Orienterende notat om dansk deltagelse iarbejdsgruppen for nationale erklæringerDansk deltagelse i arbejdsgruppen om nationale erklæringerPå Kommissionens initiativ er der nedsat en inter-institutionel arbejdsgruppe, som har til formålat udarbejde en mulig skabelon samt anbefalinger til udformningen af nationale politiskeerklæringer vedr. den nationale anvendelse af EU midler på udgiftsområder, hvor forvaltningener delt mellem Kommissionen og medlemslandene. Baggrunden for arbejdsgruppen er, at det i dennye finansforordning med virkning fra 2014 angives, at medlemslandene har muligheden for atafgive erklæringer på et passende niveau.Der er således ikke tale om en lovgivningssag, ligesom der er tale om frivillighed, både i forholdtil at afgive en national erklæring og til at følge arbejdsgruppens slutanbefalinger, hvorfor sagenforelægges Folketingets Europaudvalg skriftligt til orientering.Formålet med nationale erklæringer er at skabe større national ansvarlighed i forhold tilforvaltningen af EU-midler og at der i større grad tages politisk ansvar for, at der rettes op påevt. konstaterede fejl i den nationale udbetaling af EU-midler.Regeringen lægger vægt på, at medlemslandene lever op til deres ansvar i forhold til at sikre enkorrekt anvendelse af EU-midler, da det er en vigtig del af at opnå en budgetgennemførelse medfærre fejl. Den danske repræsentant i arbejdsgruppen arbejder derfor for, at anbefalingerne gørdet så attraktivt som muligt for medlemslandene at udarbejde nationale erklæringer samtidigmed, at man arbejder aktivt for at fremme den danske model, hvor det politiske niveau holdesansvarlig for forvaltningen af EU-midler via Statsrevisorernes årlige EU-beretning. De endeligeanbefalinger vil være frivillige at efterleve.Det er Kommissionens intention at afslutte arbejdet i slutningen af marts/ primo april, hvorefterresultatet muligvis bliver præsenteret på næstkommende ECOFIN.

Baggrund

I den nye finansforordning, der blev færdigforhandlet under dansk formandskabog som trådte i kraft 25. oktober 2012, angives det i artikel 59 stk. 5, atmedlemslandene harmulighedenfor, at afgive erklæringer underskrevet på etpassende niveau. Essensen i denne bestemmelse er, at medlemslandene tilskyndestil at afgive nationale politiske erklæringer for derved at sikre, at der tages politiskansvar for de nationalt udbetalte EU-midler på de udgiftsområder, hvorforvaltningen er delt imellem Kommissionen og medlemslandene.I Europa-Parlamentets dechargebeslutning af 17. april 2013 vedrørendebudgetgennemførelsen for 2011, blev der udtrykt ønske om, at Kommissionenskullebistå medlemslandene i at fremlægge de frivillige erklæringer ved at fremmebedste praksis. På den baggrund erklærede Kommissionen i forbindelse med

afslutningen af forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme 2014-2020, atman ville nedsætte en arbejdsgruppe med dette formål.Opdraget til arbejdsgruppen er, at udarbejde en rapport medanbefalinger tilhvordan nationale erklæringerkanudformes, herunder en mulig skabelon. Der ersåledes ikke tale om en lovgivningssag, men alene et spørgsmål om, at man fradansk side bidrager til retningslinjer for, hvordan den frivillige bestemmelse ifinansforordningen kan implementeres for de medlemslande, der måtte ønskedette. På denne baggrund fremlægges sagen for Europaudvalget skriftligt tilorientering.Både Kommissionen (formand), Europa-Parlamentet og Rådet deltager iarbejdsgruppen og alle medlemslande kan deltage. Under henvisning til den ikkebindende natur af bestemmelsen i finansforordningen, har størstedelen afmedlemslandene dog valgt ikke at deltage i arbejdet, mens alene Danmark,Holland, Storbritannien, Sverige, Luxembourg og Grækenland (somformandskabsland) har deltaget i alle møder.Det forventes, at arbejdet afsluttes sidst i marts eller først i april, hvorefterKommissionen formodes at præsentere resultatet på et efterfølgende ECOFINmøde, når rapporten foreligger. Det vil være frivilligt for de enkelte lande, om deønsker at efterleve anbefalingerne.De frivillige nationale erklæringer er et supplement til de reviderede,obligatoriskeog omfattende årlige ledelseserklæringer fra de nationale organer, der er ansvarligefor administration og kontrol af programmerne.

