EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 338: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 18/3-14

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-427/12

Titel og kortsagsresuméEuropa- Kommissionen mod Europa-Parlamentet og Rådet for DenEuropæiske UnionPåstande: Artikel 80, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet oganvendelse af biocidholdige produkter annulleres for så vidt som denforeskriver vedtagelse af bestemmelser om gebyrer, der skal erlægges tilDet Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), ved en gennemførelsesretsaktsom omhandlet i artikel 291 TEUF og ikke ved en delegeret retsakt ioverensstemmelse med artikel 290 TEUF. Virkningerne af denannullerede bestemmelse samt af enhver afgørelse, som bliver truffet pågrundlag heraf, opretholdes, indtil en ny bestemmelse, der skal træde istedet for den annullerede, træder i kraft inden for en rimelig tid — Desagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.Subsidiært, for det tilfælde, at Domstolen måtte fastslå, at denne påstandom en delvis annullation ikke kan antages til realitetsbehandling: Dennævnte forordning annulleres i sin helhed. Virkningerne af denannullerede forordning samt af enhver afgørelse, som bliver truffet pågrundlag heraf, opretholdes, indtil en ny lovgivning, der skal træde i stedetfor den annullerede, træder i kraft inden for en rimelig tid. De sagsøgtetilpligtes at betale sagens omkostninger.TDCSagen vedrører: 1. Er direktiv 2002/221EF af 7. marts 2002 omforsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniskekommunikationsnet og -tjenester (herefter "Forsyningspligtdirektivet"),herunder artikel 32,til hinder for, at en medlemsstat fastsætter regler om, at en virksomhedikke har krav på særskilt dækning fra medlemsstaten afnettoomkostningerne ved varetagelse af en supplerende obligatorisktjeneste, der ikke er omfattet af direktivets kapitel II, i det omfang

virksomhedens overskud på andre tjenester, der er omfattet afvirksomhedens forsyningspligt efter direktivets kapitel II, overstigerunderskuddet forbundet med varetagelsen af den supplerendeobligatoriske tjeneste? 2. Er Forsyningspligtdirektivet til hinder for, at enmedlemsstat fastsætter regler om, at virksomheder kun har krav pådækning fra medlemsstaten af nettoomkostningerne ved varetagelse afsupplerende obligatoriske tjenester, der ikke er omfattet af direktivetskapitel II, hvis nettoomkostningerne udgør en urimelig byrde forvirksomhederne? 3. Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, kanmedlemsstaten bestemme, at der ikke foreligger en urimelig byrde vedvaretagelse af en supplerende obligatorisk tjeneste, der ikke er omfattet afdirektivets kapitel II, hvis virksomheden samlet set har opnået overskudved varetagelsen af alle de tjenester, hvor virksomheden er pålagtforsyningspligt. herunder ved levering af de tjenester som virksomhedenogså ville have leveret uden pålægget om forsyningspligt? 4. ErForsyningspligtdirektivet til hinder for, at en medlemsstat fastsætter reglerom, at en udpeget virksomheds nettoomkostninger ved varetagelsen afforsyningspligt i henhold til direktivets kapitel II beregnes på grundlag afsamtlige indtægter og samtlige omkostninger, der er forbundet medlevering af den pågældende ydelse, herunder de indtægter og omkostningervirksomheden også ville have haft uden at være pålagt forsyningspligt? 5.Påvirker det besvarelsen af spørgsmål 1-4, hvis en supplerendeobligatorisk tjeneste pålægges udført i Grønland, der i henhold til TEUF'sbilag II er et oversøisk land eller territorium, når pålæggetmeddeles afdanske myndigheder til en virksomhed, der er etableret i Danmark, ogvirksomheden ikke i øvrigt har aktiviteter i Grønland? 6. Hvilkenbetydning har artikel 107, stk. 1, og 108, stk. 3, TEUF samtKommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse afbestemmelserne i artikel 106, stk. 2, TEUF på statsstøtte i form afkompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der harfået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomiskinteresse" for besvarelsen af spørgsmål 1-5? 7. Hvilken betydning harprincippet om mindst mulig konkurrenceforvridning i bl.a.Forsyningspligtdirektivets artikel 1, stk. 2, artikel 3, stk. 2, og præamblensbetragtning 4, 18, 23 og 26 samt i bilag IV,del B, for besvarelsen af spørgsmål l-S? 8. Såfremt bestemmelser iForsyningspligtdirektivet er til hinder for nationale ordninger som nævnt ispørgsmål l, 2 og 4, har disse bestemmelser eller hindringer da direktevirkning?C-417/12P

