Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 403
Offentligt
1359354_0001.png
Det nationale
reformprogram
Danmark
2014
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
 
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indhold
1.
2.
3.
Indledning .................................................................................................................... 3
Den økonomiske ramme.............................................................................................. 5
De landespecifikke anbefalinger ................................................................................ 11
3.1 Finanspolitisk konsolidering frem mod 2013 og styrket udgiftsstyring .............. 12
3.2 Øge inklusionen på arbejdsmarkedet og uddannelsesreformer ....................... 17
3.3 Fjerne barrierer for konkurrencen ...................................................................... 25
3.4 Opfølgning på anbefaling om styrket finansiel stabilitet .................................... 26
De nationale mål i Europa 2020-strategien ............................................................... 31
4.1 Det nationale mål for beskæftigelse .................................................................. 32
4.2 Det nationale mål for forskning og udvikling...................................................... 35
4.3 Det nationale mål for klima og energi ................................................................ 39
4.4 Det nationale mål for uddannelse ...................................................................... 42
4.5 Det nationale mål for social inklusion ................................................................ 44
Modernisering af den offentlige sektor ...................................................................... 49
5.1 Digitalisering ...................................................................................................... 51
5.2 Digital velfærd og brug af velfærdsteknologi ..................................................... 54
5.3 Fokus på effekter, resultater og gensidig læring ............................................... 56
5.4 Offentlig-privat samarbejde ............................................................................... 57
5.5 Bedre regulering og målretning ......................................................................... 57
5.6 Styrket fokus på kapacitetsudnyttelse og økonomistyring ................................ 58
Institutionelle spørgsmål og interessentinddragelse ................................................. 61
4.
5.
6.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
 
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0005.png
Kapitel 1
1.
Nyt kapitel
Indledning
Dansk økonomi er i bedring med vækst i store dele af erhvervslivet og stigning i beskæftigel-
sen. Den økonomiske politik har understøttet økonomien, men udviklingen skal i høj grad og-
så ses i lyset af en stærkere udvikling i den internationale økonomi, og især bedringen i eu-
roområdet. Konkurrenceevnen er ved at blive styrket, virksomheder og husholdningernes
økonomi er blevet mere robust, og den finansielle sektor fremstår i dag mere solid end læn-
ge. Samtidig er rammerne for finanspolitikken blevet styrket, og de offentlige finanser er ble-
vet sundere. Der er dermed skabt grobund for et holdbart opsving, og der er løbende iværk-
sat initiativer og reformer, der forbereder dansk økonomi på fornyet fremgang.
Selvom det går bedre, står den danske økonomi stadig over for en række udfordringer.
Regeringen vil arbejde videre med at gøre økonomien mere robust og vækstdygtig. Der er
behov for at styrke produktivitetsvæksten og konkurrencen, at øge uddannelsesniveauet –
kvantitativt og kvalitativt - og at sikre et stærkt og velfungerende arbejdsmarked. Der er også
behov for at fortsætte arbejdet med at modernisere den offentlige sektor.
Regeringen har derfor sat en ambitiøs reform- og moderniseringsdagsorden. I det seneste år
er der gennemført en række reformer, der sigter mod at håndtere udfordringerne og samtidig
sikre, at de offentlige finanser er holdbare og inden for rammerne af budgetloven.
Hvert forår, i forbindelse med det europæiske semester, fremsender de enkelte EU-
medlemslande årlige nationale reformprogrammer, som redegør for landenes strukturrefor-
mer og planer for yderligere tiltag. Tilsvarende fremsendes årlige nationale stabilitets- og
konvergensprogrammer, der redegør for finanspolitikken.
Danmarks nationale reformprogram redegør for de tiltag, som Danmark har taget og vil tage
for at efterleve de landespecifikke anbefalinger som opfølgning på det nationale reformpro-
gram og konvergensprogrammet for 2013. Det beskriver også den danske udmøntning af
EU’s vækststrategi (Europa 2020). Desuden præsenteres den overordnede økonomiske
ramme for den danske økonomi, som er baseret på konvergensprogrammet for 2014.
Strukturen i det nationale reformprogram for Danmark 2014 er som følger:
Kapitel 2 beskriver den overordnede økonomiske ramme for Danmark, herunder den
samfundsøkonomiske udvikling og finanspolitikken.
Kapitel 3 redegør for de tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at efterleve EU’s
landespecifikke anbefalinger til Danmark fra 2013.
Kapitel 4 omhandler de tiltag, som Danmark har taget og vil tage for at bidrage til opfyl-
delsen af Europa 2020-strategiens fem overordnede mål.
Kapitel 5 beskriver den danske strategi for modernisering af den offentlige sektor, som er
en af de fem hovedprioriteter i Kommissionens vækstundersøgelse.
Kapitel 6 redegør for inddragelsen af Folketinget og interesseorganisationer.
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0006.png
Kapitel 1
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0007.png
Kapitel 2
2.
Nyt kapitel
Den økonomiske ramme
Dansk økonomi ser ud til at være på rette vej efter flere år med svag vækst. I løbet af 2013
indtraf et stemningsskifte blandt både forbrugere og virksomheder, og beskæftigelsen og
produktionen i store dele af dansk erhvervsliv steg gennem året. Dertil kommer, at udviklin-
gen i den beskæftigelsesintensive del af den private produktion har været stærkere, end
BNP-udviklingen angiver. Det skyldes især, at den faldende Nordsøproduktion fortsat trækker
den samlede produktion ned. Væksten i den private sektor ekskl. råstofudvinding har været
1,2 pct. i 2013 og dermed noget højere end den samlede vækst for hele økonomien på 0,4
pct.,
jf. figur 2.1.
Fremgangen i den private sektor har været stærk nok til at skabe en frem-
gang i den private beskæftigelse, der steg med 18.000 personer i 2013.
Figur 2.1
BNP i Danmark
Indeks (2009K2=100)
112
110
108
106
104
102
100
98
96
05
06
BNP
07
08
09
10
11
12
13
Indeks (2009K2=100)
112
110
Figur 2.2
Vækstbidrag til dansk BNP
Pct.
2,0
Pct.
2,0
1,5
1,5
108
106
104
102
100
98
96
-0,5
12
13
14
15
Eksport
-0,5
0,5
0,5
1,0
1,0
0,0
0,0
Privat BVT ekskl. råstof
Indenlandsk efterspørgsel
Anm.: I figur 2.1 er der vist to kvartalers glidende gennemsnit. I figur 2.2 er der korrigeret for importind-
holdet i henholdsvis eksporten og den indenlandske efterspørgsel.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Grundlaget for tiltagende vækst i de kommende år er til stede. BNP ventes at stige omkring
1�½ pct. i år og knap 2 pct. næste år, i takt med tiltagende vækst i den internationale økonomi,
herunder at bedringen i euroområdet fortsætter. Eksporten ventes derfor at bidrage til en be-
tydelig del af BNP-fremgangen i de kommende år,
jf. figur 2.2.
Dertil kommer et stigende bidrag fra den indenlandske efterspørgsel i de kommende år. Er-
hvervsinvesteringerne ventes at tiltage, hvilket også skal ses i lyset af, at investeringskvoten
aktuelt er på et lavt niveau, og at virksomhederne samlet set har et stort opsparingsoverskud.
Endvidere er husholdningernes forbrug siden 2007 blevet bedre afstemt med indkomsterne.
Det giver mulighed for, at privatforbruget fremover kan vokse i takt med indkomsterne.
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0008.png
Kapitel 2
Den økonomiske ramme
På trods af det kraftige tilbageslag er ledigheden og langtidsledigheden lavere end under tid-
ligere lavkonjunkturer, og den strukturelle ledighed er ikke steget under krisen,
jf. Finansre-
degørelse 2014.
Dertil kommer, at lønstigningstakten er aftaget væsentligt, hvilket understøt-
ter tilpasningen i konkurrenceevnen, og at jobomsætningen er forblevet høj. Det giver grund-
læggende indtryk af sunde strukturer på arbejdsmarkedet, som ikke mindst skal ses i sam-
menhæng med de seneste års arbejdsmarkedsreformer.
Mulighederne for en periode med fornyet vækst understøttes af den økonomiske politik.
Finanspolitikken er fastlagt med henblik på at sikre sunde offentlige finanser og samtidig un-
derstøtte vækst og beskæftigelse mest muligt inden for de finanspolitiske rammer. Samtidig
er pengepolitikken fortsat ekstraordinært lempelig.
De overordnede finanspolitiske rammer i Danmark udgøres af budgetloven og 2020-planen.
Rammerne betyder overordnet, at den planlagte politik skal være i overensstemmelse med:
Mindst finanspolitisk holdbarhed
Mindst strukturel balance på den offentlige saldo i 2020
Årlige strukturelle offentlige underskud på højst �½ pct. af BNP i overensstemmelse med
Danmarks mellemfristede mål for de offentlige finanser i relation til Stabilitets- og
Vækstpagten (MTO)
Overholdelse af de fastlagte udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
I de senere år har Danmarks EU-henstilling udgjort en særskilt rammebetingelse for finans-
politikken. Det faktiske underskud er bragt under 3 pct. af BNP i 2013 og forventes ikke at
overstige 3 pct. af BNP i 2014 og 2015. På den baggrund er der udsigt til, at Danmark over-
holder hovedkravet i EU-henstillingen om at bringe det faktiske underskud holdbart under 3
pct. af BNP senest i 2013. I takt med den forudsatte konjunkturnormalisering ventes de fakti-
ske offentlige underskud reduceret frem mod 2020,
jf. figur 2.3.
Den strukturelle saldo er forbedret med ca. 1�½ pct. af BNP fra 2010 til 2013 på linje med
stramningskravet i Danmarks EU-henstilling. Med den forudsatte finanspolitik flugter udviklin-
gen i den strukturelle saldo med Danmarks mellemfristede mål (MTO) for den strukturelle
saldo på -0,5 pct. af BNP frem mod 2020. I 2020 vil der i overensstemmelse med målsætnin-
gen i 2020-planen være mindst strukturel balance mellem offentlige indtægter og udgifter.
6
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0009.png
Kapitel 2
Den økonomiske ramme
Figur 2.3
Faktisk og strukturel offentlig budgetsaldo
Pct. af BNP
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
00
02
04
06
08
10
12
14
16
18
20
Pct. af BNP
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
Figur 2.4
Faktisk og strukturel beskæftigelse
1.000 personer
2.950
2.900
2.850
2.800
2.750
2.700
2.650
2.600
00
02
04
06
08
10
12
14
16
18
20
1.000 personer
2.950
2.900
2.850
2.800
2.750
2.700
2.650
2.600
Faktisk saldo
Strukturel saldo
Beskæftigelse
Strukturel beskæftigelse
Anm.: Den strukturelle beskæftigelse er et beregnet skøn for beskæftigelsesniveauet i en normal konjunk-
tursituation. De vandrette stiplede linjer i figur 2.4 viser budgetlovens grænse på �½ pct. af BNP for
det strukturelle underskud og Stabilitets- og Vækstpagtens grænse for underskud på 3 pct. af BNP.
Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2014.
Der er gennem en årrække gennemført en række reformer med henblik på at sikre holdbare
offentlige finanser og dermed troværdig finansiering af fremtidige udgifter. Reformerne bidra-
ger til at hæve den strukturelle beskæftigelse og vækstmulighederne.
Vækstpotentialet i Danmark er imidlertid udfordret af en – som udgangspunkt – lav produktivi-
tetsvækst. Siden 1995 er produktiviteten i Danmark vokset væsentligt mindre end historisk og
langsommere end i mange sammenlignelige lande. Produktivitetsvæksten har især været lav
i de hjemmemarkedsorienterede erhverv, der ikke er særligt udsat for international konkur-
rence. Regeringen har derfor som led i Vækstplan DK iværksat en række initiativer med hen-
blik på at øge produktiviteten, og Produktivitetskommissionen er kommet med en række an-
befalinger, som kan danne grundlaget for yderligere initiativer.
Med Vækstplan DK er der sat en række nye mål med et skærpet fokus på produktivitet og
privat jobskabelse,
jf. boks 2.1.
Målsætningerne svarer isoleret set til en forøgelse af det årli-
ge vækstpotentiale med ca. 0,3 pct.-point i 2014-20, hvoraf halvdelen er indfriet med de hidtil
besluttede reformer.
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0010.png
Kapitel 2
Den økonomiske ramme
Boks 2.1
Den danske vækstdagsorden
Med Vækstplan DK er der sat en række nye mål med skærpet fokus på produktivitet og privat jobskabelse,
som bygger videre på den hidtidige reformpolitik. Det er en central målsætning, at væksten frem mod 2020
skal forøges med i alt 40 mia. kr. Reformindsatsen indeholder overordnet tre reformspor:
I
reformspor 1
gennemføres tiltag, som forbedrer erhvervslivets rammevilkår og derved styrker konkurren-
ceevnen og løfter produktiviteten. Der sigtes mod et bidrag til den samlede fremgang i den økonomiske
vækst på 20 mia. kr. frem mod 2020. Der er på nuværende tidspunkt realiseret bidrag for ca. 6 mia. kr.
Med
reformspor 2
gennemføres initiativer med henblik på at øge uddannelsesniveauet og den strukturelle
beskæftigelse. Der sigtes mod et bidrag til væksten på 20 mia. kr. frem til 2020, og der er på nuværende
tidspunkt gennemført reformer, der bidrager med 16�½ mia. kr.
Endelig sigter
reformspor 3
på at sikre fortsat holdbare offentlige finanser og at intensivere arbejdet med at
modernisere den offentlige sektor. Målet er at frigøre 12 mia. kr. frem mod 2020 i den offentlige sektor til
nye initiativer.
Frem mod 2020 ventes væksten at stige til godt 2 pct. i gennemsnit om året. Det er baseret
på virkningerne fra de gennemførte reformer i de senere år, og at konjunkturgenopretningen
fortsætter. Beskæftigelsen ventes at stige med 167.000 fuldtidspersoner frem mod 2020,
heraf 150.000 fuldtidspersoner i den private sektor, som følge af konjunkturgenopretning,
demografisk udvikling og gennemslag fra gennemførte reformer,
jf. figur 2.4.
Danske indmeldinger under konkurrenceevnepagten
Danmark deltager i konkurrenceevnepagten sammen med alle euro-lande og en række andre
lande, der står uden for euro-samarbejdet. De mellemfristede målsætninger i den økonomi-
ske politik harmonerer med de overordnede mål under konkurrenceevnepagten, som endvi-
dere også omfatter indsatsen for at styrke den finansielle stabilitet.
jf. tabel 2.1.
Danmark har i
de senere år gennemført væsentlige initiativer på de fire områder under konkurrenceevne-
pagten. Der redegøres for disse initiativer i kapitel 3 og 4.
8
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0011.png
Kapitel 2
Den økonomiske ramme
Tabel 2.1
Danske indmeldinger under konkurrenceevnepagten
Mål under konkurrenceevnepagten
Danske initiativer med virkning fra 2014
At styrke konkurrence og produktivitet
At styrke den finansielle stabilitet
Gradvis indfasning af skattereform.
Indfasning af SU-reform starter i 2014.
Reform af kontanthjælp med virkning fra 1. januar
2014.
Aftale om sygedagpengereform indgået i december
2013.
Budgetlov og fastlæggelse af udgiftslofter med
virkning for 2014-17.
Størstedelen af initiativer fra det konkurrencepoli-
ske udspil
Styrket konkurrence til gavn for
Danmark
ventes iværksat i 2014.
Udspil fra Produktivitetskommissionen i marts 2014
Aftaler om en Vækstplan,
herunder nedsættelse af
selskabsskat til 22 pct.
Initiativer vedrørende velfungerende og robust re-
alkreditsektor med virkninger fra 2014 (reduktion af
refinansieringsrisikoen).
Højere kapitalkrav for danske penge- og realkredit-
institutter med virkninger fra 2014, herunder
strammere kapitalkrav til systemisk vigtige finan-
sielle institutter.
At styrke arbejdsudbuddet,
beskæftigelsen og de offentlige finanser
At styrke den offentlige udgiftsstyring
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0012.png
Kapitel 1
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0013.png
Kapitel 3
3.
Nyt kapitel
De landespecifikke
anbefalinger
Danmark modtog den 9. juli 2013, som led i det europæiske semester, Rådets udtalelse om
Danmarks økonomiske politik på baggrund af konvergensprogrammet og det nationale re-
formprogram 2013. Danmark modtog i alt tre anbefalinger,
jf. boks 3.1.
Boks 3.1
De landespecifikke anbefalinger for Danmark
Rådet anbefaler, at Danmark i perioden 2013-14 træffer foranstaltninger med henblik på at:
1.
Gennemføre budgetstrategien i 2013 som planlagt for at sikre korrektion af det uforholdsmæssigt
store underskud senest i 2013. Derudover gennemføre budgetstrategien for 2014 og frem med hen-
blik på at sikre en passende finanspolitisk indsats for at opretholde den mellemfristede målsætning.
Tage yderligere skridt til at forbedre beskæftigelsesegnetheden for personer på kanten af arbejds-
markedet, herunder personer med indvandrerbaggrund, langtidsledige og lavt kvalificerede arbejds-
tagere. Forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne med henblik på at nedbringe frafaldsprocen-
ten og øge antallet af praktikpladser. Gennemføre folkeskolereformen for at hæve uddannelsesni-
veauet og forbedre omkostningseffektiviteten i uddannelsessystemet.
Fortsætte indsatsen for at fjerne barriererne for konkurrence, bl.a. i detailsektoren og bygge- og an-
lægssektoren, og øge effektiviteten af de offentlige tjenesteydelser.
2.
3.
Anbefalingerne er i stort omfang i overensstemmelse med målene for regeringens politik. Fra
dansk side er der allerede igangsat en række tiltag, og flere vil blive taget på de områder, an-
befalingerne berører.
Den ansvarlige og balancerede linje i finanspolitikken indebærer, at væksten understøttes og
samtidig efterlever kravene i medfør af EU-henstillingen og budgetloven. Samtidig er der
gennemført reformer med henblik på at styrke folkeskolen og sikre, at flest muligt har de kva-
lifikationer der efterspørges. En styrket konkurrencelovgivning er med til at fjerne barrierer for
konkurrence.
