EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 651: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-14

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 651
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 35. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Tirsdag den 24. juni 2014

Kl. 15.20

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S),

næstformand, Ida Auken (RV), Pia Adelsteen (DF), Per

Stig Møller (KF) og Lars Barfoed (KF). Fra Miljøudvalget

deltog også Anni Matthiesen (V).

Statsminister Helle Thorning-Schmidt og miljøminister

Kirsten Brosbøl.

Desuden deltog:

Punkt 1. Forelæggelse af mødet i Det Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014

EUU alm. del (13) – bilag 435 (fortroligt) (udkast til kommenteret dagsorden

for møde i Det Europæiske Råd 26-27/6-14) (papiromdelt på Det

Europæiske Råd 26-27/6-14 – bilag 1) (dtfo.dk)

EUU alm. del (13) – bilag 499 (fortroligt) (udkast til retningslinjer for

konklusioner for møde i Det Europæiske Råd 26-27/6-14) (papiromdelt på

Det Europæiske Råd 26-27/6-14 – bilag 2) (dtfo.dk)

EUU alm. del (13) – bilag 540 (fortroligt) (udkast til konklusioner for møde i

Det Europæiske Råd 26-27/6-14) (papiromdelt på Det Europæiske Råd 26-

27/6-14 – bilag 4) (dtfo.dk)

EUU alm. del (13) – bilag 542 (fortroligt) (udkast til erklæring om EU’s

strategiske dagsorden i de kommende år) (papiromdelt på Det Europæiske

Råd 26-27/6-14 – bilag 5) (dtfo.dk)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

1174

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 651: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-14

35. Europaudvalgsmøde 24/6-2014

Punkt 2. Samråd med statsministeren om samrådsspørgsmål I om velfærdsydelser

EUU alm. del (13) – samrådsspørgsmål I

EUU alm. del (13) – bilag 536 (kopi af svar på § 20 spørgsmål S 1218 + S

1219)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 513 (side 1031, senest behandlet i EUU 28/5-14)

Samrådsspørgsmål I

Stillet af Eva Kjer Hansen (V)

”Statsministeren bedes – eventuelt på et lukket samråd – redegøre for de kontakter med

andre lande, statsministeren har haft vedrørende adgangen til velfærdsydelser. Forud for

samrådet bedes statsministeren oversende – eventuelt i fortrolig form – den korrespon-

dance, regeringen har haft med kommissionsformand Barroso vedrørende adgangen til

velfærdsydelser.”

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

1183

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 651: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-14

35. Europaudvalgsmøde 24/6-2014

Punkt 3. Samråd med miljøministeren vedrørende samrådsspørgsmål A ad KOM

(2013) 0920 om reduktionsmålene i NEC-direktivet under Luftpakken

KOM (2013) 0920 – samrådsspørgsmål A

KOM (2013) 0920 – bilag 2 (henvendelse af 3/6-14 fra Landbrug og

Fødevarer)

KOM (2013) 0920 – bilag 3 (referat af miljøministerens indlæg på

miljørådsmødet 12/6-14 vedr. NEC-direktivet under Luftpakken)

KOM (2013) 0920 – bilag 4 (referat af punkt 3.2 vedr. om reduktionsmålene i

NEC-direktivet under luftpakken)

Samrådsspørgsmål A:

Stillet af Eva Kjer Hansen på vegne af Europaudvalget

”Ministeren bedes forklare, hvorfor hun ikke – som lovet på Europaudvalgets møde den 4.

juni 2014 – har taget forbehold for reduktionsmålene i luftpakken på rådsmødet (miljø)

den 12. juni 2014.”

Formanden

takkede ministeren for at være mødt op i udvalget med få dages varsel.

