Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 648
Offentligt
1394452_0001.png
NOTITS
Til:
CC:
Fra:
Emne:
Folketingets Europaudvalg
J.nr.:
Bilag:
Udenrigsministeriet
Dato:
27. august 2014
Redegørelse for dagsordenen til uformelt europaministermøde (uformelt GAC) den
28.-29. august 2014
Der afholdes uformelt europaministermøde (GAC) i Milano, Italien den 28.-29. august 2014.
Det uformelle ministermøde er delt op i tre sessioner: en frokostdrøftelse om EU’s
funktionsmåde samt to arbejdssessioner om hhv. de strategiske prioriteter for EU i de
kommende fem år samt rådssammensætningen. Formandskabet forventes ikke at lægge op til
egentlige konklusioner, men der lægges fra formandskabets side op til, at drøftelserne kan
fortsætte i en diskussionsgruppe under Coreper (Friends of the Presidency).
Arbejdsfrokost: Forberedelse af debatten om EU’s funktionsmåde
Formandskabet lægger op til brede politiske drøftelser i kølvandet på EP-valget i maj, herunder
hvad EU kan forbedre inden for rammerne af traktaten. Det italienske formandskab
understreger, at dette ikke vil være et oplæg til nært forestående traktatændringer.
Session I: Implementering af den strategiske dagsorden for de kommende fem år
Italien betoner ønsket om at omlægge det økonomiske fokus fra finanspolitikken til ”den reelle
økonomi” som konkurrencepolitik og generel vækstorientering. Fokus har – set med italienske
øjne – hidtil været på de nationale regnskaber og finansiel stabilitet, men under italiensk
formandskab ønsker man at flytte fokus til de områder, der påvirker borgerne direkte ved at
sætte vækst og jobskabelse i centrum for den økonomiske politik. Det italienske formandskab
lægger op til, at implementeringen af den strategiske dagsorden som vedtaget af Det
Europæiske Råd den 26.-27. juni 2014 skal drøftes jævnligt på GAC-møderne i efteråret.
Session II: Rådsformationer og EU’s prioriteter
Der lægges op til en drøftelse af de enkelte rådsformationer, herunder om antallet af møder og
mødekadencen er passende. Formandskabet har udsendt et oplæg med forskellige optioner til
mulige måder at ændre arbejdsgangene på.
Udenrigsministeren vil give en mundligt orientering af mødet i forbindelse med GAC-
forelæggelsen den 26. september.
Udenrigsministeriet