Regeringen arbejder fortsat målrettet på at styrke konkurrencen og produktivitetsvæksten
samt forbedre uddannelserne, bl.a. ved hjælp af en mere effektiv udnyttelse af arbejdskraf-
ten. Samtidig har regeringen fortsat fokus på at sikre den finansielle stabilitet med højere krav
til systemisk vigtige finansielle institutioner samt et mere sikkert realkreditsystem, bl.a. ved at
fjerne refinansieringsrisikoen ved rentetilpasningslån for realkreditinstitutterne.
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0014.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
3.1
Finanspolitisk konsolidering frem mod 2013 og
styrket udgiftsstyring
Finanspolitikken er fastlagt med henblik på at sikre sunde offentlige finanser og samtidig un-
derstøtte vækst og beskæftigelse inden for de finanspolitiske rammer. Den ansvarlige og ba-
lancerede linje i den økonomiske politik, hvor kravene i medfør af såvel EU-henstillingen og
budgetloven overholdes, bidrager til den høje grad af tillid til den danske økonomi og dermed
også til at understøtte det lave renteniveau.
I Rådets udtalelse på baggrund af Danmarks Nationale Reformprogram for 2013 og Dan-
marks Konvergensprogram 2013 anbefales det, at ”Gennemføre
budgetstrategien i 2013 som
planlagt for at sikre korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2013. Der-
udover gennemføre budgetstrategien for 2014 og frem med henblik på at sikre en passende
finanspolitisk indsats for at opretholde den mellemfristede målsætning.”
Baseret på seneste skøn fra
Danmarks Konvergensprogram 2014
vurderes Danmark at op-
fylde kravene i EU-henstillingen. Med den forventede udvikling i den faktiske saldo er der ud-
sigt til, at Danmark efterlever hovedkravet i henstillingen om at bringe det faktiske underskud
på EDP-form holdbart under 3 pct. af BNP senest i 2013
1
. Derudover skønnes den strukturel-
le saldo at blive forbedret fra et underskud på 1,7 pct. af BNP i 2010 til et underskud på 0,1
pct. af BNP i 2013,
jf. tabel 3.1.
Forbedringen svarer således omtrent til stramningskravet i
Danmarks EU-henstilling, som indebærer, at der skal gennemføres strukturelle budgetforbed-
ringer på 1�½ pct. af BNP i perioden 2011-13.
Tabel 3.1
Faktisk og strukturel offentlig saldo, 2011-15
Pct. af BNP
Faktisk offentlig saldo (EDP-form)
Faktisk offentlig saldo (NR-form)
d.o. ekskl. midlertidige forhold 2012-2015
1)
Strukturel offentlig saldo
2010
-2,5
-2,7
-
-1,7
2011
-1,9
-2,0
-
-0,9
2012
-3,8
-3,9
-2,4
-0,8
2013
-0,8
-0,9
-2,8
-0,1
2014
-1,3
-1,4
-3,3
-0,6
2015
-2,9
-3,0
-2,9
-0,4
De midlertidige forhold vedrører tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i 2012 samt særlige midlertidi-
ge indtægtsforhold i 2013-15.
Kilde:
Danmarks Konvergensprogram 2014.
1)
1
Det er EU-Kommissionens talgrundlag, der vil blive lagt til grund i vurderingen af, hvorvidt Danmarks EU-
henstilling kan ophæves. Hovedkravet i Danmarks EU-henstilling knytter sig således til den faktiske saldo opgjort
på EDP-form. Afvigelsen mellem den faktiske saldo opgjort på EDP-form og på nationalregnskabsform skyldes
blandt andet, at den offentlige saldo på EDP-form indregner netterenteindtægter fra statens rente- og valuta-
swaps. Herudover håndteres indtægterne vedrørende statens salg af UMTS-licenser håndteres forskelligt i de to
opgørelse.
12
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0015.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
Det faktiske offentlige underskud ventes at udgøre 0,9 pct. af BNP i 2013 og 1,4 pct. af BNP i
2014. De offentlige underskud i 2013 og 2014 holder således en pæn afstand til Stabilitets-
og Vækstpagtens grænse på 3 pct. af BNP. Den faktiske offentlige saldo påvirkes i begge år
positivt af en række midlertidige indtægtsforhold
2
, herunder engangsindtægter vedrørende
den særlige rabatordning i forbindelse med omlægningen af eksisterende kapitalpensions-
ordninger. De forudsatte midlertidige indtægter forbedrer isoleret set de offentlige finanser
med op til 1,9 pct. i begge år.
I 2015 vil den faktiske offentlige saldo ikke længere være påvirket af engangsindtægter fra
omlægningen af eksisterende kapitalpensioner. Samtidig ventes de ordinære indtægter fra
kapitalpensionsafgiften midlertidigt at blive ca. 1�½ mia. kr. lavere afledt af fremrykkede kapi-
talpensionsudbetalinger i 2013 og 2014. Det faktiske underskud i 2015 øges på den bag-
grund i forhold til underskuddene i 2013 og 2014 og ventes at udgøre 2,9 pct. af BNP på
EDP-form og 3,0 pct. af BNP på NR-form,
jf. figur 3.1.
Finanspolitikken i 2015 fastlægges
først endeligt i forbindelse med finansloven for 2015, og vurderingen af de offentlige finanser i
2015 er derfor i et vist omfang baseret på beregningstekniske antagelser.
I 2014 skønnes det strukturelle underskud at udgøre 0,6 pct. af BNP, og i 2015 skønnes et
underskud på 0,4 pct. af BNP. Finanspolitikken planlægges inden for rammerne af budgetlo-
ven, herunder den strukturelle underskudsgrænse på �½ pct. af BNP, jf. nærmere nedenfor.
Underskudsgrænsen gælder i udgangspunktet for det skønnede underskud i forbindelse med
fremsættelse af finanslovsforslaget for et givet finansår. Både ved fremsættelse af finanslovs-
forslaget og ved vedtagelsen af Finansloven i 2014 var den strukturelle saldo i 2014 på linje
med rammerne i budgetloven. Det svagt reviderede skøn for 2014 på det aktuelle grundlag
skal ses i lyset af den usikkerhed, der er forbundet med opgørelse af den strukturelle saldo,
og er ikke udtryk for ændret politik.
2
Adgangen til at omlægge eksisterede kapitalpensioner med en skatterabat i 2013 og 2014 antages at give et en-
gangsprovenu på 28�½ mia. kr. i 2013 og 30 mia. kr. i 2014. Afledt af skatterabatten vedrørende omlægningen af
kapitalpensionsbeskatningen anslås de ordinære indtægter vedr. kapitalpensioner at være fremrykket med hen-
holdsvis 5 mia. kr. i 2013 og 3 mia. kr. i 2014 fra perioden 2015-19. Hertil kommer et midlertidigt provenu i 2013
og 2014 på 2 mia. kr. i begge år fra omtegning af gennemsnitsrenteprodukter.
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0016.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
Figur 3.1
Faktisk og strukturel offentlig saldo, 2000-20
Pct. af BNP
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
00
02
04
06
08
10
12
14
16
18
20
Pct. af BNP
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
Figur 3.2
Nettogæld og ØMU-gæld, 2000-20
Pct. af BNP
80
70
60
50
40
30
20
10
0
-10
00
02
04
06
08
10
12
14
16
18
20
Pct. af BNP
80
70
60
50
40
30
20
10
0
-10
Faktisk saldo
Strukturel saldo
Offentlig nettogæld
ØMU-gæld
Anm: De vandrette stiplede linjer i figur 3.1 viser budgetlovens grænse på �½ pct. af BNP for det struk-
turelle underskud og Stabilitets- og Vækstpagtens grænse for det faktiske underskud på 3 pct. af
BNP. Den stiplede linje i figur 3.2 angiver Stabilitets- og Vækstpagtens grænse for ØMU-gælden på
60 pct. af BNP.
Kilde:
Danmarks Konvergensprogram 2014.
Fra 2016 og frem mod 2020 indebærer den mellemfristede fremskrivning en vis sikkerheds-
margin i forhold til budgetlovens grænse for strukturelle underskud,
jf. Konvergensprogram-
met 2014.
Samtidig ventes den forudsatte genopretning af konjunkturerne gradvist at reduce-
re det faktiske underskud frem mod 2020.
Den forudsatte finanspolitik indebærer, at ØMU-gælden holder en bred sikkerhedsmargen til
Stabilitets- og Vækstpagtens gældsgrænse på 60 pct. af BNP,
jf. figur 3.2.
De gennemførte tiltag for at sikre korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i
2013 og efterlevelsen af de mellemfristede målsætninger gennemgås nedenfor.
3.1.1
Gennemførte tiltag
Konsolideringen af de offentlige finanser fra 2010 til 2013 sker navnlig som følge af indfas-
ningen af finansieringselementerne fra skattereformen i
Forårspakke 2.0
(februar 2009) samt
tiltagene i
Genopretningsaftalen
(maj 2010) og
Aftaler om finansloven for 2012.
Forårspakke 2.0
bidrager til konsolideringen af de offentlige finanser via bl.a. øgede energi-
afgifter, auktionering af CO2-kvoter og udbredelse af skattegrundlaget for beskatning af sel-
skaber.
Hovedelementerne i Genopretningsaftalen består af en reduceret vækstrate i det offentlige
14
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0017.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
forbrug i 2011-13, suspendering af den automatiske §20-regulering af beløbsgrænserne i
skattesystemet og en forkortelse af dagpengeperioden. Med Aftaler om finansloven for 2012
øges de offentlige skatte- og afgiftsindtægter varigt med i alt 5 mia. kr.
3
Den samlede finanspolitik bidrager til at styrke de offentlige finanser strukturelt med 2,7 pct.
af BNP i årene 2011-13 (målt ved de direkte provenuer),
jf. tabel 3.2.
Konsolideringsbidraget
fra de offentlige indtægter udgør godt 1¼ pct. af BNP over de tre år, mens bidraget fra de of-
fentlige udgifter udgør knap 1�½ pct. af BNP. På udgiftssiden er det særligt den lave offentlige
forbrugsvækst på realt knap -1�½ pct. i 2011, der giver et væsentligt bidrag til konsolideringen
af de offentlige finanser fra 2010 til 2013.
En række øvrige strukturelle faktorer svækker imidlertid de offentlige finanser med ca. 0,4
pct. af BNP frem mod 2013, hvilket primært kan henføres til et strukturelt fald i Nordsø-
indtægterne i 2011-12 og afdæmpet underliggende produktivitetsvækst i 2011-2013. Netto
vurderes de offentlige finanser dermed forbedret med 2,2 pct. af BNP i løbet af henstillings-
perioden.
De 5 mia. kr. angiver skønnet for de varige virkninger opgjort efter tilbageløb og grænsehandelsvirkninger af
Af-
taler om finansloven for 2012
på tidspunktet for aftalen. Visse elementer i
Aftaler om finansloven for 2012
er efterfølgen-
de ændret i forbindelse med senere aftaler.
3
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0018.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
Tabel 3.2
Konsolidering, direkte provenuer, 2011-13
Pct. af BNP
Direkte provenuer i alt
Heraf udgifter:
- offentligt forbrug
- offentlige investeringer
- indkomstoverførsler
1)
Heraf indtægter:
- Forårspakke 2.0
- Genopretningsaftalen
- Finansloven for 2012
Heraf øvrige forhold
2011
1,1
2012
0,5
2013
1,2
2011-13
2,7
0,8
-0,1
0,1
0,0
-0,1
0,1
0,4
0,1
0,1
1,2
-0,1
0,3
0,1
0,3
0,0
-0,1
0,0
0,1
0,2
0,0
0,2
0,1
0,1
-0,1
0,4
0,5
0,4
0,1
Strukturelle faktorer, der påvirker de offentlige finanser
Underliggende styrkelse af de offentlige finanser
0,0
1,1
-0,4
0,0
0,0
1,1
-0,4
2,2
Anm.: I beregningen af de direkte provenuvirkninger af finanspolitikken indgår blandt andet en forudsat
produktivitetsvækst på 1¼ pct. om året i de private byerhverv i nulpunkterne for neutral finanspoli-
tik. Lægges den skønnede strukturelle produktivitetsvækst i 2011-13 til grund for nulpunkterne, sva-
rer den samlede finanspolitiske stramning i 2011-13 til ca. 2 pct. af BNP. I beregningen af nulpunk-
terne er indregnet en stigning i nettopriserne på 1,8 pct. om året svarende til forudsætningerne i det
mellemfristede forløb. Under ”’Strukturelle faktorer” indgår blandt andet et strukturelt fald i Nord-
sø-indtægterne på 0,3 pct. af BNP.
1) De skattepligtige overførsler er opgjort efter tilbageløb
Kilde:
Danmarks Konvergensprogram 2014.
En ansvarlig økonomisk politik er afgørende for at fastholde tilliden til finanspolitikken og ska-
be grundlag for balance og fremtidig vækst i dansk økonomi. Med den budgetlov, som blev
vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i 2012, er de finanspolitiske rammer i Danmark styr-
ket. Med budgetloven er der indført en budgetbalanceregel, som indebærer, at det årlige
strukturelle offentlige underskud højst må udgøre �½ pct. af BNP. Budgetlovens underskuds-
grænse gælder i udgangspunktet ved fremsættelsen af finanslovsforslaget for et givet år. På
bagrund af de hensyn, der ligger bag bestemmelserne i budgetloven, må der i perioden efter
fremsættelsen af finanslovsforslaget ikke gennemføres tiltag med væsentlige negative kon-
sekvenser for den strukturelle saldo i det pågældende finansår. Herudover er der vedtaget
bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner med virkning for 2014-17. Det bidrager
16
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0019.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
til at sikre, at der grundlæggende er troværdig finansiering af de offentlige udgifter fremadret-
tet. Budgetlovens hovedelementer fremgår af boks 3.2.
Budgetloven retter op på to primære problemstillinger, som kendetegnede de hidtidige ram-
mer for finanspolitikken i Danmark. For det
første
var de tidligere mellemfristede planer for-
muleret som kravforløb, hvor den planlagte vækst i det offentlige forbrug kun var finansieret
og kravet om finanspolitisk holdbarhed kun opfyldt, hvis et bidrag fra uspecificerede reformer
blev indfriet. Med det i budgetloven indbyggede forsigtighedsprincip kan den planlagte udvik-
ling i de offentlige udgifter udelukkende baseres på de reformer og finansieringstiltag, der er
fundet flertal for i Folketinget. For det
andet
var styringen af de offentlige udgifter ikke til-
strækkelig til at sikre, at væksten i det offentlige forbrug fulgte den planlagte udvikling. Bud-
getlovens indførelse af udgiftslofter indebærer en skarpere styring af de offentlige udgifter.
Lofterne er fastsat ved lov og dækker ca. ¾ af de offentlige udgifter.
Boks 3.2
Hovedelementer i budgetloven
Inden for rammerne af en holdbar finanspolitik opstilles et balancekrav til de samlede offentlige finanser.
Den strukturelle offentlige saldo må højst udvise et årligt underskud på �½ pct. af BNP ved fremlæggelsen
af finanslovsforslaget for et givet år, medmindre der foreligger exceptionelle omstændigheder. Der indfø-
res endvidere en automatisk korrektionsmekanisme ved væsentlige afvigelser fra budgetbalancekravet.
Udgiftslofter skal understøtte, at de overordnede finanspolitiske mål indfries. Lofterne sætter bindende
rammer for udgifter i hhv. stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne vedtages i Folketinget og dækker
en løbende 4-årig periode. Med lov om udgiftslofter for stat, kommune og regioner er der vedtaget udgifts-
lofter for perioden 2014-17. Økonomiske sanktioner understøtter overholdelse af udgiftslofterne.
Det Økonomiske Råd (DØR) skal løbende vurdere, om den økonomiske politik overholder målet for den
strukturelle saldo, samt om udgiftslofterne overholdes og er afstemt med de mellemfristede udsigter.
3.2
Øge inklusionen på arbejdsmarkedet og
uddannelsesreformer
I Rådets udtalelse om Danmarks nationale reformprogram for 2013 og konvergensprogram
for 2013 anbefales det, at Danmark i perioden 2013-2014 træffer foranstaltninger med hen-
blik på at
”tage yderligere skridt til at forbedre beskæftigelsesegnetheden for personer på
kanten af arbejdsmarkedet, herunder personer med indvandrerbaggrund, langtidsledige og
lavt kvalificerede arbejdstagere. Forbedre kvaliteten af erhvervsuddannelserne med henblik
på at nedbringe frafaldsprocenten og øge antallet af praktikpladser. Gennemføre folkeskole-
reformen for at hæve uddannelsesniveauet og forbedre omkostningseffektiviteten i uddan-
nelsessystemet”.
Regeringens økonomiske politik og beskæftigelsesindsats sigter efter dels at understøtte be-
skæftigelsen og begrænse ledighed og langtidsledighed, dels at sikre et højt arbejdsudbud
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0020.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
og stærke virksomheder, som er forudsætningen for fortsat vækst og velstand på lang sigt.
Gentagne reformer har været med til at fastholde den nedadgående tendens i langtidsledig-
heden,
jf. figur 3.3.
En række af regeringens tiltag på beskæftigelsesområdet er trådt i kraft siden 2012, herunder
reformen af førtidspension og fleksjobordningen samt kontanthjælpsreformen. Desuden er
der indgået en aftale om en sygedagpengereform.
Viden og uddannelse er grundlag for fremtidens velstand, og det går fremad med at nå mål-
sætningerne om et højt uddannelsesniveau,
jf. figur 3.4.
Regeringen arbejder for at sikre fag-
ligt stærke uddannelser til alle og relevante uddannelser i forhold til efterfølgende beskæfti-
gelse, så uddannelserne bidrager aktivt til vækst, produktivitet og velstand i Danmark. Derfor
har regeringen indgået politisk aftale om en reform af folkeskolen og en erhvervsuddannel-
sesreform, der skal sikre, at flere unge tager en erhvervsuddannelse blandt andet ved at
styrke kvaliteten i erhvervsuddannelser.
Regeringen har også gennemført en reform af SU-systemet og rammerne for studiegennem-
førelse, der sikrer et fortsat velfungerende og effektivt SU-system, samtidig med at der stilles
krav til de studerende om hurtigere studiegennemførelse. Endelig har regeringen nedsat et
udvalg, der skal se på, hvordan kvalitet, relevans og sammenhæng kan styrkes i de videre-
gående uddannelser.
