EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-14

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 393
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 22. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

14. marts 2014

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S),

Holger K. Nielsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Jakob

Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Mette Bock

(LA), Per Stig Møller (KF).

Udenrigsminister Martin Lidegaard

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3304 (udenrigsanliggender) den 17. marts 2014

Udenrigsministeren

forelagde alle punkterne til orientering. Mødet blev lukket for

offentligheden undervejs.

1. Situationen i Ukraine og Det østlige Partnerskab



Politisk drøftelse

JOIN (2013) 0004

Rådsmøde 3304 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 06/03-14 – bilag 1 (brev fra Barroso om

forslag til en samlet pakke for EU’s politiske og økonomiske

støtte til Ukraine)

Det Europæiske Råd 06/03-14 – bilag 2 (statsministeriets notat

forud for mødet i DER 6/3-14)

Det Europæiske Råd 06/03-14 – bilag 3 (erklæringstekst om

Ukraine)

EUU alm. del (13) – bilag 317 (fortroligt) (ambassadøranalyse II

fra ambassaden i Washington)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 316 (fortroligt) (side 645, senest

behandlet i EUU 20/2-14)

Udenrigsministeren:

Jeg er glad for at kunne give Folketingets Europaudvalg endnu en

opdatering på situationen i Ukraine, som nok er den sag, der ligger os alle sammen mest

på sinde. Der er kun gået 3 dage siden vores seneste møde, så jeg vil holde mine indle-

dende bemærkninger korte og fokusere på de næste dages begivenheder.

Det forventes, at man drøfter den spændte situation i Ukraine, ikke mindst på Krim-

halvøen. Forud for vores møde i udenrigsministerkredsen har vi et morgenmadsmøde

med den ukrainske udenrigsminister. Jeg tror, det bliver interessant og meget brugbart for

drøftelsen at have den ukrainske kollegas konkrete vurderinger af situationen, ikke mindst

757

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-14

22. Europaudvalgsmøde 14/3-14

forløbet omkring den såkaldte folkeafstemning på Krim søndag, som den forventes at

blive præget af. Den ukrainske regering – støttet af bl.a. EU og USA – har understreget,

at folkeafstemningen er i strid med Ukraines forfatning og dermed ulovlig.

Det er det lokale parlament på Krim, som har besluttet at iværksætte folkeafstemningen

om Krims uafhængighed. Den 11. marts vedtog parlamentet en erklæring, der efter en

folkeafstemning lægger op til først annonceringen af et uafhængigt Krim, og umiddelbart

derefter optagelse i den russiske føderation. Parallelt hermed har den russiske Duma

programsat en drøftelse den 21. marts af et lovforslag, der muliggør, at Krim kan indlem-

mes i den russiske føderation.

I spidsen for den politiske ledelse på Krim står den prorussiske Sergej Aksjonov. Han

stillede ved seneste valg til Krims lokale parlament i 2010 op for et parti, der opnåede 4

pct. af stemmerne. Der synes således hverken at være et juridisk eller et politisk mandat

bag den nye de facto-ledelse på Krim.

Situationen på Krim og i det østlige Ukraine er i det hele taget stærkt bekymrende. Der er

fortsat et stort behov for internationale observatører på Krim og i det østlige og sydøstlige

Ukraine. Det er vigtigt at få indhentet objektive data. Desuden kan en uafhængig interna-

tional tilstedeværelse bidrage til at stabilisere situationen. Fra dansk side vil vi derfor fast-

holde indsatsen for at få flest mulige internationale observatører til Ukraine. Det gælder

også dansk deltagelse i inspektioner i regi af Wiendokumentet, som jeg tidligere har ori-

enteret om.

På Krim har der i den seneste uge været flere eksempler på, at repræsentanter for det

internationale samfund er blevet nægtet adgang. Det er vurderingen, at Rusland nu reelt

har fuld kontrol med Krim. Russiske styrker har omringet ukrainske militæranlæg og kon-

trollerer infrastruktur og militære anlæg. Samtidig har man afbrudt to landsdækkende

ukrainske tv-stationers signaler på Krim. I stedet transmitteres fra de to største statskont-

rollerede russiske kanaler.

I forhold til folkeafstemningen på søndag vil befolkningen på Krim, så vidt vi har kunnet få

oplyst, kunne stemme om enten Krims indlemmelse i den Russiske Føderation eller selv-

stændighed for Krim. At fastholde status quo er ikke en mulighed på stemmesedlen, hvil-

ket i sig selv er ganske bemærkelsesværdigt. Fra russisk side har man tilkendegivet at

ville respektere afstemningens resultat.

Fra EU’s side vil vi fastholde, at folkeafstemningen er ugyldig. Da vi samtidig ikke har set

en klar russisk vilje til at indgå i forhandlinger med den ukrainske regering, er det min kla-

re forventning, at vi på rådsmødet vil nå til enighed om iværksættelse af yderligere sank-

tioner over for Rusland. Det vil ske ud fra den tretrinsmodel for EU’s reaktioner, som

stats- og regeringscheferne blev enige om på deres møde den 6. marts. Første trin var

suspendering af visumdialog, forhandlingerne om den nye økonomiske samarbejdsaftale

og forberedelserne af G8-topmødet i Sotji. På udenrigsministermødet mandag kan der

blive tale om at indføre andet trin: målrettede sanktioner i form af rejserestriktioner, inde-

758

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-14

22. Europaudvalgsmøde 14/3-14

frysning af aktiver og aflysning af det planlagte topmøde mellem EU og Rusland. Et tredje

trin, bredere økonomiske sanktioner, er der endnu ikke taget skridt til at behandle.

Det er særdeles positivt, at EU nu skrider til handling og følger op med konkrete og

mærkbare tiltag over for Rusland. Udsigten til et robust svar fra EU kan også bidrage til

en politisk løsning på krisen. I den henseende udgør det også et fornuftigt bagtæppe for

mødet senere i dag mellem Sergej Lavrov og John Kerry i London. Vi så i går, at der kom

mere positive signaler fra Putin, men vi vil insistere på, at Rusland viser reel vilje til at for-

handle og ikke blot forsøger at spille for tid med taktiske udmeldinger.

