EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 511
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 29. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Torsdag den 15. maj 2014

Kl. 8.00-10.00 og kl.12.00-13.00

Vær. 1-133

Eva Kjer Hansen (V) formand, Morten Bødskov (S), Ida

Auken (RV), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Nikolaj

Villumsen (EL), Erling Bonnesen (V), Jakob Ellemann-

Jensen (V), Pia Adelsteen (DF) og Mette Bock(LA).

Thomas Danielsen deltog i sin egenskab af fiskeriordfø-

rer.

Desuden deltog:

Minister for uddannelse og forskning Sofie Carsten Niel-

sen, erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen,

handels- og udviklingsminister Mogens Jensen, kulturmi-

nister Marianne Jelved, undervisningsminister Christine

Antorini og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Dan

Jørgensen.

Morten Bødskov fungerede som formand til og med punkt 3, hvorefter Eva Kjer Hansen

ledede mødet.

UDG.

Punkt 1. Samråd med skatteministeren og ministeren for børn, integration og

sociale forhold vedr. samrådsspørgsmål E om eksportabilitetsprincippet i

forordning 883/2004

EUU alm. del (13) – samrådsspørgsmål E

Punktet var udgået.

942

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3317 (konkurrenceevne) den 26.-27. maj 2014

Uddannelsesministeren

havde tre punkter på dagsordenen, som alle blev forelagt til

orientering. Det første punkt vedrørte rummet, mens de sidste to vedrørte forskning.

Erhvervs- og vækstministeren

forelagde en sag til forhandlingsoplæg og tre sager til

orientering.

Rumdelen

1. Udkast til rådskonklusioner vedrørende forbindelserne mellem EU og ESA

Vedtagelse

KOM (2014) 0056

Rådsmøde 3317 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 302 (side 624, senest behandlet i EUU 7/2-14)

Uddannelsesministeren:

Det første punkt, jeg forelægger, vedrører vedtagelse af råds-

konklusioner om det fremtidige samarbejde mellem EU og Den Europæiske Rumorgani-

sation, ESA. Vi drøftede det også sidst, jeg var her i udvalget. Der er ikke lagt op til en

drøftelse af punktet på rådsmødet.

EU har en række interesser i rummet, da EU i stadig stigende grad er afhængig af rum-

baseret infrastruktur til en række af fællesskabets politikområder. Den øgede afhængig-

hed af rumbaserede tjenester har over de seneste 10 år resulteret i et stadigt tættere

samarbejde mellem EU og ESA. EU-Kommissionen fremlagde i februar måned i år en

fremskridtsrapport med en status på det igangværende analysearbejde om det fremtidige

samarbejde mellem EU og ESA. Denne rapport blev drøftet på konkurrenceevnerådsmø-

det i samme måned, og rådskonklusionerne er en reaktion herpå. Kommissionen analy-

serer fortsat styrker og svagheder ved to identificerede løsninger på det fremtidige sam-

arbejde. Den ene løsningsmodel handler om at iværksætte et forbedret samarbejde – og

det må siges at være godt – mellem EU og ESA inden for de nuværende rammer.

Den anden model handler om at etablere en ny struktur – en EU-søjle – inden for ESA,

der udelukkende skal vedrøre samarbejde og styring af EU-programmer. Begge mulige

løsninger tilgodeser både EU’s behov for kontinuitet og politisk integrerede løsninger og

tager hensyn til det særlige rumfartsmiljø, man finder i Europa, og som i høj grad er et

resultat af det europæiske samarbejde gennem ESA. I rådskonklusionerne bakker Rå-

det op om fortsatte analyser af de to muligheder. Rådet er også enig i, at der ikke for nu-

værende er politisk opbakning til at gøre ESA til et decideret EU-agentur. Jeg synes fak-

tisk, det er udtryk for en vis pragmatisk fleksibilitet. Kommissionen forventer at kunne

fremsætte konkrete forslag til rammen for det fremtidige EU-ESA-samarbejde i slutningen

af 2014 eller i begyndelsen af 2015.

943

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Regeringen er fortsat enig med Kommissionen i, at der er plads til forbedringer på rum-

området i Europa, herunder i forholdet mellem EU og ESA. Jeg vil i den forbindelse erin-

dre om, at medlemskredsen i ESA ikke er identisk med EU-medlemskredsen.

Forskningsdelen

2. Udkast til rådskonklusioner om implementeringen af køreplanen for det

Europæiske Strategiforum for Forskningsinfrastruktur (ESFRI)

Vedtagelse

Rådsmøde 3317 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Ministeren for uddannelse og forskning:

Det andet punkt, jeg fremlægger, vedrører

vedtagelse af rådskonklusioner om implementeringen af den roadmap for forskningsinfra-

struktur, som er udarbejdet af ESFRI – Det Europæiske Strategiforum for Forskningsin-

frastruktur. Der er ikke lagt op til en drøftelse af punktet på rådsmødet. Der er to centrale

elementer i rådskonklusionerne. Dels bekræfter medlemsstaterne, at de vil målrette deres

nationale ressourcer mod de respektive prioriterede projekter, som de måtte deltage i,

hvad der må siges at give god mening, dels opfordres Kommissionen til at supplere med-

lemsstaternes egne finansielle forpligtelser gennem et engangsbidrag fra Horizon 2020 til

de prioriterede projekter.

Det er ret interessant, for set med regeringen øjne er den prioriteringsøvelse, som ESFRI

har gennemført, endt med et for os meget tilfredsstillende resultat, idet Danmark har be-

tydelig interesse i alle de tre prioriterede projekter: EPOS, the European Plate Observing

System, ELIXIR, the European Life-Science Infrastructure for Biological Information, og

ESS, the European Spallation Source. Det gælder ikke mindst ESS, hvor det er positivt at

notere den brede opbakning til projektet blandt medlemsstaterne og herunder opbaknin-

gen til at få igangsat konstruktionen af ESS så hurtigt som muligt. De af medlemmerne

her, der har været i Forskningsudvalget, vil vide, at medlemmerne dér går meget op i det.

De prioriterede midler skal netop – sammen med indsatsen fra landene – hjælpe med at

gøre de tre ret omfattende projekter til virkelighed. Det er endnu ikke afklaret, præcis hvor

mange penge ESS vil blive støttet med, men Kommissionen har afsat omkring 90 mio.

euro til at støtte de tre projekter, som ESFRI har prioriteret.

På baggrund af projektforslag fra de tre projekter vil Kommissionen gennemføre forhand-

linger om fordeling af midlerne mellem projekterne. Det bliver programkomiteerne, der

skal godkende kontrakterne mellem Kommissionen og projekterne, og midlerne forventes

at blive udmøntet i begyndelsen af 2015. Så det skulle gerne komme Danmark til gode.

Mette Bock

spurgte om, hvordan man vil målrette nationale ressourcer mod de tre priori-

terede projekter. Hvem koordinerer det? Forskningsrådene?

944

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Uddannelsesministeren

svarede, at det bliver koordineret inden for de eksisterende

rammer. Det er så heldigt, at der allerede er sat fokus på de områder, EU prioriterer,

f.eks. ESS, og ellers vil det ske inden for forskningsrådene. Man har netop rettet priorite-

terne, så de passer til den overordnede EU-prioritering.

3. Samarbejde om Middelhavsområdet

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3317 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Ministeren for uddannelse og forskning:

Til sidst vil jeg lige nævne, at den politiske

drøftelse på rådsmødet vil handle om samarbejde i Middelhavsområdet. Det bliver en

mere uformel, afsluttende drøftelse.

Indre markedsdelen

4. Direktiv om forretningshemmeligheder

Generel indstilling

KOM (2013) 0813

Rådsmøde 3317 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den første sag, jeg vil nævne, er forslaget til direktiv om

beskyttelse af forretningshemmeligheder. Jeg nævner sagen med henblik på forhandlings-

oplæg. Sagen er på dagsordenen til konkurrenceevnerådsmødet den 26. maj 2014 til

generel indstilling. Forslagets formål er at sikre europæiske virksomheder og

forskningsinstitutioner tilstrækkelig beskyttelse af deres forretningshemmeligheder på tværs

af Europa. De forskelligartede regler i EU’s medlemslande gør det imidlertid vanskeligt for

virksomheder at få et overblik over, hvordan deres forretningshemmeligheder er beskyttet.

Forskellene i reglerne medfører, at virksomheder er mindre tilbøjelige til at arbejde på tværs

af grænserne. Med direktivet indføres sammenlignelig minimumsbeskyttelse af

forretningshemmeligheder i hele Europa. Danske virksomheder, der opererer på tværs af

grænserne, vil få lettere ved at håndhæve en forretningshemmelighed, der f.eks. er blevet

udnyttet ulovligt af en samarbejdspartner i Europa.

Regeringen støtter forslagets ønske om at indføre en minimumsbeskyttelse af forretnings-

hemmeligheder. I Danmark har vi allerede veludviklede regler for beskyttelsen af forretnings-

hemmeligheder. Disse regler ser regeringen ingen grund til at ændre væsentligt på. Regerin-

gen vil derfor arbejde for, at direktivet kommer til at ligne de EU-regler og de danske regler,

der gælder, herunder reglerne om forældelse, erstatning og behandling af civile retssager.

Det vil være en fordel for virksomhederne, at forretningshemmeligheder reguleres ligesom

945

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

intellektuelle rettigheder. På den måde skal virksomhederne ikke sætte sig ind i flere forskel-

lige regelsæt.

Med hensyn til spørgsmålet om forældelse ønsker regeringen, at det bliver op til de

enkelte lande selv at fastsætte regler herfor. I det seneste kompromisforslag er der lagt

op til, at medlemslandene selv skal fastsætte regler herom, dog sådan at

forældelsesfristen ikke må være længere end 6 år. Regeringen ønsker som

udgangspunkt ikke, at der skal være regler om forældelse i direktivet, som det var

tilfældet i Kommissionens oprindelige forslag. Regeringen lægger derfor stor vægt på, at

seneste kompromistekst fastholdes. Regeringen vil dog arbejde for, at fristen på de 6 år

helt udgår af bestemmelsen.

Hvis man får et tab, fordi andre misbruger en forretningshemmelighed, har man mulighed

for at få erstatning. Her vil regeringen også arbejde for at bevare de nuværende danske

regler. Efter de danske regler er det afgørende for beregningen af erstatningen, hvad

man har haft som tab, ikke f.eks. hvad den, der har udnyttet en forretningshemmelighed,

har haft af fortjeneste. Vi vil dog kunne acceptere det forslag, der ligger på bordet nu. Det

skyldes, at det svarer til reglerne på lignende områder, f.eks. når der gives erstatning for

krænkelse af et varemærke eller et patent.

Hvis man har brugt en forretningshemmelighed ulovligt, kan man efter forslaget blive

dømt til at betale økonomisk kompensation i stedet for f.eks. at få forbud mod at bruge

forretningshemmeligheden. Direktivet indeholder også regler om muligheden for at

pålægge bl.a. tvangsbøder, hvis man overtræder et påbud eller forbud. Andre lignende

EU-regler overlader det i højere grad til det enkelte land at regulere disse områder.

Regeringen vil arbejde for, at det også i dette direktiv overlades til medlemslandene selv

at fastsætte regler herom.

Nu har jeg forklaret sagen og regeringens holdning kort og præcist. Men for god ordens

skyld, og for at der ikke skal herske tvivl om, hvad forhandlingsoplægget går på, vil jeg nu

gengive det i juridisk form:

Regeringen arbejder for, at direktivforslagets civilretlige bestemmelser i videst muligt

omfang stemmer overens med dansk lovgivning. Det gælder særlig reglerne om

forældelse, erstatning og muligheden for at tilkende økonomisk kompensation i stedet for

at anvende de retsmidler, der omtales i forslaget, og anvendelse af civile sanktioner.

Regeringen lægger særlig vægt på, at medlemsstaterne stilles frit i forhold til at fastlægge

den nærmere regulering af forældelse, således at det sikres, at forældelsesreglerne i for-

hold til krav omfattet af direktivet kommer til at svare til forældelsen for andre civilretlige

krav.

Regeringen lægger særlig vægt på, at eventuelle civile sanktioner ved overtrædelse af

direktivets forpligtelser anvendes i overensstemmelse med national lovgivning, således at

946

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

bestemmelsen kommer til at svare til den tilsvarende EU-bestemmelse om håndhævelse

af intellektuelle ejendomsrettigheder.

Pia Adelsteen

syntes, det gav god mening, at man vil lave regler, der sikrer en beskyttel-

se på tværs af EU, og at regeringen vil arbejde for at få EU-reglerne til at ligne de –

åbenbart meget perfekte – danske regler. Men hvis det skal være nemmere for virksom-

hederne at sætte sig ind i reglerne, hvorfor er der så alligevel en del områder, hvor rege-

ringen mener at de europæiske lande skal stilles frit?

Pia Adelsteen henviste til, at der i samlenotatet står, at regeringen generelt tilstræber en

hensigtsmæssig balance mellem hensynene til forretningshemmeligheder og konkurren-

cen, og at der med de foreslåede regler ikke slækkes på de involverede parters retssik-

kerhed. Hvordan tager man hensyn til retssikkerheden?

Jakob Ellemann-Jensen

ville også gerne vide, hvornår man laver hhv. fælles og national

regulering, og mente, at man måtte blive enig om definitionen på, hvad en forretnings-

hemmelighed er. Han var enig i, at de danske regler er gode at tage udgangspunkt i. Det

er væsentligt, at man ikke skal kunne købe aflad ved at betale en erstatning og derefter få

brugsret til det, man er kommet uretmæssigt til. Venstre støttede forhandlingsoplægget.