Figur 3.3
Ledighed og langtidsledighed
Figur 3.4
Andel af en 9. klasses årgang, der forventes at
opnå ungdoms- og videregående uddannelser
1.000 personer
350
300
250
200
150
100
50
0
1.000 personer
350
300
250
200
150
100
50
0
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
Pct.
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12
Mindst én ungdomsuddannelse
Videregående uddannelse
Lang videregående uddannelse
96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13
Alle ledige, brutto
Langtidsledighed
0
Anm.: Langtidsledighed er opgjort som personer,
der har modtaget dagpenge, kontanthjælp,
feriedagpenge eller har deltaget i aktivering
80 pct. af tiden de forgangne 12 måneder.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Anm.: Regeringen har tre målsætninger på mindst
en ungdomsuddannelse (95 pct.), en vide-
regående uddannelse (60 pct.) og en lang
videregående uddannelse (25 pct.).
Kilde: Undervisningsministeriet. Profilmodel
2012.
18
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0021.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
Aftalte og gennemførte reformer, der vil forbedre beskæftigelsespotentialet for personer på
kanten af arbejdsmarkedet, gennemgås i nedenstående afsnit. Dernæst gennemgås tiltage-
ne med henblik på at styrke uddannelserne og sikre et mere omkostningseffektivt uddannel-
sessystem.
Regeringens planlagte initiativer på beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet gen-
nemgås efterfølgende i særskilte afsnit.
3.2.1
Gennemførte tiltag på beskæftigelsesområdet
På beskæftigelsesområdet er der gennemført en række reformer, heriblandt reformen af før-
tidspension og fleksjobordningen, som trådte i kraft den 1. januar 2013, samt kontanthjælps-
reformen, som trådte i kraft den 1. januar 2014. Boks 3.3 beskriver de reformer og tiltag, der
er besluttet siden NRP2013, og visse større initiativer med betydelig effekt på beskæftigel-
sen.
Reform af førtidspension og fleksjobordningen
Det grundlæggende formål med reformen af førtidspension og fleksjobordningen er, at borge-
re får hjælp til at få et liv med beskæftigelse frem for at få tilkendt førtidspension. Unge skal
have en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb, som kan bidrage til at
udvikle arbejdsevnen samt understøtte borgeren i at håndtere evt. helbredsmæssige udfor-
dringer. Samtidig målrettes fleksjobordningen til personer med en meget begrænset arbejds-
evne, det offentlige tilskud bliver lagt om, og fleksjob bliver som udgangspunkt midlertidige.
Målgruppen for reformen er mennesker med komplekse problemer, hvor sociale, beskæfti-
gelses- og sundhedsmæssige udfordringer skaber barrierer i forhold til arbejdsmarkedet.
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0022.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
Boks 3.3
Vedtagne og aftalte initiativer til fremme af beskæftigelse
Førtidspensions- og fleksjobreform:
Målet med reformen fra juni 2012 er at fastholde flest muligt på
arbejdsmarkedet – helst i ustøttet beskæftigelse. Reformen skal sikre, at der fremover er større fokus på
den enkeltes ressourcer og på at udvikle dennes arbejdsevne. Den indebærer, at fleksjobordningen mål-
rettes, og tilskuddet omlægges, så personer med en lille arbejdsevne kan komme i fleksjob, samt at ad-
gangen til førtidspension begrænses, således at personer under 40 år som udgangspunkt visiteres til et
ressourceforløb frem for førtidspension. Forløbet tages løbende op til revision med henblik på at vurdere
muligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Kontanthjælpsreform:
Kontanthjælpsreformen fra april 2013 har fokus på at få unge under 30 år i ud-
dannelse og voksne over 30 år i arbejde.
Unge: Unge uden en uddannelse og med forudsætningerne for at påbegynde og gennemføre en
uddannelse skal have et såkaldt uddannelsespålæg (krav om at begynde på en uddannelse). Sam-
tidig skal de unge uden uddannelse have tilbud, der kan opkvalificere dem til en ordinær uddannel-
se. Unge med uddannelse skal hjælpes i job. Indsatsen over for læse- og skrivesvage unge bliver
intensiveret og systematiseret.
Voksne: De, som kan arbejde, skal arbejde. De, som ikke kan arbejde, skal have en tværfaglig og
helhedsorienteret indsats, som kan hjælpe dem nærmere arbejdsmarkedet.
Sygedagpengereform:
Reformen fra december 2013 afskaffer varighedsbegrænsningen på sygedag-
penge, så ingen sygemeldte risikerer at stå helt uden forsørgelse. Samtidig skal sygemeldte have et hur-
tigere og bedre forløb end i dag. Reformen træder i kraft juli 2014. Reformen indebærer:
At alle sygemeldte fremover skal have revurderet deres sag efter fem måneder. Hvis den syge-
meldte ikke opfylder betingelserne for at få forlænget sygedagpengeretten, men fortsat er uar-
bejdsdygtig på grund af sygdom overgår den sygemeldte til et jobafklaringsforløb.
Indsatsen i jobafklaringsforløbet bliver tilrettelagt individuelt og indeholder en helhedsorienteret
indsats med beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud til at
få afklaret sygdomsforløbet med det sigte at få den sygemeldte tilbage i arbejde.
Under hele forløbet modtager man som sygemeldt en ydelse, der svarer til kontanthjælpen. Ydel-
sen er ikke afhængig af formue eller ægtefællens indkomst.
En ny særlig forlængelsesregel for alvorligt syge borgere med livstruende sygdomme, hvor de bli-
ver sikret sygedagpenge under hele sygdomsforløbet.
Sygemeldte får ret til at afvise behandling, som den pågældende ikke ønsker, uden dermed at mi-
ste sit forsørgelsesgrundlag.
Sygemeldte, der opfylder betingelserne for at få forlænget sygedagpenge efter de gældende for-
længelsesregler, vil fortsat modtage sygedagpenge med uændret sats.
20
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0023.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
Kontanthjælpsreform
Reformen har fokus på, at unge under 30 år uden uddannelse skal i uddannelse og derigen-
nem få bedre mulighed for en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Ledige, som er fyldt 30 år,
og unge med en erhvervskompetencegivende uddannelse skal i arbejde.
De, der ikke kan selv, skal have hjælp til at komme videre. De mest udsatte personer skal
have en helhedsorienteret indsats, der skal være baseret på en tidlig og grundig afklaring af
den enkeltes udfordringer og behov. Indsatsen skal være tværfaglig og kan indeholde be-
skæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og sociale aktiviteter, som skal hjælpe personerne
videre, så de på længere sigt kan komme i gang med en uddannelse eller komme i arbejde.
Målgruppen for reformen er ledige, der modtager kontanthjælp.
Sygedagpengereform
Aftalen sikrer, at sygemeldte personer kan modtage offentlig forsørgelse i hele deres syg-
domsforløb, idet varighedsbegrænsningen fjernes. Desuden fremrykkes revurdering af retten
til sygedagpenge fra 12 måneder til senest 5 måneder. Personer, der mister retten, og som
fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, vil overgå til jobafklaringsforløb, der med en
aktiv og individuelt tilpasset indsats skal udvikle disse personers arbejdsevne. Derudover be-
tyder reformen, at indsatsen fremover især rettes mod personer, som ikke forventes at være
raskmeldt inden for 8 uger.
Integration
I regeringens integrationsstrategi er reformen af kontanthjælpssystemet samt reformen af før-
tidspension og fleksjob helt centrale i forhold til at nå målet om, at flere udlændinge kommer i
beskæftigelse eller får en uddannelse.
Indvandrere og efterkommere udgjorde 6 pct. af det samlede antal personer i fleksjob i perio-
den januar-oktober 2013 og 16 pct. af det samlede antal førtidspensionister i 2013 samt 29
pct. af samtlige kontanthjælpsmodtagere i 2013. Indvandrere udgør dermed en stor del af
målgruppen for de to reformer.
Derudover fremlagde regeringen i november 2012 sin integrationspolitik ”En styrket integrati-
onspolitik”. Heraf fremgår det, at opgaven med at få flere indvandrere i beskæftigelse først og
fremmest skal løses som en integreret del af kommunens ordinære indsats på området. På
nogle områder er der dog brug for en ekstra målrettet indsats på tværs af ressortområder.
3.2.2
Gennemførte tiltag på uddannelsesområdet
Et fagligt løft af folkeskolen
Regeringen har i juni 2013 indgået et bredt forlig om et fagligt løft af folkeskolen. Med aftalen
gennemføres en reform af folkeskolen med virkning fra skoleåret 2014/15. Reformen skal gø-
re en god folkeskole bedre ved at bygge videre på folkeskolens nuværende styrker og samti-
dig tage hånd om de udfordringer, skolen står overfor.
Reformen har tre overordnede mål: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så
dygtige, de kan, 2) folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til fagli-
ge resultater, og 3) tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem re-
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0024.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
spekt for professionel viden og praksis. Det opnås igennem en række initiativer,
jf. boks 3.4,
bl.a. en længere og mere varieret skoledag og styrket undervisning i en række fag.
Boks 3.4
Initiativer i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen med virkning fra skoleåret 2014/2015
En
længere og mere varieret skoledag,
hvor de yngste elever går i skole i 30 timer om ugen, ele-
verne på mellemtrinnet går i skole i 33 timer ugentligt, og de ældste går i skole 35 timer om ugen.
Frem til næste folketingsvalg bliver skoleugen hhv. på 28, 30 og 33 timer, hvis eleverne fravælger
lektiehjælp og faglig fordybelse.
Mere og bedre undervisning i
dansk og matematik.
Indførsel af
understøttende undervisning
med fokus på faglig træning og fordybelse, sammenhæng
mellem teori og praksis, bevægelse, lektiehjælp og elevernes trivsel og alsidige udvikling
Styrkelse af
engelsk,
så der undervises i faget på alle klassetrin (1. – 9. klasse).
Styrkelse af
praktiske/musiske fag, natur/teknik
samt
valgfag
i form af bl.a. flere timer.
Øget fokus på
overgangen til ungdomsuddannelse.
Styrket kompetenceudvikling
af skoleledere, lærere og pædagoger samt fokus på bedre anvendel-
se af viden om god undervisning, blandt andet ved etablering af et Ressourcecenter for Folkeskole-
skolen og et korps at læringskonsulenter.
Regelforenkling
og større frihed til skoler og kommuner ved øget målstyring og færre proceskrav.
Styrket uddannelseskvalitet
Regeringen fremlagde i december 2012 visioner for et kvalitetsløft af ungdomsuddannelserne
samt voksen- og efteruddannelserne i udspillet
Endnu bedre uddannelser – for unge og
voksne.
Målet for kvalitetsløftet er, at alle bliver så dygtige, de kan, at uddannelserne bidra-
ger til at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater, og at trivslen
styrkes.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 på det statslige område blev der på undervisnings-
området opnået enighed om nye arbejdstidsregler for lærere på de gymnasiale uddannelser,
der muliggør, at lærernes arbejdstid kan anvendes mere fleksibelt og effektivt med henblik på
at give gymnasieeleverne den bedst mulige undervisning.
Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti
Som led i Aftalen om finansloven for 2013 indgik regeringen en aftale om bedre erhvervsud-
dannelse og styrket uddannelsesgaranti. Aftalen skal bl.a. bidrage til at reducere frafaldet i
erhvervsuddannelserne og forøge antallet af elever, der kommer i virksomhedspraktik. Med
aftalen blev der prioriteret 3,1 mia. kr. over perioden 2013-16. Aftalen rummer over 12 initiati-
ver, der især bidrager til at forbedre kvaliteten, reducere frafaldet og øge antallet af praktik-
pladser. Initiativerne er beskrevet i Danmarks nationale reformprogram 2013. Aftalen var før-
ste led i indsatsen for bedre erhvervsuddannelser, og implementeringen er påbegyndt i 2013,
herunder bl.a. oprettelsen af 50 praktikcentre på landsplan.
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Regeringen har i februar 2014 indgået en bred politisk aftale om erhvervsuddannelserne. Af-
talen skal give de unge en erhvervsuddannelse af høj kvalitet og gode muligheder for at vide-
reuddanne sig. Der indføres adgangskrav for at blive optaget og talentspor for de dygtigste
22
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0025.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
elever. Herudover prioriteres efteruddannelse af underviserne for at styrke undervisningens
kvalitet. Med reformen bliver eleverne sikret minimum 26 timers undervisning om ugen fra
2016 svarende til knap 35 lektioner om ugen.
Aftalen har fire mål: 1) Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller
10. klasse, 2) flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse, 3) erhvervsuddannelserne skal ud-
fordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, 4) tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne
skal styrkes. Reformen mål skal opnås ved en række initiativer,
jf. boks 3.5.
Boks 3.5
Hovedpunkter i aftalen bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Bedre ungdomsuddannelsesmiljø på erhvervsuddannelserne: Grundforløb på ét år for de helt unge,
forankret i holdfællesskaber og gradvis specialisering.
Fra 12 fællesindgange til fire nye hovedområder.
Bedre videreuddannelsesmuligheder via blandt andet flere fag på højt niveau, udbredelse af eux og
bedre adgang til videregående uddannelser.
Klare adgangskrav: Mindst 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik eller en på forhånd
garanteret praktikplads, samt mulighed for optagelse ud fra helhedsvurdering baseret på prøve og
samtale.
En ny 10. klasse målrettet erhvervsuddannelser.
En ny toårig kombineret ungdomsuddannelse målrettet unge, der ikke har forudsætninger for at
gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse.
Mere og bedre undervisning gennem minimumstimetal på grundforløbet og kompetenceløft af læ-
rerne.
Fortsat indsats for praktikpladser.
En ny erhvervsuddannelse for voksne på 25 år og derover.
Kilde: Undervisningsministeriet.
Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse
Der blev i april 2013 indgået en politisk aftale om en reform af SU-systemet og rammerne for
studiegennemførelse. Reformen bygger på en præmis om et fortsat velfungerende og effek-
tivt SU-system, som sikrer unges mulighed for at få en uddannelse uanset social baggrund.
Samtidig er en central del af reformen at sikre en hurtigere studiegennemførelse. De enkelte
initiativer i reformen træder løbende i kraft begyndende 1. januar 2014. Reformen styrker
samtidig de offentlige finanser med 2,2 mia. kr. i 2020 til anvendelse på initiativer, der skal få
gang i væksten og jobskabelse.
3.2.3
Planlagte tiltag på beskæftigelsesområdet
Regeringens ambition er et dynamisk arbejdsmarked, hvor ledige job besættes hurtigt, og de
ledige hurtigst muligt kommer i varig beskæftigelse. Regeringen lægger vægt på, at virksom-
hederne kan få den kvalificerede arbejdskraft, de har brug for, og at de ledige har de rigtige
kvalifikationer.
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0026.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
Reform af beskæftigelsespolitikken
Regeringen har som mål at samle et bredt flertal af Folketingets partier for at gennemføre en
grundlæggende reform af beskæftigelsespolitikken. Regeringen har derfor fået gennemført
en udredning af hele indsatsen for ledige. Udredningen er udarbejdet af et udvalg, der har
forhenværende minister Carsten Koch som formand, som fremlagde sin rapport i slutningen
af februar 2014. Regeringen har drøftet rapporten med arbejdsmarkedets parter og vil heref-
ter udarbejde et udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen.
Udredningen giver svar på tre spørgsmål: 1) Hvordan sikres en bedre beskæftigelsesindsats,
der hurtigst muligt får ledige i varig beskæftigelse? 2) Hvordan sikres en mere meningsfuld
beskæftigelsesindsats, der tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov – uden at svæk-
ke princippet om at ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet? 3) Hvordan kan samar-
bejdet mellem virksomheder og jobcentre styrkes, herunder hvordan sikres et optimalt job-
match, fx så virksomhederne får den mest kvalificerede arbejdskraft, og ledige kommer i va-
rig beskæftigelse?
3.2.4
Planlagte tiltag på uddannelsesområdet
Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser
De offentlige investeringer i de videregående uddannelser skal sikre høj faglig kvalitet og re-
levante uddannelser i forhold til efterfølgende beskæftigelse. Derfor har regeringen i oktober
2013 nedsat et uafhængigt udvalg bestående af syv eksperter med stor indsigt i de videregå-
ende uddannelser, der i løbet af 2014 skal komme med anbefalinger til, hvordan de videre-
gående uddannelser kan øge bidraget til vækst, produktivitet og velstand i Danmark,
jf. boks
3.6.
Udvalgets første rapport fra april 2014 indeholder anbefalinger til en række væsentlige æn-
dringer af det videregående uddannelsessystem, herunder ny uddannelsesstruktur, øget
brug af central dimensionering samt færre og større uddannelsesudbud.
Boks 3.6
Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser
Udvalget skal analysere udfordringer og løsningsmuligheder til at styrke rammebetingelserne samt institu-
tionernes arbejde med faglig kvalitet og relevans. Afsættet er følgende politiske målsætninger:
1.
2.
3.
Kvalitet:
De videregående uddannelser skal have højere kvalitet i undervisning og uddannelsesforløb.
Relevans:
Alle studerende skal tilegne sig kompetencer, der kan omsættes i relevant beskæftigelse –
uanset på hvilket videregående uddannelsesniveau – ikke mindst i den private sektor.
Sammenhæng:
Der skal skabes bedre sammenhæng i de videregående uddannelser, så der undgås
overlap i uddannelsessystemet, spildtid og dobbeltuddannelse.
24
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0027.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
3.3
Fjerne barrierer for konkurrencen
Rådet har anbefalet Danmark i perioden 2013-14 at ”fortsætte
indsatsen for at fjerne barrie-
rerne for konkurrence, bl.a. i detailsektoren og bygge- og anlægssektoren, og øge effektivite-
ten af de offentlige tjenesteydelser”.
Regeringen ønsker at styrke konkurrencen og dermed produktiviteten og væksten i Danmark.
