EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 513
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 30. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Den 28. maj 2014

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S),

næstformand, Ida Auken (RV), Lisbeth Bech Poulsen

(SF), Nikolaj Villumsen (EL), Jakob Ellemann-Jensen (V),

Pia Adelsteen (DF), Mette Bock (LA) og Per Stig Møller

(KF).

Transportminister Magnus Heunicke, justitsminister Karen

Hækkerup, skatteminister Morten Østergaard, minister for

børn, integration og sociale forhold Manu Sareen samt

erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.

Desuden deltog:

Morten Bødskov fungerede som formand under hele mødet med undtagelse af punkt 7

og 8, hvor Jakob Ellemann-Jensen fungerede som formand.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3318 (transport, telekommunikation og energi

–

transportdelen) den 5. juni 2014

Transportministeren

orienterede om, at han ville forelægge de seks sager fra rådsmø-

dedagsordenen for den 5. juni 2014. Alle seks sager var til orientering og havde tidligere

været forelagt udvalget. Derudover var direktivet om markedsåbning og forvaltning af in-

frastrukturen til tidligt forhandlingsoplæg.

1. Forslag til direktiv om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske

Union

Politisk enighed

KOM (2013) 0030

Rådsmøde 3318

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12)

–

bilag 472 (side 1341 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 7/6-13)

Transportministeren:

Forslaget er en teknisk del af fjerde jernbanepakke og er sat på

Rådets dagsorden til politisk enighed. Sagen blev forelagt Europaudvalget til forhand-

lingsoplæg i juni 2013 og forelægges nu til orientering. Forslaget betyder, at godkendel-

ser til ibrugtagning af jernbanekøretøjer og togkontrol- og signalsystemer fremover skal

foretages af Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA). Der vil dog fortsat være mulighed

for, at køretøjer, der alene skal anvendes nationalt, kan godkendes af den nationale sik-

kerhedsmyndighed

–

i Danmark er det jo Trafikstyrelsen.

998

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Det har været vigtigt for regeringen, at grænsefladen mellem agenturets og de nationale

sikkerhedsmyndigheders kompetencer blev præciseret. Det gælder især udstedelse af

tilladelser til køretøjer, togkontrol og signaler. Desuden har regeringen lagt vægt på, at

nye opgaver på EU-niveau kan løftes effektivt. Regeringen har særlig været opmærksom

på, at forslaget om yderligere bemyndigelse af ERA ikke skaber nye barrierer og bureau-

krati. Der er i forbindelse med forhandlingerne sket ændringer for gennemførelsen af de

tekniske foreskrifter. Det er nu ændret fra delegerede retsakter til gennemførelsesretsak-

ter. Det støtter man fra regeringens side, da det sikrer, at medlemsstaterne bevarer ind-

flydelse på væsentlige forhold.

Forhandlingerne er landet på en måde, jeg mener vi kan være tilfredse med.

2. Forslag til forordning om den Europæiske Unions Jernbaneagentur og om

ophævelse af forordning (EU) nr. 881/2004

Politisk enighed

KOM (2013) 0027

Rådsmøde 3318

–

bilag 2 (samlenotat side 10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13)

–

bilag 357 (side 728, senest behandlet i EUU

28/2-14)

EUU alm. del (13)

–

bilag 51 (side 39 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 4/10-13)

Transportministeren:

Forslaget er en teknisk del af fjerde jernbanepakke og er sat på

Rådets dagsorden til en politisk enighed. Sagen blev forelagt udvalget til forhandlingsop-

læg i oktober 2013 og forelægges nu alene til orientering. Med forslaget vil Det Europæi-

ske Jernbaneagentur ændre status og blive en egentlig europæisk jernbanemyndighed

med udvidede kompetencer og flere opgaver. Generelt har regeringen som bekendt støt-

tet forslaget. Under forhandlingerne har Danmark fået gennemført, at der fastlægges kla-

re rammer for samarbejdsaftaler mellem agenturet og de nationale myndigheder. Samlet

set er jeg tilfreds med resultatet af forhandlingerne og med den politiske enighed.

Pia Adelsteen

havde forstået det således, at de tog, der skal køre i Danmark, godkendes

i Danmark, og at agenturet skal godkende det, hvis de skal krydse grænser. Levner det

mulighed for, at tog, der normalt kører nationalt, kan udskiftes med toge, der kører på

tværs af landegrænser? Det er jo rart at kunne bruge togene der, hvor de mangler, uden

at de skal igennem en godkendelsesprocedure. Ville ministeren uddybe, om de standar-

der, agenturet skal godkende efter, svarer til de danske?

Jakob Ellemann-Jensen

henviste til diskussioner med tidligere transportministre om

sprogudfordringer. Det lød måske som en banalitet, men i EU-systemet kan sprog være

en udfordring. Hvordan så det ud med at indføre et fælles jernbanesprog, en slags flyver-

jysk?

999

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Transportministeren

svarede Pia Adelsteen, at agenturet ville give bedre mulighed for

fleksibilitet. I henhold til gældende regler kan det i dag være vanskeligt at få tilladelse fra

begge lande, hvis man vil krydse disse landes fælles grænse. Tog i Danmark skal selv-

følgelig have tilladelse fra Trafikstyrelsen til at køre i landet. Ønsker togejeren at bruge

togene et andet sted, skal der indhentes tilladelse, men kun ét sted og ikke i hvert land,

de skal køre i.

Til Jakob Ellemann-Jensen sagde ministeren, at Kommissionen mente, det var vanskeligt

at indføre et fælles sprog på jernbanenettet, men at et forsøg ville blive gjort, når lokomo-

tivførerdirektivet revideres.

Pia Adelsteen

spurgte, om agenturet kan udstede tilladelser til, at tog kan køre på tværs

af grænser uden at tage hensyn til kapaciteten på jernbanenettet?

Transportministeren

svarede, at agenturet laver den tekniske typegodkendelse af toge-

ne. Det er op til medlemslandene selv at tage stilling til, om der er plads på skinnerne til

togene.

3. Forslag til direktiv om jernbanesikkerhed (omarbejdning)

(Sikkerhedsdirektivet)

Politisk enighed

KOM (2013) 0031

Rådsmøde 3318

–

bilag 2 (samlenotat side 17)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 51 (side 31 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 4/10-13)

Transportministeren:

Næste sag er sikkerhedsdirektivet, som er sidste, tekniske del af

fjerde jernbanepakke. Forslaget er sat på Rådets dagsorden til politisk enighed, og sagen

blev forelagt udvalget til forhandlingsoplæg i oktober 2013.

Overordnet skal forslaget sikre, at adgangen til markedet for jernbanetransportydelser

forbedres, og at jernbanesikkerheden i EU udvikles og forbedres. Sikkerhedsdirektivet er

rammen for en harmonisering af de nationale sikkerhedsregler og den nationale sikker-

hedsmyndigheds roller og opgaver. Formålet med forslaget er bl.a. at danne et fælles

EU-sikkerhedscertifikat, som vil betyde, at virksomhederne kan anvende et og samme

certifikat til kørsel i alle EU-lande. Det vil være agenturet, der skal udstede sikkerhedscer-

tifikat til de jernbanevirksomheder, der udfører grænseoverskridende trafik. Der vil dog

fortsat være mulighed for, at jernbanevirksomheder, der alene udfører national transport,

kan blive certificeret af den nationale sikkerhedsmyndighed.

1000

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Forhandlingerne er også her landet på en måde, jeg mener, vi kan være tilfredse med.

4. Forslag til direktiv om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national

og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse

vejkøretøjer i Fællesskabet

Politisk enighed

KOM (2013) 0195

Rådsmøde 3318

–

bilag 4 (supplerende samlenotat)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12)

–

bilag 472 (side 1347, senest behandlet i

EUU 7/6-13)

Transportministeren:

Næste sag, jeg kort vil gennemgå, er forslaget til direktiv om vægt

og dimensioner for tunge køretøjer. Forslaget forelægges Europaudvalget til orientering,

da der tidligere er taget forhandlingsmandat i sagen. Forslaget er sat på Rådets dagsor-

den til politisk enighed. Forslaget vedrører busser og lastbiler og deres påhængskøretø-

jer.

Kommissionens forslag gør det lovligt for modulvogntog at krydse en landegrænse, hvis

nabolandene aftaler denne mulighed. Kommissionen foreslår også, at det skal være mu-

ligt, at lastbiler og vogntog bliver lidt længere fortil og bagtil. Det er dog kun, hvis denne

længdeforøgelse skyldes aerodynamisk udstyr, der giver bedre energieffektivitet, ligesom

det for lastbilerne giver bedre udsyn til bløde trafikanter og en længere såkaldt deformati-

onszone, der nedsætter skaderne på modparten, hvis der sker et sammenstød. En lille

justering i kravene til længde gør det i Kommissionens forslag også muligt at transportere

de stadigt mere anvendte 45-fods-containere, der typisk ankommer med skib. Forslaget

fastlægger desuden krav om, hvor ofte lastbiler eller busser skal kontrolleres for overlæs.

Samtidig fastsættes der overordnede regler for sanktioner i forbindelse med overlæs.

Der er stadig substantielle forhandlinger i Rådet på embedsmandsniveau

–

ikke mindst

om det svære spørgsmål om grænseoverskridende kørsel med modulvogntog. Der har

været en række forskellige forslag på bordet under forhandlingerne i Rådet, og forhand-

lingerne har været komplekse. Det ser dog på nuværende tidspunkt ud til, at man i Rådet

lander på et kompromis, der vil betyde, at vi kan fortsætte med at køre over Øresund med

modulvogntog. Det er jo godt.

Europa-Parlamentet har behandlet forslaget og vedtaget sin betænkning. Parlamentet

foreslår bl.a. at beholde teksten om modulvogntog i det gældende direktiv og pålægge

Kommissionen at lave en evaluering af grænseoverskridende kørsel med modulvogntog i

EU til 2016. Dette skal potentielt danne grundlag for ny lovgivning.

1001

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Man har fra dansk side arbejdet for, at modulvogntog skal kunne passere mere end én

landegrænse under sin transport, så længe landene tillader det. Men det ser ud til, at der

er mest opbakning til en løsning, hvor ordlyden omkring modulvogntog i det gældende

direktiv bevares

–

altså kun ét land. Dette er i et dansk perspektiv ikke en ideel løsning,

men Danmark kan leve med den, da det vil betyde status quo i forhold til praksis i dag.

Pia Adelsteen

nævnte forslaget om at tjekke for overlæs for hver 2000 km. Hvordan

havde man forestillet sig at gøre det? Det er jo ikke sikkert, at lastbilerne har læs på, hver

gang de runder 2.000 km, så det burde snarere kontrolleres med jævne mellemrum. Hun

bemærkede, at vådt grus kunne føre til overvægt.

Pia Adelsteen studsede over, hvordan det kan være, at EU, der ellers står for fri

bevægelighed, kan begrænse den for modulvogntog, hvis landene ellers kan blive enige

om, at det er i orden, at de krydser grænser. Det er underligt, at EU ikke forstår, at

modulvogntogene er lavet, for at man kan fragte flere varer samtidigt i stedet for i enkelte

lastbiler. Hun ville gerne vide, om klageprocedurer og erstatningsansvar for chauffører,

transportledere og virksomhed bliver fuldt harmoniseret, så man kan bevare en

konkurrence på lige vilkår.

Per Stig Møller

var enig med regeringen. Hvis man ikke kan have modulvogntog, der kan

krydse flere landegrænser, ryger liberaliseringstanken i nogen grad. Han påpegede i

øvrigt, at man altid har kunnet krydse grænser, når landene var enige

–

det behøvede

man ikke Kommissionen til at fortælle sig.

Transportministeren

præciserede over for Pia Adelsteen, at formuleringen om tjek for

overlæsning af modulvogntog var blevet ændret til, at medlemslandene hvert år skal fore-

tage et passende antal kontroller. Det var ganske rigtigt, at regnvejr kan betyde et over-

læs, hvis modulvognskøreren kører med grus, og det var dermed et reelt problem. Mini-

steren arbejdede for modulvogntogs mulighed for at krydse landegrænser. Argumentet

imod var, at mange lande i Østeuropa ikke har en infrastruktur, der kan bære modulvogn-

tog, og at det derfor vil munde ud i unfair konkurrence. Dertil kom, at Europa-Parlamentet

i hvert fald før valget var stor modstander af modulvogntog generelt, men med nu fire re-

præsentanter i Europa-Parlamentet kunne Dansk Folkeparti måske tage ansvar for at

lave om på det.

Ministeren var enig med Per Stig Møller i, at det er godt med modulvogntog, idet de sikrer

effektiv og miljørigtig transport. For hver tre almindelige lastbiler kan man nøjes med to

modulvogntog. Det giver mindre trængsel og bedre miljø.

5. Forslag til forordning om opstilling af rammer for adgang til markedet for

havnetjenester og finansiel gennemsigtighed for havne

Fremskridsrapport

1002

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

KOM (2013) 0296

Rådsmøde 3318

–

bilag 2 (samlenotat side 25)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 51 (side 37 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 4/10-13)

Transportministeren:

Den næste sag er den såkaldte havnepakke. Forslaget blev fore-

lagt udvalget til forhandlingsoplæg i oktober 2014 og forelægges denne gang til oriente-

ring. Formålet med forslaget er at skabe bedre vækst- og investeringsvilkår for havnene

og dermed skabe bedre rammer for økonomisk vækst. Dette skal sikres ved fælles euro-

pæiske regler, der skal modernisere og forbedre de konkurrencemæssige og administra-

tive forhold på markedet for havnetjeneste. Samtidig skal der skabes større gennemsig-

tighed i havnenes organisation, drift og økonomi.

Forslagets opbygning og formål om åben og fair konkurrence er i god tråd med de hen-

syn, der blev varetaget i forbindelse med den seneste ændring af havneloven i 2012. Der

er langt fra enighed om forslaget i Rådet. Sagen er sat i bero på grund af den manglende

tid til at nå til enighed forud for europaparlamentsvalget, som netop er afholdt, og sagen

er derfor kun på dagsordenen til en fremskridtsrapport.