Formålet med samrådet var at få afklaret indholdet af ministerens forlæggelse på euro-

paudvalgsmødet den 4. juni og ministerens udtalelser på det efterfølgende rådsmøde den

12. juni. Referater fra begge møder var blevet udsendt, og formanden henviste i første

omgang til referatet fra udvalgsmødet. Miljøministeren havde meget klart sagt, at regerin-

gen tager forbehold for reduktionsmålene i Kommissionens luftpakke, og at ”Gøteborg-

protokollens tal var meldt ind i forbindelse med forhandlingerne i 2012, og 2030-målene

var Kommissionens bud på, hvad man skal nå i 2030. Det er så der, regeringen nu tager

forbehold for de konkrete reduktionsmål”. Ministeren havde nævnt forbeholdet igen, idet

hun sagde, at ”forbeholdet for reduktion af emission af ammoniak angik både 2020 og

2030”.

Formanden var derfor blevet forbavset over, at der ikke blev taget forbehold på rådsmø-

det, men blot henvist til nogle tekniske drøftelser. Der var altså ingen udtalelser, der var i

tråd med ministerens formuleringer af regeringens holdning på mødet i Europaudvalget.

Det bad hun ministeren kommentere.

Miljøministeren:

Tak for muligheden for at komme her i udvalget og få de her ting afkla-

ret. Jeg vil gerne starte med at slå fuldstændig fast, så det er hævet over enhver tvivl, at

jeg aldrig kunne drømme om at sige noget eller love noget over for Folketinget, som jeg

ikke efterfølgende vil efterleve. Jeg vil naturligvis heller aldrig sige noget i en forhandling i

EU, der går ud over regeringens holdning eller mandat fra Folketinget. Det må der ikke

herske tvivl om. Derfor er jeg selvfølgelig kun interesseret i, at vi får en afklaring af even-

tuelle misforståelser, der måtte være opstået i kølvandet af vores samråd den 4. juni og i

forbindelse med Luxembourgmødet den 12. juni.

1192

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 651: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-14

35. Europaudvalgsmøde 24/6-2014

Jeg har haft vanskeligt ved at genkende den historie, der har været bragt i pressen, i for-

hold til det, jeg faktisk har sagt i Folketingets Europaudvalg og på rådsmødet. Jeg kan

konstatere, at afskrifterne fra samrådet, som Landbrug & Fødevarer har cirkuleret til

pressen, og som har givet anledning til det her samråd, ikke er fyldestgørende. Det er

ikke en fuld afskrift af samrådet, men alene klip af mine svar, og således mangler afskrif-

terne af de spørgsmål, som jeg svarede på. Og når man ikke gengiver den fulde kontekst

fra samrådet, men alene gengiver mine svar isoleret, er der skabt grundlag for misforstå-

elser. Og det er lige præcis det, jeg fornemmer der er sket i denne sag, og derfor hilser

jeg det velkomment, at vi får opklaret, hvad der rent faktisk er sagt og gjort.

På samrådet den 4. juni her i udvalget orienterede jeg om, at vi på rådsmødet skulle have

en første politisk drøftelse af Kommissionens forslag til NEC-direktivet. Jeg fremlagde

regeringens foreløbige holdning til Kommissionens forslag til NEC-direktivet. Denne hold-

ning er, som proceduren foreskriver, udtrykt i det samlenotat, som jeg sendte til Folketin-

gets Europaudvalg inden samrådet. Jeg gjorde på samrådet en del ud af at forklare, at

regeringen endnu ikke har taget stilling til den del af Kommissionens forslag, der indehol-

der reduktionsmålsætningerne for Danmark. Vi er i færd med at analysere konsekvenser-

ne af forslaget, og først når vi er færdige med det, kan vi fastlægge en regeringsholdning.

Derfor sagde jeg, at vi i den foreløbige regeringsholdning tager et forbehold for denne del

af Kommissionens forslag.

