EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 328: Grund- og nærhedsnotat om udkast til revision af den generelle gruppefritagelsesforordning (EF) Nr. 800/2008

1. ResuméSom led i Kommissionens statsstøttereform har Kommissionen på bag-grund af en tidligere høring, der fandt sted mellem den 20. juni og 12.september 2012, fremlagt et revideret udkast til revision af den generellegruppefritagelsesforordning (EF) nr. 800/2008. Forslaget er fremsat den8. Maj 2013 og blev sendt i høring hos medlemsstaterne til den 28. juni2013.Kommissionen sendte et separat udkast til nye kategorier af for-enelig støtte i høring mellem 24. juli 2013 og 10. september 2013. Påbaggrund af denne høring har Kommissionen gennemført en ny høringaf et samlet udkast til den generelle gruppefritagelsesforordning i peri-oden 18. december 2013 og 12. februar 2014.Forordningsforslaget kanvedtages af Kommissionen jf. TEUF art. 108 stk. 4.Den generelle gruppefritagelsesforordning indeholder præcist og klartformuleret bestemmelser, som beskriver de områder og støtteintensitet,inden for hvilke medlemsstaterne kan iværksætte støtteforanstaltningeruden forudgående anmeldelse til Kommissionen efter TEUF art. 108.Medlemsstaterne skal alene give Kommissionen besked inden for 20 ar-bejdsdage efter tildeling af støtte i henhold til en ny ordning.Målet med revisionen af den generelle gruppefritagelsesforordning("GBER") er at bidrage til en forenkling og indførelsen af nye kategorierfor at sikre, at medlemsstaterne og aktørerne har et klart sæt regler i2014 som et referencepunkt for udviklingen af deres økonomiske politikog støtteinterventioner. Revisionen af GBER er et centralt led i statsstøt-tereformen, eftersom den nuværende gruppefritagelsesforordning anven-des ved ca. 33 % af al statsstøtte, der ydes til industri og service i EU,ligesom det er Kommissionens forventning, at den nye GBER fremoverskal anvendes til ca. 90 % af al statsstøtte i EU

Reformen var på baggrund af Joaquin Almunias, næstformand med an-svar for konkurrence, præsentation af reformens væsentligste elementergenstand for en politisk drøftelse på rådsmøde (konkurrenceevne) den 10.december 2012. Der var generel opbakning til at revidere og udvidegruppefritagelsesforordningen.Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konse-kvenser samt administrative byrder for erhvervslivet.2. BaggrundKommissionen har den 8. maj 2013 fremlagt forslag til revision af dengenerelle gruppefritagelsesforordning for statsstøtte (EF) Nr. 800/2008.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 1081og er en Kommis-sionsretsakt, der vedtages af Kommissionen efter konsultation af med-lemsstaterne.Kommissionen fremlagde den 8. maj 2012 en meddelelse med en plan formodernisering af EU’s statsstøttepolitik og statsstøtteregler (statsstøttere-formen). Nærværende forslag er et element i denne reform.Det cypriotiske formandskab vedtog formandskabskonklusioner om stats-støttereformen på Rådsmødet (ECOFIN) den 13. november 2012, og re-formen var genstand for en politisk drøftelse på rådsmødet (konkurrence-evne) den 10. december 2012.Den 1. juli 2013 blev afholdt møde i Det Rådgivende udvalg på baggrundaf Kommissionens første udkast til revision af den generelle gruppefrita-gelsesforordning for statsstøtte (EF) Nr. 800/2008. I samme anledningbekendtgjorde Kommissionen, at udkastet forventes vedtagetsenestden1. juli 2014. Den nuværende gruppefritagelsesforordning er derfor blevetforlænget, idet nuværende gældende generelle gruppefritagelsesforord-ning (EF) Nr. 800/2008 udløb den 31. december 2013.3. Formål og indholdKommissionens forslag til ændring af den generelle gruppefritagelsesfor-ordning (GBER) introducerer nye funktioner i forhold til de nuværenderegler:

Nye kontrolforanstaltninger- Nye krav om anmeldelse af meget store støtteordninger, hvortil deårlige offentlige udgifter samlet overstiger 0,01 % af det nationaleBNP og 100 mio. EUR.-Klarere regler for medlemsstaternes evaluering af ordninger, dersikrer finansieringen på områder, hvor markedssvigt formodes,men hvor sandsynligheden for alvorlige konkurrenceproblemer erlille;Medlemsstaterne forpligtes til at offentliggøre alle individuelleordningerinklusiv oplysninger om støttemodtagers virksomhe-der,som omfattes af gruppefritagelsesforordningen på en samletnational webside, som skal være frit tilgængelig for alle uden for-udgående registrering og skal have brugervenlige søgefunktioner.Dette skal kombineres med medlemsstaternes efterfølgende over-vågning og årlig indrapportering til kommissionen;Kommissionen bemyndiges til at kunne tilbagetrække mulighedenfor at anvende gruppefritagelsesforordningen overfor særlige spe-cifikke myndigheder eller støttemodtagerei medlemsstaterne,hvis der vurderes at foreligge misbrug. Disse vil herefter skulleanmelde alle støtteordninger til Kommissionen og ikke længereanvende GBER;Alle virksomheder vil for at opnå støtte blive tilpligtet at udfyldeen formular, som beskriver tilskyndelseseffekten2af et givent støt-teelement. Herudover vil større virksomheder skulle opfylde etmere detaljeret dokumentationskrav for tilskyndelseseffekt, somskal forelægges medlemsstaten. Formålet hermed er at forbedremedlemsstaternes beslutningsgrundlag og reducere konkurrence-forvridning;

Nye kategorier og ændringer i de nuværende kategorierDer introduceres højere støtteintensiteter for små- og mellemstore virk-somheder (SMV), støtte til uddannelse til handicappede og dårligt stilledearbejdstagere. Forslaget medfører forenklede og ensartede betingelser forforanstaltninger til innovationsstøtte, så alle former for innovationsstøttetil SMV samordnes med ét fælles støtteintensitetsniveau. Forslaget inde-bærer også en forhøjelse af anmeldelsestærskel og støtteintensitet forforsknings- og udviklingsprojekter. På området for energi og miljøbeskyt-For at afgøre om det er nødvendigt for det offentlige at yde støtte til en virksomhed, skal virk-somheden bevise, ordningen ikke ville blive gennemført uden støtten og at støtten derfor virkertilskyndende for virksomhedens aktiviteter/investeringer.2

telse indbyder Kommissionen medlemsstaterne til at spille ind med for-slag til støtteintensitetsniveau;Regionalstøtte- I gruppefritagelsen for regionalstøtte kan støtten tildeles i støttebe-rettigede områder som fastsat på det godkendte regionalstøttekortfor perioden 2014-2020. Regionalstøtte kan tildeles i "c"-regioner3, hvis det drejer sig om SMV initialinvesteringer, mensstøtte til store virksomheder kun kan tildeles initialinvesteringer tilfordel for nye aktiviteter i C-regioner.-Regionalstøtte til skibsbygning, kul- og transportsektorerne oglufthavnsinfrastruktur og stål og syntetiske fibre kan ikke gruppe-fritages. Investeringer i støttede regioner tillades for bæredygtigenergi, kraftvarmeproduktion og effektiv fjernvarme, der gruppe-fritages på de betingelser, der er fastsat i afsnittet om miljø i udka-stet til forordningen, hvorimod statsstøtte til el-produktion medikke-vedvarende energikilder og til energiinfrastrukturer ikkegruppefritages.

Støtte til små og mellemstore virksomheder- I afsnittet om gruppefritagelse for støtte til små og mellemstorevirksomheder indføres en bred kategori af ”start-up”-støtte, somskal omfatte regionalstøtte, støtte til kvindelige iværksættere ogunge entreprenører, samt til innovative virksomheder.-Støtte til risikofinansiering til SMV skal i højere grad afspejle defaktiske markedssvigt (navnlig manglende finansiering) og givemere fleksibilitet til at investere rettidigt. Derfor erstattes denmaksimale årlige investerings-tranche på 1,5 mio. EUR med etsamlet investeringsloft på15mio. EUR. For at nedbringe de støt-tebevilgende myndigheders administrative byrde foreslås der nyeforenklede tærskler for støtte til nyetablerede virksomheder i heleEU. Disse beløb vil blive fordoblet for virksomheder, der opfylderkriterierne for at være små og innovative virksomheder.