Derfor offentliggjorde regeringen i oktober 2012 sit konkurrencepolitiske udspil og nedsatte li-
geledes i 2012 Produktivitetskommissionen. Produktivitetskommissionen kom med konkrete
anbefalinger til, hvordan væksten i den danske økonomi kan øges gennem en øget produkti-
vitet og offentliggjorde sin endelige rapport ultimo marts 2014. Kommissionen anbefaler
blandt andet, at produktiviteten øges gennem øget konkurrence, herunder i de hjemmemar-
kedsorienterede serviceerhverv. Regeringens arbejde med opfølgning på kommissionens
anbefalinger pågår.
I de nedenstående afsnit redegøres der mere detaljeret for gennemførte og planlagte initiati-
ver med henblik på at styrke konkurrencen.
3.3.1
Gennemførte tiltag
Regeringen lancerede i oktober 2012 sit konkurrencepolitiske udspil
Styrket konkurrence til
gavn for Danmark.
Udspillet indeholdt en række initiativer med henblik på at styrke konkur-
rencen i hele Danmark, fordelt på tre hovedområder: en styrket konkurrencelovgivning, øget
konkurrence i de hjemmemarkedsorienterede erhverv og øget konkurrence og nemmere
samarbejde om løsningen af de offentlige opgaver. Implementeringen af konkurrenceudspillet
er godt undervejs, og seks af initiativerne er gennemført. Af udspillet fremgår, at det er blandt
de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv, at produktivitetsvæksten er lavest, hvilket
blandt andet skyldes en lavere konkurrence.
I december 2012 blev en
styrket konkurrencelov
vedtaget. Loven trådte i kraft 1. marts 2013
og betyder blandt andet, at der kan gives højere bøder og fængselsstraffe ved overtrædelse
af konkurrenceloven. I forlængelse af den styrkede konkurrencelov har Konkurrence- og For-
brugerstyrelsen lanceret en
forebyggelsesstrategi
og styrket informationsindsatsen over for
erhvervslivet med henblik på at øge kendskabet til konkurrenceloven og gøre det nemmere
for virksomhederne at efterleve konkurrenceloven.
Derudover vedtog Folketinget i juni 2012 lov om fremme af konkurrencen på elmarkedet mv.
(Engrosmodellen). Loven vil være fuldt implementeret i 2015 og har til formål at øge mobilite-
ten på elmarkedet for de godt 3 mio. mindre forbrugere.
Folketinget vedtog i april 2014 en modernisering af el-, vvs- og kloakinstallationsområdet.
Formålet er blandt andet at øge konkurrencen og adgangen til området og forenkle reglerne
for virksomhederne.
Fra det konkurrencepolitiske udspil er der ligeledes blevet gennemført to initiativer, der er
med til at øge konkurrencen om de offentlige opgaver. Det drejer sig om, at der er oprettet et
mere effektivt klagesystem ved udbud, som er med til at give kortere sagsbehandlingstid.
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0028.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
Derudover er reglerne for levering af hjemmehjælp blevet forenklet, hvilket øger konkurren-
cen om at udbyde hjemmehjælp.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har endvidere iværksat en forstærket vejledningsindsats
om udbudsreglerne for at skabe mere klarhed og gøre det lettere for offentlige myndigheder
at skabe konkurrence om de offentlige opgaver og samarbejde med private virksomheder om
opgaveløsningen. Vejledningsindsatsen har bl.a. mundet ud i konkrete vejledninger om efter-
spurgte emner som evalueringsmodeller og dialog ved udbud.
Regeringen nedsatte i april 2013 et nyt Råd for Offentlig-Privat Samarbejde. Rådet skal tilve-
jebringe ny viden og bidrage til at understøtte konkurrencen om de offentlige opgaver samt
fremme samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private virksomheder og har bl.a. of-
fentliggjort analyser af effekterne ved at skabe konkurrence om fængselsdrift og lønadmini-
stration.
3.3.2
Planlagte tiltag
En lang række af de igangsatte initiativer i det konkurrencepolitiske udspil sigter mod at øge
konkurrencen i de hjemmemarkedsorienterede erhverv, herunder blandt andet på sundheds-
området, bygge- og anlægsbranchen, detailhandlen, energi, lovregulerede erhverv, finansiel-
le virksomheder samt ejendomsmæglere og bobestyrere. Størstedelen af disse initiativer for-
ventes afsluttet i 2014.
Regeringen har også i forlængelse af det konkurrencepolitiske udspil nedsat et udvalg om
dansk udbudslovgivning. Udbudslovsudvalget skal komme med forslag til implementering af
EU’s udbudsdirektiv. Udvalget vil afrapportere medio 2014, med henblik på at et forslag til en
dansk udbudslov kan fremsættes i folketingsåret 2014/2015.
Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde igangsætter endvidere løbende nye initiativer, der skal
styrke samarbejdet om de offentlige opgaver. Regeringen er nu ved at følge op på 29 konkre-
te initiativer fastlagt i strategien for intelligent offentligt indkøb, som sætter fokus på at effekti-
visere det offentlige indkøb. Regeringen vil følge udviklingen i det offentlige indkøb og gøre
status på de igangsatte initiativer i 2015. Derudover vil regeringen gennemføre en analyse af,
hvornår det er økonomisk fordelagtigt at anvende offentlig-private partnerskaber (OPP) til at
løse offentlige bygge- og anlægsprojekter.
Regeringen forventes desuden at lancere en række tiltag som opfølgning på Produktivitets-
kommissionens anbefalinger i første halvår af 2014, hvor der bl.a. vil være særlig fokus på at
fjerne uhensigtsmæssige barrierer for øget konkurrence og produktivitet i de hjemmemar-
kedsorienterede serviceerhverv.
3.4
Opfølgning på anbefaling om styrket finansiel
stabilitet
Danmark fik ikke anbefalinger med hensyn til finansiel stabilitet efter gennemgangen af det
nationale reformprogram for 2013. Regeringen har imidlertid stadig stor fokus på at sikre den
26
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0029.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
finansielle stabilitet og har iværksat en række initiativer. Dette arbejde har udmøntet sig i
styrket regulering af systemisk vigtige finansielle institutter. Regeringen arbejder endvidere
på at sikre en mere robust realkreditsektor, bl.a. ved at fjerne institutternes refinansieringsri-
siko som følge af rentetilpasningslånene. Disse initiativer gennemgås nedenfor og kan ses
som en opfølgning på den tidligere anbefaling fra 2012 om, at
”overveje yderligere forebyg-
gende foranstaltninger med henblik på at styrke stabiliteten på boligmarkedet og i det finan-
sielle system på mellemlangt sigt (…)”.
Kreditinstitutter generelt, herunder SIFIer
I det nationale reformprogram for 2013 fremgik under planlagte initiativer, at Udvalg om sy-
stemisk vigtige finansielle institutter (SIFIer) i Danmark havde afrapporteret, og at der ville
blive indledt politiske forhandlinger. Disse resulterede i, at der i oktober 2013 blev indgået en
politisk aftale (Bankpakke 6) om regulering af SIFIer og kreditinstitutter i øvrigt, herunder im-
plementering af kapitalkravsdirektivet (CRD4/CRR).
Aftalen indebærer, at der for danske penge- og realkreditinstitutter generelt vil gælde et kapi-
talkrav på minimum 10,5 pct. af de risikovægtede poster, samt at en væsentligt større andel
af kapitalen skal være egenkapital (aktiekapital). For SIFIer kommer der til at gælde et højere
kapitalkrav på minimum 11,5-13,5 pct. af de risikovægtede poster, afhængigt af hvor syste-
miske institutterne er. Hertil kommer for alle institutter et muligt yderligere individuelt solvens-
krav, der afhænger af det enkelte instituts risikoprofil. Dette udgør i dag i gennemsnit knap 2
pct. for SIFIer og godt 3 pct. for andre penge- og realkreditinstitutter.
De højere krav skal gøre penge- og realkreditinstitutterne mere robuste og styrke tilliden til
den finansielle sektor generelt. Institutterne skal fremover være bedre rustet til at bære tab og
klare sig igennem eventuelle kriser, uden at dette indebærer risici for resten af samfundsøko-
nomien. En mere robust finansiel sektor er en vigtig forudsætning for langsigtet vækst og be-
skæftigelse i samfundet.
Lovforslag, der implementerer den politiske aftale, er fremsat d. 7. februar 2014 med henblik
på ikrafttrædelse den 31. marts 2014.
En mere robust realkreditsektor
Det er fra flere sider blevet påpeget, at realkreditinstitutternes refinansieringsrisiko i forbindel-
se med det store omfang af rentetilpasningslån er blevet for stor. Regeringen har fremlagt et
lovforslag og efterfølgende indgået en bred politisk aftale, der håndterer denne refinansie-
ringsrisiko fremadrettet.
Konkret stilles der i lovforslaget krav om, at det af de vilkår, som er knyttet til rentetilpas-
ningsobligationerne, skal fremgå, at obligationen automatisk kan forlænges med ét år ad
gangen, hvis instituttet ikke kan afsætte tilstrækkeligt med nye obligationer til at refinansiere
de bagvedliggende lån.
Udstedelser af obligationer bag alle ikke-forfinansierede lån, der er fast eller variabelt forren-
tet, og hvor obligationerne har en løbetid på op til og med 24 måneder (F1 og F2-lån, 1- og 2-
årige CITAlån og lign.) løbetidsforlænges med ét år, hvis renten stiger med mere end fem
procentpoint indenfor 12 måneder. Ved den første refinansiering efter udløbet af dette år vil
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0030.png
Kapitel 3
De landespecifikke anbefalinger
der ikke være begrænsning på renten. Rentestigninger på mere end 5 procentpoint inden for
ét år forekommer meget sjældent.
Den politiske aftale indebærer desuden, at pengeinstitutters udstedelser af særligt dækkede
obligationer skal have en løbetid på over 24 måneder. Herved skabes sikkerhed for, at pen-
geinstitutterne ikke får en fordel ved at kunne udstede særligt dækkede obligationer uden
rentetrigger for løbetider, hvor lovforslaget pålægger realkreditinstitutterne at have en rente-
trigger.
Lovforslaget blev vedtaget i Folketinget den 11. marts 2014. Reglerne gælder fra 1. april
2014 for obligationer med løbetid op til og med 12 måneder og for øvrige obligationer fra 1.
januar 2015.
28
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
 
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0032.png
Kapitel 1
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0033.png
Kapitel 4
4.
Nyt kapitel
De nationale mål i
Europa 2020-strategien
Regeringen har siden sin tiltræden gennemført en række reformer og initiativer på områder,
der bidrager til at opfylde de overordnede mål i EU 2020-strategien. For at øge dansk øko-
nomis langsigtede vækstmuligheder har regeringen lanceret en ambitiøs reformdagsorden
med fokus på en række områder, hvor der skabes vækst gennem blandt andet styrkede
kompetencer, flere i job og øget produktivitetsvækst.
Regeringen har gennemført en række ambitiøse reformer, herunder
Vækstplan DK,
og re-
former af folkeskolen, kontanthjælpen, førtidspensionen, sygedagpenge, SU, mm. Regerin-
gen vil fortsætte reformindsatsen, og i det kommende år vil regeringen blandt andet stille for-
slag om en reform af erhvervsuddannelserne, beskæftigelsesindsatsen og tiltag som opfølg-
ning på Produktivitetskommissionens arbejde. Regeringen vil fortsat sikre orden i økonomien
og forbedre rammerne for vækst og job i Danmark.
Målene i det nationale reformprogram for 2014 fremgår af tabel 4.1.
Tabel 4.1
Danske nationale mål
Mål i 2020
Det nationale mål for beskæftigelse
Det nationale mål for forskning og udvikling
Det nationale mål for klima og energi
Strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80 pct.
3 pct. af BNP
Vedvarende energi skal øges til mindst 30 pct. af det endeli-
ge energiforbrug. Vedvarende energi i transportsektoren skal
være på 10 pct. Udledningerne i de ikke-kvoteregulerede
sektorer skal gradvist reduceres op til 20 pct. frem mod 2020
i forhold til 2005.
Reducere skolefrafaldet til mindre end 10 pct. for de 18-24-
årige og øge den andel af de 30-34-årige, der har afsluttet en
videregående eller tilsvarende uddannelse til mindst 40 pct.
Mindske antallet af personer i husstande med lav beskæfti-
gelse med 22.000 frem mod 2020
Det nationale mål for uddannelse
Det nationale mål for social inklusion
Kapitlet er struktureret med en præsentation af henholdsvis gennemførte og planlagte tiltag,
der vurderes at bidrage til regeringens overordnede 2020-målsætninger, jf. ovenfor. Som i
kapitel 3 dækker gennemførte tiltag over tiltag, hvor der enten foreligger en lov eller er indgå-
et aftale på området. Planlagte tiltag dækker over tiltag, hvor der endnu ikke er indgået aftale.
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0034.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
4.1
Det nationale mål for beskæftigelse
Der er tegn på bedring på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen er steget igennem
2013, og ledigheden er faldet. Den udvikling forventes fremadrettet at tage fart, i takt med at
de internationale konjunkturer forbedres. Strukturerne på det danske arbejdsmarked er sun-
de, og der er ikke tegn på, at konjunkturtilbageslaget har sat varige spor på arbejdsmarkedet.
Fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked er fortsat stor, og bruttoledigheden ligger på et
lavt niveau sammenlignet med tidligere tilbageslag. Beskæftigelsesfrekvensen for de 20-64-
årige på godt 75 pct. i 2012 er ligeledes væsentlig højere end gennemsnittet for EU,
jf. figur
4.1.
Den højere erhvervsfrekvens er især tydelig for kvinder, hvor den danske ligger betyde-
ligt over EU-gennemsnittet. Det danske mål er en strukturel beskæftigelsesfrekvens på 80
pct. for de 20-64-årige i 2020.
Figur 4.1
Beskæftigelsesfrekvens i Danmark og EU for
de 20-64-årige mænd og kvinder
Pct.
85
80
75
70
65
60
55
50
92
94
96
98
00
02
04
06
08
10
12
EU - mænd
EU - kvinder
DK - mænd
DK - kvinder
Pct.
85
80
75
70
65
60
55
50
Figur 4.2
Udvikling i beskæftigelsen frem mod 2020
Anm: Beskæftigelsesfrekvensen i figur 4.1 er baseret på EU’s ”Labour force Survey”. Beskæftigelsesfre-
kvensen for EU er i 2012 inklusive Kroatien.
Kilde: Eurostat, Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger. Eurostat, Danmarks Statistik, DREAM
og egne beregninger.
Det er regeringens ambition at fastholde en høj beskæftigelse og forbedre mulighederne for,
at personer på offentlig forsørgelse kommer tilbage i beskæftigelse eller i uddannelse. Re-
formstrategien i
Vækstplan DK
sætter i den forbindelse nye mål for vækst og privat beskæfti-
gelse. Det skal ske gennem øget uddannelse og gennem reformer, der øger arbejdsudbud-
det. For at indfri vækstmålsætningen i
Vækstplan DK
skal der samlet gennemføres reformer
svarende til 33.000 fuldtidspersoner frem mod 2020.
Gennemførte reformer siden 2012, herunder reformer af skat, førtidspension og fleksjob, kon-
tanthjælp og SU, vurderes at øge arbejdsudbuddet og den strukturelle beskæftigelse svaren-
de til ca. 27.000 fuldtidspersoner. Sammen med reformer gennemført inden 2020 samt et bi-
drag fra den demografiske udvikling, der isoleret set trækker ned i arbejdsudbuddet, kan den
strukturelle beskæftigelse vokse med godt 90.000 fuldtidspersoner frem mod 2020.
32
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0035.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Tabel 4.2
Bidrag til ændringerne i arbejdsudbud og beskæftigelse, 2013-20
Virkning i
fuldtidspersoner
(inkl. arbejdstid)
-16
81
27
1.000 personer
Demografisk bidrag (alder, køn, herkomst)
Skønnet bidrag fra tidligere reformer
Gennemførte reformer siden 2012
Heraf:
- Skatteaftale 2012
2
- Reform af førtidspension og fleksjob
- Konkrete initiativer i
Vækstplan DK
3
Samlet ændring i strukturel beskæftigelse
Konjunkturbidrag
Samlet ændring i faktisk beskæftigelse
Reformambition i
Vækstplan DK
Samlet ændring i faktisk beskæftigelse i forløb inkl. yderligere
reformambition
Heraf privat beskæftigelse
1
Virkning
i hoveder
-9
78
22
5
8
9
91
81
172
11
5
11
92
69
161
6
167
150
Anm.: Forskellen mellem virkningen opgjort i fuldtidspersoner og antal hoveder afspejler ikke alene ændret
gennemsnitlig arbejdstid af de forskellige initiativer, men også forskellen mellem den gennemsnitlige
arbejdstid og normalarbejdstiden. Pga. afrunding kan summen afvige fra totalen.
1)
Inkl. initiativer i genopretningsaftalen, skatteaftaler 2007 og 2009, tilbagetrækningsreformen samt
uddannelsesmålsætningerne mv.
2)
Inkl. skønnet virkning i 2013.
3)
Inkl. reform af SU og kontanthjælp samt lille stigning i gennemsnitlig arbejdstid som følge af højere
realløn i forbindelse med lempelser af erhvervsbeskatningen.
Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger.
Endelig ventes konjunkturerne at normaliseres frem mod 2020, hvilket skønnes at løfte be-
skæftigelsen med knap 70.000 personer,
jf. figur 4.2.
Samlet skønnes konjunkturnormalise-
ringen, den underliggende demografiske udvikling, tidligere og nye reformer samt reformam-
bitionen at hæve beskæftigelsen med ca. 167.000 personer frem mod 2020,
jf. tabel 4.2.
Herunder kan den private beskæftigelse stige med ca. 150.000 personer.
Udviklingen i beskæftigelsen svarer til en stigning i beskæftigelsesfrekvensen for de 20-64-
årige frem mod 2020 på godt 4 pct.-point. Reformerne vil dermed understøtte indfrielsen af
det danske mål for beskæftigelsen.
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0036.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
4.1.1
Gennemførte tiltag
Gennemførte reformer, herunder
Tilbagetrækningsreformen
fra 2011 samt reformer af skat,
førtidspension og fleksjob, kontanthjælp og SU, vurderes at bidrage til et væsentligt løft af ar-
bejdsudbuddet frem mod 2020.
