Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 399
Offentligt
1359139_0001.png
Notat til Folketinget om ecodesignkrav til professionelt
køleudstyr
EUR
KOMMISSIONENS FORORDNING
(EU) No …/.. of XXX
der implementerer Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/125/EF
med hensyn til ecodesignkrav for professionelle køleskabe og frysere,
herunder storkøkkenkølemøbler, blæsekølere, kondenseringsenheder
og væskekølere til proceskøling
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt et forslag til forordning om energi- og
miljøkrav til professionelle køleskabe og frysere, herunder
storkøkkenkølemøbler, blæsekølere, kondenseringsenheder og
væskekølere til proceskøling. Forslaget er et led i udmøntningen af
ecodesigndirektivet, som er et rammedirektiv, der har til formål at
reducere energirelaterede produkters miljøpåvirkning og nedbringe deres
energiforbrug. Forslaget forventes sat til afstemning i en komité efter
forskriftprocedure med kontrol den 29. april 2014, og det forventes
suppleret med krav til energimærkning af professionelle kølemøbler.
Forslaget stiller krav til produkternes energieffektivitet samt stiller
informationskrav. Forslaget vurderes at have positive energi - og
klimamæssige konsekvenser som følge af de omfattede produkters lavere
energiforbrug, når de anvendes. Regeringen er generelt positiv overfor
Kommissionens forslag og agter derfor at stemme for forslaget. Forslaget
til forordning vil, hvis det vedtages i ovennævnte komité samt af Rådet og
Europa-Parlamentet, være direkte gældende i Danmark og skal ikke
implementeres i dansk lovgivning.
2. Baggrund
EU-Kommissionen har den 28. marts 2014 fremsendt et forslag til
kommissionsforordning om krav til professionelt køleudstyr, som
markedsføres for første gang på det indre marked.
Forordningen stiller krav til køleudstyrets energieffektivitet samt til
informationer, som følger produktet og giver en bonus ved brug af
kølemidler med lav påvirkning af drivhuseffekten.
Forslaget omfatter krav til køleskabe og frysere, herunder
storkøkkenkølemøbler, blæsekølere, kondenseringsenheder og
væskekølere til lav- og mellemtemperatur procesvæskekøling.
11. april 2014
J nr. 333980
IKKMI
Energistyrelsen
J nr. 6501/6507-0558
Ref. bjh/hea
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359139_0002.png
Forslaget behandles på et møde i den regulerende komité for
energieffektivitet den 28.-29. april 2014, og det forventes at blive sat til
afstemning d. 29. april 2014.
Hjemmelsgrundlag
Forordningen har hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/125/EC af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav
til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (ecodesigndirektivet),
specielt artikel 15. Ecodesigndirektivet er baseret på Traktatens artikel
114 (indre marked). Forordningen er et led i rækken af
gennemførelsesforanstaltninger under dette direktiv.
Forslaget behandles i en komité efter forskriftproceduren med kontrol jf.
bestemmelserne i artikel 5a stk. 1-4 og art. 7 i afgørelse 1999/468/EF.
Vedtagelse af forslaget i den regulerende komite for energieffektivitet
kræver kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at begrænse EU's energiforbrug samt at fremme
kølemidler med lav påvirkning af drivhuseffekt til køling til professionelt
formål, herunder i storkøkkener, restauranter, fødevareindustri og
fremstillingsindustri med behov for lavtemperaturkøling.
Baseret på kommissionens opgørelser og korrigeret til danske forhold
forventes de foreslåede krav til energimærkning og ecodesignkrav at give
en besparelse på elforbruget på 116 GWh i 2020 hhv. 288 GWh i 2030.
Dette svarer til 4,7 pct. af produktgruppens forventede elforbrug i 2020 og
10 pct. i 2030 uden de foreslåede ecodesign- og energimærkningskrav.
