Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 515
Offentligt
1381044_0001.png
NOTAT
Kemikalier
J.nr. 001-11352
Ref. Nihla/kirst
Den 11. juni 2014
NOTAT til FOLKETINGET EUROPAUDVALG og
MILJØUDVALG
Kommissionens udkast til gennemførelsesretsakt om godkendelse i
henhold til REACH-forordningen til en virksomheds fortsatte brug af
stoffet bis(2-ethylhexyl)ftalat (DEHP), som er optaget på forordning-
ens bilag XIV om godkendelsespligtige stoffer
Komitésag
1. Resumé
Retsakten har til formål at give virksomheden Rolls-Royce plc, England,
tilladelse til fortsat anvendelse af stoffet DEHP i blandinger til brug ved
fremstilling af turbineblade til flymotorer i en periode på 7 år indtil 21. februar
2022. Der skal stemmes om udkastet på et møde i REACH-komitéen den 18.-19.
juni 2014.
Udkastet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Udkastet vurderes ikke at
have væsentlige statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. For-
slaget vurderes ikke at have økonomiske og erhvervsadministrative konsekvens-
er. Udkastet vurderes i praksis at indebære et neutralt beskyttelsesniveau.
Regeringen er positivt indstillet over for forslaget. Regeringen finder, at en god-
kendelsesperiode på 5 år som udgangspunkt er tilstrækkeligt, men anerkender,
at de særlige forhold omkring sikkerhed, der gør sig gældende i luftfartsindustri-
en, i det konkrete tilfælde kan berettige en godkendelsesperiode på 7 år.
Regeringen agter derfor at stemme for udkastet til gennemførelsesretsakt. Re-
geringen vil arbejde for, at det i betragtningerne til udkastet præciseres, at god-
kendelsesperioden på 7 år i det konkrete tilfælde skal ses i lyset af de særlige
forhold omkring sikkerhed, der gør sig gældende inden for luftfartsindustrien, og
at det ikke skaber præcedens.
2. Baggrund
Kommissionen har den 27. maj 2014 fremsendt ovennævnte udkast til
gennemførelsesretsakt til medlemsstaterne med henblik på afstemning på et møde
i REACH-komitéen den 18.-19. juni 2014. Forslaget har hjemmel i REACH-
forordningens artikel 64, stk. 8. Afstemning skal herefter ske i henhold til artikel
133, stk. 3, i REACH-forordningen, som henviser til forskriftsproceduren i artikel 5
i Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 182/11, artikel 13, stk. 1, litra c).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381044_0002.png
3. Formål og indhold
Udkastet til gennemførelsesretsakt vedrører en godkendelse til virksomheden
Rolls-Royce plc, England, til den fortsatte anvendelse af DEHP i blandinger til
brug ved fremstilling af turbineblade til flymotorer. Godkendelsen foreslås givet
for en periode på 7 år indtil 21. februar 2022.
REACH-forordningen indeholder bestemmelser om indførelse af en
godkendelsesordning for særligt problematiske stoffer. REACH-forordningens
bilag XIV (Fortegnelse
over stoffer, der kræver godkendelse)
opregner de stoffer,
for hvilke der kræves en godkendelse, før de kan markedsføres eller anvendes efter
den såkaldte ”solnedgangsdato”.
Formålet med godkendelsesordningen er at
kontrollere risici ved brugen af særligt problematiske stoffer og at fremme
substitution til mindre miljø- og sundhedsskadelige alternativer.
Følgende stoffer kan i henhold til artikel 57 i REACH-forordningen optages på
bilag XIV:
Stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene (ændrer
arveanlæggene) eller reproduktionsskadende (skader forplantningen hos
mennesker) i kategori 1A eller 1B (CMR 1A eller 1B) i henhold til
klassificeringsforordningen (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008.
Stoffer, der er klassificeret som persistente, bioakkumulerbare og toksiske
(PBT) eller som meget persistente og meget bioakkumulerbare (vPvB) i
henhold til REACH forordningens bilag XIII.
Stoffer, der ikke opfylder kriterierne i ovenstående punkter, men hvor der
er videnskabelig dokumentation for sandsynlige alvorlige virkninger på
menneskers sundhed og miljø, og som er problematiske i samme grad som
ovennævnte stoffer.
REACH-forordningens artikel 58 foreskriver, at for hvert stof, der opføres på bilag
XIV, skal der fastsættes en ”solnedgangsdato”, som er den dato fra hvilken
markedsføring og anvendelse af stoffet forbydes, med mindre der er tildelt en
godkendelse til anvendelsen. Virksomhedernes ansøgningsfrist skal være mindst
18 måneder før solnedsgangsdatoen.
Når det gælder indholdet af virksomhedernes eventuelle ansøgning om
godkendelse, stilles der bl.a. krav om, at virksomheden skal godtgøre, at stoffet
kan anvendes sikkert, og krav om, at ansøgningen skal indeholde en vurdering af,
om der er egnede alternativer (substitutionsmuligheder). Virksomheden skal
betale et gebyr i forbindelse med ansøgningen om en godkendelse.
Efter offentlig høring og behandling i Det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA)
risikovurderingskomité og socioøkonomiske komité, offentliggør Kommissionen
en eventuel godkendelse samt eventuelle betingelser i EU-tidende. Godkendelsen
kan kun gives tidsbegrænset.
Stoffet bis(2-ethylhexyl)ftalat (i det følgende benævnt DEHP) blev i 2011 optaget
på REACH-forordningens bilag XIV ved Kommissionens forordning 143/2011/EU.