Mette Bock

meddelte, at Liberal Alliance støtter forhandlingsoplægget.

Nikolaj Villumsen

tilsluttede sig Pia Adelsteens spørgsmål.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede, at reglerne skal virke forebyggende. I dag er

det et nationalt anliggende. I nogle lande har man meget velfungerende regler, i andre er

de mangelfulde. Forslagets formål er at få en fælles forståelse af, hvordan tingene skal

håndteres. Det virker umiddelbart som en god idé. Når Danmark har regler, der fungerer

ganske godt, vil man helst ikke af med dem, for hvorfor skulle man det? Det synspunkt

møder Danmark forståelse for. Der er altså grund til optimisme.

Ministeren var helt enig med Jakob Ellemann-Jensen i, at man ikke skal kunne spekulere

i at overtræde reglerne, og det spor følger regeringen.

Pia Adelsteen

meddelte, at Dansk Folkeparti støtter forhandlingsoplægget.

Nikolaj Villumsen

sagde, at Enhedslisten godt kunne se fordele ved at have en regule-

ring af beskyttelsen af forretningshemmeligheder, men fordi man er bekymret over kon-

sekvenserne af en EU-harmonisering, støtter partiet ikke mandatet.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

947

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

5. Varemærkereform – direktiv og forordning

Fremskridtsrapport

KOM (2013) 0162, KOM (2013) 0161

Rådsmøde 3317 – bilag 2 (samlenotat side 11)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 188 (side 355, senest behandlet i EUU 29/11-13)

Erhvervs- og vækstministeren:

Sagen er på dagsordenen til konkurrenceevnerådsmødet

den 26. maj 2014 til fremskridtsrapport. Regeringen er generelt positiv over for en øget

harmonisering af varemærkesystemerne, hvor det er til gavn for virksomhederne.

Forslagene indeholder også nye bestemmelser, der har til formål at bekæmpe piratkopiering

og varemærkeforfalskning. Den ene bestemmelse medfører, at varer i transit i EU kan

tilbageholdes og destrueres, hvis de krænker et varemærke i EU. Dette er nyt i forhold til i

dag, hvor det er en betingelse, at indehaveren af varemærket kan bevise, at der foreligger

en kommerciel handling rettet mod EU.

Regeringen er positiv over for bestemmelser, der har til formål at bekæmpe piratkopiering og

varemærkeforfalskning. Men regeringen arbejder for, at den lovlige handel ikke bliver

unødigt påvirket. F.eks. kan det ramme den legitime handel med generisk medicin, der er

købt uden for EU og skal anvendes eksempelvis i Afrika. Hvis denne medicin er i transit i

EU på vej mod den endelige destination, skal medicinen efter regeringens holdning ikke

kunne destrueres, selv om den krænker et varemærke i EU. Den anden bestemmelse

omhandler internethandel, hvor modtageren er en forbruger. Det er kun den

erhvervsmæssige brug af andres varemærker, f.eks. videresalg, der er ulovlig, som

udgangspunkt ikke privat brug. Sagt på en anden måde: Regeringen mener ikke, at der kan

stilles samme krav til forbrugeren om at sætte sig ind i komplekse regler for, hvornår noget

f.eks.

ulovlig

parallelimport,

som

til

virksomheder.

Der findes i EU både nationale varemærkesystemer og et europæisk varemærkesystem.

Det er centralt for virksomhederne, at der er mulighed for at beskytte varemærker enten i

hele EU eller i et eller flere lande alt efter virksomhedens behov. En virksomhed kan

ansøge om et EU-varemærke mod betaling af et gebyr. Regeringen er positiv overfor, at

gebyrerne i det seneste kompromisforslag fastsættes i forordningen. Regeringen mener, at

gebyrerne for EU-varemærker skal afspejle størrelsen af det territorium, der gives en eneret

til. Det forekommer naturligt, at et europæisk varemærke skal koste mere end et dansk

varemærke. Regeringen mener derfor ikke, at ansøgningsgebyret for et EU-varemærke bør

sættes ned. Det er vigtigt, at gebyrerne kommer brugerne, det vil sige virksomhederne, til

gavn. F.eks. kan varemærkesystemet og kvaliteten af sagsbehandlingen forbedres.

Regeringen er af den opfattelse, at overskud herefter som udgangspunkt skal overføres til

EU’s budget og modregnes i medlemslandenes generelle bidrag til EU-budgettet.

I alt var der i det oprindelige forslag 63 delegerede retsakter. I det kompromisforslag, der er

behandlet i samlenotatet, var dette antal nede på 8. Nu er der ingen tilbage. Det er

regeringen meget tilfreds med. De forslag til gennemførelsesretsakter, der er tilbage, blev i

forvejen reguleret i komitéer, hvor medlemslandene havde indflydelse på udformningen af

reglerne. Det lægges der nu op til at opretholde.

948

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Pia Adelsteen

undrede sig over, at varemærkepunktet ikke som varslet var til forhand-

lingsoplæg. Hun var meget tilfreds med, at de delegerede retsakter var taget ud af forsla-

get. Så vidt hun forstod, ville regeringen gerne have gebyrernes størrelse fastsat i forord-

ningen, så medlemsstaterne ikke har nogen indflydelse på dem. Hvilke kriterier skulle

gebyrerne fastsættes efter? Pia Adelsteen påpegede, at man i Danmark ofte har det prin-

cip, at man ikke skal kunne profitere på gebyrerne.

Jakob Ellemann-Jensen

roste også arbejdet med at få sløjfet de delegerede retsakter.

Han spurgte om, hvad man ved om gebyrernes størrelse, og om man kan trække sager i

langdrag, hvis man samtidigt har anlagt en europæisk sag samtidigt med en sag i Sø- og

Handelsretten. Det skulle ikke blive en syltemekanisme.

Mette Bock

havde troet, der skulle afgives mandat, men hvorfor nu ikke det? Overskud-

det fra OHEM skal gå til EU’s budget og derefter modregnes i medlemslandenes generel-

le bidrag, men Liberal Alliance foretrak, at gebyrerne – sådan som undersøgelsen på om-

rådet faktisk understregede – skulle dække de nationale myndigheders udgifter i forbin-

delse med varemærkerne. Man kunne have en bekymring for, hvad der sker med midler-

ne, hvis de bare går ind i EU’s store budget.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede, at varemærkeforslaget kun var til fremskridts-

rapport. Han ville vende tilbage med et forhandlingsoplæg senere i processen.

NOT

Ministeren ville vende tilbage med et svar om gebyrstørrelserne.

Lisbeth Bech Poulsen

undskyldte, at hun var kommet lidt senere og derfor muligvis var

gået glip af svaret på sit spørgsmål: Hvad gør man for at undgå problemer med at trans-

portere generisk medicin, dvs. lovlig kopimedicin, gennem EU-lande?

Den fungerende formand

påpegede, at varemærkepunktet ikke var på dagsordnen til

forhandlings-oplæg, men til orientering.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede Lisbeth Bech Poulsen, at regeringen, som han

havde nævnt i sin forelæggelse, er opmærksom på problemstillingen.

6. eCall

Generel indstilling

KOM (2013) 0316

Rådsmøde 3317 – bilag 2 (samlenotat side 26)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 188 (side 338, senest behandlet i EUU 29/11-13)

949

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Erhvervs- og vækstministeren:

Den næste sag på dagsordenen er det såkaldte eCall.

Sagen er på dagsordenen til generel indstilling og har tidligere været forelagt af trans-

portministeren. ECall er et system til automatisk nødopkald. I tilfælde af en ulykke, hvor

en eller flere airbags udløses, overføres der automatisk information til alarmcentralen, og

man kan fra bilen tale med alarmcentralen. Den store fordel med eCall er dels, at der sker

øjeblikkelig alarmering, også i de tilfælde, hvor person bag rattet måtte være slået be-

vidstløs efter ulykken, dels at alarmcentralen modtager præcise oplysninger om, hvor

ulykken er sket. Mange mennesker er konfuse efter en trafikulykke og har svært ved at

huske eller forklare, hvor de er henne, hvilket koster tid. ECall kan, udover at blive udløst

automatisk, også udløses manuelt ved tryk på en knap.

Regeringen støtter forslaget om at kræve nye typer af person- og varebiler udstyret med

eCall. Det er en omkostningseffektiv måde at forbedre trafiksikkerheden på.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om man ikke i disse overvågningstider, hvor man kan

ringe til Se og Hør, hvis man har glemt sit kontoudtog, kunne frygte, at systemet bliver

misbrugt. Hvad gør man for at undgå, at eCall kan misbruges til f.eks. at holde øje med,

hvor man befinder sig? Kan systemet slås fra, hvis man ikke mener, det rager nogen,

hvor man er henne? Overvejer man den slags hensyn?

Nikolaj Villumsen

ville også på baggrund af bekymringerne over graden af overvågning

gerne vide, hvor mange personlige oplysninger der vil blive indsamlet i forbindelse med

eCall; hvor længe disse oplysninger ville blive bevaret, og om de ville blive givet videre.

Microsoft var f.eks. blevet pålagt at give oplysninger til den amerikanske efterretningstje-

neste. Hvad var konsekvenserne for den personlige frihed af forordningen?

Erhvervs- og vækstministeren

henviste til transportministeren for en redegørelse om

eventuelle overvågningsproblematikker ved eCall. Man bliver dagligt mindet om, at den

slags problemstillinger findes, og det kan de også gøre her, men han kunne ikke redegø-

re for, hvordan eCall virker teknisk.

Udg.

7. Rådskonklusioner om governancereform af EU’s toldunion

Vedtagelse

Punktet var udgået.

8. Pakkerejsedirektivet

Fremskridtsrapport

KOM (2013) 0512

Rådsmøde 3317 – bilag 3 (samlenotat side 2)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den næste sag på dagsordenen er pakkerejsedirekti-

vet. Direktivet er på dagsordenen for rådsmødet til fremskridtsrapport. Sagen hører under

950

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

justitsministerens ressort. Helt kort går direktivet ud på at tilpasse reglerne til, at de fleste

i dag sammensætter deres rejser via internettet, hvor der f.eks. linkes til hotelbooking, når

man bestiller en flyrejse. Herudover vil jeg henvise til samlenotatet.

Udg.

9. Henstilling vedr. kvalitetsprincipper i turisme

Vedtagelse

KOM (2014) 0085

Rådsmøde 3317 – bilag 3 (samlenotat side

16)

10. Eventuelt

Erhvervs- og vækstministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

11. Siden sidst

Erhvervs- og vækstministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

951

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Punkt 3. Samråd med erhvervs- og vækstministeren vedr. samrådsspørgsmål A ad

KOM (2013) 0550 om interbankgebyr og betalingstjenester

KOM (2013) 0550 – samrådsspørgsmål A

KOM (2013) 0550 – bilag 1 (grund- og

nærhedsnotat af 20/2-14)

KOM (2013) 0550 – svar på spørgsmål 1-9

EU-note (13) – E 17 (EU-note af 14/3-14)

Samrådsspørgsmål A:

Stillet af Eva Kjer Hansen (V)

”

Ministeren bedes redegøre for konsekvenserne af de foreslåede regler i lovgivningspak-

ken vedrørende betalingstjenester og interbankgebyrer, herunder hvad de foreslåede

regler vil betyde for Dankortet og om forbrugerne vil få billigere betalinger.”

Eva Kjer Hansen

havde ikke brug for at uddybe det nærmere. For at starte godt på dette

komplicerede emne havde udvalget haft en teknisk gennemgang, som samrådsspørgs-

målet var en opfølgning på. Forud havde hun stillet en række spørgsmål, der var blevet

besvaret, og hvis hun skulle uddybe samrådsspørgsmålet, var formålet med det at få af-

klaret, hvad regeringens holdning og strategi var til forhandlingerne om interbankgebyrer

og disses konsekvenser for dankortet.

Erhvervs- og vækstministeren:

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Det er økonomi- og indenrigsminister, Margrethe Vestager, som varetager forhandlingen i

Økofin vedrørende Kommissionens lovpakke om betalingstjenester, men sagen behand-

les og forhandles i EU-arbejdsgruppen af mine embedsmænd. Da udvalget har stillet et

spørgsmål vedrørende specifikke regler om betalingstjenester og interbankgebyrer fra

EU-Kommissionen, herunder særlig hvad de foreslåede regler vil betyde for dankortet,

har jeg aftalt med økonomi- og indenrigsministeren, at jeg besvarer spørgsmålet.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at det er helt centralt for regeringen at bevare et ef-

fektivt og billigt dankort. Dankortet er det mest udbredte og mest benyttede betalingskort i

Danmark, og er samtidig en af de billigste betalingsformer for samfundet som helhed.

Derfor arbejdes der fokuseret på, at vi kan fastholde dankortet, som vi kender det, og på,

at der ikke kommer bestemmelser i forordningen om interbankgebyrer, som forhindrer, at

dankortet fortsat kan udbydes og udvikles af pengeinstitutterne.

