Europaudvalget
REFERAT
AF 36. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 4. juli 2014
Kl. 10
Vær. 1-133
Morten Bødskov (S), Jacob Lund (S), Finn Sørensen (EL), Jacob
Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF) og Per Stig Møller (KF).
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager
Desuden deltog:
Morten Bødskov fungerede som formand under hele mødet.
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3327 (økonomi og finans) den 8. juli 2014
Økonomi- og indenrigsministeren
oplyste, at samtlige punkter var til orientering. Hun
havde ingen kommentarer til punktet om opfølgning på Det Europæiske Råd den 26.-27.
juni, idet det var taget af dagsordenen for rådsmødet.
1. Præsentation af det italienske formandskabs arbejdsprogram
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3327 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Økonomi- og indenrigsministeren:
Det italienske formandskab vil præsentere sit Øko-
fin-program på rådsmødet. Overordnet forventer vi, at formandskabet vil lægge vægt på
at styrke vækst og beskæftigelse ved strukturreformer og ved at virkeliggøre bank-
unionen.
Hvad den økonomiske politik angår, ventes formandskabet at ville sætte mere fart på dis-
kussionen om strukturreformer: hvordan de bliver gennemført i praksis, og hvordan de
kommer til at virke. Det vil bl.a. ske i forbindelse med midtvejsevalueringen af Europa
2020-strategien. Der skal også gennemføres en evaluering af det styrkede økonomiske
samarbejde, som blev vedtaget i kraft af det, som mellem venner hedder sixpacken, og
de to opfølgende lovforslag, som gælder for eurolandene, og som i euroslang hedder
twopacken. Endelig vil det europæiske semester for 2015 blive sat i gang med den nye
vækstundersøgelse og varslingsrapporten. Det europæiske semester er jo de første må-
neder af året, hvor vi til en start ser på den europæiske økonomi som sådan og derefter
fokuserer mere og mere på det enkelte lands økonomi. Hvad angår bankunionen, er Den
Europæiske Centralbank i gang med at gennemgå aktiverne i de europæiske banker. Der
skal gennemføres en stresstest for hele EU. Det fælles tilsyn træder i kraft i november, og
Rådet ventes at skulle godkende en implementerende retsakt om bankernes bidrag til
afviklingsfonden.
1203