EssentEnergieProductieSagen vedrører: I. Kan en opdragsgiver i en situation som den, derforeligger i hovedsagen, hvor opdragsgiveren i henhold til artikel 2, stk. 1, iWetarbeidVreemdelingen 1994 må anses for arbejdsgiver for depågældende tyrkiske arbejdstagere, over for de nederlandske myndighederpåberåbe sig standstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 ellerstandstill-klausulen i tillægsprotokollens artikel 41? II.a. Skal standstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 eller standstillklausulen itillægsprotokollens artikel 41 fortolkes således, at de er til hinder forindførelsen af et sådant forbud, som omhandles i artikel 2, stk. 1, iWetarbeidVreemdelingen 1994, hvorefter opdragsgivere ikke udenbeskæftigelsestilladelse i Nederlandene må beskæftige arbejdstagere, der erstatsborgere i et tredjeland, i dette tilfælde Tyrkiet, såfremt disse

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-167/12Titel og kortsagsresuméC.D. mod S.T.Sagen vedrører bl.a.: 1 Giver artikel 1, stk. 1 og/eller artikel 2, litra c),og/eller artikel 8, stk. 1, og/eller artikel 11, nr. 2), litra b), i direktiv92/85/EØF om arbejdstagere, der er gravide, en vordende mor, der harfået sit barn via en surrogataftale, ret til barselsorlov? 2 Giver direktiv92/85/EØF om arbejdstagere, der er gravide ret til barselsorlov til envordende mor, der får sit barn via en surrogataftale, under omstændighederhvor hun: (a) kan amme efter fødslen og/eller (b) ammer efter fødslen? 3Udgør en arbejdsgivers afvisning på at give barselsorlov til en vordendemor, der har fået sit barn via en surrogataftale, en tilsidesættelse af artikel14, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, litra a), og/eller litra b), og/ellerartikel 2, stk. 2, litra c), i direktiv 2006/54/EF om lige muligheder(omarbejdning)? 4 Udgør en afvisning af at give barselsorlov til envordende mor, der får sit barn via en surrogataftale, på grund afarbejdstagerens forhold til rugemoderen, en potentiel tilsidesættelse afartikel 14, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, litra a), og/eller litra b),og/eller artikel 2, stk. 2, litra c), i direktiv 2006/54/EF om lige muligheder(omarbejdning)? 5 Udgør det, som følge af den vordende mors forhold tilrugemoderen, en potentiel tilsidesættelse af artikel 14, sammenholdt medartikel 2, stk. 1, litra a), og/eller litra b), og/eller artikel 2, stk. 2, litra c), idirektiv 2006/54/EF om lige muligheder (omarbejdning) at underkaste envordende mor, der får sit barn via en surrogataftale, en mindre gunstigbehandling? 6 Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende, er den vordendemors status som vordende mor tilstrækkelig til at give hende ret tilbarselsorlov på grundlag af hendes forhold til rugemoderen? 7 Såfremtspørgsmål 1, 2, 30 og 44 besvares bekræftende: 7.1 Har direktiv92/85/EØF om arbejdstagere, der er gravide, direkte virkning i derelevante henseender? 7.2 Har direktiv 2006/54/EF om lige muligheder(omarbejdning) direkte virkning i de relevante henseender?ZSagen vedrører: 1. Under henvisning til følgende bestemmelser i DenEuropæiske Unions primære ret: (i) artikel 3 i traktaten om DenEuropæiske Union (ii) artikel 8 og 157 i traktaten om Den EuropæiskeUnions funktionsmåde og/eller (iii) artikel 21, 23, 33 og 34 i DenEuropæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal direktiv2006/54/EF, navnlig dets artikel 4 og 14, da fortolkes således, at der er taleProcesskridtDomDato18.03.14