Fra regeringens side ser vi EU's reaktion som et naturligt skridt i vores gradvise og ba-

lancerede tilgang til Rusland. Fra dansk side vil man også fremadrettet lægge vægt på, at

EU fastholder, at vi ikke ønsker at eskalere konflikten, men at vi fortsat er klar til at mødes

ved forhandlingsbordet. Samtidig er det særdeles vigtigt, at vi signalerer, at vi vil se klare

handlinger og konkrete skridt fra russisk side. Indtil det sker, vil vi følge den køreplan,

som stats- og regeringscheferne har udlagt.

På topmødet den 6. marts blev det også besluttet at undertegne de politiske dele af as-

socierings- og frihandelsaftalen med Ukraine i nær fremtid. Det er nu forventningen, at

undertegnelse kan ske på Det Europæiske Råd den 20.-21. marts, men modaliteterne for

undertegnelsen er ikke endnu fastlagt.

Lad mig afslutningsvis sige, at vi også vil drøfte Georgien og Moldova på mødet. Det er

meget vigtigt, at disse to lande ikke bliver glemt i denne tid. Vi ved, at de moldoviske og

georgiske regeringer følger situationen i Ukraine særdeles tæt, herunder ikke mindst EU’s

reaktioner på Ruslands ageren. På mødet vil vi igen understrege, at EU ønsker at under-

tegne de færdigforhandlede associerings- og frihandelsaftalerne med Georgien og Mol-

dova tidligst muligt – og inden august 2014. Det er meget vigtigt, at vi med en hurtig und-

dertegnelse af disse aftaler sender et signal om opbakning til Moldova og Georgien, som

modigt har fastholdt deres europæiske orientering trods stærkt pres fra Rusland.

Jakob Ellemann-Jensen

henviste til Angela Merkels voldsomme melding til Ruslandd,

om at det kunne føre til omfattende politiske og økonomiske skader i relationen til EU.

Han ville gerne vide, hvad sanktionsregimets andet trin indebar, og hvad det krævede af

Rusland at undgå det: handling eller bare vilje til forhandling – det sidste kan jo fremvises

på skrømt. Forhandlingernes udgangspunkt måtte efter hans mening være, at de russiske

soldater pænt trak sig tilbage til deres baser.

Nikolaj Villumsen

kaldte afstemningen absurd; russiske soldater vælter rundt på Krim,

medier bliver lukket. Han havde hørt, at den ukrainske regering havde rakt hånden frem,

hvad angår sikring af minoritetsrettigheder, og understregede, at den russiske del af be-

folkningen ikke må risikere undertrykkelse. Både den russiske og den ukrainske nationa-

lisme er i vækst, og nogle af de nationalister, der var anklaget for at have stukket folk ned

i Malmø, var lige kommet hjem fra et besøg hos et af regeringspartierne i Kijev.

759

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-14

22. Europaudvalgsmøde 14/3-14

Nikolaj Villumsen spurgte om, hvorfor man ikke ville vente med at underskrive frihandels-

aftalen med Ukraine til efter det ukrainske valg, så befolkningen kunne vælge den rege-

ring, der bedst repræsenterer dens holdning til dette spørgsmål.

Han mindede om, at de moldoviske myndigheder siden nytår har lukket tre af

oppositionens tv-stationer, og at man planlægger en ny valglov, der kritiseres for ikke at

overholde grundlæggende standarder, og at oppositionens medlemmer i Europarådet

bliver forhindret i at rejse ud af Moldova. Var det overholdelse af mere for mere-

princippet?

Per Stig Møller

ville gerne høre mere om gårsdagens drab i Donetsk, som tydede på, at

uroen kunne brede sig til det østlige Ukraine. OSCE var allerede til stede i øst, og han

bad ministeren bekræfte, at Danmark var aktiv i det regi. Man må være der, før ulykkerne

sker. Per Stig Møller fandt det vigtigt, at man ikke svækker sanktionerne; det kunne føre

til uro i Østukraine og andre steder. Gerhard Schröder, som selv er på den russiske løn-

ningsliste, var bekymret for, om EU forstod Putin. Men det gør EU, understregede Per

Stig Møller; EU forstår, at Putin vil lave det storrussiske rige igen, og det skal han ikke

have lov til. Det svækker Europa, når Schröder taler for tilbageholdenhed, og det kan ko-

ste i Georgien og Moldova, som han var glad for at EU er opmærksom på. Per Stig Møller

spurgte ministeren om, hvordan det gik med Gagauzien, hvor der er uro og tegn på løsri-

velse fra Moldova.

Holger K. Nielsen

nævnte, at russiske tropper nærmer sig den ukrainske grænse, og at

NATO’s militærchef, Knud Bartels, og den russiske militærchef havde talt sammen. Han

spurgte om, hvordan sanktionsregimet ville blive implementeret. Måske skulle tredje trin

sættes i gang tidligere, end man regner med. Kunne ministeren konkretisere planerne for

tredje trin? Skulle forberedelsen af tredje trin diskuteres på mødet? Det var teknisk svært

og måtte forberedes grundigt. En mulig løsning på konflikten var at give Krim udvidet au-

tonomi. Hvordan kan sådan en ordning fungere? Holger K. Nielsen fortalte, at en dansk

journalist i løbet af ugen ikke havde kunnet lande på Krim med et ukrainsk fly; man tog

kun imod Aeroflotfly. Det er uacceptabelt, fordi Krim folkeretligt set stadig er en del af

Ukraine. Ville man diskutere Krims balance mellem formelt at tilhøre Ukraine og reelt at

tilhøre Rusland?

Udenrigsministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at han glædede sig over Angela

Merkels kontante udmeldinger. Han havde talt med den tyske udenrigsminister, som ikke

rystede på hånden, selv om Tyskland qua sin historie er meget opmærksom på at søge

fredelige løsninger. Den danske regering var enig i den tyske linje. Hvis afstemningen

blev afholdt og anerkendt af Rusland, ville man iværksætte andet trin af sanktionsregimet

den efterfølgende mandag. En liste af personer vil få indefrosset indeståender og blive

nægtet adgang til europæisk territorium. Nærmere ville han ikke uddybe det for åbne dø-

re. At Rusland måske på et tidspunkt gerne vil diskutere et eller andet, er ikke nok. Den

amerikanske og den russiske udenrigsminister skulle mødes i London samme dag. Hvis

der kom noget ud af det møde, kunne man overveje et par dages ekstra frist. Der var bå-

de udenrigsmøde mandag og DER-møde torsdag, hvor det kunne drøftes. Den danske

760

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-14

22. Europaudvalgsmøde 14/3-14

holdning var, at der skulle en del til, hvis EU skulle undlade at gennemføre sanktionerne.

Men det skulle alle medlemslandene være enige om.

Ministeren svarede Holger K. Nielsen, at man ville diskutere Krims autonomi og beskyt-

telse af mindretal på mødet. Russerne er ikke i mindretal lige på Krim, men det var allige-

vel vigtigt. Ruslands militære tilstedeværelse på Krim var helt legitimt, den russiske sorte-

havsflåde ligger i Sevastopol, og Rusland og Ukraine har en aftale frem til 2040, som in-

gen anfægtede. Det var for teknisk at diskutere, hvorvidt Krim inden for en demokratisk

ramme kunne få mere autonomi, men det var nok muligt, også uden at lave en føderal

konstruktion og uden at krænke Ukraines territoriale integritet.

Ministeren svarede Per Stig Møller, at han ikke havde det fulde overblik over, hvad der

var sket i Donetsk, men kunne fortælle, at en antirussisk og en prorussisk demonstration

var tørnet sammen, en aktivist fra Svobodapartiet var død, og en anden befandt sig i en

kritisk tilstand. Efter sigende var der ankommet en del mennesker fra Rusland, som nok

havde pisket stemningen op. Det forlød også, at der var troppekoncentrationer på den

russiske side af grænsen, og der tegnede sig et bekymrende billede. Han var enig med

Per Stig Møller i, at det var nu, observatørerne skulle ind. En egentlig udsendelse kræver

enstemmighed, mens der kan åbnes administrativt for andre af OSCE’s mekanismer. Og

her gjorde man alt, hvad man kan. Der var mange rygter i omløb, men ingen egentlige

efterretninger om systematiske overgreb på russiske mindretal.

Ministeren svarede Nikolaj Villumsen, at de politiske dele af associeringsaftalen skulle

underskrives for at vise, at man gerne vil hjælpe. Den ukrainske premierminister havde

på sidste uges møde med stats- og regeringscheferne gjort det klart, at sådan et pejle-

mærke har stor politisk og symbolsk betydning i en ustabil situation, hvor der skal gen-

nemføres omfattende demokratiske og økonomiske reformer. Den ukrainske premiermi-

nister ville gerne have underskrevet hele aftalen, men det syntes EU kunne opfattes som

et fjendtligt træk. Det var en fornuftig balancegang at nøjes med de politiske dele af afta-

len, som er symbolske tilkendegivelser, og vente med de handelsmæssige aftaler til efter

præsidentvalget, når der forhåbentlig kom lidt mere ro på.

Ministeren var opmærksom på Moldovas skrøbelige situation og overvejede en tur der-

ned i nærmeste fremtid. Man påpeger løbende over for den moldoviske og den georgiske

regering, når der sker ting, man ikke er glad for.

NOT

Ministeren var ikke opdateret på situationen i Gagauzien. Han ville sende en skriftlig

redegørelse.

Han fortalte, at Kina har det meget ubekvemt med begivenhederne i Ukraine, som går

imod alt, hvad Kina ellers står for, hvad territorial integritet angår. Derfor ville Kina måske

i weekenden tilslutte sig Sikkerhedsrådets resolution om Ukraine.

Formanden

foreslog ministeren at lukke mødet, så han kunne redegøre mere detaljeret

for situationen.

761

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-14

22. Europaudvalgsmøde 14/3-14

2. Bosnien-Hercegovina



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3304 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 136 (side 230, senest behandlet i EUU

15/11-13, ingen omtale)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

3. Mellemøsten



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3304 – bilag 1 (samlenotat side 8)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 253 (side 536, senest behandlet i EUU

17/1-14)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt, men besvarede spørgsmål fra udvalget.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om ministeren ville tage op på mødet, at den israelske

regering – i strid med bestræbelserne på at nå en fredsaftale – ville udvide bosættelserne

omkring Hebron.

Per Stig Møller

bad ministeren sige mere om situationen i Israel, som nu kræver en fol-

keafstemning, før man afgiver land. Det gør tostatsløsningen svær at opnå.

Udenrigsministeren

forventede ikke, at man ville bruge meget tid på at tale om Mellem-

østen, fordi Ukraine og Syrien fyldte meget på dagsordenen. Men hver gang der foreta-

ges yderligere bosættelser, reagerer man på det.

766

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-14

22. Europaudvalgsmøde 14/3-14

4. Sydlige naboer - Syrien



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3304 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 253 (side 533, senest behandlet i EUU

17/1-14)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet vil vi desuden drøfte udviklingen i Syrien, herunder

gøre status for det politiske spor nu, hvor de to første Genèveforhandlingsrunder mellem

oppositionskoalitionen og regimet er gennemført. Derudover vil vi drøfte den fortsat for-

værrede humanitære situation og den nylige vedtagelse i Sikkerhedsrådet, resolution

2139. Endvidere vil vi drøfte den bekymrende tendens til, at flere europæere tager til Sy-

rien for at kæmpe. Endelig vil status for destruktion af Syriens kemiske våben blive drøf-

tet.

Resultaterne af de foreløbige politiske forhandlinger i Genève har været begrænsede.

Ved afslutningen af den anden forhandlingsrunde stod det klart, at parterne stadig ikke er

kommet hinanden meget nærmere. Det er min opfattelse, at de begrænsede resultater

især skyldes regimets manglende vilje til at engagere sig konstruktivt i forhandlingerne.

