Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 57
Offentligt
1293991_0001.png
1293991_0002.png
1293991_0003.png
1293991_0004.png
1293991_0005.png
1293991_0006.png
1293991_0007.png
1293991_0008.png
1293991_0009.png
1293991_0010.png
UdenrigsministerietJuridisk Tjeneste, EU-retskontoretAsiatisk Plads 2 – 1448 København KTlf.: 33 92 19 32 Fax: 33 92 03 03
JTEU j.nr. 400.A.5-3-028.oktober 2013
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-603/12Titel og kortsagsresuméBraunSagen vedrører: Er en unionsborgers ret til fri bevægelighed ogophold i henhold til artikel 20 og 21 TEUF i et tilfælde som detforeliggende, hvor en uddannelsessøgende, der stadig bor hossine forældre, der selv bor i en EU nabostat til Tyskland ogarbejder som grænsearbejdere i Tyskland, ansøger omuddannelsesstøtte til en uddannelse i en tredje EU-stat, tilhinder for en ordning i national ret, hvorefter tyskestatsborgere, der har fast bopæl uden for ForbundsrepublikkenTyskland, kun kan opnå uddannelsesstøtte til uddannelse veden uddannelsesinstitution, der er beliggende i en af DenEuropæiske Unions medlemsstater, når særlige omstændighederi det konkrete tilfælde begrunder støtten, og hvorefter tildelingaf uddannelsesstøtte i øvrigt kun tildeles efter den kompetentemyndigheds skøn?Liga para a Protec§ão da Natureza m.fl. (LPN) modEuropa-Kommissionen m.fl. (appel)Påstande: Delvis annullation af Rettens dom af 9. september2011 i sag T-29/08 for så vidt som:1) Retten frifandt Kommissionen for de påstande, der varnedlagt af LPN, der er appellant i den foreliggende sag, (uden atannullere Kommissionens afgørelse af 22. november 2007).2) Retten pålagde LPN at bære sine egne omkostninger ogbetale Kommissionens omkostninger.eftersom Retten i begge tilfælde anlagde flere urigtige skøn,som dommen er behæftet med.Appellanten gives medhold i sagen og Kommissionensafgørelse af 22. november 2007 annulleres, for så vidt som denProcesskridtMundtligforhandlingDato13.11.13
C-514/11P og C-605/11 P
Dom
14.11.13
1
vedrører de dokumenter og dele af dokumenter, somappellanten fortsat fik afslag på aktindsigt i ved afgørelse af 24.oktober 2008.Europa-Kommissionen tilpligtes at bære sine egneomkostninger og betale appellantens omkostninger i beggeinstanser.
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.T-512/09Titel og kortsagsresuméRusalArmenal mod RådetPåstand: Ved søgsmålet har sagsøgeren nedlagt påstand omannullation af Rådets forordning (EF) nr. 925/2009 af 24.september 2009 om indførelse af en endelig antidumpingtoldog endelig opkrævning af den midlertidige antidumpingtold påimporten af visse typer folie af aluminium med oprindelse iArmenien, Brasilien og Folkerepublikken Kina (herefter »denanfægtede forordning«) for så vidt som den vedrørersagsøgeren (EUT L 262, s. 1).ReyesSagen vedrører: 1. Kan artikel 2, nr. 2, litra c), i direktivet(2004/38/EF) om fri bevægelighed fortolkes således, at enmedlemsstat under visse omstændigheder kan stille krav om, aten efterkommer, der er fyldt 21 år, for at anses for at væreforsørget af en unionsborger, og dermed være omfattet afdefinitionen af familiemedlem i henhold til nævntebestemmelse, skal have forsøgt at finde arbejde, få hjælp til sinforsørgelse af oprindelseslandets myndigheder og/eller påanden vis klare sin forsørgelse, og dette ikke har været muligt?2. Hvilken betydning har det ved fortolkningen af den i artikel2, nr. 2), litra c), i direktivet om fri bevægelighed fastsattebetingelse »som forsørges af unionsborgeren«, at en slægtningpå grund af personlige forhold såsom alder, uddannelse oghelbred vurderes at have gode forudsætninger for at findearbejde, og vedkommende desuden har til hensigt at arbejde imedlemsstaten, hvilket vil indebære, at betingelserne for atanses for en sådan pårørende, som forsørges afunionsborgeren, efter bestemmelsen ikke længere er opfyldt?Europa-Kommissionen mod Den Franske RepublikPåstande: Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesatsine forpligtelser i henhold til artikel 3 og 4 i Rådets direktiv91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand ( 1), idet den ikke har sikret opsamling og rensning afbyspildevand i otte byområder med mere end 15 000personækvivalenter i såkaldt normale områder.Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.GemeindeAltripe.a. mod Land Rheinland-PfalzSagen vedrører: 1) Skal artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighedfor offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visseplaner og programmer på miljøområdet og om ændring afRådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF for så vidt angåroffentlig deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelsefortolkes således, at medlemsstaterne var forpligtet til atProcesskridtDomDato05.11.13
C-423/12
GA
06.11.13
C-23/13
GA
07.11.13
C-72/12
Dom
07.11.13
2
fastsætte, at de nationale forskrifter, der blev vedtaget tilgennemførelse af artikel 10a i direktiv 85/337, også finderanvendelse på sådanne administrative tilladelsesprocedurer,som myndighederne havde indledt før den 25. juni 2005, menhvor tilladelse først blev meddelt efter dette tidspunkt?2) Såfremt spørgsmål 1 skal besvares bekræftende: Skal artikel10a i Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 omvurdering af visse offentlige og private projekters indvirkningpå miljøet som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 fortolkes således, atmedlemsstaterne var forpligtet til at udvide anvendelsen af denationale forskrifter, der blev vedtaget til gennemførelse afartikel 10a i direktiv 85/337/EØF med henblik på anfægtelseaf den processuelle lovlighed af en afgørelse, til at omfatte dettilfælde, hvor der er gennemført en miljøvurdering, men denneer behæftet med fejl?3) Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende: Skal artikel 10a idirektiv 85/337/EØF i de tilfælde, hvor det i en medlemsstatsforvaltningsretlige regler i overensstemmelse med artikel 10a,stk. 1, litra b), i direktiv 85/337/EØF foreskrives, atmedlemmerne af den berørte offentlighed principielt kun haradgang til domstolsprøvelse under forudsætning af, at de gørgældende, at en rettighed er krænket, fortolkes således, a) at enanfægtelse ved domstolene af den processuelle lovlighed afafgørelser, som er omfattet af direktivets bestemmelser omoffentlig deltagelse, kun kan tiltrædes og føre til ophævelse afafgørelsen, såfremt det efter sagens omstændigheder konkreter muligt, at den anfægtede afgørelse ville have fået et andetindhold uden den processuelle fejl, og såfremt den processuellefejl samtidigt endvidere påvirker en materiel retsstilling, dertilkommer sagsøgeren, eller b) at der i forbindelse medanfægtelsen ved domstolene af den processuelle lovlighed afafgørelser, som er omfattet af direktivets bestemmelser omoffentlig deltagelse, i videre omfang skal tages hensyn tilprocessuelle fejl? Såfremt det foranstående spørgsmål skalbesvares som forudsat i litra b): Hvilke indholdsmæssige kravskal der stilles til processuelle fejl, for at disse kan tages ibetragtning til fordel for en sagsøger ved anfægtelsen veddomstolene af den processuelle lovlighed af en afgørelse?C-199/12,C-200/12og C-201/12X m.fl. mod Minister voorImmigratie en AsielSagen vedrører bl.a.: 1) Udgør udlændinge med enhomoseksuel orientering en bestemt social gruppe somomhandlet i artikel 10, stk. 1, litra d), i Rådets direktiv2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse afminimumsstandarder for anerkendelse aftredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller sompersoner, der af anden grund behøver international beskyttelse,og indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 304, herefter»direktivet«)?DemirSagen vedrører: I. Skal artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 fortolkessåledes, at den finder anvendelse på en materiel og/ellerformel betingelse for den første indrejsetilladelse, også selv omen sådan betingelse – som i denne sag en foreløbigopholdstilladelse – bl.a. har til formål at forhindre ulovligindrejse og ulovligt ophold forud for indgivelse af ansøgningom en opholdstilladelse og for så vidt kan anses for enDom07.11.13
