EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 349: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 24/3-14

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.Titel og kortsagsresuméProcesskridtMFDato

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-265/13Titel og kortsagsresuméTorralbo MarcosSagen vedrører: 1) Er artikel 1, artikel 2, litra f), artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 2, litra a),og stk. 3, artikel 5, stk. 3, artikel 6 og 7 samt 8, stk. 1 og 2, i lov 10/2012 af 20.november 2012, som regulerer bestemte afgifter på området for retsplejeloven ogInstituto Nacional de Toxicología y CienciasForenses, i strid med artikel 47 i DenEuropæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som de ikkegiver den nationale retsinstans mulighed for: a) at ændre retsafgifterne eller vurdereproportionalitetsgrundene (i forbindelse med statens begrundelse for at pålæggeafgifterne og til det fastsatte beløb som hindring for adgang til effektive retsmidler foren domstol) med henblik på afgiftsfritagelse, b) at tage hensyn tileffektivitetsprincippet med hensyn til anvendelse af EU-retlige bestemmelser, c) atvurdere sagens betydning for parterne under hensyn til omstændighederne, idet eniværksat appel ikke kan antages til realitetsbehandling, hvis afgiften ikke er betalt? 2) Erartikel 1, artikel 2, litra f), artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 2, litra a), og stk. 3, artikel 5,stk. 3, artikel 6 og 7 samt artikel 8, stk. 1 og 2, i lov 10/2012 af 20. november 2012,som regulerer bestemte afgifter på området retsplejeloven og Instituto Nacional deToxicología y CienciasForenses i strid med artikel 47 i Den Europæiske Unions charterom grundlæggende rettigheder, for så vidt som de finder anvendelse på en særligProcesskridtDomDato27.03.14

procedure som det social- og arbejdsretlige område, hvor EU-rettens anvendelse ersædvanlig som grundlæggende element [org. s. 17] i en afbalanceret økonomisk ogsocial udvikling i Fællesskabet? 3) Som omhandlet i de foregående spørgsmål ønskesdet oplyst: Kan en retsinstans som den, der har forelagt spørgsmålet, undlade atanvende en lovgivning som den omtvistede, som ikke giver den nationale retsinstansmulighed for: a) at ændre retsafgifterne eller at vurdere proportionalitetsgrundene (iforbindelse med statens begrundelse for at pålægge afgiften og til det fastsatte beløbsom hindring for adgang til effektive retsmidler for en domstol) med henblik påafgiftsfritagelse, b) at tage hensyn til effektivitetsprincippet med hensyn til anvendelseaf EUretlige bestemmelser, c) at vurdere sagens betydning for parterne under hensyntil omstændighederne, idet en iværksat appel ikke kan antages til realitetsbehandling,hvis afgiften ikke er betalt?C-112/13ASagen vedrører: I. Kan det af det EU-retlige »ækvivalensprincip« ved gennemførelsenaf EU-retten vedrørende en procedureordning, hvori de almindelige domstole, der skaltræffe afgørelse vedrørende sagens realitet, ganske vist også skal efterprøve, om love eri strid med forfatningen, men ikke har kompetence til generelt at ophæve love, idetdette blev forbeholdt en forfatningsdomstol, der er organiseret på en særlig måde,udledes, at de almindelige domstole i de tilfælde, hvor en lov er i strid med artikel 47 iDen Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »charteret«),under proceduren også skal henvende sig tilforfatningsdomstolen med henblik på generel ophævelse af loven og ikke blot kanundlade at anvende loven i det konkrete tilfælde? II. Skal chartrets artikel 47 fortolkessåledes, at den er til hinder for en procedurebestemmelse, hvorefter en ret, der ikke harinternational kompetence, beskikker en fraværskurator for en part, hvis opholdsstedikke kan fastlægges, og denne derefter ved »at give møde« bindende kan udvirke deninternationale kompetence? III. Skal artikel 24 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (herefter »forordning nr.44/2001«) fortolkes således, at sagsøgte alene »giver møde« som omhandlet i dennebestemmelse, når den relevante