om forskelsbehandling på grund af køn, når en kvinde – der har fået sitgenetiske barn via en surrogataftale, og som er ansvarlig for sit genetiskebarns pleje fra fødslen – nægtes orlov med løn fra arbejdspladsen svarendetil barsels- og/eller adoptionsorlov? 2. Såfremt det første spørgsmålbesvares benægtende, er direktiv 2006/54/EF da foreneligt med deovenstående bestemmelser i Den Europæiske Unions primære ret? 3.Under henvisning til følgende bestemmelser i Den Europæiske Unionsprimære ret: (i) artikel 10 i traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde og/eller (ii) artikel 21, 26 og 34 i Den Europæiske Unionscharter om grundlæggende rettigheder, skal direktiv 2000/78/EF, ognavnlig dets artikel 3, stk. 1, og artikel 5, da fortolkes således, at der er taleom forskelsbehandling på grund af handicap, når en kvinde – som har ethandicap, der bevirker, at hun ikke er i stand til at føde, og som har fået sitgenetiske barn via en surrogataftale, og som er ansvarlig for sit genetiskebarns pleje fra fødslen – nægtes orlov med løn fra arbejdspladsen svarendetil barselsog/eller adoptionsorlov? 4. Såfremt det tredje spørgsmål besvaresbenægtende, er direktiv 2000/78/EF da foreneligt med de ovenståendebestemmelser i Den Europæiske Unions primære ret? 5. Kan De ForenedeNationers Konvention om rettigheder for personer med handicappåberåbes med henblik på at fortolke og/eller anfægte gyldigheden afdirektiv 2000/78/EF? 6. Såfremt det femte spørgsmål besvaresbekræftende, er direktiv 2000/78/EF, og navnlig dets artikel 3 og 5, daforeneligt med artikel 5, artikel 6, artikel 27, stk. 1, litra b) og artikel 28, stk.2, litra b), i De Forenede Nationers Konvention om rettigheder forpersoner med handicap?C-628/11International Jet Management GmbH modOberlandesgerichtBraunschweigSagen vedrører: 1) Finder forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 18TEUF (tidligere artikel 12 TEF) anvendelse på det tilfælde, at enmedlemsstat (Forbundsrepublikken Tyskland) afkræver et luftfartsselskab,der råder over en af en anden medlemsstat (Østrig) udstedt gyldig licens, jf.artikel 3 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1008/2008 af24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester iFællesskabet, en indflyvningstilladelse for lejlighedsflyvninger(erhvervsmæssige flyvninger, som ikke er ruteflyvninger) fra tredjelande tilmedlemsstatens territorium? 2) Er – for så vidt spørgsmål 1 besvaresbekræftende – allerede kravet om tilladelse i sig selv en tilsidesættelse afartikel 18 TEUF (tidligere artikel 12 TEF), såfremt der for trafikflyvningerfra tredjelande stilles krav om en indflyvningstilladelse, hvis tilsidesættelsekan sanktioneres med bøde, til luftfartssel-skaber, der er registreret (harlicens) i de øvrige medlemsstater, men ikke til luftfartssel-skaber, der erregistreret i Forbundsrepublik-ken Tyskland? 3) Kan – for så vidt artikel 18TEUF (tidligere artikel 12 TEF) finder anvendelse (spørgsmål 1), menkravet om tilladelse i sig selv ikke anses for en forskelsbehandling(spørgsmål 2) – tildelingen af en indflyvningstilladelse, hvis tilsidesættelsekan sanktioneres med bøde, til den pågældendes trafikflyvninger, som førerfra tredjelande til [org. s. 3] Forbundsrepublikken Tyskland, uden at krænkeforbuddet modforskelsbehandling gøres betinget af, at medlemsstatens luftfartsselskabover for den licensudstedende myndighed godtgør, at luftfartsselskabermed registrering i Forbundsrepublikken Tyskland ikke er i stand til atgennemføre flyvningerne (erklæring om manglende disponibilitet)?Giordano mod Kommissionen (appel)Påstande: Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 7. november2012 i sag T-114/11 ophæves. Og følgelig: Det fastslås, at vedtagelsen afKommissionen for De Europæiske Fællesskabers forordning (EF) nr.530/2008 af 12. juni 2008 har påført Jean-Fran§ois Giordano skade.Dom18.03.14