1003

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

6. Forslag til ændring af forordning (EF) 261/2004 om fælles bestemmelser om

kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved

aflysning eller lange forsinkelser og forordning nr. 2027/97 om

luftfartsselskabernes erstatningsansvar ved luftbefordring af passagerer og

deres bagage

Fremskridtsrapport

KOM (2013) 0130

Rådsmøde 3318

–

bilag 2 (samlenotat side 48)

KOM (2013) 0130

–

bilag 6 (henvendelse af 6/2-14 fra

Forbrugerrådet Tænk)

KOM (2013) 0130

–

bilag 3 (henvendelse af 6/6-13 fra

Rejsearrangører i Danmark)

KOM (2013) 0130

–

bilag 4 (notat om bedre

håndhævelsesmuligheder i klagesager om passagerrettigheder

på luftfartsområdet)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13)

–

bilag 302 (side 639 FO forhandlingsoplæg

forelagt 7/2-14)

EUU alm. del (12)

–

bilag 472 (side 1345 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 7/6-13)

Transportministeren:

Den sidste sag på rådsmødet er forslaget om flypassagerers ret-

tigheder. Sagen blev sidst forelagt til forhandlingsoplæg i juni 2013 og i februar 2014 til

præciseret forhandlingsoplæg. Sagen forelægges nu alene til orientering. Forslaget har

som bekendt til formål at forbedre håndhævelsen af flypassagerernes rettigheder ved at

præcisere en række centrale principper, der har givet anledning til mange tvister mellem

flyselskaber og passagerer. Samtidig sigter forslaget også mod at balancere hensynet til

luftfartspassagerers rettigheder og hensynet til luftfartsselskabernes økonomiske situati-

on. Danmark ønsker ligesom Europa-Parlamentet at forlænge luftfartselskabernes forplig-

telse til at indkvartere passagerer i tilfælde af aflysning eller lange forsinkelser, der er for-

årsaget af ekstraordinære omstændigheder, til fem nætter. Danmark arbejder også for, at

der anvendes en tærskel på 5 timer for udløsning af kompensation uanset rejsens læng-

de.

Fra dansk side har det været vigtigt at ensrette de nationale myndigheders håndhævelse

af passagerernes rettigheder i EU. Derfor har vi fra dansk side fremsat forslag om at op-

rette en ekspertkomité for at ensrette medlemsstaternes sanktioner og håndhævelse. Det

har mødt stor opbakning blandt en række lande. Man er dog landet på en løsning, hvor

man genindfører Kommissionens oprindelige ønske om en reel komité med komitologibe-

føjelser. Dette kan Danmark også støtte. Forslaget var ellers skrinlagt af formandskabet i

forsøget på at skabe et kompromis i Rådet.

1004

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Under behandlingen af forslaget har formandskabet dog i øvrigt måtte sande, at der er en

række principielle juridiske problemstillinger, som komplicerer fremdriften i behandlingen

af forslaget. Dette gælder særlig rettigheder ved lange forsinkelser i ankomst, da denne

problemstilling både handler om forholdet om ekstraterritorialitet

–

altså om reglerne også

skal gælde på flyrejser til EU med afgang uden for EU

–

og forholdet om, hvorvidt regler-

ne er forenelige med anden international lovgivning.

Det har ikke været muligt at opnå enighed i Rådet om en generel indstilling bl.a. på grund

af et spørgsmål, der alene vedrører relationerne mellem Spanien og Storbritannien. Det

er ikke hensigtsmæssigt at gå i detaljen her, men spørgsmålet handler om suverænitet i

forhold til at inkludere Gibraltar i forordningens anvendelsesområde. Behandlingen af for-

slaget forventes at fortsætte under italiensk formandskab og er alene sat på dagsordenen

til en fremskridtsrapport.

Pia Adelsteen

studsede over beløbet for overnatning ved flyforsinkelser. Hvor kan man

overnatte tæt på Kastrup Lufthavn for 100 euro? Hun tilføjede, at det sikkert er væsentligt

billigere at overnatte i nærheden af en lufthavn i Rumænien og dermed svært at fastsætte

et beløb, der gælder for alle EU-landene.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte til rettighederne for passagerer, der ankommer til EU

med tredjelandes flyselskaber. Er det kun, når de flyver mellem to europæiske

destinationer, de er omfattet? Eller når de lander inden for EU? Det er godt med ens

retningslinjer, men det kan være forvirrende for passagerer, der kommer udefra, hvis

reglerne kun gælder for europæiske selskaber. Det kunne også medføre spekulation i

placering af selskaber.

Per Stig Møller

mente, at en grænse på 100 euro var noget pjat, og at den blev brugt

som undskyldning fra flyselskabernes side for ikke at indlogere passager ved forsinkelser.

Som et eksempel nævnte han, at han var blevet henvist til at overnatte i lufthavnen i Lon-

don, da et British Airways fly til Athen var blevet aflyst. Flyselskabet vidste, at de var for-

pligtede til at finde logi, men havde henvist til, at der ikke var nogen ledige hoteller. Det

var noget svineri at omgås forpligtelserne på den måde.

Transportministeren

havde ladet undersøge, hvad der var af overnatningsmuligheder i

København, og der var to hoteller tæt på hovedbanegården til under 750 kr. Som en af

de få lufthavne i verdenen har Kastrup både metro og tog, og der kommer snart jernbane

til Billund og Aalborg lufthavn og en metrocityring til hovedbanegården i København. I

luftfartsbranchen var der voldsom modstand mod, at passager ved forsinkelser skal kun-

ne indkvartere sig hvor som helst, fordi det vil give selskaberne en stor ekstraregning til

forsikringsordninger og lign.

Ministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at uanset om man rejser mellem to EU-

lufthavne eller rejser ud af EU, er man omfattet af passagerrettighederne. Der er endnu

1005

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

uafklaret, hvordan det skal forholde sig, hvis man kommer som rejsende udefra. Ministe-

ren havde i ugen inden mødtes med den amerikanske vicetransportminister, der arbejde-

de for ikke at blive omfattet af EU’s regler. Måske handlede det om, at man i Europa har

større tradition for passagerrettigheder.

Pia Adelsteen

så gerne, at ministeren arbejdede for at ændre loftet på 100 euro. Det er

muligt, at der kan findes overnatning i København til det beløb, men det giver ingen me-

ning, at problemet kan løses i København, men ikke andre steder. Flypassager bør ved

forsinkelser have ret til, at flyselskabet arrangerer overnatning inden for en rimelig afstand

af lufthavnen. Hvad det koster, må være flypassageren uvedkommende, men flyselska-

berne må lave aftaler med hotellerne.

Per Stig Møller

kaldte ministerens eksempel for enormt ringe

–

at sige, at man som turist

bare kan tage toget til hovedbanegården og håbe på, at man der kan få en henvisning til

et hotel inden for prisrammen, var noget pjat. Ministeren burde varetage forbrugernes

interesser og ikke storkapitalens. Der kan være flyselskaber, der vil spekulere i at aflyse

afgange med få passager, stikke dem 100 euro og sætte dem til at vente til næste dag.

Per Stig Møller mente, at det må være flyselskabernes pligt at sørge for overnatning til de

passager, de strander, idet selskaberne skal tage sig af kunder, der har købt billet og er

mødt rettidigt op. Som foreslået af Pia Adelsteen, må flyselskaberne så lave nogle hotel-

aftaler.

Transportministeren

kunne godt lide Per Stig Møllers formulering om at varetage for-

brugernes interesser frem for storkapitalens. Selv havde han nok fløjet for lidt til at have

så stor erfaring, men han ville sondere forslaget og syntes, at det gav god mening at sige,

at det må være flyselskabernes opgave at huse de strandede passager. Han tilføjede, at

landene ikke havde stået i kø for at få hævet loftet på 100 euro

–

mange lande mente

ligefrem, at beløbet var for højt. Ministeren kunne derfor ikke garantere, at han ville få

succes med forslaget, men ville kaste sig ind i det på forbrugernes og den danske opposi-

tions side.

1006

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om

oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde, for så vidt angår åbning af

markedet for indenlandsk passagertransport med jernbane og forvaltning af

jernbaneinfrastrukturen

Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0029

Rådsmøde 3318

–

bilag 2 (samlenotat side 80)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12)

–

bilag 301 (side 883, fjerde jernbanepakke

senest behandlet 1/3-13)

Transportministeren:

Direktivet om markedsåbning og forvaltning af infrastrukturen kal-

des også governancedirektivet. Det er ikke på rådsmødets dagsorden, men sagen fore-

lægges som sagt til tidligt forhandlingsoplæg, da det forventes, at det kommende italien-

ske formandskab vil tage sagen op.

Regeringen støtter det overordnede formål med forslaget, der for det første er at sikre lige

adgang til infrastrukturen gennem en styrkelse af infrastrukturforvalterens uafhængighed

og for det andet at åbne markedet for indenlandsk passagertransport. Når det gælder

markedsadgangen, findes der ikke adgangsbarrierer for operatører, der vil køre person-

togtrafik i Danmark. Folk, der har fulgt området tæt, vil vide, at i hvert fald de svenske

jernbaner har haft transport på danske skinner uden at være kontraktligt forpligtet eller

vundet udbud eller andet. Det er der altså mulighed for. I øjeblikket har de det ikke, men

muligheden er der. Enhver operatør med de rette tilladelser har siden år 2000 kunnet dri-

ve persontogtrafik i Danmark. Regeringen er som udgangspunkt enig i, at det kan resulte-

re i hindringer for den lige adgang til markedet, hvis infrastrukturforvalter og jernbanevirk-

somhed er meget tæt forbundne. Derfor bør der bakkes op om en juridisk og økonomisk

adskillelse, sådan som vi har det i Danmark i dag, hvor DSB og Banedanmark er adskilte

virksomheder.

Kommissionen foreslår imidlertid regler om adskillelse mellem infrastrukturforvalter og

jernbanevirksomhed, som efter regeringens mening går for vidt. Disse regler må fortolkes

sådan, at varetagelsen af statens ejerskab til DSB i givet fald skal overføres til et andet

ministerium end Transportministeriet. Det er regeringens holdning, at en sådan ordning vil

være alt for vidtgående og ulogisk. Det er vigtigt, at den til enhver tid siddende transport-

minister har ansvaret for både DSB og Banedanmark og på den måde kan sikre en sam-

menhængende transportpolitik.

Regeringen ser et stærkt og effektiviseret DSB som en central forudsætning for at realise-

re de politiske mål på jernbaneområdet. Det er regeringens opfattelse, at styringen af

1007

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

DSB fortsat har en transportpolitisk og ikke alene en rent forretningsmæssig betydning.

Det ville derfor være stærkt uhensigtsmæssigt, hvis styringen af DSB fremover ikke kun-

ne finde sted i transportpolitisk regi. Det nærmer sig at være ulogisk eller i hvert fald in-

konsistent, at Kommissionen samtidig foreslår, at én og samme juridiske enhed også

fremover kan stå som ejer af infrastrukturforvalter og operatør - så længe dette sker inden

for rammerne af en vertikalt integreret virksomhed, herunder en holdingstruktur som det

er tilfældet for Deutsche Bahn i Tyskland.

Regeringen vil derfor være særlig opmærksom på, at reglerne om adskillelse ikke kom-

mer til at gå videre end formålet kræver. Den danske model skal med andre ord kunne

opretholdes. Her i Danmark administrerer Banedanmark som styrelse under Transport-

ministeriet infrastrukturen, mens DSB som selvstændig offentlig virksomhed ejet af staten

driver en del af jernbanevirksomheden her i landet.

Når det gælder integrerede jernbanevirksomheder, lægger forslaget op til, at tilsynsorga-

nerne skal godkende afgørelser truffet af infrastrukturforvalterens bestyrelse vedrørende

visse personalemæssige forhold, f.eks. vedrørende ansættelser på direktionsniveau. Til

sidst indebærer forslaget, at der skal nedsættes et koordinationsudvalg. Formålet er at

sikre en god koordination mellem infrastrukturforvalteren og de brugere af nettet, som

berøres af infrastrukturforvalterens afgørelser. Både hvad angår arbejdsopgaverne for

tilsynsorganerne og koordinationsudvalget, er det vigtigt, at disse ikke bliver unødigt bu-

reaukratiske, og at hverken tilsynsorganer eller koordinationsudvalg tillægges beføjelser,

der forekommer unaturlige.

Mit forhandlingsoplæg er på denne baggrund, at

•

man fra dansk side som udgangspunkt støtter regler om adskillelse af infrastruk-

turforvalter og jernbanevirksomhed

–

altså regler, der adskiller dem, der driver og

ejer skinnerne, fra dem, der kører togene.

idet man fra dansk side arbejder for,

•

at reglerne om integrerede virksomheder sikrer, at der reelt er samme adskillelse

som i ikkeintegrerede virksomheder

at forslaget ikke kommer til at medføre unødig bureaukratisering og administrati-

ve byrder, herunder at reglerne om koordinationsudvalg og samarbejdsforum kun

indføres i det omfang, det tilfører en merværdi

at tilsynsorganet ikke tillægges beføjelser, der ligger uden for deres naturlige om-

råde, herunder beføjelser af ansættelsesretlig karakter

•

1008

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

•

at tidsfristerne for tilsynsorganets sagsbehandling ikke gøres så korte, at kvalite-

ten af sagsbehandlingen forringes

at det skal være op til de enkelte medlemslande selv at bestemme, hvem der ejer

og styrer deres jernbaneselskaber,

•

og lægger afgørende vægt på

•

at den danske model, hvor Banedanmark som styrelse administrerer infrastruktu-

ren og DSB som selvstændig offentlig virksomhed driver jernbanevirksomhed,

kan opretholdes i regi af Transportministeriet, herunder at transportministeren

også fremover vil have mulighed for at udpege bestyrelsesmedlemmer i DSB.

Pia Adelsteen

syntes det var fint med lige adgang til infrastruktur, men havde svært ved

at se, hvorfor EU skal diktere, at virksomhedsstrukturen skal være adskilt med et par en-

kelte undtagelser. Det måtte da være noget, man bestemmer nationalt. Hvordan forholdt

ministeren sig til det? Og kunne han give en oversættelse af udtrykket vertikalintegreret

virksomhed? Idet hun henviste til samlenotatet, hvor der stod, at tilsynsorganet skal føre

tilsyn ud over den kontrol, som Kommissionen skal føre, spurgte hun, hvad det var for en

kontrol. Hun spurgte derudover, hvad det betyder, at alle aktører på jernbaneområdet

forpligtes til at indgå i et fælles informations- og billetsystem. Betyder det, at rejsekortet

skal skrottes?

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, hvad holdningen var til den fjerde jernbanepakke i

Tyskland, hvor man ikke har adskillelsen mellem infrastrukturforvalter og operatør, og

hvor man i hvert fald tidligere har været imod den. Som pointeret i regeringens samleno-

tat lægger det op til en forskelsbehandling. Man kunne have den holdning, at begge dele

skal fastholdes i Transportministeriet, men kunne også forestille sig at afhænde den ene

del, som f.eks. DSB i Danmark. Venstre bakkede dog op om ministerens forhandlingsop-

læg, idet partiet ikke synes, at DSB skal flyttes til et andet ministerium, men derimod pri-

vatiseres.

Per Stig Møller

meddelte, at Det Konservative Folkeparti støttede mandatet, idet det sik-

rer liberalisering. Opdelingen forekom rigtig for at få fri konkurrence på jernbanenettet.