Denne opfattelse forventer jeg der vil være bred enighed om på rådsmødet. Mens opposi-

tionskoalitionen har gjort en rigtig god og konstruktiv figur, har regimet bevidst forhalet

drøftelserne.

Forhandlingslederen, Brahimi, har fastlagt, at forhandlingerne skal følge en dagsorden

bestående af fire punkter: 1) terrorisme, 2) etablering af en overgangsregering, 3) statsin-

stitutioner og 4) forsoning. Men hvor oppositionskoalitionen har været villig til sideløbende

at drøfte alle fire emner, har regimet insisteret på udelukkende at diskutere terrorisme.

Regimet holder fast i, at volden skal indstilles, før der kan blive tale om at etablere en

overgangsregering. Oppositionskoalitionen understreger til gengæld, at dannelsen af en

overgangsregering er en forudsætning for et ophør af volden, som man holder regimet

hovedansvarlig for.

Sideløbende med forhandlingerne har regimet intensiveret sine angreb mod byområder,

hvor civile er blevet udsat for vilkårlige bombardementer med bl.a. tøndebomber. Det er

handlinger, jeg fordømmer på det kraftigste. Sådanne hensynsløse angreb understreger

på brutal vis konfliktens store menneskelige omkostninger, som også er dokumenteret i

den seneste rapport fra FN’s undersøgelseskommission af 5. marts. Derudover styrker

sådanne angreb opfattelsen af regimets decideret destruktive tilgang til forhandlingerne.

Jeg er dog stadig af den klare opfattelse, at der ikke er noget alternativ til en politisk løs-

ning. Ingen part kan vinde konflikten militært. Derfor ser jeg også behovet for at fortsætte

Genèveprocessen og ser positivt på en eventuel tredje forhandlingsrunde. Hvis en tredje

forhandlingsrunde skal skabe større resultater end de to forudgående, vil det forudsætte,

767

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-14

22. Europaudvalgsmøde 14/3-14

at der lægges øget pres på regimet for at gå anderledes konstruktivt til forhandlingerne.

På rådsmødet forventer jeg således en diskussion af, hvordan EU kan medvirke til dette.

FN’s forhandlingsleder, Brahimi, briefede i går Sikkerhedsrådet om de foreløbige forhand-

linger. Brahimi ser som mange andre regimets negative tilgang til forhandlingerne som

den primære årsag til de manglende fremskridt. Dog er han ikke klar til at opgive arbejdet.

Han vil gerne have endnu en forhandlingsrunde, men understreger, at det kræver, at re-

gimet indlader sig på at diskutere substans og ikke bare være til stede.

Det står klart, at Rusland spiller en nøglerolle i forhold til regimets forhandlingsvilje. Det

må derfor især være op til Rusland at følge Brahimis opfordring til Sikkerhedsrådet om at

bidrage til nye perspektiver i forhandlingerne. Den opfordring bakker vi fra dansk side

fuldt op om.

Der har ellers i den seneste tid været spæde tegn på en øget international konsensus om

alvoren af den humanitære situation i Syrien. Dette var tydeligt, da Sikkerhedsrådet den

22. februar vedtog resolution 2139 om den humanitære krise. Jeg forventer, at alle på

rådsmødet vil hilse resolutionen velkommen. Resolutionen skitserer klare krav om gen-

nemførelse af en række tiltag, der skal bidrage til at mindske lidelserne for civilbefolknin-

gen. Det kræves bl.a. at belejringer af byområder hæves, og at der gives uhindret adgang

for nødhjælp til alle nødstedte. Det er fuldstændig uacceptabelt, at sult bruges som et

våben, sådan som særlig regimet gør mod civilbefolkningen med sine belejringer. Det slår

resolutionen klart fast.

Selv om resolutionen blev vedtaget af et enstemmigt Sikkerhedsråd, vil en implemente-

ring af den kræve et vedholdende pres på regimet. Jeg forventer, at vi på rådsmødet bli-

ver enige om, at EU skal bidrage til dette. Men det er samtidig centralt, at presset på re-

gimet især kommer fra sikkerhedsrådsmedlemmerne selv og ikke mindst Rusland. Jeg

må desværre samtidig notere, at Brahimi under briefingen i går i New York måtte konsta-

tere, at der stadigvæk ikke er fremskridt på jorden for den humanitære situation.

Lad mig fremhæve, at vi på rådsmødet også ventes at drøfte den bekymrende tendens til,

at flere europæere tager til Syrien for at kæmpe. Det er et problem, vi i EU ser på med

stor alvor, idet kombattanterne i Syrien risikerer at blive radikaliseret, samtidig med at de

tilegner sig en række militante færdigheder. Således udgør de potentielt en terrortrussel,

når de vender tilbage til deres respektive hjemlande. PET’s center for terroranalyse vur-

derer, at mindst 90 personer fra Danmark er rejst til Syrien for at kæmpe. Andre EU-lande

oplever tilsvarende problemer. EU overvejer p.t. en række muligheder for at styrke det

forebyggende arbejde. Det bakker vi fra dansk side op om.

På rådsmødet vil jeg også give en status for udskibningen af Syriens kemiske våben.

Processen med at få transporteret de kemiske stoffer fra lagre inde i Syrien til havnen,

hvorfra de udskibes, er fortsat ramt af forsinkelser. På det seneste er der dog gennemført

flere lastninger. Syrien har fremlagt en plan, der skitserer, at de kemiske stoffer kan være

768

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-14

22. Europaudvalgsmøde 14/3-14

ude af Syrien ultimo april 2014. Der er endnu ikke tegn på, at situationen i Ukraine har

påvirket operationen.

Jakob Ellemann-Jensen

bemærkede, at ministeren ønskede en tredje

forhandlingsrunde, selv om Genève II ikke havde haft det håbede resultat. Hvordan

kunne man presse regimet til at forhandle konstruktivt? Han var bekymret over de danske

statsborgere, der tager til Syrien for at kæmpe – og bekymret for, at de skulle komme

tilbage igen og være til fare for samfundet. Jakob Ellemann-Jensen ville derfor gerne

vide, hvad EU’s indsats for at forebygge, at europæiske statsborgere deltager i

borgerkrigen, helt præcis bestod af. Og hvad gør man, for at de ikke skal vende tilbage?

