Notat om delegerede retsakter til Folketingets Europaudvalg
Notat om forslag fra EU-kommissionen om delegeret retsakt, der
implementerer direktiv 2010/30/EU med hensyn til angivelse af
boligventilationsenheders energiforbrug og støj ved hjælp af mærkning
og standardiserede produktoplysninger.
1. Resumé
Kommissionen har udstedt en delegeret retsakt om energimærkning af
ventilationsenheder, ”Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr.
…/..af 11.7.2014 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af
ventilationsaggregater til boliger”.
Energimærkningsdirektivet er et rammedirektiv, der har til formål at
tydeliggøre energirelaterede produkters energi- og ressourceforbrug og
dermed give private forbrugere bedre forudsætninger for at vælge de
mest energieffektive produkter. Hensigten med den delegerede retsakt
om energimærkning af boligventilationsenheder er, at forbrugernes
efterspørgsel skal stimulere udvikling og markedsføring af
ventilationsenheder, som er mere energieffektive end de, som i dag
findes på markedet.
Forslaget vurderes at medføre begrænsede merudgifter for staten, at
have begrænsede positive samfundsøkonomiske konsekvenser og
forventes ikke at udgøre en væsentlig ekstrabyrde for erhvervslivet.
Forslaget vil have en mindre positiv miljøeffekt.
Fristen for indvendinger i Rådets imod den delegerede forordning udløber
den 1. september 2014, og Rådets indstilling forventes at foreligge d. 5.
september. Den delegerede forordning træder i kraft 20 dage efter
publicering i EU-tidende og får virkning fra 1. januar 2016 med mindre
Rådet eller Europa-Parlamentet forinden gør indsigelse. Regeringen kan
støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den konkrete
delegerede retsakt, og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat
lægge dette til grund.
]
EUR
19. august 2014
/ IKKMI
Energistyrelsen
J.nr. 6501/6507-1120
Ref. bjh
1