Udvalget har fået oversendt en kopi af samrådsnotitsen, som jeg benyttede under samrå-

det. Lad mig citere det relevante afsnit helt præcist: ”Som sagt er vi i færd med, men

endnu ikke færdige med at fastlægge regeringens holdning til de konkrete reduktionsmål

for disse stoffer. I den forbindelse ser vi naturligvis på balancen mellem omkostninger og

de positive effekter og på balancen mellem de hidtidige og fremtidige indsatser i Danmark

og i de øvrige EU-lande. I den foreløbige regeringsholdning nøjes vi derfor for indevæ-

rende med at hilse formålet for Kommissionens forslag velkomment og tage forbehold for

reduktionsmålene, indtil vi har færdiggjort vores arbejde”. Bemærk venligst, at jeg speci-

fikt siger, at vi i den foreløbige regeringsholdning tager et forbehold for reduktionsmålene.

Jeg refererede til den foreløbige regeringsholdning, som fremgår af samlenotatet. Og jeg

forklarer, at regeringen endnu ikke har fastlagt en holdning til den del af Kommissionens

forslag, der omhandler reduktionsmålsætningerne for 2020 og 2030. Jeg sagde således

ikke, at jeg ville tage et forbehold over for reduktionsmålene på selve rådsmødet. Senere

under samrådet vendte vi tilbage til emnet flere gange, og når man lytter det igennem, vil

det ligeledes stå klart, at jeg heller ikke der på noget tidspunkt sagde, at jeg på rådsmø-

det ville tage et sådant forbehold over for reduktionsmålene, og der blev heller ikke speci-

fikt spurgt hertil. Man kan så spørge, om det alligevel ikke havde været på sin plads, at

jeg havde taget et forbehold på rådsmødet, nu, hvor regeringen ikke har fastlagt en hold-

ning til reduktionsmålene i Kommissionens forslag. Mit svar til det er, at det var der gan-

ske enkelt ikke behov for på rådsmødet. Lad mig forklare hvorfor.

For det første: Danmark har allerede taget et undersøgelsesforbehold over for Kommissi-

onens forslag. Det er helt fast praksis, at vores embedsmænd i EU-repræsentationen i

1193

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 651: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-14

35. Europaudvalgsmøde 24/6-2014

Bruxelles, der til daglig forhandler EU-sagerne, altid tager et undersøgelsesforbehold, når

der starter forhandlinger i Rådet af sager, hvor regeringen endnu ikke har fastlagt en

dansk holdning. Danmark tog således et undersøgelsesforbehold ved det første forhand-

lingsmøde i Rådet den 24. marts, og vi gentog det i øvrigt den 14. april. Så Danmark er

altså i Rådet noteret for et forbehold over for forslaget. Og det er alle medlemsstaterne og

Kommissionen bekendt med.

For det andet var det ikke relevant, at jeg på rådsmødet skulle tage et specifikt forbehold

over for Kommissionens forslag til reduktionsmål af den simple grund, at reduktionsmåle-

ne ikke skulle diskuteres på rådsmødet. I Rådet havde vi nemlig alene en første indle-

dende og ganske overordnet politisk drøftelse af Kommissionens forslag. Udgangspunk-

tet for drøftelsen var to spørgsmål stillet af det græske formandskab. Og ingen af disse

spørgsmål var relateret til det specifikke reduktionsmål i forslaget. Så i min tale på råds-

mødet kom jeg slet ikke ind på de konkrete reduktionsmål, og der var heller ikke anled-

ning til, at jeg skulle tage forbehold. Der var tale om en åben, transmitteret debat fra

rådsmødet, så alle og enhver kan afspille den på nettet. Og jeg oversender selvfølgelig

også gerne min taleseddel fra rådsmødet, såfremt udvalget måtte ønske det.

Lad mig blot for en god ordens skyld gentage pointerne fra mit indlæg. Jeg indledte med

at sige, at luftforurening er et alvorligt problem, som vi i EU skal gøre noget ved, og at jeg

derfor var tilfreds med, at Kommissionen har fremsat sit forslag. Derefter understregede

jeg, at vi har nogle vanskelige politiske forhandlinger foran os, hvor vi skal finde den rette

balance mellem miljøhensyn, økonomiske byrder og medlemsstaternes individuelle for-

pligtelser. Det var hovedpointen i mit indlæg. Og det var også det, jeg sagde her i samrå-

det den 4. juni. Herefter besvarede jeg kort de to spørgsmål, som formandskabet havde

stillet til Rådet. Det første spørgsmål gik på, om medlemsstaterne var enige i den strate-

giske tilgang i forslaget med reduktionsmål for både 2020 og 2030. Hertil svarede jeg be-

kræftende. Endelig besvarede jeg formandskabets andet spørgsmål, der gik på, om man

var enig i, at der var behov for at regulere luftforureningen i landbrugssektoren under