Nikolaj Villumsen

var også bekymret over dem, der tager fra Danmark til Syrien og

kæmper. Ifølge FN’s menneskerettighedsrapport begår nogle af de tilrejsende overgreb

på civilbefolkningen. Tyrkiet og Jordan, som ekstremisterne krydser på vej til Syrien,

burde undersøge, hvad folk skal i Syrien, når de krydser grænsen, og formene

ekstremisterne adgang. Oppositionens interne kampe mellem ekstremister og den frie

syriske hær var grunden til, at Assad kunne klare sig.

Per Stig Møller

mente ikke, at Genève III ville blive til noget lige foreløbig. Han opfordre-

de til at sætte al-Nusra og ISIS på EU’s terrorliste, så det blev ulovligt for danske stats-

borgere at støtte dem. Det diskuteres i Europa-Parlamentet, og ministeren kunne tage det

op på mødet, ligesom man kunne drøfte det med den tyrkiske præsident. Per Stig Møller

nævnte også, at Kina virker mere indstillet på humanitær hjælp end Rusland, og at det

kunne være vejen frem at samarbejde mere med Kina i Sikkerhedsrådet. Det kunne

presse Rusland mere i den humanitære retning. Han mente, at Assad og den frie syriske

hær måtte finde en løsning, begge parter kan leve med, for at stoppe islamiseringen, som

ellers vil brede sig til Libanon.

Morten Bødskov

delte bekymringen over de såkaldte frihedskæmpere. Det var klart, at

den absolutte topprioritet var at forhindre ekstremister i at strømme til Syrien, men man

kan ikke bare standse alle med kjortler og langt skæg ved grænsen. Han nævnte, at

Danmark var blevet sat i spidsen for et nabo- og stabiliseringssamarbejde omkring Syri-

en. Hvordan gik det med at hente donationer ind til stabiliseringsindsatser i nabolandene?

Sidst han hørte til det, gik det langsomt, men det var afgørende, at det skete.

Holger K. Nielsen

mente, at hvis der var en, der kunne håndtere situationen, var det

Brahimi, og at man skulle bakke ham op.

NOT

Udenrigsministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at EU’s muligheder for at presse det

syriske regime desværre var begrænsede. Han bekræftede Per Stig Møller i, at Kina flyttede

sig en smule, hvad Syrien angik, og spillede en vigtig rolle her. Det kunne være med til at få

Rusland og Assad isoleret. Derudover var man i gang med at øge støtten til den moderate

koalition. Det bragte ham til nabo- og partnerskabsprogrammet, som han ville give Morten

Bødskov en skriftlig redegørelse om. Danmark havde bidraget med 100 mio. euro, og USA,

England og Canada havde også bidraget. Man agtede at fortsætte. Noget af det vigtigste,

769

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-14

22. Europaudvalgsmøde 14/3-14

man gjorde i Syrien, var at styrke de områder, koalitionen kontrollerer, og opbygge kompe-

tence til at forvalte dem.

Angående de danske såkaldte frihedskæmpere i Syrien svarede ministeren, at de nævnte

grupper ifølge hans embedsmænd allerede var på terrorlisten. De ville tjekke en ekstra

gang, hvorvidt det var formelt besluttet, og hvis ikke de allerede var på listen, ville han

anbefale, at de kom det. Som Morten Bødskov havde sagt, er det ikke nogen enkelt sag

at skille ekstremisterne ud ved grænserne, men Tyrkiet burde ikke desto mindre påtage

sig opgaven. Der var stort

770

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-14

22. Europaudvalgsmøde 14/3-14

5. Forberedelse af EU-Afrika topmødet



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3304 – bilag 1 (samlenotat side 13)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

6. Energidiplomati



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3304 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1059, senest behandlet i

EUU 19/4-13)

Udenrigsministeren:

Lad mig i denne sammenhæng kort nævne, at vi under frokosten

på mandag vil drøfte dagsordenspunkt 6 om energidiplomati, som ventes at have fokus

på EU’s eksterne energirelationer til Rusland og Ukraine.

Den aktuelle uro i Ukraine understreger behovet for at sikre en koordineret og sammen-

hængende indsats, hvor EU taler med én stemme over for en række eksterne aktører og

organisationer på energiområdet. Dette vil medvirke til at sikre EU’s forsyningssikkerhed,

skabe velfungerende energimarkeder og ikke mindst reducere importafhængigheden fra

bl.a. Rusland. Det indre energimarked og en ambitiøs klima- og energipolitik frem mod

2030 kan både sikre EU’s relative konkurrenceevne og mindske den tiltagende af-

hængighed af energiimport. Det er endnu en god grund til, at regeringen arbejder for en

så ambitiøs EU-politik på klima- og energiområdet som muligt. Energi vil også blive drøf-

tet på Det Europæiske Råd den 20.-21. marts.

Jakob Ellemann-Jensen

understregede, at situationen i Ukraine og Ruslands fremfærd

mindede om behovet for at mindske afhængigheden af de lande. Han spurgte, om der er

en fælles europæisk holdning til den amerikanske skifergas, som der nu blev åbnet for.

Hvad var den danske regerings holdning til det? Hvilke konsekvenser kunne det få, f.eks.

for konkurrenceevnen, at USA får billigere energi? Og bliver det tilladt at udvinde

skifergas i Europa?

Nikolaj Villumsen

mente ikke, at russisk gas skulle erstattes af kul og olie, men af grøn

omstilling. På den måde kunne man blive uafhængig af slamberter rundt omkring i

verden, samtidig med at man skaber danske arbejdspladser og gavner klimaet.

Per Stig Møller

var enig i, at det var en geostrategisk nødvendighed at reducere energi-

afhængigheden. Man har talt om det i mange år: Udenrigsministeriet lavede i 2004 eller

2005 en analyse af energiens indflydelse på sikkerhedspolitikken og var meget tidligt ude

771

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-14

22. Europaudvalgsmøde 14/3-14

med den kobling, der nu også var gået op for tyskerne. Den blev vedtaget i EU, men des-

værre fik man ikke omlagt energipolitikken dengang.