C-225/12
Dom
07.11.13
3
foranstaltning som omhandlet i præmis 85 i dommen af 21.oktober 2003 i de forenede sager C-317/01 og C-369/01,Abatay m.fl., der kan skærpes? II.a. Hvilken betydning skal deri denne sammenhæng tillægges kravet om lovligt ophold iartikel 13 i afgørelse nr. 1/80? II.b Har det herved betydning,at indgivelse af en ansøgning efter national ret i sig selv skaberlovligt ophold, så længe ansøgningen ikke er afslået, eller hardet kun betydning, at opholdet, inden en ansøgning indgives,efter national ret anses for ulovligt?C-313/12RomeoSagen vedrører:1) Kan en national ret på baggrund af nationalebestemmelser, der for så vidt angår rent interne situationerhenviser til EU-retten, fortolke og anvende EU-rettensbestemmelser og principper på en sådan måde, at rettenfraviger den fortolkning – eller anvender denne urigtigt – somDomstolen har anlagt heraf i sin praksis? 2) Er det i henhold tilartikel 3 i lov nr. 241/1990 ogartikel 3 i Siciliens regionallov nr. 10/1991, sammenholdt medartikel 1 i lov nr. 241/1990, hvorefter de italienskemyndigheder skal anvende principperne i EU’s retssystem ioverensstemmelse med forvaltningens pligt til i henhold tilartikel 296, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde og artikel 41, stk. 2, litra c), i Den EuropæiskeUnions charter om grundlæggende rettigheder, at begrundesine beslutninger, foreneligt med EU-retten at anvende ogfortolke de ovenstående nationale bestemmelser, hvorefterparitetiske beslutninger, dvs. subjektive rettigheder påpensionsområdet, der ikke desto mindre er bindende, kanunddrages begrundelsespligten, og udgør denne situation envæsentlig overtrædelse af den administrative foranstaltning? 3)Er artikel 21g, stk. 2, første led, i lov nr. 241/1990 somfortolket i den forvaltningsretlige praksis, sammenholdt medpligten til at begrunde forvaltningsakter, som fastsat i artikel 3 ilov nr. 241/1990 og i Siciliens regionallov nr. 10/1991,sammenholdt med pligten for forvaltningen til at begrundesine beslutninger, som fastsat i artikel 296, stk. 2, i traktatenom Den Europæiske Unions funktionsmåde og i artikel 41,stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter omgrundlæggende rettigheder, forenelig med artikel 1 i lov nr.241/1990 om forvaltningens pligt til at anvende EU-rettensprincipper, og er det følgelig foreneligt og tilladt, atforvaltningen anlægger og anvender en fortolkning, hvorefterden har mulighed for først at fremkomme med begrundelsenunder retssagen?Octapharma FranceSagen vedrører: 1) Kan plasma, der med henblik på transfusioner fremstillet af fuldblod under anvendelse af en industrielproces, være genstand for samtidig anvendelse afbestemmelserne i direktiv [2001/83] af 6. november 2001 ogbestemmelserne i direktiv [2002/98] af 27. januar 2003, ikkekun for så vidt angår tapning og testning, men tillige for så vidtangår behandling, opbevaring og distribution, og kan artikel 2,stk. 2, i direktiv [2001/83] af 6. november 2001 i dennehenseende fortolkes således, at kun fællesskabslovgivningenvedrørende lægemidler finder anvendelse på et produkt, somsamtidig er omfattet af andre bestemmelser inden forfællesskabslovgivningen, i det tilfælde alene, hvor deDom07.11.13
C-512/12
GA
07.11.13
4
sidstnævnte bestemmelser er mindre strenge endlægemiddelbestemmelserne? 