Han formodede, at der var taget særligt hensyn til Deutsche Bahn.

Nikolaj Villumsen

mente ikke, at Kommissionen skulle pålægge Danmark at bringe

jernbanedriften i udbud. Sådanne beslutninger skal tages af Folketinget, navnlig set i ly-

set af at det kan have samfundsøkonomiske konsekvenser. Enhedslisten kunne derfor

ikke støtte ministerens forhandlingsoplæg.

1009

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Transportministerens

svar lød, at Deutsche Bahn har en holdingbaseret, nedadrettet

struktur og ejer skinner og togoperatørselskabet. I Danmark har man vandtætte skotter

mellem DSB og Banedanmark. Forslaget om den tyske integrerede model forekommer

ulogisk, og regeringen vil arbejde for at bevare den danske model, som har fungeret si-

den år 2000. Ministeren mindede om, at forslaget stadig befandt sig på et tidligt stadie, og

at man ikke kendte den tyske holdning.

Ministeren oplyste Pia Adelsteen om, at det ikke er obligatorisk med fælles billetsystemer.

Ministeren havde noteret sig, at Enhedslisten ikke støttede mandatet, men præciserede,

at et obligatorisk udbud ikke var en del af mandatet. Det er noget, man nationalt træffer

beslutning om. I Danmark har man med svingende succes allerede udbud på togstræk-

ningerne. Udbud skal også praktiseres fremover, fordi det er afgørende for et effektivt

DSB.

Pia Adelsten

kunne godt forstå, at ministeren ville arbejde for den danske model, men

bliver det den gældende model, har man som Folketing og stat til gengæld ikke mulighed

for at ændre den. Det bør man kunne beslutte nationalt. Formålet er lige adgang til infra-

strukturen, og hvis den er der, er det ligegyldigt, hvordan selskabet ser ud. Dansk Folke-

parti kunne ikke støtte mandatet.

Per Stig Møller

sagde, at liberalisering er det afgørende. Han var enig i, at Kommissio-

nen ikke skal afgøre, hvordan regeringen indretter sig, og ikke skal blande sig i, om der

skal være to forskellige ministre til et område.

Transportministeren

sagde, at hvis man ikke har en adskillelse mellem infrastrukturfor-

valter og jernbanevirksomhed, vil det være vanskeligt for private togoperatører at komme

ind på markedet. Med forslaget sikrer man, at det er en selvstændig myndighed, der vare-

tager togskinnerne, og de er i øvrigt ligeglade med, hvilken jernbanevirksomhed der kører

på skinnerne. Ministeren vidste, at Dansk Folkeparti havde arbejdet for et udbud, og det

var svært at gennemføre, hvis man ikke har sikret et ordentligt europæisk marked at ope-

rere på.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

1010

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Rådskonklusioner om midtvejsevaluering af EU’s søtransportpolitik

2010-2018

Vedtagelse

Rådsmøde 3318

–

bilag 3 (samlenotat side 2)

Transportministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Eventuelt

Transportministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Siden sidst

Transportministeren:

Under punktet siden sidst vil jeg kort orientere om, at Rådet den

14. marts 2014 vedtog en generel indstilling på fjerde jernbanepakkes agenturforordning.

Samtidig understregede det kommende italienske formandskab, at det var vigtigt at starte

drøftelserne af den politiske del af jernbanepakken. Dette mødte dog stor modstand fra

den række medlemslande, som ønsker at gøre den tekniske del af pakken færdig først.

På mødet, der havde en beskeden dagsorden, blev der også vedtaget enighed om

Rådets holdning til forslaget om oprettelsen af Shift2Rail. Det skal være et offentlig-privat

forskningspartnerskab og via en øremærket forskningsindsats skal det styrke

jernbanesektorens effektivitet.

Til

sidst

debatterede

medlemslandene

Kommissionens

meddelelse

konkurrencedygtig og ressourceeffektiv bytrafik. Flere lande fremhævede i den

forbindelse København som en foregangsby, som man kan lære af

–

særlig i forhold til

cyklisme.

1011

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3319 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014

Justitsministeren

koncentrerede sig om udvalgte væsentlige sager: dagsordenens

punkt 1, 7 og 16, der ligesom resten af sagerne i samlenotatet blev forelagt til orientering.

Udvalget var velkomment til at spørge til de øvrige sager. For en god ordens skyld be-

mærkede hun, at dagsordenspunkterne om en flerårig handlingsplan for 2014-2018 ved-

rørende europæisk e-justice, om konkursregistre og om rådskonklusioner om terrorisme

og grænsesikkerhed var taget af dagsordenen for rådsmødet. Dagsordenspunktet om

Kommissionens rapport fra

2013 om anvendelsen af EU’s charter

om grundlæggende

rettigheder var ligeledes taget af dagsordenen, men blev i stedet behandlet i forbindelse

med frokostdrøftelsen på justitsdagen.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-agenturet for

samarbejde og uddannelse inden for retshåndhævelse (Europol) samt om

ophævelse af afgørelse 2009/371/RIA og 2005/681/RIA*

Generel indstilling

KOM (2013) 0173

Rådsmøde 3319

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

KOM (2013) 0173

–

svar på spørgsmål 1

KOM (2013) 0173

–

svar på spørgsmål 2

KOM (2013) 0173

–

svar på spørgsmål 3

KOM (2013) 0173

–

bilag 2 (kopi af REU alm. del (13)

–

svar på MFU spm.

280 om Europol)

EU-note (13)

–

E 11 (EU-note af 14/2-14 om debat om parlamentarisk

kontrol med Europol)

EU-note (12)

–

E 41 (EU-note om Storbritanniens beslutning om

retsforbeholdet)

EU-note (12)

–

E 25 (EU-note om EU-forslag sender Danmark ud af

Europol)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13)

–

bilag 357 (side 699, senest behandlet i EUU 28/2-14)

EUU alm. del (13)

–

bilag 188 (side 320, behandlet i EUU 29/11-13)

EUU alm. del (13)

–

bilag 51 (side 23, behandlet i EUU 4/10-13)

EUU alm. del (12)

–

bilag 443 (side 1306, behandlet i EUU 31/5-13)

EUU alm. del (12)

–

bilag 489 (side 1447, samråd om Europol 18/6-13)

Justitsministeren:

Forslaget til en forordning for Europol er en sag, som I kender rigtig

godt. Forhandlingerne af forslaget er nu nået så langt, at det græske formandskab har sat

sagen på dagsordenen for det kommende rådsmøde til generel indstilling.

Jeg vil ikke gennemgå forslaget i detaljer, men nøjes med at orientere jer om den drøftel-

se, der fandt sted på det seneste rådsmøde tilbage i marts.

1012

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Som jeg orienterede jer om i forbindelse med min forelæggelse forud for rådsmødet i

marts, havde formandskabet lagt op til, at der på rådsmødet skulle opnås enighed om, at

de dele af forordningsforslaget, der vedrørte sammenlægningen af Europol og CEPOL,

skulle udgå af forslaget. Og på rådsmødet var der da også som forventet enighed om at

slette alle bestemmelser om sammenlægningen fra forslaget. Det har Europa-

Parlamentet i øvrigt også gjort i forbindelse med sin behandling af forslaget. Det betyder,

at sammenlægningen ikke længere er en del af forslaget. I stedet vil Kommissionen frem-

sætte et selvstændigt forslag til et nyt retsgrundlag for CEPOL.

Forordningsforslaget om Europol er som sagt sat på dagsordenen for det kommende

rådsmøde til generel indstilling. Men det er endnu ikke klart, hvornår Danmark risikerer at

forlade Europol. Selv om forhandlingerne nærmer sig sin afslutning i rådsregi, udestår der

fortsat trilogforhandlingerne med Europa-Parlamentet. Samtidig står vi i en situation, hvor

vi både udskifter Kommissionen og Europa-Parlamentet. Det er derfor svært at sige noget

mere præcist om, hvornår forhandlingerne vil blive afsluttet. Selv om forhandlingerne kan

blive afsluttet hurtigt

–

måske ved årets udgang

–

er det fortsat uklart, hvornår det nye

Europol er oppe at køre. Det er noget, som medlemsstaterne endnu ikke har drøftet.

Som vi alle sammen ved, er forordningsforslaget om Europol omfattet af det danske rets-

forbehold. Det betyder, at Danmark står til at forlade Europol-samarbejdet med den nye

forordning. Det er dybt beklageligt, at retsforbeholdet sætter Danmark i denne situation,

for der hersker ingen tvivl om, at Danmark har meget stor gavn af at være en del af Euro-

pol-samarbejdet. Det har jeg og mine forgængere også gentagne gange understreget

over for vores europæiske kolleger. Og derfor skal Danmark selvfølgelig også deltage i

Europol-samarbejdet fremover.

Der er to muligheder for dette. Enten skal Danmark gennem en folkeafstemning ændre sit

forbehold på det retlige område til en tilvalgsordning. Eller også skal Danmark indgå en

såkaldt parallelaftale. Regeringen ønsker som bekendt, at Danmark omdanner forbehol-

det til en tilvalgsordning, men sådan en folkeafstemning skal tages på det rigtige tids-

punkt. Det kræver ro om det europæiske samarbejde

–

både i EU og herhjemme.

Spørgsmålet er så, om der er nogle gode alternativer til en omdannelse af retsforbehol-

det, hvis vi ikke kan få gennemført en folkeafstemning i en overskuelig fremtid. En mulig-

hed vil være at søge om en såkaldt parallelaftale. En eventuel parallelaftale kan først ind-

gås, når forhandlingerne af den nye Europol-forordning er afsluttet. Men vi arbejder alle-

rede nu på at få afklaret de tekniske aspekter af en eventuel parallelaftale. Som I tidligere

er blevet orienteret om, blev der allerede i november sidste år afholdt et møde med

Kommissionen på embedsmandsniveau. Kommissionen fandt på dette tidspunkt, at det

endnu var for tidligt at drøfte de tekniske aspekter i forhold til en eventuel parallelaftale. Vi

har dog fra regeringens side fastholdt dialogen med Kommissionen, og der blev da også

så sent som i forrige uge afholdt et nyt møde med Kommissionen på teknisk niveau, hvor

det blev aftalt at fastholde den tætte kontakt.

1013

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Vi har selvfølgelig overvejet, om der kunne være andre muligheder for, at Danmark fort-

sat kan samarbejde med Europol. Europol har jo i dag indgået samarbejdsaftaler med en

række lande, som eksempelvis Norge. Det står dog allerede nu klart, at Danmark ikke

kan få en sådan samarbejdsaftale med Europol. Det følger nemlig af Lissabontraktaten,

at Europol ikke som tidligere selvstændigt kan indgå samarbejdsaftaler med tredjelande.

Samarbejdsaftaler skal derfor i stedet indgås med EU som sådan. Og det vil skulle ske

med hjemmel i Traktatens artikel 218, som er den samme hjemmel, der gælder for indgå-

else af parallelaftaler. Det betyder rent praktisk, at det vil kræve den samme beslutnings-

procedure som en parallelaftale og tage lige så lang tid.

Pia Adelsteen

sagde, at Dansk Folkeparti gik ind for politisamarbejde. Hun mente, at hun

havde stillet et skriftligt spørgsmål om, hvorfor man ikke kan gå i gang med at lave en

parallelaftale, før Europol bliver ændret, men var glad for, at ministeren

–

som den første

fra sin regering

–

sagde, at man i det mindste på embedsmandsniveau vil arbejde for en

parallelaftale, når nu man ikke ønsker at tage en folkeafstemning.

Jakob Ellemann-Jensen

fandt det interessant, at Dansk Folkeparti, der ellers mener, at

afgørelser skal træffes i Danmark, foretrækker en parallelaftale, der ingen indflydelse gi-

ver, frem for en tilvalgsmodel, som man er blevet tilbudt, og som Storbritannien også har.

Han bad ministeren bekræfte, at en parallelaftale forhindrer, at man får indflydelse på de

regler, man er forpligtet af.

Per Stig Møller

ærgrede sig over, at regeringen ikke havde sat retsforbeholdet til af-

stemning samtidigt med patentdomstolen, det kunne nok være gået igennem med en ri-

melig stemmeprocent. Det Konservative Folkeparti går ind for den tilvalgsmodel, man

forhandlede igennem i forbindelse med Lissabontraktaten. Parallelaftaler kan ikke træk-

kes i en automat, for indstillingen er generelt, at enten er man med, eller også er man

ikke. Han opfordrede til at sætte retsforbeholdet til afstemning snarest muligt.

Nikolaj Villumsen

ville ikke fortsætte spekulationerne om, hvordan en afstemning om

retsforbeholdet ville være faldet ud. Han syntes, det var fornuftigt at undersøge mulighe-

derne for en parallelaftale, så man senere kunne tage stilling til mulighederne.

Justitsministeren

svarede Pia Adelsteen, at man ikke bare kan gå i gang med at lave en

parallelaftale, men må vente, til den nye forordning bliver endeligt vedtaget og det bliver

besluttet, hvornår den træder i kraft. Man holder kontakten i kog med tekniske møder, på

Kommissionsniveau osv., og det har man gjort længe. Den erfaring, Danmark har med at

lave parallelaftaler, er, at man har søgt om seks af dem og fået fire. En parallelaftale kræ-

ver, at Kommissionen indstiller den til Rådet, at Parlamentet bakker op om det, og at

medlemslandene mener, det er i deres interesse. Derfor foretrækker regeringen tilvalgs-

modellen. Men man må tage afstemningen på et tidspunkt, hvor opbakningen er mere

overbevisende end nu, og det kræver nok et fælles modningsarbejde af dem, der gerne

vil af med forbeholdet.

1014

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Ministeren bekræftede Jakob Ellemann-Jensen i, at man med en parallelaftale får mulig-

hed for at følge reglerne, men ikke for at påvirke dem. Derfor er tilvalgsordningen mere

attraktiv for Danmark. Hvis man mener, at man må samarbejde om at bekæmpe grænse-

overskridende kriminalitet, giver det mening, at man sidder med omkring bordet.

Ministeren bemærkede, det var en spændende debat, om man skulle have haft retsfor-

beholdet til afstemning eller ej. Der er en risiko for, at hvis man har to ting til afstemning,

så kan folk markere deres ja på den ene og deres nej på den anden. Afskaffelsen af rets-

forbeholdet har været en del af skiftende regeringers grundlag i 10 år, men tiden skal væ-

re moden, før man sætter det til afstemning. Det ville mildt sagt være brandærgerligt, hvis

ikke det lykkedes.

Pia Adelsteen

bad ministeren bekræfte, at Danmark er med i Europol, indtil de nye regler

træder i kraft, og at Danmark altså ikke bliver smidt ud 1. januar. Problemet var i hendes

øjne selvforskyldt, da et flertal i Folketinget havde sagt ja til Lissabontraktaten.