Udenrigsministeren

fandt det tankevækkende, at man ikke er nået længere med ener-

giaftalen, når alle er enige om, hvad der kræves: bedre infrastruktur, et bedre marked, en

mere lokal og forskelligartet energiforsyning og en større energieffektivitet, der i øvrigt

styrker konkurrenceevnen. Det bedste, man kunne sige om situationen, var, at den kunne

blive en anledning til at erkende, at der må træffes de nødvendige beslutninger, hvad mi-

nisteren ville opfordre til. Man kunne måske få taget en principbeslutning.

Ministeren sagde, at Danmark støtter EU’s retningslinjer for miljømæssigt forsvarlig ud-

vindelse af skifergas. Rent geopolitisk skulle man ud fra de foreløbige udvindinger og

prøveboringer ikke forvente, at skifergassen kommer til at spille en stor rolle. Polen er

længst fremme, og her har kun en enkelt ud af 50 prøveboringer et kommercielt potentia-

le. Større forekomster vil nok ikke påvirke priserne, men dog styrke forsyningssikkerhe-

den, som også er vigtig. Udfordringen ved store sanktioner er netop, at EU kun kan klare

sig et par uger med egen strøm, og hverken skifergas eller flydende gas kan levere et

reelt alternativ. Ministeren mindede om, at Danmark var i stand til at forsyne sig selv med

strøm.

Nikolaj Villumsen

fandt ministerens indstilling fornuftig. Han advarede dog imod at åbne

den sydlige korridor og få gas fra Turkmenistan. Også her foretrak han grøn omstilling

frem for at være afhængig af slamberter.

772

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-14

22. Europaudvalgsmøde 14/3-14

7. EU-Singapore Partnerskabs- og Samarbejdsaftale



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (udenrigsanliggender)

den 17. marts 2014, men forventes underskrevet i april 2014

KOM (2014) 0070

Rådsmøde 3304 – bilag 1 (samlenotat side 18)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

8. Guineabugten



Rådskonklusioner

JOIN (2013) 0031

Rådsmøde 3304 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

9. Sahalstrategien



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3304 – bilag 1 (samlenotat side 22)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt, men besvarede spørgsmål fra udvalget.

Per Stig Møller

spurgte om, hvad man har tænkt sig at gøre i Sahal. Konflikterne der

hang efter hans mening sammen med konflikterne i Den Centralafrikanske Republik

(CAR).

773

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-14

22. Europaudvalgsmøde 14/3-14

10. Den Centralafrikanske Republik (CAR)



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3304 – bilag 1 (samlenotat side 24)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 302 (senest behandlet i EUU 7/2-14,

ikke omtalt)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt, men besvarede spørgsmål fra udvalget

under den lukkede del.

Per Stig Møller

spurgte, om regeringen ville sende soldater til CAR, og om, hvad ministe-

ren forventede at man ville beslutte på mødet. Det var relevant, fordi man overvejer at

sende danske styrker til CAR.

11. Eventuelt

12. Siden sidst

774

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-14

22. Europaudvalgsmøde 14/3-14

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3306 (almindelige anliggender) den 18. marts 2014

Udenrigsministeren

forelagde alle punkterne til orientering.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 20.-21. marts 2014



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3306 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (13) – bilag 210 (fortroligt) (brev fra formanden for

DER vedr. energi) (papiromdelt på Det Europæiske Råd 20-21/3-

14 – bilag 1) (dtfo.ft.dk)

EUU alm. del (13) – bilag 241 (fortroligt) (udkast til kommenteret

dagsorden) (papiromdelt på Det Europæiske Råd 20-21/3-14 –

bilag 2) (dtfo.ft.dk)

EUU alm. del (13) – bilag 318 (fortroligt) (udkast til konklusioner)

(papiromdelt på Det Europæiske Råd 20-21/3-14 – bilag 4)

(dtfo.ft.dk)

EUU alm. del (13) – bilag 322 (fortroligt) (statsministerens

besvarelse af DER-formandens brev om energipolitik)

(papiromdelt på Det Europæiske Råd 20-21/3-14 – bilag 5)

(dtfo.ft.dk)

Det Europæiske Råd 20-21/3-14 – bilag 6 (brev fra

Kommissionsformand Barosso vedr. energipolitik forud for mødet

i Det Europæiske Råd 20-21/3-14)

Udenrigsministeren:

På mødet i Rådet for Generelle Anliggender skal vi drøfte udkastet

til konklusionerne for mødet i Det Europæiske Råd den 20.-21. marts. Mødet i Det Euro-

pæiske Råd må forventes præget af situationen i Ukraine. Situationen udvikler sig nær-

mest time for time, og det er derfor vanskeligt at sige, præcis hvilken karakter drøftelsen i

Det Europæiske Råd vil få, og hvordan det vil påvirke drøftelsen af de øvrige punkter.

Det Europæiske Semester

Det Europæiske Råd forventes i øvrigt indledt med en drøftelse af det europæiske seme-

ster. Semesteret udgør rammen for de økonomiske samarbejdsprocesser i EU. Der er

enighed om de økonomisk-politiske retningslinjer for medlemslandenes nationale reform-

og konvergensprogrammer med udgangspunkt i den årlige vækstundersøgelse. Den

enighed ventes bekræftet på topmødet. Herefter vil medlemslandene på baggrund af

konklusionerne fra forårstopmødet udarbejde stabilitets- eller konvergensprogrammer og

nationale reformprogrammer. Kommissionen giver en vurdering af programmerne i maj

og fremlægger udkast til udtalelser om programmerne og landespecifikke anbefalinger

med henblik på behandling og enighed på Det Europæiske Råd i juni.

Helt overordnet støtter regeringen arbejdet inden for semesteret og de prioriteter, der er

fastsat. Samtidig lægger vi vægt på, at alle lande har fokus på en ordentlig gennemførel-

775

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-14

22. Europaudvalgsmøde 14/3-14

se af semesteret. Det er vigtigt, at den relative ro på de finansielle markeder og den øge-

de optimisme og tiltro til, at EU kommer gennem krisen, ikke medfører, at vi slækker på

tempo og ambitionsniveau i den økonomiske genopretning. Det europæiske semester

spiller en vigtig rolle for at fastholde reformkursen.