EU-kommissionens lovgivningspakke vedrørende betalingstjenester og interbankgebyrer

består af et forslag til direktiv om betalingstjenester og forslag til en forordning om inter-

bankgebyrer. Formålet med forslagene er at styrke konkurrencen og det indre marked for

betalingstjenester i EU. Det nye direktiv om betalingstjenester skal ses i lyset af de sene-

ste års udvikling med stigende anvendelse af kort, internet og f.eks. smartphones til at

foretage betalinger. Direktivet stiller skrappere krav til de virksomheder, som udbyder be-

talingstjenester. Kravene vedrører gennemsigtighed om f.eks. priser og gebyrer. De nye

952

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

krav skal sikre større retssikkerhed og lavere priser i EU for de forbrugere, som benytter

sig af betalingstjenester. Den nye forordning om interbankgebyrer skal ifølge Kommissio-

nen ses i lyset af, at betalingskortmarkedet på EU-plan i dag er præget af begrænset

markedsintegration og høje kortgebyrer til skade for forretninger, forbrugere og samfun-

det generelt.

I relation til det fremsatte spørgsmål er det forordningen om interbankgebyrer, som vil få

de største konsekvenser for dankortet. Kommissionen peger på, at en af de væsentligste

hindringer for at opnå et betalingskortmarked på EU-plan, er de såkaldte interbankgeby-

rer. Interbankgebyrer er et gebyr, der betales af kortindløser (f.eks. Nets) til kortudsteder

(f.eks. en bank), hver gang forbrugeren benytter sit betalingskort. Interbankgebyrerne er

kortindløserens største omkostningspost, og har derfor stor betydning for, hvor meget en

forretning betaler til sin kortindløser for at modtage betalingskort. Da interbankgebyrer er

en indtægtskilde hos bankerne, er det logisk, at bankerne kan have en interesse i at ud-

stede betalingskort med høje interbankgebyrer, frem for betalingskort med lave inter-

bankgebyrer. Det presser interbankgebyrerne op og fører til dyrere betalingskort for for-

retninger og forbrugere.

I dag eksisterer der ikke nogen regulering på EU-plan af interbankgebyrer, og Kommissi-

onen vurderer derfor, at der er behov for regulering på området. Forordningen fastsætter

specifikke lofter for interbankgebyrer på 0,2 pct. af transaktionens værdi for debetkort og

0,3 pct. for kreditkort. Lofterne vil gælde for både internationale betalingskort og dankor-

tet. Reguleringen af interbankgebyrer vil ifølge Kommissionen gøre kortbetalinger billigere

for både forretninger og forbrugere. I dag er de danske interbankgebyrer for internationa-

le betalingskort væsentligt højere end de fastsatte lofter. Konkret er de ca. 0,75 pct. for

kreditkort og 0,40 pct. for internationale debetkort. Der vil altså med forordningen blive

tale om en nedsættelse af gebyrerne for internationale betalingskort.

Derudover indeholder forordningen en række andre tiltag, som har det formål at sikre en

mere effektiv konkurrence på betalingskortmarkedet i EU og øge forretningers og forbru-

geres valgfrihed i forbindelse med kortbetalinger. Forordningen indeholder således et

krav om en juridisk adskillelse af kortselskaber (f.eks. Nets) og de selskaber, som står for

gennemførelsen af en betalingskorttransaktion (f.eks. Nets). Det betyder, at der skal være

en juridisk adskillelse mellem den aktør, som ejer rettighederne til et betalingskort, og den

aktør, der driver den såkaldte betalingsinfrastruktur. Jeg vender tilbage til, hvilken betyd-

ning denne bestemmelse vil have for dankortet.

Forordningen om interbankgebyrer vil generelt være positiv for betalingskortmarkedet på

europæisk plan. Men der er samtidig en række af forordningens bestemmelser, som giver

anledning til udfordringer for dankortet. Dankortet er i dag forbundet med lave omkostnin-

ger, hvilket blandt andet skal ses i lyset af det store antal betalinger med dankortet. Ved

udgangen af 2013 var der udstedt godt 5 millioner dankort, og der blev foretaget over 1

milliard transaktioner. De samfundsmæssige omkostninger ved en dankortbetaling er i

gennemsnit ca. 3 kr., mens omkostninger ved betalinger med internationale kreditkort er

ca. 21 kr.

953

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Samtidig er det gennemsnitlige interbankgebyr for dankortet væsentligt lavere end det

loft, som Kommissionen foreslår, ligesom der er forbud mod overvæltning af gebyrer på

forbrugeren. Det er vurderingen, at flere af forordningens bestemmelser vil føre til højere

omkostninger for dankortet og andre billige nationale debetkort. Det mener jeg ikke er i

overensstemmelse med forordningens hensigt om at gøre kortbetalinger billigere for både

forbrugere og forretninger.

I forordningens artikel 4 foreslås det at indføre et loft over interbankgebyrer på 0,2 pct. af

transaktionens værdi for debetkort. Det eksisterende interbankgebyr ved dankortet er ikke

en procentsats, men et fast gebyr pr. transaktion, og det vil derfor være nødvendigt at

ændre afregningsmodellen for dankortets interbankgebyr. Det vil kræve en genforhand-

ling af Nets’ aftale med pengeinstitutterne om afregning af dankortbetalinger.

Bestemmelserne i artikel 6 og 7, der blandt andet kræver en adskillelse af kortselskaber

og de selskaber, som varetager infrastrukturen, vil medføre en større mulighed for andre

aktører for at udbyde og indløse dankortet. I dag er Nets både ejer af dankortet og vare-

tager samtidig den infrastruktur, som anvendes til at indløse dankorttransaktioner. For-

ordningen vil i praksis betyde, at Nets skal lave en organisatorisk adskillelse mellem et

datterselskab, der ejer dankortet, og den del af selskabet, som står får gennemførselen af

en transaktion. Forordningen giver i artikel 8 mulighed for, at dankortet kan co-badges

med andre kort end Visa. Det betyder, at der eksempelvis kan blive tale om et Master-

Card/dankort, hvis de relevante aktører finder det hensigtsmæssigt at udbyde et sådant.

Samtidig betyder artikel 8, at forbrugere, som tidligere nævnt frit kan vælge, hvilken del af

betalingskortet der benyttes, når der eksempelvis betales med et Visa/dankort. Når et

Visa/dankort i dag anvendes i Danmark, er det altid dankortdelen, der betales med. Be-

stemmelsen kan derfor medføre færre transaktioner med dankortet, hvis forbrugere i stør-

re udstrækning benytter f.eks. Visa-delen eller MasterCard-delen af det co-bagdede beta-

lingskort.

Betalingsrådet har lavet en grundig analyse af forordningens konsekvenser. Betalings-

kortmarkedets aktører er bredt repræsenteret i rådet, og blandt medlemmerne er Natio-

nalbanken, Erhvervs- og Vækstministeriet, Dansk Erhverv og Nets. Betalingsrådet lægger

vægt på, at dankortet videreføres i sin eksisterende form. Ifølge Betalingsrådet kan flere

af bestemmelserne i forordningen dog give anledning til øgede omkostninger forbundet

med dankortet, som følge af tabte stordriftsfordele og risiko for nye dobbeltfunktioner hos

Nets ved at skulle drive to selskaber. Omvendt kan den øgede konkurrence ifølge Beta-

lingsrådet medføre en mere effektiv indløsning af dankort, ligesom andre aktører end

Nets ifølge Rådet vil kunne opnå en bedre udnyttelse af deres kapacitet. Jeg er enig med

Betalingsrådet i, at vi skal forsøge at få dankortet videreført i sin eksisterende form. Det

vil der derfor blive arbejdet for i forbindelse med forhandlingerne af Kommissionens lov-

givningspakke vedrørende betalingstjenester og interbankgebyrer. Det er derfor afgøren-

de, at der ikke kommer bestemmelser i forordningen om interbankgebyrer, som forhin-

drer, at dankortet fortsat kan udbydes og udvikles af pengeinstitutterne.

954

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

I den sammenhæng er det min opfattelse, at nationale debetkort, der som dankortet er

billige og effektive, og hvor interbankgebyret er under den foreslåede procentsats i for-

ordningen, bør søges undtaget fra forordningen.

Da forhandlingerne i EU stadig er på et tidligt stadie, er det for tidligt at vurdere, om der er

opbakning til en sådan undtagelse for nationale debetkort blandt de øvrige medlemssta-

ter.

Eva Kjer Hansen

spurgte om, hvilke fordele og ulemper der var ved at få den undtagelse

for dankortet i de nye bestemmelser, som ministeren ønskede sig. Går man glip af noget?

Og hvilke lande befinder sig i lignende situationer og kunne være Danmarks allierede i

sagen? Hvis man ikke får undtagelsen, vil man forsøge at ændre især artikel 4 og artikel

8, men var det realistisk? Og hvad er det, der kan effektiviseres, siden Betalingsrådet

argumenterer for, at øget konkurrence kan medføre en mere effektiv indløsning af dan-

kortbetalinger? Ministeren havde betonet, at forslaget skal gøre det billigere for forbru-

gerne, men hvis hans strategi lykkes, fastholder man vel bare den nuværende situation.

Hvordan bliver det billigere for folk?

Mette Bock

fandt mildt sagt sagen kompliceret. Det virkede på hende, som om det kunne

blive en ny realkreditdiskussion, hvor man har noget velfungerende i Danmark, som skal

erstattes af EU-regler. Det afgørende argument må være, om det bliver billigere for for-

brugerne, men gør det det? Administrationen af systemet kunne jo udløse en lang række

omkostninger, som så vil ende hos forbrugerne. Hun bad derfor ministeren opsummere,

hvorfor Danmark skulle deltage i det her. I forlængelse af formandens indlæg sagde Met-

te Bock, at hun ikke var interesseret i alliancepartnere, fordi der ikke er andre lande, der

har samme system som Danmark.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede, at det overordnet set er en god idé, at Kom-

missionen fremmer konkurrencen mellem de forskellige betalingskort, som indtil nu har

været utilstrækkelig, hvilket har gjort det dyrt for forbrugerne. Formålet – at gøre det billi-

gere – er glimrende, også når man ser på andre lande, hvor der er flere forskellige kortty-

per på spil. Det kunne også få en god afsmittende virkning i Danmark. Det specielle ved

dankortet er, at næsten alle bruger det, og at det er så billigt. Regeringen argumenterer

over for Kommissionen for, at Danmark ikke skal pålægges noget dyrere, når forslagets

formål er, at det skal være billigere. Ministeren mente, at man i kraft af den velfungerende

ordning havde en god sag for at få debetkortene undtaget fra interbankgebyrerne. Han

svarede formanden, at Belgien og i et vist omfang også Frankrig har lignende problemstil-

linger, så vidt han var orienteret. Det var dem, man måtte alliere sig med.

Der var blevet spurgt, om øget konkurrence kan forbedre den nuværende situation. Her

svarede ministeren, at eksperterne foreløbigt vurderede, at det på grund af stordriftsfor-

delene ved den nuværende danske model formentlig vil blive dyrere at få flere aktører på

banen. Men man kunne ikke afvise, at etableringen af en god konkurrence kan gøre Nets

billigere.

955

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Det var ikke noget, han havde lavet en business case på, men hans umiddelbare vurde-

ring var, at en tvangsopsplittelse ikke ville gavne forbrugerne, og derfor ville han bekæm-

pe en sådan. Om Danmark vinder eller taber, vidste ministeren ikke, man må længere

hen i processen.

Pia Adelsteen

sagde, at det kunne være fint at øge udbuddet og konkurrencen, men det

undrede hende, at man i forordningsforslaget fastlægger et gebyrloft. Forretningsfolk er jo

ikke dumme, så mon ikke gebyrerne kommer til at ligge tæt på loftet? Hun kunne ikke se,

hvordan man skulle kunne øge konkurrencen via et gebyrloft, og påpegede, at der findes

væsentligt billigere kort i Danmark – uden brug af gebyrloft.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om den danske ordning, hvor man med ret stor statslig ind-

blanding har fået banksektoren til at lave den samlede model, som hedder Nets, og ikke

har sikret lavere gebyrer end i mange andre lande? Og er det til fordel for både forbru-

gerne og forretningerne? Det var tankevækkende, at andre kort ikke har kunnet konkurre-

re med dankortets lave gebyrer. Får Danmark lov at beholde den nuværende model med

Nets, eller kan man blive pålagt en liberalisering?

Eva Kjer Hansen

bad ministeren uddybe mulighederne for, at det bliver billigere at bruge

dankortet. Det var interessant, at han nævnte, det kunne blive billigere, når der ellers var

fokus på tabet af stordriftsfordele.

Pia Adelsteen

spurgte, om korttyper, hvor gebyrerne er højere end forordningens loft,

kan forsvinde, fordi man ikke længere kan tjene penge nok på dem.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede, at det var et godt spørgsmål, om der skal være

loft på gebyrerne. For nylig havde man diskuteret det i forbindelse med kviklån. Risikerer

man, at alle sætter prisen efter det loft, man laver? Det ved man ikke, før man ser, hvor-

dan konkurrencesituationen fungerer. Intentionen har været – ud fra en analyse, der vi-

ser, at banker eller pengeinstitutter ikke har haft incitamenter til at gøre særlig meget for

at nedbringe gebyrerne – at tvinge dem til netop det. Det må man håbe lykkes. Det er et

ædelt formål. At få flere valgmuligheder er godt, konkurrence er godt, også på dette om-

råde, understregede ministeren. De fleste vil være glade for, at det bliver billigere. Der

ville blive udarbejdet et nonpaper, som ville blive sendt rundt.