Skattereformen fra juni 2012 sikrer, at det bedre kan betale sig at arbejde, og på lang sigt
skønnes reformen at bidrage til en stigning i beskæftigelsen på ca. 16.000 personer inkl. bi-
drag fra højere arbejdstid. Frem mod 2020 skønnes reformen at øge beskæftigelsen med ca.
11.000 personer,
jf. tabel 4.2.
Stigningen i arbejdsudbuddet kan især henføres til en forhøjel-
se af beskæftigelsesfradraget, særligt beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, forhøjelse
af indkomstgrænsen for topskat samt afdæmpet regulering af overførselsindkomster i perio-
den 2016-23, som bidrager til, at det bedre kan betale sig at arbejde.
Reform af førtidspension og fleksjobordningen bidrager til at øge arbejdsudbuddet med ca.
5.000 fuldtidspersoner i 2020 (og godt 12.000 fuldtidspersoner omkring 2030),
jf. tabel 4.2.
Reformen trådte i kraft 1. januar 2013. Målet med reformen er at fastholde flest muligt på ar-
bejdsmarkedet. Adgangen til førtidspension begrænses for personer under 40 år, som i ste-
det tilbydes nyoprettede ressourceforløb. Reformen medfører endvidere, at fleksjobordningen
målrettes personer med lille arbejdsevne, samt at tilskuddet omlægges. Kommunerne har
endnu ikke oprettet det forventede antal ressourceforløb i forbindelse med førtidspensionsre-
formen. Regeringen vil derfor følge implementeringen nøje.
Regeringen har i april 2013 indgået aftale om reformer af kontanthjælp og SU-systemet (en
del af
Vækstplan DK),
som til sammen øger beskæftigelsen med ca. 10.000 personer frem
mod 2020. Kontanthjælpsreformen medfører blandt andet en stærkere tilskyndelse til at
komme i beskæftigelse og tage en uddannelse for uddannelsesparate og jobparate kontant-
hjælpsmodtagere under 30 år. SU-reformen indeholder initiativer, der fremmer tidligere fær-
diggørelse af studiet.
Dertil kommer et løft i beskæftigelsen på ca. 1.000 personer i 2020, som er afledt af den pro-
duktivitetsforøgelse via større kapitalapparat, som følger af initiativerne i
Vækstplan DK.
Udover de medregnede reformer, er der siden NRP2013 indgået aftale om en reform af sy-
gedagpengesystemet, der yderligere kan give et lille positivt bidrag til beskæftigelsen i 2020.
4.1.2
Planlagte tiltag
Af
Vækstplan DK
fremgår endvidere, at der sigtes efter at fremlægge yderligere reformer,
som kan øge arbejdsudbuddet med ca. 6.000 personer frem mod 2020 og dermed bidrage til
at indfri ambitionen om at øge væksten (målt ved BNP) med 20 mia. kr. som følge af øget
uddannelsesniveau og højere arbejdsudbud.
34
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0037.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
4.2
Det nationale mål for forskning og udvikling
Forskning og udvikling er grundlag for ny viden, produktivitetsudviklingen i økonomien samt
nye produkter, tjenesteydelser, produktionsprocesser og andre typer innovationer. Den dan-
ske regering har et nationalt mål for investeringer i forskning og udvikling på 3 pct. af BNP.
Den offentlige finansierede forskning skal udgøre mindst 1 pct. af BNP. Endvidere har rege-
ringen med innovationsstrategien
Danmark – løsningernes land
fra december 2012 sat som
mål, at Danmark skal være blandt de fem OECD-lande, hvor erhvervslivet investerer mest i
forskning og udvikling som pct. af BNP.
Med innovationsstrategien har regeringen desuden fastlagt nationale mål for henholdsvis an-
delen af innovative virksomheder samt andelen af højtuddannede i den private sektor, som i
2020 skal være i top fem blandt de europæiske OECD-lande. Målsætningerne er vigtige sig-
telinjer for at styrke konkurrenceevnen strukturelt og øge Danmarks vækstpotentiale.
Tabel 4.3
Udvikling i de offentlige og private forskningsinvesteringer i pct. af BNP, 2007-12
2007
Offentlig
Privat
I alt
0,75
1,63
2,39
2008
0,84
1,94
2,78
2009
0,95
2,21
3,16
2010
0,99
2,01
3,00
2011
1,02
2,03
3,04
2012
1,06
2,03
3,09
Anm: 2012 er foreløbige tal for privat og offentlig FoU . I forbindelse med revisionen af Nationalregnska-
bet i september 2014 vil der blive foretaget en teknisk omlægning af opgørelsen af investeringer i
forskning og udvikling, der medfører et løft af det samlede BNP-niveau. Det højere BNP indebærer,
at investeringer i forskning og udvikling falder som andel af BNP trods uændret ressourceforbrug.
Kilde: Danmarks Statistik.
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0038.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Danmark har nået 3 pct.-målsætningen,
jf. tabel 4.3.
Den private forskning udgør 2,03 pct. af
BNP i 2012 og har stabiliseret sig over 2 pct.-niveauet,
jf. figur 4.3.
Det offentlige forsknings-
budget har generelt været stigende siden 2005 og ligger på et relativt højt niveau sammen-
lignet med andre lande. I 2014 er der budgetteret med 1,09 pct. af BNP til offentligt finansie-
ret forskning,
jf. figur 4.4.
Figur 4.3
Private investeringer i forskning og udvikling i
pct. af BNP
Pct af BNP
2,5
Pct. af BNP
2,5
Figur 4.4
Offentlige investeringer til forskning og udvik-
ling i pct. af BNP
Pct af BNP
2,5
Pct. af BNP
2,5
2,0
2,0
2,0
2,0
1,5
1,5
1,5
1,5
1,0
1,0
1,0
1,0
0,5
0,5
0,5
0,5
0,0
01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12
0,0
0,0
01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14
0,0
Anm: 2012 er foreløbige tal for privat og offentlig FoU.
Kilde: Danmarks Statistik og aftaler om finansloven 2014.
4.2.1
Gennemførte tiltag
Nye større regeringsinitiativer inden for forskning, udvikling og innovation siden NRP2013
samt initiativer, der fortsat er under implementering, fremgår af boks 4.1.
I 2013 har hovedfokus været på at implementere initiativerne i innovationsstrategien fra de-
cember 2012. De største initiativer i strategien vil blive fuldt ud implementeret i 2014. Det dre-
jer sig blandt andet om en reform af de innovations- og forskningsfinansierende organer, in-
troduktionen af nye vigtige virkemidler og instrumenter samt styrket koordinering på tværs af
statslige og regionale organer.
Lov om Danmarks Innovationsfond trådte i kraft den 1. april 2014, og dermed etableres en ny
innovationsfond med ansvar for den fremtidige udmøntning af alle de konkurrenceudsatte
midler til strategisk forskning, innovation og teknologiudvikling på Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriets område. Fonden har et samlet budget på knap 1,6 mia. kr. i 2014. Initiativet
er en del af regeringens politik på forsknings- og innovationsområdet for at få et mere effek-
tivt innovationssystem og herigennem fremme vækst og beskæftigelse. Fonden har et klart
erhvervsrettet sigte og skal samtidig løfte forskningen inden for udvalgte områder og bidrage
til konkrete løsninger på samfundets udfordringer. Fonden skal bidrage til at nå regeringens
målsætninger om at komme i top-5 i OECD, hvad angår andelen af innovative virksomheder,
de private investeringer i forskning og andelen af højtuddannede i den private sektor.
36
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0039.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Boks 4.1
Vedtagne og aftalte initiativer til fremme af forskning, udvikling og innovation.
Offentlig forskning og videregående uddannelsesinstitutioner:
Danmarks Innovationsfond:
Den 1. april 2014 trådte lov om Danmarks Innovationsfond i kraft. Der-
med etableres Danmarks Innovationsfond med et samlet budget på knap 1,6 mia. kr. i 2014.
Forenklingspakke:
Som en del af innovationsstrategien er der nedsat et forum på tværs af innovati-
onssystemet for at udmønte en forenklingspakke gældende for alle offentlige innovationsordninger. Ini-
tiativet skal sikre, at antallet af ordninger og administrative byrder reduceres. Samtidig styrkes arbejds-
deling og sammenhæng mellem ordningerne, og der udarbejdes bedre effektmålinger.
Programmet YDUN (Younger women Devoted to a UNiversity career):
Der er samlet afsat 110 mio.
kr. til at sikre en mere ligelig kønssammensætning af forskningsmiljøerne i Danmark.
Styrkelse af arktisk forskning:
Arktisk forskning styrkes gennem en række initiativer, herunder etable-
ring af Forum for Arktisk Forskning, som skal sikre bedre effekt og koordinering af udviklings- og forsk-
ningsaktiviteterne i relation til den arktiske forskning.
Etablering af tre nye innovationscentre:
I 2013 åbnede tre nye innovationscentre i São Paulo (Brasi-
lien), Seoul (Sydkorea) og New Delhi/Bangalore (Indien). De nye innovationscentre skal via partnerska-
ber, individuel rådgivning og samarbejde med udenlandske forsknings-, innovations- og videregående
uddannelsesmiljøer være med til at styrke dansk forskning, innovation og uddannelse og øge tiltrækning
af talent og investeringer til Danmark.
Virksomheders forskning, udvikling og innovation:
Samfundspartnerskaber og INNO+:
Der er udpeget fem store samfundspartnerskaber om innovation
med udgangspunkt i INNO+: Blå arbejdspladser via grønne løsninger, Danmark som foretrukket land for
tidlig klinisk afprøvning af ny medicin, Vandeffektiv industriel produktion, Innovatorium til bygningsreno-
vering samt Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion.
Understøtte professionelle klynger og innovationsnetværk:
Der er i 2013 lanceret en strategi for
samarbejde om Danmarks klynge- og netværksindsats. Strategien skal styrke koordineringen af den lo-
kale, regionale, nationale og internationale klynge- og netværksindsats, certificere danske innovations-
netværk og klyngeorganisationer efter europæisk standard og styrke den internationale orientering i de
danske klynger og netværk.
Skattekredit for forsknings- og udviklingsaktiviteter:
Fra 2014 forhøjes den øvre grænse for, hvor
store udgifter til forskning og udvikling der kan give anledning til kontant udbetaling gennem skattekre-
ditten. Grænsen hæves fra 5 mio. kr. til 25 mio. kr., svarende til en udbetaling på 5,5 mio. kr., når ned-
sættelsen af selskabsskattesatsen er fuldt indfaset i 2016.
SPIR (Strategic Platform for Innovation and Research):
For at styrke forskning, innovation og udvik-
ling i danske fremstillingsvirksomheder og gøre det mere attraktivt for disse fortsat at placere forskning,
udvikling og produktion i Danmark er der i december 2013 givet bevilling til et SPIR (Strategic Platform
for Innovation and Research) vedrørende fremtidens produktionssystemer.
Vækstteams og vækstplaner:
På baggrund af anbefalinger fra regeringens vækstteams har regerin-
gen fremlagt vækstplaner inden for erhvervsområder, hvor danske virksomheder har international kon-
kurrencekraft. I vækstplanerne indgår bl.a. initiativer, som skal styrke forsknings-, udviklings- og innova-
tionsindsatsen.
Etablering af Markedsmodningsfonden:
I 2013 blev Fornyelsesfonden omlagt til Markedsmodnings-
fonden. Fonden har 135 mio. kr. årligt de næste tre år (2013-2015) til bl.a. at medfinansiere små og
mellemstore virksomheders markedsmodning – herunder test og tilpasning af virksomheders nye inno-
vative produkter og serviceydelser umiddelbart inden markedsintroduktion. Fonden fremmer endvidere
innovativ offentlig efterspørgsel.
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0040.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
4.2.2
Planlagte tiltag
Regeringen ønsker at fastholde et fortsat højt ambitionsniveau for investeringer i forskning og
innovation gennem en række initiativer,
jf. boks 4.2.
Samtidig med etableringen af Danmarks Innovationsfond effektiviseres og udvikles en række
instrumenter og nye virkemidler, der skal fremme forskning, udvikling og innovation. Det dre-
jer sig om bl.a. om samfundspartnerskaber, skatteincitamenter, SMV-indsatser, klyngepolitik
m.v. Samtidig er der sket en generel styrkelse af den samlede infrastruktur på forsknings- og
innovationsområdet, herunder langsigtede bevillinger til institutioner såsom universiteter,
GTS-institutter, innovationsmiljøer (inkubatorer) og innovationsnetværk.
Boks 4.2
Planlagte tiltag til fremme af forskning, udvikling og innovation
Opfølgning på Danmarks Innovationsfond:
Evaluering af vidensamarbejde mellem videninstitutioner og erhvervsliv:
I forlængelse af aftale
om Danmarks Innovationsfond gennemføres en bred evaluering af vidensamarbejde mellem videnin-
stitutioner og erhvervsliv med henblik på at vurdere, om der er behov for nye tiltag på området. Eva-
lueringen gennemføres i løbet af 2014.
Styrket SMV-indsats:
Med den nye innovationsfond styrkes indsatsen over for små og mellemstore
virksomheder (SMV’er) og iværksættervirksomheder. En række SMV-ordninger sammenlægges til ét
samlet SMV-program, og der afsættes midler til innovationsprojekter i et samspil mellem SMV’er og
videninstitutioner.
Evaluering af Det Frie Forskningsråd:
I forlængelse af aftale om Danmarks Innovationsfond gen-
nemføres en bred evaluering af Det Frie Forskningsråd som sammen med den tidligere evaluering af
Danmarks Grundforskningsfond skal danne baggrund for en politisk drøftelse af den samlede organi-
sering af forskningen på dette område.
Fælles Europæisk forskningsfacilitet (ESS):
Danmark og Sverige deler værtskabet for et af verdens
største og mest avancerede fælleseuropæiske forskningsfaciliteter European Spallation Source (ESS),
som placeres i Lund i Sverige.
Styrket hjemtag fra EU-programmer:
Deltagelsen i EU-programmerne styrkes med henblik på at nå et
samlet hjemtag fra Horizon 2020 på 2,5 pct. af de samlede midler, bl.a. via en relancering og udvidelse
af EUopSTART-ordningen, der yder tilskud til danske virksomheder og vidensinstitutioners forbereden-
de arbejde i forbindelse med deltagelse i europæiske forskningsprogrammer.
Innovationsnetværk:
Der etableres i 2014 en ny samlet infrastruktur bestående af 22 nationale innova-
tionsnetværk, som skal udgøre den nationale klynge- og netværksinfrastruktur frem til 2018, og som
skal være den centrale brobyggerfunktion for samspillet mellem forskningsinstitutioner og virksomheder
med henblik på fremme af vækst og innovation.
ESOF (Euroscience Open Forum) 2014:
Danmark har vundet værtskabet for ESOF 2014 med Kø-
benhavn som værtsby. ESOF er den største tværgående videnskabs- og videnskabspolitiske konferen-
ce i Europa
.
innovation i regeringens vækstplaner på områder, hvor danske virksomheder har international konkur-
rencekraft.
Opfølgning på vækstplaner:
Der vil løbende blive fulgt op på initiativer vedr. forskning, udvikling og
38
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0041.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
4.3
Det nationale mål for klima og energi
Danmark er omfattet af følgende EU-mål på klima- og energiområdet:
En reduktion i de ikke-kvoteomfattede udledninger af drivhusgasser i perioden 2013-20
stigende til 20 pct. i 2020 i forhold til niveauet i 2005.
Øge andelen af vedvarende energikilder i det endelige energiforbrug til 30 pct. i 2020.
Anvendelsen af vedvarende energi i transportsektoren skal være på 10 pct. i 2020.
Figur 4.5
Ikke-kvoteomfattede CO2-emmissioner fra
energiforbrug
1.000 ton
27.000
26.000
25.000
24.000
23.000
22.000
21.000
08
09
10
11
12
1.000 ton
27.000
26.000
25.000
24.000
23.000
22.000
21.000
Figur 4.6
Andel af vedvarende energi af endeligt energi-
forbrug
Pct. af endeligt energiforbrug
30
25
20
15
10
5
0
90
92
94
96
98
00
02
04
06
08
10
12
Pct. af endeligt energiforbrug
30
25
20
15
10
5
0
Kilde: Energistyrelsen,
Energistatistik 2011-13.
Kilde: Energistyrelsen,
Energistatistik 2013.
Klimapolitiske mål
EU’s stats- og regeringschefer bekræftede i oktober 2009, at de industrialiserede lande skal
reducere deres drivhusgasudledninger med 80-95 pct. i 2050 i forhold til niveauet i 1990. Må-
let er endnu ikke præciseret, juridisk bindende eller fordelt mellem medlemslandene.
Som led i EU’s mål i Klima- og Energipakken om en samlet drivhusgasreduktion på 20 pct. i
2020 i forhold til 1990 har Danmark påtaget sig at reducere de ikke-kvoteomfattede udled-
ninger med 20 pct. i forhold til niveauet i 2005. Der er årlige reduktionsforpligtelser i perioden
2013-20, og der er mulighed for at overføre overopfyldelse til efterfølgende år. Den seneste
fremskrivning tyder på, at målet opnås med initiativerne i den energipolitiske aftale af 22.
marts 2012.
Energipolitiske mål
Danmark har i forbindelse med EU's Klima- og Energipakke fra 2008 påtaget sig at øge den
andel af det endelige energiforbrug, der stammer fra vedvarende energikilder (VE) til 30 pct. i
2020. I 2005 var niveauet 17 pct. Med implementeringen af de aftalte initiativer i
energiafta-
len af 22. marts 2012 (Energiaftale 2012-2020)
forventes målet opfyldt med en andel af VE i
det endelige energiforbrug på godt 35 pct. i 2020.
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0042.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Samtidig vil initiativerne i energiaftalen med de anvendte forudsætninger om økonomisk
vækst, energiprisudvikling mv. medføre en absolut reduktion i bruttoenergiforbruget i 2020 på
12 pct. i forhold til 2006 og en absolut reduktion af det endelige energiforbrug med 7 pct. i
2020 i forhold til 2006. I energiaftalen fra 2008 var målet en 4 pct. reduktion af bruttoenergi-
forbruget i 2020 i forhold til 2006.
Som en del af Klima- og Energipakken skal Danmark leve op til et krav om, at mindst 10 pct.
af energiforbruget i transportsektoren skal dækkes af VE. Med implementeringen af de aftalte
transportinitiativer i energiaftalen opfyldes dette mål.
