Europaudvalget
REFERAT
AF 30. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Den 28. maj 2014
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S),
næstformand, Ida Auken (RV), Lisbeth Bech Poulsen
(SF), Nikolaj Villumsen (EL), Jakob Ellemann-Jensen (V),
Pia Adelsteen (DF), Mette Bock (LA) og Per Stig Møller
(KF).
Transportminister Magnus Heunicke, justitsminister Karen
Hækkerup, skatteminister Morten Østergaard, minister for
børn, integration og sociale forhold Manu Sareen samt
erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.
Desuden deltog:
Morten Bødskov fungerede som formand under hele mødet med undtagelse af punkt 7
og 8, hvor Jakob Ellemann-Jensen fungerede som formand.
FO
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3318 (transport, telekommunikation og energi
–
transportdelen) den 5. juni 2014
Transportministeren
orienterede om, at han ville forelægge de seks sager fra rådsmø-
dedagsordenen for den 5. juni 2014. Alle seks sager var til orientering og havde tidligere
været forelagt udvalget. Derudover var direktivet om markedsåbning og forvaltning af in-
frastrukturen til tidligt forhandlingsoplæg.
1. Forslag til direktiv om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske
Union
Politisk enighed
KOM (2013) 0030
Rådsmøde 3318
–
bilag 2 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12)
–
bilag 472 (side 1341 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 7/6-13)
Transportministeren:
Forslaget er en teknisk del af fjerde jernbanepakke og er sat på
Rådets dagsorden til politisk enighed. Sagen blev forelagt Europaudvalget til forhand-
lingsoplæg i juni 2013 og forelægges nu til orientering. Forslaget betyder, at godkendel-
ser til ibrugtagning af jernbanekøretøjer og togkontrol- og signalsystemer fremover skal
foretages af Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA). Der vil dog fortsat være mulighed
for, at køretøjer, der alene skal anvendes nationalt, kan godkendes af den nationale sik-
kerhedsmyndighed
–
i Danmark er det jo Trafikstyrelsen.
998