Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 422
Offentligt
1362649_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 25. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Torsdag den 10. april 2014
Kl. 8.00
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S),
Jeppe Kofod (S), Christian Juhl (EL), Erling Bonnesen
(V), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF) og
Mette Bock (LA).
Økonomi og indenrigsminister Margrethe Vestager og fra
Finansudvalget formand Christian Friis Bach (RV), Jesper
Petersen (S) og Frank Aaen (EL).
Desuden deltog:
L
Punkt 1. Samråd med økonomi- og indenrigsministeren vedrørende det danske
nationale reformprogram og konvergensprogram 2014
EUU alm. del (13) – samrådsspørgsmål F
EU-note (13) – E 21 (oplæg til samrådet (intern))
Punktet blev behandlet for lukkede døre.
822
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 422: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/4-14
25. Europaudvalgsmøde 10/4-14
Punkt 2. Makrofinansiel assistance fra EU til Ukraine
Vedtagelse
KOM (2014) 0182
KOM (2014) 0182 – bilag 1 (samlenotat)
Økonomi- og indenrigsministeren:
EU-kommissionen har den 19. marts fremsat for-
slag om, at EU giver makrofinansiel assistance til Ukraine på 1 mia. euro i form af lån.
Der er lagt op til, at Rådet træffer endelig beslutning i næste uge den 14. april. Jeg vil
gerne orientere udvalget om beslutningen, inden den træffes.
Kommissionen ser et presserende behov for økonomisk assistance til Ukraine. Dette skal
ses i lyset af, at den aktuelle krise har skadelige konsekvenser for økonomisk og finansiel
stabilitet i Ukraine. Der er lagt op til, at Rådet i sin beslutning fastholder Kommissionens
forslag. Men det bliver præciseret, at de 1 mia. euro som udgangspunkt skal udbetales i
to rater og kun i en ekstraordinær situation kan udbetales i en enkelt rate.
Det nye forslag om makrofinansiel assistance til Ukraine på 1 mia. euro er det centrale
element på kort sigt i en samlet EU-hjælpepakke til Ukraine sammen med den makrofi-
nansielle assistance på 610 mio. euro. Den er fordelt på en beslutning i 2002 og en be-
slutning i 2010, men har hidtil ikke kunnet blive udbetalt som følge af manglende IMF-
program, der er en forudsætning for udbetalingen. Samlet forudser man derfor godt 1,6
mia. euro i makrofinansiel assistance til Ukraine. Der er fuld opbakning til forslaget om
makrofinansiel assistance fra EU-landene. Stats- og regeringscheferne støttede en øko-
nomisk hjælpepakke til Ukraine på deres møde den 6. marts.
Kommissionen lægger op til, at de økonomiske og politiske betingelser for EU’s assi-
stance til Ukraine særlig skal fokusere på fremskridt med strukturelle reformer og bedre
styring af de offentlige finanser. Forslaget vil også have et klart fokus på imødegåelse af
korruption og svindel i Ukraine. Det er en forudsætning for makrofinansiel assistance til
Ukraine, at Ukraine har et IMF-program og løbende opfylder betingelserne under dette
program. IMF har i den forbindelse sidst i marts meddelt, at man er nået til enighed med
de ukrainske myndigheder om et program. Programmet afventer nu endelig udmøntning
og godkendelse i IMF’s bestyrelse.
Der er risici ved økonomisk støtte til Ukraine. Det gælder risici med hensyn til efterlevelse
af aftalte betingelser. Derudover kommer risici med hensyn til svindel og korruption med
udbetalte midler. Man vil fra IMF’s og EU’s side naturligvis søge at minimere sådanne
risici og holde Ukraine fast på, at lånenes betingelser skal efterleves.
Regeringen ønsker at bistå Ukraine i en vanskelig politisk overgangsperiode og at bidra-
ge til politisk stabilisering, demokratisk udvikling og økonomiske reformer i landet. Rege-
ringen støtter på den baggrund Kommissionens forslag om yderligere 1 mia. euro i ma-
krofinansiel assistance til Ukraine. Regeringen støtter dermed den enighed i Rådet, der er
lagt op til.
832
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 422: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/4-14
25. Europaudvalgsmøde 10/4-14
Regeringen lægger vægt på, at de ukrainske myndigheder lever op til aftalte økonomiske
og politiske betingelser. Det er i den forbindelse afgørende, at den ukrainske regering har
signaleret vilje til hårdt tiltrængte reformer, og at der er vilje til at fokusere på svindel og
korruption. Det tror vi er meget afgørende, men man kan håbe, at både IMF-programmet
og EU’s vilje til at hjælpe vil være et tilpas rygstød til at få reformerne gennemført og til at
få langt mindre korruption og svindel.
Jakob Ellemann-Jensen
fandt forslaget sympatisk og understregede vigtigheden af, at
udbetale pengene i to rater. Problemerne med svindel og korruption i Ukraine skulle ikke
undervurderes.
