Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 29. august 2014
Sagsnr.: 27108
Dok.nr.: 715218
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 457 FLF alm. del stillet den 4. august
efter ønske fra Karsten Nonbo (V)
Spørgsmål nr. 457:
”Vil ministeren oplyse, om Rådets forordning nr. 1/2005 om transport af dyr er direkte
implementeret i dansk lovgivning, eller om Danmark har overimplementeret reglerne og således er
gået videre i implementeringen end andre medlemslande i EU?
Svar:
Forordninger, og dermed også Rådets forordning nr. 1/2005 om transport af dyr, er umiddelbart
gældende, og skal derfor ikke implementeres i hverken dansk lovgivning eller i andre EU landes
lovgivning.
Visse forordningsbestemmelser kan dog, for at kunne gennemføres, kræve, at der vedtages
nationale gennemførselsforanstaltninger, ligesom forordninger ikke er til hinder for at vedtage
normer, der præciserer forordningens krav.
Som supplement til og fortolkning af de umiddelbart anvendelige bestemmelser i
transportforordningen findes bekendtgørelse nr. 1729 af 21. december 2006 om beskyttelse af dyr
under transport og bekendtgørelse nr. 1728 af 21. december 2006 om uddannelse i transport af
dyr. Bekendtgørelserne præciserer enkelte af bestemmelserne og fastsætter straffebestemmelser
samt delegering af myndighedsopgaver, som f.eks. autorisation af transportvirksomheder,
godkendelse af transportmidler og uddannelse af transportører.
Dan Jørgensen
/Anne Lerche
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk