Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 386
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriSagsnr.: 13-0140-000025/22633Den 4. april 2014FVM 264
EFTERSENDELSE AF HØRINGSSVAR FRA§5-UDVALGET(FISKERI)om forslag til Kommissionens forordning om anvendelse af artikel 107 og 108 i trakta-ten om Den Europæiske Unions funktionsmåde påde minimis-støttei fiskeri- og akva-kultursektoren (komitésag)Efter skriftlig høring i §5-udvalget (lfiskeri) er der kommet følgende bemærkninger om Kommissi-onens forslag om forslag til Kommissionens forordning om anvendelse af artikel 107 og 108 itraktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde påde minimis-støttei fiskeri- og akvakul-tursektoren. Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 1. april 2014.Danmarks Fiskeriforening har 3 forslag til ændringer af Kommissionens forslag om de minimis-støtte i fiskeri- og akvakultursektoren:1. Ændring af virksomhedsdefinition for fiskerierhvervet således, at minimis-støtteloftet gælderpr. fartøjer i stedet for pr. virksomhed (eventuelt med en begrænsning på antal fartøjer i forholdtil beregning af støtteloft.)2. Anbefaling af forhøjelse af støtteloftet for fiskerierhverv fra 30.000 € over 3 år til 100.000 €over 3 år. Der anbefales en tilsvarende justering af nævnte beløbsgrænser for støtte i form af låneller støtte til lån3. Forslag om at fjerne betingelsen om at statsstøtte ikke må resultere i udvidelse af et fartøjsfangstkapacitetDanmarks Fiskeriforening anbefaler og håber, at de danske myndigheder vil gå videre med disseforslag således, at mulighederne for at styrke konkurrencevilkår og rammevilkår i fiskerierhvervetstyrkes.Danmarks Fiskeriforening tager generelt kraftigt afstand fra den præmis som lægges til grund forKommissionens forslag og som også er nævnt i Fødevareministeriets grundnotat til Folketinget:”…at fiskeri- og landbrugssektoren i forvejen er kraftigt subsidieret, og at der derfor er behov forseparate de minimis-regler på disse områder”.Danmarks Fiskeriforening kan ikke acceptere den udlægning, at fiskerierhvervets skulle værekraftigt subsidieret. Fiskerierhvervet modtager ifølge Danmarks Fiskeriforening ikke generellesubsidier. Der findes ingen hektarstøttelignende støtteordninger – det vil ifølge Danmarks fiskeri-forening sige at den danske fiskerisektor i modsætning til sine konkurrenter ikke har generelle
1
subsidieringsordninger. De seneste år har det været muligt for enkeltfartøjer i henhold til EU’sfiskerifond at søge midler til konkrete moderniseringstiltag – eksempelvis forbedret arbejdsmiljø,selektive redskaber mv. Tilsvarende har det været muligt at søge en EU støtteordning til yngrefiskere, men der findes ifølge Danmarks Fiskeriforening ikke generelle støtteordninger for fiskeri-erhvervet. Ifølge Danmarks Fiskeriforening burde støttelofterne derfor grundlæggende følge støt-teloftet på 200.000 € som gælder forarbejdningsvirksomheder udenfor fiskeriet, men DanmarksFiskeriforening finder, at et løft til 100.000 € vil være passende. Eventuelt således, at for virk-somheden kan grænsen akkumuleres efter antallet af fartøjer og med et absolut maksimum på500.000 € uanset antallet af fartøjer (Jf. forslag om støttesats på 100.000 €). Det skal også næv-nes, at mange virksomheder inden for fiskerierhvervet ejer flere fartøjer. Det er derfor ifølgeDanmarks fiskeriforening urimeligt, at begrænsningen på de 30.000 € over 3 år gælder pr. virk-somheder og ikke pr fartøj.Det er Danmarks Fiskeriforening opfattelse, at den hidtidige grænse har været unødigt lav. Derhar været situationer, hvor det lave niveau har betydet og kan betyde en hindring for at gennem-føre de rigtige og nødvendige løsninger, og derfor foreslås, at grænsen forhøjes til et støtteloft på100.000 € over en treårig periode. Derved opnås sikring mod unødig forstyrrelse af markedetsamtidig med, at der bliver mulighed for at gennemføre fornuftige