Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
NaturErhvervstyrelsen/Departementet
Sagsnr.: 14-7400-000014
Den 23. maj 2014
FVM 279
ORIENTERENDE NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om tiltag vedrørende forslag til fiskeriforanstaltninger i en række natura 2000
områder i medfør af habitatdirektivet og den fælles fiskeripolitik
Den nye fælles fiskeripolitik lægger op til et øget regionalt samarbejde mellem medlems-
staterne for at realisere målsætningerne i den fælles fiskeripolitik. De overordnede ram-
mer for udmøntningen af det regionale samarbejde blandt andet i forhold til overholdelse
af forpligtelserne i EU’s miljølovgivning (Natura 2000) indgår i den nye grundforordning
(forordning 1380/2013). De forslag til fiskeriforanstaltninger, som eksempelvis Danmark
tager initiativ til med henblik på overholdelse af forpligtelserne i EU’s miljølovgivning,
skal således koordineres regionalt (for eksempel i de regionale fiskerifora ’BALTFISH’ om-
kring Østersøen eller ’Scheveningen’ omkring Nordsøen
1
) og fremsendes i form af fælles
henstillinger til Kommissionen.
De fælles henstillinger danner grundlag for EU’s efterfølgende vedtagelse af de fiskerifor-
anstaltninger, der skal sikre overholdelsen af EU’s miljølovgivning, gennem en delegeret
retsakt. Når der er tale om fiskeriforanstaltninger, hvor Danmark selv er initiativtager i
relation til overholdelse af EU’s miljølovgivning vil Folketinget blive orienteret, inden den
regionale proces påbegyndes. Dette er i overensstemmelse med det orienterende notat
om regionalt samarbejde inden for den fælles fiskeripolitik, som er oversendt til Folketin-
gets Europaudvalg den 2. april 2014. Derfor orienteres Folketingets Europaudvalg i det
følgende om forslag i ti Natura 2000 områder i Kattegat, Bælthavet og Østersøen (se kort
over områderne nedenfor).
Forslag til fiskeriforanstaltninger i Natura 2000 områder
Det er Fødevareministeriets ansvar i relation til fiskeri at sikre den nødvendige beskyttel-
se af de naturtyper og arter, som de udlagte Natura 2000 områder er udpeget for at be-
skytte i henhold til habitatdirektivet. Indsatsen i 1. planperiode, som løber frem til 2016,
er i henhold til naturplanerne målrettet beskyttelse af revstrukturer mod ødelæggelse
som følge af fysiske forstyrrelser, som eksempelvis fiskeri med bestemte redskaber.
Fødevareministeriet har udarbejdet to sæt af forslag til fiskeriforanstaltninger for beskyt-
telse af rev, som omfatter henholdsvis tre Natura 2000 områder i Kattegat og syv områ-
der i Bælthavet og vestlige Østersø, hvor Sverige og Tyskland har historiske fiskeriret-
tigheder. Dette tiltag supplerer den beskyttelse, som i form af national bekendtgørelse
trådte i kraft pr. 1. september 2013, hvor rev i en række kystnære Natura 2000 områder
blev beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber.
I henhold til grundforordningen (Forordning 1380/2013) er der lagt op til, at regionalt samarbejde primært
vil være relateret til den nærmere udmøntning af EU-bevarelsesforanstaltninger på et geografisk område, her-
under af flerårige planer, udarbejdelse af discardplaner og udarbejdelse af fiskeriforvaltningsforanstaltninger
med henblik på overholdelse af forpligtelserne i Unionens miljølovgivning (Natura 2000 direktiverne og Hav-
strategidirektivet).
1
1