processuelle handling foretages af den sagsøgte selveller af en af den pågældende befuldmægtiget retsrepræsentant, eller gælder dette ogsåubegrænset, når der gives møde ved en i henhold til den enkelte medlemsstatslovgivning beskikkede fraværskurator?Karen MillenFashionsSagen vedrører: 1. Henset til den individuelle karakter af et design, som påstås at væreberettiget tilat blive beskyttet som et uregistreret EF-design i henhold til Rådetsforordning(EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design, skal dethelhedsindtryk,designet giver den informerede bruger i den i forordningens artikel 6omhandledeforstand, da bedømmes under henvisning til, om det adskiller sig fra ensådanbrugers helhedsindtryk af (a) ethvert individuelt design, som tidligere erblevetoffentliggjort, eller (b) enhver kombination af kendte designbestanddele affleresådanne ældre design?2. Er en EF-designdomstol forpligtet til at anse eturegistreret EF-design somgyldigt i henhold til artikel 85, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af12.december 2001 om EF-design, når rettighedshaveren blot antyder hvad derudgørdesignets individuelle karakter, eller er rettighedshaveren forpligtet til at bevise,atdesignet har individuel karakter i overensstemmelse med forordningens artikel 6?Kommissionen mod RådetSagen vedrører: Afgørelse truffet af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternesregeringer, forsamlet i Rådet, vedrørende Den Europæiske Unions ogmedlemsstaternes deltagelse i forhandlinger om Europarådets konvention ombeskyttelse af radio- og fjernsynsforetagendernes rettigheder, annulleres. Rådettilpligtes at betale sagens omkostninger.GA02.04.13

Cascina Tre PiniSagen vedrører: a) Er en national bestemmelse (så som artikel 3, stk. 4a, i DPR357/97), der fastsætter en beføjelse for regionerne og de autonome provinser til afegen drift at foreslå revision af LAF’erne uden samtidig at fastsætte en forpligtelse fordisse myndigheder til at træffe foranstaltninger, i tilfælde hvor private ejere af områder,der er omfattet af LAF’erne, fremsætter en begrundet anmodning om at udøve dennebeføjelse, eller i det mindste i tilfælde, hvor private ejere hævder, at der har fundet enmiljømæssig forringelse af området sted, til hinder for korrekt anvendelse af artikel 9og 10 i direktiv 92/43/EØF? b) Er en national bestemmelse (så som artikel 3, stk. 4a, iDPR 357/97), der fastsætter en beføjelse for regionerne og de autonome provinser tilaf egen drift at foreslå revision af LAF’erne, efter en regelmæssig vurdering, uden atfastsætte præcist, hvor hyppigt vurderingen skal foretages (eksempelvis hvert andet år,hver tredje år osv.) og uden at fastlægge, at den regelmæssige vurdering, som eroverladt til regionerne og de autonome provinser, offentliggøres ved hjælp afkollektive kampagner, der har til formål at gøre det muligt for berørte parter atfremsætte bemærkninger eller forslag, til hinder for korrekt anvendelse af artikel 9 og10 i direktiv 92/43/EØF? c) Er en national bestemmelse (så som artikel 3, stk. 4a, iDPR 357/97), der tildeler regionerne og de autonome provinser initiativet til revisionaf LAF’erne, uden at fastsætte en initiativret også for staten, i det mindste som ensubsidiær ret i tilfælde af passivitet fra regionerne og de autonome provinsers side, tilhinder for korrekt anvendelse af artikel 9 og 10 i direktiv 92/43/EØF? d) Er ennationale bestemmelse (så som artikel 3, stk. 4a, i DPR 357/97), der fastsætter enbeføjelse for regionerne og de autonome provinser til af egen drift at foreslå revisionaf LAF’erne efter et fuldstændigt frit og uforpligtende skøn, selv om der er indtruffet –og formelt blevet påvist – tilfælde af forurening eller miljømæssig forringelse, til hinderfor korrekt anvendelse af artikel 9 og 10 i direktiv 92/43/EØF?RÄTZKESagen vedrører: Skal artikel 4, litra a), i Kommissionens delegerede forordning (EU)nr. 1062/2010 af 28. september 2010 om supplering af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angår energimærkning af fjernsyn fortolkessåledes, at forhandleren (fra den 30.11.2011) kun er pålagt en pligt til etikettering affjernsyn, såfremt disse fjernsyn allerede fra leverandørens side i overensstemmelse medartikel 3, stk. 1, litra a), er leveret med den pågældende etiket, eller omfatterforhandlerens mærkningspligt (fra den 30.11.2011) også sådanne fjernsyn, som før den30.11.2011 blev leveret af leverandøren uden de pågældende etiketter, således atforhandleren er forpligtet til (rettidig, efterfølgende) anfordring af sådanne etiketter.Hi Hotel HCFSagen vedrører: Fortolkning af artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT L 12, s. 1): Skal artikel 5, nr.3), i forordning (EF) nr. 44/2001 fortolkes således, at skadetilføjelsen er foregået i enmedlemsstat (medlemsstat A), når den ulovlige handling, der er genstand for sagen,eller som er grundlaget for de rejste krav, er begået i en anden medlemsstat(medlemsstat B) og består i medvirken i den ulovlige handling (hovedforholdet), derfandt sted i den førstnævnte medlemsstat (medlemsstat A)?WeberSagen vedrører: Anvendelsesområdet for artikel 22, 27 og 28 i Rådets forordning (EF)nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse ogfuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.„4finance“Sagen vedrører: 1) Skal nr. 14) i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over forforbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF ogEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF ogEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 [org. s. 7] fortolkes

således, at den omstændighed, at deretableres, drives eller promoveres en salgsfremmende pyramideordning, alene ansesfor handelspraksis, som under alle omstændigheder er vildledende, når forbrugerenskal erlægge et vederlag for til gengæld at blive stillet en kompensation i udsigt forhovedsagelig at have introduceret andre forbrugere for ordningen og i mindre grad forsalg eller forbrug af produkter? 2) Hvis det er nødvendigt, at forbrugeren erlægger etvederlag for retten til at modtage en kompensation, har størrelsen af det vederlag, dererlægges af forbrugeren mod til gengæld at blive stillet en kompensation i udsigt forhovedsagelig at have introduceret andre forbrugere for ordningen og i mindre grad forsalg eller forbrug af produkter, da en indvirkning på kvalificeringen af densalgsfremmende pyramideordning som vildledende handelspraksis som omhandlet ipunkt 14) i bilag I til direktivet? Kan vederlag, der erlægges af forbrugerne, som er afet rent symbolsk beløb og betales med henblik på at identificere forbrugerne, anses foret vederlag mod til gengæld at blive stillet en kompensation i udsigt som omhandlet inr. 14) ibilag I til direktivet? 3) Skal nr. 14) i bilag I til direktivet fortolkes således, at det kunhar betydning for, at en salgsfremmende pyramideordning anses for vildledendehandelspraksis, at kompensationen betales til en allerede registreret forbruger forhovedsagelig den omstændighed, at den pågældende har introduceret andre forbrugerefor ordningen, og i mindre grad for salg eller forbrug af produkter, eller har detomfang, hvori den kompensation, der betales til deltagerne i ordningen for at haveintroduceret nye forbrugere, er finansieret af bidragene fra de nye medlemmer,ligeledes betydning? Skal den kompensation, der betales til allerede registrerededeltagere i den salgsfremmende pyramideordning i den foreliggende sag, finansieresfuldt ud eller for den overvejende del af bidragene fra de nye medlemmer, der erindtrådt i ordningen?C-288/12Europa-Kommissionen mod UngarnPåstand: Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse affysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om friudveksling af sådanne oplysninger ( 1 ), idet Ungarn har fjernet den tilsynsførende fordatabeskyttelse fra sit embede i utide. Ungarn tilpligtes at betale sagens omkostninger.GSVSagen vedrører: Vedrørerer Kommissionens forordning (EU) nr. 138/2011 af 16.februar 2011 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af visseåben mesh-stoffer af glasfibre med oprindelse i Folkerepublikken Kina, samt i dennesartikel 1, stk. 1.Ville d'Ottignies-Louvain-la-Neuvee.a.Sagen vedrører: »1) Skal artikel 7 i direktiv 75/442/EØF om affald fortolkes således, atden gør det muligt at kvalificere en generel retsforskrift som en affaldshåndteringsplan,når denne retsforskrift – som en undtagelse til reglen, hvorefter der ikke kan givestilladelse til centre for teknisk nedgravning af affald uden for de områder, der erfastlagt i affaldshåndteringsplanen – bestemmer, at de centre for teknisk nedgravningaf affald, der har opnået tilladelse før den nævnte affaldshåndteringsplans ikrafttræden,også efter denne ikrafttræden kan opnå nye tilladelser for de grundstykker, som vargenstand for den tilladelse, der blev givet før affaldshåndteringsplanens ikrafttræden?2) Skal artikel 2, litra a), i direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planers ogprogrammers indvirkning på miljøet fortolkes således, at begreberne plan og programomfatter en generel retsforskrift, der – som en undtagelse til reglen, hvorefter der ikkekan gives tilladelse til centre for teknisk nedgravning af affald uden for de områder, derer fastlagt i affaldshåndteringsplanen i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv75/442/EØF om affald – bestemmer, at de centre for teknisk nedgravning af affald,der har opnået tilladelse før den nævnte affaldshåndteringsplans ikrafttræden, ogsåefter denne ikrafttræden kan opnå nye tilladelser for de grundstykker, som vargenstand for den tilladelse, der blev givet før affaldshåndteringsplanens ikrafttræden?3) Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende, opfylder artikel 70, afsnit 2, iDom08.04.14

dekret af 27. juni 1996 om affald som ændret ved dekret af 16. oktober 2003 de idirektiv 2001/42/EF fastsatte krav til vurderingen af virkningerne?«C-583/12Sintax TradingSagen vedrører: 1) Kan den i artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 1383/2003 omhandlede»procedure, der tager sigte på at fastslå, om en intellektuel ejendomsret er krænket«også gennemføres ved toldafdelingen, og skal den i forordningens kapitel IIIomhandlede »myndighed, der er kompetent til at træffe afgørelse vedrørende sagensrealitet« være adskilt fra toldmyndighederne? 2) I anden betragtning til forordning nr.1383/2003 nævnes beskyttelsen af forbrugerne som et af forordningens mål, og ifølgetredje betragtning er det vigtigt at indføre en egnet procedure, der sættertoldmyndighederne i stand til at gribe ind for at sikre overholdelsen af forbuddet mod,at varer, der krænker en intellektuel ejendomsret, indføres til Fællesskabetstoldområde, under de bedst mulige betingelser, uden at den i anden betragtning tildenne forordning og i første betragtning til gennemførelsesforordning nr. 1891/2004anførte lovlige frie handel hæmmes. Er det foreneligt med disse mål, hvis de i artikel17 i forordning nr. 1383/2003 fastsatte foranstaltninger kun kan anvendes, såfremtrettighedsindehaveren indleder den i forordningens artikel 13, stk. 1, omhandledeprocedure, som har til formål at fastslå, om der har fundet en krænkelse sted af enintellektuel ejendomsret, eller skal toldmyndigheden også have mulighed for at indlededen pågældende procedure med henblik på at forfølge disse mål på bedst mulig måde?T-Mobile Austria GmbH mod VereinfürKonsumenteninformationSagen vedrører: 1) Skal artikel 52, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked fortolkessåledes, at den også skal finde anvendelse på kontraktforholdet mellem enmobiltelefonoperatør som betalingsmodtager og dennes privatkunde (forbruger) sombetaler? 