Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 447
Offentligt
1367908_0001.png
9. maj 2014
Input til møde i Europaudvalget den 15. maj 2014
Punkt 6. Rådsmøde nr. 3315 (udenrigsanliggender - udvikling) den 19. maj 2014
Vedrørende punkt 6. Rapport om EU's bistandsforpligtelser
Den seneste bistandsopgørelse fra OECD viser, at vi desværre stadig er langt fra det fælles mål om at give
0,7 % af BNI i udviklingsbistand. På trods af en lille stigning fra 2012 til 2013, ligger de 28 EU-lande blot på
samlet 0,41 % af BNI.
0,7 %-målet har stået centralt i EU’s udviklingspolitiske indsats i snart ti år, og er løbende blevet fremhævet
i blandt andet den Europæiske Konsensus om Udvikling, EU’s strategi for udviklingssamarbejde ’En
dagsorden for forandring’ samt løbende rådskonklusioner.
Mens der er grund til at rose de fem lande, herunder Danmark, der lever op til 0,7 %-målsætningen, er det
fortsat yderst bekymrende, at vi i dag, få år fra skæringsdatoen for indfrielsen af FN’s udviklingsmål, er så
langt fra det kollektive mål. Det er derfor helt afgørende, at Danmark presser på for at holde EU-landene
fast på løfterne om øget udviklingsbistand. Erfaringerne fra den økonomiske recession i 1990’erne, hvor
udviklingsbistanden faldt med næsten 25 procent, viser at det tager mellem fem og ti år før
udviklingsbistanden igen når samme niveau.
Concord Danmark og NGO FORUM opfordrer derfor Danmark til at insistere på at få en genbekræftelse af
0,7 %-forpligtelsen som en del af rådskonklusioner og tilskynde til fastlæggelse af bindende nationale
tidsplaner og mål for at sikre, at EU som helhed vil opfylde 0,7 %-målet.
I denne sammenhæng anerkender vi, at Danmark i 2013 øgede sin udviklingsbistand, og vi opfordrer
kraftigt til fortsat at øge bistanden for at nå Regeringens egen ambition om at give 1 % af BNI. Dette vil ikke
kun finansiere vigtige fattigdomsreducerende aktiviteter i udviklingslande, men Danmark vil hermed også
lede ved eksempel og sende et klart og vigtigt signal til andre EU-lande og bistandsdonorer om vigtigheden
af fortsat at prioritere bistanden i de nationale budgetter.