PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 404
Offentligt

Konvergens-

program

Danmark

2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020 ............................................................

1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020 .......................................................

1.2 Mål og strategi frem mod 2020 ..........................................................................

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 ..........................................................

2.1 Indledning ..........................................................................................................

2.2 Udsigter for dansk økonomi i 2014 og 2015......................................................

2.3 Forudsætninger om international økonomi og finansielle forhold .....................

2.4 Vækst og beskæftigelse frem mod 2020 ...........................................................

2.5 Makroøkonomiske balancer ..............................................................................

Bilag 1. Nøgletal for dansk økonomi 2013-2020 .......................................................

Offentlig saldo og gæld frem til 2020 .........................................................................

3.1 Den offentlige saldo ...........................................................................................

3.2 Strukturel saldo og finanspolitisk konsolidering.................................................

3.3 De offentlige udgifter og indtægter ....................................................................

3.4 Saldoen for de offentlige delsektorer .................................................................

3.5 Den offentlige gæld............................................................................................

Bilag 1. Diskretionære engangsforhold i 2013 og 2014 ............................................

Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2013 ................

4.1 Følsomhedsanalyser .........................................................................................

4.2 Sammenligning med Konvergensprogram 2013 ...............................................

Langsigtet fremskrivning og holdbarhed....................................................................

5.1 Udviklingen efter 2020 .......................................................................................

5.2 Finanspolitisk holdbarhed ..................................................................................

Offentlige finanser og institutionelle rammer .............................................................

6.1 Institutionelle rammer ........................................................................................

6.2 Bedre udgiftsstyring ...........................................................................................

6.3 Effektivisering og offentlig fornyelse ..................................................................

Bilagstabeller.....................................................................................................................

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Nyt kapitel

Udfordringer, mål og

strategi frem mod 2020

Dansk økonomi ser ud til at være i bedring efter flere år med svag vækst. Bed-

ringen skal blandt andet ses i lyset af vendingen i euroområdet, der aftager

omkring en tredjedel af dansk eksport. Der er samtidig udsigt til, at den private

sektors investeringer og forbrug vil vokse igen efter den langstrakte tilpasning

oven på den globale finanskrise og de uholdbare boligprisstigninger frem til

2007.

Mulighederne for fremgang understøttes af, at der i de seneste år er gennem-

ført en række reformer, som fremadrettet vil bidrage til øget arbejdsstyrke og

produktivitet, herunder skattereformen fra 2012 og initiativerne i Vækstplan DK.

Også aftalerne om reformer af førtidspension, fleksjob, SU og kontanthjælp

skal bidrage til vækst ved at øge arbejdsmarkedstilknytningen og den struktu-

relle beskæftigelse. Reformprogrammet lægger tillige op til en fortsat moderni-

sering af den offentlige sektor.

De gennemførte reformer bidrager samlet set til, at finanspolitikken er holdbar.

Finanspolitikken tilrettelægges efter, at de offentlige finanser holdes inden for

de grænser, der følger af budgetloven og EU-bestemmelser, og at der i 2020 er

strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter. I overensstem-

melse med EU-henstillingen er det faktiske offentlige underskud bragt under 3

pct. af BNP i 2013, og de offentlige finanser er strukturelt blevet forbedret med

1�½ pct. af BNP i perioden 2011-13. Med den forudsatte finanspolitik flugter ud-

viklingen i den strukturelle saldo med Danmarks mellemfristede mål (MTO) for

den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP.

1.1

Den økonomiske udvikling frem mod 2020

Væksten er på vej tilbage i dansk økonomi. Der er flere tegn på en bedring i konjunktursitua-

tionen. I løbet af 2013 indtraf et stemningsskifte blandt både forbrugere og virksomheder, og

beskæftigelsen og produktionen i store dele af dansk erhvervsliv steg gennem året. Den sva-

ge udvikling i BNP i de seneste år dækker over pæn fremgang i den beskæftigelsesintensive

del af den private produktion. Ser man på udviklingen i den private sektor ekskl. råstofudvin-

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020

ding – som trækkes ned af en fortsat udtømning af de tilgængelige ressourcer i Nordsøen –

har væksten været 1,3 pct. i 2013, hvilket er noget højere end de 0,4 pct. for hele økonomien,

jf. figur 1.1.

Det er også en væsentlig forklaring på fremgangen i den private beskæftigelse

gennem 2013.

Grundlaget for fremgang i de kommende år er generelt blevet styrket, og væksten i BNP

skønnes at blive omkring 1�½ pct. i år og knap 2 pct. næste år. Den mellemfristede fremskriv-

ning frem til 2020 indebærer, at væksten kan stige til godt 2 pct. i gennemsnit om året i perio-

den 2016-20.

Figur 1.1

BNP i Danmark

Indeks (2009K2=100)

112

110

108

106

104

102

100

BNP

Indeks (2009K2=100)

112

110

108

106

104

102

100

Figur 1.2

Faktisk og strukturel saldo

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

-5

Privat BVT ekskl. råstof

Faktisk saldo

Strukturel saldo

Anm.: I figur 1.1 er der vist to kvartalers glidende gennemsnit. De vandrette stiplede linjer i figur 1.2 viser

budgetlovens grænse på �½ pct. af BNP for det strukturelle underskud og Stabilitets- og Vækstpag-

tens grænse for det faktiske underskud på 3 pct. af BNP.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Mulighederne for en periode med fornyet vækst understøttes af de seneste års reformer,

herunder skattereformen fra 2012 og initiativerne i Vækstplan DK. Fælles for de mange initia-

tiver er, at de sigter mod at skabe vækst og beskæftigelse, samtidig med at troværdigheden

om den økonomiske politik fastholdes. Sunde offentlige finanser og tillid til den førte politik er

afgørende for, at Danmark kan fastholde lave renter, som bidrager til at understøtte fremgan-

gen i dansk økonomi. Den økonomiske politik planlægges inden for rammerne af budgetlo-

ven og overholder EU’s fælles regler, herunder Stabilitets- og Vækstpagtens underskuds-

grænse for den faktiske saldo på 3 pct. af BNP,

jf. figur 1.2.

Forløbet frem til 2020 er baseret på, at den samlede genopretningsperiode – fra den globale

krise satte ind i efteråret 2008, til konjunkturerne igen er normale – kan være ganske lang.

Forløbet indebærer en gradvis genopretning af økonomien, således at outputgabet lukkes

omkring 2019,

jf. figur 1.3.

Den lange periode med normalisering af konjunkturerne skal ses i

sammenhæng med det dybe tilbageslag i produktion og beskæftigelse samt de store formue-

tab i husholdninger, virksomheder og den finansielle sektor i forbindelse med krisen. Erfarin-

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020

gen er, at genopretning efter tilbageslag, der har været forbundet med finansielle kriser, tager

særlig lang tid.

I forløbet frem mod 2020 er der forudsat en gennemsnitlig årlig realvækst i det offentlige for-

brug på 0,6 pct. i perioden 2015-20,

jf. figur 1.4.

Den afdæmpede vækst skal ses i lyset af det

aktuelt høje niveau for de offentlige forbrugsudgifter og bidrager til, at det faktiske underskud

forbliver under 3 pct. af BNP i hele perioden, og at det strukturelle underskud ikke overstiger

�½ pct. af BNP. I 2020 er der strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter.

Figur 1.3

Outputgab

Pct.

-1

-2

-3

-4

Pct.

-1

Figur 1.4

Realvækst i offentligt forbrug

Pct.

2,0

Pct.

2,0

1,5

1,0

0,5

-2

-3

-4

0,5

0,0

02- 08-

07 12

0,0

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

1.2

Mål og strategi frem mod 2020

Den økonomiske politik er tilrettelagt med udgangspunkt i langsigtet finanspolitisk holdbarhed

og med fokus på at forbedre rammevilkår for den private sektor, som understøtter øget pro-

duktivitet og privat beskæftigelse.

Et helt overordnet mål for finanspolitikken er, at denne er forenelig med en langsigtet holdbar

udvikling i de offentlige finanser, herunder en stabil udvikling i den offentlige gæld. De kon-

krete mål for finanspolitikken er fastlagt inden for rammerne af budgetloven og 2020-planen,

jf. figur 1.5.

Gennem en årrække har den vigtigste langsigtede udfordring for dansk økonomisk politik væ-

ret at sikre, at de offentlige finanser var holdbare og klar til at håndtere den demografiske ud-

vikling med stigende levetid og aftagende Nordsøproduktion.

De skridt, der er taget for at håndtere virkningerne på de offentlige finanser af den stigende

levetid – primært med velfærdsreformen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011, der

begge er vedtaget med brede flertal i Folketinget – er sammen med de senere års efterlevel-

se af EU-henstillingen tilstrækkelige til, at finanspolitikken vurderes at være holdbar.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020

Figur 1.5

Centrale finanspolitiske mål og instrumenter

Holdbare offentlige finanser operationaliseret ved mindst strukturel

balance i 2020

Årlig strukturel saldo

≥

-�½ pct. af BNP

Udgiftslofter som understøttes af sanktioner og overvågning af Det

Økonomiske Råd

Derudover er der i de senere år gennemført reformer af blandt andet skat, førtidspension,

fleksjob, kontanthjælp og SU, som styrker arbejdsudbuddet og øger vækstpotentialet. Bidra-

get til styrkelse af de offentlige finanser fra reformerne er i forbindelse med de konkrete afta-

ler prioriteret til blandt andet offentlige investeringer, uddannelse og lavere skat på arbejde

og erhvervsliv, som øger beskæftigelsen.

De gennemførte reformer bidrager samlet set til, at finanspolitikken i Danmark er holdbar. Re-

formerne bidrager samtidig til at øge den langsigtede beskæftigelse og vækst.

Vækstpotentialet i Danmark er fortsat udfordret af en – som udgangspunkt – lav produktivi-

tetsvækst. Siden 1995 er produktiviteten i Danmark vokset væsentligt mindre end historisk og

langsommere end i mange sammenlignelige lande. Produktivitetsvæksten har især været lav

i de hjemmemarkedsorienterede erhverv, der ikke er særlig udsatte for international konkur-

rence. Den lave produktivitetsvækst i de hjemmemarkedsorienterede erhverv medvirker til

høje priser i Danmark, lavere realløn og lavere velstand, end vi ellers kunne have haft.

Regeringens reformindsats retter sig mod at forbedre rammevilkårene for det private er-

hvervsliv og den private jobskabelse, herunder gennem et øget uddannelsesniveau. Reform-

indsatsen indeholder overordnet tre reformspor,

jf. figur 1.6.

Det er en central målsætning, at

væksten frem mod 2020 via politiske initiativer skal forøges med i alt 40 mia. kr. svarende til

2 pct. af BNP.

Vækstmålsætningen skal opfyldes gennem tiltag i de to første reformspor. I

reformspor 1

gennemføres tiltag, som forbedrer erhvervslivets rammevilkår og derved styrker konkurren-

ceevnen og løfter produktiviteten. Sigtepunktet er at hæve produktiviteten gennem konkrete

tiltag svarende til en samlet fremgang i den økonomiske vækst på 20 mia. kr. frem mod 2020.

reformspor 2

videreføres og udbygges initiativer til at øge uddannelsesniveauet, mens der

samtidig skal gennemføres fortsatte reformer som øger den strukturelle beskæftigelse. Det er

sigtepunktet, at reformspor 2 skal bidrage til den samlede fremgang i den økonomiske vækst

med yderligere 20 mia. kr. frem mod 2020.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020

Figur 1.6

Den danske regerings tre reformspor

Regeringen er med de allerede gennemførte reformer godt i gang med at indfri vækstmål-

sætningen og vil fortsætte med reformarbejdet i de kommende år. Blandt andet vil der som

opfølgning på Produktivitetskommissionens arbejde blive udarbejdet regeringsudspil i foråret

2014, der skal fremme produktivitet og velstand.

Der følges løbende op på de opnåede mål. I

reformspor 1

er der med aftalerne om Vækst-

plan DK realiseret bidrag for ca. 6 mia. kr. ud af det samlede mål på 20 mia. kr. Dermed re-

sterer et bidrag på 14 mia. kr.

reformspor 2

er der på nuværende tidspunkt gennemført reformer, der bidrager til BNP med

i alt ca. 16�½ mia. kr. Heri indgår reformerne af SU og kontanthjælp i forbindelse med Vækst-

plan DK samt reformerne af skat, førtidspension og fleksjobordningen fra 2012. For at nå

ambitionen udestår dermed et yderligere bidrag til BNP på 3�½ mia. kr. fra reformer, der øger

beskæftigelsen yderligere med ca. 6.000 fuldtidspersoner frem mod 2020. Det bidrager til, at

den samlede beskæftigelse kan stige med på omkring 165.000 personer, herunder en stig-

ning i den private beskæftigelse på ca. 150.000 fuldtidspersoner, frem mod 2020. Hertil

kommer reformer, som øger uddannelsesniveauet og dermed har gunstige virkninger på vel-

standen på længere sigt. Endelig er der med

reformspor 3

lagt op til fortsat holdbare offentli-

ge finanser og en styrket moderniseringsdagsorden for den offentlige sektor, som skal frigøre

12 mia. kr. i den offentlige sektor til nye initiativer.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

2. Det samfundsøkonomiske

forløb frem til 2020

Nyt kapitel

Dansk økonomi er i bedring efter flere år med svag vækst. En række centrale

forudsætninger for fremgang er til stede, herunder at genopretningen i euroom-

rådet synes godt på vej. I de kommende år ventes en normalisering af konjunk-

turerne. Væksten i BNP skønnes at blive omkring 1�½ pct. i 2014 og knap 2 pct.

i 2015. Den mellemfristede 2020-fremskrivning indebærer, at væksten kan sti-

ge til godt 2 pct. i gennemsnit om året i 2016-20. Samtidig skønnes beskæfti-

gelsen med den vedtagne politik at kunne stige med omkring 160.000 personer

frem mod 2020, uden at dansk økonomi kommer ind i en uholdbar overophed-

ning.

2.1

Indledning

Det økonomiske forløb frem til og med 2015 tager udgangspunkt i prognosen i

Økonomisk

Redegørelse,

december 2013. Tilkomne oplysninger siden december giver ikke anledning til

en ændret vurdering af vækstudsigterne for 2014 og 2015. Vækstskøn er derfor fastholdt,

men der er indarbejdet beregningstekniske justeringer af december-grundlaget afledt af nye

nationalregnskabstal for 2013. På den baggrund er der også foretaget en beregningsteknisk

opdatering af de offentlige finanser i 2014 og 2015 med afsæt i et nyt historisk udgangspunkt

og virkningerne af Danmarks Statistiks budgetstatistik for 2014. Hertil kommer yderligere tek-

niske justeringer af skønnene for de offentlige finanser i både 2014 og 2015.

For 2016-20 er der tale om et beregningsteknisk forløb, hvor der er forudsat en gradvis nor-

malisering af konjunktursituationen frem mod 2019. Normaliseringen er stærkt knyttet til gen-

opretningen af den internationale økonomi, særligt euroområdet, og understøttes af den for-

udsatte økonomiske politik inklusive virkningerne af aftalerne om Vækstplan DK og de eks-

traordinært lave renter i udgangspunktet for fremskrivningen.

2.2

Udsigter for dansk økonomi i 2014 og 2015

Efter tre år med stilstand er der tegn på en bedring i dansk økonomi. Der er i løbet af 2013

sket et stemningsskifte blandt både forbrugere og virksomheder, og beskæftigelsen og pro-

duktionen i store dele af dansk erhvervsliv har været stigende gennem året,

jf. figur 2.1.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Grundlaget for fremgang er generelt blevet styrket, og BNP ventes at vokse med omkring 1�½

pct. i 2014 og knap 2 pct. næste år.

Bedringen i dansk økonomi skal både ses i lyset af vendingen i euroområdet, hvor tilliden er

godt på vej tilbage, og den generelt bredere funderede genopretning af den samlede globale

økonomi. Dansk økonomi er i høj grad påvirket af udviklingen i udlandet. Det gælder især eu-

roområdet, som aftager omkring en tredjedel af dansk eksport. Eksporten vurderes igen at

kunne blive en væsentlig drivkraft for væksten fra 2014,

jf. figur 2.2.

Afdæmpede lønstignin-

ger i de seneste år understøtter de danske virksomheders konkurrenceevne, om end der

fortsat er et efterslæb efter en lang årrække med højere lønstigninger i Danmark end i udlan-

det.

Fremgangen i eksporten hjælpes også på vej af Vækstplan DK – herunder fremrykningen af

en række skatte- og afgiftslettelser i medfør af aftalen om finansloven for 2014 – som styrker

danske virksomheders konkurrencedygtighed. Virksomhedernes forventninger er stigende,

og et stort opsparingsoverskud muliggør nye investeringer, i takt med at produktionskapacite-

ten bliver udnyttet. En bedring for virksomhederne ses også ved, at antallet af konkurser har

været faldende siden starten af 2012.

Figur

2.1

BNP i Danmark

Indeks (2009K2=100)

112

110

108

106

104

102

100

BNP

Indeks (2009K2=100)

112

110

108

106

104

102

100

Figur

2.2

Vækstbidrag til dansk BNP

Pct.

2,0

Pct.

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

Eksport

-0,5

Privat BVT ekskl. råstof

Indenlandsk efterspørgsel

Anm.: I figur 2.1 er der vist to kvartalers glidende gennemsnit. I figur 2.2 er der korrigeret for importind-

holdet i henholdsvis eksporten og den indenlandske efterspørgsel.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Det private forbrug har siden 2010 udviklet sig meget svagt. Det skal blandt andet ses i

sammenhæng med indkomstudviklingen, men også et vist behov for konsolidering efter bo-

ligprisboblen og usikkerhed om den økonomiske udvikling, som har fået husholdningerne til

at holde igen med forbruget og dermed bidraget til en svag udvikling i den indenlandske ef-

terspørgsel. Forbruget er siden 2007 blevet bedre afstemt med indkomsterne. Det giver mu-

lighed for, at det private forbrug kan vokse i takt med indkomsterne i de kommende år. Poten-

tialet for stigende forbrug vurderes at være til stede og kommer til udtryk i forbrugertilliden,

der er steget til et forholdsvist højt niveau,

jf. figur 2.3.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Et vigtigt tegn på, at den langstrakte tilpasning ovenpå de uholdbare boligprisstigninger frem

mod 2007 og deraf følgende muligheder for lånefinansieret forbrug er godt på vej, er, at bo-

ligmarkedet har vist tegn på fremgang det seneste år, om end der er store regionale forskelle.

Bedringen på boligmarkedet kommer også til udtryk ved den faldende tendens i antallet af

tvangsauktioner fra et i forvejen lavt niveau og markant lavere end under niveauet i begyn-

delsen af 1990’erne, hvor boligmarkedet også var påvirket af en langstrakt tilpasning efter

overophedningen i midten af 1980’erne.

Fremgangen kan også spores på arbejdsmarkedet, som har vist sig tilpasningsdygtigt. Le-

digheden er ikke steget i nær samme grad som under tidligere kriser. Trods en række år med

svag vækst har der fortsat været forholdsvis mange jobåbninger, hvilket også har været med

til at holde langtidsledigheden nede. Den private beskæftigelse steg i løbet af 2013. Ved ud-

gangen af 2013 var der således 18.000 personer flere i privat beskæftigelse end ved udgan-

gen af 2012,

jf. figur 2.4.

Stigningen skal ses i sammenhæng med fremgang i den beskæfti-

gelsesintensive del af den private produktion, som voksede med 1,3 pct. i 2013 og dermed

hurtigere end den samlede økonomi, som trækkes ned af en fortsat udtømning af de tilgæn-

gelige olie- og gasressourcer i Nordsøen.