4.3.1
Gennemførte tiltag
Energiaftale 2012-2020
Med energiaftalen er en lang række initiativer besluttet for at understøtte og udbygge den
danske position på klima- og energiområdet. Indholdet i aftalen er bekrevet i Danmarks nati-
onale reformprogram 2013. Samtidig tages vigtige skridt på vejen mod 100 pct. vedvarende
energi i den danske energi- og transportsektor i 2050. Med initiativerne i energiaftalen når
Danmark samlet set en reduktion i udledningen af drivhusgasser på omkring 34 pct. i 2020 i
forhold til 1990.
Klimalov
Regeringen indgik i februar 2014 to klimapolitiske aftaler, der dels giver bred parliamentarisk
støtte til klimaloven, som regeringen fremsætter i Folketinget i slutningen af marts, dels giver
bred parliamentarisk støtte til regeringens nationale reduktionsmål på 40 pct. fra 1990 til
2020, som fremsat i regeringsgrundlaget fra 2011, jf. nedenfor.
Klimaloven lovfæster, at regeringen skal lave en årlig klimapolitisk redegørelse og fastsætte
nye nationale klimamålsætninger hvert femte år. Med klimaloven nedsætter regeringen des-
uden et uafhængigt klimaråd, der bl.a. skal rådgive regeringen om, hvordan omstillingen til et
lavemissionssamfund i 2050 kan realiseres på en omkostningseffektiv måde under hensyn-
tagen til vækst, konkurrenceevne og sunde offentlige finanser. Klimarådet forventes at være
operativt fra 1. januar 2015.
4.3.2
Planlagte tiltag
I regeringsgrundlaget fra 2011 præsenterede regeringen sit nationale klimamål om 40 pct.
reduktion i de samlede udledninger af drivhusgasser i 2020 i forhold til 1990. Reduktionsmå-
let på 40 pct. er grundlaget for regeringens klimaplan, der blev fremlagt i august 2013, jf.
ovenstående.
Det er regeringens ambition, at klimahensynet skal integreres i politikudviklingen indenfor alle
de sektorer, der udleder drivhusgasser. Regeringens klimapolitik bygger på en række prin-
cipper, som fremgår af boks 4.1. Parallelt med regeringens klimaplan fra august 2013 er der
udarbejdet et virkemiddelkatalog, hvori forskellige virkemidler til at opnå reduktionsmålet er
analyseret. Virkemiddelkataloget danner sammen med klimaplanen og den nye klimalov ud-
gangspunktet for den videre politiske dialog om, hvordan reduktionsmålet nås.
40
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0043.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Boks 4.3
Principper for dansk klimapolitik
Integration af klimahensyn i andre politikområder
Integration af klimahensyn på andre politikområder er et helt grundlæggende princip for regeringens
klimapolitik. Med henblik på opfyldelsen af 40 pct. målet i 2020 vil regeringen i politiske drøftelser og
forhandlinger på relevante ressortområder som landbrug, transport, energi og miljø søge at få integreret
konkrete klimahensyn.
Forening af en ambitiøs klimapolitik med vækst og beskæftigelse
Arbejdsgruppens virkemiddelkatalog beskriver en lang række muligheder for at reducere drivhusgasud-
ledningen, listen er ikke udtømmende og for fuldstændighedens skyld regnes der også på tiltag og in-
strumenter, som regeringen med sin nuværende politik ikke vil implementere. Fx vil regeringen ikke på-
lægge erhvervslivet nye skatter og afgifter.
Omkostningseffektivitet
Såvel opfyldelsen af 40 pct. målet som den langsigtede omstilling mod et lavemissionssamfund kræver
betragtelige reduktioner i drivhusgasudledningen. Derfor skal indsatsen tilrettelægges omkostningsef-
fektivt, dvs. med så begrænsede samfundsøkonomiske omkostninger som muligt.
Timing og handling under usikkerhed
Det giver ikke mening på nuværende tidspunkt at tilrettelægge reduktionsindsatsen i detaljer helt frem til
2050. I stedet er det hensigtsmæssigt, at valg af tiltag sker under iagttagelse af nyeste og opdateret vi-
den om både udledninger, mulige tiltag og nye teknologier. Det øger sandsynligheden for, at den sam-
lede indsats også efterfølgende viser sig at være omkostningseffektiv.
Konkurrenceevne
Fastlæggelsen af en omkostningseffektiv klimaindsats rejser en problemstilling i forhold til den danske
konkurrenceevne for konkurrenceudsatte virksomheder og en eventuel udflytning af produktion. Dette
kan betyde tab af danske investeringer og arbejdspladser. Derfor skal der tages hensyn til, om de po-
tentielle virkemidler indebærer udflytning af produktion.
Begrænset mulighed for offentlig finansiering
Den danske klimaindsats skal gennemføres inden for rammerne af en holdbar økonomisk politik. Der er
i de kommende år stærkt begrænset mulighed for offentlig finansiering af initiativerne, hvilket skal ses i
lyset af behovet for konsolidering af de offentlige finanser.
Forureneren betaler
Reduktionsindsatsen skal tage udgangspunkt i det grundlæggende princip om, at forureneren betaler.
Ud fra dette princip – såvel som hensynet til omkostningseffektivitet - bør der principielt tilstræbes en
ensartet prissætning af alle drivhusgasemissioner i alle sektorer.
Understøttelse af en langsigtet omstilling
40 pct. målet er en trædesten på vejen mod en bredere grøn omstilling og opnåelse af EU´s langsigtede
klimapolitiske mål om 80-95 pct. reduktion i 2050. Det er derfor væsentligt, at opfyldelsen af 40 pct. må-
let understøtter den langsigtede og strukturelle omstilling, samt at beslutningerne der træffes frem mod
2020 er omkostningseffektive og lægger sporerne for igangsættelse af reduktioner indenfor alle sekto-
rer.
Kilde: Regeringens klimaplan,
august 2013.
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0044.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
4.4
Det nationale mål for uddannelse
Regeringen har tiltrådt de overordnede EU-mål på uddannelsesområdet i Europa 2020-
strategien om at reducere uddannelsesfrafaldet til 10 pct. for de 18-24-årige samt øge den
andel af de 30-34-årige, der har afsluttet en videregående eller tilsvarende uddannelse, til
mindst 40 pct.
Danmark bidrager til opfyldelse af EU-målene gennem de nationale mål, som imidlertid opgø-
res efter andre metoder end EU-målene. De danske nationale mål er, at 95 pct. af en ung-
domsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015, og at 60 pct. af en
ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 2020, og mindst 25 pct.
skal gennemføre en lang videregående uddannelse.
Det er et centralt mål for regeringen at højne kvaliteten i folkeskolen, på ungdomsuddannel-
serne og på de videregående uddannelser. Samtidig er det regeringens mål, at flere får en
erhvervsuddannelse, og at de danske unge kommer hurtigere igennem deres uddannelser.
Dette vil bidrage til at øge udbuddet af veluddannet arbejdskraft, samtidig med at de gen-
nemsnitlige uddannelsesomkostninger kan mindskes. Det er endvidere regeringens mål, at
kvaliteten i voksen- og efteruddannelserne styrkes, bl.a. med henblik på at flere ufaglærte
skal gennemføre en kompetencegivende uddannelse.
4.4.1
Gennemførte tiltag
Et fagligt løft af folkeskolen
Regeringen har i juni 2013 indgået et bredt forlig om et fagligt løft af folkeskolen. Med aftalen
gennemføres en reform af folkeskolen med virkning fra skoleåret 2014/15,
jf. afsnit 3.2.2.
Med reformen indføres blandt andet en længere og mere varieret skoledag, der rummer mere
og bedre undervisning, herunder i kernefagene dansk og matematik og en styrket udskoling,
der skal løfte elevernes faglige niveau og understøtte deres overgang til en ungdomsuddan-
nelse.
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Regeringen har i februar 2014 indgået en bred politisk aftale om erhvervsuddannelserne,
jf.
afsnit 3.2.2.
Aftalen skal give de unge en erhvervsuddannelse af høj kvalitet og gode mulig-
heder for at videreuddanne sig. Der indføres adgangskrav for at blive optaget og talentspor
for de dygtigste elever. Herudover prioriteres efteruddannelse af underviserne for at styrke
undervisningens kvalitet. Med reformen bliver eleverne sikret minimum 26 timers undervis-
ning om ugen fra 2016 svarende til knap 35 lektioner om ugen. Aftalen indfases løbende med
start i 2014.
Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse
Der blev i april 2013 indgået en politisk aftale om en reform af SU-systemet og rammerne for
studiegennemførelse. Reformen bygger på en præmis om et fortsat velfungerende og effek-
tivt SU-system, som sikrer unges mulighed for at få en uddannelse uanset social baggrund.
Samtidig er en central del af reformen at sikre en hurtigere studiegennemførelse. De enkelte
initiativer i reformen træder løbende i kraft begyndende pr. 1. januar 2014.
42
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0045.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
En oversigt over aftalte initiativer på uddannelsesområdet fremgår af boks 4.4.
Boks 4.4
Vedtagne og aftalte initiativer til fremme af uddannelse siden NRP2013
Et fagligt løft af folkeskolen
jf. også afsnit 3.2.2.
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser:
Der er i februar 2014 indgået en politisk aftale,
der har som mål at sikre, at flere unge tager en erhvervsuddannelse, at flere fuldfører en erhvervsud-
dannelse, at alle elever udfordres, samt at tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne styrkes,
jf. også
afsnit 3.2.2.
Implementering af Aftale om bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti,
jf. af-
snit 3.2.2,
herunder bl.a. etablering af 50 praktikcentre med henblik på at flere unge gennemfører en
erhvervsuddannelse.
Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse:
Jf. også afsnit 3.2.2.
Reform af pædagoguddannelsen:
Der er i september 2013 indgået en politisk aftale om en reform
af pædagoguddannelsen, som skal understøtte målet om social mobilitet og bryde den negative soci-
ale arv via en tidlig indsats, så flere unge får forudsætninger for at gennemføre en erhvervskompe-
tencegivende uddannelse. Reformen er implementeret i lovgivningen januar 2014.
Styrket talentindsats:
Regeringen har december 2013 indgået en politisk aftale om at sende et lov-
forslag til høring, der skal forbedre rammerne for talentarbejdet ved de videregående uddannelsesin-
stitutioner. Institutionerne får med forslaget bedre rammer for at oprette særlige talentspor med ekstra
faglige udfordringer, og dygtige studerende skal kunne få en udmærkelse på eksamensbeviset. Dyg-
tige ungdomsuddannelseselever får mulighed for at tage fag på en videregående uddannelse og ef-
terfølgende få merit for forløbet ved optag på en relevant videregående uddannelse.
Nyt akkrediteringssystem:
Pr. 1. juli 2013 blev der indført et nyt akkrediteringssystem for alle vide-
regående uddannelser. Hensigten er at styrke sammenhængen i uddannelsessystemet, uafhængigt
af institutionstype, med et samlet akkrediteringssystem med fælles kriterier og vejledning. Dette skal
understøtte en udvikling af uddannelserne mod højere faglig kvalitet og sikre, at udviklingen inden for
de videregående uddannelser er hensigtsmæssig set i et samfundsøkonomisk og uddannelsespoli-
tisk perspektiv.
4.4.2
Planlagte tiltag
Regeringen har med regeringsgrundlaget sat et klart og målrettet fokus på at højne kvaliteten
af ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser samt voksen- og efteruddannel-
sesområdet.
Der er på nuværende tidspunkt igangsat arbejder med henblik på at videreudvikle og forbed-
re uddannelsessystemet på flere niveauer,
jf. boks 4.5.
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0046.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Boks 4.5
Planlagte initiativer til fremme af uddannelse
Ungdoms- og erhvervsuddannelser
Udvikling af de gymnasiale uddannelser:
Regeringens serviceeftersyn af de gymnasiale uddannel-
sers indhold og rammer skal bidrage til kvalitetsløft af de gymnasiale uddannelser.
Bedre og mere voksen- og efteruddannelse:
Regeringen har med en politisk aftale om
Vækstplan DK
i 2013 afsat en pulje på 1 mia. kr. i perioden 2014-17 til et markant kompetenceløft af arbejdsstyrken,
som bl.a. skal understøtte, at produktionsvirksomheder og arbejdspladser kan fastholdes i Danmark. Må-
let er, at flere ufaglærte skal løftes til faglærte, og flere faglærte skal løftes til videregående niveau, og
kvaliteten skal forbedres i de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser.
Videregående uddannelser mv.
Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser:
Regeringen ønsker, at der med af-
sæt i den danske velfærdsmodel tages initiat
i
ver til forbedring af kvalitet, relevans og sammenhæng i de
videregående uddannelser
.
Regeringen har derfor i oktober 2013 nedsat et udvalg, der skal bidrage
med anbefalinger til konkrete initiativer til forbedringer på området,
jf. også afsnit 3.2.4.
Med nedsættelse
af udvalget får regeringen et solidt fagligt grundlag og anbefalinger inden for en række overordnede te-
maer, herunder: Høj faglig kvalitet i undervisningen og intensive uddannelsesforløb, undervisningstid,
arbejdsmarkedsparathed, understøttelse af kvalitet og relevans i taxameter- og bevillingssystemet,
åbenhed om uddannelsernes resultater, ressourceeffektivitet og sammenhæng samt samfundsøkono-
misk afkast af videregående uddannelser.
Internationaliseringshandlingsplan:
Regeringen lancerede juni 2013 første del af en handlingsplan for
styrket internationalisering af de videregående uddannelser med fokus på at styrke den udgående mobi-
litet blandt danske studerende, de internationale læringsmiljøer i Danmark og de studerendes fremmed-
sprogskompetencer. Handlingsplanen følges i foråret 2014 op af del 2, der har fokus på at styrke rekrut-
teringen og fastholdelsen af de dygtigste internationale studerende i Danmark.
Handicappolitisk handlingsplan 2013 – Et samfund for alle:
Regeringens handicappolitiske hand-
lingsplan fra oktober 2013 har fokus på, at alle – herunder uddannelsessøgende med et handicap - op-
fordres til og får lige muligheder for at uddanne sig. Øget inklusion på de videregående uddannelser af
uddannelsessøgende med et handicap skal understøtte regeringens målsætning om at skabe den bedst
uddannede generation nogensinde.
4.5
Det nationale mål for social inklusion
Regeringen lægger vægt på, at Danmark skal være et samfund, hvor alle har lige mulighe-
der. Sociale, økonomiske og sundhedsmæssige udfordringer overføres fortsat fra generation
til generation. Initiativer med henblik på forebyggelse af sociale problemer er i denne forbin-
delse vigtige redskaber, især over for udsatte børn og unge, og omfatter fx særlig støtte til
udsatte familier og regeringens sociale 2020-mål.
Den danske regering har som led i EU-2020 strategien sat sig det mål at reducere antallet af
personer i husstande med lav beskæftigelse med 22.000 personer frem mod 2020. Når bor-
gere mister deres beskæftigelse eller aldrig opnår fodfæste på arbejdsmarkedet, har det sto-
re konsekvenser både for den enkelte og for hele samfundet. Det danske mål afspejler, at
styrkelse af social inklusion opnås gennem en bred social, arbejdsmarkeds- og uddannelses-
rettet indsats.
44
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0047.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
I perioden 2008 til 2011 steg antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse fra
347.000 til 480.000, blandt andet som følge af den økonomiske krise,
jf. figur 4.7.
Fra 2011 til
2012 er antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse faldet til 464.000. Udviklingen
i antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse er følsom over for konjunkturudsving
og ventes at falde, i takt med en generel bedring af konjunktursituationen,
jf. kapitel 2.
Figur 4.7
Personer i husstande med lav beskæftigelse
Tusind personer
600
500
400
300
200
100
0
04
05
06
07
08
09
10
11
12
Tusind personer
600
500
400
300
200
100
0
Anm: Personer i husstande med lav beskæftigelse angiver andelen af befolkningen under 60 år, som lever i
en husstand med meget lav arbejdsintensitet. Opgørelsen er baseret på selvoplyst beskæftigelsesom-
fang.
Kilde: Eurostat.
Regeringen følger udviklingen tæt og har iværksat flere reformer, der blandt andet har til sigte
at reducere antallet af personer i husstande med lav beskæftigelse.
4.5.1 Gennemførte tiltag
Regeringen har gennemført reformer, der skal skabe mulighed for, at flere kan have et aktivt
liv som selvforsørgende. Endvidere er der gennem finanslov og satspuljen for 2014 etableret
en række initiativer, som har til formål at sikre en bedre inklusion og støtte for nogle af de
mest udsatte grupper i samfundet, både blandt børn og blandt voksne,
jf. boks
4.6.
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0048.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Boks 4.6
Initiativer til understøttelse af social inklusion
Kontanthjælpsreform.
Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar 2014. Med reformen bliver kon-
tanthjælpen for uddannelsesparate unge under 30 år harmoniseret med SU-satsen. Samtidig bliver
der skabt et nyt kontanthjælpssystem for voksne og unge med en uddannelse. Kontanthjælpsreformen
forventes at medføre, at færre personer fremover vil være på kontanthjælp, fordi flere kommer i ud-
dannelse eller arbejde, og dermed vil reformen medvirke til social inklusion.
Støtte til særligt udsatte familier.
Gennem kontanthjælpsreformen er der blevet afsat 100 millioner
kroner til en forsøgsordning, der skal hjælpe særligt udsatte familier. Indsatsen er ikke udelukkende
koncentreret om beskæftigelsen, men dens formål er at inddæmme andre faktorer, herunder sund-
hedsproblemer og sociale udfordringer.
Sygedagpengereform.
Der er den 18. december 2013 aftalt en reform af sygedagpengesystemet.
Reformen skal sikre en økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats. Før-
ste del af reformen træder i kraft 1. juli 2014.
Aftale om udmøntning af satspuljen.
Aftalen indebærer, at der i perioden 2014-2017 afsættes i alt
410 mio. kr. til et samlet løft af
psykiatrien.
Der er blandt andet afsat 71 mio. kr. til at udbrede sociale
akuttilbud til psykisk sårbare mennesker, der bor hjemme i egen bolig. I satspuljeaftalen er der ligele-
des afsat 72,5 mio. kr. til en styrket indsats mod
hjemløshed.