Mette Bock
spurgte, om der også ville blive stillet krav om mindretalsbeskyttelse. Meget
tyder på, at der er brug for det i Ukraine. Derfor var det afgørende for tiltagets legitimitet.
Christian Juhl
bad ministeren uddybe indholdet af det memorandum of understanding,
der var blevet udarbejdet. Hvad menes der med strukturelle reformer og bedre styring af
de offentlige finanser? Var ministeren bekymret for, at præsidenten – der selv er kommet
til magten på lidt atypisk vis – indsætter oligarker og højreekstremister som ministre og
lokale repræsentanter?
Økonomi- og indenrigsministeren
var glad for, at der grundlæggende var opbakning til
støtten, og for de meget relevante spørgsmål. Der er både politiske og økonomiske risici.
Hun kendte ikke det pågældende memorandum of understanding i detaljer, men troede,
det drejede sig om helt basale ting, såsom at lukke skattehuller. Ministeren tilbød at vide-
reformidle dets indhold, når det blev endelig besluttet. Hvad strukturelle reformer angår,
svarede hun, at det var klassiske IMF-bestræbelser på at få en velfungerende økonomi,
energipriser, subsidiering, velfungerende markeder osv. Der var en forpligtelse til at efter-
leve de demokratiske grundelementer, hvoraf mindretalsbeskyttelse er en central del. Det
ville hun også gerne vende tilbage til. Ministeren delte Christian Juhls bekymring over den
ukrainske præsidents ministerudnævnelser, men påpegede, at der snart skal være valg.
Det er svært at vurdere, hvilken legitimitet de forskellige aktører har. Derfor er det vigtigt,
at der er fokus på demokrati og økonomiske krav. Der skal være en vis sandsynlighed
for, at pengene bliver betalt tilbage. Hun henviste til udenrigsministeren for en mere detal-
jeret orientering om den politiske situation i landet.
Christian Juhl
sagde, at indholdet af memorandum of understanding og definitionen af
styring af de offentlige finanser var vigtige for vurderingen af, om tiltaget ville hjælpe
Ukraine. Den gammeldags IMF-politik, hvor nedskæringer i den offentlige sektor og priva-
tisering af den er religion, er farlig at gennemføre i Ukraine, som har gode muligheder for
at blive et rigt land, især hvis de placerer sig midt mellem Rusland og Europa. Han min-
dede om, at Europarådets menneskerettighedskommissær havde kaldt EU’s krisepolitik
for en trussel mod menneskerettighederne. Normalt ville man jo sige til lande, der vil tæt-
tere på EU, at antallet af højreekstreme regeringsmedlemmer gør, at de ikke er klar. Han
spurgte om, hvor meget af beløbene der var lån, og hvor meget der var gave.
833
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 422: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/4-14
25. Europaudvalgsmøde 10/4-14
Økonomi- og indenrigsministeren
svarede, at det hele var lån, men at de ikke har væ-
ret udbetalt tidligere, fordi IMF-programmet var en betingelse. EU laver ikke sine egne
programmer oveni andres, det giver en underlig dobbeltstyring. I stedet supplerer man et
eksisterende IMF-program med lån. Ministeren ville sende det omtalte memorandum of
understanding, når det var helt færdigt. Ukraines situation er speciel nu, men det var den
også i 2002, og det var derfor, man dengang havde besluttet at yde makrofinansiel assi-
stance, som man så ikke kunne komme af med, fordi landet ikke kunne finde ud af at få
et IMF-program. For 25 år siden var Polen og Ukraine cirka lige velhavende, men i dag er
Polen tre gange rigere. Ukraine har altså nogle udfordringer, og man kan ikke bare låne
dem penge til at gøre, som de plejer; der skal knyttes betingelser til. IMF har ændret sig,
og programmerne er lavet specifikt til de konkrete lande, hvor man arbejder strukturelt for
at få skattesystem, offentlig forvaltning og marked til at fungere. F.eks. kan man ikke for-
vride priserne helt vildt inden for energisektoren. Hvis det skal have en gavnlig effekt, skal
der knyttes betingelser til, så de økonomiske, sociale og demokratiske forhold bliver bed-
re. Mange deler bekymringerne for, hvem der egentlig leder Ukraine i dag, og for de høj-
renationale kræfter.
Christian Juhl
nævnte, at de oligarker, der er blevet indsat som ministre, næppe selv vil
lave en skattepolitik, der tvinger dem til at tilbagebetale de af landets værdier, de har stjå-
let. Man burde stille krav om demokrati og om at få fjernet oligarkerne fra magtsystemet.
Formanden
mindede om, at ministeren havde understreget det risikobetonede ved initia-
tivet og henvist til udenrigsministeren.
Økonomi- og indenrigsministeren
mente, at det netop derfor var fornuftigt med et ude-
frakommende krav om et ordentligt skattesystem. Der kunne være nogle mennesker, der
havde tjent mange penge på hæderlig vis, som accepterer at blive beskattet – det ser
man jo f.eks. i Danmark. Ministeren mente, at IMF-programmerne og det omtalte memo-
randum of understanding ville fremme sådan en udvikling.
834