2) Skal en af betaleren personligt underskrevet betalingsanvisning hhv. enprocedure for udstedelse af overførselsordrer, der hviler på en underskrevetbetalingsanvisning, samt en aftalt procedure for udstedelse af overførselsordrer ionline banking (telebanking) anses for »betalingsinstrumenter« i den betydning, derforudsættes i artikel 4, nr. 23,og artikel 52, stk. 3, i direktiv 2007/64/EF? 3) Skal artikel 52, stk. 3, i direktiv2007/64/EF fortolkes således, at den er til hinder for anvendelse af nationaleretsforskrifter, der især uden at sondre mellem forskellige betalingsinstrumenterindeholder et generelt forbud mod, at betalingsmodtageren opkræver gebyrer?Acino AG (tidligere Acino Pharma GmbH) mod Europa-KommissionenPåstande: Rettens dom af 7. marts 2013 i sag T-539/10 ophæves på grund aftilsidesættelse af EU-retten, og Kommissionens beslutninger K(2010) 2203, K(2010)2205, K(2010) 2210 og K(2010) 2218 af 29. marts 2010 samt Kommissionensbeslutninger K(2010) 6430, K(2010) 6432, K(2010) 6434 og K(2010) 6435 af 16.september 2010 vedrørende lægemidlerne ClopidogrelAcino — Clopidogrel,Clopidogrelratiopharm — Clopidogrel, ClopidogrelHexal — Clopidogrel ogClopidogrelratiopharm GmbH — Clopidogrel annulleres.Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.Torresim.flSagen vedrører: 1) Skal artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i enanden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået, i lyset af det almindeligeprincip om forbud mod misbrug af beføjelser og artikel 4, stk. 2, TEU om respektenfor de nationale identiteter, fortolkes således, at de nationale forvaltningsmyndighederhar pligt til at registrere italienske statsborgere, som har misbrugt EU-retten, iadvokatfortegnelsen overetablerede advokater, og er artiklen da således til hinder for en national praksis, ifølgehvilken disse myndigheder kan afvise begæringer om registrering i advokatfortegnelsenover etablerede advokater, såfremt der foreligger sådanne objektive omstændigheder,som giver anledning til at antage, at der er tale om misbrug af EU-retlige beføjelser,Dom09.04.14

dog uden at påvirke dels overholdelsen af proportionalitetsprincippet og forbuddetmod forskelsbehandling, dels vedkommendes ret til at anlægge sag for at påberåbe sigen eventuel tilsidesættelse af etableringsretten og således opnå en domstolsprøvelse afforvaltningens foranstaltning? 2) Hvis det første spørgsmål besvares benægtende, skalartikel 3 i direktiv 98/5/EF, som fortolket, da opfattes som ugyldig i lyset af artikel 4,stk. 2, TEU, for så vidt den tillader omgåelse af en medlemsstats lovgivning, ifølgehvilken adgangen til at udøve advokatvirksomhed er betinget af, at en statslig eksamenbestås, idet denne eksamen er fastsat i medlemsstatens forfatning og henhører underde grundlæggende principper for beskyttelse af forbrugerne af de erhvervsmæssigeydelser og en effektiv domstolsforvaltning?C-85/13Europa-Kommissionen mod Den Italienske RepublikPåstande: Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser ihenhold til artikel 3 og/eller artikel 4 og/eller artikel 5 samt artikel 10 i Rådets direktiv91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand ( 1 ), idet den— ikke hartruffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at byomåderneBareggio,Cassanod’Adda, Melegnano, Mortara, Olona Nord, OlonaSud, Robecco sul Naviglio,San Giuliano MilaneseEst, San Giuliano MilaneseOvest, Seveso Sud, Trezzano sulNaviglio, Turbigo og Vigevano (Lombardiet) med over 10 000 personækvivalenter,som udleder spildevand til vandrecipienter, der i henhold til nævnte direktivs artikel 5,stk. 1, betragtes som »følsomme områder«, er forsynet med kloaknet til opsamling afbyspildevand som omhandlet i direktivets artikel 3, — ikke har truffet de nødvendigeforanstaltninger med henblik på at sikre, at i byomådernePescasseroli (Abruzzo),AvianoCapoluogo, Cormons, Gradiscad’Isonzo, Grado,Pordenone/Porcia/Roveredo/Cordenons, Sacile (Friuli Venezia Giulia), Bareggio,Broni, Calco, Cassanod’Adda, Casteggio, Melegnano, Mortara, Orzinuovi, Rozzano,San Giuliano MilaneseOvest, Seveso Sud, SommaLombardo, Trezzano sul Naviglio,Turbigo, Valle San Martino, Vigevano, Vimercate (Lombardiet), Pesaro, Urbino(Marche), Alta Val Susa (Piemonte), Nuoro (Sardinien), Castellammare del Golfo I,Cinisi, Terrasini (Sicilien), Courmayeur (Valle d’Aosta) og Thiene (Veneto) med over10 000 personækvivalenter, underkastes byspildevand, der tilledes kloaknet, førudledningen en sekundær rensning eller en tilsvarende rensning i henhold til artikel 4 idirektiv 91/271/EØF, — ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre,at i byomådernePescasseroli (Abruzzo), AvianoCapoluogo, Cividale del Friuli,Codroipo/Sedegliano/Flaibano, Cormons, Gradiscad’Isonzo, Grado,LatisanaCapoluogo, Pordenone/Porcia/Roveredo/Cordenons, Sacile, San Vito alTagliamento, Udine (Friuli Venezia Giulia), Frosinone (Lazio), Francavilla Fontana,Monteiasi, Trinitapoli (Apulien), Dorgali, Nuoro, ZIR Villacidro (Sardinien) ogCastellammare del Golfo I, Cinisi, Partinico, Terrasini og Trappeto (Sicilien) med over10 000 personækvivalenter, som udleder spildevand til vandrecipienter, der betragtessom »følsomme områder« i henhold til direktiv 91/271/EØF, underkastesbyspildevand, der tilledes kloaknet, før udledningen en mere vidtgående rensning enden sekundær rensning eller en tilsvarende rensning i henhold til direktivets artikel 5, —og ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de rensningsanlæg forbyspildevand, der bygges for at efterkomme kravene i artikel 4-7 i direktiv91/271/EØF, projekteres, opføres, drives og vedligeholdes således, at de hartilstrækkelig funktionsduelighed under alle normale lokale vejrforhold, og at der tageshensyn til sæsonbestemte svingninger i spildevandsmængden ved projekteringen afanlæggene i byområderne Pescasseroli (Abruzzo), AvianoCapoluogo, Cividale delFriuli, Codroipo/Sedegliano/Flaibano, Cormons, Gradiscad’Isonzo, Grado,LatisanaCapoluogo,Pordenone/Porcia/Roveredo/Cordenons, Sacile, San Vito alTagliamento, Udine (Friuli Venezia Giulia), Frosinone (Lazio), Bareggio, Broni, Calco,Cassanod’Adda, Casteggio, Melegnano, Mortara, Orzinuovi, Rozzano, San GiulianoMilaneseOvest, Seveso Sud, SommaLombardo, Trezzano sul Naviglio, Turbigo, ValleSan Martino, Vigevano, Vimercate (Lombardiet), Pesaro, Urbino (Marche), Alta ValSusa (Piemonte), Francavilla Fontana, Monteiasi, Trinitapoli (Apulien), Dorgali,Nuoro, ZIR Villacidro (Sardinien), Castellammare del Golfo I, Cinisi, Partinico,Terrasini, Trappeto (Sicilien), Courmayeur (Valle d’Aosta) og Thiene (Veneto).DenItalienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.Dom10.04.14

USagen vedrører: 1) Skal udfærdigelsesproceduren for den maskinlæsbarepersondataside i pas, der udstedes af medlemsstaterne, ifølge bilaget til forordning(EF) nr. 2252/2004 opfylde samtlige obligatoriske specifikationer i ICAOdokument9303, del 1 (maskinlæsbare pas)? 2) Såfremt en persons navn i henhold til enmedlemsstats navnelovgivning består af den pågældendes for- og efternavn, ermedlemsstaten da i henhold til bilaget til forordning (EF) nr. 2252/2004,sammenholdt med bestemmelserne i ICAO-dokument 9303, del 1 (maskinlæsbarepas), afsnit IV, punkt 8.6, berettiget til endvidere at anføre fødenavn som primærtidentifikationskendetegn i rubrik 6 på passets maskinlæsbare persondataside? 3)Såfremt en persons navn i henhold til en medlemsstats navnelovgivning består af denpågældendes for- og efternavn, er medlemsstaten da i henhold til bilaget til forordning(EF) nr. 2252/2004, sammenholdt med bestemmelserne i ICAO-dokument 9303, del1 (maskinlæsbare pas), afsnit IV, punkt 8.6, berettiget til endvidere at anføre fødenavnsom sekundært identifikationskendetegn i rubrik 7 på passets maskinlæsbarepersondataside? 4) Såfremt spørgsmål 2 eller 3 besvares bekræftende: Er enmedlemsstat, i henhold til hvis navnelovgivning en persons navn består af denpågældendes for- og efternavn, henset til beskyttelsen af en persons navn ioverensstemmelse med grundrettighedschartrets artikel 7 og EMRK’s artikel 8,forpligtet til, i datafeltbetegnelsen på passets maskinlæsbare persondataside, hvorfødenavnet anføres, at oplyse, at fødenavnet ligeledes er anført dér? 5) Såfremtspørgsmål 4 besvares benægtende: Er en medlemsstat, i henhold til hvisnavnelovgivning en persons navn består af den pågældendes for- og efternavn, ogifølge hvis nationale paslovgivning datafeltbetegnelserne ligeledes skal anføres påengelsk og fransk på passets maskinlæsbare persondataside, hvor der i rubrik 6 påpassets maskinlæsbare persondataside på en særskilt linje tillige skal anføres fødenavn,og inden fødenavnet forkortelsen »geb.