Justitsministeren

bekræftede, at Danmark ikke ville ryge ud af samarbejdet den 1. janu-

ar. Man gør, hvad man kan, for ikke at blive glemt, og for at de andre lande kan se forde-

lene i at have Danmark med. Flere partier havde talt om 1. januar i europaparlaments-

valgkampen, men de må have vidst mere end Justitsministeriet.

1015

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

2. Opfølgning på Middelhavstaskforcens anbefalinger

Orienterende drøftelse

KOM (2013) 0869

Rådsmøde 3319

–

bilag 1 (samlenotat side 27)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 357 (side 704, senest behandlet i EUU 28/2-14,

punktet blev ikke nævnt)

EUU alm. del (13)

–

bilag 188 (side 297, behandlet i EUU 29/11-13)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Kommissionens 5. halvårlige rapport om Schengenområdets funktion

Status

[KOM (2014) 0292]

Rådsmøde 3319

–

bilag 1 (samlenotat side 32)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Procedure for valg af den administrerende direktør for FRONTEX

Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3319

–

bilag 1 (samlenotat side 35)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Udenlandske krigere og hjemvendte set fra et terrorbekæmpelsesperspektiv,

navnlig hvad angår Syrien

Status

Rådsmøde 3319

–

bilag 1 (samlenotat side 39)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 393 (side 769, senest behandlet i EUU 14/3-14

med udenrigsministeren under punkt om sydlige naboer/Syrien),

EUU alm. del (13)

–

bilag 188 (side 304, behandlet i EUU 29/11-13, punktet

blev ikke omtalt)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1016

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Udg.

6. Rådskonklusioner om terrorisme og grænsesikkerhed

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3319

–

bilag 1 (samlenotat side 43)

Punktet var udgået.

7. Kommissionens meddelelse om den fremtidige udvikling for området for retlige

og indre anliggender (Post Stockholm)

Præsentation og orienterende debat

KOM (2014) 0154

Rådsmøde 3319

–

bilag 1 (samlenotat side 46)

KOM (2014) 0154

–

bilag 1 (henvendelse af 27/5-14 fra Red Barnet vedr.

børns rettigheder i de strategiske guidelines

for EU’s politikker for indre

anliggender)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13)

–

bilag 357 (side 703, senest behandlet i EUU 28/2-14)

EUU alm. del (13)

–

bilag 188 (side 299, behandlet i EUU 29/11-13)

Justitsministeren:

Det nugældende program for RIA-området, Stockholmprogrammet,

udløber med udgangen af 2014, og der skal derfor vedtages et nyt program

–

eller rettere

et nyt sæt strategiske retningslinjer, som det kaldes i traktaten. De nye strategiske ret-

ningslinjer skal vedtages af Det Europæiske Råd på rådets møde i næste måned. Det

Europæiske Råd har til brug herfor bedt RIA-Rådet om at drøfte retningslinjerne for den

fremtidige udvikling, og det er således hensigten at runde disse drøftelser af på RIA-

rådsmødet i næste uge.

Stockholmprogrammet er ganske omfattende og indeholder en forholdsvis detaljeret op-

regning af konkrete initiativer. Det er umiddelbart forventningen, at de nye strategiske

retningslinjer vil være af mere overordnet karakter. Det er således umiddelbart forvent-

ningen, at retningslinjerne vil indeholde en mere generel ramme for de kommende års

samarbejde og ikke i samme grad som Stockholmprogrammet opliste konkrete initiativer.

Det er også mit generelle indtryk, at der blandt medlemsstaterne er et overordnet ønske

om i de kommende år at sætte fokus på implementering, konsolidering og styrkelse af det

praktiske samarbejde. Dette stemmer godt overens med de overordnede danske priorite-

ter og ønsker for de nye retningslinjer.

På det seneste rådsmøde i marts præsenterede Kommissionen to meddelelser om den

fremtidige udvikling. I den ene meddelelse, Kommissionens meddelelse

om EU’s dagsor-

den for retlige anliggender 2020, fokuseres der grundlæggende på implementering, kon-

solidering, evaluering og praktisk samarbejde. Kommissionen foreslår endvidere kodifice-

ring af EU-regler og praksis i det omfang, det vurderes hensigtsmæssigt, og bemærker

endelig, at der fortsat kan være behov for at gennemføre nye initiativer til at understøtte

1017

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

allerede vedtagne retsakter. Også meddelelsen om vejen frem mod et åbent og sikkert

Europa fokuserer på at sikre korrekt implementering og håndhævelse af de eksisterende

retsakter på asyl- og indvandringsområdet. Herudover fremhæver Kommissionen bl.a.

behovet for at forankre indre anliggender i EU’s overordnede

udenrigspolitik og for at

styrke samarbejdet med tredjelande.

Et emne, som man skal adressere i et nyt strategisk program på området for indre anlig-

gender, er behovet for solidaritet på asyl- og indvandringsområdet. Regeringen er natur-

ligvis helt enig i, at det er vigtigt, at der udvises solidaritet med de medlemsstater, der

oplever et pres på deres asylsystemer. Det er afgørende, at alle medlemsstater har effek-

tive asyl- og modtagesystemer, og vi har et fælles ansvar for at hjælpe de medlemsstater,

hvis asylsystemer er under pres. Vi bakker derfor fuldt ud op om solidaritetsprincippet,

som det er fastlagt i de rådskonklusioner om reel og praktisk solidaritet, som blev vedta-

get under det danske EU-formandskab i marts 2012.

Fra regeringens side lægger vi vægt på, at diskussionen om øget solidaritet må være

baseret på korrekte, faktuelle oplysninger om, hvad de enkelte medlemsstater bidrager

med til EU’s fælles asyl-

og indvandringspolitik. Der er desværre opstået den myte, at de

sydeuropæiske medlemsstater løfter et langt større ansvar i forhold til asylansøgere end

de nordeuropæiske på grund af Dublinsystemets indretning. Tal fra Eurostat viser imidler-

tid, at EU-lande som Tyskland, Østrig, Belgien, Holland og Danmark modtager betydeligt

flere asylansøgere pr. capita end f.eks. Italien, Grækenland, Bulgarien og Spanien. Hertil

kommer, at solidaritet drejer sig om langt mere, end hvor mange spontane asylansøgere

den enkelte medlemsstat modtager. Det er f.eks. også udtryk for solidaritet, når man som

Danmark deltager aktivt i nærområdeindsatsen, genbosætter kvoteflygtninge eller sender

danske betjente til

Frontex’ operationer i EU’s udsatte grænseområder.

Det græske formandskab har udarbejdet et dokument, som skal danne rammen om drøf-

telsen på RIA-rådsmødet i juni. Der er som nævnt nok en generel enighed om de over-

ordnede temaer for de nye retningslinjer, men derudover er der en række mere konkrete

forslag, som fortsat er til drøftelse. Det græske formandskab har lagt op til at sende et

brev til formanden for Det Europæiske Råd. Så vidt jeg er orienteret, er det formandska-

bets hensigt, at brevet skal indeholde en oplistning af de spørgsmål, der er enighed om i

Rådet, og de spørgsmål, der skal drøftes yderligere. Fra dansk side ser vi gerne, at Rå-

dets drøftelser munder ud i et indspark fra RIA-Rådet til Det Europæiske Råd, og at der

sættes fokus på de emner, hvor der er enighed blandt medlemsstaterne.

Pia Adelsteen

hæftede sig ved, at man vil erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsmodel.

Det lød jo dejligt, at man kan sige ja til politisamarbejde og nej til fælles udviklings- og

asylpolitik, men Stockholmprogrammet indeholdt en masse om asylprocedurer osv. Nu

har Danmark så sammen med syv andre lande lavet nogle punkter på asylområdet. Skul-

le det forstås sådan, at Danmark ville gå med til fælles asylregler, hvis man havde en til-

valgsmodel?

1018

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om den gensidige anerkendelse af asylafgørelser var

omfattet af retsforbeholdet.

Per Stig Møller

spurgte om, hvordan det gik med visionen om et Europa, der yder be-

skyttelse. Meningen var

at styrke EU’s evne til at bekæmpe organiseret grænseoverskri-

dende kriminalitet, og her havde Det Konservative Folkeparti bl.a. peget på, at alle lande

kunne tage deres dømte og fængslede borgere hjem fra udenlandske fængsler. Hvordan

gik det med at få en aftale om det, som også respekteres?

Justitsministeren

svarede Pia Adelsteen, at hendes indtryk som sagt var, at man vil

holde lidt igen med nye tiltag. Man har villet så meget og haft så travlt, men det nytter ikke

noget, hvis folk hjemme i medlemslandene har den opfattelse, at man ikke får implemen-

teret tiltagene og de ikke kommer til at virke. Derfor handlede det ikke om at finde på nye

ting, men om at få det allerede vedtagne implementeret og konsolideret.

Ministeren svarede Per Stig Møller, at hjemsendelse af udenlandske afsonere ifølge Lis-

sabontraktaten giver mulighed for, at man fra 1. december kan rejse en sag over for et

medlemsland, som ikke har implementeret en rammeafgørelse, og med hensyn til hjem-

sendelse af udenlandske afsonere betyder det, at alle lande nu er i gang med at imple-

mentere det. Den rammeafgørelse om hjemsendelse af dømte udlændinge, der blev ved-

taget i 2008, og som skulle være implementeret ved udgangen af 2011, er stadig kun im-

plementeret i 17 lande. Fra december 2014 vil man kunne rejse sagen over for medlems-

landene, og det betyder, at alle nu er i gang med at få det gjort. Danmark presser på, og

man drøfter det til møderne. I danske fængsler har man ca. 4.000 indsatte, hvoraf om-

kring en fjerdedel er udenlandske statsborgere. Nogle af dem kan ikke udvises, fordi de

bor i Danmark, fordi de ikke fået en udvisningsdom, fordi de sidder varetægtsfængslet,

eller fordi de kommer fra lande med forhold, man ikke kan sende dem tilbage til. Justits-

ministeriet har tidligere

–

under fremragende ledelse

–

nedsat Task Force Hjemsendelse,

som nu bærer frugt. Sagsbehandlingstiden er sat ned, der tages kontakt til de pågælden-

de lande, og processen virker: I 2011 sendte man to dømte udlændinge tilbage, i 2013

var det 34. Der er meget fokus på den dagsorden, og ministeren havde holdt møder med

bl.a. den rumænske justitsminister.

Ministeren bekræftede over for Jakob Ellemann-Jensen, at retsforbeholdet omfatter gen-

sidig anerkendelse af asylafgørelser.

Pia Adelsteen

spurgte, om regeringen gerne vil deltage i et fælles europæisk asylsy-

stem, siden den sammen med syv andre lande kommer med anbefalinger på bl.a. asyl-

området, som er omfattet af retsforbeholdet, og når regeringen nu så brændende ønsker

sig en tilvalgsmodel, hvor man vil tilvælge Europol, Eurojust, Frontex. Det ville være før-

ste gang, hun hørte det fra en minister.

1019

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Justitsministeren

svarede, at man bare havde skrevet i brevet, at de fælles regler på

asylområdet skal overholdes. Det havde man været med til at skrive i kraft af Danmarks

parallelaftale. Man vil gerne sikre et velfungerende Dublinsystem, så asylansøgere afgi-

ver DNA, når de møder myndighederne i et land, og så får deres sager behandlet der.

Som nævnt var der en myte om, at man oppe nordpå ikke tager sin del af slæbet, men pr.

capita modtager man faktisk flere, fordi nogle asylansøgere undlader at lade sig registre-

re i det sydlige Europa og søger nordpå. Derfor havde regeringen med brevet understre-

get, at de eksisterende solidaritetsregler skal fungere.

Pia Adelsteen

sagde, at Dublinforordningen selvfølgelig skal fungere, men havde rege-

ringen taget stilling til, om man vil være med i et fælles asylsystem? Det ligger jo i Stock-

holmsprogrammet, hvor retsforbeholdet gælder.

Justitsministeren

svarede, at man ikke havde taget stilling til det spørgsmål. Regeringen

er ved at finde sine fødder i debatten og i den nye situation. Man må drøfte det, når det

eventuelt bliver aktuelt.

8. Anvendelsen af artikel 10 i protokol 36

Orientering fra formandskabet

Rådsmøde

3319

–

bilag

(samlenotat

side

54)

EU-note (12)

–

E 41 (EU-note om Storbritanniens beslutning om

retsforbehold)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

9. Konsekvenserne af underkendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af data genereret eller behandlet i

forbindelse med tilvejebringelse af offentligt tilgængelige elektroniske

kommunikationstjenester eller elektroniske kommunikationsnet og om ændring

af direktiv 2002/58/EF

Udveksling af synspunkter

C-293/12

Rådsmøde 3319

–

bilag 1 (samlenotat side 57)

EU-note (13)

–

E 22 (EU-note af 10/4-14 om underkendelse af

logningsdirektivet)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1020

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

10.

Udkast til rådskonklusioner om EU’s antikorruptionsrapport

Vedtagelse

KOM (2014) 0038

Rådsmøde 3319

–

bilag 1 (samlenotat side 60)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

11. Årlig rapport for agenturet for fundamentale rettigheder

Præsentation

Rådsmøde 3319

–

bilag 1 (samlenotat side 64)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

12. European Drug Report 2014

Præsentation

Rådsmøde 3319

–

bilag 1 (samlenotat side 67)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

13. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om retssikkerhedsgarantier

for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager

Generel indstilling

KOM (2013) 0822

Rådsmøde 3319

–

bilag 1 (samlenotat side 69)

EUU alm. del (13)

–

bilag 357 (side 708, senest behandlet i EUU 28/2-14)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1021

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

14. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en

europæisk anklagemyndighed (EPPO)*

Status og orienterende debat

KOM (2013) 0534

Rådsmøde 3319

–

bilag 1 (samlenotat side 93)

KOM (2013) 0534

–

bilag 1 (brev fra Kommissionen vedr. begrundede

udtalelser om oprettelse af en europæisk anklagemyndighed)

KOM (2013) 0534

–

bilag 2 (korrespondance mellem det britiske overhus og

Kommissionen vedrørende Kommissionens håndtering af det ”gule kort”)

KOM (2013) 0532

–

bilag 1 (henvendelse fra kommissær Viviane Reding til

Folketingets formand)

KOM (2013) 0534

–

svar på spørgsmål 1

EUU alm. del (13)

–

bilag 197 (bidrag og konklusioner fra COSAC-mødet i

Vilnius 27-29/10-13, modtaget 14/1-14)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13)

–

bilag 357 (side 706, senest behandlet i EUU 28/2-14)

EUU alm. del (13)

–

bilag 51 (side 10, behandlet i EUU 4/10-13)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål

fra udvalget.

Jakob Ellemann-Jensen

nævnte, at den danske regering i modsætning til flere med-

lemslande åbenbart mener, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Samtidig er man skeptisk over for, at den europæiske anklagemyndighed skal efterforske

og retsforfølge i de enkelte lande. Er de to holdninger ikke i modstrid med hinanden?

Justitsministeren

svarede, at regeringen ikke mente, at anklagemyndigheden er i strid

med nærhedsprincippet, fordi den kun behandler EU-svig.

15. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske

Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust)*

Orienterende debat

KOM (2013) 0535

Rådsmøde 3319

–

bilag 1 (samlenotat side 121)

KOM (2013) 0532

–

bilag 1 (henvendelse fra kommissær Viviane Reding til

Folketingets formand)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 51 (side 10, senest behandlet i EUU 4/10-13)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1022

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

16. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (generel forordningen om databeskyttelse).

Delvis generel indstilling/orienterende debat

KOM (2012) 0011

Rådsmøde 3319

–

bilag 1 (samlenotat side 138)

KOM (2012) 0011

–

bilag 11 (henvendelse fra Forbrugerrådet Tænk m.fl.

vedr. EU’s persondataforordning)

KOM (2012) 0011

–

bilag 10 (henvendelse fra DI og DI ITEK vedr.

persondataforordningen)

KOM (2012) 0011

–

bilag 9 (henvendelse af 22/11-13 fra Forbrugerrådet)

KOM (2012) 0011

–

bilag 8 (henvendelse af 29/4-13 fra KL)

KOM (2012) 0011

–

bilag 7 (henvendelse af 14/3-13 fra Forbrugerrådet og

DI)

KOM (2012) 0011

–

bilag 6 (henvendelse af 14/3-13 fra Dansk

Arbejdsgiverforening)

KOM (2012) 0011

–

bilag 5 (henvendelse af 21/11-12 fra KL vedr. KL

generelle holdning til forordningen)

KOM (2012) 0011

–

bilag 1 (henvendelse fra FEDMA (Den Europæiske

forening for direkte og interaktiv markedsføring) vedr. Kommissionsforslaget)

KOM (2012) 0011

–

svar på spørgsmål 1

KOM (2012) 0011

–

svar på spørgsmål 2

KOM (2012) 0011

–

svar på spørgsmål 3

EU-note (11)

–

E 28 (note af 19/3-12 om nye regler for databeskyttelse i EU)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13)

–

bilag 357 (side 709, senest behandlet i EUU 28/2-14,

punktet blev ikke nævnt)

EUU alm. del (13)

–

bilag 188 (side 305 FO, forhandlingsoplæg forelagt

29/11-13)

EUU alm. del (13)

–

bilag 51 (side 7, behandlet i EUU 4/10-13)

EUU alm. del (12)

–

bilag 443 (side 1297, behandlet i EUU 31/5-13)

Justitsministeren:

Forslaget til en generel persondataforordning er en sag, som udval-

get efterhånden kender godt, da forordningsforslaget har været forelagt her i udvalget

ganske ofte til orientering og i november 2013 med henblik på forhandlingsoplæg.

Forhandlingerne af databeskyttelsespakken, som forordningsforslaget er en del af, har

været en hovedprioritet for det græske formandskab, og det har givet sig udslag i mange

arbejdsgruppemøder i foråret. Forhandlingerne har været vanskelige, men formandska-

bet har målrettet arbejdet på, at der på rådsmødet i juni skulle opnås enighed om forsla-

gets kapitel 5 om overførsel af oplysninger til tredjelande. Emnet blev således drøftet

blandt ministrene både i januar og i juni. Formandskabets indsats ser ud til at være lykke-

des, idet der lægges op til enighed om kapitel 5 på rådsmødet. Det er dog i forberedel-

serne til rådsmødet understreget, at enighed om kapitel 5 ikke foregriber endnu udestå-

ende horisontale spørgsmål, herunder spørgsmålet om valget af retsakt og antallet af

1023

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

delegerede retsakter, at enighed ikke udelukker, at man på et senere tidspunkt vender

tilbage til reglerne, såfremt der skulle vise sig at være behov for dette, og at en eventuel

enighed ikke bemyndiger formandskabet til at indlede forhandlinger med EU-Parlamentet.

Som det også er beskrevet i samlenotatet, bygger reglerne i kapitel 5 på den forudsæt-

ning, at overførsel af personoplysninger til et tredjeland ikke kan ske, medmindre der er

hjemmel hertil i forordningen. Forslagets artikel 41 til 44 beskriver disse hjemmelsgrund-

lag. For det første kan der ske overførsel af oplysninger til et tredjeland, hvis Kommissio-

nen har truffet en såkaldt tilstrækkelighedsafgørelse. Det vil sige en afgørelse om, at et

tredjeland, et territorium eller en særskilt sektor i et tredjeland eller en international orga-

nisation sikrer et tilstrækkeligt højt beskyttelsesniveau i forbindelse med behandling af

personoplysninger. Forslaget opregner en lang række af de kriterier, som Kommissionen

skal inddrage i denne vurdering. I de tilfælde, hvor der er truffet en såkaldt tilstrække-

lighedsafgørelse, kan personoplysninger overføres fra EU til det pågældende tredjeland

m.v. uden yderligere godkendelse. Der vil herefter gælde de samme regler for behandling

og videregivelser til tredjelandet m.v., som gælder for behandling og videregivelser inden

for EU.

Foreligger der ikke en tilstrækkelighedsafgørelse, kan personoplysninger for det andet

overføres, hvis de fornødne garantier sikrer den registreredes personoplysninger. De for-

nødne garantier kan sikres ved anvendelse af eksempelvis standardklausuler om databe-

skyttelse vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med en såkaldt undersøgelses-

procedure, hvor medlemsstaterne inddrages. Også kontraktklausuler i en aftale mellem

den dataansvarlige og databehandleren kan indeholde de fornødne garantier, idet det

dog forudsættes, at klausulerne godkendes konkret af tilsynsmyndigheden forud for over-

førslen.

Forslaget indeholder endvidere en særlig regulering af bindende virksomhedsregler, som

også kan danne grundlag for overførsel af personoplysninger. Bindende virksomhedsreg-

ler kan godkendes af tilsynsmyndigheden, såfremt en række nærmere betingelser er op-

fyldt, og vil i givet fald skulle anses for at indeholde de fornødne garantier til sikring af den

registreredes personoplysninger i forbindelse med overførsel af oplysningerne til tredje-

lande. Endelig kan overførsel af oplysninger ske i en række undtagelsestilfælde efter en

konkret vurdering. Dette kan eksempelvis være, hvis den registrerede har meddelt sit

samtykke, hvis overførselen er nødvendig for udførelsen af en kontrakt mellem den regi-

strerede og den dataansvarlige, eller hvis en overførsel, som ikke kan betegnes som om-

fattende eller hyppig, er nødvendig af hensyn til legitime interesser, som forfølges af den

dataansvarlige, og hensynet til den registrerede ikke overstiger disse interesser.

Reglerne i kapitel 5 minder om de regler, som vi allerede kender fra den danske person-

datalov, der implementerer databeskyttelsesdirektivet fra 1995. Grundstrukturen er altså

den samme. Udgangspunktet er således også i dag i persondatalovens § 27, stk. 1, at

der kun må overføres personoplysninger til et tredjelande, hvis dette land sikrer et til-

strækkeligt beskyttelsesniveau. Hvis der ikke sikres et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau,

fremgår det af persondatalovens § 27, stk. 3, at overførsel kan ske i en række konkrete

1024

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

tilfælde, herunder hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke. I modsætning

til forordningsforslaget er der ifølge databeskyttelsesdirektivet mulighed for, at medlems-

staterne selv vurderer, om beskyttelsesniveauet i tredjelandet er tilstrækkeligt. Det vil si-

ge, at overførsel af oplysninger kan ske efter persondatalovens § 27, stk. 1, selv om der

ikke foreligger en formel tilstrækkelighedsafgørelse fra Kommissionens side. Efter per-

sondatalovens § 27, stk. 4, kan tilsynsmyndigheden give tilladelse til overførsel af per-

sonoplysninger, hvis den dataansvarlige yder tilstrækkelige garantier for beskyttelse af

den registreredes rettigheder. Endvidere kan overførsel ske på baggrund af godkendte

standardkontrakter.

Som jeg var inde på i forbindelse med forelæggelsen for udvalget i marts, har vi fra dansk

side

–

i overensstemmelse med mandatet

–

arbejdet for, at der sikres et højt beskyttel-

sesniveau for overførsel af personoplysninger til tredjelande. Samtidig har vi lagt vægt på,

at det i velbegrundede situationer skal være muligt at overføre oplysninger, også hvor

tredjelandet ikke har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i forordningsforslagets forstand.

Som jeg også var inde på i marts, har vi fra dansk side ikke grundlæggende haft indven-

dinger mod de foreslåede regler i kapitel 5 i deres nuværende udformning. De bygger

som nævnt i vidt omfang på de gældende regler i direktivet fra 1995. Jeg mener, at vi i

forhandlingerne har opnået et resultat, som vi kan være tilfredse med, og som ligger in-

den for det mandat, som regeringen har fået her i udvalget. Jeg vil derfor på rådsmødet

støtte, at der opnås enighed om kapitel 5 med de forbehold, som jeg var inde på indled-

ningsvis.

Herudover kan jeg nævne, at det er forventningen, at formandskabet vil lægge op til en

orienterende drøftelse om det såkaldte one stop shop-princip for tilsynsmyndigheder.

Princippet har været drøftet på rådsmødet i oktober og december 2013. I den forbindelse

har ministrene givet retningslinjer for arbejdet på teknisk niveau. Formandskabet lægger

nu op til, at vi i ministerkredsen igen skal udstikke retningslinjer for det fremadrettede ar-

bejde med one stop shop-princippet. Drøftelsen vil bl.a. vedrøre spørgsmålet om række-

vidden af den afgørelse, som hovedvirksomheden skal træffe. Forslaget bygger som be-

kendt på den forudsætning, at det i visse tilfælde vil være en tilsynsmyndighed i ét med-

lemsland, som kan træffe afgørelser, som vil få virkning for behandling af personoplys-

ninger i en anden medlemsstat.

Som det tidligere er redegjort for her i udvalget, er det afgørende for Danmark, at andre

landes myndigheder ikke træffer afgørelser, som er direkte bindende for dataansvarlige

eller borgere i Danmark. Arbejdet går i den rigtige retning i arbejdsgruppen, men jeg vil på

rådsmødet på ny understrege vigtigheden af dette spørgsmål for Danmark.

Pia Adelsteen

spurgte om, hvilke institutioner databeskyttelsesdirektivet kommer til at

omfatte, om det er afgjort, hvorvidt det skal være et direktiv eller en forordning, og om den

afgørelse kan få betydning for den danske arbejdsretslige model.

1025

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at en af udfordringerne var, at man må sikre register-

forskning, som Danmark angiveligt er rasende dygtig til. Hvordan går det med det i for-

handlingerne med Rådet? Han mente, at regeringen burde arbejde for et direktiv, når nu

LO og Finanssektorens Arbejdsgiverforening ikke er tilfredse med valget af forordning,

fordi det giver problemer med den danske arbejdsmarkedsmodel. Institut for Menneske-

rettigheder mener også, at Kommissionens rettigheder til dedikation bør afgrænses og

specificeres

–

ville regeringen arbejde for det?

Justitsministeren

svarede Pia Adelsteen, at det ikke som udgangspunkt skulle gælde

for EU-institutioner, men det fremgår, at de regler, der gælder for EU-institutionerne, skal

bringes i overensstemmelse med direktivet. Det er altså stadig et åbent spørgsmål, hvor-

dan det falder ud. Det var endnu ikke var afgjort, om det ville blive en forordning eller et

direktiv.

Ministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at regeringen er meget opmærksom på den

registerbaserede forskning, men at det var noget tid siden, at regler herom blev forhand-

let på arbejdsgruppeniveau. Danmark er førende på området, og den danske lovgivning

tillader forsvarlig og sikker registerbaseret forskning, og regeringen lægger vægt, at det

skal kunne fortsætte. Man samarbejder med de relevante fagministerier

–

Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse samt Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Uddannelser.

17. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med de kompetente myndigheders behandling af

personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, opdage eller

retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og

om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Status

KOM (2012) 0010

Rådsmøde 3319

–

bilag 1 (samlenotat side 219)

EU-note (11)

–

E 28 (note af 19/3-12 om nye regler for databeskyttelse i EU)

KOM (2012) 0010

–

svar på spørgsmål 1

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 357 (side 710, senest behandlet i EUU 28/2-14)

EUU alm. del (12)

–

bilag 133 (side 446, senest behandlet i EUU 30/11-12,

punktet blev ikke nævnt)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1026

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

18. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 1346/2000 om konkurs*

Generel indstilling

KOM (2012) 0744

Rådsmøde 3319

–

bilag 1 (samlenotat side 254)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13)

–

bilag 357 (side 705, senest behandlet i EUU 28/2-14,

punktet blev ikke nævnt)

EUU alm. del (13)

–

bilag 188 (side 315, behandlet i EUU 29/11-13, punktet

blev ikke nævnt)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Udg

19.

Udkast til Kommissionens rapport fra 2013 om anvendelsen af EU’s Charter om

grundlæggende rettigheder og overensstemmelsen mellem interne og eksterne

aspekter af beskyttelsen og fremmelsen af menneskerettigheder

Rådskonklusioner

KOM (2014) 0224

Rådsmøde 3319

–

bilag 1 (samlenotat side 265)

Punktet var udgået.

Udg.

20. Udkast til flerårig handlingsplan for 2014-2018 vedrørende europæisk e-justice

Vedtagelse

Rådsmøde 3319

–

bilag 1 (samlenotat side 269)

Punktet var udgået.

Udg.

21. Konkursregistre

Orientering fra formandskabet

Punktet var udgået.

22.

Opdatering af EU’s strategi for

bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til

terrorisme

Vedtagelse

Rådsmøde 3319

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt, men besvarede spørgsmål

fra udvalget.

1027

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om man ville drøfte, hvordan man imødegår hjemven-

delsen af Syrienskrigere, der muligvis er blevet radikaliseret, og som i hvert fald har fået

et meget lidt betryggende våbenkendskab. Ville man drøfte muligheden for at forhindre

dem i at vende tilbage?

