Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 497
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
Kemi og Fødevarekvalitet/BRL
Dep sagsnr.: 26425
Den 6. juni 2014
FVM 286
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for pesticiderne acetamiprid,
chromafenozid, cyazofamid, dicamba, difenoconazol, fenamidon, fenpyrazamin,
fluazinam, formetanat, imazapic, nikotin, penconazol, pymetrozin, pyraclostro-
bin, tau-fluvalinat og tebuconazol i eller på specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Forslaget omhandler ændringer af maksimalgrænseværdier i bilag II og III til pesticid-
rammeforordning nr. 396/2005 for 16 aktivstoffer i en række afgrøder og i produkter af
animalsk oprindelse. Forslaget indebærer ændringer af maksimalgrænseværdier på
baggrund af nye anvendelser i EU eller importtolerancer for stofferne acetamiprid,
chromafenozid, cyazofamid, dicamba, difenoconazol, fenamidon, fenpyrazamin,
fluazinam, formetanat, imazapic, penconazol, pymetrozin, pyraclostrobin, tau-fluvalinat
og tebuconazol på visse afgrøder. Herunder foreslås maksimalgrænseværdien sat op for
stoffet fenpyrazamin i bl.a. ferskner og abrikoser på baggrund af en ansøgning om ny
anvendelse i EU. For stoffet nikotin forlænges de midlertidige grænseværdier.
Revurderingerne betyder, at der er maksimalgrænseværdier, der sættes op og nye
maksimalgrænseværdier der etableres. Der er gennemført risikovurderinger for de
anførte stoffer, og de ændrede maksimalgrænseværdier
bortset fra
maksimalgrænseværdien for fenpyrazamin i ferskner - vurderes at være
sundhedsmæssigt acceptable. DTU Fødevareinstituttet har foretaget en vurdering af
eventuelle kombinationseffekter. Forslaget forventes at komme til afstemning i den
Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 12.
13. juni 2014.
En vedtagelse af forslaget - bortset fra maksimalgrænseværdien for fenpyrazamin i
ferskner - vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark. Regeringen kan
derfor kun støtte forslaget under forudsætning af, at grænseværdien for fenpyrazamin i
ferskner ikke sættes op. Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden
for de retningslinjer, regeringen har forelagt Folketingets fødevareordførere for
behandling af komité-sager om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for
pesticidrester.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378652_0002.png
2
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II og III til forordning nr.
396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på
vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv
91/414/EØF (herefter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a i pesticidrammeforordnin-
gen. Forslaget behandles i forskriftkomitéprocedure med kontrol i den Stående Komité
for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH). Hvis der er kvalificeret flertal for forsla-
get, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig
med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen ved-
tager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har
udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i den Stående Komité for
Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH), forelægger Kommissionen sagen for Rådet
og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal in-
den for 2 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-
Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.
Forslaget forventes at komme til afstemning i den Stående Komité for Fødevarekæden og
Dyresundhed (SCoFCAH) den 12.
13. juni 2014.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er
derfor regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet.
Formål og indhold
Generelt om ændringer af maksimalgrænseværdier for pesticidrester
Maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer er fastsat i pesticidrammeforord-
ningens bilag II for de aktivstoffer, der allerede er fuldt evaluerede i forbindelse med op-
tagelse eller ikke-optagelse på EU’s positivliste til anvendelse af pesticider (Europa Par-
lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009). Maksimalgrænseværdier er fastsat i
bilag III for de aktivstoffer og afgrøder, der endnu ikke er færdigevaluerede med hensyn
til alle anvendelser og resulterende restindhold; der er dog foretaget en sundhedsmæssig
vurdering af alle maksimalgrænseværdier i bilag III.
For nogle pesticider vurderes det ikke nødvendigt at fastsætte maksimalgrænseværdier,
fordi et eventuelt restindhold efter anvendelse af pesticiderne ikke vurderes at have en
sundhedsmæssig risiko. Disse stoffer opføres på en liste i pesticidrammeforordningens
bilag IV. Pesticider, hvor alle maksimalgrænseværdier fastsættes på detektionsgrænsen,
opføres på bilag V.
Når der er indgivet en ansøgning om en konkret anvendelse af et pesticid i EU, gennem-
føres der i EU en konkret risikovurdering, og der fastlægges på den baggrund specifikke
maksimalgrænseværdier for pesticidrester i bestemte afgrøder. Så længe der ikke er
fastlagt en maksimalgrænseværdi på baggrund af konkrete anvendelser af et pesticid,
gælder den automatisk fastsatte analytiske detektionsgrænse på 0,01 mg/kg for afgrøde-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378652_0003.png
3
pesticid-kombinationen. Dette er udtryk for en 0-tolerance, idet det pågældende pesticid
ikke må kunne måles i afgrøden.
En maksimalgrænseværdi kan, efter den fornødne konkrete risikovurdering i EU, indføres
eller ændres på baggrund af:
udvidet anvendelse til andre afgrøder af et allerede godkendt pesticid.
anden anvendelse af et pesticid, for eksempel i en medlemsstat hvor der for en
effektiv bekæmpelse påkræves en øget behandling, der medfører en øget rest i
afgrøden.
ansøgninger om importtolerancer fra tredjelande for produkter, der indføres til EU,
og hvor der ikke allerede er fastsat en dækkende EU-grænseværdi.
implementering af Codex Alimentarius (FAO/WHO) grænseværdier i EU.
nye oplysninger om for eksempel toksikologi.
planlagt revurdering af pesticidet.
andre særlige forhold (for eksempel at stoffet forekommer som miljøforurening).
tilbagekaldelse af eksisterende godkendelser.
Ansøgninger om fastsættelse af en ny maksimalgrænseværdi på baggrund af anvendelse
i EU eller import af fødevarer, der indeholder rester af stoffet, bliver i første omgang eva-
lueret af en medlemsstat i EU. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) fore-
tager herefter en videnskabelig sundhedsmæssig vurdering af alle forslag til ændringer af
maksimalgrænseværdier.
Kommissionens forslag
Kommissionen foreslår på baggrund af videnskabelige risikovurderinger fra Den Europæi-
ske Fødevareautoritet (EFSA), at bilag II og III ændres med hensyn til maksimalgrænse-
værdier (MRL) for stofferne acetamiprid, chromafenozid, cyazofamid, difenoconazol,
fenamidon, fenpyrazamin, fluazinam, formetanat, imazapic, penconazol, pymetrozin, py-
raclostrobin, tau-fluvalinat og tebuconazol. For disse stoffer foreslås maksimalgrænse-
værdierne ændret som konsekvens af ansøgninger om nye anvendelser af pesticiderne
på en række afgrøder i EU, samt ansøgninger om importtolerancer.
For stoffet nikotin i vilde svampe foreslås den midlertidige maksimalgrænseværdi forlæn-
get fra den 30. november 2014 til 19. oktober 2016, for at tillade tilstrækkelig tid til at
evaluere nye data.
Nedenfor er angivet hvilke maksimalgrænseværdier, der foreslås sat op fra den analyti-
ske detektionsgrænse (ny maksimalgrænseværdi) og hvilke maksimalgrænseværdier,
der foreslås sat op fra en værdi højere end den analytiske detektionsgrænse (maksimal-
grænseværdien sættes op).
Grænseværdier, der ændres som følge af nye anvendelser i EU eller importtolerancer:
For acetamiprid sættes maksimalgrænseværdien op for trænødder (også
afskallede), abrikoser og ferskner.
For cromafenozid sættes maksimalgrænseværdien op for æbler. For øvrige
kernefrugter i gruppen sættes ny maksimalgrænseværdi.
For cyazofamid sættes maksimalgrænseværdien op for spisedruer og druer til
vinfremstilling.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378652_0004.png
4
For difenoconazol sættes maksimalgrænseværdien op for peberfrugt.
For fenamidon sættes ny maksimalgrænseværdi for alle afgrøder i gruppen af
andre rod- og knoldgrøntsager undtagen sukkerroer, samt for hvidløg, perleløg,
skalotteløg, forårsløg, peberfrugter, auberginer, broccoli, kinakål, spinat og
bladbeder.
Endvidere sættes ny maksimalgrænseværdi for alle afgrøder i gruppen af urter,
samt for kardoner, bladselleri, fennikel og rabarber.
For fenamidon sættes maksimalgrænseværdien op for tomater, for alle afgrøder i
gruppen af hoved- og pluksalat og andre salatplanter, herunder brassicacea (dog
undtagen afgrøden andet), samt for portulak.
For fenpyrazamin sættes ny maksimalgrænseværdi for abrikos, kirsebær og
blommer.
For fenpyrazamin sættes maksimalgrænseværdi op for ferskner.
For fluazinam sættes ny maksimalgrænseværdi for ginsing rod.
For formetanat sættes ny maksimalgrænseværdi for jordbær.
For imazapic sættes ny maksimalgrænseværdi for sojabønner.
For penconazol sættes ny maksimalgrænseværdi for brombær og hindbær.
For pymetrozin sættes ny maksimalgrænseværdi for azarol-hvidtjørn.
For pyraclostrobin sættes ny maksimalgrænseværdi for cikorie-rødder.
For tau-fluvalinat sættes ny maksimalgrænseværdi for aubergine, broccoli,
rosenkål og kålrabi.
For tau-fluvalinat sættes maksimalgrænseværdien op for spisedruer og druer til
vinfremstilling, for alle afgrøder i gruppen af hoved- og pluksalat og andre
salatplanter, herunder brassicacea, samt for artiskok.
For tebuconazol sættes ny maksimalgrænseværdi for valmuefrø.
Udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt forslaget som et led i forskriftskomitéproceduren med
kontrol.
Gældende dansk ret
Forslaget vedrører ændring af bilag til pesticidrammeforordningen. Ændringen vil være
direkte gældende i Danmark. I henhold til pesticidrammeforordningens artikel 34 fast-
sætter medlemsstaterne sanktioner for overtrædelse af forordningen.
Konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller administrative konsekvenser.
Forslaget vurderes heller ikke at have samfundsøkonomiske eller erhvervsmæssige kon-
sekvenser.
Forslaget er udarbejdet på basis af videnskabelige vurderinger fra Den Europæiske Føde-
vareautoritet (EFSA), som har vurderet, at de foreslåede ændringer vedrørende maksi-
malgrænseværdier er sundhedsmæssigt acceptable for forbrugerne.
For stoffet fenpyrazamin foreslås maksimalgrænseværdien for abrikoser sat op fra detek-
tionsgrænsen til 5 mg/kg. Samtidig foreslås maksimalgrænseværdien for ferskner også
sat op til 5 mg/kg (fra en eksisterende værdi på 4 mg/kg), fordi ferskner og abrikoser
vurderes sammen. Både Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA) og DTU Fødevarein-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1378652_0005.png
5
stituttet vurderer, at en maksimalgrænseværdi på 4 mg/kg er tilstrækkelig for ferskner.
Danmark har derfor skrevet til EU-Kommissionen og givet udtryk for, at der ikke bør ske
ændringer af maksimalgrænseværdien for fenpyrazamin i ferskner. Danmark afventer
EU-Kommissionens reaktion.
DTU Fødevareinstituttet er anmodet om en vurdering af forslaget og vurderer, at der ikke
vil være sundhedsmæssige problemer som følge af de foreslåede ændringer vedrørende
maksimalgrænseværdier, under forudsætning af at maksimalgrænseværdien for fenpyra-
zamin i ferskner forbliver uændret.
DTU Fødevareinstituttet bemærker, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EF-
SA) ikke har foretaget en vurdering af eventuelle kombinationseffekter, idet der endnu
ikke foreligger en harmoniseret metode til dette. Der arbejdes i Den Europæiske Fødeva-
reautoritet (EFSA), med dansk deltagelse, målrettet på at udvikle en sådan metode.
Det fremgår af pesticidrammeforordningens artikel 14, stk. 2, at eventuelle kombinati-
onseffekter skal indarbejdes i vurderingen af pesticidrester i fødevarer, når der findes en
egnet metode.
I fravær af en harmoniseret metode til vurdering af mulige kombinationseffekter har DTU
Fødevareinstituttet - på grundlag af den nuværende viden om kombinationseffekter og
indtag af pesticidrester hos den danske befolkning - foretaget en overslagsmæssig vur-
dering af risikoen for indtaget af pesticider, hvor der tages højde for kombinationseffek-
ter. På baggrund heraf vurderes de foreslåede maksimalgrænseværdier ikke at give an-
ledning til sundhedsmæssige betænkeligheder.
En vedtagelse af forslaget vurderes på den baggrund - bortset fra maksimalgrænsevær-
dien for fenpyrazamin i ferskner - at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærknin-
ger:
Biodynamisk Forbrugersammenslutning har indsendt høringssvar med det hovedbudskab,
at alle fødevarer skal være biodynamiske eller økologiske for at undgå gift i fødevarer.
Landbrug & Fødevarer bemærker, at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EF-
SA) har foretaget en risikovurdering af de pågældende grænseværdier. Landbrug og Fø-
devarer henholder sig til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) vurderin-
ger og har ikke yderligere bemærkninger til forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Alle pesticider, der anvendes i EU, skal gennem en grundig sundhedsmæssig vurdering,
som fører til fastsættelse af en maksimalgrænseværdi for restindholdet i fødevarerne (bi-
lag II og III), eller som fører til den beslutning, at det ikke er nødvendigt at fastsætte
maksimalgrænseværdier (optagelse på bilag IV). Stoffer, hvor alle maksimalgrænsevær-
dierne sættes ned til detektionsgrænsen, overføres til bilag V. Pesticidrammeforordnin-
gen, og de deraf afledte forordninger, er derfor vigtige elementer i beskyttelsen af de
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
danske forbrugeres sikkerhed. Regeringen kan alene støtte forslag, der vurderes at være
sundhedsmæssigt acceptable.
Det er højt prioriteret fra dansk side, at pesticidrammeforordningen kan virke med hen-
blik på fuld harmonisering af reglerne vedrørende fastsættelse af maksimalgrænseværdi-
er for pesticidrester i fødevarer i EU. For at dette kan lade sig gøre, skal rammeforord-
ningens bilag løbende ændres, herunder bilag II, III, IV og V.
For alle stofferne - bortset fra maksimalgrænseværdien for fenpyrazamin i ferskner - er
det vurderingen, at de foreslåede ændringer vil medføre en tilstand på fødevareområdet,
der er sundhedsmæssigt acceptabel.
Regeringen kan støtte forslaget, idet man dog lægger afgørende vægt på, at den eksiste-
rende maksimalgrænseværdi for fenpyrazamin i ferskner forbliver uændret og dermed i
overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning.
Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer, re-
geringen har forelagt Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager om
fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. Baseret på afstemningerne fra tidligere lignende forslag vurderes der at
være kvalificeret flertal for forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.