I den fremadrettede indsats vil der sær-
ligt være fokus på en forebyggende og tidlig indsats til udsatte unge, som enten lever i hjemløshed, el-
ler som er i risiko for at blive hjemløse. Herudover er der etableret en udviklingspulje til styrket livskva-
litet for mennesker med demens og deres pårørende. Der er afsat 12 mio. kr. til puljen i perioden
2014-16 med henblik på, at frivillige organisationer m.v. kan udvikle initiativer, som bl.a. kan medvirke
til at skabe bedre forhold for demente og deres pårørende samt forståelse for pårørendes situation
med at have demente som nærtstående.
Finansloven.
Der er i aftalen om finansloven for 2014 afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2014-2017
yderligere til at bekæmpe hjemløshed blandt unge. Herudover er der afsat 150 mio. kr. i 2014 og 50
mio. kr. årligt varigt til nedbringelse af tvang i psykiatrien.
Styrket modtagelse af nyankomne.
Modtageindsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammen-
førte til flygtninge er styrket, bl.a. ved tilbud om systematisk sundhedsscreening og krav om udarbej-
delse af helhedsorienterede integrationsplaner, som sikrer en tidlig, forebyggende og koordineret ind-
sats i kommunerne.
Regeringens ekspertudvalg om fattigdom fremlagde i juni 2013 resultatet af arbejdet med at
belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom og udarbejde en række forslag til en mulig
dansk fattigdomsgrænse. På baggrund heraf opgøres økonomisk fattige som personer, der 3
år i træk har en disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten, ikke har en formue
over 100.000 kr. pr. voksen og ikke er studerende over 17 år, eller i familie med en studeren-
de over 17 år.
Med denne grænse
identificeres en gruppe med vedvarende begrænsede øko-
nomiske ressourcer. Med udvalgets økonomiske fattigdomsgrænse er ca. 42.200 personer i
økonomisk fattigdom i Danmark i 2010. Gruppen er meget sammensat, men selvstændige og
kontanthjælpsmodtagere uden forsørgerpligt er overrepræsenterede. Ydermere er der en
tendens til at være flere mænd end kvinder i gruppen af fattige. Regeringen har på baggrund
af ekspertudvalget om fattigdoms anbefalinger besluttet, at der udarbejdes en årlig fattig-
domsredegørelse fra og med 2014.
46
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0049.png
Kapitel 4
De nationale mål i Europa 2020-strategien
Som led i indsatsen for at skabe bedre vilkår for de mest udsatte og sårbare i samfundet of-
fentliggjorde regeringen d. 12. september 2013 en række sociale 2020-mål, hvori der indgår
en række kvantificerbare målsætninger. De sociale 2020-mål omfatter mål for en styrkelse af
udsatte børn og unges uddannelse, reduktion af kriminaliteten blandt de udsatte børn og
unge samt færre sammenbrud i anbringelser. For voksne udsatte omfatter de sociale 2020-
mål målsætninger om hjemløshed, kvinder på krisecentre, stofmisbrugsbehandling og narko-
relaterede dødsfald,
jf. boks 4.7.
Det er ikke muligt at kvantificere, hvordan de sociale 2020 mål vil påvirke EU-målet om soci-
al inklusion. Derfor indgår de sociale mål ikke i det danske EU 2020-mål. Den danske rege-
ring vil følge udviklingen i forhold til målene tæt.
Boks 4.7
De sociale 2020-mål
Regeringen offentliggjorde d. 12. september 2013 en række sociale 2020-mål, hvori der indgår følgende
kvantificerbare målsætninger for 2020:
Mindst 50 pct. af
udsatte børn og unge
har som 25-årige gennemført en ungdomsuddannelse. Andelen
var 36 pct. i 2011.
Mindst 25 pct. færre 15-17-årige udsatte unge vil modtage en fældende strafferetlig afgørelse, svarende
til en andel på højst 9 pct.
Andelen af anbringelser, der bryder sammen, skal reduceres med mindst 30 pct., svarende til højst 4
pct.
Antallet af hjemløse i Danmark skal reduceres med mindst 25 pct., svarende til et niveau på højst 4.000
personer.
Andelen af borgere, der vender tilbage til herberg eller et forsorgshjem inden for det første år efter ud-
skrivning til egen bolig, skal maksimalt udgøre 20 pct. Andelen var 31 pct. i 2011.
Andelen af kvinder på kvindekrisecentre, der har behov for mere end ét ophold, skal reduceres med
mindst 30 pct., svarende til en andel på højst 25 pct.
Andelen af borgere, som afslutter et behandlingsforløb for stofmisbrugere som er stoffri eller med redu-
ceret misbrug, øges til mindst 50 pct. Andelen var 31 pct. i 2011.
Antallet af narkorelaterede dødsfald skal reduceres og fastholdes på et niveau på højst 200, svarende til
en reduktion på ca. 30 pct.
4.5.2 Planlagte tiltag
I forlængelse af rapporten fra ekspertudvalget om fattigdom udarbejdes der fra 2014 en årlig
fattigdomsredegørelse som del af publikationen
Fordeling, Fattigdom og Incitamenter,
der vi-
ser udviklingen i antallet af fattige og beskriver sammensætningen af gruppen af fattige i
Danmark, defineret i henhold til fattigdomsgrænsen fastsat på baggrund af ekspertudvalgets
anbefalinger. Redegørelsen vil desuden indeholde en undersøgelse af sociale risikofaktorer
for fattigdom.
Herudover forventes lanceringen af to integrationsfremmende initiativer iværksat primo 2014.
I oktober 2013 blev der lanceret en national antidiskriminationsenhed, der bl.a. skal modvirke
etnisk diskrimination. I december 2013 lanceredes den nye frivillighedsstrategi
Civilsamfun-
det Bygger Bro,
som indeholder initiativer, der fremmer civilsamfundets rolle og inddragelse i
integrationsindsatsen.
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0050.png
Kapitel 1
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0051.png
Kapitel 5
5.
Nyt kapitel
Modernisering af den
offentlige sektor
En af Danmarks styrker er en generelt velfungerende og effektiv offentlig sektor. En effektiv
offentlig sektor er en vigtig rammebetingelse for det private erhvervsliv og understøtter en høj
levestandard. Danmark er også et af de lande, hvor den offentlige sektor udgør en stor del af
samfundsøkonomien. Det forpligter i særlig grad til en effektiv ressourceudnyttelse i den of-
fentlige sektor.
Der er store muligheder for at udvikle den offentlige service gennem en fortsat modernisering
af den offentlige sektor. Formålet med moderniseringen er at sikre, at de offentlige ressourcer
anvendes bedst muligt og på de områder, hvor der er størst behov.
Blandt andet derfor udgør moderniseringen af den offentlige sektor et centralt reformspor i
regeringens
Vækstplan DK.
Dette reformspor skal sikre effektiv ressourceudnyttelse og en
fortsat høj kvalitet i den offentlige velfærdsservice gennem nytænkning og modernisering af
den offentlige sektor.
Moderniseringen af den offentlige sektor berører både borgerne, medarbejdere, ledere, stat,
kommuner og regioner. Forandringen handler blandt andet om, at der i højere grad tages ud-
gangspunkt i borgernes individuelle ressourcer og potentialer. Bedre regulering og afbureau-
kratisering skal skabe mere tillid og rum til, at medarbejderne kan bruge deres faglighed og
erfaring, samtidig med at der frigøres tid til kerneopgaverne. Samtidig skal lederne have
størst mulig frihed til at lede gennem systematisk opfølgning på klare og meningsfulde mål.
Behovet for den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne i den offentlige sektor skal yderme-
re ses i lyset af den finanspolitiske ramme. Frem mod 2020 planlægges der en relativt be-
skeden offentlig forbrugsvækst, der forudsættes at udgøre ca. 0,6 pct. om året i perioden
2015-2020,
jf. figur 5.1.
Med den løbende modernisering og effektivisering af den offentlige
sektor muliggøres der en større fremgang i kvaliteten af den offentlige service, end realvæk-
sten i det offentlige forbrug umiddelbart tilsiger.
Den mere beskedne offentlige forbrugsvækst skal også ses i lyset af, at det planlagte offent-
lige forbrug i 2014 er højt både i et historisk perspektiv og set i forhold til det udgiftsniveau,
som holdbart kan finansieres fra 2020, givet den planlagte skattepolitik og de vedtagne re-
former. I 2020 skønnes det offentlige forbrug at udgøre ca. 26�½ pct. af konjunkturrenset
BNP,
jf. figur 5.2.
Det er fortsat noget over niveauet i de to årtier, før finanskrisen satte ind, og
på linje med det historiske gennemsnit i perioden 1990-2012.
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0052.png
Kapitel 5
Modernisering af den offentlige sektor
Figur 5.1
Offentligt forbrug, realvækst
Pct.
2,0
Pct.
2,0
Figur 5.2
Offentligt forbrug, pct. af konjunkturrenset BNP
Pct. af BNP
30
29
Pct. af BNP
30
29
28
gnst. 1990‐2012
gnst. 1990‐2008
1,5
1,5
28
27
27
26
25
24
23
22
1,0
1,0
26
25
0,5
0,5
24
23
0,0
02- 08-
07 12
13
14
15
16
17
18
19
20
0,0
22
90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20
Kilde: Danmarks Statistik,
Økonomisk Redegørelse,
december 2013 og
Finansredegørelsen,
januar 2014.
Regeringen vil med moderniseringen frigøre 12 mia. kr. frem mod 2020 i den offentlige sektor
til nye initiativer. Det svarer til et effektiviseringskrav på gennemsnitligt 0,3 pct. årligt frem
mod 2020.
Regeringen er godt i gang med moderniseringen af den offentlige sektor inden for en række
overordnede spor, som fremgår af boks 5.1. Det konkrete indhold i en række gennemførte
initiativer beskrives nærmere i de følgende afsnit.
50
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0053.png
Kapitel 5
Modernisering af den offentlige sektor
Boks 5.1
Modernisering af den offentlige sektor frem mod 2020
Digitalisering.
Regeringen har igangsat en ambitiøs indsats for at fremme digitaliseringen af den offentlige
sektor. Digitalisering kan frigøre administrative midler og reducere antallet af tunge, rutineprægede opgaver
for medarbejderne, samtidig med at borgere og virksomheder modtager en mere fleksibel og effektiv ser-
vice.
Brug af velfærdsteknologi.
Regeringen vil modernisere og nytænke serviceproduktionen i den offentlige
sektor gennem øget brug af velfærdsteknologi. Det skal medføre, at arbejdsgange effektiviseres, borgerne
gøres mere selvhjulpne, arbejdsmiljøet for de offentligt ansatte forbedres, og kvaliteten af den offentlige
service forbedres.
Fokus på effekter, resultater og gensidig læring.
Regeringen vil sætte fokus på at øge den eksisterende
viden om effekter, resultater og best practice. Offentlige institutioner i stat, regioner og kommuner skal lære
af hinanden og hele tiden have fokus på at anvende de bedste og mest effektive metoder.
Serviceminded offentlig sektor.
Regeringen vil understøtte en fortsat kulturforandring med det sigte at
styrke ”service-genet” i den offentlige sektor.
Arbejdstidsregler og arbejdsforhold i det offentlige.
Rammerne for den offentlige opgavevaretagelse
ændrer sig hele tiden. Det er vigtigt, at arbejdstidsregler, ansættelsesformer og lønsystemer understøtter en
fleksibel anvendelse af ressourcerne og en løbende forbedring af produktiviteten.
Offentlig-privat samarbejde.
Øget samarbejde med private aktører kan medvirke til at udfordre, nytænke
og effektivisere den offentlige opgaveløsning. Regeringen vil gennem blandt andet bedre rammevilkår un-
derstøtte, at den offentlige sektor bliver bedre til at drage fordel af de private virksomheders styrker og kom-
petencer.
Bedre regulering og målretning.
Regeringen vil anlægge en ambitiøs tilgang, hvor opgaver og regler, der
tager tid fra de offentlige kerneopgaver, afskaffes, og hvor der gennem afbureaukratisering af detail- og pro-
ceskrav sættes fokus på resultater. Samtidig skal den offentlige opgaveløsning målrettes, så den gør størst
gavn.
Styrket fokus på kapacitetsudnyttelse og økonomistyring.
Regeringen vil øge de offentlige institutioners
fokus på bedre kapacitetsudnyttelse og omkostningsbevidsthed. Det skal blandt andet ske ved at styrke
gennemsigtighed i økonomistyringen, udbrede anvendelsen af benchmark og sætte fokus på god ledelse i
hele den offentlige sektor.
5.1
Digitalisering
Regeringen arbejder sammen med kommuner og regioner på at skabe et mere digitalt offent-
ligt Danmark, der effektiviserer og frigør ressourcer, samtidig med at servicen til borgere og
virksomheder forbedres.
Hovedparten af danskerne bruger deres computere, mobiltelefoner og internettet hver dag.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at 84 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år var på inter-
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0054.png
Kapitel 5
Modernisering af den offentlige sektor
nettet dagligt eller ugentligt, og ca. 75 pct. anvender de offentlige hjemmesider og internet-
bank. Fra 2010 til 2012 kom 175.000 flere internetbrugere til i alderen 65 og 89 år.
Også i den offentlige sektor er Danmark blandt de lande i verden, der er kommet længst med
at bruge it og ny teknologi til at forny og forbedre velfærdssamfundet.
På denne baggrund blev der allerede i 2011 opsat en målsætning om, at 80 pct. af al skriftlig
kommunikation mellem borgere og offentlige myndigheder fra 2015 skal foregå digitalt. Mål-
sætning er sat ved 80 pct. for at sikre, at der i visse situationer og overfor borgere med sær-
skilte behov fortsat skal være mulighed for at få betjening på anden vis, fx med almindelige
papirbreve eller telefonisk.
For at sikre, at indfasningen af digital kommunikation følger udviklingen af brugervenlige løs-
ninger og udviklingen i parathed hos borgere, virksomheder og myndigheder indfases lov-
mæssige krav om digital kommunikation trinvist frem mod 2015. Overgangen til digital kom-
munikation indebærer en omfattende omstillingsproces for myndigheder, virksomheder og
borgere og den langstrakte indfasning skal derfor sikre en forudsigelighed og tid til tilvæn-
ning.
For så vidt angår den udgående skriftlige kommunikation fra offentlige myndigheder til borge-
re og virksomheder er der tilrettelagt et forløb, hvor alle virksomheder i november 2013 fik en
digital postkasse, hvor de sikkert og enkelt kan få et overblik over henvendelser fra offentlige
myndigheder. Tilsvarende vil alle borgere i november 2014 få en digital postkasse, hvortil
myndighederne kan sende deres breve til borgerne. Borgere, der ikke har mulighed for at
modtage posten digitalt vil i god tid have mulighed for at søge om fritagelse fra krav om digital
post. Det følger af loven om digital post, at digitale breve adresseret til den digitale postkasse
har samme retsvirkning, som hvis de var sendt med almindelig post.
Overgangen til obligatorisk digital selvbetjening og udfasningen af papirblanketter til ansøg-
ninger, anmodninger og indberetninger til offentlige myndigheder foregår i fire årlige såkaldte
bølger. Områderne, der overgår til obligatorisk digital selvbetjening er udvalgt på baggrund af
en vurdering af det økonomiske potentiale ved digitalisering af området, borgernes og løsnin-
gernes modenhed og områdets positive medvirken til en samlet overgang til digital kommuni-
kation med den offentlige sektor.
Den første bølge trådte i kraft 1. december 2012 og indeholdt ti digitale selvbetjeningsløsnin-
ger, eksempelvis anmeldelse af flytning, der i forvejen var den mest anvendte offentlige digi-
tale selvbetjeningsløsning, opskrivning til daginstitution, hvor målgruppen er en af de mest it-
parate i befolkningen og indskrivning til skole, hvor der er et besparelsespotentiale på 16 mio.
kr., alene ved at en hel årgang 0. klasser bliver skrevet op til skolen digitalt frem for ved brug
af papirblanketter. Den 1. december 2013 og frem mod 2015, trådte den anden bølge af obli-
gatorisk digital selvbetjening på en række nye områder i kraft, hvor den generelle omstilling til
obligatorisk digital kommunikation i befolkningen er godt undervejs, forventes flere af de store
velfærdsområder som folkepension, sygedagpenge og kontanthjælp at blive obligatorisk digi-
tale,
jf. tabel 5.1.
52
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0055.png
Kapitel 5
Modernisering af den offentlige sektor
Borgere, der ikke kan bruge de digitale selvbetjeningsløsninger, skal fortsat have mulighed
for at foretage ansøgninger, anmeldelser mv. på traditionel vis.
Kommunen vil derfor anvise, hvordan borgeren i stedet skal indgive en ansøgning, anmeldel-
se mv., hvis kommunen vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning.
Særlige forhold kan eksempelvis være særlige handicap, manglende digitale kompetencer,
særlige sociale forhold, sprogvanskeligheder mv., der gør, at borgeren ikke kan ansøge digi-
talt.
Tabel 5.1
Bølgeplan for obligatorisk digital selvbetjening, eksempler
2012
2013
2014
2015
Flytning
Sundhedskort
Indskrivning i skole,
SFO og daginstitu-
tion
SU-lån
Bølge 1
Pas
Kørekort
Vielser
Navneændring
Boligstøtte
Folkepension
Byggetilladelse
Sygedagpenge
Ældre og handi-
kappede
Hjælp til forsørgel-
Adoption
Skilsmisse
se
Bølge 2
Bølge 3
Bølge 4
Kilde: Regeringen.
Parallelt med overgangen til digital kommunikation gennemfører de offentlige myndigheder
en kvalitetssikring af de offentlige digitale løsninger således at det sikres, at løsningerne har
den fornødne brugervenlighed og tilgængelighed. Samtidigt gennemføres, på tværs af de of-
fentlige myndigheder, en række informations og hjælpeaktiviteter for sikre, at borgere og virk-
somheder har den fornødne information og enkelt få adgang til hjælp til de nye krav.