Støtte til forskning, udvikling og innovation- I gruppefritagelsen for forskning og udvikling indføres støtte tiletablering/forbedring af forskningsinfrastruktur, som anvendes tilTFEU Art. 107, stk. 3 c beskriver C-regioner som områder, hvor Kommissionen har hjemmel tilat tillade støtte, der har til formål at fremme den økonomiske udvikling i områder i en medlems-stat, hvor den økonomiske situation er dårligere end det nationale gennemsnit. De maksimalestøtteintensiteter for regional investeringsstøtte fastsættes under hensyntagen til arten og omfangetaf udviklingsforskellene mellem regionerne i EU. De tilladte støtteintensiteter er derfor højere i a)-områder end i c)-områder.3

udførelse af økonomiske aktiviteter, og som derfor (helt eller del-vist) er omfattet af statsstøttereglerne.Støtte til uddannelse og beskæftigelse- I gruppefritagelsen for uddannelse- og beskæftigelsesstøtte ophæ-ves sondringen mellem generel og specifik uddannelse for at for-enkle håndhævelsen. Anvendelsesområdet for gruppefritagelsenfor støtte til beskæftigelse og ansættelse af dårligt stillede og han-dicappede arbejdstagere udvides.Kriterierne for at være berettiget til beskæftigelsesstøtte vil blive udvidet,så betegnelsen "dårligt stillet arbejdstager" kan anvendes på unge i al-dersgruppen 15-24 år. Definitionen af "meget dårligt stillede arbejdstage-re" vil blive udvidet til at omfatte personer, med samlet lang arbejdsløs-hed ogsom haret specifikt handicap. Intensiteterne for fritaget støtte forinvestering i uddannelse for SMV forhøjes. Intensiteterne for uddannelsetil handicappede og dårligt stillede arbejdstagere forhøjes.Støtte til miljøbeskyttelse- I gruppefritagelsen for støtte til miljøbeskyttelse indføres en for-enklet beregning af støtteberettigede omkostninger. Der indføresnye gruppefritagelser for støtte til effektiv fjernvarme og støtte tilrensning af forurenede grunde. Der indføres to alternative model-ler for støtte til brugen af vedvarende energikilder (udbudsproce-dure eller investering på grundlag af de samlede udgifter til den"grønne" investering).Herudover har Kommissionen den 24. juli 2013 fremlagt yderlige katego-rier til en revision af den generelle gruppefritagelsesforordning ('GBERII') som følge af, at Rådet den 22. juli 2013 vedtog revisionen af Bemyn-digelsesforordningen4. Dissehar væreti høring til den 10. september2013;innovation;kultur og bevarelse af kulturarven;at gøre bod på skader forårsaget af naturkatastrofer;sport og multifunktionel infrastruktur;

Støtte til bredbåndsinfrakstuktur-Det er nu muligt for medlemslandene, at støtte ordninger i for-bindelse med etablering af bredbåndsinfrastuktur uden forudgå-ende notificering til Kommission på op til 70 mio. EUR.Støtte til kultur og bevarelse af kulturarven-Der bliver åbnet op for, at der kan ydes støtte både i form af in-vesterings- og driftsstøtte til en lang række af kulturelle aktivite-ter herunder bl.a. museer, biblioteker, kulturcentre, koncertsale,teatre og andre lignende kulturelle infrastrukturer. Bestemmel-sen spænder bredt og støtte til bevaring af monumenter, bygnin-ger af historisk interesse er omfattet ligesom udgivelse af musikog litteratur kan støttes.Støtte til sport og multifunktionel infrastruktur-Støtte til sportsinfrastrukturer og multifunktionelle infrastruktu-rer til rekreative aktiviteter vil med denne nye bestemmelse væreforenelig med det indre marked. Der stilles dog krav til at sports-faciliteter ikke kun anvendes af en enkelt bruger. Hvis infra-strukturen benyttes af både professionelle samt ikke-professionelle, skal anvendelsen af de ikke-professionelle målt itid mindst udgøre 20 % af den samlede kapacitet. For så vidt an-går de multifunktionelle infrastrukturer sigtes der her til rekrea-tive faciliteter navnlig også kulturelle tilbud.Endeligt bleven forlængelse af perioden for anvendelsen af den gældendegruppefritagelsesforordning til den 30. juni 2014vedtaget 29. november2013.4. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet vedtog 17. januar 2013 en beslutning vedrørendeKommissionens Statsstøttereform, hvori der blev udtrykt bred støtte tilinitiativerne og formålene i reformen.5. NærhedsprincippetForslaget til ændring af den generelle gruppefritagelsesforordning berørerikke nærhedsprincippet. Statsstøttereglerne er i henhold til Traktaten omDen Europæiske Unions Funktionsmåde art. 108 underlagt Kommissionensenekompetence under kontrol af EU-domstolen.