Ministeren svarede Pia Adelsteen, at han ikke kunne afvise, at gebyrloftet vil skade no-

gens forretningsmodel, men hvis nogen vil købe Nets for 17 mia. kr., er det vel fordi, der

er en fortjeneste. Der er en kraftig indtjening på dankortet. Ministerens interesse var bare

at øge konkurrencen, så fortjenesten for ejerne bliver nedbragt til gavn for forbrugerne.

Strategien var, at man ikke skal sætte dankortet over styr, og det er et godt argument

over for Kommissionen, at det ikke skal blive dyrere for Danmark. At flere kan få lov til at

udbyde kort – evt. på tværs af landegrænser – kunne gøre det billigere.

956

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Nikolaj Villumsen

nævnte, at stordriftsfordelene i Nets gav lavere gebyrer, og spurgte,

om nogle af de mere konkurrenceprægede lande har billigere gebyrer end Danmark.

Eva Kjer Hansen

havde forstået på ministeren, at det under alle omstændigheder må

blive billigere på grund af den stigende konkurrence. Hun bad ministeren estimere bespa-

relsen for forbrugere og virksomheder i Danmark. Kommissionen har vurderet, at forsla-

get kan give op imod 9 mia. euro om året.

Erhvervs- og vækstministeren

sagde, at han nødig ville give alt for mange økonomiske

prognoser, de er næsten farligere at begive sig af med end politiske. Men hvis det kom-

mer til at virke, vil det komme forbrugerne til gavn. Der står også i det studie, Kommissio-

nen har gennemført, at der er så lidt konkurrence, at der virkelig er noget at hente. Det er

her, EU viser sig at være en rigtig god ting, fælles spilleregler kommer forbrugerne til

gavn og glæde. Han svarede Nikolaj Villumsen, at konkurrence og EU er bedre end alt

muligt andet, og at store dele af den økonomiske teori viser, at konkurrence virker. Det,

der kan være svært, er, når konkurrenceforkæmperne på højrefløjen ikke har så meget

lyst til konkurrence lige på deres eget område. Derfor er der brug for gode socialdemokra-

ter, der kan sørge for, at markedet fungerer. Sådan så ministeren på det.

Eva Kjer Hansen

takkede for ministerens besvarelse.

957

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3315 (udenrigsanliggender - udvikling) den 19. maj 2014

Handels- og udviklingsministeren

orienterede om de væsentligste af punkterne på

rådsmødet vedrørende udenrigsanliggender – udvikling den 19. maj.

1. Udviklingsdagsordenen post 2015

Politisk drøftelse

KOM (2013) 0531

Rådsmøde 3315 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2013) 0531 – bilag 1 (fælles henvendelse af 9/5-14 fra Concord

Danmark m.fl. om udviklingsdagsordenen post 2015)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13) – bilag 208 (side 447, senest behandlet i EUU 6/12-13)

Handels- og udviklingsministeren:

Ministrene ventes på rådsmødet at drøfte status i

det internationale arbejde med post 2015-dagsordenen. De ventes i særlig grad at ud-

veksle synspunkter om EU’s muligheder for at øve indflydelse på processen, herunder i

arbejdsgruppen for udvikling af de nye mål for bæredygtig udvikling (den såkaldte SDG-

arbejdsgruppe) og i de fremtidige mellemstatslige forhandlinger. Ministrene forventes og-

så at drøfte, hvornår EU igen skal fastlægge en mere detaljeret position til processen,

som kan udbygge EU’s holdning vedtaget ved rådskonklusioner i juni 2013.

Arbejdsgruppen er nu gået ind i en mere afgørende fase, og vi sidder med omkring bor-

det, hvor man drøfter en tekst, der i format såvel som indhold, lægger op til konkrete mål

og undermål. Mange af EU’s prioritetsområder er godt integreret i den tekst, man arbejder

med. Det samme gælder danske prioriteter som vand og uddannelse og til dels energi og

ligestilling. Men flere andre prioriteter, særlig seksuel og reproduktiv sundhed og rettighe-

der og fokus på fredelige samfund og retsstatsprincipper, ventes at komme under pres.

Der forudses også udfordringer i forhold til håndtering af spørgsmålet om, hvad der skal

til – og hvem der skal bidrage og betale – for gennemførelsen af post 2015- dagsorde-

nen.

Jeg håber, at vi på mødet kan få en strategisk diskussion af, hvordan EU bedst fremmer

sine prioriteter i arbejdsgruppen. Jeg ser gerne, at EU i sin deltagelse i arbejdsgruppen

udnytter sin stemme til at understrege de områder, der er vigtige for EU. Det vil komple-

mentere indsatsen fra de EU-lande der, som Danmark, er medlem af arbejdsgruppen. EU

bør søge at påvirke udformningen af mål og undermål, men EU bør ikke som samlet

gruppe på nuværende tidspunkt fremkomme med formelle bud på konkrete mål og un-

dermål. Det vil ikke gavne det fortsat konstruktive samarbejde i arbejdsgruppen, som jeg

selv var ovre at blive orienteret om i New York tidligere. Det er hidtil lykkedes at afværge

egentlige tekstnære forhandlinger og traditionelle skyttegravskrige mellem regionale

grupperinger. Det er klart, at EU-landene må drøfte, hvornår tiden er moden til at lægge

linjen mere fast. Men det er måske endnu mere vigtigt, før man gør det, at tage en or-

dentlig drøftelse af, præcis hvad det er, EU ønsker på disse væsentlige områder.

958

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Jeg vil derfor lægge op til, at EU-landene og Kommissionen fortsætter den uformelle in-

terne dialog med henblik på at forberede en uddybet EU-position. Det skal ikke mindst

ske i forhold til, hvordan man skal sikre fokus på en menneskerettighedsbaseret tilgang

og bekæmpelse af ulighed og fremme af ligestilling. Det gælder også fremme af inklusiv

grøn økonomisk vækst, bæredygtigt forbrug og produktion samt en styrkelse af den mil-

jømæssige dimension. Dertil kommer også fremme af fred og sikkerhed, god regeringsfø-

relse og retsstatsprincipper. Endelig er det vigtigt, at EU også får drøftet sin vision for dels

universalitet og dels det globale partnerskab, som vil være nødvendigt for at kunne gen-

nemføre post 2015-dagsordenen. EU skal vise, at man er rede til at påtage sig sin del af

forpligtelserne, hvad enten det gælder grøn vækst eller udviklingsbistand.

I det hele taget vil jeg arbejde for, at EU med udgangspunkt i en forhåbentlig ambitiøs

rapport fra SDG-arbejdsgruppen, som skal afleveres til FN’s generalforsamling til sep-

tember, vil være parat til at indgå i de egentlige forhandlinger om post 2015-

dagsordenen. De forhandlinger forventes at starte sidst på året. Det er målet, at den nye

globale dagsorden bliver vedtaget på et topmøde i FN til september næste år.

Nikolaj Villumsen

understregede vigtigheden af at trække i den rigtige retning med hen-

syn til reproduktiv sundhed. Her er der grund til bekymring for, hvor EU ender henne; i

Spanien er man eksempelvis ved at få abort forbudt. Man skulle nødig ende med, at pa-

ven eller andre religiøse ledere sætter sig på udviklingspolitikken. Hvad er status på situ-

ationen, og hvad gør man for at trække i den rigtige retning?

Lisbeth Bech Poulsen

nævnte i forbindelse med seksuelle og reproduktive rettigheder

borgerinitiativet ”One of Us”, som har til formål at forhindre europæisk udviklingsbistand i

at gå til abortrelaterede sundhedsydelser, og som 1,8 millioner EU-borgere har skrevet

under på. Det var i høring i Parlamentet i april, og Kommissionen skulle nu svare på det

inden 28. maj. Det kan have stor betydning for mødredødelighed, hiv/aids-bekæmpelse,

børneægteskaber osv. Troede ministeren, at borgerinitiativet havde en chance hos

Kommissionen? Hvilken retning går det overordnet i på området?

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at hvis man vil fremme de danske prioriteter på

området, såsom SRSR, er det gennem det europæiske samarbejde. Det bekymrede ham

derfor, at ministeren sagde, at han ikke vil ødelægge den gode stemning ved at

fremlægge positioner i arbejdsgruppen. Det bad han ministeren afkræfte – det er nu

engang dem, der kommer på banen, der får lov at sparke til bolden.

Handels- og udviklingsministeren

svarede Lisbeth Bech Poulsen og Jakob Ellemann-

Jensen, at der ikke er tvivl om, at dagsordenen om seksuelle og reproduktive rettigheder

bliver det sværeste ved post 2015. Det oplevede han selv i Washington og New York,

hvor han talte med de nordiske kolleger. Regeringen arbejder på sagen, men det, der

blev vedtaget i EU i 2012 under dansk formandskab, peger på en progressiv holdning.

Selv om der vil være modstand i nogle af EU-landene, forventede ministeren, at EU-

udmeldingen bliver positiv og progressiv.

959

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Når regeringen venter på arbejdsgruppens fælles udmelding, handler det om, at de fore-

liggende rådskonklusioner på området er progressive, og hvis man på nuværende tids-

punkt begynder at formulere en samlet EU-udmelding, vil det få de andre grupperinger til

at rotte sig sammen mod den og forværre muligheden for en progressiv tekst. Derfor me-

ner regeringen, det er bedst at blive siddende ved bordet i arbejdsgruppen og prøve at få

synspunkterne ind den vej. Den samlede EU-udmelding skal selvfølgelig komme på et

tidspunkt, men ministeren var ikke bekymret for, om EU trækker i den forkerte retning.

Jakob Ellemann-Jensen

forstod godt, at man skal passe på ikke at bringe sine forslag

på banen for tidligt, men Danmarks position på området er ikke en velbevaret hemmelig-

hed. Mens Nikolaj Villumsen var bekymret for, at forhandlingerne ville blive trukket i den

forkerte retning, var han selv mere bekymret for, at de slet ikke bliver trukket i nogen ret-

ning. Han opfordrede ministeren til at bevare fokus, udvise rettidig omhu og ikke være

berøringsangst. Det måtte give en vis vægt, at Danmark er verdens største bidragsyder.

Nikolaj Villumsen

opfordrede til at slå hårdt i bordet og stå fast, når man vurderer, at

tidspunktet er rigtigt. Det er afgørende, at man trækker i en anden retning end den for-

færdelige nykonservative retning, som USA er endt i. Han bad om at blive orienteret lø-

bende på området, og opfordrede ministeren til at tænke over, om f.eks. danske MEP’er

kan være med til at presse på for en progressiv politik på området.

Handels- og udviklingsministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at når det vurde-

res hensigtsmæssigt at komme med en samlet EU-udmelding, vil den være progressiv –

til forsvar for SRSR. Rent forhandlingstaktisk vil det være et problem at komme med den

udmelding nu, for så vil andre lande gå i gang med at lave alliancer. Man arbejder med

de enkelte lande i øjeblikket. I de formelle udvalgssammenhænge kan det virke voldsomt,

at EU kun udgør én stemme, når alle de lande, der har negative holdninger til SRSR, ta-

ler hver for sig. Men EU taler altså principielt på vegne af alle 28 medlemslande, hvoraf

24-25 lande deler den danske holdning, og det gør man ud fra den progressive dagsor-

den, man fik sat under det danske formandskab. Og på arbejdsgruppeniveau er det en

fordel, at der ikke er blokdannelse. Ministeren gentog, at man forventer en progressiv EU-

udmelding på linje med det, man allerede har fastlagt.

Ministeren var enig med Nikolaj Villumsen i, at man må gøre alt, hvad man kan, for at

fremme seksuelle og reproduktive rettigheder. Man må koordinere indsatsen og lobbye

så meget, man kan, når man møder folk fra de lande, det drejer sig om. Han ville tænke

over, om man kan fremme den praksis i Europarådet, Europa-Parlamentet og andre ste-

der. Ministeren nævnte, at kronprinsessen er en meget stærk lobbyist på området. Se-

nest oplevede han på et erhvervsfremstød i Polen, at hun brugte gallamiddagen til at lob-

bye for seksuelle og reproduktive rettigheder. Hvis alle gjorde som hende, kom man et

par skridt videre.

Mette Bock

opfordrede til at sætte maksimalt ind på SRSR-området. Hvornår det taktisk

rigtige tidspunkt var, ville hun overlade til regeringen at vurdere.

960

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Handels- og udviklingsministeren

glædede sig over enigheden om, at der skal kæm-

pes for seksuelle og reproduktive rettigheder.

2. Udmøntning af EU's udviklingspolitik: En dagsorden for forandring

Politisk drøftelse

KOM (2011) 0637

Rådsmøde 3315 – bilag 1 (samlenotat side 4)

KOM (2011) 0637 – bilag 2 (fælles henvendelse af 9/5-14 fra Concord

Danmark m.fl. om EU’s udviklingspolitik)

KOM (2010) 0629 – bilag 3 (Folketingets udtalelse om grønbog om EU’s

udviklingspolitik)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13) – bilag 208 (side 450, senest behandlet i EUU 6/12-13)

Handels- og udviklingsministeren:

Der vil være en orientering om den overordnede

programmering af EU-bistanden for perioden 2014-2020, altså udmøntningen af den nye

udviklingspolitik, vedtaget under dansk formandskab i 2012. Politikken sigter mod at øge

indsatsen på de to prioriterede hovedområder menneskerettigheder, demokrati og god

regeringsførelse samt bæredygtig, inklusiv udvikling. Desuden lægger den bl.a. vægt på

styrket resultatfokus, øget bistand til de fattigste lande, øget sektorkoncentration og ende-

lig en bedre samordning af medlemslandenes og EU’s bistand.