Figur 2.3

Forbrugertillid og udvikling i huspriser

Nettotal

-4

-8

-12

-16

Huspriser (h. akse)

Forbrugertillidsindikatoren

Pct. (k/k)

Figur 2.4

Privat beskæftigelse

1.000 personer

2.150

2.100

2.050

2.000

-2

-4

-6

-8

1.000 personer

2.150

2.100

2.050

2.000

1.950

1.900

1.850

1.800

1.950

1.900

1.850

1.800

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Beskæftigelsesfremgangen har bidraget til, at ledigheden er faldet til det laveste niveau i me-

re end fire år. Ledighedsudviklingen er dog også påvirket af reformerne af dagpenge og kon-

tanthjælp. Ledigheden ventes at fortsætte med at falde. Ved udgangen af 2015 skønnes brut-

toledigheden at udgøre 135.000 personer. Det svarer omtrent til niveauet i 2006.

Mulighederne for økonomisk fremgang understøttes af, at der i de seneste år er gennemført

en række reformer, som fremadrettet vil bidrage til øget arbejdsstyrke og produktivitet, her-

under skattereformen fra 2012 og initiativerne i Vækstplan DK,

jf. afsnit 2.4.

Den danske

økonomi ventes fortsat at blive understøttet af meget lave renter i de kommende år. De lave

renter afspejler i første omgang en lempelig pengepolitik i euroområdet, men er også betinget

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

af troværdighed om den økonomiske udvikling og de offentlige finanser i Danmark, som

blandt andet kommer til udtryk ved AAA-ratingen.

Grundlæggende er de offentlige finanser sunde, og finanspolitikken er tilrettelagt efter hold-

barhed på langt sigt. Den faktiske offentlige saldo afhænger i høj grad af konjunkturudviklin-

gen, men også engangsforhold kan have stor betydning. De offentlige finanser er både i

2013 og 2014 påvirket af et betydeligt midlertidigt provenu fra omlægningen af beskatningen

af eksisterende kapitalpensioner.

Vækstudsigterne er fortsat præget af en vis usikkerhed, om end risikobilledet er blevet mere

balanceret. Risici knytter sig primært til udviklingen i euroområdet, hvor fremgangen stadig er

skrøbelig. Opstår der eksempelvis tvivl på de finansielle markeder om den fortsatte fremdrift i

gennemførelsen af reformer, der skal styrke balancen i de økonomiske strukturer og de of-

fentlige finanser i de udsatte lande, kan det sætte den økonomiske udvikling tilbage. Der er

også usikkerhed knyttet til fremgangen i den indenlandske efterspørgsel. Det drejer sig i

særdeleshed om det private forbrug, som trods stigende optimisme fortsat udvikler sig af-

dæmpet.

Der udarbejdes en ny prognose for dansk økonomi i

Økonomisk Redegørelse,

maj 2014.

2.3

Forudsætninger om international økonomi og fi-

nansielle forhold

Forudsætningerne om udviklingen i den internationale økonomi og finansielle forhold ligger

så vidt angår 2014 og 2015 forholdsvis tæt på EU-Kommissionens vinterprognose. I årene

herefter og frem mod 2020 tager udlandsforudsætningerne udgangspunkt i OECD’s mellem-

fristede fremskrivning fra

Economic Outlook,

No. 93, men tilpasset en lidt lavere vækst i

2013-14 svarende til forudsætningerne i

Økonomisk Redegørelse,

december 2013. Konjunk-

turnormaliseringen for de fleste lande ventes at være tilendebragt omkring 2019.

Der er sket en klar bedring i den økonomiske situation i euroområdet. Ved udgangen af 2013

oplevede størstedelen af eurolandene igen vækst, og der ventes gradvist mere vækst i de

kommende år. Samtidig ventes væksten i verdensøkonomien at tiltage. Dette dækker over et

styrket opsving i USA, mens udsigterne i de nye vækstøkonomier er mere blandede. Forløbet

indebærer, at den handelsvægtede BNP-vækst i udlandet stiger fra 1 pct. i 2013 til 2�½ pct. i

2015. Afledt heraf ventes eksportmarkedsvæksten for danske industrivarer at stige fra 2�½

pct. til knap 6 pct. Vækst i denne størrelsesorden er i overensstemmelse med, at verdens-

handelen med industrivarer gennem adskillige årtier er vokset godt og vel dobbelt så hurtigt

som landenes BNP afledt af stigende international arbejdsdeling. Markedsvæksten, som om-

fatter de store vækstøkonomier, vil dermed være betydelig større end den potentielle vækst i

dansk økonomi. Tilsvarende forudsættes øget international arbejdsdeling at medføre en fort-

sat stigning i de danske importkvoter.

Bedringen i den økonomiske situation kommer også til udtryk ved, at usikkerheden på de fi-

nansielle markeder generelt er aftaget. Fx er risikopræmien i de usikrede pengemarkedsren-

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

ter nu tæt på niveauet før finans- og gældskrisen. Bedringen skal ses på baggrund af den

vedvarende indsats for at inddæmme krisen samt den ekstraordinært lempelige pengepolitik.

I USA er aftrapning af de ekstraordinære pengepolitiske faciliteter påbegyndt. Fremadrettet

ventes normaliseringen af pengepolitikken såvel i Europa som i USA at ske i takt med en

styrkelse af opsvinget. Det er forudsat, at denne tilpasning ikke utilsigtet bremser vækstforlø-

bet i den internationale økonomi.

Danmark har i de seneste år haft en ekstraordinær rentefordel i kraft af at være en ”sikker

havn”. Denne fordel er begyndt at aftage, men rentefordelen er fortsat betydelig. Rente-

spændet til Tyskland ventes fortsat at være lille, mens den 10-årige danske statsrente forud-

sættes at stige til 4¾ pct. på sigt. Den vækstkorrigerede realrente udgør på langt sigt ca. 1¾

pct.

Tabel 2.1

Forudsætninger om udlandsvækst

2012

Årlig stigning, pct.

Real BNP, OECD-lande

Realt BNP, samhandelspartnere

2013

2014

2015

2016-19

2020

1,0

112

5,8

1,4

0,8

1,0

108

5,6

1,8

2,0

2,2

108

5,5

2,1

2,4

2,6

113

5,5

2,6

2,9

127

5,5

3,9

2,4

2,6

139

5,5

4,8

Oliepris (Brent), USD pr. td., 2010-priser

Dollarkurs, kr. pr. $

Rente 10-årig dansk statsobligation, pct. p.a.

Dækker over OECD-lande samt vækstøkonomierne Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika,

Tyrkiet, Indonesien og Mexico.

Kilde: Danmarks Statistik, OECD,

Økonomisk Redegørelse,

december 2013, Finansredegørelse 2014 og egne

beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

2.4

Vækst og beskæftigelse frem mod 2020

Forløbet i perioden 2016-20 indebærer en gradvis genopretning af dansk økonomi, hvorved

output- og beskæftigelsesgabet lukkes omkring 2019,

jf. figur 2.5 og 2.6.

I 2020 og fremefter

er det forudsat, at væksten i BNP og beskæftigelse svarer til de strukturelle vækstrater. For-

udsætningerne fremgår af

boks 2.2.

Figur 2.5

Faktisk og strukturelt BVT

Mia. kr.

1.600

Mia. kr.

1.600

Figur 2.6

Faktisk og strukturel beskæftigelse

1.000 personer

2.950

2.900

1.000 personer

2.950

2.900

2.850

2.800

2.750

2.700

2.650

2.600

1.500

2.850

1.400

2.800

2.750

2.700

1.300

1.200

2.650

1.100

2.600

BVT

Strukturel BVT

Beskæftigelse

Strukturel beskæftigelse

Anm.: Forskellen mellem faktisk BVT og det beregnede strukturelle BVT angiver det såkaldte outputgab.

Den strukturelle beskæftigelse er et beregnet skøn for beskæftigelsesniveauet i en normal konjunk-

tursituation.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Boks 2.2

Forudsætninger i den mellemfristede fremskrivning frem mod 2020

Forudsætninger for den økonomiske politik:



Den økonomiske politik følger forsigtighedsprincippet. Det betyder, at kun reformer og aftaler, der er

fundet flertal for i Folketinget, er indarbejdet i fremskrivningen.

Finansloven for 2014, Aftaler om Vækstplan DK, reformer af førtidspension og fleksjob, kontant-

hjælp, sygedagpenge og SU samt skattereformen i 2012 er således indarbejdet i fremskrivningen.

Regeringens uddannelsesmålsætninger forudsættes gradvist opfyldt frem mod 2020, jf. også Dan-

marks nationale reformprogram 2014.

Finanspolitikken holder sig frem mod 2020 inden for rammerne af budgetloven og Stabilitets- og

Vækstpagten, dvs. det faktiske underskud er mindre end grænsen på 3 pct. af BNP, og den struktu-

relle saldo skønnes ikke at overstige Danmarks mellemfristede mål for de offentlige finanser (MTO)

på -�½ pct. af BNP.



Inden for rammerne af budgetloven og regeringens mål om strukturel balance på de offentlige finan-

ser i 2020 samt finanspolitisk holdbarhed er der i det mellemfristede forløb plads til en gennemsnitlig

realvækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. årligt i 2015-2020.

Udvalgte tekniske forudsætninger i fremskrivningen:



Outputgabet og beskæftigelsesgabet lukkes gradvist frem mod 2019.

Timeproduktivitetsvæksten i private byerhverv er 1¼ pct. årligt (strukturelt) og for hele økonomien

også tæt på 1¼ pct. årligt i 2016-20. Den potentielle BVT-vækst frem mod 2020 er godt 1�½ pct. pr.

år, og inklusive normaliseringen af konjunkturerne er BNP-væksten i gennemsnit ca. 2 pct. årligt

frem mod 2020.



Stigende uddannelsesniveau inklusive indfrielse af uddannelsesmålsætningerne bidrager isoleret set

til den strukturelle produktivitetsvækst, men primært i perioden efter 2020.

Den strukturelle bruttoledighed anslås til ca. 3�½ pct. af arbejdsstyrken frem mod 2020.

I perioden 2016-20 ventes en gennemsnitlig vækst i BNP på godt 2 pct.,

jf. tabel 2.2.

Væk-

sten afspejler en gennemsnitlig vækst i produktionspotentialet (målt ved BVT) på knap 1¾

pct. i perioden. Det er en fremgang sammenlignet med udviklingen siden 2007, hvor produk-

tionspotentialet i 2008-2009 nærmest stod stille under indtryk af finanskrisen og efterfølgende

har været holdt tilbage af lave investeringer. Fremgangen i produktionspotentialet afspejler

en vækst i den strukturelle timeproduktivitet, der i lyset af den lave produktivitetsvækst i

90’erne og 00’erne er anslået til godt 1 pct. Herudover bidrager udviklingen i den strukturelle

beskæftigelse med 0,5 pct. årligt, primært som følge af en stigning i den strukturelle arbejds-

styrke. Hertil kommer et konjunkturmæssigt vækstbidrag på 0,4 pct.-point om året, der afspej-

ler lukningen af outputgabet frem mod 2019.

Det er lagt til grund, at den nuværende genopretningsperiode efter tilbageslaget i den globale

økonomi vil tage 9-10 år. Det skal ses i lyset af, at genopretning efter finansielle kriser erfa-

ringsmæssigt kræver særligt lang tid. Den hidtidige tilpasning i økonomien minder på flere

måder om udviklingen efter overophedningen af dansk økonomi i midten af 1980’erne. Efter

en forudgående periode med stigende privatforbrug, kraftig stigning i kreditgivningen og et

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

boomende boligmarked fulgte et langvarigt tilbageslag frem til starten af 1990’erne, hvor

blandt andet udviklingen i privatforbruget var afdæmpet.

Styrken af genopretningen indtil nu har – ligesom genopretningsforløbet i 1980’erne – blandt

andet været dæmpet af udviklingen i det private forbrug, som stort set har ligget fladt siden

2008. Der har været en konsolideringsproces i gang blandt husholdningerne med et mærk-

bart fald i forbrugskvoten,

jf. figur 2.7.

Samtidig har en svag real fremgang i indkomsterne og

usikkerhed om de økonomiske udsigter som følge af gældskrisen i euroområdet i 2011 og

2012 været med til at lægge en dæmper på privatforbruget i Danmark.

Tilpasningen siden 2008 betyder, at privatforbruget kan vokse i takt med stigende indkomster

frem mod 2020. I fremskrivningen til 2020 er det således lagt til grund, at privatforbruget realt

vokser med godt 2 pct. om året i 2015-20 omtrent svarende til fremgangen i den reale dispo-

nible indkomst. Indkomstfremgangen følger blandt andet af stigende beskæftigelse og sti-

gende pensionsudbetalinger.

Figur 2.7

Bruttogæld og forbrug i husholdningerne

Pct. af disp. indkomst

350

325

300

275

250

225

200

175

150

94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20

Husholdningernes gæld

Privat forbrug (h. akse)

Pct. af disp. indkomst

110

108

105

103

100

Figur 2.8

Bruttorenteudgifter i husholdningerne

Pct. af disp. indkomst

94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20

Bruttorenteudgifterne før skat

Gns. rente (h. akse)

Pct.

Kilde: Danmarks Statistik, Finansredegørelse 2014 og egne beregninger.

Husholdningerne nedbringer bruttogældskvoten en smule frem mod 2020, hvor gældskvoten

er godt 25 pct.-point lavere end toppunktet i 2009,

jf. figur 2.7.

Der ventes en normalisering af

renterne fra det nuværende meget lave niveau, efterhånden som konjunkturerne genopret-

tes, hvilket kun delvist modgås af faldet i bruttogælden. Dermed stiger husholdningernes ren-

teudgifter før skat i forløbet frem mod 2020 til samme niveau som i starten af 00’erne,

jf. figur

2.8.

Normaliseringen af husholdningernes forbrugsadfærd indebærer et væsentligt bidrag til gen-

opretningen af konjunkturerne,

jf. figur 2.9.

Samtidig er der i takt med konjunkturnormaliserin-

gen også et betydeligt potentiale for, at virksomhedernes investeringer kan bidrage til ny

fremgang i efterspørgslen. Denne fremgang understøttes blandt andet af, at virksomhederne

har styrket deres finansielle robusthed de senere år. Herudover bliver investeringsomfanget

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

understøttet af den økonomiske politik, herunder gennem en gradvis nedsættelse af sel-

skabsskattesatsen. I forløbet frem til 2020 er det dermed lagt til grund, at virksomhederne

øger deres investeringer fra 10�½ pct. af BNP i 2013 til 14 pct. af BNP i 2020 svarende til det

historiske gennemsnit. Det medvirker til at genoprette det samlede investeringsefterslæb

(herunder også boliginvesteringer), som er skabt i kølvandet på krisen,

jf. figur 2.10.

Samtidig

ventes virksomhederne fortsat at have en positiv finansiel opsparing og yderligere nedbringe

gæld eller opbygge finansielle aktiver frem mod 2020.

Figur 2.9

Det private forbrug (andel af BNP)

Pct. af BNP

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20

Pct. af BNP

Figur 2.10

De faste bruttoinvesteringer (andel af BNP)

Pct. af BNP

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20

Pct. af BNP

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

På baggrund af forudsætningerne om de internationale konjunkturer og udviklingen i de dan-

ske markedsandele mv. er der regnet med en vækst i den samlede eksport af varer og tjene-

ster på gennemsnitligt 5¾ pct. pr. år i 2016-2020. Den øgede vækst i efterspørgslen vurderes

at føre til en lidt højere vækst i importen på knap 6�½ pct. pr. år. Betalingsbalancen bliver

dermed reduceret, men vil over hele perioden udvise solide overskud.

Med den antagne konjunkturnormalisering og de reformer, der allerede er vedtaget, ventes

beskæftigelsen samlet at stige svarende til godt 160.000 personer fra 2013 til 2020. Mens

den demografiske udvikling isoleret set trækker ned i arbejdsstyrken, vurderes allerede gen-

nemførte reformer, herunder tilbagetrækningsreformen i 2011 samt reformerne af skat, før-

tidspension og fleksjob, kontanthjælp og SU, at øge arbejdsudbuddet og den strukturelle be-

skæftigelse, som samlet vurderes at vokse med ca. 90.000 personer. Herudover ventes kon-

junkturnormaliseringen at øge beskæftigelsen svarende til 80.000 personer frem mod 2020.

Beskæftigelsesudviklingen i fremskrivningen bygger på den teoretisk og empirisk velfundere-

de forudsætning, at reformer, som øger arbejdsudbuddet, vil føre til en tilsvarende stigning i

beskæftigelsen. Beregninger viser, at tilpasningen af efterspørgslen til øget arbejdsudbud

kan ske relativt hurtigt, dvs. i løbet af 4-5 år, jf. Finansredegørelse 2014. Forventningen om

en konjunkturbetinget forøgelse af beskæftigelsen frem mod 2020 skal endvidere ses i lyset

af, at der ikke er tegn på, at konjunkturtilbageslaget har sat sig varige spor på arbejdsmarke-

det i form af stigende strukturel ledighed. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

det danske arbejdsmarked er kendetegnet af en fleksibel løndannelse, høj jobomsætning og

et relativt velfungerende ”match” mellem ledige stillinger og jobsøgende.

I forbindelse med genopretningen til en normal konjunktursituation er det skønnet, at brutto-

ledigheden falder til omkring 3�½ pct. af arbejdsstyrken.

Tabel 2.2

Bidrag til vækst i produktionspotentialet og i faktisk BVT (realt)

Gns vækst per år, pct.

1991-07

2008-09

2010-13

2014-2015

2016-20

Produktionspotentiale (BVT)

Heraf bidrag fra

- Timeproduktivitet (strukturel)

- Strukturel ledighed

- Strukturel arbejdsstyrke

- Strukturel arbejdstid

Konjunktur

Faktisk BVT

- Nettoafgifter

Faktisk BNP

1,9

0,2

0,6

1,3

1,7

1,5

0,4

0,0

0,2

2,1

0,1

2,2

0,4

0,0

-0,2

-3,0

-2,8

-0,5

-3,3

0,5

0,1

0,2

-0,2

0,0

0,6

0,0

0,6

0,8

0,1

0,3

0,1

0,4

1,7

0,0

1,7

1,2

0,0

0,5

0,0

0,4

2,1

0,1

2,2

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

2.5

Makroøkonomiske balancer

Den betydelige afdæmpning af den private indenlandske efterspørgsel har medvirket til at

øge den private sektors finansielle opsparing markant i kølvandet på den økonomiske og fi-

nansielle krise, og niveauet ligger nu væsentligt over det historiske gennemsnit. I takt med

blandt andet stigende investeringer og forbrug forudsættes fra 2015 og frem en gradvis nor-

malisering af den private opsparing i pct. af BNP, så denne nærmer sig det historiske niveau,

jf. tabel 2.3.

Reduktionen af den private sektors opsparingsoverskud modsvares til dels af aftagende of-

fentlige underskud frem mod balance i 2020. I hele perioden er det faktiske offentlige under-

skud mindre end grænsen på 3 pct. af BNP ifølge Stabilitets- og Vækstpagten.