For at sikre at løsninger opleves tidsvarende og for at øge brugervenligheden lanceres i april
2014 en mobil udgave af den offentlige digitale signatur – NemID. Den nye løsning sikrer at
NemID vil kunne anvendes på mobile platforme som smartphones og tablets. Det vil sikre
borgere adgang til breve, dokumenter og løsninger på farten og uafhængigt af digitale plat-
form.
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0056.png
Kapitel 5
Modernisering af den offentlige sektor
5.2
Digital velfærd og brug af velfærdsteknologi
Regeringen har sammen med kommuner og regioner udarbejdet en strategi for digital vel-
færd, der frem mod 2020 vil danne rammen for arbejdet med digitale løsninger på undervis-
nings-, social- og sundhedsområdet.
Der er to overordnede mål med arbejdet. For det første skal digitale løsninger give den enkel-
te borger bedre muligheder for at bidrage til velfærden og deltage aktivt i samfunds- og hver-
dagsliv. Det kan f.eks. være, når borgerne ved hjælp af velfærdsteknologier og hjælpemidler
kan klare sig selv i hverdagen og ikke er afhængig af personlig hjælp til eksempelvis at kom-
me på toilet. For det andet skal digitale løsninger bidrage til en mere effektiv og sammen-
hængende velfærd. Myndighederne skal i stigende grad dele relevant information om borger-
ne, som de i forvejen har registreret. Det skal sikre, at f.eks. sagsbehandlingsforløb eller so-
ciale indsatser i højere grad koordineres – også på tværs af sektorer.
Strategien opstiller mål for digitaliseringen af velfærdsområderne på områder, hvor de fagli-
ge, kvalitetsmæssige og økonomiske effekter er velkendte. Eksempelvis er det et mål, at ele-
ver og studerende senest i 2016 kan gennemføre relevante skriftlige prøver og eksaminer di-
gitalt.
På andre områder er det nødvendigt med mere viden, før målene formuleres, og teknologier-
ne udbredes. Derfor har nogle af strategiens initiativer karakter af analyser, der skal give me-
re klarhed over nye løsningers muligheder og konsekvenser – for borgere og medarbejdere,
for kvaliteten af service og for de offentlige budgetter.
54
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0057.png
Kapitel 5
Modernisering af den offentlige sektor
Boks 5.2
Eksempler på initiativer inden for digital velfærd
Telemedicin
Frem mod 2015 deltager tre regioner, 18 kommuner og op mod 3.500 patienter i to store afprøvninger af
telemedicinsk hjemmemonitorering. Frem mod 2020 fortsættes afprøvningen af telemedicin på nye områ-
der, og der gennemføres flere storskalaprojekter med henblik på senere udbredelse på nye patientgrup-
per i hele landet.
Udbygning af en fælles telemedicinsk infrastruktur
Rammerne for en national telemedicinsk it-infrastruktur, der skal udbygges og udbredes i de kommende
år, skal etableres. Derfor gennemføres en afprøvning og udbygning af den telemedicinske infrastruktur
med afsæt i den eksisterende infrastruktur på sundheds-it området, så infrastrukturen står klar ved ud-
gangen af 2015.
Udbredelse af telemedicin på relevante områder
Inden udgangen af 2015 skal det fastlægges, hvordan telemedicinsk hjemmemonitorering til kronikere ud-
bredes på en fælles og koordineret måde i Danmark frem mod 2020.
Velfærdsteknologi på socialområdet
Et program for velfærdsteknologi skal i 2014 igangsætte en samlet indsats for national udbredelse af vel-
færdsteknologiske løsninger. De første fire løsninger skal være fuldt implementeret i landets kommuner i
2017 og vurderes at kunne frigøre nettogevinster for mindst �½ mia. kr. ved fuld indfasning i 2017:
Løsning 1: Hjælp til løft. Kommunerne i hele landet skal anvende moderne teknologi og omlægge arbejds-
gange, så forflytning af borgere med fysiske funktionsnedsættelser på plejecentre og i eget hjem fortrinsvist
kan foretages af én medarbejder i stedet for to medarbejdere.
Løsning 2: Vasketoiletter. For borgere med behov for hjælp til toiletbesøg kan et vasketoilet være et vigtigt
redskab til øget selvhjulpenhed og værdighed. Automatiske vasketoiletter udbredes derfor til relevante bor-
gere i eget hjem og på plejecentre i alle kommuner.
Løsning 3: Bedre brug af hjælpemidler. Øget fokus på træning og hjælpemidler skal øge borgernes selvhjul-
penhed betydeligt og mindske behovet for personlig pleje og praktisk hjælp.
Løsning 4: Spiserobotter i botilbud. Borgere med funktionsnedsættelser i arme og hænder kan med en spi-
serobot indtage måltider ved egen hjælp eller med mindre assistance fra andre. Spiserobotter udbredes der-
for på botilbud i alle kommuner.
Digitale redskaber i undervisningen
Lærere, elever og studerende skal på tværs af uddannelsessystemet anvende digitale redskaber, hvor det
giver bedre undervisning og udnyttelse af ressourcerne. I 2014 gennemføres analyser på området, der
skal give grundlag for at udbredelse af de bedste digitale redskaber.
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0058.png
Kapitel 5
Modernisering af den offentlige sektor
5.3
Fokus på effekter, resultater og gensidig læring
Modernisering af den offentlige sektor forudsætter et bredt samarbejde om reformer på tværs
af alle niveauer af den offentlige sektor. Derfor har regeringen i juni 2013, sammen med par-
terne på det offentlige arbejdsmarked, KL, Danske Regioner, OAO, FTF og Akademikerne,
vedtaget et sæt principper for samarbejde om modernisering af den offentlige sektor, som
skal understøtte arbejdet på alle niveauer,
jf. boks 5.3.
Som en del af samarbejdet er parterne enige om at udvikle nye styreformer med fokus på til-
lid til medarbejdere og fagpersonale baseret på viden om, hvad der virker. For at understøtte
arbejdet er der i januar 2014 oprettet Center for Offentlig Innovation, som skal understøtte, at
tillidsbaseret ledelse, medarbejderdreven innovation og gensidig læring spredes og forankres
på tværs af den offentlige sektor. Centeret er finansieret med 28 mio. kr. i perioden 2014-
2016.
Boks 5.3
Principper for samarbejde mellem parter på det offentlige arbejdsmarked om modernisering
1. Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater
2. Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt for opgaveløsningen
3. Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar
4. Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbegrundet dokumentation
5. Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker
6. Ledelse og engagement skal fremme innovation
7. Offentlig service skal inddrage borgernes ressourcer
Principperne vil i årene fremover lægge til grund for nye aftaler og beslutninger. Der bliver i løbet af 2014
iværksat en særlig indledende indsats i form af en informationskampagne, og en række møder og work-
shops i hele landet.
Systematisk anvendelse af benchmarkanalyser og udbredelse af viden om de mest effektive
indsatser kan styrke kommunernes grundlag for lokal prioritering. Regeringen og KL (Kom-
munernes Landsforening) har i 2013 aftalt, at gennemføre benchmarkanalyser, der går i dyb-
den med udvalgte områder og problemstillinger. Dette understøttes desuden af centrale nøg-
letal (KPI). En arbejdsgruppe er i øjeblikket ved at afdække de konkrete områder og pro-
blemstillinger.
Tilsvarende har regeringen i 2013 aftalt med Danske Regioner at styrke fokus på resultater
på sundhedsområdet. Internationale erfaringer viser, at synlighed om resultater er en central
drivkraft for forbedringer af sundhedsvæsnet. Derfor gennemføres en synlighedsreform base-
ret på principper om relevant dokumentation af hele sundhedsvæsnet, åbenhed om resultater
og forbedring af indsatser.
56
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0059.png
Kapitel 5
Modernisering af den offentlige sektor
5.4
Offentlig-privat samarbejde
Øget samarbejde med private aktører kan medvirke til at effektivisere og nytænke den offent-
lige opgaveløsning. Det offentlige kan gennem samarbejde med private virksomheder blive
bedre til at drage fordel af virksomhedernes styrker og kompetencer. Samtidig kan samarbej-
det understøtte, at der udvikles nye muligheder for erhvervslivet og dermed medvirke til at
skabe vækst i samfundet.
Offentlig-privat samarbejde og effektivt offentligt indkøb er centrale elementer i moderniserin-
gen af den offentlige sektor. Regeringen har i oktober 2013 fremlagt en strategi for intelligent
offentligt indkøb, der skal effektivisere det offentliges indkøb af varer og tjenesteydelser. Den
offentlige efterspørgsel skal i højere grad anvendes til at fremme innovation og til at under-
støtte velfærdsteknologi og grøn omstilling. Den offentlige sektor køber årligt varer og tjene-
steydelser for omkring 12�½ pct. af BNP knyttet til det offentlige forbrug og de offentlige inve-
steringer. Med en så betydelig indkøbsvolumen er det afgørende, at der købes intelligent ind,
så den offentlige sektor får mest mulig værdi for pengene.
I august 2013 har regeringen desuden påbegyndt et udvalgsarbejde, som skal udarbejde for-
slag til et samlet og overskueligt regelsæt, der implementerer det nye EU-udbudsdirektiv i
dansk ret.
Et velfungerende velfærdssamfund kræver ikke blot en stærk privat og offentlig sektor, men
også en stærk og engageret frivillig sektor. Lidt over 1,8 mio. danskere har de seneste 12
måneder udført ulønnet frivilligt arbejde. Det svarer til omkring 40 pct. af befolkningen. I en
periode med stram økonomi er frivillighed med til at sikre mere velfærd for pengene og at
borgere tager medansvar og får mulighed og lyst til at bidrage til fællesskabet i samspil med
det offentlige.
I foråret 2013 har regeringen igangsat et arbejde med at forny Charter for samspil mellem
den frivillige verden og det offentlige - en gensidighedsaftale parterne imellem. Målet er at vi-
dereudvikle og øge samarbejdet de to sektorer imellem. Processen med at udarbejde char-
teret har involveret en bred kreds af interessenter fra den frivillige verden og det offentlige.
Frivilligcharteret blev offentliggjort i juli 2013 og er i efteråret 2013 blevet implementeret lo-
kalt.
5.5
Bedre regulering og målretning
Det er målet at afskaffe opgaver og regler, der tager tid fra de offentlige kerneopgaver og
gennem regelforenkling og afbureaukratisering af detail- og proceskrav at sætte et stadigt
større fokus på resultater. Regeringen har indgået aftale med kommunerne om at foretage en
systematisk og dybdegående gennemgang af reglerne på de store velfærdsområder. Gen-
nemgangen er foretaget på beskæftigelses- og dagtilbudsområdet samt området for udsatte
voksne (socialområdet).
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0060.png
Kapitel 5
Modernisering af den offentlige sektor
På beskæftigelsesområdet er der foretaget enkelte forenklinger på baggrund af eftersynet.
Det drejer sig om mere fleksible rammer for kontaktforløb og forenkling af opgørelsesmetoder
ved kontaktforløb og aktivering. Derudover indgår resultaterne i regeringens igangværende
overvejelser om et beskæftigelsesudspil. På dagtilbudsområdet er der ikke fundet statslig re-
gulering, som bør fjernes. Resultaterne af eftersynet på det sociale voksenområde indgår i en
samlet analyse af området for udsatte voksne og voksne med handicap, som endnu ikke er
færdiggjort. Analysen undersøger mulighederne for en mere helhedsorienteret styring samt
en forenklet sagsbehandling.
Regeringen fortsætter gennemgangen af områder og er lige nu i gang med at se på sund-
hedsområdet.
De danske kommuner har det primære ansvar for de borgernære velfærdsydelser, og spiller
derfor også en central rolle i moderniseringen af den offentlige sektor. Ni kommuner er derfor
blevet udvalgt som frikommuner. Disse kommuner kan fra 2012 og fire år frem gennemføre
forsøg med nye måder at tilrettelægge bl.a. velfærdsydelser på.
Regeringen har godkendt mere end 250 frikommuneforsøg inden for alle kommunale an-
svarsområder. Regeringen har bl.a. godkendt forsøg med friere organisering og udførelse af
beskæftigelsesopgaven med fokus på den enkelte borgers behov, forsøg med friere hold-
dannelse i folkeskolen og forsøg med samarbejde mellem region, kommune og praktiserende
læger for at skabe sammenhængende patientforløb med tidlig indsats og inddragelse af bor-
geren. Beskæftigelsesområdet tegner sig for de fleste forsøg, efterfulgt af undervisningsom-
rådet. Resultaterne af forsøgene giver løbende anledning til overvejelser om regelforenkling
og afbureaukratisering på de enkelte ministerområder. Det samlede frikommuneforsøg vil bli-
ve evalueret i 2016.
5.6
Styrket fokus på kapacitetsudnyttelse og økono-
mistyring
Den offentlige sektor udgør en stor del af den danske økonomi. Den store volumen indebæ-
rer, at det offentlige har nogle særlige forudsætninger for at kunne samle løsningen af visse
opgaver i specialiserede enheder eller i tætte samarbejde med eksisterende enheder. Det
kan højne kvalitet og nedbringe administrationsomkostninger.
I 2011 besluttede regeringen at samle den objektive sagsbehandling i kommunerne i Udbeta-
ling Danmark. Objektiv sagsbehandling omfatter bl.a. udbetaling af familieydelse, boligstøtte,
folkepension. Udbetaling Danmark skal frigøre 300 mio. kr. ved fuld indfasning. Tilsvarende
har man samlet administrative enheder på skatteområdet, ligesom regeringen har effektivise-
ret den statslige administration gennem øget tværministerielt samarbejde om løsning af ad-
ministrative opgaver. Det har fx medført etableringen af Statens IT og Økonomiservicecente-
ret.
58
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
 
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0062.png
Kapitel 1
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0063.png
Kapitel 6
6.
Nyt kapitel
Institutionelle spørgsmål
og interessentinddragelse
Folketinget
inddrages løbende som led i den danske EU-beslutningsprocedure i drøftelser
om den europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden, når Europa 2020-strategien og det
europæiske semester er på dagsordenen i EU, i de enkelte rådsformationer og i Det Europæ-
iske Råd.
For yderligere at styrke inddragelsen af Folketinget i det europæiske semester har regeringen
og Folketinget aftalt en øget inddragelse af Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg i for-
hold til drøftelserne om det europæiske semester og det nationale reformprogram. Det inde-
bærer, at regeringen i tillæg til de løbende drøftelser af den europæiske vækst- og beskæfti-
gelsesdagsorden orienterer Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg ved tre årlige fælles
samråd i løbet af det europæiske semester.
I efteråret, efter offentliggørelsen af Kommissionens årlige vækstundersøgelse, orienterer re-
geringen på et fælles samråd Europaudvalget og Finansudvalget om indholdet af vækstun-
dersøgelsen.
I foråret orienterer regeringen på et fælles samråd folketingsudvalgene om, hvordan regerin-
gen forventer at afspejle de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer fra Det Europæi-
ske Råd i marts i Danmarks nationale reformprogram og konvergensprogram.
Efter fremlæggelsen af Kommissionens landespecifikke anbefalinger orienterer regeringen på
et fælles samråd folketingsudvalgene om Kommissionens udkast til landespecifikke anbefa-
linger.
De tre samråd betegnes som ”det nationale semester” og er i lyset af den tættere koordinati-
on af den økonomiske politik i EU et godt eksempel på en styrket rolle for de nationale par-
lamenter i EU.
Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien
er omdrejningspunkt for den nationale forankring
af Europa 2020-strategien og det europæiske semester i Danmark. Udvalget, der blev nedsat
allerede i 2001 i forbindelse med vedtagelsen af Lissabon-strategien, består af ca. 30 regio-
nale og lokale myndigheder samt en bred vifte af organisationer med interesse for den euro-
pæiske vækst- og beskæftigelsesdagsorden. De regionale og lokale myndigheder er centrale
i forhold til den nationale udmøntning af vækst- og beskæftigelsespolitikken. Kontaktudvalget
træder ikke i stedet for de forskellige EU-specialudvalg inden for rammerne af den danske
EU-beslutningsprocedure, men fungerer som et parallelt hørings- og konsultationsled på
vækst- og beskæftigelsesområdet. Udvalget er et vigtigt forum for dialog mellem beslutnings-
tagere og interesseorganisationerne om den europæiske vækst- og beskæftigelsesdagsor-
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359354_0064.png
Kapitel 6
Institutionelle spørgsmål og interessentinddragelse
den og er central i forhold til at skabe konsensus om danske prioriteter på vækst- og beskæf-
tigelsesområdet.
Udvalget mødes typisk fire gange om året. I første halvår holdes kontaktudvalget informeret
om forløbet af det europæiske semester, den aktuelle europæiske vækst- og beskæftigelses-
dagsorden samt udarbejdelsen af det nationale reformprogram. I andet halvår afholdes tema-
møder med fokus på elementer af vækst- og beskæftigelsesdagsordenen, f.eks. blev der i
november 2013 afholdt et møde ledet af handels- og europaministeren med fokus på social
dumping.
Udkastet til Danmarks Nationale Reformprogram 2014 blev sendt i høring i kontaktudvalget
ultimo februar og drøftet på et møde i udvalget den 27. februar 2014 med efterfølgende mu-
lighed for udvalget til at afgive skriftlige bemærkninger. Udvalgets bemærkninger er så vidt
muligt søgt afspejlet og indarbejdet i det nationale reformprogram.
Boks 6.1
Regeringens orientering af Folketinget om det europæiske semester og det nationale reformpro-
gram (”det nationale semester”)
5. december 2013: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Kommissionens Årlige
Vækstundersøgelse 2014 og Kommissionens varslingsrapport 2014 under proceduren for makroøkonomi-
ske ubalancer.
10. april 2014: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Danmarks Nationale Re-
formprogram samt konvergensprogram og de økonomiske-politiske retningslinjer fra Det Europæiske Råd.
19. juni 2014: Fælles samråd i Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om Kommissionens udkast til
landespecifikke anbefalinger.
62
Danmarks nationale reformprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
 
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det nationale reformprogram
Danmark 2014
2013/2014 : 17
I tabeller kan afrunding medføre,
at tallene ikke summer til totalen
Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
E-mail: [email protected]
Tlf. : 72 28 24 00
Elektronisk publikation
978-87-92985-93-4
Design af omslag
e-Types & e-Types Daily
Web
Publikationen kan hentes på
www.oim.dk