2) Skal artikel 4, stk. 2, i direktiv[2002/98] af 27. januar 2003 fortolkes – igivet fald i lyset af artikel 168 i traktaten om Den EuropæiskeUnions funktionsmåde – således, at det er tilladt at opretholdeeller indføre nationale bestemmelser, der fordi de underkasterplasma, der fremstilles under anvendelse af en industrielproces, en strengere ordning end den ordning, der gælder forlægemidler, indebærer en undtagelse til anvendelse af samtligeeller visse bestemmelser i direktiv [2001/83] af 6. november2001, navnlig de bestemmelser, der alene gør markedsføringenaf lægemidler betinget af, at der indhentes en forudgåendemarkedsføringstilladelse og i bekræftende fald under hvilkebetingelser og i hvilket omfang?C-518/11UPC Nederland B.V. mod GemeenteHilversumSagen vedrører: Fortolkningen af loyalitetsprincippet?Fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafikmellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørendefaciliteter (adgangsdirektivet) samt af Rammedirektivet?Fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt ogbrugerrettigheder i forbindelse med elektroniskekommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet)?Fortolkning af TEUF art. 101 om forbud modkonkurrencebegrænsende aftaler?IsbirSagen vedrører: 1) Skal begrebet »mindsteløn« i artikel 3, stk. 1,første led, litra c), i direktiv 96/71/EF fortolkes således, atmindstelønnen udgør arbejdsgiverens modydelse for denarbejdsindsats fra arbejdstageren, der i henhold til de iindledningen i direktivets artikel 3, stk. 1, nævnte ved lov elleradministrative bestemmelser eller den almengyldige kollektiveoverenskomst skal dækkes udelukkende og fuldt ud ved denoverenskomstmæssige mindsteløn (»den normalearbejdsindsats«), og det derfor kun er ydelser fraarbejdsgiveren, der udgør betaling for denne normalearbejdsindsats, og som skal stå til rådighed for arbejdstagerensenest på forfaldsdatoen for den pågældende lønningsperiode,der kan modregnes i forpligtelsen til betaling af mindsteløn? 2)Skal udtrykket »mindsteløn« i artikel 3, stk. 1, første led, litra c),i direktiv 96/71/EF fortolkes således, at dette er til hinder fornationale bestemmelser eller praksis, hvorefter en arbejdsgiversydelser ikke skal anses for en del af mindstelønnen og derforikke skal modregnes ved opfyldelsen af mindstelønskravet,såfremt arbejdsgiveren erlægger disse ydelser på grundlag af enoverenskomstmæssig forpligtelse, – der efteroverenskomstparternes og den nationale lovgivers ønske skalmedvirke til at skabe formue for arbejdstageren, og medhenblik herpå – de månedlige ydelser fra arbejdsgivereninvesteres over længere tid, f.eks. som bidrag til opsparing,byggeri eller erhvervelse af en beboelsesejendom eller til enkapitallivsforsikring, og – arbejdsgiverbidragene støttes medstatslige tilskud og skattefordele, og – arbejdstageren først kanråde over disse bidrag efter flere år, samt – størrelsen afbidragene, der ydes som et fast månedligt beløb, aleneafhænger af den aftalte arbejdstid og ikke af arbejdsvederlagetDom07.11.13
C-522/12
Dom
07.11.13
5
(»arbejdsgiverbidrag til opsparingsordninger for ansatte«)?T-552/12North Drilling mod RådetPåstande: Artikel 2 i Rådets afgørelse 2012/635/FUSP af 15.oktober 2012 om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP omrestriktive foranstaltninger over for Iran annulleres for så vidtsom den vedrører sagsøgeren, og sagsøgerens navn fjernes frabilaget til afgørelsen. Artikel 1 i Rådetsgennemførelsesforordning (EU) nr. 945/2012 af 15. oktober2012 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 omrestriktive foranstaltninger over for Iran annulleres for så vidtsom den vedrører sagsøgeren, og sagsøgerens navn fjernes frabilaget til forordningenRådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.Liga para a Protec§ão da Natureza m.fl. (LPN) modEuropa-Kommissionen m.fl. (appel)Påstande: Delvis annullation af Rettens dom af 9. september2011 i sag T-29/08 for så vidt som:1) Retten frifandt Kommissionen for de påstande, der varnedlagt af LPN, der er appellant i den foreliggende sag, (udenat annullere Kommissionens afgørelse af 22. november 2007).2) Retten pålagde LPN at bære sine egne omkostninger ogbetale Kommissionens omkostninger.eftersom Retten i begge tilfælde anlagde flere urigtige skøn,som dommen er behæftet med.Appellanten gives medhold i sagen og Kommissionensafgørelse af 22. november 2007 annulleres, for så vidt som denvedrører de dokumenter og dele af dokumenter, somappellanten fortsat fik afslag på aktindsigt i ved afgørelse af 24.oktober 2008.Europa-Kommissionen