NEC-direktivet. Hertil svarede jeg, at det er nødvendigt at aktivere landbruget på en god

og balanceret måde. Jeg fremhævede særlig ammoniak og opfordrede de andre med-

lemsstater til at følge det danske eksempel, hvor vi jo med husdyrgodkendelsesloven fra

2006 har foretaget store reduktioner i landbrugets ammoniakudledninger. Det var mine

hovedpointer fra rådsmødet. Og det ligger som sagt alt sammen inden for den foreløbige

regeringsholdning i samlenotatet og min orientering af udvalget den 4. juni.

Jeg håber, at det nu står klart, hvad der er sagt og gjort i denne sag. Inden jeg runder af,

vil jeg også gerne komme ind på det politiske i sagen. Jeg er selvfølgelig fuldt opmærk-

som på, at nogle partier og Landbrug & Fødevarer ikke støtter det danske 2020-

reduktionskrav for ammoniak på 24 pct., og at man derfor ønsker, at regeringen straks

skal rejse denne problemstilling i Bruxelles. Det tror jeg, alle er klar over.

Men det ændrer jo ikke ved, at regeringen endnu ikke har fastlagt sin holdning til det spe-

cifikke spørgsmål om det konkrete reduktionsmål - og specifikt ammoniak. Derfor kan vi

selvfølgelig heller ikke kan sige noget som helst om det i Bruxelles. Det ville jo være at

1194

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 651: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-14

35. Europaudvalgsmøde 24/6-2014

foregribe den regeringsholdning, som vi endnu ikke har fastlagt. Og det ville faktisk være i

decideret strid med de spilleregler, der er mellem regering og Folketing på EU-området,

hvis regeringen problematiserede noget i Bruxelles, før det er fastlagt i et samlenotat, der

er oversendt til Folketinget. Det eneste, regeringen kan gøre, er at tage et undersøgel-

sesforbehold i Rådet, indtil vi har fastlagt vores holdning. Og det er præcis det, vi har

gjort.

Så for at opsummere her til sidst vil jeg gerne gentage, at for det første sagde jeg ikke på

samrådet den 4. juni, at jeg ville tage et forbehold på rådsmødet, og der blev heller ikke

spurgt specifikt til det. For det andet har Danmark allerede taget et generelt undersøgel-

sesforbehold i forhandlingerne i Rådet. For det tredje er det ikke var relevant at udtrykke

et dansk forbehold i forhold til reduktionsmålene på rådsmødet, idet de politiske drøftelser

ikke relaterede sig hertil. For det fjerde havde det ikke været i overensstemmelse med

den foreløbige danske holdning at udtrykke specifikke forbehold for specifikke redukti-

onsmål, hvor der endnu ikke er fastlagt en holdning. For det femte var mine udtalelser på

rådsmødet i fuld overensstemmelse med regeringens foreløbige holdning og min oriente-

ring af Folketingets Europaudvalg den 4. juni.

Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at der åbenbart er opstået misforståelser omkring alt

dette, men jeg vil gerne fastholde, hvad jeg sagde indledningsvis: Jeg kunne naturligvis

aldrig drømme om at sige eller gøre noget i EU, der går ud over regeringens holdning

eller mandat fra Folketinget - eller hvad jeg i øvrigt har sagt og lovet i Folketinget. Og det

har jeg heller ikke gjort i denne sag.

Tak for ordet.