Justitsministeren

bekræftede, at det ville blive vendt på mødet, og at det fyldte meget i

Rådet. Nogle lande er mere udfordret af problemstillingen end andre, men alle ser på det

med bekymring, og derfor er der taget flere initiativer på EU-niveau. Et af dem er oprettel-

sen af Syria Strategic Communications Advisory Team, som skal rådgive medlemsstater-

ne i at formidle modhistorier, der kan mindske motivationen for at deltage i krigen, altså

en forebyggende indsats. Et andet initiativ er etableringen af en webportal, hvor bl.a.

nødhjælpsorganisationer kan opliste muligheder for at bidrage til den humanitære indsats

i Syrien. Dem, der tager af sted, gør det med mange forskellige motiver. Nogle vil be-

kæmpe Assadstyret, nogle ønsker bare spænding, nogle vil lave nødhjælpsarbejde og

nogle vil fremme nogle forskruede holdninger, og derfor er det godt at oplyse om alterna-

tive måder at hjælpe folk i Syrien på.

23. Eventuelt

Justitsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

24. Siden sidst:

a) EU-Domstolens dom om Logningsdirektivet af 8. april 2014 i de forenede

sager C-293/12 og C-594/12

EU-note (13)

–

E 22 (EU-note af 10/4-13 om EU-Domstolens

underkendelse af logningsdirektivet)

Justitsministeren:

Jeg vil gerne afslutningsvis nævne EU-Domstolens dom af 8. april

2014, hvori der fastslås, at det såkaldte logningsdirektiv

er i strid med EU’s charter om

grundlæggende rettigheder. Domstolen har dermed erklæret logningsdirektivet for ugyl-

digt. Kort fortalt indeholder logningsdirektivet en række bestemmelser, der skal sikre, at

teleudbydere i EU-medlemslandene lagrer en række oplysninger om den tele- og inter-

netkommunikation, der finder sted. Formålet med at lagre den slags data er at sikre, at

der er adgang til oplysningerne ved efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

De forpligtelser, som fulgte af logningsdirektivet, er i dansk ret afspejlet i en bestemmelse

i retsplejeloven og i den såkaldte logningsbekendtgørelse. Bestemmelserne suppleres

imidlertid af en række rent nationale regler, som også er med til at regulere logningsom-

rådet her i landet. De danske regler på logningsområdet er altså ikke identiske med reg-

1028

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

lerne i logningsdirektivet. Så EU-Domstolens konklusion om, at logningsdirektivet er i strid

med EU’s charter

om grundlæggende rettigheder, er ikke ensbetydende med, at de dan-

ske logningsregler også er det.

Det giver sig selv, at Justitsministeriet siden dommen har overvejet nøje, hvilken betyd-

ning dommen har for de danske logningsregler. Resultatet af overvejelserne er endnu

ikke helt endeligt, men vi er ved at lægge sidste hånd på et notat, som forhåbentlig vil

kunne sendes til Retsudvalget allerede senere i dag. Jeg kan i øvrigt oplyse, at der er

indkaldt til samråd i Retsudvalget om sagen på mandag, hvor jeg nærmere vil redegøre

for dommens konsekvenser for de danske regler om logning.

Nikolaj Villumsen

spurgte om, hvorfor de danske regler ikke strider imod EU-

Domstolens regler. Der ville komme et notat senere på dagen, men hvis hun kunne sige

noget allerede nu, ville det være interessant. Han glædede sig over Retsudvalgets enga-

gement i sagen.

Justitsministeren

svarede, at de danske regler for logning ikke er enslydende med EU-

forordningen på området, men man kan ikke nødvendigvis af den grund drage en paral-

lel. Man sad nu og granskede dommens konsekvenser, og regeringen havde en revision

af reglerne på næste års lovprogram. Spørgsmålet om logning ville blive diskuteret man-

ge gange

–

første gang i den følgende mandags samråd i Retsudvalget, hvor resultatet af

Justitsministeriets granskning ville være klar. Ministeren kunne bare gentage, at man

ikke uden videre kunne konkludere, at de danske regler er ugyldige.

1029

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Punkt 3. Samråd med justitsministeren vedr. KOM (2013) 0173

–

samrådsspørgsmål

B om oprettelse af Europol

KOM (2013) 0173

–

samrådsspørgsmål B

KOM (2013) 0173

–

svar på spørgsmål 2

KOM (2013) 0173

–

bilag 2 (kopi af REU alm. del (13)

–

svar på

MFU spm. 280 om Europol)

Stillet af Eva Kjer Hansen (V)

”Ministeren

bedes redegøre for, hvorfor der endnu ikke er kommet svar på spørgsmål

stillet af Karsten Lauritzen mundtligt på Europaudvalgets møde den 28. februar og skrift-

ligt den 3. marts 2014 (spørgsmål 2 på KOM (2013) 0173 om Europol)

–

ikke mindst i

lyset af at ministeren på udvalgsmødet den 28. februar netop blev bedt om at levere de

opfølgende skriftlige svar inden for en overskuelig fremtid.”

Eva Kjer Hansen

kvitterede for den skriftlige besvarelse, der var blevet oversendt forud

for mødet, og pointerede, at spørgsmålet var stillet på vegne af udvalget og handlede om

respekten for dets arbejde. Hun takkede ministeren for at stille op til samråd så hurtigt;

spørgsmålet var stillet 2. maj 2014, og at man nåede at afholde samrådet i samme må-

ned, var noget nær en rekord. Hun håbede, det var udtryk for en ny praksis i regeringen,

så man kan få politiske diskussioner om relevante emner, når det ønskes i udvalget.

Formanden havde opretholdt samrådet på trods af ministerens skriftlige besvarelse, fordi

det handler om, hvordan man fremover kan få et fornuftigt samarbejde. Når ministeren i

sin forelæggelse understreger, at en folkeafstemning om retsforbeholdet kræver et mod-

ningsarbejde, er det vigtigt, at udvalget får svar på dets spørgsmål.

Justitsministeren

beklagede det sene svar. Det var blevet stillet 3. marts 2014 og blevet

besvaret 14. maj. Fremover ville hun stramme op og besvare spørgsmål hurtigere.

Eva Kjer Hansen

spurgte om, hvornår Karsten Lauritzens opfølgende spørgsmål ville

blive besvaret. Udvalget var interesseret i substans i besvarelserne, og her var der ikke

meget nyt at hente i forhold til besvarelserne fra året før. Danmarks deltagelse i internati-

onalt politisamarbejde er om noget politisk interessant.

Justitsministeren

svarede, at besvarelsen ville blive oversendt i løbet af få dage. Hun

bemærkede, at den modningsproces, formanden nævnte, havde været en tiårig proces,

og at der ikke var grund til at sende noget til afstemning, hvis man risikerer at tabe.

Eva Kjer Hansen

takkede for besvarelsen og håbede, at det var udtryk for en ny stil fra

justitsministerens side.

1030

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Punkt 4. Samråd med skatteministeren og ministeren for børn, integration og

sociale forhold vedr. samrådsspørgsmål E om eksportabilitetsprincippet i

forordning 883/2004

EUU alm. del (13)

–

samrådsspørgsmål E

EUU alm. del (13)

–

svar på spørgsmål 136

EUU alm. del (13)

–

svar på spørgsmål 137

Samrådsspørgsmål E

Stillet af Eva Kjer Hansen

”Regeringen bedes redegøre for, hvorfor den mener, at boligstøtten til pensionister

(jf. lov

om individuel boligstøtte, lovbekendtgørelse nr. 725 af 4. august 1994) skal undtages fra

eksportabilitetsprincippet, jf. bilag 10 til forordning 883/2004, mens børnechecken ikke

skal undtages, herunder hvorvidt regeringen har forsøgt at få børnechecken undtaget fra

eksportabilitetsprincippet på samme måde som boligstøtten”.

Eva Kjer Hansen

sagde, at spørgsmålet kunne virke forældet i forhold til den politiske

debat, men det skyldtes, at det havde taget lang tid at få samrådet i stand. Det var blevet

indkaldt den 26. februar og var ment som en vigtig politisk opfølgning på den tekniske

gennemgang med de to ministres embedsmænd på området.

Socialministeren:

Tusind tak for spørgsmålet. Jeg opfatter det også som en opfølgning

på den tekniske gennemgang af forordning 883/04, som vi havde med Europaudvalget

den 25. februar 2014. Under denne gennemgang blev der bl.a. spurgt til muligheden for

at optage børne- og ungeydelsen på bilag 10 til forordningen og dermed at undtage ydel-

sen fra eksportabilitet.

I forlængelse af den tekniske gennemgang har jeg bidraget til skatteministerens besva-

relse af spørgsmål 136 fra Europaudvalget om samme problemstilling. Jeg kan forstå, at

der fortsat er behov for en uddybning af grunden til, at nogle ydelser kan optages på bila-

get, og andre ikke kan. Jeg vil derfor svare forholdsvis detaljeret på spørgsmålet, og som

du også siger Eva Kjer Hansen, er det rigtigt kompliceret - ikke kun teknisk.

Da De Europæiske Fællesskaber blev oprettet i 1958 var en af de første forordninger, der

blev vedtaget, forordning nr. 3 om koordinering af vandrende arbejdstageres sociale sik-

ring. Denne forordning blev opdateret og videreført ved forordning nr. 1408 fra 1971. I

2004 blev forordningen atter opdateret og videreført som forordning nr. 883 fra 2004, der

trådte i kraft i 2010. Forordningen koordinerer EU-landenes regler om social sikring for

personer, der udnytter retten til fri bevægelighed. Forordningen har ikke til formål at har-

monisere reglerne om social sikring. Forordningen skal sikre, at man som borger i

EU/EØS ikke mister ret til ydelser ved at bevæge sig mellem EU/EØS-landene.

1031

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Koordineringsreglerne hviler på fire principper:

1. Ligebehandling uanset nationalitet.

2. Sammenlægning af bopæls-, beskæftigelses- og forsikringsperioder optjent i andre

EU/EØS-stater.

3. Mulighed for at få udbetalt kontante ydelser ubeskåret i andre EU/EØS-stater, det

såkaldte eksportabilitetsprincip.

4. Og endelig

–

særlig for pensioner - mulighed for gradvis optjening af ret til pension.

Koordineringsreglerne gælder kun såkaldte sociale sikringsydelser. Sociale sikringsydel-

ser er kendetegnet ved, at de tildeles personer, der opfylder objektive betingelser for

ydelsen uden en individuel og skønsmæssig vurdering. Hertil kommer, at ydelsen tildeles

på et klart defineret lovgrundlag. Jeg kan nævne folkepension, førtidspension, arbejds-

løshedsdagpenge, sygedagpenge og børne- og ungeydelsen som eksempler på sociale

sikringsydelser.

Ud over sociale sikringsydelser har EU/EØS-borgere, som er vandrende arbejdstagere,

ret til de samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske arbejdstagere. Det

følger af forordning 492 af 2011. Når disse sociale fordele har karakter af bistandsydel-

ser, er de ikke omfattet af koordineringsreglerne i forordning 883/04. De er dermed heller

ikke omfattet af bl.a. princippet om eksportabilitet og ydes dermed kun i det land, som

leverer ydelsen.

Sociale bistandsydelser er karakteriseret ved, at ydelserne tildeles efter trang og udmåles

efter ansøgerens individuelle behov. Eksempler på social bistand er kontanthjælp og til-

læg til kontanthjælpen.

I 1980’erne

opstod der tvivl om koordination af forskellige ydelser, som ikke entydigt var

hverken social sikring eller sociale bistandsydelser.

Der var langvarige forhandlinger om sådanne blandede ydelsers indplacering i EU-retten.

Forhandlingerne mundede ud i, at der i den daværende forordning 1408/71 med virkning

fra 1. juli 1992 blev indsat en koordineringsbestemmelse og et bilag om såkaldte særlige

ikkebidragspligtige ydelser, som var blandede ydelser.

Blandede ydelser er ydelser, der har elementer både fra social sikring og social bistand,

og ydelserne udbetales alene i bopælslandet. Her er eksemplet den danske boligstøtte til

pensionister. Boligstøtte til pensionister er en blandet ydelse, fordi ydelsen på den ene

side ligner social sikring, da den har karakter af en slags pensionstillæg, mens ydelsen på

den anden side beregnes efter trang og en individuel vurdering af pensionistens indtægt

og boligforhold.

1032

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Betingelserne for og formålet med bilaget i forordning 1408/71 blev videreført som bilag

10 i forordning 883/04, som trådte i kraft den 1. maj 2010. Bilaget har hjemmel i forord-

ningens artikel 70, der omhandler de særlige ikkebidragspligtige ydelser, som har træk af

både social sikring og social bistand

–

dvs. blandede ydelser.

Oprindelig havde vi tre danske ydelser optegnet i bilaget, nemlig ledighedsydelse, revali-

deringsydelse og boligstøtte til pensionister.

Grunden til, at revalideringsydelsen udgik af bilaget, var, at ydelsen var blevet omdefine-

ret til en naturalydelse, dvs. en social indsats, der var hægtet op på en handlingsplan for

revalidering. Der var derfor ikke længere tale om en kontantydelse, og allerede af den

grund kunne ydelsen ikke længere eksporteres til udlandet.

Ledighedsydelsen udgik af bilag 10 i forbindelse med revision af forordningen, hvor det

blev konstateret, at ydelsen reelt var en social sikringsydelse og ikke en blandet ydelse.

Der er dog fastsat særlige udbetalingsregler for denne ydelse, da kun få medlemsstater

har en tilsvarende ydelse. Det fremgår nu af bilag 11 til forordning 883/04, at ledigheds-

ydelsen kun udbetales til arbejdsløse, der rejser til en anden medlemsstat, når denne

medlemsstat har lignende beskæftigelsesordninger for den samme personkategori.

Herefter har Danmark kun boligstøtte til pensionister med i den danske optegnelse i bilag

10, da det er en blandet ydelse.

Det bemærkes, at når ny lovgivning overvejes i Danmark, vurderes denne altid i forhold til

EU-retten. I den forbindelse bliver der taget stilling til, hvorvidt en ydelse kan være en

kandidat til bilag 10 i forordning 883/04. Der er ikke aktuelt andre ydelser, som er søgt

optaget på bilaget.

Lad mig nu redegøre for, hvorfor den danske børne- og ungeydelse, som jeg tidligere har

svaret, ikke kan optages på bilag 10.

Forudsætningen for, at en ydelse kan blive optaget på bilag 10 er som nævnt, at det er

en blandet ydelse - en såkaldt særlig ikkebidragspligtig ydelse- efter forordningens artikel

70.

Den danske børne- og ungeydelse er derimod omfattet af begrebet familieydelse i artikel

3, stk. 1, i forordning 883/04 om koordinering af social sikring. Der er tale om en klassisk

social sikringsydelse, der tildeles uden individuel bedømmelse af personlige forhold, og

ydelsen indeholder ikke elementer af social bistand. Børne- og ungeydelsen er således

ikke omfattet af artikel 70, og der er dermed ikke hjemmel til at få den danske børne- og

ungeydelse optaget i forordningens bilag 10.