Forslagets krav
Fra den 1. juli 2015 skal der for samtlige produkter opgives en række
informationer om fx energieffektivitet, kapacitet, brugsmiljøer og
kølemiddel i instruktionsbog fra producenter og på leverandørers
websider.
For professionelle køleskabe og frysere,
herunder storkøkkenmøbler
stiller forslaget minimumskrav til kølemøblernes energieffektivitetsindeks.
Kravene indføres i tre trin, hvor 1. trin gælder fra 1. januar 2016. Kravene
skærpes i henholdsvis 2017 og 2019, således at kravene til
energieffektivitet i trin 3 i 2019 er 22 pct. højere end i 1. trin. Kravet i trin
3 er blandt andet efter dansk ønske skærpet i forhold til tidligere udkast.
Professionelle kølemøbler til særligt krævende miljøer (varme og fugt)
skal ikke overholde kravene i trin 2 og 3.
Blæsekølere
er udelukkende omfattet af informationskravene og ikke af
krav til effektivitet eller brugsegenskaber.
For kondenseringsenheder og for procesvæskekølere
indføres krav til
energieffektiviteten i to trin hhv. d. 1. juli 2015 og d. 1. juli 2018.
Effektivitetskravene stiger med kapaciteten, således at større enheder
skal være mere effektive. Kravene skærpes for kondenseringsenhederne
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359139_0003.png
med 6 til 17 pct. i trin 2 afhængigt af kapacitet og med ca. 15 pct. for
procesvæskekølerne.
Målinger og beregninger
For professionelle køleskabe og frysere,
herunder storkøkkenmøbler
beregnes energieffektivitetsindekset på baggrund af test af
kølemøblernes energiforbrug i forskellige miljøer ved køling af et antal
standard testpakker.
Kondenseringsenheders og procesvæskekøleres
energieffektivitet
opgives som kølemaskinens virkningsgrad (COP). De større maskiners
virkningsgrad måles som en sæsonvirkningsgrad (SEPR), således at der
kompenseres for at enhederne kan være mere eller mindre effektive ved
forskellige driftstemperaturer. Endvidere indføres en bonus på
effektiviteten for at bruge kølemidler med lav påvirkning af
drivhuseffekten (GWP mindre end 150).
Revision
Forslaget indeholder en revisionsbestemmelse. Det foreslås, at
Kommissionen senest fem år efter ikrafttrædelse skal vurdere
forordningen, herunder om der på dette tidspunkt er grundlag for at
skærpe kravene eller for at fastsætte effektivitetsk rav til fx blæsekølere
og walk-in-kølerum.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger ingen udtalelser fra Europa-Parlamentet. Parlamentet vil i
overensstemmelse med den valgte komité-procedure have mulighed for
at udtale sig efter at komitéen har stemt om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Forslaget til forordning er et led i udfyldelsen af ecodesigndirektivet og
stiller krav til den type af produkter, der er omfattet af forslagets
definitioner.
Kommissionen anfører i sin motivering af forslaget, at hvis de enkelte
medlemslande fastsætter nationale krav til de pågældende produkter, vil
der være risiko for forskelligartede nationale bestemmelser og
procedurer, som ikke stemmer overens på tværs af landegrænserne i EU.
Dette vil resultere i barrierer for varernes fri bevægelighed inden for EU
og unødige omkostninger for erhvervslivet. Sådanne regler må derfor
have det samme indhold i EU. I overensstemmelse med
nærhedsprincippet bør tiltag inden for området derfor gennemføres på
fællesskabsniveau.
6. Gældende dansk ret
Produkterne, der foreslås omfattet af ecodesignforordningen , er ikke
dækket af danske regler for så vidt angår krav til energieffektivitet.
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359139_0004.png
7. Konsekvenser
Lovmæssige konsekvenser
Forslaget vil, hvis det vedtages i ovennævnte komité samt af Rådet og
Europa-Parlamentet, være direkte gældende i Danmark, og det skal
derfor ikke implementeres i dansk lovgivning.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vil på statsligt niveau medføre øgede omkostninger til
markedsovervågning og -kontrol mv. Merudgifter som følge af forslaget vil
blive holdt inden for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets ramme.