Formanden

takkede for besvarelsen. Hun understregede, at ministre forelægger råds-

mødedagsordenspunkter og eventuelle forhandlingsoplæg på udvalgsmøderne til diskus-

sion i udvalget. Hun havde ikke sagt, at ministeren var gået ud over sit mandat. Der var jo

ikke givet noget mandat på området, og ministeren havde sagt, at hun ville vende tilbage

med et forhandlingsoplæg - muligvis først til næste år. Det handlede derimod om, at mini-

steren i sin forelæggelse i udvalget havde brugt visse formuleringer - navnlig ordet forbe-

hold - og dermed givet indtryk af, at hun ville sige tilsvarende på rådsmødet. Ministeren

havde ikke sagt, at hun ikke ville nævne forbeholdene på rådsmødet. I den henseende

ville formanden gerne appellere til, at ministeren havde været mere tydelig i, hvad hun

havde tænkt sig at sige på rådsmødet. Det var jo den holdning, der skulle afdækkes, for

at man kunne finde ud af, om der var opbakning til regeringens holdninger.

Ministeren forklarede nu, at der ingen grund var til at tage forbehold, men man havde dog

taget et undersøgelsesforbehold. Formanden så derfor gerne, at ministeren oversendte

en forklaring om proceduren for undersøgelsesforbehold. Hun spurgte, om det for fuld-

stændighedens skyld og i tråd med en række andre lande ikke ville have været relevant

at nævne de forbehold. Det tekniske undersøgelsesforbehold var jo taget, og ministeren

havde på udvalgsmødet gjort meget ud af at sige, at man tog forbehold.

1195

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 651: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-14

35. Europaudvalgsmøde 24/6-2014

Hvad det politiske angik, spurgte formanden, om ministeren kunne følge op på, hvordan

reduktionsmålet på 24 pct. var opstået. Hvem havde foretaget hvilke undersøgelser? Og

lå der et oprindeligt mandat for indgivelse af det tal?

Anni Matthiesen

spurgte, om der var andre lande, der tog forbehold på rådsmødet, eller

om der kun var tale om undersøgelsesforbehold. Kunne ministeren i øvrigt sige noget om,

hvornår regeringens holdning til reduktionsmålene ville foreligge i sin endelige form?

Miljøministeren

gentog, at Danmark to gange på embedsmandsniveau havde meddelt

det danske undersøgelsesforbehold. Proceduren er, at når Kommissionen fremlægger et

forslag til et direktiv eller en forordning, som skal besluttes efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure, sættes det på dagsordenen i den relevante arbejdsgruppe. Den attaché,

der forhandler forslaget, vil tage både et undersøgelsesforbehold og et parlamentarisk

forbehold, når den første egentlige drøftelse af forslaget gennemføres. Det er derfor ikke

kutyme, at ministeren tager undersøgelsesforbehold i de indledende politiske drøftelser

på rådsmødet, medmindre der lægges op til, at man træffer beslutninger af en art. Når

regeringen har fastlagt sin holdning til forslaget, løftes undersøgelsesforbeholdet, og den

danske mening gives til kende. Den danske forhandler tilkendegiver på det tidspunkt, at

der stadig er et parlamentarisk forbehold, indtil Folketinget har givet et forhandlingsop-

læg. Når regeringen har taget forhandlingsoplæg i Folketinget, løfter Danmark også sit

parlamentariske forbehold. Det vil typisk ske bilateralt til rådssekretariatet. Et parlamenta-

risk forbehold eller et undersøgelsesforbehold vil typisk blive hævet i forbindelse med

arbejdsgruppens behandling af sagen eller i COREPER som led i forberedelsen af råds-

mødet. Det sker altså normalt ikke på selve rådsmødet, medmindre folketingsmandatet er

blevet taget i dagene mellem COREPER og rådsmødet, og såfremt der på rådsmødet

skal tages beslutninger i sagen.