Lad mig i den forbindelse sige, at bilag 10 er en klar undtagelse fra forordningens alt-

overvejende hovedregel om, at kontante sikringsydelser skal eksporteres. Artikel 70 og

bilag 10 fortolkes derfor indskrænkende af EU-domstolen. Det kan bl.a. nævnes, at der er

1033

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

eksempler på, at EU-Domstolen har underkendt en bilagsoptegnelse på bilag 10 med

den begrundelse, at de ydelser, der stod opført, reelt var social sikring og ikke blandede

ydelser. Der var konkret tale om en sag, hvor bl.a. familieydelser til handicappede børn

og til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af børn med særlige be-

hov/handicap var optaget i bilag 10, som dengang hed bilag II a. Det betød, at disse

ydelser ikke kunne eksporteres.

Kommissionen anlagde sag mod Rådet og Europa-Parlamentet, der havde vedtaget den

forordning, hvori disse ydelser var optaget i bilaget, fordi Kommissionen fandt, at der var

tale om social sikring. Domstolen gav Kommissionen medhold i, at de omhandlede ydel-

ser var sociale sikringsydelser og derfor ikke kunne optages i bilaget som særlige ikke-

bidragspligtige ydelser.

Jeg har nu udførligt redegjort for, at der ikke er hjemmel til at optage den danske børne-

og ungeydelse i bilag 10 til forordning 883/04, da det er en social sikringsydelse.

1034

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Skatteministeren:

Tak for ordet. Jeg kan gøre det kort.

Jeg er fuldstændig enig med socialministeren i, at det ikke er muligt at undtage børne-

checken for eksport efter forordning nr. 883/04. Skal jeg tilføje lidt, kan jeg sige, at

når det vurderes, om en ydelse er en social sikringsydelse omfattet af forordningen, ser

man navnlig på ydelsens formål og de betingelser, som ydelsen tildeles på baggrund af -

og ikke på, om en ydelse betegnes som en social sikringsydelse i den nationale lovgiv-

ning. Sociale sikringsydelser er kendetegnet ved, at de tildeles personer, der opfylder de

objektive betingelser for ydelsen, uden en individuel og skønsmæssig vurdering. Hertil

kommer, at ydelsen tildeles på et klart defineret lovgrundlag.

Børnechecken opfylder dermed definitionen på en klassisk familieydelse, som er omfattet

af begrebet familieydelse efter forordningen.

Der er, som socialministeren har redegjort for, fastsat detaljerede regler for koordinerin-

gen af familieydelser. Jeg er på den baggrund enig med socialministeren i, at det ikke er

muligt at få optaget børnechecken på bilag 10, da ydelsen således klart er omfattet af

forordningens kapitel om familieydelser og ikke er omfattet af definitionen i artikel 70 på

en særlig ikkebidragspligtig ydelse.

Som det er deltagerne i dette samråd bekendt, har der de seneste måneder været for-

handlinger i gang i Skatteministeriet med henblik på at finde en løsning, som skal sikre, at

den danske lovgivning, for så vidt angår børnecheck og børnetilskud, bringes i overens-

stemmelse med EU-retten.

Regeringen har fremlagt en lang række initiativer, der efter regeringens opfattelse vil ud-

gøre et både lovligt og stærkt værn om de danske familieydelser. Regeringen støtter, at

EU-borgere har ret til at flytte efter arbejde, men ikke at EU-borgere flytter for at opnå

offentlig forsørgelse. Beklageligvis er det ikke lykkedes at samle opbakning til regerin-

gens initiativer.

Vi håber fortsat på, at vi kan finde et flertal i Folketinget, som vil bakke op om en løsning,

som vil sikre, at den danske lovgivning bringes i overensstemmelse med EU-retten. Men

det er dog helt afgørende for regeringen, at løsningen hverken må være ulovlig eller sen-

de en regning videre til de dårligst stillede danske børnefamilier, studerende eller arbejds-

løse danskere i form af forringet velfærd. Tak for ordet.

Eva Kjer Hansen

takkede for de grundige besvarelser fra ministrene. Hun havde ingen

opfølgende spørgsmål.

Per Stig Møller

mente, at især skatteministerens udtalelser lagde op til supplerende

spørgsmål. Politik går ud på, at hvis ordninger er urimelige, arbejder man politisk på at

ændre dem. Han havde gentagne gange opfordret skiftende ministre til at tage kontakt til

Holland, Tyskland, England og Frankrig og følge op på deres brev til Kommissionen,

hvori de gav udtryk for et ønske om at revurdere reglerne inden for området.

1035

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Hvorfor havde regeringen ikke etableret denne kontakt? Måske fordi den ikke syntes, der

skulle laves noget om, men statsministeren havde under valgkampen sagt, at hun gik

kraftigt ind for et system med ydelser, der fastsættes i henhold til købekraften i de forskel-

lige lande. Hvordan gik det med det? Forhandler regeringen med andre lande om det?

Skatteministeren

bekræftede, at man i drøftelserne om børnechecken og EU-retten var

kommet ind på, hvordan man skulle håndtere situationen under de gældende regler, og

hvilke ændringer regeringen skal arbejde for i revideringen af forordningen. Man har dog

ikke kunne finde frem til en samlet forståelse. Dertil kommer, at man skal overholde den

eksisterende forordning. Regeringen forsøger at redegøre for, hvorfor Danmark er nødt til

at tage de nødvendige skridt for at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med de

nuværende regler på området, men er meget villig til at drøfte muligheden for nationale

værn ved væsentlige nationale ubalancer og modellen med købekraftsindekserede ydel-

ser. Kommissionen havde bekræftet, at det ikke var muligt i henhold til de nuværende

regler.

Lisbeth Bech Poulsen

spurgte, om eksportabilitet ikke satte en universel velfærdsmodel

som den danske, hvor man tildeler ydelser ud fra en almen lovbestemt tilgang og ikke ud

fra en individuel skønsmæssig vurdering, under pres.

Socialministeren

mente at have differentieret mellem de to modeller i sin gennemgang

–

en social sikring og en social bistand. Nogle ydelser lander dog midt imellem på grund af

nogle komplicerede forhold. Til Per Stig Møller sagde ministeren, at regeringen har en

løbende og aktiv dialog med Kommissionen både på politisk og teknisk niveau om mulig-

hederne for at skabe et værn om danske velfærdsydelser.

Skatteministeren

understregede, at regeringen er af den klare opfattelse, at det er muligt

at kombinere dansk deltagelse på det indre marked og arbejdskraftens frie bevægelighed

med en universel velfærdsmodel. Det var lykkedes at finde en fælles forståelse af, hvor-

dan det skulle håndteres på SU-området med en bred række partier 1 år tidligere uden en

omlægning af studiestøttesystemet. Så en universel velfærdsmodel og det indre marked

kan kombineres, dog med løbende justeringer. Ministeren tilføjede, at regeringen ønsker

at udvikle og ikke afvikle den universelle velfærdsmodel.

Per Stig Møller

replicerede, at kunsten netop var at kombinere den universelle model

med det indre marked. Kommissionen har ikke påtvunget Danmark andet end ligebe-

handling på området. Det vil sige, at hvis man i Danmark laver lovgivningen om, er det

den, man skal rette sig efter. Det var forhandlinger i den retning, Per Stig Møller efterly-

ste. Der er to måder at gøre det på: Man kan enten forhandle hjemme om at foretage

ændringer med respekt for det universelle princip, eller man kan forsøge at flytte den eu-

ropæiske opfattelse af, hvad der kan eksporteres. Temaet ”social union eller ej” er mere

og mere fremtrædende inden for europæisk politik. Merkel, Cameron og Schulz havde

sagt, at EU ikke er en social union - Hollande var på nippet til at sige det. Spørgsmålet

var ikke, om regeringen var i dialog med Kommissionen, men om regeringen havde taget

kontakt til andre EU-lande i sagen.

1036

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Det havde Det Konservative Folkeparti og andre opfordret til siden oktober 2013. Per Stig

Møller udbad sig i øvrigt socialministerens meget informative talepapirer.

Lisbeth Bech Poulsen

uddybede, at der f.eks. i Tyskland og i England er en højere grad

af skønsmæssige vurderinger i forhold til behovet for velfærdsydelse. Det betyder, at man

er anderledes stillet end i den danske velfærdsmodel, hvor der er en højere grad af uni-

verselle velfærdsydelser.

Eva Kjer Hansen

henviste til socialministerens omtale af aktiv dialog med Kommissionen

–

var der også en aktiv dialog med kolleger i andre EU-lande? Og diskuterer man i den

forbindelse en definition af vandrende arbejdstageres rettigheder, og hvilke kolleger er

Danmarks allierede i sagen?

Socialministeren

kunne oplyse, at der var planlagt bilaterale møder om velfærdsydelser

i juni måned. Han kunne på et åbent møde ikke fortælle, hvilke lande der var tale om.

Ministeren ville oversende sine talepapirer.

Skatteministeren

understregede, at det er socialministeren, der varetager de danske

interesser i forhold til forordningen og revisionen af den. Ingen i Danmark mener, at EU

skal være en social union, og sagens kerne er at opnå fordelene ved en universel vel-

færdsstat og ved den frie bevægelighed. Han mente ikke, at det bidrog til den konstrukti-

ve debat at gøre det til et enten eller

–

det skal være både og. Ministeren tilføjede i øvrigt,

at man skulle være tilbageholdende med at slå nogle af de nævnte personer i hartkorn.

Hvis man nærstuderer, hvad der er blevet sagt, var han ikke sikker på, at den tyske kans-

ler og den engelske premierminister er enige om alt.

Eva Kjer Hansen

takkede for oplysningen om, at der var aftalt en række bilaterale møder

i juni og sagde, at samrådet hurtigt kunne lukkes, hvis det ville bibringe udvalget flere de-

taljer. Havde regeringen deltaget i nogen bilaterale samtaler inden for det sidste års tid?

Per Stig Møller

fremhævede over for skatteministeren, at der var flere måder at sige so-

cial union på. Det var under alle omstændigheder et aktuelt tema, som også var blevet

nævnt af Martin Schulz under sit besøg i Folketinget. Bolden ligger på banen og er klar til

at blive sparket til, dog uden garanti for at den vil nå i mål. Sluttelig bad han om at få sam-

rådet lukket, så Eva Kjer Hansens spørgsmål til socialministeren kunne besvares.

Mødet blev lukket kl. 12.18.

Mødet blev åbnet igen kl. 12.30.

1037

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3318 (transport, telekommunikation og energi

–

telekommunikationsdelen) den 6. juni 2014

1. Et indre marked for elektronisk kommunikation (Telekompakken)

Fremskridtsrapport

KOM (2013) 0627

Rådsmøde 3318

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 188 (side 347, senest behandlet 29/11-13)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den første sag, jeg vil nævne, er forslaget til forordning

om et indre marked for elektronisk kommunikation

–

eller i daglig tale telekompakken. Jeg

nævner sagen med henblik på forhandlingsoplæg. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet

til fremskridtsrapport.

Fra regeringens side bakker vi op om forslaget, som vi mener er et godt skridt på vejen til at

skabe et reelt indre marked for telekommunikation. Men vi ser også en del muligheder for

forbedringer. Regeringens overordnede prioriteter handler om 1) roaming, 2) forbrugerbeskyt-

telse, 3) netneutralitet og 4) frekvenser.

Hvad angår roaming, støtter regeringen arbejdet med at nedbringe roamingpriserne. Kom-

missionens forslag om såkaldte roamingaftaler vurderes dog primært at gavne store opera-

tører med mobilnet i flere EU-lande på bekostning af mindre selskaber. Da roamingaftalerne

er frivillige, er det usikkert, hvor effektivt forslaget vil være med hensyn til at nedbringe

roamingpriserne for alle forbrugere. Regeringen støtter derfor, at man i stedet indfører en

såkaldt roam like at home-model for alle teleudbydere i EU på linje med det forslag, der er

fremlagt af Europa-Parlamentet. Hvis en sådan model indføres, vil det betyde, at taleopkald,

sms og brug af data skal koste det samme, uanset om man opholder sig i et andet EU-land

eller hjemme. For at undgå at mobilselskaberne taber penge på salg af roamingtjenester, vil

regeringen arbejde for, at der gennemføres en væsentlig sænkning af engrospriserne for

roaming. Af samme årsag støtter regeringen, at mobilselskaberne får mulighed for at fast-

sætte en ”fair use” grænse.

Det er vigtigt, at 1) en sådan grænse ikke hindrer et rimeligt forbrug i EU, 2) at kriterierne for

”fair use” bliver enkle og klare, og 3) at forbrugerne løbende bliver oplyst om deres forbrug i

forhold til grænsen.

Forbrugerbeskyttelse er et andet vigtigt element i forslaget. Kommissionen lægger op til fæl-

les regler for bl.a. bindingsperioder. Det er vigtigt, at vi giver de europæiske forbrugere et

højt, ensartet beskyttelsesniveau. Det vil både styrke forbrugerbeskyttelsen og konkurrencen

på telemarkedet på tværs af landene. Regeringen lægger dog vægt på, at det danske for-

brugerbeskyttelsesniveau efter en samlet vurdering ikke forringes med forslaget. Regeringen

lægger også vægt på, at Danmark kan fastholde de korte bindingsperioder for mobilabon-

nenter. Regeringen vil med andre ord arbejde for at bevare de nuværende danske regler for

forbrugerbeskyttelse, herunder ikke mindst hvad angår bindingsperioden.

1040

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Netneutralitet er også en del af forslaget, der har fået stor opmærksomhed. Regeringen fin-

der overordnet, at det er positivt, at Kommissionen har fokus på netneutralitet. Forslaget

lægger op til at forpligte internetudbydere til at tilbyde brugerne uhindret adgang til alle for-

mer for lovligt indhold og tjenester. Forslaget lægger også op til, at det skal være muligt, at

indgå aftaler med internetudbydere om levering af specialtjenester med en forbedret tjene-

stekvalitet. Et eksempel på dette kunne være digitale sundhedstjenester, hvor det er centralt,

at man er sikret en hurtig og stabil forbindelse. Regeringen er positiv over for, at udbydere

får mulighed for at tilbyde specialtjenester med en forbedret tjenestekvalitet, forudsat at det

ikke medfører en generel forringelse af kvaliteten af almindelige internetadgangstjenester.

Regeringen lægger vægt på, at internetudbydernes mulighed for at prioritere og styre trafik

er begrænset til helt ekstraordinære og afgrænsede tilfælde, hvor det er nødvendigt at an-

vende trafikstyringsmekanismer for at sikre tjenestekvaliteten i nettet. Et eksempel på dette

kunne være i tilfælde af overbelastning i nettet, f.eks. i forbindelse med en softwareopdate-

ring, som alle ønsker at downloade samtidig.