Kommissionen tilpligtes at betale Jean-Fran§ois Giordano 542 594 EUR ierstatning, med tillæg af renter efter den lovbestemte sats og kapitaliseringaf disse.Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.T-181/10Reagens mod KommissionenAnnullation af Kommissionens beslutning af 23. februar 2010, som blevtruffet i forbindelse med den genfremsatte begæring om aktindsigt idokumenterne GESTDEM 2009/5145 (SG.E.3/HP/cr–Ares(2010)95823). Kommissionen pålægges at gøre de dokumenter, der ernævnt på side 3 i den anfægtede beslutning, offentligt tilgængelige (på enmåde, der ikke er fortrolig).Deckmyn et VrijheidsfondsSagen vedrører: 1. Er begrebet »parodi« et selvstændigt EU-retligt begreb?2. Hvis ja, skal en parodi opfylde følgende betingelser eller have følgendekendetegn:– have sin egen oprindelige karakter (originalitet) – på en sådanmåde, at parodien ikke med rimelighed kan tilskrives ophavsmanden til detoprindelige værk – have til formål at more eller latterliggøre, uanset om deneventuelle kritik, der herved udøves, rammer det oprindelige værk ellernogen anden genstand eller person – angive kilden til det parodierede værk?3. Skal et værk derudover også opfylde andre betingelser eller have andrekendetegn for at kunne betegnes som en parodi?Torralbo MarcosSagen vedrører: 1) Er artikel 1, artikel 2, litra f), artikel 3, stk. 1, artikel 4,stk. 2, litra a), og stk. 3, artikel 5, stk. 3, artikel 6 og 7 samt 8, stk. 1 og 2, ilov 10/2012 af 20. november 2012, som regulerer bestemte afgifter påområdet for retsplejeloven og Instituto Nacional de Toxicología yCienciasForenses, i strid med artikel 47 i Den Europæiske Unions charterom grundlæggende rettigheder, for så vidt som de ikke giver den nationaleretsinstans mulighed for: a) at ændre retsafgifterne eller vurdereproportionalitetsgrundene (i forbindelse med statens begrundelse for atpålægge afgifterne og til det fastsatte beløb som hindring for adgang tileffektive retsmidler for en domstol) med henblik på afgiftsfritagelse, b) attage hensyn til effektivitetsprincippet med hensyn til anvendelse af EU-retlige bestemmelser, c) at vurdere sagens betydning for parterne underhensyn til omstændighederne, idet en iværksat appel ikke kan antages tilrealitetsbehandling, hvis afgiften ikke er betalt? 2) Er artikel 1, artikel 2, litraf), artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 2, litra a), og stk. 3, artikel 5, stk. 3, artikel 6og 7 samt artikel 8, stk. 1 og 2, i lov 10/2012 af 20. november 2012, somregulerer bestemte afgifter på området retsplejeloven og Instituto Nacionalde Toxicología y CienciasForenses i strid med artikel 47 i Den EuropæiskeUnions charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som de finderanvendelse på en særlig procedure som det social- og arbejdsretlige område,hvor EU-rettens anvendelse er sædvanlig som grundlæggende element [org.s. 17] i en afbalanceret økonomisk og social udvikling i Fællesskabet? 3)Som omhandlet i de foregående spørgsmål ønskes det oplyst: Kan enretsinstans som den, der har forelagt spørgsmålet, undlade at anvende enlovgivning som den omtvistede, som ikke giver den nationale retsinstansmulighed for: a) at ændre retsafgifterne eller at vurdereproportionalitetsgrundene (i forbindelse med statens begrundelse for atpålægge afgiften og til det fastsatte beløb som hindring for adgang tileffektive retsmidler for en domstol) med henblik på afgiftsfritagelse, b) attage hensyn til effektivitetsprincippet med hensyn til anvendelse afEUretlige bestemmelser, c) at vurdere sagens betydning for parterne underhensyn til omstændighederne, idet en iværksat appel ikke kan antages tilrealitetsbehandling, hvis afgiften ikke er betalt?Dom20.03.14