Med henvisning til formandens bemærkning om, at det var en fordel at være tydelig, gen-

tog ministeren, at hvis man læser udskriftet fra samrådet og ser på, hvad hun havde sagt

i sin forelæggelse, hvor hun klart tilkendegav, at forbeholdet var i den foreløbige rege-

ringsholdning, kunne man også konstatere, at der ikke var blevet spurgt, om ministeren

ville tage forbehold på rådsmødet. Hun mente dermed, at det stod klart, at udtalelserne

var relateret til den foreløbige regeringsholdning og skulle ses i sammenhæng med hen-

des indledende tale på udvalgsmødet. Ministeren tilføjede, at hun ville sørge for skriftligt

at give besked om, hvornår der var taget forbehold, og hvad det gik ud på.

Til formanden og Anni Matthiesen sagde ministeren også, at i henhold til Udenrigsmini-

steriets skriftlige indberetning fra rådsmødet havde kun Kroatien specifikt givet udtryk for

et undersøgelsesforbehold, idet den kroatiske minister afventede en position på metan.

Andre lande kom ind på behovet for at opnå mere viden på området, men det var som en

del af en aktiv stillingtagen til forslaget. Danmark havde allerede taget et undersøgelses-

forbehold, som både Rådet og Kommissionen var bekendt med.

1196

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 651: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-14

35. Europaudvalgsmøde 24/6-2014

Hvad angår reduktionsmålet på 24 pct., forklarede ministeren, at det specifikke mål base-

rer sig på tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi, DCE. Folketinget blev orienteret bå-

de før og efter forhandlingerne af Gøteborgprotokollen i maj 2012. Før forhandlingerne

orienterede den daværende miljøminister Folketinget om regeringens holdning til de cen-

trale emner i forhandlingerne. Det skete i et orienteringsnotat oversendt den 25. april

2012. Heraf fremgik det, at EU-landene forpligter sig til på rimelig ensartet vis at fastsætte

reduktioner for allerede besluttede tiltag, jævnfør eksisterende eller national lovgivning,

frem mod 2020. Det fremgik, at Danmark tilslutter sig de nye nationale reduktionslofter,

der svarer til den danske fremskrivning af de fem stoffer for 2020. Efter forhandlingerne

var Folketinget igen blevet orienteret ved oversendelse af et referat den 22. maj 2012,

hvoraf det fremgik, at forhandlingerne resulterede i en ny protokol, der fastsætter mål for

nationale reduktioner af luftforurening for 2020. De konkrete mål var opremset, herunder

også de 24 pct. for ammoniak.

Over for Anni Matthiesen påpegede ministeren i øvrigt, at hun på mødet den 4. juni havde

sagt, at hun håbede, at regeringens holdning kunne fastlægges inden sommerferien. Hun

havde dog ikke lovet det. Nu var man så tæt på sommerferien, at hun kunne sige, at

holdningen ville blive fastlagt lige på den anden side af sommerferien.

Formanden

takkede for meldingen og sagde, at man så allerede nu kunne aftale et nyt

samråd. Formanden ville derfor gemme den politiske diskussion, men ville gerne kom-

mentere ministerens udsagn om, at udvalget ikke havde spurgt til, om ministeren ville

gentage sine udtalelser fra udvalgsmødet på rådsmødet. Over for ministeren og repræ-

sentanten fra Udenrigsministeriet fremhævede formanden, at det vil blive temmelig be-

sværligt, hvis man skal til at lave sådanne aftaler om forelæggelser i udvalget. Udvalget

skal kunne have tillid til, at ministerens forelæggelser afspejler det, der bliver sagt på

rådsmødet. Ministeren havde selv i sin forelæggelse brugt vendingen ”at tage forbehold”

– man vidste fra Folketinget, at det er rimelig alvorligt at tage forbehold, hvilket den gene-

relle debat i sagen også havde afspejlet. Ministeren havde ikke på noget tidspunkt i sine

svar til formanden på mødet den 4. juni nævnt, at Danmark havde taget et teknisk under-

søgelsesforbehold, og at hun ikke have tænkt sig at bruge ordet forbehold på rådsmødet.

Tværtimod havde ministerens svar bestyrket formanden i, at ministeren ønskede at tage

et dansk forbehold for reduktionsmålene. Formanden håbede ikke, at udvalget skulle ta-

ge det så bogstaveligt, som ministeren havde udtrykt det, at udvalget ikke havde spurgt

til, om hun havde tænkt sig at sige tilsvarende på rådsmødet. Hvis det var holdningen,

måtte man revidere reglerne for forelæggelser i udvalgsregi.