Forslaget medfører ikke administrative eller økonomiske omkostninger for
regioner og kommuner. I dag eksisterer der ikke danske regler for
professionelt køleudstyrs energieffektivitet. Det vurderes, at forslagets
deraf følgende potentielle energibesparelser, administrative
konsekvenser, potentielt større udvalg af energieffektive produkter og
forventede fordele for eksporterhvervet samlet set vil have en lille, positiv
samfundsøkonomisk konsekvens og en positiv erhvervsøkonomisk
konsekvens for danske eksportører af professionelt køleudstyr.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Producenter af produkter, der er omfattet af dette forslag, skal
dokumentere, at deres produkter overholder forslagets bestemmelser.
Forordningen forventes ikke at udgøre en væsentlig ekstra byrde i forhold
til de dokumentations- og informationskrav producenter allerede møder
fra en del af deres kunder.
Beskyttelsesniveauet
Da der i dag ikke eksisterer danske regler for professionelt køleudstyrs
energieffektivitet, forventes forslaget at medføre danske
energibesparelser. Endvidere forventes forslaget at medvirke til at
fremme brugen af kølemidler med lav drivhuseffekt.
8. Høring
Forslaget er sendt i høring i EU-Specialudvalget for Klima-, Energi- og
Bygningspolitik fredag d. 4. april 2014.
Ved høringsfristens afslutning d. 10. april 2014 var der indkommet
høringssvar fra Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, VedvarendeEnergi og
Økologisk Råd.
Dansk Fjernvarme
har ingen bemærkninger.
Dansk Industri
finder, at det er relevant at stille fælles europæiske krav,
og at de øgede krav om relevante produktinformationer øger
tilgængeligheden for brugerne til gavn for alle.
VedvarendeEnergi
foreslår at sætte krav til kølemidlernes maksimale
drivhuseffekt (GWP), alternativt at indføre en mærkning af produkter med
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359139_0005.png
høj-GWP-kølemidler samt lade det indgå i effektivitetsberegningerne.
Endvidere ønskes at minimumskrav til kondenseringsenheders
energieffektivitet skærpes med 25 %, at der også kommer
effektivitetskrav til blæsekølere og at effektivitetskravene til de
professionelle kølemøbler skærpes, så de svarer til de tilsvarende for
husholdningskølemidler korrigeret for forskelle i brugsmønstre. Alternativt
til ovenstående at disse forhold mindst nævnes i revisionsklausulen.
Økologisk Råd (ØR)
mener, at fremfor kølemidler med lav påvirkning af
drivhuseffekten opnår en bonus (lavere effektivitetskrav), bør i ste det
kølemidler, der har høj påvirkning af drivhuseffekten have skærpede krav.
ØR ønsker en bemærkning i regulereingen om, at der i et
livscyklusperspektiv ikke ses at være nogen fordel for påvirkningen af
drivhuseffekten ved at bruge HFC-kølemidler fremfor ikke-HFC-kølemidler
til professionelt køleudstyr i denne forordning. Endelig ønsker ØR at
skærpe kravene (til kølemøbler) med 5 EEI-point (dvs. 4-6 %), og at
kravene indføres et havlt år hurtigere, end der er lagt op til pga. et langt
procesforløb.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det vurderes, at der er principiel opbakning til de krav, som
Kommissionen foreslår. Der er pt. ingen lande, der officielt har
tilkendegivet deres holdninger til det konkrete forslag.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens forslag, fordi det i
EU som helhed såvel som i Danmark medfører energi- og CO
2
-
besparelser.
Regeringen finder endvidere, at ambitionsniveauet virker fornuftigt
sammenlignet med anbefalingerne i fx statens indkøbsvejledninger.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
KLIMA-, ENERGI- OG
BYGNINGSMINISTERIET
5