ASagen vedrører: I. Kan det af det EU-retlige »ækvivalensprincip« vedgennemførelsen af EU-retten vedrørende en procedureordning, hvori dealmindelige domstole, der skal træffe afgørelse vedrørende sagens realitet,ganske vist også skal efterprøve, om love er i strid med forfatningen, menikke har kompetence til generelt at ophæve love, idet dette blev forbeholdten forfatningsdomstol, der er organiseret på en særlig måde, udledes, at dealmindelige domstole i de tilfælde, hvor en lov er i strid med artikel 47 iDen Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter»charteret«), under proceduren også skal henvende sig tilforfatningsdomstolen med henblik på generel ophævelse af loven og ikkeblot kan undlade at anvende loven i det konkrete tilfælde? II. Skal chartretsartikel 47 fortolkes således, at den er til hinder for enprocedurebestemmelse, hvorefter en ret, der ikke har internationalkompetence, beskikker en fraværskurator for en part, hvis opholdssted ikkekan fastlægges, og denne derefter ved »at give møde« bindende kan udvirkeden internationale kompetence? III. Skal artikel 24 i Rådets forordning (EF)nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og omanerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretligeområde (herefter »forordning nr. 44/2001«) fortolkes således, at sagsøgtealene »giver møde« som omhandlet i denne bestemmelse, når den relevanteprocessuelle handling foretages af den sagsøgte selv eller af en af denpågældende befuldmægtiget retsrepræsentant, eller gælder dette ogsåubegrænset, når der gives møde ved en i henhold til den enkeltemedlemsstats lovgivning beskikkede fraværskurator?Karen MillenFashionsSagen vedrører:1. Henset til den individuelle karakter af et design, som påstås at væreberettiget tilat blive beskyttet som et uregistreret EF-design i henhold til Rådetsforordning(EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design, skal dethelhedsindtryk,designet giver den informerede bruger i den i forordningens artikel 6omhandledeforstand, da bedømmes under henvisning til, om det adskiller sig fra ensådanbrugers helhedsindtryk af (a) ethvert individuelt design, som tidligere erblevetoffentliggjort, eller (b) enhver kombination af kendte designbestanddele affleresådanne ældre design?2. Er en EF-designdomstol forpligtet til at anse et uregistreret EF-designsomgyldigt i henhold til artikel 85, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af12.december 2001 om EF-design, når rettighedshaveren blot antyder hvad derudgørdesignets individuelle karakter, eller er rettighedshaveren forpligtet til atbevise, atdesignet har individuel karakter i overensstemmelse med forordningensartikel 6?Kommissionen mod Rådet

Sagen vedrører: Afgørelse truffet af Rådet og repræsentanterne formedlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, vedrørende DenEuropæiske Unions og medlemsstaternes deltagelse i forhandlinger omEuroparådets konvention om beskyttelse af radio- ogfjernsynsforetagendernes rettigheder, annulleres. Rådet tilpligtes at betalesagens omkostninger.Cascina Tre PiniSagen vedrører: a) Er en national bestemmelse (så som artikel 3, stk. 4a, iDPR 357/97), der fastsætter en beføjelse for regionerne og de autonomeprovinser til af egen drift at foreslå revision af LAF’erne uden samtidig atfastsætte en forpligtelse for disse myndigheder til at træffe foranstaltninger,i tilfælde hvor private ejere af områder, der er omfattet af LAF’erne,fremsætter en begrundet anmodning om at udøve denne beføjelse, eller idet mindste i tilfælde, hvor private ejere hævder, at der har fundet enmiljømæssig forringelse af området sted, til hinder for korrekt anvendelse afartikel 9 og 10 i direktiv 92/43/EØF? b) Er en national bestemmelse (såsom artikel 3, stk. 4a, i DPR 357/97), der fastsætter en beføjelse forregionerne og de autonome provinser til af egen drift at foreslå revision afLAF’erne, efter en regelmæssig vurdering, uden at fastsætte præcist, hvorhyppigt vurderingen skal foretages (eksempelvis hvert andet år, hver tredjeår osv.) og uden at fastlægge, at den regelmæssige vurdering, som eroverladt til regionerne og de autonome provinser, offentliggøres ved hjælpaf kollektive kampagner, der har til formål at gøre det muligt for berørteparter at fremsætte bemærkninger eller forslag, til hinder for korrektanvendelse af artikel 9 og 10 i direktiv 92/43/EØF? c) Er en nationalbestemmelse (så som artikel 3, stk. 