1. Resumé

Kommissionen har 8. maj 2012 fremsat meddelelse com(2012) 209 til Eu-ropa-Parlamentet, Rådet, det europæiske økonomiske og sociale udvalg ogRegionsudvalget for modernisering af EU's statsstøttepolitik.Som led i moderniseringsreformen har Kommissionen 18. december 2013sendt sit forslag til nye retningslinjer for statsstøtte på energi- og miljøom-rådet i høring blandt medlemslandene. Statsstøtteretningslinjerne forventesvedtaget af Kommissionen inden 30. juni 2014.Kommissionen har fuld be-slutnings- og forvaltningskompetence på statsstøtteområdet(jf. TEUF art.108). Medlemsstaterne er blevet konsulteret om forslaget. Nærværende ret-ningslinjer, som er en af 37 retsakter i Kommissionens statsstøttereform,danner grundlag for de typer af nationale støtteordninger, som Kommissi-onen vil kunne godkende.Kommissionens forslag lægger bl.a. op til, at driftsstøtte til el-producerende vedvarende energi og kraftvarmeanlæg skal tildeles teknolo-gineutralt efter brug af en udbudsmodel eller ved brug af grønne certifika-ter. Dette skal ske teknologineutralt for at fremme investeringer i de mestomkostningseffektive VE-teknologier. Der kan med forslaget fortsat givesteknologispecifik støtte til ”mindre udbredte” teknologier. Nationale støtte-ordninger skal gælde på tværs af landegrænser, dvs. udenlandske projekterkan søge om danske pristillæg. Medlemsstaterne vil kunne fravælge dette.Reglerne for støtte i form af afgiftslempelser videreføres i stort omfanguændret, dog således at støtte til miljøvenlige investeringer, der er dækket afandre afsnit i retningslinjerne, skal vurderes efter disse afsnit. Der indføresspecielle krav til afgiftsreduktion for ikke harmoniserede afgifter på energi-produkter, som anvendes til el-produktion, og som overvæltes i elpriserne.Der åbnes op for støtte til virksomheder i form af lempelser i visse virksom-heders betaling af PSO-gebyret. Lempelserne kan imidlertid kun gives tilvirksomheder, der lever op til en række kriterier, som f.eks. at være i risiko

for carbon leakage1som følge af ekstraomkostninger, der er forbundet medPSO-gebyret.

2. Baggrund

Kommissionens gældende retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse af2008 nr.c 82/01udløber den31. december 2014. Europa-Kommissionen harden 18. december2013 sendt sit forslag til nye retningslinjer for statsstøttepå energi- og miljøområdet i høring blandt medlemslandene.Statsstøtteretningslinjerne er en delegeret Kommissionsretsakt, der vedtagesaf Kommissionen efter konsultation af medlemsstaterne med hjemmel iTEUF art. 108. Retningslinjerne forventes vedtaget af Kommissionen i 2.kvartal 2014.

3. Formål og indhold

Den 8. maj 2012 fremlagde Kommissionen en meddelelse om modernise-ring af EU's statsstøttepolitik, der fastsætter målene for en ambitiøs reform.Den skal bidrage til en mere overordnet EU-dagsorden, som har til formål atskabe vækst samtidig med, at den støtter medlemsstaternes bestræbelser påat konsolidere deres budgetter.Nærværende retningslinjer om støtte på miljø- og energiområdet er en af 37retsakter i den samlede statsstøttereform og skal understøtte målene i Euro-pa 2020-strategien om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst gennemenergieffektivitet ved bl.a. at identificere og skabe nye muligheder for øko-nomisk vækst og større innovation og øget konkurrenceevne gennem forsy-ningssikkerheden af væsentlige ressourcer og ved at bekæmpe klimaforan-dringer og begrænse de miljømæssige virkninger af ressourceudnyttelsen.Retningslinjerne for statsstøtte sætter rammerne for denationale støtteord-ninger, som Kommissionen forventes at ville kunne godkende som foreneli-ge med det indre marked på basis af TEUF artikel 107, stk. 3.De centrale elementer i Kommissionens udkast til nye retningslinjer forstatsstøtte på miljø- og energiområdet er følgende:Overgangsordninger for driftsstøtte

”Carbon leakage” er udtryk for den situation, hvor de omkostninger der pålægges virk-somhederne i en medlemsstat til finansiering af klimapolitikken, indebærer risiko for atvirksomheder flytter sin produktion til andre lande, som har lempeligere regler og omkost-ninger til klimaforanstaltninger med en højere global drivhusgasudledning til følge. Mhp. atmodgå carbon leakage er der i EUs Kvotehandelsdirektiv (2009/29/EF af 23.4.2009) fast-lagt regler for gratis tildeling af kvoter til industrielle sektorer gældende frem til 2020. Sek-torer, der lever op til kriterierne, er angivet i Kommissionens afgørelser for så vidt angår desektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for carbon leaka-ge (2010/2/EU, 2011/278/EU, 2011/745/EU, 2012/5715/EU og 2013/9186/EU). Kommis-sionen har desuden vedtaget regler (2012/C 158/04), som muliggør statsstøtte til at kom-pensere visse industrielle anlæg for ekstraomkostninger som følge af overvæltning af kvo-teprisen i elprisen.

Kommissionens forslag lægger op til, at driftsstøtte til el-producerende VE-og kraftvarmeanlæg skal tildeles teknologineutralt efter brug af en udbuds-model eller ved brug af grønne certifikater.I forslaget lægges der op til, atalle støtteordninger som udgangspunkt skal behandles efter de nye ramme-bestemmelser. Verserende støtteordninger, som er anmeldt, men endnu ikkeer blevet godkendt før ikrafttræden af de nye retningslinjer, vil blive be-handlet efter de nye retningslinjer.TeknologineutralitetI udkastet lægges op til, at støtte til VE fremover skal udbydes ved budrun-der, og at det skal ske teknologineutralt for at fremme investeringer i demest omkostningseffektive VE-teknologier, således at medlemsstaterne kannå deres VE-forpligtelser til den billigst mulige pris. Det vil fremadrettet ik-ke længere være muligt at yde teknologispecifik støtte, som i dag er garante-ret alle, som ønsker at investere i en given teknologi, fx opførelse af land-møller. Dette skal fremadrettet ske ved budrunder, hvor forskellige VE-teknologier skal konkurrere med hinanden.Forslaget lægger op til, at der fortsat kan gives teknologispecifik støtte til”mindre udbredte” teknologier. Tærsklen mellem ”udbredte” og ”mindreudbredte” teknologier er ikke endeligt fastlagt i udkastet.Brug af samarbejdsmekanismerUdkastet til retningslinjer lægger op til, at nationale støtteordninger skalgælde på tværs af landegrænser, dvs. at udenlandske virksomheder og pro-jekter kan søge om danske pristillæg på lige fod med projekter placeret iDanmark. Dog vil medlemsstaterne kunne fravælge dette. Medlemsstatenvil skulle give en begrundelsefor at afskære at støtte projekter i øvrige EU-lande.Lempelser i miljø- og energiafgifterReglerne for støtte i form af afgiftslempelser via de harmoniserede og ikkeharmoniserede afgifter videreføres i stort omfang uændret, dog således atstøtte til miljøvenlige investeringer, der er dækket af andre afsnit i ramme-bestemmelserne, skal vurderes efter disse afsnit. Dette omfatter bl.a. støttetil VE eller kraftvarme.I udkastet lægges der derudover op til, at der kan gives afgiftsreduktion forikke harmoniserede afgifter (dækker over afgifter, som ikke er pålagt detenkelte medlemsland af EU, eller hvor afgiftsniveauet er fastlagt ved fællesEU regulering) på energiprodukter, som anvendes til el-produktion, og somovervæltes i elpriserne (indirekte afgiftsomkostninger). Afgiftsreduktionenkan gives til de endelige forbrugere af elektriciteten. Ordningen er en paral-lel til den gældende ordning vedrørende kvoteomkostninger fra ETS syste-met(European Union Emissions Trading Scheme)2,som overvæltes i elpri-2

serne, og hvor der kan ydes godtgørelse for belastningen hos de endeligeforbrugere, hvis de opfylder carbon leakage kriterierne. Betingelserne for atfå godkendt afgiftsreduktionen er, at carbon leakage kriterierne (se fodnote1, side 2) opfyldes, at afgiftsbelastningen udgør mindst 20 pct. af den sam-lede afgiftsbelastning, og at reduktionen ydes i form af et bundfradrag i af-giftsbelastningen.Lempelser i PSO-betalingenMed udkastet åbnes der op for støtte til virksomheder i form af lempelser ivisse virksomheders betaling af PSO-gebyret. En virksomhed er tilskudsbe-rettiget, hvis den er i risiko for carbon leakage. Der lægges bl.a. op til, at til-skud kun kan ydes til anlæg indenfor visse sektorer under visse betingelser,herunder bl.a. atsektorens handelsintensitet3skal ligge over [10%], og deekstra omkostninger til finansiering af støtte til vedvarende energi medføreren stigning i produktionsomkostningerne på [5%], beregnet som en andel afbruttoværditilvæksten.KapacitetsmekanismerMed udkastet foreslås et nyt afsnit om rammerne for støtte til kapacitetsme-kanismer. Det argumenteres i udkastet, at situationen på baggrund af devedvarende energikilders stadig større andel af elproduktionen i mangemedlemsstater er ved at ændre sig mod et system med flere mindre og vari-able forsyningskilder. Dette er en ændring, der rejser nye udfordringer medhensyn til at sikre tilstrækkelig produktion. Det pointeres videre, at mar-kedssvigt og reguleringsmæssige svigt kan medføre utilstrækkelig investe-ring i produktionskapacitet. Dette kan føre til, at nogle medlemsstater over-vejer at indføre foranstaltninger for at sikre tilstrækkelig produktion. Udka-stet fremhæver, at foranstaltninger til sikring af tilstrækkelig produktion kanudformes på mange måder, bl.a. investerings- og driftsstøtte, ligesom de kanhave forskellige formål. De kan for eksempel sigte mod at afhjælpe kortsig-tede problemer med mangel på fleksibel produktionskapacitet, eller de kanfastsætte et mål for tilstrækkelig produktion, som medlemsstaterne ønsker atsikre uanset deres overvejelser på kortere sigt. Der er i udkastet lagt op til enrække forhold, der skal dokumenteres for, at et medlemsland kan bruge så-danne mekanismer.Offentligt registerMed udkastet indføres en forpligtigelse for medlemsstaternes myndighedertil at etablere et centralt offentligt nationalt websted for statsstøtte, hvor derskal ske fuld offentliggørelse af oplysninger om; hver enkelt statsstøtteord-ning, herunder den fuldstændige tekst til den anmeldte støtteordning og densgennemførelsesbestemmelser, den støttende myndighed, navnene på og ty-pen af de enkelte støttemodtagende virksomheder, samt støttens form (navn-lig støtteinstrumentet f.eks. tilskud, garanti, rentelettet lån, skattelempelsem.fl.) og præcist støttebeløb, som er ydet til hver støttemodtager, samt denForholdet mellem den samlede værdi af eksporten til tredjelande plus værdien af importenfra tredjelande og EU-markedets samlede størrelse (EU-virksomhedernes årlige indenland-ske omsætning plus den samlede import fra tredjelande) ifølge Eurostats statistikker.3

region, støttemodtager befinder sig i, og den økonomiske sektor, som støt-temodtageren har aktiviteter inden for.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. Det skyldes, at det erKommissionens kompetence at vedtage disse retningslinjer.

6. Gældende dansk ret

Driftsstøtteordninger til energiproduktion er reguleret i lov om fremme afvedvarende energi og lov om elforsyning.

7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

De nye retningslinjer indeholder ændringer og nye bestemmelser, dervil medføre lovmæssige konsekvenser på energiområdet, og konsekven-ser for mulighederne for fremover at yde støtte til vedvarende energi.Lovgrundlaget for samtlige støtteordninger vil skulle gennemgås, når de nyeretningslinjer er vedtaget for at sikre, at eksisterende ordninger bringes ioverensstemmelse med de nye regler. På Kommissionens multilaterale mø-de den 10. februar 2014 tilkendegav Kommissionen, at eksisterende VE-støtteordninger kan fortsætte til deres udløb i overensstemmelse med de nu-værende EU-godkendelser, men at væsentlige ændringer vil skulle justeres iforhold til de nye retningslinjer.Forslagets krav om teknologineutrale budrunder ved fremtidige støtteordnin-ger til vedvarende energi kan medføre økonomiske konsekvenser for Dan-marks opfyldelse af VE-målsætningerne, herunder føre til overkompensationaf visse, mere modne VE-teknologier.VE-driftsstøtteordninger kan fortsætte til EU-godkendelsernes udløb. Detfremgår dog ikke entydigt af forslaget, hvor bredt overgangsordningerne dæk-ker i forhold til øvrige typer driftsstøtteordninger.Det vurderes, at forslaget vil kunne medføre statsfinansielle konsekvenser iform af administrative byrder for den offentlige sektor og virksomhederne, så-fremt medlemsstaterne forpligtes til at oprette en hjemmeside, som skal kunneudtrække og offentliggøre informationer fra individuelle ordninger.

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes at kunne medføre øgede administrative byrder for virksom-heder, som modtager statsstøtte i medfør af støtteordninger, som omfattes afdisse nye retningslinjer.

9. Høring

Kommissionens forslag er sendt i høring i EU-specialudvalget for Kon-kurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist 31. januar 2014.Følgende bemærkninger er modtaget:TeknologineutralitetDansk Energi,DONG Energy ogEnerginet.dk finder, atstøttesystemetbørindrettes, således, at det er muligt at fremme specifikke teknologier og tagerhøjde for, atVE-teknologier på forskellige udviklingstrin kræver forskelligestøtteniveauer og støtteinstrumenter. DIfinder derimod, atdet er vigtigt, at denye miljø- og energistatsstøtte rammebestemmelser understøtter teknologi-neutrale og markedsorienterede ordninger.Udbredte/mindre udbredte teknologierDansk Energi peger på, at der bør være en større fleksibilitet i støttemulig-hederne i kategorien ”ikke udbredte teknologier” og muligheden for at be-nytte ”contract for difference”( differencekontrakt/CFD-aktier,der er værdi-papirer, hvor værdien fremkommer på baggrund af aktieudsving) bør tilføjessom støttemulighed. Definitionen bør også vægte produktionsomkostningersamt teknologiens potentiale og skalerbarhed, således at havvindmøller bli-ver omfattet. Dansk Energiog DONG Energy giver udtryk for, atman børanvende Den Europæiske Investeringsbanks definitioner. DONG Energyfinder, at definitionen af udbredt teknologi bør ikke omfatte Offshore vind-kraft, således at denne kommer i direkte udbudskonkurrence med landvindog biomasse. Dette vil i praksis betyde, at den fordel Danmark har på off-shore vindkraft fra et bredt erhvervsspektrum af leverandører til DONGEnergy og andre energiselskaber som opstillere og operatører vil gå tabt.Vindmølleindustrien: Den foretagne sondring mellem ´udbredte’ og ’min-dre-udbredte’ teknologier er for forsimplet og vil uhensigtsmæssigt medfø-re, at havvind anses som moden. For mindre-udbredte teknologier må drifts-støtten hertil ikke justeres med tilbagevirkende kraft for allerede eksisteren-de projekter med den givne teknologi, men alene fremadrettet for kommen-de projekter.Dansk Energi ogVindmølleindustrien giver udtryk for, at det strider mod VEdirektivet (Direktiv 2009/28/EC) art. 16 om prioriteret og garanteret adgangtil nettet for vedvarende energikilder, at retningslinjerne åbner derfor op forat fravælge teknologier med baggrund i net-stabilitet.OvergangsordningerDI, Dansk Energi,DONG Energy,Energinet.dk,Vindmølleindustrienfinderalle, atdet er nødvendigt med længere overgangsordninger og klarhed om-kring, hvilke ændringer ved en eksisterende ordning, som vil udløse tilpas-ning til de nye retningslinjer. Tilpasning af eksisterende ordninger bør kun-ne foretages inden for rammerne af de nuværende statsstøtteregler for ikke

at skabe en unødvendig usikkerhed hos investorerne. Energinet.dk peger på,at tilsagn, som gives under en støtteordning, som notificeres og godkendesfor en periode af max. 10 år (jf. art. 116) bør ikke begrænsesi denne periode.Skatte- og afgiftslempelser for energiintensive virksomheder (PSO)Dansk Energi giver udtryk for, at muligheden bør bevares for at tilrettelæg-ge en PSO betaling og PSO-gebyret, således at man også kan finansieregrundbeløb til decentrale gasfyrede kraftvarmeværker. DI peger på, at-tærsklerne for afgiftslempelser bør sænkes.Medlemsstaterne bør sikres mu-lighed for at differentiere miljø- og energirelaterede skatter og afgifter, sær-ligt i forhold til lempelser for energiintensive virksomheder. Det er vigtigt,at der er overensstemmelse med formuleringerne omkring fritagelser formiljøskatter og afgifter i retningslinjernes artikel 174 ogden generelle grup-pefritagelsesforordning artikel 40.Det Økologiske Råd finder, at der ikkebør kunne gives statsstøtte til at opfange og lagre CO2 eller fuld refusion tilhele erhvervslivet, inkl. handel og service, på f.eks. energiafgifter til alleprocesser, inkl. belysning, energi til IT, kontormaskiner mv. Det sammegælder for eventuel reduktion af PSO. DI peger på, atundtagelsesmulighe-dernefor, at afgifter under minimumsniveauet, der anses for forenelig støtte iEnergibeskatningsdirektivet,ikke må begrænses af de nye miljø- og energi-støtteretningslinjer.Støtte til udbredte teknologier til produktion af elektricitet fra VE-kilderDONG Energy giver udtryk for, at muligheden (art. 120b) for at ekskludereelektricitet fra specifikke vedvarende energiteknologier bør fjernes, og i ste-det bør der stå, at der er en ikke-diskriminerende adgang til nettet.Vindmølleindustrien og DONG Energy giver udtryk for, atcontract for dif-ference (CfD-aktier), som Danmark benytter i offshore-udbud, fortsat børvære omfattet af Kommissionens definition af indfødningspræmier, da detgiver højere investorsikkerhed.Andre specifikke bemærkningerDansk Energifinder, at ’Windfall profits’(uberettigede fortjenester på grundaf lavere udbud af vedvarende energi jf. art. 217)bør undgås ved at alterna-tive leveringsformer, herunder forbrugsfleksibilitet og lager, bør kunne an-vendes i størst muligt omfang.Energinet.dk peger på, atgrønne certifikaterikke falderind underde gælden-deretningslinjer for statsstøtte. For at fremmeogsikreet velfungerendeEU-marked forvedvarende energi, såsom biogas ogvindkraft, er det vigtigt atgrønne certifikater omfattes.Energinet.dk giver i øvrigt udtryk for, at bestemmelsen i art. 212 om, at in-vesteringer i produktion ved fossile anlægikke må støttes, bør fjernes, dadeeneste ikke-fossile brændstoffersom på nuværende tidspunkt kan anvendes-for at sikreforsyningssikkerhed erbiomasseog biogas, og begge disse tekno-logierhar deres begrænsningermed hensyn tilbæredygtighed ogomkostnin-ger.

Vindmølleindustrien finder, at den foreslåede ”bagatelgrænse” for små pro-jekter, som ikke behøver tildeles ved udbud bør hæves fra de foreslåede 5MW eller 3 produktionsenheder til f.eks ”20 MW eller 6 produktionsenhe-der”.Vindmølleindustrien finder i øvrigt, at der bør gives mulighed for at betalegodtgørelse til VE-producenter for balanceringsomkostninger, som det skeri Danmark med 2,3 øre/kWh til landvind. Vindmølleindustrien vil opfordretil, at Kommissionen bibeholder muligheden for fastafregningspris i de til-fælde, hvor markedet og teknologierne ikke er tilstrækkelig udviklet.Det børikke kun være små projekter, som kan have mulighed for at kunne anvendefast afregningspris (jf. art. 123).

10. Forventninger til andre landes holdninger

På Rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. maj 2012 blev Kommissionens for-slag til en statsstøttereform præsenteret og var genstand for en generel drøftel-se i Rådet. Der var på mødet opbakning til Kommissionens forslag, hvilket og-så var den generelle holdning i forbindelse med den politiske drøftelse påRådsmødet (konkurrenceevne den 10. december 2012 og rådets frokostdrøftel-se på Rådsmødet (konkurrenceevne) den 19. februar 2013.På det multilaterale møde af 10. februar 2014 om Kommissionens udkast tilmiljø- og energiretningslinjer udtrykte medlemsstaterne generel opbakningtil, at Kommissionen havde udvidet anvendelsesområdet for retningslinjernetil også at omfatte energi, samt at støtteintensiteterne var hævet.Det var generelt holdningen blandt mange medlemsstater, at støttesystemettil VE-teknologier skulle fortsætte som teknologispecifikt. Medlemsstaternevar enige om, at de nye krav om teknologineutralitet for støtte til VE-teknologier ikke var hensigtsmæssige, hvis de enkelte medlemsstaters effek-tivt skulle kunne målrette og tilrettelægge en grøn omstilling så omkost-ningseffektivt som muligt med de teknologier, der sikrer forsyningssikker-hed, den fortsatte stabilitet i el-nettet og et el-baseret energisystem bedst.Det var holdningen blandt flere medlemsstater, at der burde åbnes op forstøtte til betaling af PSO-tariffen til energiintensive virksomheder i med-lemslandene, og at afgrænsningen af hvilke virksomheder, som kan få støttetil PSO-omkostninger i det foreliggende udkast, var for snæver til dette for-mål.Herudover var der enighed blandt medlemsstaterne om, at der skulle sikresnogle længere overgangsordninger fra de gældende til de nye retningslinjer,samt at bestemmelserne om tilsyn og kontrol skulle tage hensyn til proporti-onalitet.

11. Regeringens foreløbige generelle holdninger

Generelt er den danske statsstøttepolitik på linje med Kommissionens til-gang til statsstøtte. Regeringen støtter en markedsbaseret tilgang med målet

at fremme velfungerende effektive markeder, hvor statsstøtten i EU reduce-res og fokuseres mod horisontale formål i EU’s fælles interesse, f.eks.fremme af vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, forskning, udviklingog innovation, klima-, energi- og miljø formål og fremme af adgangen til ri-sikovillig kapital for små og mellemstore virksomheder og alene anvendessom instrument for identificerede markedsfejl.Med hensyn til kravet om teknologineutralitet lægger regeringen vægt på, atdet enkelte medlemsland kan fortsætte med at afgøre, hvilke VE- teknologi-er der er bedst egnet til effektivt at sikre den grønne omstilling. Danmarkhar allerede foretaget en omfattende VE-udbygning med de mest omkost-ningseffektive teknologier. Fokus fra dansk side er derfor på at gennemføreden grønne omstilling så omkostningseffektivt som muligt med teknologier,der sikrer forsyningssikkerhed, den fortsatte stabilitet af nettet samt et ener-gisystem baseret på el i højere grad, end tilfældet er i dag.Regeringen lægger vægt på, at brugen af samarbejdsmekanismer i medfør afVE-direktivet fortsat er en frivillig ordning at anvende for medlemsstaterne.Hvad angår kravet om udbudsrunder ved tildeling af driftsstøtte til el-producerende VE- og kraftvarmanlæg lægger regeringen vægt på, at over-gangsbestemmelserne sikrer, at gældende tildelt støtte indenfor støtteord-ninger kan fortsætte til EU-godkendelsernes udløb.Der blev med Aftale om en vækstplan af 24. april 2013 oprettet en tilskuds-pulje til gartnerier og andre el-intensive virksomheder, hvor virksomhederkan få tilskud (svarende til en del af deres PSO-betaling), hvis de indgår af-taler om energieffektiviseringer med Energistyrelsen. Med udkastet åbnesder op for at kunne give tilskud til virksomheder i form af lempelser i vissevirksomheders betaling af PSO-gebyret. Lempelserne kan imidlertid kun gi-ves til virksomheder, som lever op til visse, meget stramme kriterier. Detpræcise antal danske virksomheder, som opfylder dette kriterium kendes ik-ke, men det vurderes, at gartnerier ikke vil kunne modtage støtte. Regerin-gen lægger vægt på, at kriterierne udvides, således at bl.a. gartnerier og an-dre- el-intensive virksomheder også kan få tilskud.Danmark finder, at der kan være grund til bekymring mht. retningslinjernevedrørende kapacitetsmekanismer og finder det nødvendigt, at Kommissio-nen følger udviklingen nøje. Danmark erkender, at såfremt det eksisterendeelmarked ikke fremadrettet giver incitament til investering i nye termiskekraftværker, vil der på et tidspunkt af hensyn til forsyningssikkerheden blivebehov for supplerende betaling, fx i form af kapacitetsmekanismer som ennødvendig foranstaltning for at sikre forsyningssikkerheden. Der er dog ikkeudsigt til mangel på kapacitet i DK på denne side af 2020, og indførelse afkapacitetsbetaling vil påføre forbrugerne ekstra omkostninger. Det danskesystem har stærkt brug for åbne grænser til eksport af stigende mængdervedvarende energi og tilsvarende til import af forsyning i vindfattige perio-der. Det vil være i dansk interesse at sikre samarbejdet over grænserne, også

hvis det betyder markedsmodererende aftaler for at sikre transit. Såfremtkapacitetsmekanismer ikke kan undværes, er det afgørende, at de er baseretpå principperne for det indre markedRegeringen vil arbejde for, at der etableres et effektivt offentligt webbaseretregister over statsstøtte til virksomheder, der skaber mulighed for størregennemsigtighed og bedre mulighed for øget gensidig kontrol af statsstøtte.Det er i den forbindelse vigtigt at Kommissionen udstikker klare rammer formedlemsstaternes tilrettelæggelse af systemet, således at der sikres et uni-formt register i samtlige medlemsstater. De foreslåede regler vilskulle ind-rettes således, at de indebærer så få administrative byrder for virksomhederog nationale administrationer som muligt, og som indebærer effektiv brug afstatsfinansielle ressourcer. Registret vil skulle respektere national lovgiv-ning om databeskyttelse og skattefortrolighed.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

KOMMISSIONENS FORSLAG

til nye retningslinjer for statsstøtte til miljø og energi 2014 – 2020