Stoffet blev optaget på grundlag af dets klassificering som reproduktionstoksisk i
kategori 1B. Solnedgangsdatoen blev i denne forbindelse fastsat til 21. februar 2015
og fristen for at ansøge om godkendelse til fortsat anvendelse, blev sat til 21.
august 2013.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381044_0003.png
Den 20. maj 2013 fremsendte Rolls-Royce plc, England, en ansøgning om
godkendelse til fortsat anvendelse af DEHP i blandinger til brug ved fremstilling af
turbineblade til flymotorer.
Ansøgningen har været behandlet i komitéerne for risikovurdering (RAC) og
socioøkonomisk vurdering (SEAC) under ECHA.
I sin udtalelse har RAC vurderet miljø- og sundhedsmæssige risici ved den ansøgte
brug af stoffet, herunder tilstrækkeligheden og effektiviteten af de risikohånd-
teringsforanstaltninger, virksomheden har foreslået.
Under forudsætning af, at de foranstaltninger, som ansøgeren beskriver, anvendes,
anser RAC risikoen for arbejdstagere ved den specifikke brug af DEHP som
værende tilstrækkeligt kontrolleret.
For så vidt angår forbrugere og indirekte miljøpåvirkning vurderer RAC, at den
ansøgte anvendelse udgør en ubetydelig risiko.
Ansøger har oplyst, at de for nærværende vurderer den tekniske anvendelighed af
alternative stoffer. Ansøger har dog ikke udført detaljerede fare-, eksponerings- og
risikovurderinger af disse alternativer. RAC udtaler på denne baggrund, at det ikke
er muligt at sammenligne risici forårsaget af DEHP med risici foretaget af mulige
alternativer. RAC er dermed ikke i stand til at vurdere, om brugen af alternativer
ville føre til en samlet nedbringelse af risikoen.
SEAC har udarbejdet sin udtalelse på grundlag af socioøkonomiske faktorer og på
tilgængeligheden, egnetheden og den tekniske og økonomiske anvendelighed af
alternativer forbundet med brugen af stoffet, således som dette er beskrevet i
ansøgningen, og på baggrund af modtagne høringssvar.
SEAC bekræfter i sin udtalelse, at der ikke for nærværende forekommer at være
egnede alternativer for ansøger for så vidt angår teknisk og økonomisk
anvendelighed.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om udkastet. Europa-Parlamentet vil ikke
blive hørt forud for den endelige vedtagelse.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser
Der er tale om et udkast til en afgørelse, der er rettet mod en bestemt engelsk
virksomhed. Forslaget har derfor ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
Stoffet DEHP er omfattet af Miljøministeriet bekendtgørelse nr. 1113 af 26.
november 2012 om forbud mod import og salg af varer til indendørs brug, som
indeholder ftalaterne DEHP, DBP, BBP og DIBP og varer, hvor dele med disse
stoffer kan komme i kontakt med hud eller slimhinder.
I henhold til bekendtgørelsens § 4, stk. 2, nr. 2, er import og salg af de pågældende
varer tilladt til anvendelser i motor- og påhængskøretøjer, skibe, tog og luftfartøj-
er.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381044_0004.png
7. Konsekvenser
Økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser
Udkastet vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Udkastet vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for
staten, regionerne eller kommunerne.
Beskyttelsesniveau
Udkastet vurderes i praksis at indebære et neutralt beskyttelsesniveau, idet ansøg-
er har dokumenteret, at anvendelsen er sikker for arbejdstagere, og fordi der er
tale om en begrænset godkendelse til fortsat brug.
8. Høring
Den 14. august 2013 offentliggjorde ECHA generel information om de af
ansøgningen omfattede anvendelser på agenturets hjemmeside. Interesserede
parter havde frist til den 10. oktober 2013 til at fremsende kommentarer og bidrag.
Indkomne høringssvar blev indarbejdet i det af RAC og SEAC udarbejdede udkast
til udtalelse.
Udkast til udtalelse fra RAC og SEAC blev sendt til ansøgeren den 13. december
2013. Den 20. december 2013 meddelte ansøger, at de ikke ønskede at
kommentere på udtalelsen.
Forslaget, og et rammenotat om det, har været sendt i høring i miljøspecialud-
valget fra 4. til 10. juni 2014. Der er indkommet følgende bemærkninger:
Brancheforeningen Dansk Luftfart
og
DI Transport
støtter begge forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt at være en positiv holdning til udkastet blandt de øvrige
medlemsstater.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er positivt indstillet over for udkastet. Regeringen ønsker at begrænse
anvendelse af de særligt problematiske stoffer i de tilfælde, hvor der ikke kan
demonstreres sikker brug, eller hvor der findes alternativer. I den konkrete sag er
dette ikke tilfældet.
Det er i komitéerne for risikovurdering og socioøkonomisk vurdering under ECHA
besluttet, at en godkendelsesperiode på 7 år generelt vil være passende i forbindel-
se med godkendelser. Regeringens finder, at en periode på 5 år som udgangspunkt
vil være tilstrækkelig i forbindelse med godkendelser til forsat anvendelse af sær-
ligt problematiske stoffer, som er opført på bilag XIV i REACH-forordningen. I
lyset af de særligt høje krav til sikkerhed, der gælder for luftfartsindustrien, aner-
kender regeringen imidlertid i det konkrete tilfælde den i udkastet foreslåede peri-
ode på 7 år, i hvilken ansøger kan afprøve og få godkendt eventuelle alternativer.
Regeringen agter derfor at støtte forslaget.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1381044_0005.png
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.
Det vurderes, at sagen bør sendes til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg til
orientering.
5