Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
1.september 2014
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. juni 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 400
(BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob
Engel-Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 400:
”Ministeren skriver i sit svar på BEU alm. del spørgsmål 311, at hvis medlemmer
af en dansk a-kasse ikke overholder de forpligtelser, som gælder i det andet
EU/EØS-land, skal arbejdsformidlingen i det pågældende land underette den
danske a-kasse. Ministeren bedes redegøre for, hvor mange gange et EU/EØS-land
har underettet en dansk a-kasse om, at en person ikke har overholdt det pågældende
lands forpligtelser vedrørende arbejdssøgning?”
Endeligt svar:
Jeg vil indledningsvis gerne slå fast, at alle dagpengemodtagere selvfølgelig skal
stå til rådighed for arbejdsmarkedet – og at det skal have konsekvenser, hvis man
ikke lever op til rådighedsforpligtigelsen. Det gælder, uanset om man som dagpen-
gemodtager opholder sig i Danmark eller har fået tilladelse til at tage dagpengene
med til udlandet i op til 3 måneder.
Som jeg har oplyst i mit svar på BEU (alm. del) spørgsmål 311, er et medlem af en
dansk a-kasse underlagt de kontrolforanstaltninger, som gælder i det land, med-
lemmet opholder sig i som arbejdssøgende med danske dagpenge i op til tre måne-
der.
Hvis en a-kasse får en underretning fra en udenlandsk myndighed om et medlems
manglende overholdelse af det pågældende lands kontrolforanstaltninger, skal den
danske a-kasse foretage en rådighedsvurdering med henblik på at afgøre, hvorvidt
medlemmet fortsat har ret til dagpenge. Denne vurdering skal ske efter de danske
rådighedsregler i henhold til EU-reglerne om social sikring.
Der foreligger ikke registerbaserede oplysninger om, hvor mange gange et andet
EU/EØS-land har underrettet en dansk a-kasse om, at et medlem ikke har overholdt
det pågældende lands forpligtelser om arbejdssøgning, da underretningerne sendes
direkte til de danske a-kasser, der administrerer dagpengereglerne.
Til brug for besvarelsen har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
anmodet a-kasserne om at oplyse, hvor mange underretninger de har fået fra uden-
landske myndigheder, og hvor mange gange det har haft betydning for medlem-
mets ret til EØS-dagpenge.