nationale ordninger. Det erDanmarks Fiskeriforenings opfattelse, at nationale ordninger vil skabe sikkerhed for, at det alenegennemføres nødvendige og effektive ordninger, som løser konkrete problemer.Det primære fiskeri er presset fra mange sider – hård konkurrence fra tredjelande betyder hårdtpres på fiskepriserne. Endvidere har brændstofprisen har været stigende de seneste år. Desudener det primære fiskeri presset på fødevaremarkedet af andre fødevareerhverv, hvor der eksisterermere lukrative støtteordninger end i fiskerierhvervet. Dette er til fordel for fiskerierhvervet, ogdet anfægter ifølge Danmarks Fiskeriforening i øvrigt ikke konkurrenceforholdene på EU’s indremarkedDanmarks Fiskeriforening har i forskellige sammenhænge oplevet, at EU-regler om statsstøtteresulterer i nogle lidt mærkelige uligheder med hensyn til støtteordninger til de forskellige er-hverv. For eksempel måtte Danmarks Fiskeriforening opleve, at den tidligere vækstkautionsord-ning for fiskeri kunne kautionere for op til 75 % af lån op til 2,2 millioner kr., mens landbrug oggartnerier kunne få kaution for op til 75 % af lån op til 10 millioner kr. Den situation vil DanmarksFiskeriforening nødigt stå i igen.Det er også Danmarks Fiskeriforenings opfattelse, at de hidtidige de minimis-regler ikke har på-virket konkurrencevilkårene på det indre markedet negativt. Tværtimod har der været situatio-ner, hvor de minimis-reglerne har medvirket positivt til at løse konkrete problemer i fiskerisekto-ren. For Danmark kan henvises til 2007, hvor rådgivning for tobis tog fejl, og de berørte fartøjerefterfølgende kunne kompenseres via de minimis-regler. Andre steder i EU har de minimis-bestemmelserne været anvendt til at kompensere for voldsomme stigninger i brændstofpriserne.Derudover undrer Danmarks Fiskeriforening sig over, at Kommissionen har valgt at regulereaquakultur- og fiskerierhvervene sammen. De to erhverv har ifølge Danmarks Fiskeriforening dettil fælles, at man leverer sunde fødevarer. Danmarks Fiskeriforening påpeger imidlertid, at det ernødvendigt at huske, at de på en lang række områder er forskellige. Det gælder blandt andet
2
struktur, hvor fiskerivirksomheder kan have flere fartøjer. Det gælder også omkostninger, miljø-regler og meget mere. Der er således ikke nødvendigvis nogen særlig grund til at have ens deminimis-regler for de to områder.Danmarks Fiskeriforening foreslår, at der anlægges en ny synsvinkel på de minimis-reglerne forfiskeri. Det samme gør i øvrigt EU’s Sociale Dialogudvalg for Fiskeri, som har stillet de sammeforslag, som Danmarks Fiskeriforenings to første anbefalinger.Afslutningsvis skal Danmarks Fiskeriforening anbefale, at undtagelsen i artikel 1. f (om at støtteikke må resulterer i forøgelse af kapaciteten) fjernes. Efter Danmarks Fiskeriforenings opfattelseer artiklen primært af deklaratorisk karakter. Den kan (og er) blevet fortolket meget begrænsen-de i forhold til at yde støtte til at modernisere og/eller forny fiskefartøjer. Der er mange situatio-ner hvor fornyelse, modernisering eller andre former for effektivisering af det enkelte fartøj vilvære nødvendig, hvis en samlet reduktion i fangstkapacitet skal gennemføres økonomisk ratio-nelt. Den nævnte artikel betyder primært, at myndighederne skal vurdere forhold, der ikke ladersig vurdere (Eksempler: Hvis et fartøj anvender mere selektive redskaber forøges så fartøjetsevne til af fange fisk? Eller hvis et fartøj foretager en udvidelse af lastrummet for at kunne iland-bringe fangst, der ikke længere må smides ud og/eller for at mandskabet får bedre arbejdsmiljø –forøger sådanne ændringer fartøjets evne til at fange fisk?). Der kan rejses mange af den typespørgsmål, men det ville være mere hensigtsmæssigt at fjerne blikket fra det enkelte fartøj og istedet rette blikket mod de enkelte medlemsstaters forvaltning af fiskerirettigheder samt forvalt-ning af fiskeflåder.
3