Indhold

Formålet med nationale erklæringer på politisk niveau er at skabe større nationalansvarlighed i forhold tilforvaltningen af EU-midler – herunder at rette op på evt.konstaterede fejl - på udgiftsområder, hvor forvaltningen er delt mellemmedlemslande og Kommissionen. Delt forvaltning anvendes især af deeuropæiske investerings- og strukturfonde, dvs. landbrugs-, fiskeri, regional- ogsocialfondsområdet.Merværdien i nationale erklæringer i forhold til øvrige forpligtelser omrapportering og erklæringer på landbrug og strukturfondsområdet er således, atder tages politisk ansvar for, at der rettes op på evt. konstaterede fejl i dennationale udbetaling af EU midler. Et velfungerende system for nationalansvarlighed kan således også være medvirkende til, at Kommissionen opnår ensikkerhed for at EU-midlerne udbetales korrekt.Kommissionens hensigt er, at der skal gives anbefalinger til erklæringens struktur,indhold, hvem erklæringen skal henvende sig til, hvornår erklæringen skalforeligge, offentliggørelse samt opfølgning. Herudover indeholderKommissionens udkast en liste af kriterier for, hvad der skal til for, at erklæringen

giver merværdi for nationale og/eller europæiske institutioner. Den sidste del afKommissionens udkast indeholder et eksempel på, hvordan en national erklæringkan udformes.Ifølge Kommissionen skal erklæringerne bygges op omkring deledelseserklæringer, som med den nye finansforordning bliver obligatoriske påbåde landbrugs og strukturfondsområdet. Vedkommende, der underskriver dennationale erklæring skal være direkte eller indirekte ansvarlig for de myndigheder,der afgiver ledelseserklæringerne. De nationale erklæringer bør adresseres til denationale parlamenter, hvor de bør drøftes og erklæringerne bør forelægge påsamme tidspunkt som ledelseserklæringerne for at maksimere værdien forsikkerheds og ansvarskæden. Kommissionen ser gerne, at erklæringenoffentliggøres.Det er meget begrænset, i hvor stor udstrækning Kommissionen kan givemedlemslandene egentlige incitamenter til at begynde at udarbejde nationaleerklæringer. Baggrunden for dette er, at Kommissionen i forbindelse medforhandlingerne om finansforordningen afgav en erklæring om at lande, der ikkeudarbejder nationale erklæringer,ikkestillesdårligere end de, der gør.I Kommissionens oplæg kan afgivelsen af nationale erklæringer indgå som en delaf risikovurderingen af et medlemsland, samt indgå som en del af Kommissionensvurdering af om kontrolintensiteten af et land kan reguleres, dog underhensyntagen til finansforordningens generelle regler.

Dansk holdning

Fra regeringens side lægges der vægt på, at medlemslandene lever op til deresansvar i forhold til at sikre en korrekt anvendelse af EU-midler, da det anses somen vigtig del af at arbejde henimod en budgetgennemførelse med færre fejl. Dethar derfor ligget i naturlig forlængelse heraf, at give dansk input tilarbejdsgruppens arbejde med henblik på at påvirke anbefalingerne i en retning, sådet gøres attraktivt for flere medlemslande at indarbejde den nationale politiskeansvarlighed for EU-midlernes anvendelse i nationale procedurer.Det er derfor vigtigt for regeringen, at anbefalingerne fremhæver, hvilkeincitamenter, der er for medlemslandene til at tage fat i dette arbejde. Det er dogsamtidig vigtigt, at Kommissionen foretager en kvalitativ vurdering af hvert enkeltlands nationale erklæring og dens indvirkning på anvendelsen af EU-midlerne, førder evt. slækkes på kontrolindsatsen.Regeringen har samtidig arbejdet for en så rummelig model som muligt, for ikkeat afskrække lande fra at indføre nationale erklæringer med for detaljerede krav.Det bør således i høj grad vil være op til de respektive medlemslande at afgøre,hvordan den politiske ansvarskæde bedst indrettes, idet man herved kan tagehensyn til nationale særpræg.

Kommissionens udspil i dansk perspektivI Danmark holdes det politiske niveau ansvarlig for forvaltningen af EU-midlervia. Statsrevisorernes årlige EU-beretning. Her stilles relevante fagministre tilansvar overfor Folketinget, når Statsrevisorerne, på baggrund af EU-beretningen,udbeder sig ministerredegørelser, som skal indeholde redegørelse for, hvordan fejlog mangler udbedres fremadrettet.Det er regeringens holdning, at den danske model, sikrer den nationale politiskeansvarlighed, hvilket betragtes som essensen i nationale erklæringers merværdi.