Jeg forventer også, at der vil blive gjort status for gennemførelsen af EU’s strategi for

vækst og beskæftigelse for 2010-2020, Europa 2020. Regeringen støtter en effektiv im-

plementering af strategien og de konkrete 2020-mål.

Klima- og energipolitik

Som tidligere nævnt her i udvalget forventer jeg, at et af hovedemnerne på topmødet bli-

ver drøftelsen af Kommissionens forslag til EU’s klima- og energipolitik for 2030. Der er

tale om en meget vigtig diskussion. En ambitiøs klima- og energipolitik er afgørende for at

sikre investeringssikkerhed for aktørerne i energisektoren, for en robust europæisk kon-

kurrenceevne i den globale økonomi, men også for vækst og beskæftigelse. Det er afgø-

rende, at de europæiske lande står sammen og finder løsninger på de klimaforandringer,

som vi allerede er begyndt at mærke konsekvenserne af. I lyset af situationen i Ukraine

må det forventes, at spørgsmålet om Europas forsyningssikkerhed kommer op og bliver

koblet til spørgsmålet om vores energiforsyningssikkerhed. Det er et spørgsmål, jeg agter

at tage op i diskussionen om, hvad vi skal vedtage for 2030. Det håber og forventer jeg

også vil præge diskussionen i Rådet, når vi kommer dertil. Den kobling er oplagt på et

tidspunkt som nu, hvor vores sårbarhed over for import af energi er så tydelig.

Klima- og energipolitikken har strategisk betydning for Europa. Men det bliver formentlig

vanskeligt at opnå enighed allerede på dette møde. Jeg regner dog med, at Det Europæ-

iske Råd vil vedtage en køreplan for det videre arbejde med klima- og energipakken, og

at der vil blive gjort status på Det Europæiske Råds møde i juni dette år.

Industriel konkurrenceevne

Drøftelsen af energi skal ses i sammenhæng med, at Det Europæiske Råd vil drøfte mu-

lighederne for at styrke den industrielle konkurrenceevne i EU. Drøftelsen vil basere sig

på Kommissionens seneste meddelelse om industripolitik i EU. Det Europæiske Råd for-

ventes at understrege vigtigheden af en stærk og konkurrencedygtig europæisk industriel

base, som kan være en motor for økonomisk vækst og beskæftigelse.

Fokus vil være på større mainstreaming af industrihensyn i andre politikker, betydningen

af at fokusere på nye teknologier og centrale støtteteknologier samt behovet for øget fo-

kus på kompetencer og uddannelse. Det Europæiske Råd vil adressere forskellige emner

som netop energipriser og udviklingen af infrastruktur.

Fra dansk side arbejdes der for at udbrede synspunktet om, at en stærk konkurrencedyg-

tig industri og en ambitiøs klima- og energipolitik ikke er hinandens modsætninger. Der

ligger et stort job- og vækstpotentiale i overgangen til en grøn økonomi. Samtidig viser

den aktuelle situation i Ukraine, at en industri, der er energieffektiv, er mindre følsom over

for politiske kriser og andet, der kan påvirke forsyningssikkerheden.

776

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-14

22. Europaudvalgsmøde 14/3-14

Bankunion og skatteunddragelse

Jeg forventer også, at der vil blive gjort status over forhandlingerne om bankunionen samt

resultatet af arbejdet med skattespørgsmål.

EU-Afrika

Endelig forventer jeg, at Det Europæiske Råd vil drøfte forholdet mellem EU og Afrika

forud for topmødet i april.

2. Det Europæiske Semester – Synteserapport 2014



Politisk drøftelse

KOM (2013) 0800

Rådsmøde 3306 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

777

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-14

22. Europaudvalgsmøde 14/3-14

3. Præsentation af rule of law-mekanismen



Politisk drøftelse

KOM (2014) 0158

Rådsmøde 3306 – bilag 1 (samlenotat side 7)

EUU alm. del (12) – bilag 262 (fællesbrev til

Kommissionsformanden vedr. monitorering af grundlæggende

værdier i EU)

EU-note (13) – E 16 (note af 13/3-14 om retsstatsprincippet)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 489 (side 1439, senest behandlet i

EUU 18/6-13)

Udenrigsministeren:

Det sidste punkt på mødet i Rådet for Generelle Anliggender er

Kommissionens meddelelse om en ny ramme for styrkelsen af retsstatsprincippet i EU's

medlemslande. Meddelelsen blev vedtaget af Kommissionen den 11. marts og vil blive

præsenteret på rådsmødet. Sagen har en særlig dansk interesse.

I marts sidste år sendte den daværende danske udenrigsminister sammen med sine hol-

landske, finske og tyske kollegaer et brev til kommissionsformanden med en opfordring til

at se på mulighederne for en bedre monitorering af og dialog om beskyttelsen af EU’s

grundlæggende værdier, demokrati og retsstatsprincipper i medlemslandene. Det er bl.a.

den opfordring, Kommissionen nu har reageret på. I EU stiller vi som bekendt høje krav til

kandidatlande om beskyttelse af de grundlæggende værdier, og vi arbejder hårdt for at

promovere vores værdier internationalt. Men når det kommer til den interne overvågning

af efterlevelsen af vores grundlæggende værdier, halter det lidt. Det er lige nøjagtig det,

som Kommissionens meddelelse handler om. Allerede i dag indeholder traktatens artikel

7 en procedure for håndteringen af grove overtrædelser af EU’s grundlæggende værdier.

Denne bestemmelse giver mulighed for at fratage et land dets stemmerettigheder i Rådet.

Regeringen mener dog, at artikel 7-proceduren bør være allersidste udvej. Vi har brug for

en alternativ procedure, der kan sættes i gang, inden det kommer så vidt, at artikel 7-

proceduren er nødvendig.

Jeg vil gerne understrege, at der ikke er tale om skabelsen af et nyt sanktionsinstrument.