« for »geboren« (»født«), henset til beskyttelsenaf en persons navn i overensstemmelse med grundrettighedschartrets artikel 7 ogEMRK’s artikel 8, forpligtet til ligeledes at anføre forkortelsen »geb.« for »geboren« påengelsk og fransk? 6) Er en medlemsstat, i henhold til hvis navnelovgivning en personsnavn består af den pågældendes for- og efternavn, i henhold til bilaget til forordning(EF) nr. 2252/2004, sammenholdt med bestemmelserne i ICAOdokument 9303, del 1(maskinlæsbare pas), afsnit IV, punkt 8.6, berettiget til at anføre fødenavnet somvalgfri personoplysning i rubrik 13 på passets maskinlæsbare persondataside?ACI Adam e.a.Sagen vedrører: 1. Skal ophavsretsdirektivets artikel 5, stk. 2, litra b), – alene eller iforbindelse med dets artikel 5, stk. 5, – fortolkes således, at den der omhandledeindskrænkning [org. s. 23] af ophavsretten gælder for reproduktioner, der opfylder dekrav, der omhandles i bestemmelsen, uden hensyn til om de eksemplarer af det værk,som reproduktionerne er fremstillet af, er erhvervet retmæssigt – dvs. uden krænkelseaf den berettigedes ophavsrettigheder – af den pågældende fysiske person, eller gælderindskrænkningen kun for reproduktioner, som er fremstillet af eksemplarer, som denpågældende person har erhvervet uden krænkelse af ophavsretten? 2. a. Såfremtbesvarelsen af spørgsmål 1 lyder som anført i slutningen af spørgsmålet, kananvendelsen af »tretrinsprøvelsen« i ophavsretsdirektivets artikel 5, stk. 5, da giveanledning til at udvide anvendelsesområdet for indskrænkningen i henhold til artikel 5,stk. 2, eller kan anvendelsen kun føre til, at indskrænkningens rækkevidde begrænses?2. b. Såfremt besvarelsen af spørgsmål 1 lyder som anført i slutningen af spørgsmålet,er det da i strid med ophavsretsdirektivets artikel 5 eller med andre EU-retlige regler,såfremt det af en regel i national ret følger, at der skal ydes en rimelig kompensationfor reproduktioner, som en fysisk person har fremstilet til privat brug uden nogetdirekte eller indirekte kommercielt formål, uden hensyn til om fremstillingen afreproduktionerne er tilladt i henhold til ophavsretsdirektivets artikel 5, stk. 2, og udenat denne regel krænker rettighedshaverens forbudsret og dennes ret tilskadeserstatning? Er det i lyset af »tretrinsprøvelsen« i ophavsretsdirektivets artikel 5,stk. 5, af betydning for besvarelsen af dette spørgsmål, at der (endnu) ikke er tekniskemidler til rådighed til at forhindre privatkopiering uden tilladelse? 3. Finderhåndhævelsesdirektivet anvendelse på en tvist som den foreliggende, i hvilken – efter

at en medlemsstat i medfør af ophavsretsdirektivets artikel 5, stk. 2, litra b), harforpligtet fabrikanter og importører af medier, der er egnet og bestemt til reproduktionaf værker, til at indbetale den rimelige kompensation, der omhandles i bestemmelsen,til en organisation, som denne medlemsstat har udpeget til at indkræve og fordelekompensationen – de til betaling forpligtede personer har nedlagt påstand om, atretten tilpligter den omhandlede organisation, der har taget til genmæle, at anerkendevisse omstridte omstændigheder, der har betydning for fastsættelsen af den [org. s. 25]rimelige kompensation?C-485/12Maatschap T. van Oosterom en A. van Oosterom-BoelhouwerSagen vedrører: Skal artikel 32 i forordning (EF) nr. 796/2004 fortolkes således, at deraltid skal ske en fysisk kontrol på stedet, før det på grundlag af luftfotografier taget iforbindelse med bedømmelsen af en anmeldelse kan vedtages, at den anmeldelse, somen landbruger har indgivet, ikke er nøjagtig?EhrmannVedrørende fortolkning af artikel 10, stk. 1 og 2, artikel 28, stk. 5, og artikel 29 iEuropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006om ernærings- og sundhedsanprisningeraf fødevarer (EUT L 404, s. 9) som senest ændret ved Kommissionens forordning(EU) nr. 116/2010 af 9. februar 2010 (EUT L 37, s. 16): Skal oplysningsforpligtelsernei henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1924/2006 allerede opfyldes i2010?Dom10.04.14