Regeringens vurdering af den nu fremlagte overordnede programmering, de såkaldte

vejledende landeprogrammer, er positiv. Fattigdomsorienteringen er øget; andelen af bi-

standen til lavindkomstlandene er steget fra 79 pct. til 85 pct. Desuden er bistanden kon-

centreret til maksimalt tre sektorer i hovedparten af partnerlandene. Og fokus er lagt på

de to prioriterede områder, a) demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse

samt b) bæredygtig, inklusiv udvikling. I runde tal udgør budgettet til det første område 25

pct. af det samlede budget og til det andet 75 pct. Målsætningen om at mindst 20 pct.

skal gå til de sociale sektorer: sundhed, uddannelse og social beskyttelse er også opfyldt.

I den detaljerede planlægningsproces, som nu går i gang, vil regeringen især holde EU

fast på en række nøgleprioriteter. Det drejer sig eksempelvis om, at indsatsen for kvinder

og kønsdimensionen gives reel prioritet og opmærksomhed, samt at den menneskeret-

tighedsbaserede tilgang til udvikling indtænkes mere systematisk.

Jakob Ellemann-Jensen

noterede sig det markante løft i bistanden til lavindkomstlande,

og at støtten til 16 mellemindkomstlande udfases. Er det alene på grund af landenes

indkomst, at støtten udfases, eller er der andre grunde? Er der nogle af disse

mellemindkomstlande, som man fra dansk side fortsat støtter? Og er der sammenhæng

mellem den europæiske og den danske tilgang? Det ville han synes var fint. Jakob

Ellemann-Jensen syntes også, det var fint at målrette støtten til verdens allerfattigste.

961

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Handels- og udviklingsministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at de 16 mellem-

indkomstlande ikke længere kan defineres som bistandslande, men at de stadig kan

modtage gavebistand gennem regionale og tematiske programmer, og at man også vil

udvikle nogle strategiske partnerskaber med de lande. Danmark har opretholdt nogle er-

hvervsinstrumenter og -samarbejder i nogle af de lande, hvor man har udfaset støtten.

Jakob Ellemann-Jensen

takkede for svarene, men var stadig i tvivl om, om Danmark

støtter nogle af de 16 mellemindkomstlande bilateralt, så der er en sammenhæng.

Handels- og udviklingsministeren

svarede, at de mellemindkomstlande, der står til at

blive udfaset, er Argentina, Brasilien, Chile, Kina, Kasakhstan, Indien, Indonesien, Iran,

Malaysia, Maldiverne, Mexico, Panama, Peru, Thailand, Venezuela og Uruguay. Dan-

mark støtter ingen af de lande, ud over Indonesien, der får en lille smule.

3. Den menneskerettighedsbaserede tilgang til udvikling

Rådskonklusioner

SWD (2014) 0152

Rådsmøde 3315 – bilag 1 (samlenotat side 6)

EUU alm. del (13) – bilag 446 (fælles henvendelse af 9/5-14 fra Concord

Danmark m.fl. om den menneskerettighedsbaserede tilgang til udvikling)

Handels- og udviklingsministeren:

For regeringen er fremme af menneske-

rettighederne både et mål og et middel for udviklingssamarbejdet. Derfor har regeringen

arbejdet målrettet for at sikre, at der også tages en rettighedsbaseret tilgang til EU’s ud-

viklingspolitik og -samarbejde. Regeringen er derfor tilfreds med, at der nu vedtages

rådskonklusioner, der skal give retning til det videre arbejde på området.

Regeringen har i høj grad været drivende for at sætte emnet på dagsordenen i Bruxelles.

Vi har i samarbejde med en gruppe af engagerede medlemslande søgt en tæt dialog med

Kommissionen om de retningslinjer, der er udarbejdet. Danmark har blandt andet, som

indspil til denne såkaldte værktøjskasse, delt egne erfaringer med den menneskeret-

tighedsbaserede tilgang.

Det er vigtigt for regeringen, at arbejdet med alle EU’s politikker og instrumenter på udvik-

lingsområdet reflekterer menneskerettighedsstandarder og principper. Det er også afgø-

rende, at civilsamfund og den private sektor i lige høj grad inddrages i opgaven med at

fremme de grundlæggende menneskerettigheder på landeplan.

Jakob Ellemann-Jensen

henviste til en debat, der havde været i Folketingssalen to da-

ge tidligere om Uganda. Her havde han rost ministerens offensive tilgang. Men formulerer

man en fælles europæisk politik over for et land som Uganda? Det er jo et godt eksempel

på menneskerettighedsbaseret tilgang – at rettigheder skal gælde for alle mennesker og

ikke kun dem, der deler ens egne præferencer. Er der forståelse for det på europæisk

plan, og er der en sammenhæng mellem den danske og den europæiske tilgang?

962

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Handels- og udviklingsministeren

svarede, at tilgangene til den ugandiske regering har

været fuldstændig koordinerede, både mellem de nordiske lande og EU-landene.

Jakob Ellemann-Jensen

takkede for svarene. Det er vigtigt med fælles fodslag, når re-

geringer går i så katastrofal en retning som den ugandiske.

4. Den private sektors rolle i udvikling

Politisk drøftelse

KOM (2014) 0263

Rådsmøde 3315 – bilag 1 (samlenotat side 8)

KOM (2014) 0263 – bilag 1 (fælles henvendelse af 9/5-14 fra Concord

Danmark m.fl. om den private sektors rolle i udvikling)

Handels- og udviklingsministeren:

Kommissionen ventes på rådsmødet at informere

om den meddelelse om den private sektors rolle i udviklingsbistanden, han fremlagde i

onsdags. Meddelelsen indeholder en række principper og prioritetsområder for EU’s ud-

viklingspolitiske arbejde med den private sektor. Ministrene ventes på rådsmødet at have

en første overordnet drøftelse af meddelelsen, som vil lede til en efterfølgende udarbej-

delse af rådskonklusioner.

Regeringen finder det positivt, at EU vil styrke den private sektors rolle i udviklingssamar-

bejdet. Regeringen finder også, at en fælles europæisk tilgang til privatsektorudviklingen

kan bidrage til at styrke den samlede indsats på området. Regeringen har under hørings-

processen for meddelelsen gjort opmærksom på, at formålet med udviklingsindsatser for

og med den private sektor skal være fattigdomsbekæmpelse. Ligeledes har regeringen

peget på behovet for, at disse indsatser fokuseres på de fattigste lande og tilrettelægges

inden for en rettighedsbaseret tilgang. Regeringen har også lagt vægt på, at EU styrker

fokus på virksomheders samfundsansvar, kvinder og grønne jobs. Endelig har regeringen

udtrykt ønske om, at EU etablerer et tættere samarbejde med civilsamfundet og fremmer

social dialog mellem regeringer og arbejdsmarkedsparter.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om man på europæisk plan drøfter, hvad der egentlig

er muligt at gøre inden for DAC-reglerne, og om der er en sammenhæng mellem den

danske og den europæiske tilgang.

Handels- og udviklingsministeren

sagde, at Danmark fremfører de samme synspunk-

ter i EU, som man lægger til grund for sin egen udviklingsbistand. Engagementet var sti-

gende engagement. Senere på dagen ville ministeren fremlægge en ny strategi for dansk

eksportfremme, hvor man har en særlig indsats på området.

963

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

5. Det østlige Partnerskab og udviklingspolitikken

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3315 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Handels- og udviklingsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Rapport om EU’s bistandsforpligtelser

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3315 – bilag 1 (samlenotat side 12)

EUU alm. del (13) – bilag 447 (fælles henvendelse af 9/5-14 fra Concord

Danmark m.fl. om EU’s bistandsforpligtelser)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 410 (side 1173, senest behandlet i EUU 17/5-13)

Handels- og udviklingsministeren:

Der forventes at blive vedtaget rådskonklusioner,

hvori EU gør status over sine bistandsforpligtelser, og hvori EU’s samlede bistandsmål

samt medlemslandenes individuelle bistandsmål genbekræftes. Status er, at EU’s samle-

de bistand er steget for første gang i tre år. Dette er selvsagt positivt. Men det ændrer

ikke ved, at der på nuværende tidspunkt er en lang række EU-lande, som halter bagud i

forhold til deres individuelle bistandsmål. Der er behov for et vedholdende pres for at hol-

de medlemslandene på sporet. Det til trods for, at det er en vanskelig sag med den nu-

værende svære økonomiske situation i mange EU-lande.

Jakob Ellemann-Jensen

nævnte, at Storbritannien nu er med i den 0,7 pct.-klub, som

ministerens forgænger, Christian Friis Bach, havde prøvet at lave. Det var jo godt, men

nu han var ved Christian Friis Bach, spurgte han om ministeren delte sin forgængers syn

på Venstre som værende ”ved at udvikle sig til et andedamsparti, der helt mangler globalt

udsyn”, fordi partiet havde lagt op til, at Danmark lægger sig fast på 0,7 pct.-

målsætningen.

Handels- og udviklingsministeren

svarede, at han ikke havde for vane at give karakte-

ristikker af politikere eller partier. Han mente som regeringen, at et rigt samfund som det

danske har råd til på sigt at hæve udviklingsbistanden til 1 pct. Venstres ønske om at

skære den ned til 0,7 pct. var han politisk uenig i.

Jakob Ellemann-Jensen

konstaterede, at ministerens karakteristik af Venstres udvik-

lingspolitik var mindre farverig end forgængerens. Han var enig i, at Danmark har råd til at

dele sin velstand, og opfordrede ministeren til at overbringe dette budskab til Holland,

hvis udviklingsbistand nu er nede på 0,67 pct., hvilket er under FN’s anbefaling. Det måt-

te kalde på en form for reprimande.

964

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Pia Adelsteen

kunne ikke sige, hvilken procentsats Dansk Folkeparti ønskede, men

mente ministeren ikke, at udviklingsbistand hjælper, hvis den lå på under 0,7 pct.? Det

gør den for alle lande undtagen fem.

Handels- og udviklingsministeren

syntes selvfølgelig, det var ærgerligt, at Hollands

udviklingsbistand nu lå under EU’s fælles målsætning. Det troede han egentlig også at

den hollandske minister på området syntes, så nogen stor forskel ville det ikke gøre at

klandre hende, men regeringen ville påpege det over for Holland, ligesom den gør over

for alle andre lande, der ikke lever op til målsætningen.

Ministeren svarede Pia Adelsteen, at Danmark bør gå foran og fremme et højt ambitions-

niveau på området – og på andre områder såsom at fremme en grøn teknologisk klima-

venlig dagsorden, SRSR osv. Hvis ikke der bliver båret nogle fakler frem, vil det hele se

mørkere ud, og han mente, at Danmark skulle være en fakkelbærer, også på udviklings-

bistandsområdet.

Ministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at man nu kan se resultatet af, at Danmark

rent uegennyttigt, hvad det i stor udstrækning har været, i over 50 år har været til stede

med udviklingsbistand i Afrika, hvor der nu er spirende økonomier og vækstlande. Tilste-

deværelsen i mange lande giver Danmark bedre muligheder for at fremme danske han-

delsinteresser gennem kontakter, tillid og netværk, så ulandsbistanden gavner også

Danmark. Han så ingen grund til at forringe den danske indsats.

Mette Bock

spurgte om, hvor mange flere bistandskroner, der havde været til rådighed i

2013, hvis alle medlemslandene havde været oppe på 0,7 pct. i udviklingsbistand.

NOT

Handels- og udviklingsministeren

ville oversende beregningerne.

965

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

7. EU’s politik for samtænkning

Rådskonklusioner

JOIN (2013) 0030

Rådsmøde 3315 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 208 (side 451, senest behandlet i EUU 6/12-13)

Handels- og udviklingsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt, men

besvarede spørgsmål fra udvalget.

Nikolaj Villumsen

fandt det vigtigt, at få realiseret Lissabontraktatens krav om politik-

sammenhæng, og spurgte om, hvordan det gik med at få det indarbejdet på udviklings-

området, så man ikke med den ene hånd giver udviklingsbistand til noget, der ødelægges

af den anden hånds erhvervs- handels- eller skattepolitik. Eksperter fortæller, at skattely

er et kæmpe problem for udviklingslandene, og Nikolaj Villumsen opfordrede derfor rege-

ringen til at presse på for at få handlingsplanen til bekæmpelse af skattely på plads, så

der kan komme handling bag de gode intentioner.

Handels- og udviklingsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at regeringen presser på

for at drøfte politiksammenhæng på ministerniveau, og udviklingskommissæren vil på

mødet orientere kort om de seneste initiativer på mødet. Ministrene vil også drøfte sam-

tænkningen af EU’s indsats i skrøbelige stater og vil også snart lancere en handlingsplan

for politiksammenhæng, som angiver EU’s strategiske prioriteringer. Danmark har været

drivende i spørgsmålet.

8. Fælles EU holdning forud for den tredje FN-konference om små ø-

udviklingsstater (SIDS) i Samoa den 1. – 4. september 2014

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3315 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Handels- og udviklingsministeren

nævnte ikke dette punkt.

9. Eventuelt

10. Siden sidst

966

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3316 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 20.-21. maj

2014

Formanden

genoptog mødet og bød velkommen til kulturministeren, der ville forelægge

punkterne 9-16 fra rådsmødedagsordenen.