Formanden ville afvente en fortsat diskussion efter sommerferien, når der foreligger en

mere detaljeret gennemgang af de oprindelige tal af, hvem der står bag dem, hvem der

har været konsulteret, og i givet fald hvordan regeringen vil bære sig ad med at få tallene

ændret.

Morten Bødskov

sagde, at Socialdemokratiet ikke fandt grundlag for at kritisere ministe-

ren. Når man læste referatet fra udvalgets møde, fremgik det af indledningen, at man

havde med tal at gøre, som skulle belyses grundigere. I lyset af debatten, der blev søsat

1197

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 651: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-14

35. Europaudvalgsmøde 24/6-2014

af Landbrug & Fødevarer, burde man se regeringens ageren som en fremstrakt hånd til et

vanskeligt emne: Regeringen vil se på tallene igen og se på, hvordan det kan være, at

man startede på 24 pct. og havnede på 15 pct. Det måtte være den rigtige måde at gøre

det på, og han mente ikke, at det, der var blevet sagt, kunne tolkes, som om man skulle

have taget et forbehold. Referatet fra mødet var spækket med udtalelser om at tage hen-

syn til grundigere overvejelser og belysninger og lave videre analysearbejde, som vil

munde ud i en stillingtagen til de konkrete reduktionsmål. På det grundlag havde han

svært ved at se, hvordan man kunne tage forbehold i den videre færd.

Han gav formanden ret i, at luftpakken udgjorde en vigtig diskussion - også i forhold til

vækst og beskæftigelse - og når man kommer videre i processen, ville det være naturligt

at debattere den yderligere. Spørgsmålets vigtighed var også grunden til, at regeringen

havde givet den fremstrakte hånd og ville se på tallene endnu en gang.

Pia Adelsteen

støttede formandens udtalelser om, hvad der bliver sagt på europaud-

valgsmøderne. I udvalget er man vant til samlenotater, og selv havde hun en klar forvent-

ning om, at det, der står som regeringens holdning, i samlenotatet også bliver udtrykt på

rådsmøderne – specielt hvis det bliver sagt på udvalgsmøderne. Hun havde aldrig hørt

om et undersøgelsesforbehold på embedsmandsniveau. Hun var godt klar over, at det

ikke var ministrene, der forhandlede hele tiden, men gik ud fra, at så længe embeds-

mændene er i gang med at diskutere og finde ud af, hvad landene kan blive enige om, er

der principielt forbehold for alt. I bund og grund er det jo politikerne, der tager beslutnin-

gerne, og hun var ikke interesseret i et større embedsmandsvælde end det eksisterende.

Miljøministeren

svarede formanden, at hun på samrådet den 4. juni havde redegjort for

regeringens holdning ud fra samlenotatet. Det fremgik også meget klart af hendes fore-

læggelse, at hendes henvisning til forbehold handlede om, at regeringen i sin foreløbige

holdning tog et forbehold for de specifikke reduktionsmål. Formanden måtte vide, at et

samlenotat ikke var en taleseddel og dermed ikke fremsætter ord for ord, hvad der bliver

sagt på rådsmøderne. Ministeren fastholdt, at hun på udvalgsmødet havde forklaret den

foreløbige regeringsholdning, og at der er endnu ikke var fastlagt en holdning til redukti-

onsmålene. På formandens spørgsmål på udvalgsmødet havde hun klart svaret, at rege-

ringen endnu ikke ville komme med tilkendegivelser om de specifikke mål. Det så udval-

get måske gerne, at hun gjorde, men det var ikke tilfældet.