I takt med at den private sektors opsparingsoverskud reduceres, forudsættes overskuddet på

betalingsbalancens løbende poster at falde frem mod 2020. Faldet afspejler primært, at over-

skuddet på vare- og tjenestebalancen reduceres fra 5¼ pct. af BNP i 2015 til 3�½ pct. af BNP i

2020.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

De nuværende store overskud på betalingsbalancens løbende poster skal ses i lyset af to

forhold. For det

første

har en relativt svagere udvikling i den indenlandske efterspørgsel i

Danmark i forhold til udlandet medvirket til at øge overskuddet på vare- og tjenestebalancen,

siden krisen satte ind. En forbedring af bytteforholdet på 10 pct. siden 1995 har desuden bi-

draget positivt til varebalancen. For det

andet

blev nettoformueindkomsten forbedret markant

fra 2009 til 2012. Det afspejler både en større formue over for udlandet og sammensætnin-

gen af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet. En stor andel af Danmarks aktiver er

således placeret i direkte investeringer, der traditionelt har givet et højere afkast end obligati-

oner og øvrige lån, som udgør omkring 75 pct. af Danmarks passiver,

jf. Økonomisk Redegø-

relse,

december 2013.

Tabel 2.3

Opsparing, investeringer, betalingsbalance og nettofordringer på udlandet

1990-

2009

Pct. af BNP

Investeringskvote, privat

sektor

Opsparingskvote, privat

sektor

Privat finansiel opsparing

Offentlig saldo

Betalingsbalancen,

løbende poster

Nettofordringer på

udlandet, ultimo

18,2

28,9

2,0

0,1

2,0

-17,5

14,8

32,1

8,6

-2,7

5,8

14,0

15,5

32,2

8,3

-2,0

5,9

28,5

15,0

32,0

9,9

-3,9

6,0

37,5

15,1

32,2

8,2

-0,9

7,3

39,2

15,3

32,9

8,7

-1,4

7,2

45,4

15,7

34,9

10,6

-3,0

7,5

51,4

16,6

34,2

9,1

-2,3

6,8

56,4

17,3

33,4

7,4

-1,7

5,8

59,9

19,1

31,4

3,6

0,1

3,6

65,1

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2020

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 2

Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020

Bilag 1. Nøgletal for dansk økonomi 2013-2020

Tabel 2.a

Nøgletal for dansk økonomi 2010-2020

Beregningsteknisk forløb

Konjunkturår

2012 2013 2014 2015

Outputgab og reale vækstrater (pct.)

Outputgab (pct. af BVT)

BVT

BNP

Efterspørgsel, realvækst, pct.

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

Lagerændringer (pct. af BNP)

Eksport

Import

Arbejdsmarked og produktivitet

Arbejdsstyrkevækst (pct.)

Beskæftigelsesvækst (pct.)

Strukturel bruttoledighed (pct. af arbejdsstyr-

ken)

Registreret (brutto)ledighed (pct. af arbejds-

styrken)

Timeproduktivitet, hele økonomien

Vækst i BVT pr. beskæftiget

0,1

-0,3

4,2

5,7

0,2

0,0

0,2

3,8

5,4

0,7

0,2

0,5

0,6

3,6

5,1

0,9

1,0

0,3

0,6

3,4

4,8

1,1

1,2

1,1

1,2

3,5

4,0

1,5

0,5

0,6

3,6

1,0

1,1

-0,1

0,4

0,8

-0,3

0,4

0,9

0,0

0,8

0,7

0,2

1,2

1,7

1,3

1,5

2,6

0,0

3,7

3,9

1,6

0,6

3,2

0,0

4,7

4,5

2,5

0,7

5,5

0,1

5,6

6,4

2,2

0,6

5,2

0,1

4,3

5,7

-2,7

-0,2

-0,4

-2,9

0,4

-2,4

1,6

-2,0

1,8

1,9

-0,8

2,3

2,4

0,0

1,7

Genopretning Potentiel vækst

2016-2019

2020

Forløbet i 2014-15 tager udgangspunkt i prognosen i

Økonomisk Redegørelse,

december 2013, som be-

regningsteknisk er opdateret med de nye nationalregnskabstal for 2013 og Danmarks Statistiks bud-

getstatistik mv.

Væksten i 2016-19 er inkl. konjunkturgenopretning.

Fra og med 2020 følger BNP-væksten den potentielle vækst.

Gennemsnit for perioden.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Nyt kapitel

Offentlig saldo og gæld

frem til 2020

Det faktiske offentlige underskud er bragt under 3 pct. af BNP i 2013 og forven-

tes ikke at overstige 3 pct. i 2014 og 2015. Samtidig er de offentlige finanser

forbedret strukturelt med 1�½ pct. af BNP i perioden 2011-13. Danmark ventes

dermed at indfri kravene i EU-henstillingen. Den økonomiske politik i 2014-15

er planlagt inden for rammerne af Budgetloven. De offentlige finanser holder

sig indenfor rammerne af budgetloven og de generelle regler i Stabilitets- og

Vækstpagten i årene fra 2016 til 2020, hvor Danmark ligeledes overholder sit

mellemfristede mål (MTO) for de offentlige finanser på -0,5 pct. af BNP. I 2020

ventes der at være strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgif-

ter. Den offentlige ØMU-gæld skønnes at udgøre ca. 38¾ pct. af BNP i 2020

og holder dermed en bred sikkerhedsafstand til kravet i Stabilitets- og Vækst-

pagten.

3.1

Den offentlige saldo

Det offentlige underskud i 2013 er foreløbigt opgjort til 17,2 mia. kr., svarende til 0,9 pct. af

BNP. Opgjort på EDP-form udgjorde det offentlige underskud 0,8 pct. af BNP i 2013,

jf. boks

3.1.

Dermed er det opgjorte offentlige underskud i 2013 forværret med ca. 14¼ mia. kr. i forhold til

skønnet i

Økonomisk Redegørelse,

december 2013. Det skal primært ses i sammenhæng

med, at provenuet fra pensionsafkastskatten er blevet 22 mia. kr. lavere end forventet, mens

indtægterne fra personskatter mv. er blevet ca. 6¾ mia. kr. højere end ventet,

jf. tabel 3.1.

Provenuet fra pensionsafkastskatten svinger generelt meget fra år til år, og der er ofte store

afvigelser mellem det forventede provenu og det faktiske provenu. Den strukturelle saldo på-

virkes ikke af de lavere indtægter fra pensionsafkastskatten.

Udsigterne for de offentlige finanser i 2014 og 2015 tager udgangspunkt i prognosen i

Øko-

nomisk Redegørelse,

december 2013, som beregningsteknisk er opdateret med de nye histo-

riske nationalregnskabstal for 2013 og Danmarks Statistiks budgetstatistik for 2014 mv.,

jf.

kapitel 2.

Det mellemfristede forløb frem mod 2020 er beregningsteknisk og tager udgangs-

punkt i vedtagen politik,

jf. kapitel 2.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Det offentlige underskud forventes at udgøre 27,2 mia. kr. i 2014, svarende til 1,4 pct. af

BNP, og i 2015 skønnes et underskud på 59,4 mia. kr., svarende til 3,0 pct. af BNP. Opgjort

på EDP-form skønnes underskuddene at udgøre henholdsvis 1,3 pct. af BNP i 2014 og 2,9

pct. af BNP i 2015.

På den baggrund er der således udsigt til, at Danmark overholder hovedkravet i EU-henstil-

lingen om, at de faktiske offentlige underskud i 2013 skal bringes holdbart under 3 pct. af

BNP.

Boks 3.1

Indberetning af offentlig saldo og gæld under EDP

Danmark indberetter offentlig saldo og gæld til EU-Kommissionen under proceduren om uforholdsmæssigt

store budgetunderskud (Excessive Deficit Procedure, EDP). Opgørelsen af den offentlige saldo på EDP-

form (ØMU-saldoen) adskiller sig fra saldoopgørelsen på nationalregnskabsform. Det skyldes blandt andet,

at den offentlige saldo på EDP-form indregner nettorenteindtægter fra statens rente- og valutaswaps. EDP-

korrektionerne har kun marginal virkning på opgørelsen af den offentlige saldo,

jf. tabel.

Historisk har afvi-

gelserne været i størrelsesordenen +/- 0,1 eller 0,2 pct. af BNP.

Pct. af BNP

Offentlig saldo (EDP-form)

Offentlig saldo (NR-form)

2010

-2,5

-2,7

2011

-1,9

-2,0

2012

-3,8

-3,9

2013

-0,8

-0,9

2014

-1,3

-1,4

2015

-2,9

-3,0

Anm.: Den offentlige saldo i 2012 er påvirket af engangsudbetalingen af efterlønsbidrag, der skønnes at

svække de offentlige finanser med ca. 1�½ pct. af BNP. I 2013-15 er den offentlige saldo påvirket af

en række midlertidige indtægtsforhold, herunder engangsindtægter i 2013 og 2014 vedrørende om-

lægningen kapitalpensionsordningen.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den offentlige saldo er i 2013 og 2014 påvirket af omlægningen af kapitalpensioner,

jf. bilag

Den særlige rabatordning i forbindelse med omlægningen af eksisterende kapitalpensi-

onsordninger indebærer midlertidige indtægter på ca. 28�½ og 30 mia. kr. i henholdsvis 2013

og 2014. Uden disse engangsindtægter ville de offentlige underskud være ca. 1,5 pct. af

BNP større i begge år.

I forhold til prognosen i

Økonomisk Redegørelse,

december 2013, er der foretaget en række

justeringer, som påvirker de offentlige finanser i 2014 og 2015. Det offentlige underskud er

opjusteret med ca. 4�½ mia. kr. i 2014 og ca. 1¾ mia. kr. i 2015,

jf. tabel 3.1.

De to primære

ændringer er dels, at skønnet for indtægterne fra pensionsafkastskatten er nedjusteret som

følge af udviklingen på de finansielle markeder, og dels et lavere skøn for momsindtægterne.

Det offentlige forbrug er uændret i forhold til vurderingen i december, mens de offentlige in-

vesteringer er opjusteret med 0,8 mia. kr. i 2014 på linje med et højere investeringsniveau i

Danmarks Statistiks budgetstatistik.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Tabel 3.1

Saldo på de offentlige finanser 2013-15 og ændringer siden december-prognosen

Mia. kr.

Offentlig saldo i Økonomisk Redegørelse, december 2013

- nyt skøn for pensionsafkastskat

- moms

- personskatter og arbejdsmarkedsbidrag

- omlægning af kapitalpensioner

- offentlige investeringer

- subsidier

- indkomstoverførsler

- øvrige forhold

Offentlig saldo i KP2014

2013

-3,0

-22,0

-2,8

3,3

3,5

-0,9

2,5

0,5

1,8

-17,2

2014

-22,8

-2,8

-2,9

2,0

0,0

-0,8

0,6

-0,7

0,2

-27,2

2015

-57,6

-2,0

-3,0

1,9

0,0

0,9

-0,4

0,7

-59,4

KP2014 (pct. af BNP)

Økonomisk Redegørelse, december 2013 (pct. af BNP)

Offentlig saldo (EDP-form)

-0,9

-0,2

-0,8

-1,4

-1,2

-1,3

-3,0

-2,9

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

3.2

Strukturel saldo og finanspolitisk konsolidering

Den strukturelle offentlige saldo er opgjort til -1,7 pct. af BNP i 2010 og -0,1 pct. af BNP i

2013. Dermed forbedres den strukturelle saldo med godt 1�½ pct. af BNP i 2011-13, på linje

med stramningskravet i Danmarks EU-henstilling,

jf. nærmere nedenfor.

Da de faktiske of-

fentlige underskud samtidig ventes at være bragt holdbart under 3 pct. af BNP i 2013, er der

udsigt til, at Danmark opfylder EU-henstillingen.

Den strukturelle saldo giver et bedre billede af den underliggende udvikling på de offentlige

finanser end den faktiske saldo, fordi der korrigeres for konjunkturernes påvirkning og andre

midlertidige/ekstraordinære forhold, herunder udviklingen på de finansielle markeder og olie-

prisen.

Finanspolitikken mv. bidrager til at styrke de offentlige finanser strukturelt med ca. 2,2 pct. af

BNP i perioden 2011-13 målt ved den såkaldte ”bottom-up” opgørelse, der måler den umid-

delbare virkning på de offentlige indtægter og udgifter af finanspolitikken mv.,

jf. tabel 3.2.

Konsolideringen af de offentlige finanser skal primært ses i sammenhæng med indfasningen

af finansieringselementer i

Forårspakke 2.0,

tiltagene i genopretningsaftalen og finanslovsaf-

talen for 2012,

jf. også det nationale reformprogram, kapitel 3.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Baseret på de direkte provenuer udgør bidraget fra finanspolitikken i 2011-13 knap 2,7 pct. af

BNP (idet virkningen på den strukturelle saldo dog kan reduceres via afledte påvirkninger af

skatte- og afgiftsprovenuet). En række strukturelle faktorer svækker dog de offentlige finanser

med ca. 0,4 pct. af BNP frem mod 2013, hvilket primært kan henføres til et strukturelt fald i

Nordsø-indtægterne i 2011-12 og afdæmpet underliggende produktivitetsvækst. Netto for-

bedres de offentlige finanser dermed med ca. 2,2 pct. af BNP fra 2010 til 2013 ud fra ”bot-

tom-up”-vurderingen,

jf. tabel 3.2.

Ud fra en ”top-down”-vurdering, som er baseret på skønnet for den faktiske offentlige saldo

korrigeret for midlertidige forhold, herunder konjunkturrensningen, forbedres den strukturelle

saldo med ca. 1�½ pct. af BNP fra 2010 til 2013,

jf. tabel 3.2.

Tabel 3.2

Finanspolitiske tiltag for at efterleve EU-henstillingen

Pct. af BNP

Konsolidering i alt (direkte provenuer)

- afdæmpet vækst i offentligt forbrug

- offentlige investeringer

- indkomstoverførsler (inkl. dagpengereform)

- finansieringselementer i Forårspakke 2.0

- finansieringselementer i Genopretningsaftalen

- finansieringselementer i Finansloven for 2012

- øvrige forhold

Strukturelle faktorer, der påvirker de offentlige finanser

-0,1

0,0

2011

1,1

0,8

-0,1

0,1

0,3

2012

0,5

0,0

-0,1

0,1

0,0

0,1

0,2

0,1

-0,4

2013

1,2

0,4

0,1

0,2

0,1

0,0

2011-13

2,7

1,2

-0,1

0,3

0,4

0,5

0,4

0,1

-0,4

Underliggende ændring i den offentlige saldo (bottom-up)

Ændring i strukturel saldo (top-down)

1,1

0,8

0,0

0,1

1,1

0,7

2,2

1,6

Anm.: I beregningen af de direkte provenuvirkninger af finanspolitikken indgår blandt andet en forudsat

produktivitetsvækst på 1¼ pct. om året i de private byerhverv i nulpunkterne for neutral finanspoli-

tik. Lægges den skønnede strukturelle produktivitetsvækst i 2011-13 til grund for nulpunkterne, sva-

rer den samlede finanspolitiske stramning i 2011-13 til ca. 2 pct. af BNP. I beregningen af nulpunk-

terne er indregnet en stigning i nettopriserne på 1,8 pct. om året svarende til forudsætningerne i det

mellemfristede forløb. Under ”Strukturelle faktorer” indgår blandt andet et strukturelt fald i Nordsø-

indtægterne på 0,3 pct. af BNP.

De skattepligtige overførsler er opgjort efter tilbageløb.

Kilde: Egne beregninger.

I 2014 skønnes det strukturelle underskud at udgøre 0,6 pct. af BNP, og i 2015 skønnes et

underskud på 0,4 pct. af BNP,

jf. tabel 3.3.

Finanspolitikken planlægges inden for rammerne

af budgetloven, herunder den strukturelle underskudsgrænse på �½ pct. af BNP. Underskuds-

grænsen gælder i udgangspunktet for det skønnede underskud i forbindelse med fremsættel-

se af finanslovsforslaget for et givet finansår. Både ved fremsættelse af finanslovsforslaget

og ved vedtagelsen af Finansloven i 2014 var den strukturelle saldo i 2014 på linje med

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

rammerne i budgetloven. Det svagt reviderede skøn for 2014 på det aktuelle grundlag skal

ses i lyset af den usikkerhed, der er forbundet med opgørelse af den strukturelle saldo, og er

ikke udtryk for ændret politik,

jf. boks 3.2.

Boks 3.2

Usikkerhed forbundet med skønnet for den strukturelle saldo

Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser og et cen-

tralt styringsredskab i tilrettelæggelsen af finanspolitikken. Beregningen foretages ved, at skønnet for den

faktiske offentlige saldo korrigeres for de udsving, der følger af konjunkturerne og andre midlertidige for-

hold. Derfor er skønsusikkerheden for den strukturelle saldo også væsentlig mindre end for den faktiske

saldo, om end den stadig er behæftet med usikkerhed.

I tabel a vises skønnet for den strukturelle saldo efter indgåelsen af finanslovsaftalen for det pågældende

år og det niveau, som indgår i konvergensprogrammet. Forskellen mellem de to tal afspejler blandt andet,

at der er usikkerhed om den faktiske saldo, så længe der ikke foreligger regnskabstal for de offentlige ud-

gifter og indtægter for det pågældende år, mens den økonomiske politik i et givet år kun ændres i begræn-

set omfang efter vedtagelse af finansloven.

Det typiske udsving på den strukturelle saldo er på 0,1 pct. af BNP. Ændringerne i forhold til det skønnede

har både været positive og negative i perioden fra 2010. I 2011 er forbedringen i den strukturelle saldo i

forhold til det skønnede noget større end de øvrige år. Dette skal blandt andet skal ses i lyset af, af det of-

fentlige forbrug i 2011 på regnskabsniveau lå væsentligt under det budgetterede niveau. Skøn for den

strukturelle saldo baseres som udgangspunkt på de budgetterede udgifter frem til, der foreligger regn-

skabsoplysninger. Det skal herudover bemærkes, at der ligeledes er usikkerhed forbundet med skønnet

på indtægtssiden.

Tabel a

Ændring af skøn for strukturel saldo i 2010-14

2010

Pct. af BNP

Skøn ved FL for skønsåret

Seneste skøn (KP14)

Ændring

2011

2012

2013

2014

-1,6

-1,7

-0,1

-1,3

-0,9

0,4

-0,9

-0,8

0,1

-0,1

0,0

-0,5

-0,6

-0,1

Angiver skønnet for strukturel saldo for et givet finansår i den først kommende økonomiske rede-

gørelse efter indgåelse af finanslovsaftalen. Eksempelvis er der i Økonomisk Redegørelse, decem-

ber 2009, offentliggjort et skøn for det strukturelle underskud for 2010 baseret på finanslovsaftalen

for 2010.

2) Skønnet for det strukturelle underskud i 2014 er modsat tallene for 2010-13 endnu ikke baseret på

regnskabsmæssige oplysninger.

3) Positive tal viser saldoforbedringer. Negative tal viser saldoforringelser.

Kilde: Økonomiske Redegørelser fra 2009-2013 og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

De faktiske offentlige underskud reduceres gradvist fra 2015 og frem mod 2020 i takt med, at

konjunkturerne normaliseres. I 2020 skønnes der at være balance på saldoen. De skønnede

faktiske underskud er i hele perioden større end det beregnede strukturelle underskud som

følge af, at konjunktursituationen først antages fuldt normaliseret omkring 2019,

jf. kapitel 2.

Den lavere beskæftigelse og produktion frem til 2019 (sammenlignet med et neutralt konjunk-

turår) bidrager således til, at den offentlige saldo er svagere end ved en neutral konjunktur-

påvirkning. I 2020 er forløbet strukturelt, og den faktiske offentlige saldo svarer til den struktu-

relle saldo,

jf. tabel 3.3.

