Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 17. juli 2014 stillet mig følgende
spørgsmål 181 alm. del, stillet efter ønske fra Per Clausen (EL), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål 181
”Mener ministeren, at Danmark med licenserne til efterforskning og udvinding af
skifergas har levet op til EU-Kommissionens anbefaling om "plan ahead of
developments and evaluate possible cumulative effects before granting licences"?”
Svar
I dette svar indgår også mit svar på spørgsmål 182, alm. del.
Europa-Kommissionen fremlagde den 22. januar 2014 ”Kommissionens henstillinger
af 22.1.2014 om minimumsprincipper for efterforskning og produktion af kulbrinter
(såsom skifergas) ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking)”.
I den forbindelse udsendte Kommissionen også en pressemeddelelse, hvoraf den i
spørgsmålet citerede tekst fremgår. Den citerede tekst refererer til henstillingens
punkt 3.1:
”Før der udstedes licenser til efterforskning og/eller produktion af kulbrinter, som kan
føre til anvendelse af hydraulisk højvolumenfrakturering, bør medlemsstaterne
udarbejde en strategisk miljøvurdering for at forebygge, styre og mindske virkninger
og risici for menneskers sundhed og miljøet. Denne vurdering bør foretages på
grundlag af kravene i direktiv 2001/42/EF”
De to danske tilladelser (licenser) til efterforskning og indvinding af olie og gas, hvor
efterforskningsmålet er naturgas i skiferlag (skifergas), blev givet i 2010 efter
bestemmelserne i undergrundsloven. Tilladelserne er meddelt efter Åben-Dør
proceduren, som blev indført i Danmark i 1997 for områder øst for 6° 15' østlig
længde, dvs. hele landområdet samt offshore-området med undtagelse af den
vestlige del af Nordsøen. Tilladelserne er således meddelt, før Kommissionens
henstilling blev fremlagt.
Regeringen indførte i sommeren 2012 en pause for nye skifergastilladelser. Pausen
blev indført for at undersøge muligheden for at fremme en produktion af skifergas,
Ministeren
14. august 2014
J nr. 2014 – 1654