Det handler om at etablere en ramme for en struktureret dialog imellem Kommissionen og

et givent medlemsland. Rammen skal aktiveres i situationer, hvor myndighederne i et EU-

land enten selv er i gang med at underminere retsstatsprincippet i landet, eller tolererer

situationer, hvor de nationale mekanismer for at sikre retsstaten sættes ud af funktion.

Det kunne f.eks. være en forfatningsændring, der bringer domstolenes uafhængighed i

fare. Det drejer sig således ikke om konkrete overtrædelser af de grundlæggende ret-

tigheder. Det har vi Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg til at tage sig af. Det dre-

jer sig derimod om mere systemiske brud på grundlæggende spilleregler i en retsstat.

778

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-14

22. Europaudvalgsmøde 14/3-14

I tilfælde, hvor der er mistanke om systemiske brud på retsstatsprincippet, og hvor de

normale instanser i et land ikke kan rette op på disse, aktiveres den nye ramme igennem

tre faser:

I den første fase foretager Kommissionen en vurdering af situationen i landet på bag-

grund af information fra forskellige internationale institutioner som Det Europæiske Agen-

tur for Grundlæggende Rettigheder. Hvis der efter Kommissionens opfattelse er tale om

et brud på retsstatsprincippet, vil der blive indledt en dialog med landet, som tager ud-

gangspunkt i en udtalelse fra Kommissionen.

I den anden fase vil Kommissionen sende en henstilling til landet. Heri vil Kommissionen

tydeligt angive, hvad man anser for at være kilden til problemerne, og hvordan de efter

Kommissionens opfattelse kan blive løst. Der vil blive sat en deadline for, hvornår disse

problemer skal løses af medlemslandet. De overordnede linjer i anbefalingen vil blive of-

fentliggjort.

I den tredje fase vil Kommissionen overvåge medlemslandets opfølgning på henstillingen.

Hvis det vurderes, at medlemslandet ikke har fulgt tilstrækkeligt op, vil Kommissionen

overveje muligheden for at aktivere artikel 7-proceduren.

Det er rigtig glædeligt, at Kommissionen har lyttet til bl.a. Danmark og har taget dette ini-

tiativ videre. Det er også glædeligt, at danske prioriteringer for indretningen af en ny me-

kanisme er blevet imødekommet. Fra dansk side har vi bl.a. arbejdet for, at en ny meka-

nisme eller ramme skulle findes inden for traktatens rammer, og at den skulle være ikke-

diskriminerende, således at den gælder for alle medlemslande på lige vilkår. Jeg ser frem

til drøftelsen i Rådet. Et af de emner, som der vil være behov for at afklare, er Rådets

rolle i denne proces. Jeg forventer, at Rådet i juni vil vedtage rådskonklusioner om med-

delelsen, som bl.a. berører dette aspekt.

Jakob Ellemann-Jensen

mente også, at der var behov for mere moderate midler end

den meget drastiske artikel 7 – populært kaldet atombomben. Det var udmærket, at den

tidligere udenrigsminister havde efterlyst det, men han kunne ikke se, at meddelelsen

rykkede noget. Der var stadig for lang afstand mellem dialog, henstilling og overvågning

på den ene side og atombomben på den anden, hvad erfaringen med Ungarn også var et

eksempel på. Kan Danmark ikke igen opfordre til at lave mærkbare tiltag, som f.eks. øko-

nomiske sanktioner, der kommer før artikel 7?

Pia Adelsteen

var enig med Jakob Ellemann-Jensen i, at det er meget voldsomt at tage

stemmeretten fra et medlemsland. Da hun læste forslaget tænkte hun på, om ikke de fo-

reslåede ting allerede sker; det burde de. Man måtte finde på nye tiltag med en reel ef-

fekt. Pia Adelsteen spurgte, om man kunne få de andre lande med på en opstramning.

Udenrigsministeren

svarede, at der var to udfordringer. For det første må man holde sig

inden for traktaten, man kan ikke bare indføre økonomiske sanktioner. Han syntes ikke,

sagen kunne bære en traktatændring. For det andet havde det været svært bare at over-

779

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 393: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 14/3-14

22. Europaudvalgsmøde 14/3-14

bevise Kommissionen om de nævnte skridt. Ministeren gik ud fra, at alle lande ikke var

lige begejstrede. Efter hans mening var det et fremskridt at indføre en procedure med tre

faser, man systematisk gennemgår, hvis ikke der sker fremskridt, inden man tager det

meget ultimative skridt at fratage et land sin stemmeret. Politisk og psykologisk giver det

en helt anden situation, end hvis faserne ikke er klart defineret. Tidligere har udfordringen

været at finde ud af, hvornår en situation er slem nok til artikel 7. Nu kan man nærme sig

den beslutning systematisk og trinvis og dermed øge det politiske pres. De lande, der har

sværest ved at sanktionere – nabolandet f.eks. – får mulighed for at advare det pågæl-

dende land.

Pia Adelsteen

spurgte, om anden og tredje fase indebærer en deadline for imødekom-

melse af henstillingerne?

Udenrigsministeren

svarede, at det ville blive diskuteret. Det havde også at gøre med

Rådets rolle i beslutningsprocessen – en stor diskussion. Foreløbig er der den fremlagte

ramme, men der mangler at blive taget nogle vigtige beslutninger.

Jakob Ellemann-Jensen

var uenig med ministeren: At true med anvendelsen af artikel 7

er så ultimativt, at han ikke troede, man kunne få alle lande med til det. Der er behov for

et tiltag, der ligger midt imellem henstilling og fratagelse af stemmeretten. At sætte en

deadline og true med artikel 7 troede han ikke på.

Udenrigsministeren

havde en vis forståelse for synspunktet, men troede, det ville være

svært at levere inden for traktatens rammer. Det, man får, er et bedre beslutningsgrund-

lag.

Formanden

foreslog udvalget at sende en politisk udtalelse til Kommissionen om medde-

lelsen.

Pia Adelsteen

meldte sig som pennefører.

4. Eventuelt

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Siden sidst

Udenrigsministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

780