4a, i DPR 357/97), der tildelerregionerne og de autonome provinser initiativet til revision af LAF’erne,uden at fastsætte en initiativret også for staten, i det mindste som ensubsidiær ret i tilfælde af passivitet fra regionerne og de autonomeprovinsers side, til hinder for korrekt anvendelse af artikel 9 og 10 i direktiv92/43/EØF? d) Er en nationale bestemmelse (så som artikel 3, stk. 4a, iDPR 357/97), der fastsætter en beføjelse for regionerne og de autonomeprovinser til af egen drift at foreslå revision af LAF’erne efter etfuldstændigt frit og uforpligtende skøn, selv om der er indtruffet – ogformelt blevet påvist – tilfælde af forurening eller miljømæssig forringelse,til hinder for korrekt anvendelse af artikel 9 og 10 i direktiv 92/43/EØF?RÄTZKESagen vedrører: Skal artikel 4, litra a), i Kommissionens delegeredeforordning (EU) nr. 1062/2010 af 28. september 2010 om supplering afEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/30/EU for så vidt angårenergimærkning af fjernsyn fortolkes således, at forhandleren (fra den30.11.2011) kun er pålagt en pligt til etikettering af fjernsyn, såfremt dissefjernsyn allerede fra leverandørens side i overensstemmelse med artikel 3,stk. 1, litra a), er leveret med den pågældende etiket, eller omfatterforhandlerens mærkningspligt (fra den 30.11.2011) også sådanne fjernsyn,som før den 30.11.2011 blev leveret af leverandøren uden de pågældendeetiketter, således at forhandleren er forpligtet til (rettidig, efterfølgende)anfordring af sådanne etiketter.WeberSagen vedrører: Anvendelsesområdet for artikel 22, 27 og 28 i Rådetsforordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retterneskompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på detcivil- og handelsretlige område.„4finance“Sagen vedrører: 1) Skal nr. 14) i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimeligeDom03.04.14

handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring afRådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 2006/2004 [org. s. 7] fortolkes således, at denomstændighed, at deretableres, drives eller promoveres en salgsfremmende pyramideordning,alene anses for handelspraksis, som under alle omstændigheder ervildledende, når forbrugeren skal erlægge et vederlag for til gengæld at blivestillet en kompensation i udsigt for hovedsagelig at have introduceret andreforbrugere for ordningen og i mindre grad for salg eller forbrug afprodukter? 2) Hvis det er nødvendigt, at forbrugeren erlægger et vederlagfor retten til at modtage en kompensation, har størrelsen af det vederlag,der erlægges af forbrugeren mod til gengæld at blive stillet en kompensationi udsigt for hovedsagelig at have introduceret andre forbrugere forordningen og i mindre grad for salg eller forbrug af produkter, da enindvirkning på kvalificeringen af den salgsfremmende pyramideordningsom vildledende handelspraksis som omhandlet i punkt 14) i bilag I tildirektivet? Kan vederlag, der erlægges af forbrugerne, som er af et rentsymbolsk beløb og betales med henblik på at identificere forbrugerne, ansesfor et vederlag mod til gengæld at blive stillet en kompensation i udsigt somomhandlet i nr. 14) ibilag I til direktivet? 3) Skal nr. 14) i bilag I til direktivet fortolkes således, atdet kun har betydning for, at en salgsfremmende pyramideordning anses forvildledende handelspraksis, at kompensationen betales til en allerederegistreret forbruger for hovedsagelig den omstændighed, at denpågældende har introduceret andre forbrugere for ordningen, og i mindregrad for salg eller forbrug af produkter, eller har det omfang, hvori denkompensation, der betales til deltagerne i ordningen for at haveintroduceret nye forbrugere, er finansieret af bidragene fra de nyemedlemmer, ligeledes betydning? Skal den kompensation, der betales tilallerede registrerede deltagere i den salgsfremmende pyramideordning i denforeliggende sag, finansieres fuldt ud eller for den overvejende del afbidragene fra de nye medlemmer, der er indtrådt i ordningen?