I forhold til bestemmelserne om frekvenser lægger regeringen vægt på, at vi også fremover,

når vi i Danmark holder frekvensauktioner, kan varetage politiske hensyn som f.eks. dæk-

ning med trådløst bredbånd i udkantsområder. I Danmark har vi tidligere benyttet os af at

fastsætte dækningskrav til vinderne af frekvensauktioner, og vi mener, at dette fortsat skal

være en mulighed. Det kan give god mening med øget koordinering på frekvensområdet,

men der er i den eksisterende EU-lovgivning allerede bestemmelser om tilrettelæggelse af

auktioner, frister for tildeling af tilladelser og udformning af tilladelsesvilkår. Så i stedet for

forordningsforslagets bestemmelser om, at Kommissionen kan harmonisere for eksempel

auktionsdesign og tilladelsesvilkår, bør mulighederne i den eksisterende EU-lovgivning ud-

nyttes fuldt ud. Regeringen kan derfor støtte, at de artikler, der omhandler frekvensregulerin-

gen, udgår af forordningen.

Forslaget indeholder også nogle mere tekniske forslag. F.eks. foreslår Kommissionen, at der

indføres en fælles EU-tilladelse for udbydere af elektroniske kommunikationstjenester. Re-

geringen arbejder for gensidig anerkendelse af autorisationer og forenkling af notifikations-

proceduren for udbydere af elektronisk kommunikation. Reglerne på området skal være så

simple som muligt. Regeringen kan støtte Kommissionens forslag om en fælles EU-

tilladelse, men kan samtidig også støtte en forenkling heraf.

Kommissionen foreslår også, at der lægges lofter over takster for opkald og sms fra hjem-

landet til andre EU-lande. Regeringen finder ikke, at der er behov for denne regulering, da

der allerede er tilstrækkelig konkurrence på dette område. Regeringen støtter derfor, at dette

udgår af forslaget. Kommissionen foreslår også, at man harmoniserer regler om engrospro-

dukter. Det drejer sig om såkaldte virtuelle adgangsprodukter og konnektivitetsprodukter

med sikret kvalitet. Regeringen støtter, at begge bestemmelser udgår, og at man i stedet

fastholder et set up på linje med det, vi har i Danmark.

Regeringen støtter desuden, at sammenslutningen af uafhængige europæiske tilsynsmyn-

digheder skal have mulighed for at spille en strategisk rolle.

1041

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at sammenslutningen og dens formand fortsat

er uafhængige

–

sådan som det er i dag i Danmark.

Endelig vil regeringen arbejde for, at de administrative byrder, der følger af forslaget, bliver

proportionale og så små som muligt.

Nikolaj Villumsen

nævnte, at der havde været en del ændringsforslag i Europa-

Parlamentet, og spurgte, om regeringen bakkede op om Parlamentets ønske om at få et

direktiv i stedet for en forordning. En minimumharmonisering ville give mulighed for et højt

nationalt beskyttelsesniveau.

Nikolaj Villumsen mente, at det var vigtigt at sikre netneutraliteten, og spurgte derfor, om

regeringen ville fastholde Europa-Parlamentets stramninger.

Han mente også, at roam like at home umiddelbart lød som en god idé, hvad mange sik-

kert ville være enige i her lige før sommerferien. Han ville dog gerne vide, hvad den be-

grundede udtalelse fra Sverige, Irland, Malta og Østrig drejede sig om.

Jakob Ellemann-Jensen

mente, det var fint med roam like at home-modellen, og

opfordrede derfor regeringen til at bakke op om Europa-Parlamentets deadline for

afvikling af roamingafgifterne til december 2015. Det giver teleoperatørerne noget at

disponere efter. Han havde hæftet sig ved, at regeringen lagde op til, at artiklerne om

frekvensregulering skal udgå. En del af dem handlede om harmonisering af tidsplaner for

frekvensauktionerne. Ville det ikke være hensigtsmæssigt at fastholde denne

harmonisering?

Lisbeth Bech Poulsen

var i modsætning til Jakob Ellemann-Jensen glad for, at

regeringen lægger vægt på, at frekvensreguleringsartiklerne skal udgå. Hun spurgte om,

hvor meget vægt ministeren ville lægge på, at der skal kunne tages nationale hensyn i

beslutninger om tidsplaner for frekvensoverdragelse.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at regeringen var åben over

for at lave forordningen om til et direktiv.

Han ville vende tilbage med et skriftligt svar på, hvad indholdet af den begrundede udta-

lelse om roaming er.

Ministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at det giver god mening med øget koordine-

ring på frekvensområdet, men at der i den eksisterende EU-lovgivning allerede er be-

stemmelser om tilrettelæggelse af auktioner og frister for tildeling af tilladelser og udform-

ning af tilladelsesvilkår. Man er altså dækket ind. Han svarede endvidere Jakob Elle-

mann-Jensen, at regeringen selvfølgelig bakker op om at give operatørerne en frist, fordi

det

–

som Nikolaj Villumsen sagde

–

ville være dejligt for alle, der skal på ferie, at man

kan roame frit. Der er jo nogen, der har haft ganske store roamingudgifter. Det ville dog

ikke blive denne sommer, men den næste.

1042

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Nikolaj Villumsen

ville i så fald glæde sig til næste sommer. Regeringen vil acceptere et

direktiv frem for en forordning, som Europa-Parlamentet foretrækker det, men vil den og-

så arbejde for det? Hvis det bliver et direktiv, vil det være muligt at lave forbedringer på

nationalt niveau.

Han spurgte også om, hvilke undtagelser der er mulige i forbindelse med netneutralitet,

og om regeringen bakker op om Europa-Parlamentets ønske om en stram fortolkning.

Hvis der kommer store huller i lovgivningen, kan det udnyttes til skade for forbrugerne.

Som han havde forstået de fire landes begrundede udtalelse, handlede den om, at der er

et brud enten på nærheds- eller på proportionalitetsprincippet.

Lisbeth Bech Poulsen

spurgte, om ministeren ikke mente, forslaget ville påvirke

muligheden for at tage nationale hensyn. Hun forstod godt den bekymring, DR havde

fremsat i sit høringsforslag, over centraliseringen af kompetencen.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at regeringen lægger vægt

på, at det bliver et direktiv, og at regeringen er optaget af forbrugerbeskyttelse, herunder

beskyttelse af mobilabonnenter, hvor man ikke vil have lange bindingsperioder og alle

mulige smuthuller. Regeringen lægger altså op til en stram fortolkning.

Han havde ikke helt forstået Lisbeth Bech Poulsens spørgsmål.

Lisbeth Bech Poulsen

refererede til

DR’s bekymring for, om centraliseringen af kompe-

tence i forhold til tv-frekvenserne kan gå ud over muligheden for at tage et nationalt hen-

syn. Hun havde hørt det, som om ministeren i sit svar til Jakob Ellemann-Jensen havde

sagt, at der ikke var sket nogen forandring, og at man allerede var dækket ind.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede, at det var, fordi den gældende lovgivning er

god nok. Den giver mulighed for at harmonisere, hvornår man udbyder de forskellige fre-

kvenser, så der ikke kommer en tidsforskydning mellem landene, samtidig med at man

kan stille meget specifikke krav, når man laver auktioner.

Lisbeth Bech Poulsen

spurgte ministeren om, hvor meget vægt han ville lægge på, at

der ikke skulle strammes yderligere.

Nikolaj Villumsen

var glad for, at regeringen ville lægge vægt på, at det blev et direktiv,

og gentog sit spørgsmål om netneutralitet: Hvad skal undtagelserne være? Netneutralitet

går ud på at bekæmpe forskelsbehandling med hensyn til hastighed. Ministeren havde

nævnt sundhedstjenester, hvad han gerne måtte uddybe, men der havde også været

frygt for, at de store udbydere ville sige, at Netflix, Skype eller andet, der belaster nettet

eller er i konkurrence med de teleselskaber, der ejer det, får sat prisen op. Europa-

Parlamentet er kommet igennem med nogle ændringsforslag, men vil regeringen lægge

vægt på, at de bliver opretholdt? De har nemlig en meget stram tolkning af, hvilke undta-

gelser der må være, og det mente Nikolaj Villumsen var vigtigt.

1043

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Erhvervs- og vækstministeren

gentog fra sin forelæggelse, at regeringen overordnet

finder, ”at det er positivt, at Kommissionen har fokus på netneutralitet.

Forslaget lægger

op til at forpligte internetudbydere til at tilbyde brugerne uhindret adgang til alle former for

lovligt indhold og tjenester. Forslaget lægger også op til, at det skal være muligt, at indgå

aftaler med internetudbydere om levering af specialtjenester med en forbedret tjenestekvali-

tet. Et eksempel på dette kunne være digitale sundhedstjenester, hvor det er centralt, at man

er sikret en hurtig og stabil forbindelse. Regeringen er positiv over for, at udbydere får mulig-

hed for at tilbyde specialtjenester med en forbedret tjenestekvalitet, forudsat at det ikke med-

fører en generel forringelse af kvaliteten af almindelige internetadgangstjenester. Regerin-

gen lægger vægt på, at internetudbydernes mulighed for at prioritere og styre trafik er be-

grænset til helt ekstraordinære og afgrænsede tilfælde, hvor det er nødvendigt at anvende

trafikstyringsmekanismer af hensyn til at sikre tjenestekvaliteten i nettet.”

Ministeren

konklu-

derede, at regeringen er tilhænger af en stram fortolkning i forlængelse af, hvad Europa-

Parlamentet har arbejdet for.

Nikolaj Villumsen

syntes, det var fantastisk, og meddelte, at Enhedslisten kunne støtte

forhandlingsoplægget.

1044

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

2. Net- og informationssikkerhedsdirektivet

Fremskridtsrapport

KOM (2013) 0048

Rådsmøde 3318

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13)

–

bilag 188 (side 344, senest behandlet 29/11-13)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den næste sag, som jeg vil nævne, er net- og informati-

onssikkerhedsdirektivet

–

i daglig tale kaldet NIS-direktivet. Jeg nævner sagen til orientering.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet til fremskridtsrapport. Formålet med forslaget er at

sikre et ensartet og højt niveau af net- og informationssikkerhed på tværs

af medlemslandene.

De centrale elementer i forslaget er:

•

at der i hvert medlemsland skal udpeges en national kompetent myndighed og

etableres en national IT-beredskabsenhed (CERT)

at der skal etableres et samarbejdsnetværk for alle de kompetente myndigheder

EU.

at der stilles en række krav til offentlige myndigheder og særligt samfundsvigtige

virksomheder (markedsoperatører) vedrørende sikkerhed og anmeldelsespligt

ved brud på informationssikkerheden.

Siden jeg sidste gang forelagde denne sag for udvalget, har Europa-Parlamentet færdig-

gjort sin førstebehandling af direktivet. Men status er, at sagen fortsat drøftes på arbejds-

gruppeniveau i Rådet, og en egentlig kompromistekst er endnu ikke udarbejdet. De øvri-

ge medlemslande er generelt positive, men forhandlingerne har vist, at der fortsat er en

række forhold, der skal afklares nærmere.

Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag. Internettet er grænseoverskriden-

de af karakter, og brud på sikkerheden i andre medlemslande kan også ramme os. Rege-

ringen har i arbejdet med direktivet også fokus på, at vi ikke får skabt unødvendige admi-

nistrative byrder for de udpegede markedsoperatører. Definitionen af de særligt sam-

fundsvigtige virksomheder er derfor vigtig. Regeringen ønsker her, at gruppen af mar-

kedsoperatører afgrænses ved en udtømmende og klart defineret liste, der primært foku-

serer på de særligt samfundskritiske infrastrukturer.

I forlængelse af forelæggelsen af NIS-direktivet, er det værd at bemærke, at regeringen

allerede har taget initiativ til at udarbejde en national strategi for net- og informationssik-

kerhed. Den forventes færdiggjort i 2014.

På it-sikkerhedsområdet er også taget en række andre tiltag i Danmark, herunder er der

igangsat undersøgelser som følge af Se og Hør-skandalen, men jeg vil gerne understre-

ge, at disse sager og NIS-direktivet ikke er relateret. Jeg vil komme tilbage til udvalget

1045

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

med NIS-direktivet på et senere tidspunkt. Men hvis udvalget har bemærkninger til sagen

allerede nu, hører jeg gerne disse.

3. Eventuelt

Erhvervs- og vækstministeren:

Jeg kan til orientering nævne, at emnet for frokostdrøftel-

sen vil være internetforvaltning. Drøftelsen vil handle om en fælles europæisk tilgang til

fremtidens forvaltning af internettet. Vi oplever i øjeblikket en svækket tillid til internettet.

Denne udvikling truer med at bremse vækst og innovation i den digitale økonomi og kan give

anledning til nationale tiltag, der risikerer at fragmentere internettet. En række lande, som

f.eks. Rusland og Kina, benytter lejligheden til at forsøge at øge regeringernes kontrol med

internettet.

Regeringen støtter Kommissionens arbejde og arbejder selv aktivt både i EU og globalt for

at bevare det frie og åbne internet. Det er den bedste måde at sikre mulighederne for udvik-

ling af nye, innovative tjenester og derigennem økonomisk vækst. Regeringen arbejder for,

at alle interessenter

–

det vil sige regeringer, erhvervslivet og civilsamfundet

–

fortsat skal

have lige adgang til at komme til orde i internetforvaltningen. Samtidig skal beslutningspro-

cesser for internettet være inkluderende, gennemsigtige og ansvarlige.

4. Siden sidst

Erhvervs- og vækstministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

1046

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 513: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/5-14

30. Europaudvalgsmøde 28/5-2014

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3318 (transport, telekommunikation og energi

–

transportdelen) den 5. juni 2014

Erhvervs- og vækstministeren:

Udover de sager, jeg lige har nævnt, er der også et enkelt

søfartspunkt på dagsordenen til transportrådsmødet den 5. juni: rådskonklusioner om søfart.

Sagen nævner jeg til orientering. Formålet med rådskonklusionerne er at bidrage til

midtvejsevalueringen af EU’s strategi for søtransportpolitik 2010-2018.

Konklusionerne

refererer til den erklæring, som medlemslandene drøftede på et uformelt rådsmøde i Athen

den 7. maj. I teksten fokuserer medlemslandene på at sikre rammerne for bæredygtig

kvalitetsskibsfart, øget vækst og beskæftigelse og på at fastholde Europas konkurrenceevne

på det globale marked for søfart. Rådskonklusionerne er på linje med regeringens generelle

holdning på søfartsområdet. Regeringen kan derfor tilslutte sig rådskonklusionerne.

Mødet sluttede kl. 13.03

1047