Tabel 3.3

Strukturel offentlig saldo

Pct. af BNP

1. Offentlig saldo

2. Korrektion for konjunkturer

3. Korrektion for særlige poster

- selskabsskat

- registreringsafgift

- pensionsafkastskat

- nettorentebetalinger

- Nordsø-indtægter

- specielle poster

4. Strukturel saldo (1.-2.-3.)

2010

-2,7

-1,2

0,2

-0,3

-0,4

1,1

-0,1

0,0

-1,7

2011

-2,0

-1,5

0,3

-0,5

-0,4

1,1

-0,1

0,2

0,0

-0,9

2012

-3,9

-2,0

-1,1

-0,3

-0,4

1,3

0,0

0,2

-1,9

-0,8

2013

-0,9

-2,1

1,3

0,1

-0,3

-0,1

0,2

-0,2

1,7

-0,1

2014

-1,4

-1,9

1,1

0,1

-0,3

-0,1

-0,3

1,7

-0,6

2015

-3,0

-1,6

-1,0

0,1

-0,3

-0,1

-0,3

-0,1

-0,4

2016

-2,3

-1,2

-0,8

0,0

-0,2

-0,3

0,0

-0,2

-0,3

2017

-1,6

-0,8

-0,6

0,0

-0,1

-0,4

0,0

-0,1

-0,2

0,1

2020

0,1

Memoposter

Sammenvejet konjunkturgab

-1,6

-2,0

-2,7

-2,8

-2,6

-2,2

-1,6

-1,1

0,0

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I 2016-20 er underskuddet på den faktiske saldo mindre end 3 pct.-grænsen i EU’s Stabili-

tets- og Vækstpagt, og det årlige strukturelle underskud skønnes at ligge mellem 0 og �½ pct.

af BNP. Der skønnes dermed at være omtrent balance på den strukturelle saldo i perioden,

idet det årlige strukturelle underskud ligger indenfor Danmarks mellemfristede mål for de of-

fentlige finanser (MTO) på -�½ pct. af BNP. Den forudsatte finanspolitik er således inden for

rammerne af budgetloven og reglerne i Finanspagten.

3.3

De offentlige udgifter og indtægter

De offentlige udgifter og indtægter balancerer i 2020. I årene frem til 2020 er udgifterne høje-

re end indtægterne, men i takt med den forudsatte konjunkturnormalisering reduceres de of-

fentlige udgifter relativt til indtægterne.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

3.3.1

Offentlige udgifter

De offentlige udgifter målt som andel af BNP reduceres fra ca. 56 pct. af BNP i 2013 til ca.

54¾ pct. af BNP i 2015,

jf. tabel 3.4.

Reduktionen afspejler et fald i de primære offentlige ud-

gifter på ca. 1 pct. af BNP, mens de offentlige renteudgifter skønnes at falde med 0,3 pct. af

BNP som følge af lavere gennemsnitsforrentning på den udestående gæld. Det relativt høje

offentlige udgiftstryk i 2012 skal ses i sammenhæng med tilbagebetaling af efterlønsbidrag i

forbindelse med reformen af efterlønsordningen.

Tabel 3.4

Offentlige udgifter

Pct. af BNP

Offentlige udgifter

- Primære udgifter

- Offentligt forbrug

- Offentlige investeringer

- Indkomstoverførsler

- Subsidier

- Øvrige primære udgifter

- Renteudgifter

D41

D62

ESA

2011

56,4

54,2

28,4

2,2

17,4

2,6

3,6

2,2

2012

58,1

56,1

28,5

2,4

17,7

2,6

5,0

2,0

2013

56,0

54,1

28,2

2,3

17,6

2,6

3,3

1,8

2014

55,7

54,1

28,1

2,3

17,7

2,6

3,3

1,6

2015

54,7

53,2

27,9

2,1

17,5

2,6

3,2

1,5

2016

53,9

52,5

27,6

2,0

17,1

2,5

3,3

1,4

2017

53,1

51,6

27,3

2,0

16,8

2,5

3,1

1,5

2020

51,0

49,4

26,5

2,0

15,6

2,3

3,0

1,6

Anm.: De offentlige udgifter i 2012 er påvirket af engangsudbetalingen af efterlønsbidrag på ca. 1�½ pct. af

BNP.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Frem mod 2020 skønnes de offentlige udgifter at aftage til ca. 51 pct. af BNP i 2020. Faldet

skyldes dels konjunkturnormaliseringen, som øger BNP og reducerer udgifterne til arbejds-

løshedsdagpenge mv., dels vedtagne reformer, herunder tilbagetrækningsreformen, som

blandt andet reducerer udgifterne til efterløn samt øger arbejdsudbuddet og BNP. Det offent-

lige forbrug som andel af BNP reduceres også frem mod 2020, hvilket både afspejler norma-

liseringen af konjunkturerne og den forudsatte realvækst i forbrugsudgifterne, jf. nedenfor.

Offentlige indkomstoverførsler

Udgifterne til offentlige indkomstoverførsler skønnes gradvist at aftage fra godt 17�½ pct. af

BNP i 2013 til godt 15�½ pct. af BNP i 2020. Faldet skal blandt andet ses i lyset af den forud-

satte normalisering af konjunktursituationen. Tilbagetrækningsaftalens forøgelse af alders-

grænserne for efterløn og folkepension samt øvrige reformer, herunder mindreregulering af

de offentlige indkomstoverførsler i medfør af skatteaftalen fra juni 2012, bidrager også til at

reducere indkomstoverførslerne. Hertil kommer reformerne af førtidspension og fleksjob fra

juni 2012 og reformerne af kontanthjælpssystemet og SU-systemet i aftalerne om

Vækstplan

DK.

Der bliver dog samlet set flere overførselsmodtagere frem mod 2020. Det følger af indfrielsen

af uddannelsesmålsætningerne og den demografiske udvikling, der medfører flere SU-

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

modtagere og flere folkepensionister. Modsat bliver der færre modtagere af blandt andet ef-

terløn, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp.

Forudsætninger om de offentlige forbrugsudgifter

Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort til ca. 0,8 pct. i 2013. I 2014 skønnes en real-

vækst i det offentlige forbrug på 1,5 pct. og i 2015 på 0,6 pct. Det er lagt til grund, at de sam-

lede offentlige forbrugsudgifter i 2014 svarer til budgetterne.

Den offentlige forbrugsvækst forudsættes at være afdæmpet i de kommende år. I det mel-

lemfristede forløb er forudsat en realvækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. årligt i perioden

2015-2020 og ca. ¾ pct. årligt i 2014-2020,

jf. figur 3.1.

Den gennemsnitlige realvækst i 2014-

2020 er dermed lidt højere end i KP2013 (hvor den udgjorde 0,6 pct. årligt), hvilket afspejler

lavere udgifter til offentligt forbrug i 2013 ifølge Danmarks Statistiks foreløbige regnskabstal

(som trækker vækstraten op i 2014).

Dermed kan det offentlige forbrug vokse med i alt ca. 19�½ mia. kr. (2014-priser) fra 2015 til

2020, hvilket svarer til godt 3 mia. kr. om året.

Figur 3.1

Realvækst i offentligt forbrug

Pct.

2,0

Pct.

2,0

Figur 3.2

Offentlige investeringer, 1990-2020

Pct. af BNP

2,6

2,4

Pct. af BNP

2,6

2,4

2,2

2,0

gns t. 1990‐2012

1,5

2,2

1,0

2,0

1,8

gns t. 1990‐2008

0,5

1,8

1,6

1,4

90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20

1,6

0,0

02- 08-

07 12

0,0

1,4

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den forudsatte offentlige forbrugsvækst giver plads til, at de reale ressourcer pr. bruger kan

vokse med ca. 0,4 pct. årligt i 2014-2020, idet der er et demografisk træk på det offentlige

forbrug på ca. 0,35 pct. årligt. Den løbende modernisering og effektivisering af den offentlige

sektor vil muliggøre en større forbedring af kvaliteten i den offentlige service, end realvæk-

sten umiddelbart tilsiger,

jf. kapitel 6.

Stigningen i det offentlige forbrug er opgjort ekskl. afskrivninger, der er en beregnet størrelse, som kommer ud-

over de direkte offentlige forbrugsudgifter til løn, varekøb mv.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Forløbet indebærer, at de offentlige forbrugsudgifter aftager til ca. 26�½ pct. af BNP i 2020.

Det svarer til det historiske gennemsnit for perioden 1990-2012.

Forudsætninger om de offentlige investeringer

De offentlige investeringer lå på et historisk højt niveau i 2012 på 2,4 pct. af BNP som følge

af de fremrykninger og igangsættelser, der er foretaget som led i at understøtte vækst og be-

skæftigelse under det økonomiske tilbageslag. I 2013 udgjorde investeringerne godt 2,3 pct.

af BNP, hvilket også er højt i et historisk perspektiv.

I forlængelse af de seneste års ekstraordinært høje niveauer for de offentlige investeringer i

pct. af BNP planlægges fra 2015 til 2020 et fortsat relativt højt investeringsniveau på omkring

2 pct. af BNP. Det er mere end gennemsnittet for perioden 1990-2008 på ca. 1,8 pct. af BNP,

jf. figur 3.2.

Det mellemfristede forløb for de offentlige investeringer afspejler blandt andet

Aftale om

Vækstplan DK,

der indebærer et ekstra løft i de offentlige investeringer på 2 mia. kr. i 2014,

stigende til 4 mia. kr. i 2020 i forhold til det hidtil planlagte niveau. Forløbet frem mod 2020

afspejler blandt andet udmøntning af planlagte større investeringsprojekter i sygehuse og in-

frastruktur.

Herudover gennemføres der også betydelige investeringer i regi af offentlige virksomheder

og selskaber, som i nationalregnskabet indgår i de private investeringer, herunder investerin-

ger i Metro Cityringen og Femern-Bæltforbindelsen mv.

Offentlige udgifter fordelt på funktioner

Ser man på fordelingen af de offentlige udgifter på funktioner, er social beskyttelse langt den

største udgiftspost med ca. 25 pct. af BNP,

jf. tabel 3.5.

Udgifterne til social beskyttelse dæk-

ker blandt andet over størstedelen af indkomstoverførslerne (folkepension, førtidspension,

dagpenge, kontanthjælp mv.) samt driftsudgifter i blandt andet daginstitutioner, sociale insti-

tutioner og plejehjem. Med udgifter på ca. 8 pct. af BNP er sundhedsvæsenet og undervis-

ning de næststørste udgiftsposter.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Tabel 3.5

Offentligt udgiftstryk fordelt på funktioner, 2010-2014

2010

Pct. af BNP

Generelle offentlige tjenester

Forsvar

Offentlig orden og sikkerhed

Økonomiske anliggender

Miljøbeskyttelse

Boliger og offentlige faciliteter

Sundhedsvæsen

Fritid, kultur og religion

Undervisning

Social beskyttelse

Offentlige udgifter i alt

7,7

1,4

1,1

3,3

0,4

8,3

1,6

7,9

25,2

57,5

8,1

1,4

1,1

3,5

0,4

0,3

8,2

1,6

7,7

25,2

57,5

9,1

1,5

1,1

3,6

0,4

8,5

1,7

7,8

25,2

59,2

7,3

1,4

1,1

3,4

0,4

8,4

1,6

7,8

25,1

56,9

6,8

1,4

1,2

3,5

0,4

8,3

1,6

7,8

24,8

56,4

2011

2012

2013

2014

Anm.: Under udgifterne til generelle offentlige tjeneste indgår tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i 2012.

2010-12 afspejler regnskabstal, 2013 er foreløbige regnskabstal, og 2014 er budgettal.

Danmarks Statistiks budgetstatistik for 2014 og regeringens seneste skøn for BNP i 2014 i KP14.

Opgørelsen af det samlede offentlige udgiftstryk i Danmarks Statistiks opgørelse afviger fra opgørel-

sen i tabel 3.4 grundet definitoriske forskelle i opgørelsesmetode (i tabel 3.4 indregnes afskrivninger

og varesalg på offentligt forbrug, hvilket ikke er tilfældet i Danmarks Statistiks opgørelse).

Kilde: Danmarks Statistik samt egne skøn og beregninger.

Der foretages ikke en fordeling på udgiftsområder (COFOG) i de mellemfristede fremskriv-

ninger af dansk økonomi. Fremskrivningen omfatter de realøkonomiske underkomponenter,

herunder offentligt forbrug, overførselsudgifter og offentlige investeringer, jf. ovenfor.

Regeringens mål på uddannelses- og forskningsområdet indebærer, at der prioriteres flere

offentlige midler inden for disse områder frem mod 2020. Målene er nærmere beskrevet i

Det

nationale reformprogram, kapitel 4.

Indfrielse af uddannelsesmålene vil desuden medføre en

reduktion i arbejdsudbuddet på kort sigt, da antallet af studerende øges, hvilket vil påvirke de

offentlige finanser. I modgående retning trækker reformen af SU-systemet, som reducerer

udgifterne til området frem mod 2020 gennem et mere velfungerende og effektivt SU-system.

Det stigende antal ældre som følge af den demografiske udvikling øger presset på udgifterne

til blandt andet sundhed, ældrepleje og folkepension frem mod 2020. Udgiftspresset på fol-

keskoleområdet reduceres derimod, da der bliver færre elever i grundskolen.

3.3.2

Offentlige indtægter

De offentlige indtægter reduceres fra ca. 54¼ pct. af BNP i 2012 til ca. 51¾ pct. af BNP i

2015,

jf. tabel 3.6.

Det afspejler primært en gradvis normalisering af provenuet fra pensions-

afkastskatten efter det usædvanligt høje niveau i 2012.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Skattetrykket stiger midlertidigt i 2013 og 2014, hvilket særligt skyldes en stigning i person-

skatterne som følge af engangsindtægter fra omlægningen af kapitalpensioner. Faldet i skat-

tetrykket fra 2014 til 2015 afspejler således også i høj grad bortfald af disse engangsindtæg-

ter. Hertil kommer en efterfølgende lavere skatteindtægt fra udbetalte kapitalpensioner som

følge af omlægningen af kapitalpension til en ny alderspension.

Tabel 3.6

Offentlige indtægter

Pct. af BNP

Offentlige indtægter

- Skatter og afgifter (skattetryk)

- Personskatter mv.

ESA

2011

54,3

47,9

20,5

0,7

4,5

2,1

2,8

9,9

1,4

5,6

1,0

2012

54,2

48,4

20,7

0,7

4,5

2,4

3,0

10,0

1,4

5,5

0,9

1,6

4,3

2013

55,1

49,6

23,2

0,7

4,5

1,0

3,3

9,8

1,4

5,6

0,8

1,5

3,9

2014

54,3

49,3

23,0

0,7

4,5

1,1

3,2

9,8

1,4

5,5

0,8

1,1

3,9

2015

51,7

46,8

21,0

0,7

4,4

0,8

3,0

9,8

1,5

5,5

0,8

1,0

3,9

2016

51,7

46,9

21,0

0,7

4,4

0,8

3,0

9,8

1,5

5,6

0,8

1,0

3,8

2017 2020

51,5

46,6

20,8

0,7

4,4

0,7

2,9

9,8

1,5

5,6

0,8

1,0

3,8

51,1

46,3

20,1

0,6

4,4

1,0

2,9

9,9

1,6

5,7

0,8

1,1

3,6

- heraf ejendomsværdiskat

- Arbejdsmarkedsbidrag

- Pensionsafkastskat

- Selskabsskatter

- Moms

- Ejendomsskat (grundskyld mv.)

- Afgifter

- Sociale bidrag

- Renteindtægter

- Øvrige indtægter

D41

1,6

4,8

Personskatter indeholder kildeskatter (herunder ejendomsværdiskat), vægtafgift fra husholdninger,

bo- og arveafgift samt andre personlige skatter. I 2013 og 2014 indgår provenu fra omlægning af in-

destående på eksisterende kapitalpensionsordninger.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Frem mod 2020 forventes de samlede offentlige indtægter at falde yderligere til 51,1 pct. af

BNP. Det afspejler navnlig en reduktion i personskatternes andel af BNP med knap 1 pct. af

BNP fra 2015 til 2020.

Det aftagende skattetryk frem mod 2020 skal blandt andet ses i sammenhæng med de be-

sluttede skattetiltag i

Aftaler om Vækstplan DK

og øvrige gennemførte reformer. Reduktionen

i indtægterne fra selskabsskat skal ses i lyset af den gradvise nedsættelse af selskabsskatte-

satsen fra 25 pct. i 2013 til 22 pct. i 2016. En gradvis normalisering af renterne frem mod

2020 bidrager endvidere til at øge rentefradraget, som isoleret set reducerer skatteindtægter-

ne. I 2020 skønnes skattetrykket at udgøre knap 46�½ pct. af BNP, hvilket er ca. 2¼ pct.point

lavere end det gennemsnitlige skattetryk i perioden 1990-2012.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

3.4

Saldoen for de offentlige delsektorer

Statens underskud på den offentlige saldo er nedbragt til ca. 0,9 pct. af BNP i 2013,

jf. tabel

3.7.

Underskuddet skønnes at vokse til ca. 3,0 pct. af BNP i 2015 for derefter at aftage frem

mod 2020 i takt med de indregnede reformvirkninger og normaliseringen af konjunktursituati-

onen. I 2020 forventes statens finanser at udvise balance, med et lille overskud.

Tabel 3.7

Offentlig saldo fordelt på delsektorer

Pct. af BNP

Staten

Kommuner og regioner

Sociale kasser og fonde

2011

-2,1

0,0

2012

-3,9

-0,1

0,0

2013

-0,9

0,0

2014

-1,4

0,0

2015

-3,0

0,0

2016

-2,3

0,0

2017

-1,6

0,0

2020

0,1

0,0

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Saldoen for kommuner og regioner antages beregningsteknisk at udvise balance i hele frem-

skrivningen,

jf. tabel 3.7.

Den kommunale sektors saldo opgjort på kassebasis skal som ud-

gangspunkt udvise balance, men opgjort på nationalregnskabsform kan saldoen i enkelte år

vise overskud eller underskud af en vis størrelse. Saldoen for de sociale kasser og fonde er

også i balance i hele fremskrivningen.

3.5

Den offentlige gæld

ØMU-gælden, som er den offentlige bruttogæld, er reduceret siden 2011 og forventes at ud-

gøre godt 43 pct. af BNP i 2014,

jf. tabel 3.8.

Faldet i ØMU-gælden, på trods af de offentlige

underskud, skal ses i sammenhæng med, at indeståendet på statens konto i Nationalbanken

forventes reduceret med ca. 80 mia. kr. i samme periode. ØMU-gælden stiger midlertidigt i

2015 for derefter at aftage ganske betydeligt frem mod 2020, hvor gælden skønnes at udgøre

ca. 38¾ pct. af BNP. Der er dermed en bred sikkerhedsafstand til kravene i EU’s Stabilitets-

og Vækstpagt, som indebærer, at bruttogælden ikke må overstige 60 pct. af BNP. Faldet i

gældskvoten frem mod 2020 skal imidlertid også ses i lyset af den forventede stigning i no-

minel BNP i samme periode.

Der skønnes en samlet reduktion i ØMU-gælden på ca. 7,5 pct. af BNP fra 2011 til 2020,

jf.

tabel 3.8.

Reduktionen kan særligt tilskrives væksten i nominel BNP, som isoleret set reduce-

rer ØMU-gælden med 13 pct. af BNP. Finansielle forhold mv. bidrager også til den lavere

gæld. Modsat trækker den forudsatte udvikling i statens og kommunernes primære saldo.

