Notat til Folketinget om ecodesignkrav til professionelt
køleudstyr
EUR
KOMMISSIONENS FORORDNING
(EU) No …/.. of XXX
der implementerer Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/125/EF
med hensyn til ecodesignkrav for professionelle køleskabe og frysere,
herunder storkøkkenkølemøbler, blæsekølere, kondenseringsenheder
og væskekølere til proceskøling
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt et forslag til forordning om energi- og
miljøkrav til professionelle køleskabe og frysere, herunder
storkøkkenkølemøbler, blæsekølere, kondenseringsenheder og
væskekølere til proceskøling. Forslaget er et led i udmøntningen af
ecodesigndirektivet, som er et rammedirektiv, der har til formål at
reducere energirelaterede produkters miljøpåvirkning og nedbringe deres
energiforbrug. Forslaget forventes sat til afstemning i en komité efter
forskriftprocedure med kontrol den 29. april 2014, og det forventes
suppleret med krav til energimærkning af professionelle kølemøbler.
Forslaget stiller krav til produkternes energieffektivitet samt stiller
informationskrav. Forslaget vurderes at have positive energi - og
klimamæssige konsekvenser som følge af de omfattede produkters lavere
energiforbrug, når de anvendes. Regeringen er generelt positiv overfor
Kommissionens forslag og agter derfor at stemme for forslaget. Forslaget
til forordning vil, hvis det vedtages i ovennævnte komité samt af Rådet og
Europa-Parlamentet, være direkte gældende i Danmark og skal ikke
implementeres i dansk lovgivning.
2. Baggrund
EU-Kommissionen har den 28. marts 2014 fremsendt et forslag til
kommissionsforordning om krav til professionelt køleudstyr, som
markedsføres for første gang på det indre marked.
Forordningen stiller krav til køleudstyrets energieffektivitet samt til
informationer, som følger produktet og giver en bonus ved brug af
kølemidler med lav påvirkning af drivhuseffekten.
Forslaget omfatter krav til køleskabe og frysere, herunder
storkøkkenkølemøbler, blæsekølere, kondenseringsenheder og
væskekølere til lav- og mellemtemperatur procesvæskekøling.
11. april 2014
J nr. 333980
IKKMI
Energistyrelsen
J nr. 6501/6507-0558
Ref. bjh/hea
1