tilpligtes at bære sine egneomkostninger og betale appellantens omkostninger i beggeinstanser.Gul Ahmed mod Rådet for Den Europæiske Union(appel)Påstande: Den appellerede dom (Rettens dom af 27.9.2011 isag T-199/04) ophæves, for så vidt som Retten derved (i)annullerede Rådets forordning (EF) nr. 397/2004 ( 1 ) omindførelse af en endelig antidumping-told på importen afsengelinned af bomuld med oprindelse i Pakistan (herefter»den anfægtede forordning«) og (ii) pålagde Rådet at bære sineegne omkostninger samt at betale sagsøgerens omkostninger.De tredje led af det femte anbringende i stævningen forkastes.Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling af resten afstævningen. Sagsøgeren tilpligtes at betale appelsagensomkostninger. Afgørelsen vedrørende omkostningerne vedsagen for Retten udsættes.PuidSagen vedrører: Fortolkningen af Rådets forordning (EF) nr.343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier ogprocedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der eransvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivetaf en tredjelands-statsborger i en af medlemsstaterne (DublinII-forordningen)? Fortolkningen af Rådets direktiv 2003/9/EFaf 27. januar 2003 om fastlæggelse af minimumsstandarder forDom12.11.13
C-514/11P og C-605/11 P
Dom
14.11.13
C-638/11P
Dom
14.11.13
C-4/11
Dom
14.11.13
6
modtagelse af asylansøgere i medlemsstaterne? Samtfortolkningen af Rådets direktiv 2005/85/EF af 1. december2005 om minimumsstandar-der for procedurer for tildeling ogfratagelse af flygtningestatus i medlemsstaterne?C-187/12,C-188/12og C-189/12SFIR m.fl.Sagen vedrører: »1) Skal artikel 3 og 4 i Rådets forordning (EF)nr. 320/2006 (om en midlertidig ordning for omstruktureringaf sukkerindustrien i Fællesskabet og om ændring afforordning (EF) nr. 1290/2005 om finansiering af den fælleslandbrugspolitik) og artikel 4 i Kommissionens forordning(EF) nr. 968/2006 (om de nærmere bestemmelser forgennemførelsen af Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 omen midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrieni Det Europæiske Fællesskab) fortolkes således, at udtrykket»produktionsfaciliteter« ikke omfatter de faciliteter, somsukkervirksomheder anvender til emballering af sukker medhenblik på dets afsætning, og at det dermed i tilfælde affaciliteter som siloer er nødvendigt at analysere hver enkelttilfælde for at efterprøve, om de pågældende facilitetervedrører »produktionslinjen«, eller om de vedrører andreaktiviteter end produktionen, såsom emballering? 2) Subsidiærtspørges, om artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr.968/2006 af 27. juni 2006 er ulovlig i forhold til artikel 3 og 4 iRådets forordning (EF) nr. 320/2006 af 20. februar 2006 og deoverordnede regler og principper i den primære EU-ret, nården fortolkes således, at den under faciliteterne i stk. 1, litra a)og b), ligeledes inkluderer de faciliteter, somsukkervirksomhederne anvender til emballering af sukker medhenblik på dets afsætning, hvis det antages, at det formål, derforfølges med forordning nr. 320/2006, er at nedsættesukkervirksomhedernes produktionskapacitet og ikke atudelukke muligheden for at de kan virke i sektoren forafsætning af produktet ved at anvende sukker opnået fraproduktionskvoter, der tilhører andre faciliteter ellervirksomheder? 3) Mere subsidiært spørges, om artikel 3 og 4 iRådets forordning (EF) nr. 320/2006 af 20. februar 2006 ogartikel 4 i Kommissionens forordning (EF) [nr. 968/2006] af27. juni 2006 er gyldige i betragtning af den primære EU-retsregler og principper, hvis de fortolkes [org. s. 18] således, atbegrebet »produktionsfaciliteter« eller faciliteter, der »direktevedrører produktionen« inkluderer de faciliteter, somsukkervirksomhederne anvender til emballering af sukker medhenblik på dets afsætning?OSASagen vedrører: Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2001/29/EF af 22. maj om harmonisering af visse aspekter afophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundetfortolkes således, at en undtagelse, hvorved det er bestemt, atder ikke ydes vederlag til ophavsmænd for overføring af deresværk ved radio- eller tvudsendelse ved hjælp af radio- eller tv-modtagere til patienter i værelser i en kurbadeanstalt, som eren erhvervsvirksomhed, er i strid med artikel 3 og 5 [artikel 5,stk. 2, litra e), stk. 3, litra b), og stk. 5] i direktiv 2001/29/EF?2. Er indholdet af disse bestemmelser i direktiv 2001/29/EFom ovennævnte anvendelse af et værk tilstrækkeligt ubetingetog præcist til, at rettigheds-haverorganisationer kan påberåbesig dem ved nationale retter i en tvist mellem private, hvisDom14.11.13
C-351/12
GA
14.11.13
7
staten ikke har gennemført direktivet korrekt i national ret? 3.Skal artikel 56 ff. og artikel 102 i traktaten om Den EuropæiskeUnions funktionsmåde (eller i givet fald artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december2006 om tjenesteydelser i det indre marked) fortolkes således,at de er til hinder for anvendelsen af regler i national ret, somforbeholder udøvelsen af kollektiv forvaltning afophavsrettigheder på statens område for en enkelt (monopol)rettighedshaverorganisation og dermed ikke tillader modtagereaf tjenesteydelser frit at vælge et rettighedshaverselskab fra enanden EU-stat?C-388/12Comune di AnconaSagen vedrører: Fortolkning af artikel 30 i Rådets forordning(EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generellebestemmelser for strukturfondene?Robert Pflegerm.fl. mod Regione Marche –ServizioAgricolturaForestazione e PescaSagen vedrører: 1) Er proportionalitetsprincippet som udtrykt iartikel 56 TEUF og grundrettighedschartrets artikel 15-17 tilhinder for en national ordning som den, der følger af de forhovedsagen afgørende bestemmelser i GSpG’s §§ 3-5, 14 og21, og hvorefter afholdelse af hasardspil ved hjælp afautomater kun er mulig på den betingelse – sanktioneret medstraf og trussel om et umiddelbart indgreb i materiellegenstande – at der forinden er meddelt en tilladelse, der kun ertil rådighed i begrænset antal, selv om staten hidtil – så vidt ses– ikke i en eneste rets- eller forvaltningssag har godtgjort, at endermed forbunden kriminalitet og/eller spilafhængighed reelter et væsentlig problem, som ikke kan afhjælpes ved enkontrolleret udvidelse af antallet af lovlige spilleaktiviteter tilmange individuelle udbydere, men kun ved en enkeltmonopolindehavers (hhv. ganske få oligopolisters)forretningsudvidelse, der alene er forbundet med entilbageholdende reklame? 2) Såfremt det første spørgsmålbesvares benægtende: Er proportionalitetsprincippet somudtrykt i artikel 56 TEUF og grundrettighedschartrets artikel15-17 til hinder for en national ordning som den, der følger afGSpG’s §§ 52-54 og 56a og StGB’s § 168, og hvorefter der pågrund af vage lovbegreber indtræder et mangeartet næstenundtagelsesfrit strafferetligt ansvar for også fjerne deltagende(bl.a. i andre EU medlemsstater hjemmehørende) personer(herunder også forhandlere, bortforpagtere eller udlejere afautomater til hasardspil)? 3) Såfremt også det andet spørgsmålbesvares benægtende: Er de demokratiske og retsstatlige krav,som klart ligger til grund for grundrettighedschartrets artikel16, og/eller kravet om fairness og effektivitet igrundrettighedschartrets artikel 47 og/eller det EU-retlige kravom transparens i artikel 56 TEUF og/eller forbuddet igrundrettighedschartrets artikel 50 mod at blive retsforfulgteller straffet to gange for samme lovovertrædelse, til hinder foren national ordning som den, der følger af GSpG’s §§ 52-54og 56a og StGB’s § 168, hvis indbyrdes afgrænsning i mangelaf klare lovbestemmelser næppe kan forudses og beregnes exante af borgeren, men som i det konkrete tilfælde først måopklares ved en dyr formel procedure, hvortil der knytter sigomfattende forskelle med hensyn til kompetencefordelingen(forvaltninger eller domstole), indgrebskompetencen, denDom14.11.13
C-390/12
GA
14.11.13
8