Kulturministeren

informerede om, at kultur- og sportsdelen omfattede otte punkter – fem

om kultur og tre om idræt. Hun ville kort forelægge fem af punkterne til orientering og

henviste desuden til samlenotatet.

9. Forslag til Rådets afgørelse om udpegning af den europæiske kulturhovedstad

for 2018 i Holland

Vedtagelse

KOM (2014) 0253

Rådsmøde 3316 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 395 (side 1146, senest behandlet i

EUU 8/5-13)

Kulturministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

10. Forslag til Rådets afgørelse om praktiske foranstaltninger og procedurer med

henblik på Rådets udpegelse af tre medlemmer af juryen til gennemførelse af

udvælgelses- og overvågningsprocedurerne for EU-aktionen vedrørende Den

Europæiske Kulturhovedstad

Vedtagelse

Rådsmøde 3316 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Kulturministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

11. Kulturarven som strategisk ressource for et bæredygtigt Europa

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3316 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Kulturministeren:

Kulturarven har en værdi i sig selv, men er samtidig et eksempel på et

område, som vi har tilfælles på tværs af landene, og som også er relevant for andre poli-

tikområder – f.eks. regional udvikling, uddannelse, miljø og forskning. Kulturarvsområdet

indgår som et prioriteret område i Rådets nuværende arbejdsplan, og kulturarven er højt

prioriteret af det græske formandskab. Forslaget til konklusioner er en påmindelse om, at

kulturarven er en stor ressource, som vi ikke må tabe på gulvet, selv om det er hårde ti-

der.

967

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Pia Adelsteen

var indforstået med, at europæerne på nogle punkter har en fælles

kulturarv, men betragtede f.eks. Jellingemonumenterne som danske nationalklenodier.

Hun studsede derfor over, hvad det betyder, når man i EU taler om at bevare den fælles

kulturarv.

Kulturministeren

nævnte som eksempel, at hun i foråret 2013 havde indviet en

istandsættelse af en gravhøj på Sydsjælland som led i en ny rute vedtaget af

Europarådet. Ruten går fra Vestsverige igennem Danmark, Tyskland, Beneluxlandene,

Frankrig og ned til Middelhavet. Hun måtte indrømme, at hun ikke havde været klar over,

at det, man kunne tro var danske klenodier, såsom jættestuer og gravhøje - faktisk er en

teknologi, der er vandret over grænserne, selv om de er opført for mange tusind år siden.

Gravhøjene repræsenterer et bestemt syn på liv og død og er en del af nogle kulturelle

rødder, der forgrener sig langt ud. Tager man byer som Jerusalem og Betlehem, er de

ikke kun nationale klenodier, fordi man som f.eks. dansker er stærkt præget af arven fra

historien i de områder.

Ministeren mente derfor, at europæere har et fælles kulturgrundlag, men at der kan være

uenighed om, hvordan man tolker det. Som en privatpolitisk mission tænkte ministeren

over, hvordan man kan hjælpe på tværs af grænserne. Man kan forestille sig, at man i

stedet for at anlægge golfbaner i Jylland bruger strukturfonde til at sikre, at f.eks.

Akropolis ikke forvitrer. Man kan også hjælpe en by som f.eks. Venedig, så den ikke

forfalder, fordi Italien ikke har nogen penge. Det ville være en spændende opgave for

arkitekter i hele verden, hvis man kunne finde nogle midler til fælles bedste.

Mette Bock

var enig i, at viden og læring altid har flyttet sig over grænser. Hun kunne

dermed godt følge ministerens tankegang, men var bekymret for, at jo længere afstand,

der er mellem pengene og der, hvor de bruges, jo større tilbøjelighed er der til at lægge

ansvaret fra sig. Man skal være opmærksom på, hvad den oprindelige tanke med

strukturmidlerne er, og hun var ikke helt overbevist om, at det er med dem, at man bedst

sikrer kulturarven.

Kulturministeren

var enig i, at der er en faldgrube. Hun understregede, at hun ikke talte

på regeringens vegne, og at der ikke var noget forslag til behandling – tanken stod for

egen regning. Man kan overveje at finde incitamenter, der gør, at såfremt man selv

investerer i noget, kan man få medfinansiering fra EU. Ministeren refererede til krone til

krone-ordningen fra 1970’erne, som man gjorde brug af under opførelsen af idrætshaller.

Den havde virkelig fået ting til at ske og borgerne til at tage ansvar.

Ministeren rundede af med at sige, at hun ville sprede tanken. Det er skidt ikke at hjælpes

ad med at få løst opgaver, som ikke kun er nationale, men også europæiske.

968

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

12. Håndtering af kulturpolitiske udfordringer i forbindelse med Rådets arbejdsplan

vedr. kultur efter 2014

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3316 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 395 (side 1147, senest behandlet i

EUU 8/5-13)

Kulturministeren:

Dagsordenpunkt 12 lægger op til en politisk drøftelse af de vigtigste

kulturpolitiske udfordringer i disse år og til, hvordan udfordringerne bedst kan adresseres i

forbindelse med Rådets næste kulturarbejdsplan efter 2014.

Formandskabet har bedt kulturministrene om at udpege den vigtigste udfordring for kultu-

ren og har til inspiration vedlagt en liste over mulige centrale problemstillinger, der går på

finansiering, måling og forvaltning af kulturen, samt hvordan man kan tage behørigt hen-

syn til kulturen inden for andre politikområder – f.eks. inden for regional udvikling, uddan-

nelse, handel, udenrigspolitik, miljø og turisme.

Jeg er enig i, at alle de nævnte udfordringer er meget centrale – både nationalt og på eu-

ropæisk plan – men jeg mener samtidig, at det er vanskeligt at pege en ud som den vig-

tigste. Hvis jeg alligevel skal hæfte mig ved et enkelt tema, har formandskabet også pe-

get på en grundlæggende udfordring, der går på at fremme borgernes adgang til og del-

tagelse i kulturen, herunder gennem digitale midler.

Temaet afspejler, at kunsten og kulturen har en egenværdi, og at der skal gøres noget

aktivt for at gøre kulturen tilgængelig og inkluderende for alle. Det kan f.eks. være i for-

bindelse med konkrete indsatsområder som fremme af alle børns møde med kunst og

inddragelse i kulturlivet og beskyttelse af den kunstneriske ytringsfrihed. Hvad sidstnævn-

te angår, har vi set konkrete tilfælde, der har sat kunstneres frihed til at ytre sig og ad-

gangen til deres værker under pres.

Hvis jeg skulle vælge helt frit, ud fra hvad vi kan gøre i fællesskab i Europa, hvor kulturen

er et nationalt anliggende, vil jeg pege på bevarelsen af den fælles kulturarv i Europa.

Den er central. Akropolis, Venedig og Jelling er alle en del af vores fælles kulturarv, og

det gør indtryk, når man f.eks. ser berømte kulturminder i Europa gå i forfald og smuldre

for øjnene af os. Fordi vi alle er en del af kulturarven, har vi en fælles opgave, der også

bør følges op af økonomisk støtte fra EU-fonde. Udveksling af børn og unge på tværs af

landegrænserne er også et vigtigt tema, og der har vi gode erfaringer i de nordiske lande

med at lave aktiviteter på tværs af landene. Man kunne inspireres og måske lave noget

tilsvarende i Europa. Digitalisering er også et tema, der berører enhver borger i samfun-

det, og derfor er det også en centralt emne at samarbejde om i Europa som en grænse-

overskridende aktivitet.

969

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Der skal som sagt ikke træffes endelig beslutning om kommende fælles temaer på råds-

mødet, men jeg anser drøftelsen som en god anledning til at give input til Kommissionen,

der ventes at fremlægge forslag til indholdet af en ny arbejdsplan senere på året.

13. Kulturel mangfoldighed og det transatlantiske handels- og investerings-

partnerskab

Udveksling af synspunkter

KOM (2013) 0136

Rådsmøde 3316 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 395 (side 1149, senest behandlet i

EUU 8/5-13)

Kulturministeren:

Dagsordenspunkt 13 lægger op til en orientering fra Kommissionen

om status over de igangværende frihandelsforhandlinger mellem EU og USA og dernæst

til en efterfølgende udveksling af synspunkter. Som bekendt er kultur, film og andre au-

diovisuelle tjenester ikke en del af forhandlingsområdet. Forhandlingerne med USA har

snart stået på i 1 år. Udvekslingen af synspunkterne forventes at give mulighed for at un-

derstrege, at det er vigtigt, at vi sikrer kulturel mangfoldighed, også når det gælder han-

del.

14. Ligestilling på idrætsområdet

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3316 – bilag 1 (samlenotat side 13)

Kulturministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

15. En anden EU-arbejdsplan for sport for 2014-2017

Resolution fra Rådet og regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet

Rådsmøde 3316 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Kulturministeren:

Med hensyn til sportsdelen vil jeg gerne pege på dette punkt om ved-

tagelse af en resolution om en ny plan – denne gang på idrætsområdet.

EU-samarbejdet har på idrætsområdet siden 2012 været formaliseret ved en EU-

arbejdsplan, men den udløber med udgangen af dette formandskab. Formandskabet har

på den baggrund fremlagt et nyt udkast til en ny arbejdsplan på idrætsområdet.

970

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

I forbindelse med den første arbejdsplan har vi bl.a. vedtaget henstillinger om bekæmpel-

se af doping inden for motionsidrætten og konklusioner om bekæmpelse af aftalt spil –

også kaldet match-fixing. Det er bl.a. dette relevante arbejde, der nu skal videreføres med

vedtagelse af en ny arbejdsplan, som skal gælde for 2014-2017. Den nye arbejdsplan har

- ligesom den tidligere - tre overordnede temaer: sportens integritet, sport og samfund og

sportens økonomiske aspekter. Det er relevante temaer, som også inkluderer bekæmpel-

se af match-fixing, antidoping og god forvaltningsskik, og som er blevet videreført til den

nye arbejdsplan. Der er også blevet plads til nye temaer som eksempelvis menneskeret-

tigheder og koblingen til større idrætsbegivenheder.

Jeg ser generelt positivt på udkastet til den nye arbejdsplan og forventer, at den kan sikre

et fortsat godt europæisk samarbejde på idrætsområder, hvor der er behov for dette –

igen på de ting, der er grænseoverskridende.

16. Økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed af store idrætsbegivenheder

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3316 – bilag 1 (samlenotat side 18)

Kulturministeren:

Endelig vil jeg gøre opmærksom på dagsordenspunkt 16, der lægger

op til en drøftelse af økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed af store idrætsbe-

givenheder. På rådsmødet vil man præsentere nogle af de gode eksempler fra Danmark,

for dem er der flere af: verdensmesterskabet i landevejscykling, europamesterskabet i

håndbold og verdensmesterskabet i halvmaraton er blot nogle af dem. Vi høster ofte stor

international anerkendelse for vores måde at arrangere og afvikle begivenheder på. Sport

Event Danmark gør i samarbejde med specialforbund, kommuner og ikke mindst de

mange frivillige kræfter et stort arbejde for at skabe bæredygtige begivenheder.

17. Eventuelt

Kulturministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

18. Siden sidst

Kulturministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

971

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Uddannelse

Formanden

bød velkommen til undervisningsministeren til forelæggelse af de øvrige

dagsordenspunkter 1-8 på rådsmødet for udannelse, ungdom, kultur og sport.

Undervisningsministeren

oplyste, at der var fire dagsordenspunkter inden for uddan-

nelse og fire punkter inden for ungdomsområdet.

1. Effektiv læreruddannelse

Rådskonklusioner

KOM (2012) 0669, SWD (2012) 0374

Rådsmøde 3316 – bilag 2 (samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 239 (side 784, behandlet i EUU 8/2-13)

Undervisningsministeren:

Det første punkt på dagsordenen er et sæt rådskonklusioner

om effektiv læreruddannelse. Det græske formandskab har ønsket at sætte fokus på be-

hovet for, at nye og nuværende lærere får de kompetencer, der skal til, for at være så

dygtige som mulige i deres arbejde med eleverne. Emnet var også til politisk debat på

rådsmødet for 1 år siden. Det er et godt og vigtigt dagsordenspunkt, der ligger i forlæn-

gelse af den diskussion, vi har i Danmark, hvor vi i 2013 vedtog en ny læreruddannelses-

reform og folkeskolereform. I den nye læreruddannelse er de faglige krav styrket både

ved optagelse på studiet og undervejs i studietiden. Hvad folkeskolereformen angår, har

man vedtaget, at 1 mia. kr. skal gå til efteruddannelse af alle lærere svarende til linjefags-

kompetence i de fag, de underviser i, frem til 2020. Med det nye ERASMUS+-program,

der også styrker mulighederne for lærerudveksling på tværs af EU-grænser, er der gode

muligheder for at styrke vidensdeling om, hvordan vi får rigtigt dygtige nye og eksisteren-

de lærere.

Pia Adelsteen

spurgte, om man seriøst mener, at læreruddannelsen i de 28 EU-lande

skal være den samme. Det, som f.eks. et rumænsk barn kan, når det starter i skolen, kan

være meget forskelligt fra, hvad et dansk barn kan. Hvordan forholder man sig til det?

Mette Bock

syntes det var gode eksempler på områder, hvor man må spørge sig selv,

om det virkelig er EU-anliggender. Hun forstod intentionen om en bedre læreruddannelse

og bedre håndtering af tosprogethed etc., men syntes, at der var rigeligt at gøre i

Danmark, f.eks. med at sikre kvaliteten af den danske læreruddannelse.

972

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Undervisningsministeren

responderede, at der, som det måtte være udvalget bekendt,

ikke skal laves ens uddannelser i EU-landene. Det ændrer dog ikke ved, at uddannelse i

EU er af høj prioritet, fordi et generelt uddannelsesløft for alle i den grad er på

dagsordenen i de nationale stater og på EU-plan. Det er også grundlaget for de store

uddannelsesudvekslingsprogrammer under ERAMUS+ og et grænseoverskridende

projekt, der gør det muligt for lærere at tage til andre EU-lande og blive opkvalificeret.

Ministeren mente, at det giver god mening, at trække på hinandens erfaringer og at

kunne uddanne sig på tværs af grænser. Helt konkret kunne hun nævne

erhvervsuddannelserne, der havde været en af hovedprioriteterne under det danske

formandskab.

Der er stor interesse for at lære af de nye vækstuddannelser på erhvervsuddannelserne,

som en række lande, såsom Danmark, Tyskland, Østrig og Holland har indført.

Uddannelsen finder sted i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, og der er

evidens for, at de unge, der gennemfører en vækstuddannelse, har langt bedre mulighed

for at få job bagefter. Ministeren konkluderede, at der er stor opmærksomhed på, hvordan

landene kan lære af hinandens uddannelsessystemer, og at det er afspejlet i drøftelserne

i EU-regi.

973

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

2. Flersprogethed og udvikling af sprogkompetencer

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3316 – bilag 2 (samlenotat side 6)

Undervisningsministeren:

Det andet sæt rådskonklusioner handler om flersprogethed

og udvikling af sprogkompetencer. Det skal ses i lyset af ambitionerne fra Det Europæi-

ske Råds møde i Barcelona i 2002 om, at EU’s borgere bør modtage undervisning i

mindst to fremmedsprog fra en tidlig alder. Den ambition har vi styrket med folkeskolere-

formen, og alle elever skal i det kommende skoleår starte med engelsk allerede fra 1.

klasse og skal vælge mellem tysk og fransk fra 5. klasse.

Nu skal Kommissionen i samarbejde med eksperter fra medlemsstaterne udarbejde et

studie om mulighederne for at skabe evidens for niveauet for sprogkompetencer på euro-

pæisk plan. Det skal være med til at sætte fokus på kvaliteten og effekten af sprogunder-

visningen i skolerne.

3. Kvalitetssikring til støtte for uddannelse

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3316 – bilag 2 (samlenotat side 9)

Undervisningsministeren:

Det tredje sæt rådskonklusioner handler om kvalitetssikring

til støtte for uddannelse. Hensigten med kvalitetssikring er at forbedre gennemsigtig-

heden og sammenhængen i de eksisterende nationale og europæiske instrumenter ved

at arbejde med kvaliteten på de forskellige uddannelser.

Vi mener, at alle tre sæt rådskonklusioner vedrører væsentlige emner, som også er en

del af den danske debat, og vi støtter derfor vedtagelsen af alle tre.

4. Uddannelse på tværs af grænser: Nye muligheder og udfordringer

Politisk debat

Rådsmøde 3316 – bilag 2 (samlenotat side 12)

Undervisningsministeren:

Der skal derudover være en politisk debat om muligheder og

udfordringer ved uddannelse på tværs af grænserne.

Ungdom

974

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

5. Rådsresolution om processen for den strukturerede dialog med

unge inklusive deres sociale inklusion.

Rådsresolution

Rådsmøde 3316 – bilag 2 (samlenotat side 14)

Undervisningsministeren:

Grækenland gør nu resultatet op for arbejdet i trioen med

Irland og Litauen. Den fælles overskrift har været fremme af unges sociale inklusion.

Samtidig opfordres medlemslandene til at styrke bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløshe-

den, som er alt for høj i en del af EU-landene. Gennemførelsen af EU’s ungegaranti har

også haft høj prioritet, og her er Danmark jo godt med. Vi støtter derfor en vedtagelse af

resolutionen.

6. Rådsresolution om en arbejdsplan for ungdomsområdet 2014-2015.

Rådsresolution

Rådsmøde 3316 – bilag 2 (samlenotat side 17)

Undervisningsministeren:

Dette punkt handler om vedtagelsen af endnu en rådsresolu-

tion, der denne gang drejer sig om indførelse af særlige arbejdsplaner på ungdomsområ-

det. En arbejdsplan er tænkt som et redskab, der beskriver konkrete initiativer og retning

for arbejdet inden for en kortere tidshorisont.

Den konkrete plan skal bruges til at forstærke indsatsen i medlemsstaterne for at udvikle

og styrke anerkendelsen af unges rettigheder og deres frivillige arbejde i den nuværende

stramme økonomiske situation. Danmark er i forvejen med i de ekspertgrupper, som skal

arbejde videre med det. Vi støtter resolutionen, som udgør et pilotprojekt, der løber i 18

måneder.

975

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

7. Rådskonklusioner om fremme af unges entreprenørskab møntet på

deres sociale inklusion.

Rådskonklusioner

Rådsmøde 3316 – bilag 2 (samlenotat side 20)

Undervisningsministeren:

Dette punkt handler om vedtagelse af et sæt rådskonklusio-

ner om fremme af unges entreprenørskab med det formål at øge deres sociale inklusion.

Det er et emne, som vi ønsker at skabe øget opmærksomhed omkring både på nationalt

og på europæisk plan. Vi støtter derfor vedtagelsen af rådskonklusionerne.

8. Fremme af en "entreprenørskabsånd" blandt unge.

Politisk debat

Rådsmøde 3316 – bilag 2 (samlenotat side 23)

Undervisningsministeren:

Det sidste punkt er en politisk debat. Det handler om entre-

prenørskab, og i Danmark har vi gode erfaringer, bl.a. med samarbejdet med Fonden for

Entreprenørskab. Og det er i øvrigt også et emne, som hele folkeskolereformen styrker.

Mette Bock

syntes, at det var for abstrakt at tale om unge europæeres entreprenørskab.

Hun havde netop været censor på et universitetsspeciale om ønsket om at fremme unges

entreprenørskab i Sverige, hvor det er blevet indarbejdet som et element i læreruddan-

nelsen. Det viser sig at være vanvittig svært og meget afgørende at tage afsæt i lige præ-

cis den kultur, der er omkring læreruddannelsen og grundskolen. At gøre det til EU-emne

var for hende at se et eksempel på, at EU bevæger sig uden for sit formål og fokuserer

på ting langt væk fra borgerne i stedet for at skabe nogle resultater tæt på dem. Hun ville

gerne vide, om der ingen grænser er for, hvad EU inden for ministerens område skulle

beskæftige sig med.

Se ministerens respons under punkt 1.

976

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3314 (landbrug og fiskeri) den 19.-20. maj 2014

Fødevareministeren

meddelte, at der kun var ét egentligt dagsordenspunkt, der hørte

under Miljøministeriet. Han forelagde et forslag om gennemførelsen af udsmidsforbuddet

i fiskerilovgivningen til forhandlingsoplæg. De resterende punkter var til orientering.

1. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 850/98, (EF) nr. 2187/2005, (EF) nr. 1967/2006, (EF) nr.

1098/2007, (EF) nr. 254/2002, (EF) nr. 2347/2002 og (EF) nr. 1224/2009 for så vidt

angår landingsforpligtelsen og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1434/98

Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0889

Rådsmøde 3314 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Fødevareministeren:

Det første punkt er en tidlig forelæggelse af forslaget om gennem-

førelse af udsmidsforbuddet i EU’s fiskerilovgivning. Formandskabet forventes her i be-

gyndelsen af juni at forsøge at fastlægge en holdning i Rådet. Derefter skal Europa-

Parlamentet have fastlagt sin holdning. Det er et forslag, som er meget teknisk, men som

også har stor betydning for, at vi kan få gennemført udsmidsforbuddet i praksis både i

forhold til kontrol og tekniske bestemmelser. Det hænger også sammen med udsmids-

planerne. Det er vigtigt, at vi sikrer enkle regler, som er til at overholde og kontrollere. Det

gælder særlig i forhold til opbevaringen af fangster ombord på fartøjerne. Der har vi en

række punkter, som vi skal have løst. Desuden bør havdageordningen i Østersøen fjer-

nes helt. Derudover bør fartøjer, som anvender kamera, undtages fra indsatsbegræns-

ninger i alle områder.

Vi arbejder for at reducere mindstemålet for torsk i Østersøen fra 38 til 35 cm og for at

fjerne mindstemålet for pelagiske bestande – enten i det her forslag eller i udsmids-

planerne for Østersøen og for pelagiske bestande. Når det kommer til fisk beskadiget af

sæler, skal der også findes en løsning i det her forslag eller i udsmidsplanerne.

Som I kan høre, er der flere problemstillinger, som skal løses. Derfor presser vi også på

for at komme videre i forhandlingerne af både det her forslag og de konkrete udsmidspla-

ner.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side tilslutter sig forslaget

eller et kompromisforslag, der kan opnås enighed om, idet man arbejder for

at gennemførelsen af landingsforpligtelsen vil føre til et praktisk velfungerende ud-

smidsforbud. Det vil sige, at regeringen vil arbejde for, at Rådet i en overgangs-

periode kan fastsætte en fuld kvotetilskrivning, der passer til fiskerimønsteret, indtil

den videnskabelige rådgivning er på plads

977

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

at reglerne bliver enkle, kontrollerbare og omkostningseffektive, herunder

at reglerne om opbevaring om bord på fartøjerne skal være praktisk håndter-

bare, at den nuværende 50 kg-bagatelgrænse for logbogsregistreringer op-

retholdes, og

at udløsningsfaktoren for registrering af fangster, som opbevares i løs vægt

ombord på fiskefartøjerne, ændres, f.eks. til en procentgrænse

at havdageordningen i Østersøen fjernes, og at fartøjer, som anvender kamera, kan

undtages fra fiskeriindsatsbegrænsninger i alle områder, og

at den bevarelsesmæssige mindstereferencestørrelse for torsk i Østersøen reduce-

res til 35 cm, og at størrelserne fjernes for pelagiske bestande – enten i dette for-

slag eller i de respektive udsmidsplaner.

Men det er som sagt alene Rådets holdning, derefter skal der forhandles et kompromis

med Europa-Parlamentet.

Nikolaj Villumsen

meddelte, at Enhedslisten støtter en reduktion af udsmid og dermed

også ministerens forhandlingsoplæg. Han opfordrede til, at man fra dansk side arbejder

på at fremme det kystnære fiskeri i stedet for at forbedre en smule på det mere skadelige

fiskeri.

Pia Adelsteen

forstod, at ingen har interesse i at smide fisk ud i havet igen. Hun var dog

bekymret for, at dem, der lavede reglerne, ikke kender til håndteringen af fisk. I samleno-

tatet stod der, at det skal være praktisk håndterbart at opbevare døde fisk på bådene.

Hvilken praktisk betydning vil forslaget have for opbevaring af fisk på bådene? Hvilken

betydning vil det have for kvoterne? Danmarks Fiskeriforening gav i høringssvaret udtryk

for en bekymring for, at fiskerne inden fangst skal sikre sig en tilstrækkelig kvote. Hun

kunne godt forestille sig, at det vil give en masse administrativt bøvl, for hvem ved, hvor

meget der bliver fisket op.

Thomas Danielsen

gav udtryk for Venstres skuffelse over, at regeringen ikke imødekom

hovedformålet med et discardforbud, nemlig at gøre det mindre bureaukratisk og simpelt

at være fisker. Venstre havde også fremført problematikken under tidligere landbrugsmi-

nistre, men måtte konstatere at det nuværende forslag ikke tog højde for den. Trods

løbende dialog med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri forstod han nu på mi-

nisteren, at Venstres ønsker ikke ville blive imødekommet, på trods af at der var tale om

simple ting, som ikke går ud over det bæredygtige fiskeri. Der er for mange skrivebords-

løsninger, og Venstre vil gerne undgå et regelsæt, som fiskerne tvinges til at overtræde,

fordi det er praktisk umuligt at overholde. Venstre havde håbet, at der kunne forhandles

om sagen, men måtte nu meddele, at partiet ikke kunne støtte mandatet i dets nuværen-

de form.

978

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Mette Bock

mente, at intentionen om at undgå udsmid var god. Dog så forslaget nu ud til

at medføre større administrative byrder og økonomiske omkostninger for fiskerne. Liberal

Alliance kunne dermed ikke støtte et strammende initiativ og udtrykte sig derfor imod mi-

nisterens forhandlingsoplæg.

Fødevareministeren

takkede for Enhedslistens støtte. Til Thomas Danielsen sagde han,

at han i forhold til Venstres tidligere mandatgivninger var overrasket over, at de var

grundlæggende uenige. Regeringen er ikke enig i, at hovedformålet med et discardforbud

er at lette livet for fiskerne. Det handler også om bæredygtighed. Samtidig fremhævede

ministeren, at regeringen lægger sig i selen for at gøre fiskeriet så administrerbart som

muligt og er i dialog med fiskere. Ministeren ville tage til efterretning, at Venstre og måske

resten af oppositionen havde om ikke en ændret linje så i hvert fald en linje, som ministe-

ren ikke delte.

Svaret til Pia Adelsteen lød, at regeringen arbejder for fuld kvotetilskrivning.