ØMU-gælden op med 10,6 pct. af BNP fra 2011 til 2020, mens staten og kommunernes net-

torenteudgifter bidrager til en stigning i gælden på 4,1 pct. af BNP.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Tabel 3.8

Den offentlige ØMU-gæld og nettogæld

Pct. af BNP

ØMU-gæld (niveau i slutår)

Ændring i ØMU-gældskvoten

Bidrag til ændring i ØMU-gældskvoten:

- Stat og kommuners primære saldo

- Renteudgifter (netto)

- Nominel BNP-vækst

- Finansielle forhold mv.

3,5

0,5

-0,9

-4,1

0,6

0,3

-0,8

-1,0

0,9

0,5

-1,3

-1,5

2,5

0,5

-1,5

-0,3

1,8

0,4

-1,6

-1,1

1,2

0,4

-1,8

-0,7

-0,6

0,5

10,6

4,1

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2020 11-20

46,4

45,4

-1,0

44,5

-0,9

43,2

-1,3

44,3

1,1

43,8

-0,5

43,0

-0,8

38,8

-0,6

-7,5

-1,5 -13,0

1,0

-9,3

Offentlig nettogæld

Nettogæld i stat og kommuner

2,6

7,5

5,9

5,8

7,2

7,1

9,9

11,7

11,6

12,7

12,4

12,3

Anm.: Summen af de enkelte bidrag til ændring i ØMU-gældskvoten svarer ikke nødvendigvis præcist til

den samlede ændring i ØMU-gældskvoten i det enkelte år grundet afrundinger.

Finansielle forhold mv. afspejler blandt andet Den Sociale Pensionsfonds beholdning af statsobliga-

tioner, som modregnes i den opgjorte ØMU-gæld. Hertil kommer virkningen på ØMU-gælden af

indtægter fra omlægning af statslige aktiver (privatiseringer mv.), betalingsforskydninger på skatte-

området, emissionskurstab, genudlån til statsgaranterede enheder mv.

Perioden 2014-20 er beregningsteknisk fremskrevet på baggrund af hhv. udviklingen i den samlede

offentlige saldo mv. og udviklingen i stat og kommuners saldo mv.

Kilde: ADAM’s databank, Danmarks Statistik og egne beregninger.

Den offentlige nettogæld – som til forskel fra ØMU-gælden inkluderer den offentlige sektors

finansielle aktiver – ventes at stige fra ca. 7�½ pct. af BNP i 2012 til 13 pct. af BNP i 2018. Det

skyldes de seneste års offentlige underskud og gældsopbygning. I 2020 ventes nettogælden

at aftage som følge af, at den nominelle nettogæld vokser langsommere end BNP (opgjort i

løbende priser). Nettogælden skønnes at udgøre 12,4 pct. af BNP i 2020.

Det er primært nettogælden, der er relevant for den offentlige sektors finansielle position og

den finanspolitiske holdbarhed.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 3

Offentlig saldo og gæld frem til 2020

Bilag 1. Diskretionære engangsforhold i 2013 og 2014

Diskretionære engangsforhold mv. skønnes at styrke den offentlige saldo med 28,5 mia. kr. i

2013, som følge af kapitalpensionsomlægningen,

jf. tabel 3.9.

I 2014 skønnes den offentlige

saldo styrket med 30,0 mia. kr., tilsvarende som følge af kapitalpensionsomlægningen.

Tabel 3.9

Diskretionære engangsforhold i 2013 og 2014

Mia. kr.

Offentlig saldo

Omlægning af kapitalpensionsordning

28,5

30,0

2013

2014

Kilde: Egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og

sammenligning med

Konvergensprogram

2013

Nyt kapitel

De internationale konjunkturer er styrket i det seneste år, og risikobilledet er

blevet mere balanceret. For de danske vækstudsigter knytter risici sig især til

udviklingen i euroområdet. En hurtigere genopretning af europæisk økonomi

end forudsat i dette konvergensprogram vil styrke beskæftigelsen og de offent-

lige finanser. Omvendt er der også en risiko for, at den europæiske konjunktur-

genopretning kan gå i stå igen, hvilket vil sætte de offentlige finanser under

pres i de kommende år.

Forudsætningerne i konvergensprogrammet vedrørende den internationale

økonomi og de finansielle forhold ligger forholdsvis tæt på EU-Kommissionens

eksterne forudsætninger. Hvis EU-Kommissionens antagelser lægges til grund

for konjunkturgrundlaget, vil den danske vækst blive marginalt højere, mens de

offentlige finanser vil være omtrent uændrede. De offentlige finanser vil fortsat

holde sig inden for rammerne af budgetloven og de generelle regler i Stabili-

tets- og Vækstpagten.

4.1

Følsomhedsanalyser

Dansk økonomi er meget følsom over for udviklingen i udlandet. En højere udlandsvækst vil

umiddelbart styrke eksporten, men vil også kunne påvirke danske virksomheders og forbru-

geres forventninger og medvirke til større vækst i investeringerne og det private forbrug. I det

følgende præsenteres forskellige scenarier, som illustrerer dansk økonomis følsomhed over

for ændrede forudsætninger om udlandsvækst og en række andre faktorer, herunder i lyset

af de krav, der stilles i

Code of Conduct

for EU-landenes Stabilitets- og Konvergenspro-

grammer. Følsomheden illustreres ved, at fremskrivningen sammenlignes med både EU-

Kommissionens forudsætninger om den internationale økonomi og finansielle forhold for

2014 og 2015 og ved at sammenligne med såvel et mere positivt som et negativt scenarie.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2013

4.1.1

Scenarie med EU-kommissionens eksterne forudsætninger

Som et alternativt scenarie til forløbet i KP14 er der beregnet et forløb baseret på EU-

Kommissionens eksterne forudsætninger i vinterprognosen fra februar 2014,

jf. tabel 4.1.

Forudsætningen vedrørende eksportmarkedsvæksten i KP14 er helt på linje med EU-

Kommissionens prognose. For så vidt angår renter, ligger forudsætningerne tæt på hinanden,

dog skønner EU-Kommissionen en lidt lavere lang rente i især 2015. Endelig skønner EU-

Kommissionen en noget lavere oliepris i både 2014 og 2015.

Det alternative scenarie baseret på EU-kommissionens eksterne forudsætninger giver anled-

ning til omtrent samme BNP-vækst i 2014 og et lidt højere vækstskøn i 2015 end i KP14,

jf.

tabel 4.2.

Den højere danske vækst i 2015 hænger sammen med den gunstige indenlandske

efterspørgselsvirkning af den lavere lange rente og til dels også den lavere oliepris.

En lavere oliepris i EU-Kommissionens prognose end i KP14 reducerer statens indtægter fra

aktiviteter i Nordsøen – som i høj grad er påvirket af ændringer i produktion og oliepris – og

reducerer isoleret set den offentlige saldo. I modsat retning trækker et højere aktivitetsniveau

og højere indtægter fra pensionsafkastskatten som følge af den gunstigere kursudvikling, der

følger af det lavere renteniveau. Samlet set er den offentlige saldo omtrent uændret i det al-

ternative scenarie.

Tabel 4.1

Eksterne forudsætninger

2013

2014

KP14

Eksportmarkedsvækst

2015

5,6

KP14

6,5

113,4

0,5

2,5

6,5

99,6

0,4

2,1

2,5

109,9

0,2

1,6

5,5

108,2

0,2

2,0

Råoliepris, USD pr. tønde

Kort rente, pct.-point

Lang rente, pct.-point

104,1

0,3

1,8

Anm.: 1) Eksportmarkedsvæksten for industrivarer, realvæksten i pct. 2) Udover en ændring i de korte og

lange europæiske renter, som tabellens tal refererer til, er niveauet for de tilsvarende danske renter

korrigeret, så spændet til euroområdet er uændret i forhold til det forudsatte i

Økonomisk Redegørelse,

december 2013. Herudover er den gennemsnitlige danske obligationsrente genberegnet med samme

vægte som decemberredegørelsen, men med de reviderede danske rentesatser.

Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2013 og EU-kommissionens

Winter Forecasts 2013-15.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2013

Tabel 4.2

Alternative forløb

2013

Konvergensprogram 2014

BNP-vækst

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

0,4

5,4

-0,9

44,5

1,6

5,1

-1,4

43,2

1,9

4,8

-3,0

44,3

2014

2015

Alternativt forløb baseret på EU-Kommissionens eksterne forudsætninger

BNP-vækst

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

0,4

5,4

-0,9

44,5

1,7

5,1

-1,3

43,0

2,1

4,7

-2,7

43,8

Anm: Tabellen viser virkningen på den registrerede bruttoledighed.

Kilde: Egne beregninger på ADAM.

4.1.2

Positivt og negativt scenarie for udviklingen

Den forudsatte bedring i dansk økonomi i KP14 skal blandt andet ses i lyset af vendingen i

euroområdet, hvor tilliden er godt på vej tilbage, og den generelt bredere funderede genop-

retning i den globale økonomi.

Væksten i udlandet kan blive stærkere end forudsat med mulighed for en mere positiv udvik-

ling på de danske eksportmarkeder og i virksomhedernes investeringer. Omvendt kan en

svagere end forudsat international udvikling svække den danske eksport. Husholdningernes

og virksomhedernes forventninger til fremtiden vil dermed svækkes og bremse væksten i den

indenlandske efterspørgsel. Følsomheden over for ændrede forudsætninger er illustreret i to

alternative scenarier.



Et positivt forløb,

hvor udviklingen i udlandet løfter den danske eksportmarkeds-

vækst med 1 pct.-point i 2014 og 2015 sammenlignet med KP14. Samtidig øges

danske virksomheders investeringsomfang med 2 pct.-point i begge år for at kunne

efterkomme en forventet stigning i efterspørgslen. Det svarer til en lidt hurtigere

genopretning af investeringskvoten mod sit historiske niveau, som det er set under

tidligere vendinger.

Et negativt forløb,

hvor eksportmarkedsvæksten forudsættes at blive 1 pct.-point la-

vere i 2014 og 2015, fx som følge af en svagere implementering af strukturreformer

i euroområdet, der svækker tilliden og forventningerne til fremgang og fører til lavere



Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2013

vækst. Væksten i det danske privatforbrug forudsættes i dette scenarie at blive �½

pct.-point lavere i begge år og erhvervsinvesteringerne 1 pct.-point lavere i begge år

svarende til en langsommere genopretning af forbrugs- og investeringskvoterne

mod det historiske niveau.

I det positive scenarie vil den større udlandsvækst og større investeringsomfang øge væk-

sten i dansk BNP med ¼ pct.-point i både 2014 og 2015. Ledigheden vil samtidig være lavere

og falde kraftigere igennem begge år. Den offentlige saldo vil blive forbedret som følge af

større indtægter og færre udgifter afledt af større aktivitet.

I det negative scenarie vil BNP-væksten i Danmark falde med omkring ¼ pct.-point i både

2014 og 2015. Samtidig vil ledigheden være højere, og den offentlige saldo vil forværres,

jf.

tabel 4.3.

Danmark vil også i denne situation planlægge finanspolitikken efter at overholde

kravene i budgetloven og Stabilitets- og Vækstpagten.

Tabel 4.3

Alternative forløb

2013

Konvergensprogram 2014

BNP-vækst

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

0,4

5,4

-0,9

44,5

1,6

5,1

-1,4

43,2

1,9

4,8

-3,0

44,3

2014

2015

Positivt scenarie

BNP-vækst

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

0,4

5,4

-0,9

44,5

1,9

5,0

-1,3

42,9

2,2

4,5

-2,7

43,6

Negativt scenarie

BNP-vækst

Ledighed, pct. af arbejdsstyrken

Offentlig saldo, pct. af BNP

ØMU-gæld, pct. af BNP

0,4

5,4

-0,9

44,5

1,2

5,3

-1,6

43,5

1,5

5,2

-3,4

45,1

Anm: Tabellen viser virkningen på den registrerede bruttoledighed.

Kilde: Egne beregninger på ADAM.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2013

4.2

Sammenligning med Konvergensprogram 2013

Vækstudsigterne for 2014 og 2015 er omtrent de samme som forventet i KP13, men grundla-

get for fremgang er blevet mere sikkert. Efter nogle år med svag vækst i dansk økonomi ven-

tes væksten i dansk økonomi at tiltage, i takt med at væksten tager til i styrke i udlandet. Der

skønnes således en vækst i BNP på omkring 1�½ pct. af BNP i 2014 og knap 2 pct. i 2015 på

linje med KP13.

Varigheden af genopretningen af dansk økonomi er også på linje med det forudsatte i KP13,

hvor det skønnede negative outputgab – dvs. forskellen mellem faktisk BNP og beregnet po-

tentielt BNP – også gradvist blev lukket frem mod 2019.

Det offentlige underskud blev i 2013 lidt mindre end forudsat i KP13, og der skønnes også et

mindre offentligt underskud i 2014. Det skal ses i sammenhæng med, at de midlertidige ind-

tægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen blev højere end forventet i 2013 og

også forventes højere i 2014 end i KP13. Herudover skyldes de lavere offentlige underskud

højere indtægter fra selskabsskatter og lavere offentlige udgifter, herunder lavere indkomst-

overførsler. I 2015 bortfalder de midlertidige indtægter fra den igangværende mulighed for

omlægning af kapitalpensioner, og i lighed med KP13 skønnes det offentlige underskud at

komme tæt på 3 pct. af BNP.

Alle politiske aftaler indgået siden udarbejdelsen af KP13 er vedtaget inden for de samme

rammer for den offentlige økonomi som i KP13, jf. også afsnit 5.2. Det giver derfor ikke an-

ledning til ændringer i den mellemfristede fremskrivning til 2020. I både KP13 og KP14 er der

balance på den offentlige saldo i 2020,

jf. tabel 4.4.

Ændringen i skønnet ØMU-gælden i forhold til KP13 er helt marginal, og i 2020 ventes gæl-

den fortsat at være i omegnen af 40 pct. af BNP med god margin til 60 pct.-grænsen i EU’s

Stabilitets- og Vækstpagt.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 4

Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2013

Tabel 4.4

Ændringer i forhold til Konvergensprogram 2013

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2020

Årlig ændring i pct.

Real BNP-vækst

KP13

KP14

Ændring

1,6

1,4

-0,2

1,1

0,0

-0,5

-0,4

0,1

0,7

0,4

-0,3

Pct. af BNP

Outputgab

(pct. af BVT)

KP13

KP14

Ændring

-1,7

0,0

-1,8

0,0

-2,8

-2,7

0,1

-3,0

-2,8

0,2

-2,5

0,0

-2,0

0,0

-1,4

-1,5

-0,1

0,0

1,6

0,0

1,8

1,9

0,1

2,4

2,1

-0,3

1,7

0,0

Offentlig saldo

KP13

KP14

Ændring

-2,7

0,0

-2,0

0,0

-4,1

-3,9

0,2

-1,7

-0,9

0,8

-1,8

-1,4

0,4

-2,9

-3,0

-0,1

-2,0

-2,3

-0,3

0,0

0,1

Offentlig ØMU-gæld

KP13

KP14

Ændring

42,7

0,0

46,4

0,0

45,7

45,4

-0,3

44,0

44,5

0,5

42,4

43,2

0,8

43,5

44,3

0,8

43,8

0,0

40,3

38,8

-1,5

Inklusive midlertidige indtægter fra omlægning af kapitalpensionsordningen i 2013 og 2014.

Anm.: Den offentlige bruttogæld - ØMU-gælden – er reduceret fra 46,4 pct. af BNP i 2011 til 45,7 pct. af

BNP i 2012 og skønnes at falde yderligere frem mod 2014, idet underskuddene i disse år i vidt om-

fang forudsættes finansieret ved træk på statens konto i Nationalbanken.

Kilde: Egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Nyt kapitel

Langsigtet fremskrivning

og holdbarhed

En langsigtet fremskrivning af dansk økonomi viser, at finanspolitikken samlet

set overholder de centrale mellemfristede mål for finanspolitikken om, at der

skal være mindst strukturel balance på de offentlige finanser i 2020, at finans-

politikken er holdbar, og at den offentlige ØMU-gæld holder en sikkerhedsmar-

gin til kravene i Stabilitets- og Vækstpagten.

Der tegner sig imidlertid stadig nogle udfordringer for finanspolitikken i perioden

efter 2020. De strukturelle offentlige underskud holder sig inden for budgetlo-

vens grænse på �½ pct. af BNP frem mod 2030, men i perioden herefter er der

med de beregningstekniske forudsætninger udsigt til, at det strukturelle offent-

lige underskud gradvist vokser til omkring 1¾ pct. af BNP omkring 2045 som

følge af de gældende regler for tilbagetrækning, befolkningsændringer og afta-

gende Nordsø-produktion. I årene herefter forbedres de offentlige finanser

gradvist.

Den økonomiske politik vil i forbindelse med kommende mellemfristede planer

blive fastlagt efter, at budgetloven overholdes i planlægningsperioden. Det

voksende offentlige underskud på over �½ pct. af BNP fra 2030 afspejler såle-

des, at udviklingen efter 2020 bygger på beregningstekniske fremskrivnings-

principper og er ikke udtryk for, at der planlægges efter et underskud, der over-

stiger kravet i budgetloven.

5.1

Udviklingen efter 2020

I Konvergensprogrammets fremskrivningsforløb i årene op til 2020 indregnes vedtagen politik

og en gradvis normalisering af konjunkturerne. Efter 2020 er forløbet derimod baseret på be-

regningstekniske principper, der afspejler en uændret videreførelse af offentlige udgifter, så-

ledes at udgifterne pr. person (i en given alder) følger den generelle lønudvikling. For sund-

hedsudgifterne indregnes dog en lavere vækst i udgifterne i den enkelte aldersgruppe i takt

med bedre helbred og lavere dødelighed (sund aldring),

jf. boks 5.1.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Langsigtet fremskrivning og holdbarhed

Boks 5.1

Principper for fremskrivning af sundhedsudgifter efter 2020

For sundhedsudgifterne indregnes en lavere vækst i udgifterne i den enkelte aldersgruppe i takt med bedre

helbred og lavere dødelighed. Det kaldes også for sund aldring.

I fremskrivningen af de offentlige udgifter til sundhed opdeles befolkningen i personer, der befinder sig i den

såkaldte terminale fase (de sidste 3 leveår) og personer, der har mere end 3 leveår tilbage. Opdelingen skyl-

des, at helbredsrelaterede udgifter til personer, som har op til 3 leveår tilbage, er betydeligt højere end til per-

soner, som har mere end tre leveår tilbage,

jf. figur a.

Fx er hospitalsudgifterne for de 70-79-årige, der dør i

løbet af ét år, omkring 6 gange højere end for de 70-79-årige, der har en restlevetid på mere end 3 år. Tilsva-

rende tendens ses for andre aldersgrupper og for andre helbredsrelaterede udgiftsområder som plejehjem,

hjemmehjælp og medicintilskud. En forbedret sundhedstilstand – afspejlet i en forlænget levetid – for en given

aldersgruppe kan derfor isoleret set mindske det demografisk betingede pres på de offentlige udgifter.

Konkret forudsættes det i fremskrivningen, at udgiftsprofilerne for personer i terminalfasen og ikke-

terminalfasen i gennemsnit svarer til den respektive aldersspecifikke udgift i dag (opregnet med lønudviklin-

gen). Med antagelsen om, at middellevetiden øges med ca. 10 år fra 2012 til 2080, reduceres andelen af be-

folkningen i de enkelte aldersgrupper, der har under 3 leveår tilbage. Fx er der i 2012 ca. 16 pct. af de 80-

årige, der statistisk set forventes at dø i løbet af 3 år, mens denne andel i 2080 påregnes at udgøre ca. 6 pct.,

jf. figur b.