Til Pia Adelsteen sagde ministeren, at det var klart, at der skal være overensstemmelse

mellem regeringens holdning og det, der bliver sagt på rådsmødet. Hun kunne berolige

med, at der var fuld overensstemmelse mellem, hvad regeringen mener, og det, der var

blevet sagt på rådsmødet. Det var netop sådan, at regeringen ikke havde fastlagt sin

holdning til de specifikke reduktionsmål, og derfor var der ingen tilkendegivelser fra hen-

des side i den meget overordnede politiske drøftelse på rådsmødet. Hun tilføjede, at det

naturligvis altid var politikerne, der træffer beslutningerne, og at der ville blive rig lejlighed

til at drøfte regeringens holdning i Folketinget, når den var fastlagt.

1198

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 651: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 24/6-14

35. Europaudvalgsmøde 24/6-2014

Formanden

påpegede, at der var tale om den mundtlige forelæggelse i Europaudvalget,

og citerede fra ministerens forelæggelse fra udvalgsmødereferatet: ”I den foreløbige re-

geringsholdning nøjes vi derfor for indeværende med at hilse formålet med Kommissio-

nens forslag velkomment og tage forbehold for reduktionsmålene, indtil vi har færdiggjort

vores arbejde. Derudover forholder vi os til de øvrige elementer i forslaget”. Ifølge råds-

mødereferatet havde ministeren gentaget, at hun hilste formålet med Kommissionens

forslag velkomment, ligesom ministeren havde kommenteret andre elementer, men hun

havde sprunget sætningen om forbehold for reduktionsmål over. Det var kernen: at mini-

steren i forelæggelse i udvalget siger noget og sjovt nok på rådsmødet kun siger halvdel-

en af sætningen. Formanden påpegede, at der skal være en forståelse for, at det, mini-

steren siger på rådsmødet, skal være i overensstemmelse med forelæggelsen i udvalget.

Anni Matthiesen

påpegede, at den ene sætning, som ministeren havde valgt at udelade

på rådsmødet, kunne betragtes som en af de vigtigste. Hvad var årsagen til, at hun

sprang den over? Derudover ville Anni Matthisen gerne vide, om den tidligere omtalte

eksterne analyse af reduktionsmålene var klar, og om der i så fald fandtes et kort resumé,

der kunne oversendes.

Miljøministeren

svarede, at man nu vendte tilbage til starten på diskussionen – om hun

skulle have sagt, at hun ville gøre noget, som hun efterfølgende ikke havde gjort. Det var

ikke tilfældet. På samrådet den 4. juni havde hun ikke sagt, at hun ville tage forbehold på

rådsmødet, og der blev heller ikke spurgt til det. Danmark havde allerede taget et gene-

relt undersøgelsesforbehold i forhandlingerne i Rådet, og det var ikke relevant at udtrykke

det danske forbehold på rådsmødet, fordi det ikke havde relevans for de politiske drøftel-

ser. Det ville ikke have været i overensstemmelse med den foreløbige danske holdning at

udtrykke specifikke forbehold over for specifikke reduktionsmål, hvor der endnu ikke var

fastlagt en holdning. Ministeren mente, at det, hun havde sagt på rådsmødet, var i fuld

overensstemmelse med regeringens foreløbige holdning og det, hun havde orienteret

udvalget om. Hun var ærgerlig over misforståelsen og håbede, at den kunne udredes, så

der kunne skabes enighed om, hvad der var blevet sagt og gjort.

Om den analyse, som Anni Matthiesen omtalte, og som var baggrunden for regeringens

undersøgelsesforbehold, sagde ministeren, at regeringen lægger vægt på at gøre sit ar-

bejdet ordentligt og havde fået lavet nogle konsoliderende beregninger på fremskrivnin-

gerne. De ville indgå i det videre arbejde med at fastlægge regeringens holdning. Når den

var klar efter sommerferien, ville Folketinget få oversendt et revideret rammenotat med

regeringens holdning. I den forbindelse ville der selvfølgelig også blive redegjort for be-

regningsgrundlaget.

Formanden

takkede for ministerens besvarelse af samrådet og for tilsagnet om, at man

efter sommerferien kan se nærmere på konsekvensvurderingerne.

Mødet sluttede kl. 17.25

1199