Thomas Danielsen

forstod, at formålet med forslaget var et discardforbud, men fremhæ-

vede, at hovedforudsætningen for fiskerne var, at systemet gøres mere smidigt, mindre

bureaukratisk, og at fuldt dokumenteret fiskeri skal resultere i mere tillid. Hvis man ikke

ved fuldt dokumenteret fiskeri kan have tillid til fiskerne, vidste han ikke, hvornår det så

ville blive muligt. Ministeren sagde, at Venstre havde været positive i forbindelse med

tidligere mandater, men Thomas Danielsen fremhævede, at Venstre i diskussionerne

havde påpeget en lang række elementer, der ikke var blevet taget hensyn til. Regeringen

har ikke imødekommet fiskerierhvervet. Man skal sikre bæredygtigt fiskeri og bedre kon-

trol, men det var kontraproduktivt, at hovedforudsætningen for, at dansk fiskeri gik positivt

ind i sagen, ikke var blevet imødekommet. Hvis ministeren agtede at få en bred opbak-

ning, kunne det være hensigtsmæssigt at invitere til forhandlingen inden præsentationen

af et forslag. Nu hed det sig, at hvis man ikke kunne acceptere det, kunne man ikke være

med i det videre forløb.

Pia Adelsteen

ville gerne have svar på sine tre konkrete spørgsmål. Hvilken betydning

har forslaget for kvoter, opbevaring af fisk og sikring af kvoter inden fangst? Hvis hoved-

formålet var bæredygtighed, kunne ministeren så forklare, hvordan det kan give flere fisk,

at man i stedet for at smide døde fisk ud i havet, tager dem ind på land via en landnings-

forpligtelse.

Fødevareministeren

svarede Pia Adelsteen, at hvis fisk bliver smidt ud i havet igen, vil

de ofte dø, men tager man dem ind, bliver de brugt til noget. Efter hans opfattelse havde

Dansk Folkeparti støttet op om den tankegang hele vejen igennem. Hvad angik hendes

spørgsmål om håndtering i forhold til opbevaring, forklarede ministeren, at på fartøjer

over 12 meter skal alle fangster under mindstemål opbevares adskilt fra fangster over

mindstemål. Der vil ikke længere være krav om særskilt opbevaring efter art i fangster

under mindstemål, og for fangster med mere end 80 pct. pelagiske arter eller industriarter

er der ikke krav om separat opbevaring af fangster henholdsvis over og under mindste-

mål. Hvad angår fartøjsførerens forpligtelser til at have de nødvendige kvoter forud for

979

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

fangsten gælder, at han skal bestræbe sig på at råde over tilstrækkelige kvoter til at dæk-

ke den sandsynlige fangst. Fiskeren kan bruge puljesystemet med en omsættelig fiske-

kvote til at skaffe sig supplerende kvoter. Det betyder, at han kan bytte sig på plads, hvis

der er behov for det – f.eks. hvis han mangler kvoter på den sidste fangsttur.

Hvad angår kvotetilskrivning, svarede ministeren Pia Adelsteen, at den nye grundforord-

ning indeholder bestemmelse om, at når udsmidsforbuddet indføres, fastsættes kvoterne,

så de afspejler fangsterne. Den videnskabelige rådgivning fra ICES, Det Internationale

Havundersøgelsesråd, vil fremadrettet tage højde for dette. Datagrundlaget er dog ikke

komplet, og for visse fiskerier skal det forbedres, i takt med at alle fisk skal ilandbringes.

Indtil ICES-rådgivningen er fuldt tilpasset, kan det derfor være nødvendigt, at Rådet i en

kortere overgangsperiode politisk fastsætter en lidt højere kvote.

Til Thomas Danielsen sagde ministeren, at der ikke var meget andet at gøre end at tage

Venstres holdning til efterretning og anerkende, at Thomas Danielsen sidst i sit indlæg

dog havde nævnt ordet bæredygtighed. Det kunne være, at Venstre og regeringen kunne

finde hinanden på nogle områder.

Pia Adelsteen

havde forstået det således, at hvis man fanger fisk, der er for små, kan

man godt proppe dem i samme rum – ellers deler man efter art. Kunne det lade sig gøre

rent praktisk ude på en fiskekutter? Et andet spørgsmål gik på reglen om at sikre sig en

kvote, inden man tager ud og fanger. Man tager typisk ud for at fange en bestemt type

fisk, men ender med at have nogle bifangster med hjem også. Dem får man nu en lan-

dingsforpligtelse til. Har man som fisker mulighed for at vide, hvilken bifangst man får

med, så man kan sikre sig kvoterne på forhånd? Hvis nej, giver det ingen mening at stille

den slags krav. Dansk Folkeparti har altid støttet bæredygtighed og bakket op om, at man

ikke skal fange flere fisk, end at fiskebestandene kan bevare sig selv. Men kan man mid-

lertidigt fastsætte en højere kvote, når man inden for nogle arter ikke har en anbefaling

om, hvor stor kvoten må være? Når man fanger fisk og får en bifangst, er fiskene så døde

eller levende, når de smides ud igen?

Fødevareministeren

svarede, at nogle fisk vil være døde, nogle vil være levende og de

beskadigede vil senere dø. I forhold til kvoter pointerede ministeren, at hvis ikke man kan

regne med, at fiskerne har en nogenlunde fornemmelse for fangststørrelser, vil det være

svært. Dog var han enig i, at når man har at gøre med naturen, kan man ikke altid vide,

præcis hvilke fisk der bliver fisket op. Derfor var der gode muligheder for at bytte sig på

plads f.eks. når man skal have det sidste træk og er tæt på at have opfyldt kvoten. Mini-

steren fremhævede, at det dog ikke var blevet fremhævet af fiskerne som et reelt pro-

blem, fordi det kræver, at man er meget tæt på at nå loftet for kvoten og samtidig har et

virkelig godt træk. For FKA-fartøjer gælder det, at hvis de mangler kvoter, kan fartøjsføre-

ren ringe til sin puljemanager og få den fornødne kvote. Hvad angår IOK-fartøjer, har man

også mulighed for inden for 48 timer at handle sig på plads via kvotebytte. Ministeren

mente, at det var administrerbart.

980

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

Fagfolk har vurderet, at sorteringen kan finde sted på fiskekutterne. Han mindede i øvrigt

om, at fiskepuljer administreres af fiskerne selv. Han bekræftede, at de midlertidige kvoter

opretholdes, indtil det videnskabelige grundlag for en politisk fastsættelse foreligger.

Thomas Danielsen

indvendte, at den problematik, Pia Adelsteen rejste, kun var en lille

del af problemet. Det var korrekt, at hvis man fisker mere end kvoten tilskriver, kan man

tilkøbe sig overfiskeri. Tidligere smed man undermålere ud. Det må fiskere ikke mere,

sagde ministeren nu, men skulle tage dem med på land. Det ville Thomas Danielsen ikke

kalde en fuld tilskrivning af kvote. Ville ministeren?

Pia Adelsteen

sagde, at det var muligt, at fiskerne er dygtige til at vide, hvilken slags fisk

de får i deres net, men at der jo sker ting i naturen, som man ikke selv er herre over. Med

en landingsforpligtelse giver det god mening at tage døde fisk med ind i stedet for at smi-

de dem ud, men for hende at se blev fiskerne nu straffet for at slæbe fisk med ind. Hun

havde svært ved at se, at det giver bedre bæredygtighed at tage fisk med på land – det

giver muligvis flere spisefisk, men da ikke flere fisk i havet. Dansk Folkeparti kunne ikke

støtte ministerens mandat.

Nikolaj Villumsen

bad ministeren bekræfte, at der er langt færre problemer med udsmid

i det kystnære fiskeri. Var ministeren enig med Enhedslisten i, at det kystnære fiskeri bør

fremmes som den mest bæredygtige form for fiskeri?

Fødevareministeren

bekræftede, at udsmiddet generelt var mindre i garnfiskeri tæt på

kysten. Han understregede over for Pia Adelsteen og Thomas Danielsen, at regeringen

arbejder for fuld tilskrivning af discard, og hvis fiskeren har mere discard og dermed fan-

ger mere, end han må, må han bringe puljen i spil. Generelt mente ministeren, at den

tekniske øvelse, som Venstre brugte som et figenblad for ikke at støtte forhandlingsop-

lægget, i virkeligheden ikke udgjorde noget problem. Fiskerne er blevet spurgt, og det

viser sig, at de er i stand til at ramme kvotemængder. Hvis de en sjælden gang imellem

ikke gør det, er der mulighed for puljer.

Formanden

ønskede at samle op på mandatgivningen og spurgte, hvem der talte på

vegne af Det Konservative Folkeparti.

Thomas Danielsen

sagde, at Venstre var blevet bedt om at tale på vegne af Det Kon-

servative Folkeparti, der var imod ministerens forhandlingsoplæg.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod ministerens forhandlingsoplæg,

idet kun Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance havde

ytret sig imod det.

981

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

2. Fiskeripartnerskabsaftale med São Tomé og Príncipe

a) Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions

vegne og om midlertidig anvendelse af protokollen om fastsættelse af de

fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og São Tomé og

Príncipe,

b) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen om fastsættelse af

de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den

Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe og

c) Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimulighederne i henhold

til protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle

modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Den

Europæiske Union og Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe

–

Tidlig forelæggelse

KOM (2014) 0189, KOM (2014) 0190 og KOM (2014) 0191

Rådsmøde 3314 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Fødevareministeren:

Det andet punkt er en tidlig forelæggelse af forslaget om fornyelse

af fiskeriprotokollen med Sao Tomé og Principé. Aftalen vedrører udelukkende fiskeri ef-

ter tun og andre stærkt vandrende arter. Der sker en begrænsning af fartøjer med lang-

line, hvilket vi støtter, for at mindske bifangsten af f.eks. hajer.

Fra dansk side holder vi os til den tilgang, der var enighed om i Fødevareudvalget tilbage

i januar 2011, hvor der bl.a. blev lagt vægt på at sikre et bæredygtigt fiskeri og menne-

skerettigheder. På det grundlag kan vi støtte forslaget.

982

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

3. Eventuel henstilling til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til

på Den Europæiske Unions vegne at indlede forhandlinger om indgåelse af en

fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende protokol med Liberia

Tidlig forelæggelse

[KOM (2014) 0264]

Rådsmøde 3314 – bilag 1 (samlenotat side 13)

Fødevareministeren:

Det tredje punkt er en tidlig forelæggelse af forslaget om at give

Kommissionen mandat til at starte forhandlingerne om at indgå en ny fiskeripartner-

skabsaftale med Liberia. Når forhandlingerne er afsluttet, vender Kommissionen tilbage

med et forslag til Rådet og Europa-Parlamentet. Der skal vi så se på, hvorvidt vi kan støt-

te forhandlingsresultatet.

Vi holder os også her til den tilgang, som der var enighed om i Fødevareudvalget i januar

2011.

4. Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om oprettelse af en

europæisk fond for anvendelser af mindre betydning inden for

plantebeskyttelsesmidler

Udveksling af synspunkter

KOM (2014) 0082

Rådsmøde 3314 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Fødevareministeren:

Det sidste punkt er en rapport om plantebeskyttelsesmidler til be-

grænset anvendelse, som jeg forelægger på vegne af miljøministeren. Det er det eneste

egentlige punkt på rådsmødet.

I dag har vi en situation, hvor producenterne af plantebeskyttelsesmidler i vid udstræk-

ning ikke har økonomisk incitament til at markedsføre midler til dette formål. I EU mangler

vi derfor godkendte plantebeskyttelsesmidler til disse særlige afgrøder. Mange af disse

afgrøder, der dyrkes i lille skala, kan have en høj markedsværdi, særlig dem, der ekspor-

teres. I Danmark har vi f.eks. prydplanter, grøntsagsfrø, frilandsgrøntsager, frugter, bær,

frøafgrøder og en række økologiske afgrøder, som falder inden for denne kategori. Selv

om de enkelte afgrøder anses for mindre i et medlemsland, kan de samlet set have stor

økonomisk betydning for de enkelte planteavlere og for de enkelte medlemslandes øko-

nomi. Mangelen på godkendte plantebeskyttelsesmidler udgør samtidig en stor risiko for,

at der anvendes ikkegodkendte og dermed ulovlige midler i stedet for.

Konkret foreslår Kommissionen en løsning, hvor Kommissionen nedsætter et teknisk se-

kretariat, der skal oprette og vedligeholde en database for afgrøder af mindre betydning

samt koordinere samarbejdet mellem medlemslande og interessenter. Samlet set vur-

derer regeringen at nedsættelsen af et sekretariat som foreslået af Kommissionen vil bi-

983

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 511: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/5-14

29. Europaudvalgsmøde 15/5 2014

drage til, at der i fremtiden vil blive godkendt flere plantebeskyttelsesmidler, der kan an-

vendes til afgrøder, som dyrkes i lille skala i EU.

5. Eventuelt

Fødevareministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

6. Siden sidst

Fødevareministeren:

Under siden sidst vil jeg lige nævne et par sager. På rådsmødet vil

vi fra dansk side under eventuelt bede Kommissionen om at orientere om status over ar-

bejdet med forordningen om transport af dyr og arbejdet med en ny generel dyrevel-

færdsforordning.

Endelig vil jeg lige nævne, at der er kommet et udkast til en afgørelse fra generaladvoka-

ten ved EU-Domstolen i den danske hektarstøttesag. Desværre ser det ikke ud til, at

Danmark får medhold, men udvalget vil blive orienteret skriftligt, når den endelige afgø-

relse fra EU-domstolen kommer.

Mødet sluttede kl. 13.02

984