Den samlede gennemsnitsudgift for den enkelte aldersgruppe reduceres således, i takt med at levetiden

øges. Det skyldes alene et fald i andelen af personer i en given aldersgruppe med højst tre leveår tilbage. Der

henvises i øvrigt til

Mod nye mål – Danmark 2015 Teknisk Baggrundsrapport

for yderligere dokumentation.

Figur a

Gnst. aldersfordelte helbredsrelaterede udgif-

ter pr. person i 2012 og 2080

Figur b

Andel af befolkning i og uden for terminalfasen

i hhv. 2012 og 2080

Anm.: De helbredsrelaterede udgifter i figur a dækker over stort set alle udgifter til sundhedsvæsen og ud-

gifterne til hjemmehjælp.

Kilde: Finansministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og registerdata fra Øko-

nomi- og Indenrigsministeriets lovmodel.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Langsigtet fremskrivning og holdbarhed

Der er indregnet en gradvis stigning i tilbagetrækningsalderen som følge af reglerne for leve-

tidsindeksering i Velfærdsaftalen fra 2006 og Tilbagetrækningsreformen fra 2011. Samtidig

holdes en uændret skatte- og afgiftsbelastning, mens virkningen af en gradvis udtømning af

de danske olie- og naturgasressourcer i Nordsøen er indregnet,

jf. boks 5.2.

I den langsigtede fremskrivning i

Danmarks Konvergensprogram 2013

(KP13) var aftaler om

Vækstplan DK og befolkningsprognosen for 2013 indregnet: Efterfølgende politiske aftaler –

herunder finansloven for 2014 og aftalen om Togfond DK og ændret beskatning af Nordsø-

olien – er holdt inden for samme overordnede ramme for den offentlige økonomi, som lå til

grund for KP13. Den langsigtede udfordring er dermed i al væsentlighed uændret i forhold til

det billede, der blev tegnet i sidste års konvergensprogram, og udviklingen i den offentlige

saldo og gæld er omtrent den samme,

jf. figur 5.1

5.2.

Med fremskrivningen baseret på ovenstående beregningstekniske principper vil de strukturel-

le offentlige underskud holde sig indenfor budgetlovens grænse på �½ pct. af BNP frem mod

2030. I perioden herefter er der med den beregningstekniske forudsætning om at udgifterne

pr. person vokser med den generelle vækstrate i økonomien udsigt til, at underskuddet grad-

vist vokser til omkring 1¾ pct. af BNP omkring 2045, mens de offentlige finanser gradvist for-

bedres i årene herefter.

Det voksende underskud på over �½ pct. af BNP fra 2030 afspejler, at udviklingen efter 2020

bygger på de nævnte beregningstekniske fremskrivningsprincipper, og at den aktuelle mel-

lemfristede finanspolitiske planlægningsperiode alene går frem til 2020. Det er dermed ikke et

udtryk for, at der planlægges efter offentlige underskud, der overstiger kravet i budgetloven.

Den økonomiske politik vil i forbindelse med kommende mellemfristede planer blive fastlagt

efter, at budgetloven overholdes i hele planlægningsperioden.

Figur 5.1

Strukturel saldo

Pct. af BNP

-1

-2

-3

-4

10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80

KP14

KP13

Pct. af BNP

-1

Figur 5.2

Offentlig ØMU-gæld

Pct. af BNP

-2

-3

-4

10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80

KP14

KP13

Pct. af BNP

Kilde: Danmarks Statistisk og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Langsigtet fremskrivning og holdbarhed

Hovedparten af forværringen af den offentlige saldo frem mod 2045 kan henføres til en læn-

gere gennemsnitlig pensionsperiode for de pensionister, der bliver pensionister fra 2013 og

frem mod midten af århundredet end både tidligere og senere generationer. Det skal ses i

sammenhæng med, at pensionsalderen i 2020 endnu ikke er reguleret svarende til levetids-

indekseringen, og der således er relativt flere årgange på pension end i 2050. Med velfærds-

aftalen fra 2006 er det besluttet, at stigende restlevetid for 60-årige skal afspejle sig i flere år

på arbejdsmarkedet, og at pensionsalderen derfor skal reguleres med stigningen i levetiden.

Princippet er videreført i tilbagetrækningsreformen fra 2011. Pensionsalderen kan imidlertid

højst forøges med et år hvert femte år, og første forhøjelse som følge af indekseringen vil ske

i 2030. Tilpasningen af pensionsperioden via justeringer af aldersgrænserne for efterløn og

folkepension er dermed først fuldt indfaset på langt sigt.

Reguleringen af pensionsalderen er således ikke tilstrækkelig til at fastholde forholdet mellem

antallet af beskæftigede og ikke-beskæftigede i perioden fra 2020 og henimod midten af det-

te århundrede. Derfor vil der gradvist opstå et stigende pres på de offentlige finanser, i takt

med at antallet af pensionister øges i forhold til antallet af beskæftigede.

Herudover kan forværringen af den strukturelle saldo frem mod 2045 blandt andet tilskrives

faldende produktion og offentlige indtægter fra Nordsøen og demografiske effekter, som hid-

rører fra forskelle i generationernes størrelse.

Frem mod 2030 falder den offentlige ØMU-gæld ifølge fremskrivningen gradvist til et niveau

på omtrent 35 pct. af BNP. Herefter vil ØMU-gælden igen vokse, men under hele fremskriv-

ningsforløbet fastholdes en sikkerhedsafstand til Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 60

pct. af BNP.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Langsigtet fremskrivning og holdbarhed

Boks 5.2

Principper for fremskrivning efter 2020

De principper, der lægges til grund for fremskrivning efter 2020, afspejler overordnet en fremskrivning af

strukturerne i økonomien, som de ser ud i 2020, hvortil kommer virkningerne af besluttede initiativer, der ræk-

ker længere frem i tid.



De nominelle udgifter til offentligt forbrug fremskrives ud fra et princip om, at udgifterne pr. brugerføl-

ger lønudviklingen, og at brugergrundlaget følger det beregnede demografiske træk på de offentlige

ydelser. De offentlige lønninger vokser i takt med de private lønninger, og det offentlige nettovarekøb

udgør en fast andel af det offentlige forbrug.



Satserne for offentlige overførselsindkomster reguleres med lønstigningen i den private sektor, så

kompensationsgraderne overordnet set er konstante.



Erhvervsfrekvenser og befolkningsandele på diverse overførselsordninger opdelt på alder, køn og

herkomst er som udgangspunkt konstante. Andelene reguleres dog for de forventede virkninger af

uddannelsesmålsætningerne samt vedtagne reformer, herunder særligt på tilbagetrækningsområdet.



De offentlige bruttoinvesteringer fremskrives, så forholdet mellem den offentlige kapitalbeholdning

(brutto) og den offentlige produktion af varer og tjenester som udgangspunkt er konstant efter 2020.



Offentlige subsidier og overførsler (netto) til udlandet udgør en konstant andel af BNP.



Bortset fra virkninger af vedtagen skattepolitik er der indregnet uændret skattebelastning efter 2020, i

den forstand at skatte- og afgiftssatser i procent fastholdes, mens punktafgifter mv. i kronebeløb be-

regningsteknisk antages at stige med prisudviklingen. Ejendomsbeskatningen antages at følge bo-

ligprisudviklingen svarende til ca. uændret BNP-andel fra 2020.



Provenuet fra beskatningen af aktiviteterne i Nordsøen tager udgangspunkt i Energistyrelsens lang-

sigtede prognose for produktionen af olie og gas, mens olieprisforudsætningerne på længere sigt er

fra det Internationale Energi Agenturs fremskrivning fra 2013.



Der er indregnet et fald i energiintensiteter i forbrug og produktion. De faldende energiintensiteter

skal ses i lyset af løbende effektivitetsforbedringer i energiforbruget samt energiaftalen fra 2012.

I KP14-fremskrivningen er det – på linje med KP13 – forudsat, at de skærpede uddannel-

sesmålsætninger indfris frem mod 2020. Herunder forudsættes 27 pct. af en ungdomsårgang

at gennemføre en lang videregående uddannelse, svarende til den seneste kendte uddan-

nelsesadfærd

jf. Danmarks nationale reformprogram 2014.

Selvom de øgede investeringer i uddannelse ventes at have et mærkbart samfundsmæssigt

afkast, vil indfrielse af uddannelsesmålsætningerne først bidrage til at styrke den samlede

velstand efter 2020,

jf. figur 5.3.

Det skyldes, at de positive effekter af uddannelse på beskæf-

tigelse og produktivitet først opstår, i takt med at de yngre generationer erstatter de ældre

generationer på arbejdsmarkedet, mens den negative virkning på arbejdsudbuddet af den

stigende uddannelsesaktivitet indtræder relativt hurtigt.

Den uddannelsesadfærd som er indeholdt i DREAM’s seneste uddannelsesfremskrivning.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Langsigtet fremskrivning og holdbarhed

Figur 5.3

Virkninger på arbejdsudbud, produktivitet og

BNP af de skærpede uddannelsesmålsætnin-

ger, 2010-2100

1.000 personer

-5

Pct.

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

Figur 5.4

Virkninger på de offentlige finanser ved indfri-

else af de skærpede uddannelsesmålsætnin-

ger, 2010-2100

Mia. kr.

-1

-2

-3

Mia. kr.

-1

-2

-3

-10

-1,0

2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100

Arbejdsudbud (fuldtidspersoner)

BNP (h. akse)

Samlet produktivitet (h. akse)

-4

2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100

Anm.: Marginalvirkningerne af uddannelsesmålsætningerne er målt i forhold til et forløb, hvor 95-pct.-

målsætningen forudsættes indfriet, mens 54 pct. gennemfører en videregående uddannelse, og 24

pct. gennemfører en lang videregående uddannelse.

Kilde: Finansredegørelse 2014.

Samtidig vil investeringerne i et højere uddannelsesniveau isoleret set svække de offentlige

finanser frem mod 2020 og kan ikke påregnes at styrke den finanspolitiske holdbarhed,

jf. fi-

gur 5.4.

Det skyldes, at større skatteindtægter fra højere erhvervsdeltagelse og beskæftigel-

sesomfang som følge af øgede investeringer i uddannelse ikke kan ventes at opveje øgede

driftsudgifter til uddannelsesinstitutionerne, øgede udgifter til SU og mindre skatteindtægter

som følge af et mindre arbejdsudbud, mens de unge uddanner sig

5.2

Finanspolitisk holdbarhed

Et af de centrale overordnede finanspolitiske mål er, at holdbarhedsindikatoren (HBI) altid

skal være positiv, svarende til at gældskvoten i udgangsåret ikke overstiger den tilbagedis-

konterede værdi af de primære saldooverskud målt i pct. af BNP. Finanspolitisk holdbarhed

indebærer, at den politik, der planlægges frem mod 2020, kan fastholdes i årene efter, samti-

dig med at den offentlige gæld udgør en stabil andel af samfundsøkonomien på langt sigt –

givet de antagelser, som de langsigtede fremskrivninger i øvrigt er baseret på.

Højere produktivitet – som resulterer i højere lønninger – kan som udgangspunkt ikke påregnes at styrke de of-

fentlige finanser på længere sigt. Det skyldes, at forøgelsen af det offentliges skatteindtægter fra højere lønninger

modsvares af større udgifter til løn til offentligt ansatte og overførsler, der som udgangspunkt følger med op, når

produktiviteten og dermed lønningerne i den private sektor stiger.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 5

Langsigtet fremskrivning og holdbarhed

Målet om, at der skal være strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter i

2020, svarer med de nuværende udsigter til en operationalisering af kravet om finanspolitisk

holdbarhed. Det betyder, at strukturel balance i 2020 er det krav, som den offentlige økonomi

skal opfylde, hvis de offentlige servicestandarder – målt ved udgiften pr. bruger - skal kunne

opretholdes i årene efter 2020 inden for en holdbar ramme, givet den vedtagne politik og de

beregningstekniske fremskrivningsprincipper.

Holdbarhedsindikatoren er beregnet til 0,0 pct. af BNP, svarende til at udviklingen i de offent-

lige finanser vurderes at være holdbar,

jf. tabel 5.1.

Holdbarhedsindikatoren er uændret

sammenlignet med KP13. Det afspejler blandt andet, at de politiske aftaler, der er lavet efter

udarbejdelsen af KP13, er holdt inden for den ramme for den offentlige økonomi, der danne-

de grundlag for KP13. Det drejer sig fx om aftalen om ændret Nordsøbeskatning og Togfon-

denDK, som er afstemt efter forsigtighedsprincippet. På finansieringssiden skønnes et samlet

merprovenu fra beskatning af Nordsø-aktiviteter på ca. 28¾ mia. kr. frem mod 2042, mens

der på udgiftssiden udmøntes anlægsudgifter for 28�½ mia. kr. frem mod 2024/2026. Hvis

provenuet fra Nordsø-beskatningen bliver højere eller lavere end forudsat ved aftalens ind-

gåelse, vil der ikke være automatiske konsekvenser for de planlagte investeringer i Togfon-

denDK, men provenuændringer vil indgå i den samlede vurdering af målopfyldelsen for struk-

turel saldo og de finanspolitiske prioriteringer.

Siden KP13 er der indregnet opdaterede konjunkturudsigter, Det Internationale Energi Agen-

turs (IEA) olieprognose november 2013, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik RAS 2012 og

virkningen af stigende uddannelsesniveau på produktivitetsudvikling, ledighed og arbejdstid.

Befolkningsfremskrivning 2013 fra Danmarks Statistik og DREAM, som ligger til grund for

KP14, var allerede indregnet i KP13.

Tabel 5.1

Ændringer i holdbarhedsindikatoren fra KP13 til KP14

Strukturel saldo i 2020

Pct. af BNP

Konvergensprogram 2013 (niveau)

Konvergensprogram 2014 (niveau)

0,05

Holdbarhedsindikator

Pct. af BNP

0,0

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Nyt kapitel

Offentlige finanser og

institutionelle rammer

Budgetloven indebærer, at der med virkning fra 2014 er indført fireårige udgifts-

lofter for stat, kommuner og regioner. De første konkrete udgiftslofter for 2014-

17 blev vedtaget i juni 2013 på baggrund af den mellemfristede fremskrivning i

Danmarks Konvergensprogram 2013,

som udelukkende indregner virkningerne

af reformer og tiltag, der er fundet flertal for i Folketinget. Udgiftslofterne er så-

ledes baseret på et forsigtighedsprincip og fastsat i overensstemmelse med det

finanspolitiske mål om årlige strukturelle underskud på højst �½ pct. af BNP.

De fastsatte udgiftslofter kan justeres i forbindelse med fx ændringer i udgifts-

og opgavefordelingen mellem stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne er i

udgangspunktet fastsat i reale termer, men vil løbende blive opregnet til det

pågældende finansårs pris- og lønniveau. Lofterne er også underlagt løbende

vurderinger og kontrol med henblik på at sikre overholdelse, herunder både af

regeringen og De Økonomiske Råd.

6.1

Institutionelle rammer

Budgetloven udgør sammen med 2020-planen (herunder den seneste mellemfristede frem-

skrivning) de overordnede rammer for den økonomiske politik. Rammerne sætter konkrete

mål for den offentlige økonomi i form af finanspolitisk holdbarhed og omtrent balance på den

strukturelle offentlige saldo, og målene understøttes af flerårige udgiftslofter. Med budgetlo-

ven er det blevet lovfæstet, at finanspolitikken styres efter den strukturelle offentlige saldo.

Regeringen har følgende centrale pejlemærker for planlægningen af de offentlige finanser:



Finanspolitikken

skal bidrage til en stabil økonomisk udvikling og sikre, at de årlige

strukturelle underskud ikke overstiger �½ pct. af BNP, og at der er mindst strukturel

balance på den offentlige saldo i 2020. Finanspolitikken fastlægges under hensyn-

tagen til, at de offentlige finanser skal være holdbare på lang sigt (holdbarhedsindi-

katoren HBI skal altid være mindst nul), og den offentlige gæld skal holde en bred

sikkerhedsafstand til kravene i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Finanspolitikken er

med budgetloven underlagt et forsigtighedsprincip, som indebærer, at den planlagte

udvikling i de offentlige udgifter udelukkende kan tage afsæt i de reformer og tiltag,

der er fundet flertal for i Folketinget.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Offentlige finanser og institutionelle rammer



Udgiftspolitikken

er i de senere år planlagt efter at indfri EU-henstillingen. De plan-

lagte offentlige udgifter i 2014 afspejler finansloven for 2014, der er udarbejdet in-

den for rammerne af de fastlagte udgiftslofter for 2014-17. Udgiftslofterne for stat,

kommuner og regioner dækker ca. ¾ af de samlede offentlige udgifter. Det forud-

satte forløb for de offentlige udgifter frem mod 2020 bidrager til, at der opnås struk-

turel balance i 2020. Budgetloven med udgiftslofter understøtter, at de offentlige

udgifter udvikler sig i overensstemmelse med målsætninger og prioriteringer i de

mellemfristede planer.

Skattepolitikken

er primært baseret på Aftale om skattereform fra juni 2012, som

markant sænker skatten på arbejde med i alt godt 14 mia. kr. frem mod 2022 og

dermed styrker arbejdsudbuddet og de offentlige finanser. Aftalerne om

Vækstplan

fra foråret 2013 indebærer en reduktion i en række afgifter på virksomhederne

og en gradvis reduktion af selskabskatten frem mod 2016.

Penge- og valutakurspolitik:

Valutakursen er stabil som følge af den faste kronekurs

over for euroen. Det sikrer lave og stabile inflationsforventninger. Den økonomiske

politik bidrager med en ansvarlig og stabilitetsorienteret linje til at sikre troværdig-

hed om fastkurspolitikken, hvilket understøtter et fortsat lavt renteniveau.



6.2

Bedre udgiftsstyring

Med Budgetloven, som blev vedtaget i juni 2012, indføres der udgiftslofter for stat, kommuner

og regioner med virkning fra og med finansåret 2014,

jf. Danmarks Konvergensprogram

2013.

Budgetlovens hovedelementer fremgår af boks 6.1.

Boks 6.1

Hovedelementer i budgetloven



Inden for rammerne af en holdbar finanspolitik opstilles et balancekrav til de samlede offentlige

finanser. Den strukturelle saldo må højst udvise årlige underskud på �½ pct. af BNP ved frem-

læggelsen af finanslovsforslaget for et givet år, medmindre der foreligger exceptionelle om-

stændigheder. Der indføres en automatisk korrektionsmekanisme ved væsentlige afvigelser fra

balancekravet.

Udgiftslofterne skal understøtte, at de overordnede finanspolitiske mål indfries. Lofterne sætter

bindende rammer for udgifterne i stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne vedtages i Folke-

tinget og dækker en løbende 4-årig periode. Tiltag til bedre økonomistyring og økonomiske

sanktioner skal understøtte overholdelse af lofterne.

De Økonomiske Råd skal løbende (årligt) vurdere, om den økonomiske politik overholder målet

for den strukturelle saldo, og om udgiftslofterne overholdes og er afstemt med de mellemfristede

udsigter.



Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Offentlige finanser og institutionelle rammer

Med budgetloven operationaliseres finanspagtens balancekrav således, at det årlige struktu-

relle underskud højst må udgøre �½ pct. af BNP, svarende til Danmarks nationalt fastsatte

MTO. Budgetlovens underskudsgrænse gælder i udgangspunktet ved fremsættelsen af fi-

nanslovsforslaget for et givet år. På bagrund af de hensyn, der ligger bag bestemmelserne i

budgetloven, må der i perioden efter fremsættelsen af finanslovsforslaget ikke gennemføres

tiltag med væsentlige negative konsekvenser for den strukturelle saldo i det pågældende fi-

nansår. Der kan midlertidigt afviges fra det mellemfristede mål i tilfælde af exceptionelle om-

stændigheder. Der igangsættes en forpligtende korrektionsmekanisme, hvis der er udsigt til

en væsentlig afvigelse (på mindst 0,5 pct. af BNP) fra det mellemfristede mål (dvs. et struktu-

relt underskud på mindst 1 pct. af BNP).

Budgetloven rummer et forsigtighedsprincip, som indebærer, at den planlagte udvikling i de

offentlige udgifter udelukkende kan tage afsæt i de reformer og tiltag, der er fundet flertal for i

Folketinget. De konkrete beslutninger skal sikre den nødvendige løbende finansiering, så de

årlige strukturelle underskud ikke overstiger �½ pct. af BNP, og den finanspolitiske holdbarhed

opretholdes.

6.2.1

Fastlæggelse af udgiftslofter for 2014-17

I juni 2013 vedtog Folketinget de første konkrete udgiftslofter for stat, kommuner og regioner,

dækkende perioden 2014-17.

Udgiftslofterne for 2014-17 er fastlagt med udgangspunkt i

den mellemfristede fremskrivning af dansk økonomi, som ligger til grund for

Danmarks Kon-

vergensprogram 2013.

Udgiftslofterne for 2014-17 er dermed fastsat i overensstemmelse med budgetlovens finans-

politiske mål om årlige strukturelle underskud på højst �½ pct. af BNP og er baseret på forsig-

tighedsprincippet. Der er således en kobling mellem den offentlige forbrugsvækst, der er

planlagt og fundet finansiering til i det mellemfristede forløb, og udgiftspolitikken givet ved de

konkrete udgiftslofter.

Udgiftslofterne ligger i udgangspunktet fast for den 4-årige periode. Hvis der træffes beslut-

ning om yderligere reformer eller tiltag, kan konsekvenserne indarbejdes i de mellemfristede

fremskrivninger og dermed give mulighed for justeringer af de konkrete lofter. Tilsvarende

kan diskretionære skatteændringer give anledning til ændringer i udgiftslofterne. Ændring af

lofterne kræver i disse tilfælde fremsættelse af ændringsforslag til den gældende lov om ud-

giftslofter for 2014-2017.

De konkrete udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for årene 2014-17 fremgår af

tabel

6.1.

De fastsatte udgiftslofter kan justeres i forbindelse med fx ændringer i udgifts- og opga-

vefordelingen mellem stat, kommuner og regioner. Lofterne er fastsat i reale termer, idet de

løbende vil blive opregnet til det skønnede pris- og lønniveau for det pågældende finansår.

Se Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017:

http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20121/lovforslag/L230/20121_L230_som_vedtaget.pdf

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Offentlige finanser og institutionelle rammer

Tabel 6.1

Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for perioden 2014-17

Mia. kr. (2014-priser)

Statsligt delloft for driftsudgifter

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

Det kommunale udgiftsloft

Det regionale delloft for sundhedsudgifter

Det regionale delloft for udviklingsopgaver

2014

185,8 (185,8)

252,7 (250,4)

230,1 (230,0)

102,6 (102,6)

2,9 (2,9)

2015

188,5

254,5

230,1

102,6

2,9

2016

192,0

255,5

230,1

102,6

2,9

2017

195,1

256,0

230,1

102,6

2,9

Anm.: For 2014 er i parentes angivet udgifter budgetteret på Finansloven for 2014 (FL14) og i kommuner-

nes og regionernes foreløbige budgetter for 2014.

Kilde: Finansministeriet: Finansredegørelse 2014, januar 2014, og Budgetoversigt 3, december 2013.

Det statslige udgiftsloft udgøres af to dellofter for henholdsvis driftsudgifter og indkomstover-

førsler,

jf. tabel 6.1.

Udgifter under det statslige delloft for driftsudgifter er i 2014 budgetteret

op til det gældende loft. Eventuelle merudgifter vil derfor skulle finansieres ved modgående

mindreudgifter eller via de generelle reserver, som er afsat på Finansloven for 2014. De bud-

getterede udgifter under delloftet for indkomstoverførsler ligger lavere end det fastsatte loft,

hvilket blandt andet skal ses i lyset af en afsat udsvingsbuffer på 1 mia. kr.

Kommunernes budgetterede serviceudgifter og regionernes budgetterede udgifter til hen-

holdsvis sundhed og regional udvikling i 2014 er på linje med de fastlagte udgiftslofter,

jf. ta-

bel 6.1.

De kommunale og regionale udgiftslofter for 2015-17 er fastsat på samme niveau

som i 2014. Det skal ses i lyset af, at væksten i driftsudgifterne i perioden 2015-17 som ud-

gangspunkt er placeret under det statslige delloft. I forbindelse med de årlige økonomifor-

handlinger er der mulighed for at tilføre kommuner og regioner midler via udgiftsneutrale om-

prioriteringer inden for lofterne, jf. budgetloven.

Loftsfastsættelsen er behæftet med fremskrivningsusikkerhed, herunder især aktivitetsud-

sving og tidsmæssige forskydninger af udgifter. Hvis de offentlige finanser udvikler sig værre

end forventet, skal der som udgangspunkt gennemføres finanspolitiske stramninger, som sik-

rer overholdelse af de finanspolitiske mål. Det vil være op til en konkret politisk beslutning,

om det skal ske via lavere udgifter, højere skatter eller nye reformer. Hvis den strukturelle

saldo udvikler sig bedre end forudsat, giver det mulighed for at lempe finanspolitikken frem-

adrettet.

De årlige finanslove og økonomiaftaler med kommuner og regioner skal holde sig inden for

de fastlagte lofter. Samtidig må de loftsbelagte udgifter på regnskaberne for stat, kommuner

og regioner ikke overskride de vedtagne lofter. Hvis lofterne ikke overholdes, kan der iværk-

sættes en række sanktionsmekanismer i såvel stat, kommuner og regioner,

jf. boks 6.2.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Offentlige finanser og institutionelle rammer

Boks 6.2

Sanktionsmekanismer i forbindelse med udgiftslofterne

På det statslige område er sanktionsmekanismen knyttet til udgiftsopfølgningen i løbet af året og den efterføl-

gende udgiftskontrol for finansåret. Hvis det statslige udgiftsloft overskrides i et givet år, skal loftet for det ef-

terfølgende år som udgangspunkt reduceres tilsvarende.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler indeholder en reserve til dækning af eventuelle midlertidige mer-

udgifter (på 1 mia. kr. årligt i 2014-17). Permanente merudgifter under det statslige delloft for indkomstover-

førsler skal redresseres fremadrettet.

For kommuner og regioner er sanktionsmekanismen både knyttet til aftale- og budgetoverholdelse. En del

af det samlede aftalte bloktilskud (3 mia. kr. for kommunerne og 1 mia. kr. for regioner) er betinget af, at hen-

holdsvis kommuner og regioner samlet budgetterer inden for økonomiaftalernes rammer. En eventuel redukti-

on af bloktilskuddet vil ske kollektivt, med mulighed for individuelle reduktioner.

Hvis de regnskabsmæssige serviceudgifter for kommunerne under ét overskrider budgettet, reduceres

bloktilskuddet i det følgende år tilsvarende, hvilket vil ske som en kombination af individuelle og kollektive

nedsættelser. Det kan konkret aftales, at regnskabet vurderes i forhold til aftaleniveauet i stedet for budgettet.

Tilsvarende sanktionsmekanismer gælder de regnskabsmæssigt bogførte nettodriftsudgifter for regionerne.

De første konkrete udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, der dækker perioden 2014-

17, blev vedtaget af Folketinget i juni 2013. Lofterne vil løbende være underlagt justeringer af

mere teknisk karakter, ligesom lofterne løbende vurderes og kontrolleres med henblik på at

sikre overholdelse, herunder både af regeringen og Det Økonomiske Råd,

jf. boks 6.3.

Bok-

sen omhandler også kort processen omkring fastlæggelsen af udgiftslofter for 2018.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Offentlige finanser og institutionelle rammer

Boks 6.3

Proces for fastlæggelse af udgiftslofter

Folketinget vedtog i juni 2013 de første konkrete udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for årene

2014-17, som dannede grundlag for budgetteringen af regeringens finanslovsforslag for 2014 (FFL14) og

rammerne for aftalerne om kommuner og regioners økonomi for 2014.

Udgiftslofterne kan løbende justeres, blandt andet ved ændret udgifts- eller opgavefordeling, pris- og lønre-

gulering og andre tekniske korrektioner. Udgiftslofterne kan også ændres i forhold til fordelingen mellem

stat, kommuner og regioner, fx i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke. Endelige kan lofterne ju-

steres som følge af diskretionære ændringer i udgifter uden for loftsstyring, herunder ændringer i skatteud-

gifter og ledighedsrelaterede udgifter. Korrektionerne indarbejdes i praksis i forbindelse med bevillingslove-

ne (finanslovsforslaget, ændringsforslaget til finanslovsforslaget og tillægsbevillingsloven).

Den vedtagne finanslov for 2014 (FL14) er fastlagt i overensstemmelse med de fastsatte udgiftslofter for fi-

nansåret 2014 og budgetoverslagsårene 2015-17.

Finansministeren skal på baggrund af ministeriernes indberetninger i maj og september foretage en vurde-

ring af, om der er udsigt til, at de statslige udgiftslofter for det igangværende finansår vil blive overholdt.

Hvis der er udsigt til overskridelse, skal finansministeren gennemføre korrigerende tiltag. Efter finansårets

afslutning foretages desuden en efterfølgende udgiftskontrol på baggrund af statsregnskabet, der foreligger

i marts.

På tilsvarende vis vurderer regeringen i januar, om kommunernes og regionernes budgetter for det pågæl-

dende finansår holder sig inden for lofterne. Efter årets afslutning vurderes i maj, om kommunernes og regi-

onernes regnskaber for det pågældende år overholder de fastlagte udgiftslofter.

De Økonomiske Råd skal årligt vurdere, om udgiftslofterne er afstemt med den mellemfristede fremskriv-

ning, og om lofterne overholdes. I efteråret 2013 vurderede Rådet, at de første vedtagne udgiftslofter er

fastlagt i overensstemmelse med de mellemfristede finanspolitiske målsætninger, og at de planlagte lofts-

styrede udgifter ligger inden for de fastlagte lofter i 2014.

Regeringens forslag til konkrete udgiftslofter for 2018 skal fremlægges i tilknytning til finanslovsforslaget for

2015 (FFL15) i august 2014 med efterfølgende vedtagelse i Folketinget senest i forbindelse med vedtagel-

sen af finansloven for 2015 (FL15).

Nedenfor er vist nogle af de centrale elementer i processen for fastlæggelse og vurdering af udgiftslofter for

perioden 2014-17 samt den initiale fastlæggelse af udgiftslofter for 2018.

2013

juni

august

december

FL14 vedtages,

lofter korrigeres

pba. FL-aftale

oktober

december

FT vedtager lovforslag

om lofter for 2014-17

2014

januar

Kommuner og

regioners bud-

getter for 2014

vurderes

juni

FFL14 fremsættes på bag-

grund af vedtagne lofter

inkl.evt. korrektioner

august

FFL15, kor-

rektioner af

lofter og for-

slag til lofter

for 2018

september

maj

Vurdering af

statsligt loft.

DØR’s for-

årsrapport

Bloktilskuds-

aktstykke ved-

tages

Vurdering

af statsligt

loft

DØR’s

efterårs-

rapport

FT vedtagelse af

FL15 og lofter for

2018

december

2015

Fra marts og frem

april

Afsluttende udgiftskontrol

af statsligt loft for 2014

Kommuner og regioners regn-

skaber for 2014 vurderes

Fremsættelse af TB14.

Evt. loftskorrektioner pba.

ændringer i året

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kapitel 6

Offentlige finanser og institutionelle rammer

6.3

Effektivisering og offentlig fornyelse

Modernisering af den offentlige sektor er et af de tre reformspor i regeringens

Vækstplan DK.

Reformsporet skal sikre en effektiv ressourceudnyttelse og en fortsat høj kvalitet i den offent-

lige velfærdsservice.

Den planlagte udgiftsvækst frem mod 2020 er dermed kun en del af grundlaget for fortsat

kvalitet og udvikling i den offentlige sektor. Herudover er der store muligheder for at udvikle

den offentlige service gennem en fortsat modernisering og effektivisering af den offentlige

sektor. Målet er at frigøre 12 mia. kr. frem mod 2020.

Regeringen er godt i gang med at modernisere den offentlige sektor. Arbejdet omfatter en

bred vifte af initiativer, herunder digitalisering og brug af velfærdsteknologi, større fokus på

effekter og resultater, arbejdstidsregler, offentlig-privat samarbejde og bedre regulering mv.

Mange af initiativerne er under implementering.

De enkelte initiativer er nærmere beskrevet i

Danmarks Nationale Reformprogram 2014,

ka-

pitel 5.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Bilagstabeller i henhold til

EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 1a

Makroøkonomiske nøgletal

2013

Mia. kr.

Realt BNP

Nominelt BNP

1.557,2

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2020

Årlig ændring i pct.

1,1

1,8

-0,4

1,9

0,4

1,8

1,6

3,0

1,9

3,4

2,1

3,7

2,2

4,1

1,7

3,9

1.858,0

Vækstkomponenter

Privat forbrug

Offentligt forbrug

Faste

bruttoinvesteringer

Lagerændringer

Eksport

Import

768,0

436,4

288,4

-0,7

-1,4

3,3

0,4

-0,1

0,4

0,8

-0,3

0,4

0,9

0,0

0,8

0,7

0,2

1,2

1,7

1,3

1,5

2,6

0,0

3,7

3,9

1,6

0,6

3,2

0,0

4,7

4,5

2,3

0,6

6,6

0,1

5,6

7,2

2,5

0,7

5,8

0,1

5,6

6,9

2,2

0,7

5,2

0,1

4,2

5,7

887,8

821,7

7,0

5,9

Bidrag til BNP-

vækst

Indenlandsk

efterspørgsel

Lagerændringer

Nettoeksport

-0,2

0,4

0,9

0,2

-0,3

-0,2

0,4

0,2

-0,2

Pct.-point

1,5

0,0

0,1

1,5

0,0

0,4

2,5

0,1

-0,5

2,5

0,1

-0,5

2,3

0,1

-0,7

Opgjort i kædede 2005-værdier. Vækstrater er ligeledes opgjort via kædeindeks.

Bidrag til BNP-vækst.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 1b

Priser

2013

Niveau

BNP-deflator

Privat forbrugs-

deflator

Forbrugerprisindeks

HICP-indeks

Nettoprisindeks

Offentlig forbrugs-

deflator

Investeringspriser

Eksportpriser

Importpriser

119,3

117,9

129,9

128,3

131,3

120,2

111,6

115,0

111,5

0,7

2,7

2,8

2,7

2,6

1,2

0,9

1,2

3,7

2,3

2,8

2,4

1,9

1,8

1,3

3,6

3,7

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2020

Årlig ændring i pct.

1,4

1,0

0,8

0,5

0,9

0,1

-0,1

0,8

-0,8

1,3

1,2

1,1

1,4

1,0

1,5

0,9

0,7

1,5

1,8

1,9

1,2

1,3

1,7

1,6

1,9

1,8

1,7

2,1

1,1

1,3

1,6

1,9

2,0

1,9

1,8

2,3

1,4

1,6

1,7

2,2

2,0

1,9

2,5

1,6

1,9

1,7

Anm.: For alle prisindeks gælder, at 2005=100.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 1c

Arbejdsmarked

2013

Niveau

Beskæftigelse

(1.000 personer)

Udførte arbejdstimer

(mio. timer)

Ledighed (pct.),

harmoniseret EU-

definition

Mandeproduktivitet

(1.000 kr.)

Timeproduktivitet

(kr.)

Aflønning af ansatte

(mia. kr.)

Aflønning pr.

beskæftiget

569,5

394,5

1.023,5

398,0

2.734,3

3.947,4

-0,2

0,9

-0,3

-0,5

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2020

Årlig ændring i pct.

0,2

-0,3

0,6

0,7

0,6

0,7

0,8

0,7

1,2

1,1

0,6

0,7

7,7

1,2

0,2

1,1

1,2

7,7

-0,1

0,1

1,1

1,4

7,1

0,2

0,7

1,6

1,3

6,9

1,0

0,9

2,4

1,8

6,6

1,3

1,2

2,8

2,2

6,2

1,3

1,4

3,0

2,2

5,7

1,0

1,1

3,8

2,6

4,9

1,1

1,0

3,7

3,2

Tallet svarer til den EU-harmoniserede ledighed i pct. af arbejdsstyrken, som bygger på Danmarks

Statistiks arbejdskraftundersøgelse (AKU). Den (strukturelle) ledighed er estimeret til knap 3�½ pct. i

2015 baseret på den nationale ledighedsdefinition. Der er i de senere år øget usikkerhed om

relationen mellem den nationale og den harmoniserede ledighedsdefinition.

Beregnet som realt BNP pr. beskæftiget, hvor BNP er opgjort i kædede værdier.

Beregnet som realt BNP pr. udført arbejdstime, hvor BNP er opgjort i kædede værdier.

Opgjort i årets priser, dvs. der er tale om nominelle vækstrater i lønsummen.

Opgjort som aflønning af ansatte per beskæftiget lønmodtager.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 1d

Sektorbalancer

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2020

Pct. af BNP

Betalingsbalancen

Heraf:

- Vare- og

tjenestebalance

- Løbende overførsler

og formueindkomster

- Kapitalposter

Privat finansiel

opsparing

Offentlig finansiel

opsparing

Statistisk diskrepans

5,2

0,4

0,3

8,0

-2,0

0,0

5,1

0,9

0,0

9,9

-3,9

0,0

5,7

1,6

0,0

8,2

-0,9

0,0

5,7

1,5

0,0

8,7

-1,4

0,0

5,8

1,7

0,0

10,5

-3,0

0,0

5,0

1,6

0,0

9,0

-2,3

0,0

4,4

1,2

0,0

7,3

-1,6

0,0

3,1

0,4

0,0

3,5

0,1

0,0

5,9

6,0

7,3

7,2

7,5

6,7

5,7

3,5

Den offentlige saldo er opgjort ifølge nationalregnskabet. Den offentlige saldo i 2012 er påvirket af

den forudsatte engangsudbetaling af efterlønsbidrag, som skønnes at øge det offentlige underskud

med godt 1 pct. af BNP.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 2a

Offentlige finanser (EDP-form)

2013

Mia. kr.

Nettofordrings-

erhvervelse i

delsektorer

Samlet offentlig sektor

(EDP-form)

Statslig sektor

Kommunal sektor

Sociale kasser og

fonde

-15,1

-14,4

-0,4

-0,3

-1,9

-2,0

0,0

-3,8

-3,7

-0,1

0,0

-0,8

0,0

-1,3

0,0

-2,9

0,0

-2,2

0,0

-1,6

0,0

0,1

0,0

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2020

Pct. af BNP

Offentlige finanser

(S13)

Samlede indtægter

Samlede udgifter

1.022,7

1.037,9

-15,1

31,9

16,7

54,3

56,3

-1,9

2,0

0,1

0,3

54,1

57,9

-3,8

1,8

-2,0

-1,1

55,0

55,9

-0,8

1,7

0,9

1,3

54,2

55,6

-1,3

1,5

0,2

1,1

51,7

54,6

-2,9

1,4

-1,5

-1,0

51,7

53,9

-2,2

1,3

-0,9

-0,8

51,5

53,1

-1,6

1,4

-0,2

-0,6

51,1

51,0

0,1

1,6

1,7

0,0

Samlet offentlig saldo

Renteudgifter

Primær saldo, EU-

definition

Ekstraordinære

poster/one-off

Offentlige indtægter

Samlede skatter og

afgifter

Produktions- og

importskatter

Løbende indkomst- og

formueskatter

Kapitalskatter

Obligatoriske sociale

bidrag

Renteindtægter mv.

