MINISTEREN
Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. august 2014
2014-3220
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget har i brev af 6. august 2014 stillet mig
følgende spørgsmål (ERU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Michael Aastrup Jensen (V).
Spørgsmål nr. 387:
I hvilket omfang finder ministeren, at den danske regering kan lære af den
svenske regerings engagement i forhold til at sikre svenske havne midler inden
for rammen af TEN-T?
Svar:
Transportministeriet har et godt samarbejde med svenske Näringsdepartemen-
tet og Trafikverket vedrørende TEN-T-programmet. Herunder også samarbejde
om maritime ansøgninger, der involverer både svenske og danske partnere.
Eksempelvis blev der i den seneste ansøgningsrunde, hvor resultatet blev of-
fentliggjort i juli 2014, tildelt støtte til tre maritime projekter, der har kombine-
rede danske og svenske støttemodtagere. De danske støttemodtagere er hhv.
DFDS Danmark A/S (to projekter) og Terntank A/S. En kort beskrivelse af pro-
jekterne kan findes her:
http://www.trm.dk/~/media/Files/Publication/2014/EU-
støtte%20til%20danske%20transportprojekter.pdf
Desværre var der i denne omgang ingen danske havne, der søgte midlerne.
Transportministeriet er i løbende dialog med
brancheorganisationen Danske
Havne og relevante danske TEN-T-havne om programmet, og jeg opfordrer alle
TEN-T-havne med EU-relevante projekter til at rette henvendelse til Trans-
portministeriet.
Der henvises i øvrigt også til svaret på spørgsmål nr. 386 (ERU alm. del) stillet
af samme spørger.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke