Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 475
Offentligt
1375429_0001.png
Miljøstyrelsen
Jord & Affald
23. maj 2014
J.nr. 001-11025
NOTAT
til
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til ændring af bilag III i affaldsdirektivet (2008/98/EF) og æn-
dring af Kommissionens beslutning af 3. maj 2000 (2000/532/EF)
1. Resume
Det overordnede formål med Kommissionens forslag er at sikre, at klassificeringsreglerne for
farligt affald stemmer overens med kemikalielovgivningen (CLP forordningen (EF nr.
1272/2008)). Dette kræver en ændring af både affaldsdirektivets bilag III og Kommissionens
beslutning af 3. maj 2000.
Affaldsdirektivets bilag III indeholder en oversigt over egenskaber, der gør affald farligt.
Forslaget opretholder i store træk de 15 fareegenskaber, der eksisterer i dag, men de omdø-
bes og tilpasses CLP lovgivningen. Til hovedparten af fareegenskaberne tilknyttes grænse-
værdier i lighed med gældende lovgivning. Grænseværdierne ændrer sig for tre fareegenska-
ber. Kommissionen har vurderet, at det samlede forslag ikke vil have stor betydning for hver-
ken affaldstyper eller mængder af affald klassificeret som farligt.
Kommissionens beslutning af 3. maj 2000 om en EU liste over affald og farligt affald præci-
seres på en række punkter for at bringe den i overensstemmelse med terminologi og klassifi-
cering i EU´s kemikalielovgivning. Det præciseres ligeledes, hvordan affald klassificeres, og
der indføres få ændringer til affaldslisten.
Ændringerne vurderes samlet set at være en tilpasning af affaldslovgivningen til kemikalie-
lovgivningen uden økonomiske konsekvenser. De erhvervsadministrative konsekvenser vurde-
res at være positive, da klassificering af produkter og affald vil være baseret på samme sy-
stem, hvilket vil lette administrationen. Forslaget vurderes ikke at ændre beskyttelsesniveau-
et.
Der skal stemmes om forslaget på et møde i den tekniske tilpasningskomite den 5. juni 2014,
hvor regeringen agter at stemme for forslaget
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375429_0002.png
2
2. Baggrund
Kommissionen sendte 28. februar 2014 ovennævnte forslag til medlemsstaterne om revide-
ring af klassificeringsreglerne for affald som farligt eller ikke-farligt samt opdatering af af-
faldslisten.
Forslaget har hjemmel i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2008/98/EF af 19.
november 2008 om affald. Forslaget skal vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i
artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF om Kommissionens gennemførelsesbeføjelser, som ændret
ved Rådets afgørelse af 17. juli 2006.
Der skal stemmes om forslaget på et TAC møde, der forventes afholdt 5. juni 2014.
3. Formål og indhold
Klassificering af affald som farligt eller ikke-farligt er baseret på den europæiske kemikalie-
lovgivning. Den europæiske kemikalielovgivning blev i 2009 ændret med vedtagelsen af CLP
forordningen (EF nr. 1272/2008), som trådte i kraft i 2010 for kemiske stoffer og fra 1. juni
2015 også vil gælde for blandinger. Da affald i denne henseende betragtes som en blanding,
udløber de nuværende klassificeringsregler for affald 1. juni 2015. Det overordnede formål
med Kommissionens forslag er derfor at sikre, at klassificeringsreglerne for farligt affald
stemmer overens med kemikalielovgivningen. Dette kræver en ændring af både affaldsdirek-
tivets bilag III og Kommissionens beslutning af 3. maj 2000.
Det bemærkes, at der med forslaget ikke sker en fuld implementering af CLP, idet Kommissi-
onen har vurderet, at der skal tages hensyn til, at affaldshåndtering ikke på alle områder kan
sidestilles med produkthåndtering. På nogle områder er der derfor sket en lettere tilpasning til
affaldsreglerne. Endvidere fastsættes der ikke grænseværdier for økotoksicitet. Endeligt frem-
hæves det i forslaget at for at opnå en harmoniseret klassificering af affald i Europa, skal af-
faldslisten (inkluderet i Kommissionens beslutning af 3. maj 2000) opretholdes. Affaldslisten
er en harmoniseret europæisk liste over affald. Listen indeholder mere end 850 koder (normalt
omtalt EAK-koder) over farligt affald, ikke-farligt affald, og affald, der kan være både farligt
og ikke-farligt. Affaldslisten er baseret på ovennævnte klassificeringsregler, og i praksis an-
vendes denne liste som udgangspunkt for klassificering af affald.
Affaldsdirektivets bilag III indeholder en oversigt over egenskaber, der gør affald farligt. For-
slaget opretholder i store træk de 15 fareegenskaber, der eksisterer i dag, men medfører, at
egenskaberne omdøbes fra H1-H15 til HP1-HP15 for at undgå forveksling med CLP-
forordningens H-koder. Ligeledes ændres navnene for en række af egenskaberne for dels at
tilpasse CLP lovgivning, dels at gøre beskrivelserne klarere.
Forslaget medfører ligeledes, at bilag III udbygges fra kun at indeholde en oversigt over fare-
egenskaberne til også at indeholde en oversigt over fareklasser, farekategorier og faresæt-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
ningskoder for at tilpasse CLP lovgivning. Faresætningskoderne erstatter de risikosætninger
(R-sætninger), der før var indeholdt i Kommissionens beslutning af 3. maj 2000. Desuden
gives mindre anvisninger, f.eks. i forhold til krav til testning.
Forslaget indeholder endvidere grænseværdier i lighed med dem, der tidligere var indeholdt i
Kommissionens beslutning af 3. maj 2000. Grænseværdierne ændrer sig for tre fareegenska-
ber: for én fareegenskab (HP5) vil grænseværdien blive lavere, for én fareegenskab (HP13)
vil grænseværdien blive højere, og for én fareegenskab (HP6) vil nogen grænser blive højere,
mens andre vil blive lavere. Kommissionen har vurderet, at det samlede forslag ikke vil have
stor betydning for hverken affaldstyper eller mængder af affald klassificeret som farligt.
For tre fareegenskaber (HP4, HP6 og HP8) indføres desuden afskæringsværdier, hvilket bety-
der, at stoffer i affaldet under disse koncentrationer ikke tages med i den samlede vurdering af
affaldets fareegenskab. Disse afskæringsværdier stammer fra CLP-forordningen og er indført
af praktiske grunde og af hensyn til proportionaliteten.
”H1 eksplosiv” ændrer navn til ”HP1 eksplosiv”. Definitionen
revideres, så den er tæt-
tere på ordlyden i CLP og ifølge Kommissionen mere operativ. Kommissionen vurde-
rer, at dette ikke vil betyde noget for mængden af affald, der klassificeres som farligt.
”H2 brandnærende” ændrer navn til ”HP2 brandnærende”. Definitionen
revideres, så
den er tættere på ordlyden i CLP.
”H3 antændelig” ændrer navn til ”HP3 antændelig”. Definitionen ændres, da den nu-
værende hverken matcher CLP, FNs testmetoder eller Basel Konventionens definitio-
ner. Den ændrede definition bør ifølge Kommissionen ikke betyde noget for mængden
af affald, der klassificeres som farligt.
”H4 lokalirriterende” ændrer navn til ”HP4
irriterende -
hudirritation og øjenskade”.
Definitionen ændres. Den væsentligste ændring er, at øjenskade er flyttet fra den nu-
værende H8 til den nye HP4. En af grænseværdierne skærpes i forhold til de nuværen-
de regler, men da en tilsvarende grænseværdi i det nye forslag for HP8 øges, forventer
Kommissionen ikke, at det vil have nogen betydning for klassificeringen. Der indføres
en afskæringsværdi på 1% for stoffer, der klassificeres med faresætningskoderne:
H314, H315, H318 og H319.
”H5 sundhedsskadelig” ændrer navn til ”HP5
specifik målorgantoksicitet (STOT) eller
aspirationsfare”. Definitionen ændres for at tilpasse CLP lovgivningen. Grænseværdi-
en skærpes i forhold til de nuværende regler, og der indføres nye fareklasser. Nogle fa-
reegenskaber flyttes til HP6.
”H6 giftig” ændrer navn til ”HP6
akut toksicitet”. Grænseværdierne er mere differen-
tierede, idet der i forhold til det nuværende system i højere grad skelnes mellem de
forskellige eksponeringsruter. For nogle fareklasser er grænseværdierne højere end i
dag, mens de for andre er lavere. Dette sker for at afspejle ny videnskabelig viden. Der
indføres en afskæringsværdi på 0,1% for stoffer, der klassificeres med faresætnings-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
koderne: H300, H310, H330, H301, H311, H331. Der indføres en afskæringsværdi på
1% for stoffer, der klassificeres med faresætningskoderne: H302, H312 og H332. En-
delig skal der alene summeres inden for den enkelte farekategori (afvigelse fra CLP og
de gældende klassificeringsregler).
”H7 kræftfremkaldende” ændrer navn til ”HP7 kræftfremkaldende”. Definitionen
re-
videres. Ellers ingen ændringer i forhold til de nuværende regler.
”H8 ætsende” ændrer navn til ”HP8
ætsende. Definitionen revideres. Der indføres en
afskæringsværdi på 1% for stoffer, der klassificeres med faresætningskoden: H314. Se
i øvrigt H4.
”H9 smitsom” ændrer navn til ”HP9 smitsom”. Denne fareegenskab
er ikke tilknyttet
CLP, men stammer oprindeligt fra Basel Konventionen. Der er i de nuværende regler
ikke fastsat nogen grænseværdi, og det gøres der heller ikke i forslaget. Det præcise-
res, at anvendelsen af HP9 skal defineres i referencedokumenter eller lovgivning i de
enkelte medlemslande.
”H10 reproduktionstoksisk” ændrer navn til ”HP10 reproduktionstoksisk”.
Grænse-
værdien er skærpet lidt i forhold til de nuværende regler, men Kommissionen vurderer
ikke, at det vil have nogen nævneværdig betydning for affaldsklassificering.
”H11 mutagen” ændrer navn til ”HP11 mutagen”. Definitionen revideres. Ellers ingen
ændringer i forhold til de nuværende regler.
”H12
affald, der ved berøring med vand, luft eller syre frigør giftige eller meget gifti-
ge luftarter” ændrer navn til
”HP12 frigørelse af akut giftige gasser”. Denne fareegen-
skab er ikke tilknyttet CLP, men stammer oprindeligt fra Basel Konventionen. Der er
ikke i de nuværende regler fastsat en grænseværdi for denne fareegenskab. Der fast-
sættes heller ikke i forslaget en grænseværdi, men præciseres, at hvis affaldet indehol-
der stoffer klassificeret med koderne EUH029, EUH31 eller EUH32 skal affaldet klas-
sificeres som farligt. Der mangler dog på nuværende tidspunkt en CEN-standard for,
hvordan dette afgøres.
”H13 allergifremkaldende” ændrer navn til ”HP13 allergifremkaldende”. Definitionen
revideres. Der har ikke tidligere på EU-niveau været fastsat en grænseværdi, men nu
fastsættes en grænseværdi på 10%.
”H14 økotoksisk” ændrer navn til ”HP14
økotoksisk”. På EU-niveau er der i dag ikke
fastsat en grænseværdi for denne fareegenskab, så det er op det enkelte medlemsland
at bestemme, hvordan økotoksicitet anvendes i affaldsklassificering. Det nye forslag
inkluderer heller ikke et forslag til en grænseværdi, da det ikke har været muligt at op-
nå enighed om, hvordan økotoksicitet håndteres i relation til affald. Kommissionen an-
fører, at der generelt mangler data om affalds økotoksicitet samt harmoniserede test-
metoder. Der mangler ligeledes viden om, hvor stor betydning indførelse af en græn-
seværdi for økotoksicitet vil have for mængden af affald klassificeret som farligt.
Kommissionen har derfor besluttet at udsætte fastsættelse af en grænseværdi for denne
fareegenskab. Kommissionen vil i 2014 igangsætte en undersøgelse, der skal afdække
konsekvenserne af fastsættelsen af en grænseværdi, og som skal muliggøre en ændring
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375429_0005.png
5
af HP14 inden 1. juni 2015.
”H15
affald, der efter bortskaffelse kan resultere i et andet stof, f.eks. et udvasknings-
produkt, med en af de ovenfor
anførte egenskaber”
ændrer navn til
”HP15
affald, der
kan udvise en af de farlige egenskaber anført ovenfor, som ikke udvises direkte af det
oprindelige
affald”. Denne fareegenskab er ikke tilknyttet CLP, men stammer oprin-
deligt fra Basel Konventionen. Der er ikke i de nuværende regler fastsat en grænse-
værdi for denne fareegenskab. Der fastsættes heller ikke i forslaget en grænseværdi,
men præciseres, at hvis affaldet indeholder stoffer klassificeret med koderne H205,
EUH001, EUH019 eller EUH044 skal affaldet som udgangspunkt klassificeres som
farligt. Der mangler dog på nuværende tidspunkt en CEN-standard for, hvordan dette
afgøres.
Kommissionens beslutning af 3. maj 2000 indeholder foruden den europæiske affaldsliste en
oversigt over relevante risikosætninger (R-sætninger) og grænseværdier. Denne oversigt slet-
tes i forslaget fra Kommissionen, da disse er inkluderet i det nye bilag III til affaldsdirektivet.
Med overgangen til CLP er R-sætninger i øvrigt erstattet af faresætninger, med hver deres H-
kode.
I forslaget præciseres følgende, som ikke er nævnt i eller omfattet af den nuværende beslut-
ning:
1. Bestemmelse af fareegenskaber:
Der indføres afskæringsværdier for HP4, HP6 og HP8. Det betyder, at de stoffer, hvis
koncentration i affaldet er lavere end afskæringsværdien, ikke skal tages i betragtning,
når affaldet klassificeres. Disse afskæringsværdier stemmer overens med afskærings-
værdierne i CLP-forordningen.
I tilfælde, hvor det bestemmes om affald er farligt gennem en fysisk test af affaldet og
en beregning basereret på kendskab til affaldets indholdsstoffer, er det testens resultat,
der er det gældende.
2. Klassificering af affald som farligt:
Alt affald markeret med en asterisk (*) i affaldslisten (i dansk lovgivning markeret
med fed) skal betragtes som farligt affald i medfør af affaldsdirektivet, undtagen når
direktivets artikel 20 gælder.
For de affaldstyper, som kan tildeles både en farlig og ikke-farlig affaldskode (refere-
res til som spejlindgange), gælder følgende: når der i en kodes ordlyd refereres til af-
fald indeholdende ”farlige stoffer”,
benyttes denne kode kun, når indholdsstofferne
optræder i affaldet i sådan en koncentration, at affaldet udviser fareegenskaberne HP1-
HP8, eller HP10-HP15. HP9 bestemmes på baggrund af national regulering.
En fareegenskab kan bestemmes vha. principperne i affaldsdirektivets bilag III eller
ved udførsel af en test udført i overensstemmelse med Forordning nr. 440/2008 eller
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
andre internationalt anerkendte testmetoder.
Affald, der indeholder PCDD/PCDF, DDT, chlordan, hexachlorcyclohexan (inkl.
lindan), dieldrin, endrin, heptachlor, hexaclorbenzen, chlordecon, aldrin, pentachlor-
benzen, mirex, toxaphen, hexabrombiphenyl og/eller PCB i koncentrationer, der over-
skrider koncentrationsgrænserne angivet i bilag IV til
Forordning nr. 850/2004 (”POP-
forordningen”), skal klassificeres som farligt.
Koncentrationsgrænserne defineret i bilag III til affaldsdirektivet gælder ikke rene me-
tallegeringer i massiv form, såfremt de ikke er forurenet med farlige stoffer. De lege-
ringer, der betragtes som farlige, er specifikt nævnt i affaldslisten og markeret med en
asterisk (*).
Når det er relevant, kan følgende noter fra CLP forordningen tages i betragtning: B, D,
F, J, L, M, P, Q, R, U samt note 1, 2, 3 og 5.
Når fareegenskaberne er undersøgt gennem ovennævnte metode, kan en korrekt farlig
eller ikke-farlig affaldskode tildeles affaldet.
Alle andre indgange (koder) i affaldslisten betragtes som ikke-farlige.
I selve affaldslisten ændres/tilføjes følgende koder:
1. 01 03 09 Rødt slam fra aluminiumoxidproduktion, bortset fra affald henhørende under
01 03 10
2. 01 03 10* Rødt slam fra aluminiumoxidproduktion indeholdende farlige stoffer, bort-
set fra affald henhørende under 01 03 07 (NY KODE)
3. 06 08 02* Affald indeholdende farlige klorsilaner
4. 16 03 07* Metallisk kviksølv (NY KODE)
5. 19 03 04* Affald, som er markeret som farligt affald, og som er delvis stabiliseret,
bortset fra affald henhørende under 19 03 08
6. 19 03 08* Delvis stabiliseret kviksølv (NY KODE)
Nr. 1 ændres og nr. 2 tilføjes for at muliggøre, at rødt slam kan klassificeres som far-
ligt affald. Ændringen er kun relevant for lande med minedrift, dvs. ikke relevant for
Danmark.
Ændringen i nr. 3 indebærer rettelse af stavefejl/anvendelse af forkert ord.
Nr. 4, 5 og 6 tilføjes for at reflektere forpligtelserne under den internationale kviksølv-
konvention.
Endeligt ændres ”dangerous
substances”
til ”hazardous substances”, men det har ikke
nogen betydning i den danske oversættelse.
Kodeændringerne er i høj grad udtryk for præciseringer, som kan forbedre indberetningerne.
De eksisterende koder, som ændringen kan have en betydning for, bliver kun brugt i meget
begrænset omfang i forhold til den totale mængde farligt affald, der årligt produceres i Dan-
mark (ca. 550.000-600.000 tons).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375429_0007.png
7
Det bemærkes, at forslaget til affaldslisten ikke afspejler de ændringer, der eventuelt må opstå
som følge af de ændrede klassificeringsregler. Så hvis relevant vil afledte ændringer i affalds-
listen ske senere.
4. Europa Parlamentets udtalelser
Europa Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Da formålet med forslaget er at udmønte EU’s reguleringsbeføjelser i kommende gældende
fællesskabsregulering, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet.
6. Gældende dansk ret
Affaldsdirektivets bilag III og dele af Kommissionens beslutning af 3. maj 2000 (grænsevær-
dier og affaldslisten) er implementeret i dansk lovgivning gennem affaldsbekendtgørelsen
(BEK nr. 1309 af 18. dec. 2012). Affaldslisten indgår desuden i Affaldsdatasystemet, idet
koderne i denne liste anvendes til indberetninger i Affaldsdatasystemet. Den danske statistik
for affald er således baseret på disse koder.
7. Konsekvenser
Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser:
Jf. ovenstående pkt. 6 skal affaldsbekendtgørelsen ændres (primært bilag 2 og bilag 4), og
Affaldsdatasystemet opdateres i forhold til de ændrede EAK koder.
Forslagets erhvervsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser:
Formålet med forslaget er hovedsageligt at bringe reglerne for klassificering af farligt affald i
overensstemmelse med klassificeringsreglerne i EU´s kemikalielovgivning. Der knytter sig
ingen omkostninger til selve det at ændre klassificeringen. Eventuelle erhvervsøkonomiske
konsekvenser vil i givet fald alene fremkomme, såfremt en ændret klassificering indebærer, at
affaldet skal håndteres anderledes, end det skal efter de gældende regler.
Det er i den forbindelse værd at bemærke, at det som udgangspunkt ikke er affaldets klassifi-
cering, der er afgørende for, hvordan affaldet skal behandles men i højere grad affaldets egen-
skaber, der er bestemmende. Endvidere sker affaldsklassificering i praksis som oftest med
udgangspunkt i affaldslisten, og da der med forslaget kun indføres få ændringer i affaldslisten,
vil mængden af affald, der med forslaget overgår til at blive klassificeret som farligt (og der-
med til en eventuelt dyrere behandlingsform), ikke ændre sig signifikant.
Forslaget om, at klassificere POP-holdigt affald som farligt, hvis affaldet indeholder POP-
stoffer i koncentrationer, der overskrider de grænser, der er fastsat i POP-forordningens bilag
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375429_0008.png
8
IV, vurderes ikke at have væsentligt betydning for dansk affald. Hovedparten af de POP-
stoffer, der er omfattet af forslaget, er pesticider, der ikke produceres eller anvendes i Dan-
mark. PCB (som især kan forekomme i transformatorer, kondensatorer og bygge- og anlægs-
affald) vurderes at være det stof, der er mest relevant for danske forhold. I praksis betragtes
affald indeholdende PCB i koncentrationer over bilag IV grænseværdierne allerede i dag som
farligt affald.
De koder, der ændres eller tilføjes i affaldslisten, anvendes kun i meget begrænset omfang i
Danmark.
Det vurderes på den baggrund at forslaget hverken har nævneværdige erhvervsøkonomiske
eller statsfinansielle konsekvenser.
Erhvervsadministrative konsekvenser
Forslaget forventes på sigt at medføre positive erhvervsadministrative konsekvenser. Det
skyldes, at hvis reglerne ikke ændres, vil man opretholde to klassificeringssystemer
et for
produkter baseret på principperne i CLP og et for affald baseret på de gamle klassificerings-
regler. Med forslaget indføres et fælles klassificeringssystem baseret på CLP principperne,
hvilket bedømmes som en erhvervsadministrativ lettelse.
Beskyttelsesniveau:
Forslaget indebærer at grænseværdierne ændrer sig for tre fareegenskaber:
For én fareegenskab (HP5 - STOT) vil grænseværdien blive skærpet, for én fareegenskab
(HP13 - allergifremkaldende) indføres en grænseværdi, hvor der i dag ikke er fastsat en græn-
seværdi, og for én fareegenskab (HP6
akut toksicitet) vil nogen grænseværdier blive lempet,
mens andre vil blive skærpet ud fra ny viden på området.
Herudover indebærer forslaget, at POP-holdigt affald fremover skal klassificeres som farligt
affald (og derfor skal håndteres efter de særlige regler for behandling af farligt affald) hvis
affaldet indeholder POP-stoffer i koncentrationer, der overskrider de grænser, der er fastsat i
POP-forordningens bilag IV.
Desuden indebærer forslaget, at der for tre fareegenskaber (HP4, HP6 og HP8) indføres af-
skæringsværdier, hvilket betyder, at stoffer i affaldet under disse koncentrationer ikke tages
med i den samlede vurdering af affaldets fareegenskab.
Endelig skal der for en enkelt fareegenskab alene summeres inden for den enkelte farekategori
(afvigelse fra CLP og de gældende klassificeringsregler). Det kan potentielt have en mindre
negativ effekt på beskyttelsesniveauet, men det bemærkes, at det som følge af de præciserede
klassificeringsprincipper kun vil have betydning for de affaldstyper, der har spejlindgange.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375429_0009.png
9
Ud fra en samlet betragtning vurderes forslaget således at have en neutral effekt for beskyttel-
sesniveauet.
8. Høring
Forslaget har været i høring i miljø-specialudvalget. Der er indkommet svar fra følgende or-
ganisationer: Dansk Industri (DI), Dansk Erhverv, Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfred-
ningsforening (DN) og Advokatrådet samt fra Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grøn-
land ved Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug (VFMG),.
VFMG og Advokatrådet havde ingen bemærkninger.
DI finder det positivt, at kemikalie- og affaldsreglerne ensrettes, idet omfang det er fornuftigt.
DI bemærker, at det er vigtigt at være opmærksom på de særlige forhold, der gør sig gælden-
de for affald, og bemærker endvidere, at det vil være uhensigtsmæssigt, hvis større mængder
affald fremadrettet skal klassificeres som farligt udelukkende på baggrund af en ændret klassi-
ficering.
Dansk Erhverv mener, at det ville have været mere hensigtsmæssigt med en total implemente-
ring af CLP i affaldsreglerne for at undgå den ekstra administration, der bliver konsekvensen
af, at der ikke sker en total tilpasning mellem de to systemer.
Det Økologiske Råd og DN (fælles høringssvar) er enige i hensigten med ændringsforslaget,
dvs. at skabe overensstemmelse mellem CLP og affaldsklassificering. Parterne udtrykker dog
bekymring for, at indførelse af afskæringsværdier og ændrede summeringsregler for akut tok-
siske stoffer vil medføre en svækkelse af miljøbeskyttelsen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget har været under udarbejdelse siden 2009, og det har været genstand for megen dis-
kussion i den ekspertgruppe, der har bistået Kommissionen med udarbejdelsen. Diskussionen
har især været knyttet til i hvor høj grad affaldsklassificering skal bygge på principperne for
klassificering af kemikalier, hvordan en grænseværdi for HP14 (økotoksicitet) kan fastsættes,
hvor omfattende revideringen af affaldslisten bør være samt Kommissionens modvilje mod at
lave en impact assessment af ændringsforslaget, især indførelsen af en grænseværdi for HP14.
Enkelte lande har været fortalere for, at der indføres en række undtagelser fra CLP, hvorimod
Danmark (og en række andre lande) går ind for, at sammenhængen mellem affaldsklassifice-
ring og kemikalieklassificering er så stor som mulig for at sikre et nemmere administrations-
grundlag for virksomheder og myndigheder, så udgangspunktet er, at et produkt, der er klassi-
ficeret som farligt, også klassificeres som farligt, når det bliver til affald. Forslaget ses som et
kompromis, men dog med stor sammenhæng med CLP.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375429_0010.png
10
En række lande har ligeledes ønsket en omfattende revidering af affaldslisten, hvilket Kom-
missionen også i begyndelsen af processen var for. Arbejdet med at tilpasse klassificerings-
reglerne har imidlertid været mere tidskrævende, end Kommissionen har forventet, og kun de
allermest nødvendige ændringer indgår derfor i forslaget.
Det mest kontroversielle emne har været fastsættelsen af en grænseværdi for HP14 (økotoksi-
citet). Dels har der været stor uenighed om, hvordan man bestemmer affalds økotoksicitet
(f.eks. om det skal være obligatorisk at udføre tests og i så fald hvilke tests), og hvor grænsen
skal ligge. En grænseværdi for økotoksicitet kan også have den betydning, at en stor mængde
affald, der i dag klassificeres som ikke-farligt, skal klassificeres som farligt, hvilket kan have
stor betydning administrativt som økonomisk. Der mangler dog konkret viden om konsekven-
serne, hvilket har haft den konsekvens, at forslaget ikke inkluderer en grænseværdi for HP14.
Det fremgår af forslaget, at Kommissionen i 2014 vil igangsætte en undersøgelse, der skal
afdække konsekvenserne af fastsættelsen af en grænseværdi.
Da forslagets potentielt mest kontroversielle element er fjernet, vurderes forslagets i sin nuvæ-
rende form at være acceptabel for de fleste medlemslande.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringens holdning til forslaget er positiv, idet det er vigtigt at sikre, at affaldslovgivningen
hænger sammen med kemikalielovgivningen for at undgå unødig administration.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt FEU.