Øvrige (residual)

907,2

312,4

590,9

3,9

14,7

28,0

72,9

1.022,8

921,9

46,9

17,0

29,7

0,3

1,0

2,1

4,3

54,3

47,9

47,4

16,9

30,4

0,2

0,9

1,8

4,0

54,1

48,4

48,8

16,8

31,8

0,2

0,8

1,5

3,9

55,0

49,6

48,4

16,7

31,4

0,3

0,8

1,1

3,9

54,2

49,3

46,0

16,7

29,1

0,2

0,8

1,0

3,9

51,7

46,8

46,1

16,9

29,0

0,2

0,8

1,0

3,8

51,7

46,9

45,9

17,0

28,6

0,2

0,8

1,1

3,7

51,5

46,6

45,6

17,2

28,1

0,2

0,8

1,2

3,6

51,1

46,3

Samlede indtægter

p.m.: Skattetryk

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 2a (fortsat)

Offentlige finanser (EDP-form)

2013

Mia. kr.

Offentlige udgifter

Lønsum og forbrug i

produktionen

- Lønsum

- Forbrug i

produktionen

Samlede sociale

overførsler

- Sociale overførsler i

naturalier

- Indkomstoverførsler

Renteudgifter

Subsidier

Brutto kapital-

akkumulation

Kapitaloverførsler

Øvrige (residual)

Samlede udgifter

p.m.: Offentligt forbrug

519,8

338,1

181,7

355,2

27,4

327,8

31,9

48,4

43,1

11,5

27,9

1.037,9

524,5

28,2

18,5

9,8

19,0

1,5

17,4

2,0

2,6

2,2

1,2

1,1

56,3

28,4

28,3

18,3

10,0

19,2

1,5

17,7

1,8

2,6

2,2

1,3

57,9

28,5

28,0

18,2

9,8

19,1

1,5

17,6

1,7

2,6

2,3

0,6

1,5

55,9

28,2

27,8

18,1

9,8

19,1

1,5

17,7

1,5

2,6

2,3

0,8

1,4

55,6

28,1

27,6

17,9

9,7

18,9

1,5

17,5

1,4

2,6

2,1

0,7

1,3

54,6

27,9

27,4

17,7

9,7

18,5

1,4

17,1

1,3

2,5

2,0

0,8

1,3

53,9

27,6

27,2

17,5

9,7

18,1

1,4

16,8

1,4

2,5

2,0

0,7

1,2

53,1

27,3

26,4

16,9

9,5

17,0

1,3

15,6

1,6

2,3

2,0

0,6

1,1

51,0

26,5

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2020

Pct. af BNP

Anm.: Tallene er baseret på en opgørelse af de offentlige finanser på EDP-form. Den offentlige saldo i

2012 er påvirket af den forudsatte engangsudbetaling af efterlønsbidrag, som skønnes at øge det

offentlige underskud med godt 1 pct. af BNP.

Ekskl. statslige indtægter i tilknytning til bortauktionering af UMTS-licenser.

Korrigeret for virkningen på rentestrømmene som følge af swap-arrangementer og nettoudgifter til

infrastrukturinvesteringer.

Defineret som EDP-definition af offentlig saldo plus EDP-definition af renteudgifter.

De ekstraordinære poster er baseret på beregningen af den strukturelle saldo og inkluderer

midlertidige udsving i provenuerne fra pensionsafkastskatten, Nordsøen, nettorenter, selskabsskatter

og andre særlige poster. Der foreligger ikke beregninger af den strukturelle saldo, der tager afsæt i de

offentlige finanser opgjort på EDP-form. Beregningerne af den strukturelle saldo tager således

udgangspunkt i de offentlige finanser opgjort ifølge nationalregnskabet.

Defineret som summen af produktions- og importskatter, løbende indkomst- og formueskatter samt

kapitalskatter. Indeholder med andre ord ikke obligatoriske sociale bidrag, der traditionelt indgår i

skattetrykket.

Indeholder ikke frivillige og imputerede sociale bidrag, idet disse ikke indgår i skattetrykket.

Indeholder renteindtægter samt udbytter og jordrente mv.

Danmarks Statistik offentliggør ikke tal for alle undergrupperne

(P.11+P.12+P.131+D.39+D.7+D.9(ekskl. D.91), D.6311, D.63121, D.63131, D.29+D.4 (ekskl.

D.41)+D.5+D.7+D.9+P.52+P.53+K.2+D.8), og der udarbejdes ikke skøn i fremskrivningerne for

disse enkeltkomponenter.

Defineret som summen af produktions- og importskatter (inkl. EU-ordninger), løbende indkomst-

og formueskatter, kapitalskatter og obligatoriske sociale bidrag.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 2b

Indtægter og udgifter ved uændret politik

2013

Mia. Kr.

Samlede indtægter ved uændret politik

Samlede udgifter ved uændret politik

1013,8

1040,2

54,6

56,0

54,0

55,3

2013

2014

2015

Pct. af BNP

51,3

54,7

51,4

54,1

51,1

53,3

2016

2017

Tabel 2c

Korrektioner til offentlig udgiftsvækst i henhold til EU's udgiftsregel

2013

Mia. Kr.

Udgifter til EU-programmer fuldt modsvaret af

indtægter fra EU-midler

Konjunkturbetingede udgifter til

arbejdsløshedsunderstøttelse

Diskretionære indtægtsforanstaltninger

Lovbestemte indtægtsforøgelser

21,6

9,2

0,0

1,2

0,5

0,0

1,1

-0,3

0,0

2013

2014

2015

Pct. af BNP

1,0

0,2

0,0

0,9

-0,1

0,0

0,9

0,0

2016

2017

Anm.: De konjunkturbetingede udgifter til ledighed består af udgifterne til a-dagpenge samt til ledige med

bistandsydelse.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 3

Funktionel fordeling af offentlige udgifter

COFOG

2012

Pct. af BNP

Generelle offentlige tjenester

Forsvar

Offentlig orden og sikkerhed

Økonomiske anliggender

Miljøbeskyttelse

Boliger og offentlige faciliteter

Sundhedsvæsen

Fritid, kultur og religion

Undervisning

Social beskyttelse

Samlede offentlige udgifter

8,9

1,5

1,1

3,6

0,4

8,5

1,7

7,8

25,2

59,0

7,2

1,4

1,1

3,4

0,4

8,4

1,6

7,8

25,1

56,8

2013

Anm.: Der udarbejdes ikke prognoser og fremskrivninger af den funktionelle fordeling af de offentlige

udgifter. Prognoserne og fremskrivningerne fokuserer på den realøkonomiske fordeling af de

offentlige udgifter.

Korrigeret for virkningen på rentestrømmene som følge af swap-arrangementer og nettoudgifterne

til infrastrukturinvesteringer. Opgørelsen af det samlede offentlige udgiftstryk i Danmarks Statistiks

opgørelse afviger fra opgørelsen i bilagstabel 2a grundet definitoriske forskelle i opgørelsesmetode (i

tabel 2a indregnes afskrivninger i offentligt forbrug, hvilket ikke er tilfældet i Danmarks Statistiks

opgørelse).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 4

Dekomponering af offentlig ØMU-gæld

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2020

Pct. af BNP

Offentlig gæld

Ændring i offentlig

gældskvote

Ændring i offentlig

gæld

46,4

3,6

4,4

45,4

-1,0

-0,2

44,5

-0,9

-0,1

43,2

-1,3

-0,1

44,3

1,1

2,6

43,8

-0,5

1,1

43,0

-0,8

0,9

38,8

-0,6

0,9

Bidrag til ændring i

offentlig gæld

Primær balance

Renteudgifter

Øvrige forhold

(residual)

p.m. Implicit rente af

gæld

0,1

2,0

2,3

5,1

-2,0

1,8

0,0

4,4

0,9

1,7

-2,7

4,1

0,2

1,5

-1,7

3,7

-1,5

1,4

2,6

3,6

-0,9

1,3

0,6

3,3

-0,2

1,4

-0,3

3,5

1,7

1,6

-2,4

4,3

Andre relevante

gældsbegreber

Statens konto i

Nationalbanken

Offentlig nettogæld

Nettogæld i stat og

kommuner

12,5

2,6

8,9

7,5

8,7

5,9

5,8

7,5

7,2

7,1

6,6

9,9

11,7

11,6

12,7

12,4

12,3

Anm.: Den offentlige saldo i 2012 og gælden fra 2012 og frem er påvirket af den forudsatte

engangsudbetaling af efterlønsbidrag på godt 1 pct. af BNP.

Ændringen i gældskvoten er defineret som Gt/BNPt – Gt-1/BNPt-1, hvor G angiver den offentlige

gæld målt i kroner.

Ændringen i gælden er defineret som Gt/BNPt– Gt-1/BNPt, hvor G angiver den offentlige gæld

målt i kroner.

Som defineret i tabel 2a.

Der foreligger pt. ikke oplysninger, der muliggør en opdeling på undergrupper.

Approksimeret ved renteudgifter divideret med den offentlige gæld i det foregående år.

I opgørelsen af den offentlige nettogæld og nettogælden i stat og kommuner fratrækkes ud over

statens indestående likvider i Nationalbanken også statens øvrige aktiver.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 5

Konjunkturrensning af offentlig saldo

2011

2012

2013

2014

Pct.

Real BNP-vækst

1,1

-0,4

0,4

1,6

Pct. af BNP

Offentlig saldo

Renteudgifter

Ekstraordinære

poster/one-off

-2,0

2,0

0,3

-3,9

1,8

-1,1

-0,9

1,7

1,3

-1,4

1,5

1,1

Pct.

Potentiel BNP-vækst

2015

2016

2017

2020

1,9

2,1

2,2

1,7

-3,0

1,4

-1,0

-2,3

1,3

-0,8

-1,6

1,4

-0,6

0,1

1,6

0,0

1,1

0,5

0,6

1,2

Pct.-point

1,4

1,7

1,6

1,7

Heraf bidrag fra:

- Beskæftigelse

- Heraf arbejdsstyrke

- Kapitalapparat

- Totalfaktor-

produktivitet

0,4

0,2

0,0

0,7

0,2

0,3

0,0

0,3

0,4

0,1

0,2

0,3

0,2

0,7

Pct. af BNP

Output gab

Konjunkturbidrag

Strukturel saldo

Primær strukturel

saldo

-1,8

-1,5

-0,9

-0,5

-2,7

-2,0

-0,8

-0,3

-2,8

-2,1

-0,1

0,4

-2,5

-1,9

-0,6

-0,1

-2,0

-1,6

-0,4

0,1

-1,5

-1,2

-0,3

0,2

-1,0

-0,8

-0,2

0,3

0,0

0,1

0,6

0,2

0,1

0,2

1,0

0,2

0,7

0,8

0,3

0,7

0,6

0,4

0,9

0,5

Anm.: Den faktiske offentlige saldo i 2012 er påvirket af den forudsatte engangsudbetaling af

efterlønsbidrag, som skønnes at øge det offentlige underskud med godt 1 pct. af BNP.

Som defineret i tabel 2.

De ekstraordinære poster er baseret på beregningen af den strukturelle saldo og inkluderer

midlertidige udsving i provenuerne fra pensionsafkastskatten, registreringsafgiften, Nordsøen,

nettorenter, selskabsskatter og andre særlige poster.

Inkl. et bidrag fra reale indirekte afgifter, der fx i 2009 isoleret set reducerede BNP-væksten med 0,6

pct.-point i forhold til BVT-væksten.

Konjunkturbidraget er beregnet på baggrund af et konjunkturgab der er sammenvejet af outputgab

og beskæftigelsesgab.

Der foreligger ikke beregninger af den strukturelle saldo, der tager afsæt i de offentlige finanser

opgjort på EDP-form. Beregningerne af den strukturelle saldo tager således udgangspunkt i de

offentlige finanser opgjort ifølge nationalregnskabet. Den primære strukturelle saldo tager endvidere

udgangspunkt i en faktisk primær saldo defineret ud fra nettorenteudgifterne og ikke

bruttorenteudgifterne.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 6

Ændringer i forhold til Konvergensprogram 2013

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2020

Årlig ændring i pct.

Real BNP-vækst

KP13

KP14

Ændring

1,1

0,0

-0,5

-0,4

0,1

0,7

0,4

-0,3

1,6

0,0

Pct. af BNP

Outputgab

(pct. af BVT)

KP13

KP14

Ændring

-1,8

0,0

-2,8

-2,7

0,1

-3,0

-2,8

0,2

-2,5

0,0

-2,0

0,0

-1,4

-1,5

-0,1

-0,8

-1,0

-0,2

0,0

1,7

1,9

0,1

2,4

2,1

-0,3

2,2

0,0

1,7

0,0

Offentlig saldo

KP13

KP14

Ændring

-2,0

-0,1

-4,1

-3,9

0,2

-1,7

-0,9

0,7

-1,8

-1,4

0,4

-2,9

-3,0

-0,1

-2,1

-2,3

-0,2

-1,6

0,0

0,1

0,0

Offentlig ØMU-gæld

KP13

KP14

Ændring

46,4

0,0

45,7

45,4

-0,4

44,0

44,5

0,5

42,4

43,2

0,8

43,5

44,3

0,8

43,8

0,1

43,9

43,0

-0,9

40,3

38,8

-1,4

Anm.: Den offentlige saldo i 2012 og gælden fra 2012 og frem er påvirket af den forudsatte

engangsudbetaling af efterlønsbidrag, som skønnes at øge det offentlige underskud med godt 1 pct.

af BNP.

Kilde: Egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 7

Offentlige finansers langsigtede holdbarhed

2000

2005

2010

2020

2030

2050

2060

2070

Pct. af BNP

Samlede udgifter

Heraf:

- Alders-relaterede

udgifter

- Offentlige pensioner

- Efterløn, folke- og

tjenestemandspension

- Førtidspension

- Offentligt betalte

arbejdsmarkedspension

- Udgifter til

sundhedsvæsen

- Udgifter til

ældrepleje

- Udgifter til uddannelse

- Øvrige alders-

relaterede udgifter

- Renteudgifter

Samlede indtægter

Heraf:

- Renteindtægter

- Provenu fra

nettopensionsudbetalin

ger

Pensionsformue i alt

- Sociale kasser og

fondes formue

2,2

2,1

1,2

1,3

27,2

9,4

7,0

2,4

28,3

9,4

7,3

2,2

31,8

10,2

7,9

2,3

29,3

9,5

7,5

1,9

29,8

9,2

7,2

2,0

29,6

8,1

5,9

2,2

28,5

7,5

5,2

2,3

28,4

7,5

5,1

2,4

53,1

51,9

56,3

51,0

51,8

52,5

51,4

51,2

4,8

1,9

6,0

5,1

4,3

55,3

5,3

2,0

6,1

5,4

2,6

56,9

6,3

2,3

6,7

6,4

2,1

53,6

6,0

2,3

6,1

5,5

1,6

51,1

6,3

2,8

5,8

5,7

1,9

51,2

6,3

3,6

6,0

5,6

2,6

50,9

6,1

3,6

5,7

5,5

2,7

50,3

6,1

3,5

5,8

5,5

2,7

50,3

-0,6

105,2

1,1

-1,1

128,8

0,0

-0,8

143,3

0,0

0,4

158,1

-0,1

0,3

163,7

0,0

0,8

167,4

0,0

0,6

165,7

0,0

0,6

168,7

0,1

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 7 (fortsat)

Offentlige finansers langsigtede holdbarhed

2000

2005

2010

2020

Pct.

Antagelser

Vækst i arbejds-

produktivitet

Real BNP-vækst

Erhvervsfrekvens,

mænd (20-64 år)

Erhvervsfrekvens,

kvinder (20-64 år)

Erhvervsfrekvens, i alt

(20-64 år)

Ledighed

(national definition)

Strukturel ledighed

(national definition)

Befolkningen over 65 år

(1.000 pers.)

3,7

3,5

83,5

73,3

78,5

7,1

5,9

791,1

0,4

2,4

83,0

73,8

78,5

6,6

4,6

817,8

3,8

1,4

80,1

73,0

76,6

6,0

3,3

918,3

1,1

1,7

82,8

76,7

79,7

3,8

3,2

1165

1,3

1,6

83,4

77,4

80,4

3,7

3,2

1371

1,2

1,9

83,8

78,0

80,9

3,7

3,2

1506

1,0

1,5

84,0

78,0

81,0

3,8

3,2

1543

0,9

1,4

84,1

78,3

81,2

3,8

3,2

1634

2030

2050

2060

2070

Anm.:

Opgjort efter nationalregnskabets principper, dvs. ikke på EDP-basis.

Udgifterne til plejehjem indgår i ældrepleje frem for i sundhed.

Indeholder offentlige indtægter fra renter og udbytter.

BNP-væksten er i nogle år efter 2025 påvirket af reguleringen af efterløns- og folkepensionsalderen i

takt med levetiden.

Bruttoledighed.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 7a

Eventualforpligtelser

2013

Pct. af BNP

Offentlige garantier

- af hvilke: tilknyttet den finansielle sektor

12,9

0,5

2014

Anm: Indeholder ikke indskydergaranti. Offentlige garantier består af statsforskrivninger, garantier

vedrørende lån samt andre garantier. Garantier tilknyttet den finansielle sektor er Finansiel Stabilitet

A/S.

Kilde: Statsregnskab for finansåret 2013.

Tabel 8

Grundlæggende forudsætninger

2011

Kort rente

(årsgennemsnit)

Lang rente

(årsgennemsnit)

Valutakurs USD/EUR

(årsgennemsnit)

Effektiv kronekurs

(1980=100)

BNP-vækst, verden

ekskl. EU

BNP-vækst, EU

Eksportmarkedsvækst

Importvækst, verden

ekskl. EU

Oliepris (Brent,

USD/tønde)

1,4

2,7

139

104

2,9

2,4

7,0

5,5

109,8

2012

0,6

1,4

129

101

3,2

0,1

-2,1

6,1

111,7

2013

0,3

1,8

133

102

2,3

0,3

-2,0

4,3

110

2014

0,3

2,1

134

103

3,0

1,9

5,5

5,8

108

2015

0,6

2,6

134

103

3,8

2,3

6,5

7,4

113

2016

1,3

3,1

136

103

3,7

2,7

12,1

7,1

119

2017

2,1

3,7

136

103

3,5

2,6

11,2

6,8

124

2020

3,8

4,8

137

103

3,1

2,3

3,2

6,0

139

Anm.:

Handelsvægtet BNP-vækst

Omfatter OECD-lande samt vækstøkonomierne Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika, Tyrkiet,

Indonesien og Mexico.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2014

April 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konvergensprogram

Danmark 2014

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen

2013/2014 : 15

Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til

Økonomi- og Indenrigsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

E-mail: [email protected]

Tlf. : 72 28 24 00

Elektronisk publikation

978-87-92985-95-8

Design af omslag

e-Types & e-Types Daily

Web

Publikationen kan hentes på