hermed forbundne stigmatisering og den processuelle stilling(f.eks. omvendt bevisbyrde)? 4) Såfremt et af disse trespørgsmål besvares bekræftende: Er artikel 56 TEUF og/ellergrundrettighedschartrets artikel 15-17 og/eller dette chartersartikel 50 til hinder for at straffe personer, som har en sådantæt forbindelse til en automat til hasardspil som omhandlet iGSpG’s § 2, stk. 1, første punktum,og § 2, stk. 2, og/eller forat beslaglægge hhv. konfiskere disse apparater og/eller lukkesådanne personers samlede virksomhed?C-478/12Maletic et MaleticSagen vedrører: Skal artikel 16, stk. 1, om værneting ved rettenpå det sted, hvor forbrugeren har bopæl, i Rådets forordning(EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retterneskompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser på det civil- og handelsretlige område(fuldbyrdelsesforordningen) fortolkes således, at såfremtmedkontrahenten (her en rejseformidler med hjemsted iudlandet) benytter sig af en aftalepart i indlandet (her enrejsearrangør med hjemsted i indlandet), og begge kansagsøges, finder fuldbyrdelsesforord-ningens artikel 16, stk. 1,også anvendelse på aftaleparten i indlandet?Georgetown UniversitySagen vedrører: 1. Er Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om detsupplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler, navnligforordningens artikel 3, litra c), i tilfælde af, at et gyldigtgrundpatent beskytter flere produkter, til hinder for at derudstedes et certifikat for hvert enkelt af de beskyttedeprodukter til indehaveren af grundpatentet? 2. Såfremtspørgsmål 1 skal besvares bekræftende: Hvordan skal artikel 3,litra c), i forordning nr. 469/2009 fortolkes i tilfælde af, at etgyldigt grundpatent beskytterflere produkter, og der på dettidspunkt, hvor der blev ansøgt om et certifikat for ét af de vedgrundpatentet beskyttede produkter (produkt A), ganske vistendnu ikke var udstedt nogen certifikater for andre afgrundpatentet beskyttede produkter (produkt B, C), men derpå grundlag af ansøgninger vedrørende disse andre produkter(produkt B, C) er blevet udstedt certifikater, inden der ertruffet afgørelse om ansøgningen vedrørende certifikat forførstnævnte produkt (produkt A)? 3. Har det betydning forbesvarelsen af spørgsmål 2, om ansøgningen vedrørende étaf de ved grundpatentet beskyttede produkter (produkt A)indgives samme dag som ansøgningerne vedrørende andre vedsamme grundpatent beskyttede produkter (produkt B, C)? 4.Såfremt spørgsmål 1 skal besvares bekræftende: Kan derudstedes certifikat for et ved et gyldigt grundpatent beskyttetprodukt, hvis der allerede inden er blevet udstedt et certifikatfor et andet ved samme grundpatent beskyttet produkt, menansøgeren giver afkald på sidstnævnte certifikat for at kunneopnå et nyt certifikat på grundlag af samme grundpatent? 5.Såfremt det ved besvarelsen af spørgsmål 4 har betydning, omafkaldet har tilbagevirkende kraft: Skal spørgsmålet om etafkalds tilbagevirkende kraft afgøres på grundlag af artikel 14,litra b), i forordning nr. 469/2009 eller national ret? Såfremtspørgsmålet om et afkalds tilbagevirkende kraft skal afgøres pågrundlag af artikel 14, litra b), i forordning nr. 469/2009, skaldenne bestemmelse da fortolkes således, at et afkald harDom14.11.13
C-484/12
GA
14.11.13
9
tilbagevirkende kraft?C-609/12EhrmannVedrørende fortolkning af artikel 10, stk. 1 og 2, artikel 28, stk.5, og artikel 29 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- ogsundhedsanprisningeraf fødevarer (EUT L 404, s. 9) som senest ændret vedKommissionens forordning (EU) nr. 116/2010 af 9. februar2010 (EUT L 37, s. 16): Skal oplysningsforpligtelserne ihenhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1924/2006allerede opfyldes i 2010?ICdA m.fl. mod KommissionenPåstande: Den anfægtede retsakt annulleres for så vidt somden begrænser brugen af cadmiumpigmenter i andetplastikmateriale end det plastikmateriale, som brugen varbegrænset til før vedtagelsen af den anfægtede retsakt.Kommissionen tilpligtes at betale alle sagens omkostninger.GA14.11.13
T-456/11
Dom
14.11.13
10