EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 508: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C106/14, fortolkning af REACH forordningen

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 508
Offentligt

Notat

Organisation & Jura

J.nr. 001-11193

Ref. samun

Til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg om

afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-106/14, FCD og FMB

1. Indledning

Conseil d’État (Frankrig) har stillet et præjudicielt spørgsmål, som drejer sig om, hvorvidt de un-

derretnings- og oplysningsforpligtelser, der følger af artikel 7, stk. 2, og artikel 33 i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse

af samt begrænsninger for kemikalier (REACH-forordningen), kun finder anvendelse på den sam-

lede artikel eller på hvert enkelt element, der opfylder definitionen ”artikel”, når artiklen er sam-

mensat af flere elementer, der hver især opfylder definitionen af ”artikel” i REACH-forordningens

artikel 3, nr. 3.

2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling

Sagen angår en tvist mellem to franske sammenslutninger af handels- og distributionsvirksomhe-

der m.v. og det franske ministerium for miljø, bæredygtig udvikling, transport og boliger om en

meddelelse fra dette ministerium til de økonomiske aktører om forpligtelsen til at videregive op-

lysninger om stoffer i artikler efter REACH-forordningens artikel 7, stk. 2, og artikel 33. Af med-

delelsen fremgår, at når en artikel er sammensat af en eller flere genstande, der ligeledes opfylder

definitionen af ”artikel”, finder de forpligtelser, som følger af de nævnte bestemmelser i REACH-

forordningen, anvendelse på hver af disse genstande. De franske sammenslutninger ønsker den

nævnte meddelelse annulleret.

En artikel er, jf. definitionen i REACH-forordningens artikel 3, nr. 3,

”en genstand, der under

fremstillingen har fået en særlig form, overflade eller design, der i højere grad end den kemiske

sammensætning er bestemmende for dens funktion”.

REACH-forordningens artikel 7, stk. 2, og artikel 33 indeholder bestemmelser, der pålægger pro-

ducenter, eller importører samt leverandører af artikler underretnings- og oplysningsforpligtelser,

hvis en artikel indeholder mere end 0,1 vægtprocent af såkaldte særligt problematiske stoffer.

Sagens centrale spørgsmål er, på hvilket grundlag koncentrationsgrænsen på 0,1 vægtprocent skal

beregnes, når der er tale om en sammensat artikel: Vægten af den sammensatte artikel eller vægten

af de enkelte artikler, der indgår i den sammensatte artikel?

Et konkret eksempel er fx en cykel, hvor reglerne enten kan fortolkes således, at koncentrations-

grænsen på 0,1 vægtprocent skal beregnes som et gennemsnit for hele cyklen - uanset at det sær-

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 508: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C106/14, fortolkning af REACH forordningen

ligt problematiske stof kun findes i cyklens håndtag. Eller også kan reglerne fortolkes sådan, at

koncentrationsgrænsen på 0,1 vægtprocent skal beregnes på grundlag af den enkelte del, som in-

deholder det problematiske stof (cykelhåndtaget), hvis denne del i sig selv opfylder definitionen af

en artikel, og ikke som et samlet gennemsnit af alle delene i cyklen.

3. Den danske interesse i sagen

Regeringen afgiver indlæg i sagen til støtte for det franske ministerium for miljø, bæredygtig ud-

vikling, transport og boliger, fordi de danske og de franske myndigheders fortolkning af de om-

handlede forpligtelser i REACH-forordningens artikel 7, stk. 2, og artikel 33 er ens, og fordi EU-

Domstolens svar kan få direkte betydning for, hvordan reglerne skal fortolkes og håndhæves i

Danmark.

Sagen angår forståelsen af to centrale bestemmelser i REACH-forordningen, som skal sikre ad-

gang til vigtige informationer i leverandørkæden om indhold af særligt problematiske stoffer i

artikler til gavn for miljø og sundhed. Dermed kan modtagerne af artikler tage højde for indholdet

af stofferne og enten undlade at købe den pågældende vare eller tage forholdsregler ved brug og

ved bortskaffelse.

Sagen har udspring i en diskussion i EU, hvor der er uenighed om fortolkningen af REACH-

forordningens artikel 7, stk. 2, og artikel 33. En række medlemslande, som har en divergerende

holdning i forhold til Kommissionen og visse andre medlemslande, har alle i perioden 2012-2013

modtaget pilotprojektsager og åbningsskrivelser, som omhandler samme problemstilling.

Danmark modtog i maj 2012 en pilotprojektsag og i januar 2013 en åbningsskrivelse vedrørende

fortolkningen af bestemmelserne i artikel 7, stk. 2, og artikel 33 i REACH-forordningen. I den

forbindelse gjorde Kommissionen gældende, at bestemmelserne skal fortolkes således, at koncen-

trationsgrænsen på 0,1 vægtprocent skal beregnes som et gennemsnit for en artikel, uanset om

den er sammensat af flere dele, der hver især opfylder definitionen på en artikel.

I besvarelserne af pilotprojektsagen og åbningsskrivelsen, hhv. den 27. juni 2012 og 22. marts

2013, har de danske myndigheder anført, at koncentrationsgrænsen på 0,1 vægtprocent skal be-

regnes på grundlag af enhver artikel, som opfylder definitionen herpå i REACH-forordningen,

uanset om de indsættes i en sammensat artikel eller ikke. Denne fortolkning stemmer bedst med

ordlyd og formål med REACH-forordningen, herunder at der sikres stor tilgængelighed af oplys-

ninger og muligheden for at kræve oplysninger om særligt problematiske stoffer, hvor hensynet

til sundhedsbeskyttelsen er særligt tungtvejende.

Kommissionens og den danske fortolkning indebærer begge, at en importør, producent eller leve-

randør, for at vide om den pågældende er omfattet af de forpligtelser, der følger bestemmelserne,

skal have det samme kendskab til, om et særligt problematisk stof findes i de enkelte dele af den

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 508: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C106/14, fortolkning af REACH forordningen

artikel, de producerer, importerer eller leverer. De danske myndigheders fortolkning er således

ikke mere belastende end Kommissionens. Den eneste yderligere pligt, den danske fortolkning

medfører, består i at videregive de indhentede oplysninger i større omfang.

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har den 1. april 2011 offentliggjort en vejledning om

krav til stoffer i artikler, som især retter sig til myndigheder og virksomheder. Vejledningen inde-

holder en fortolkning af beregningen af koncentrationsgrænsen på 0,1 vægtprocent som omhandlet

i artikel 7, stk. 2, og artikel 33 i REACH-forordningen, som er overensstemmende med Kommis-

sionens fortolkning af bestemmelserne.

Frankrig, Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig og Belgien har sammen udarbejdet og offentliggjort

en alternativ vejledning, som omhandler de krav, der gælder i henhold til disse landes fortolkning.

EU-Domstolens svar vil også kunne få betydning for denne vejledning.

Regeringen vil således argumentere for, at reglerne skal fortolkes således, at koncentrationsgræn-

sen på 0,1 vægtprocent, som omhandlet i artikel 7, stk. 2, og artikel 33 i REACH-forordningen,

skal beregnes i forhold til den enkelte artikel, jf. definitionen i artikel 3, nr. 3, også hvis denne er

indføjet i en sammensat artikel.