6. Gældende dansk retForslaget til ændring af den generelle gruppefritagelsesforordning vil ikkedirekte berøre dansk lovgivning, idet området er reguleret af EU-traktatensbestemmelser og derfor ikke implementeret i dansk ret. Dansk ret og lovini-tiativer skal følge retspraksis på statsstøtteområdet, hvilket håndhæves afKommissionen og EU-Domstolen.7. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserLovgivningsmæssige konsekvenserDet vurderes, at de foreslåede dokumentationskrav om tilskyndelseseffektforinden ansøgning om støtte, ikke er en del af de nuværende processerfor de løntilskudsordninger, der administreres af Beskæftigelsesministeri-et, og at det vil kræve lovændring af reglerne om løntilskud, samt etable-ring af en administrativ tung procedure.Statsfinansielle konsekvenserForslaget skal analyseres nærmere, men umiddelbart vurderes det, at forsla-get vil kunne medføre statsfinansielle konsekvenser i form af administrativebyrder for den offentlige sektor såfremt medlemsstaterne forpligtes til atoprette en hjemmeside, som skal kunne udtrække og offentliggøre informa-tioner fra individuelle ordninger med detaljerede oplysninger om beløb,støtteinstrument og status og navn på støttemodtageren (virksomheden) ihenhold til kravene i udkastets annex III, del III som foreslået i art.9.Dervil skulle etableres et webbaseret register og program med søgefunktioner,som vil kunne lokalisere og udtrække oplysninger fra fx skattedokumenterfra enkelte virksomheder. Herudover vil selve driften af programmet kræveressourcer fra myndigheder, som vil skulle indtaste oplysninger om hverenkelt støtteordning.8. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser iDanmark og EU. De samlede konsekvenser af statsstøttereformen vurderesat kunne være et mere velfungerende indre marked med øget konkurrence,vækst, beskæftigelse og bedre konkurrenceevne, lettere procedurer og færreadministrative byrder, ligesom konkurrenceforvridende statsstøtte vil kunnebegrænses.Herudover forventes det, at udvidelsen af gruppefritagelsesforordningenmed yderlige kategorier, samt forenklingen af procedurereglerne heri vilgive medlemsstaterne et bedre redskab og større diskretion til at tilrettelæg-ge initiativer, som gennemføres hurtigere og skaberøgetvækst og beskæfti-gelse.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget vurderes at ville medføre administrative konsekvenser for deomfattede virksomheder.Såfremt art.9og11bliver vedtaget i sin foreliggende form kan danskevirksomheder til en vis grad tilpligtes at udregne og indberette deres til-skudsandel af en given skattelempelse, som følger af statsstøtte, hvilketvil blive gjort frit tilgængeligt.Såfremt 6 bliver vedtaget i sin foreliggende form vil alle virksomhedersom støttemodtager blive tilpligtet at udfylde en formular, som beskrivertilskyndelseseffekten af et givent støtteelement. Herudover vil større virk-somheder skulle opfylde et mere detaljeret dokumentationskrav for til-skyndelseseffekt, som skal forelægges medlemsstaten.Visse virksomheder ville kunne blive sanktioneret med tilbagetrækning affordelen ved gruppefritagelsen efter art.10,såfremt Kommissionen vurde-rer, at der er tale om misbrug eller overskridelse af støtteintensiteterne vedstøtteforanstaltninger efter gruppefritagelsesforordningen.10. HøringSammenfatning af høringssvar fra Kommissionens første udkast tilGBERKommissionens udkast til den generelle gruppefritagelse har været i høring iEU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål.Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af høringssvarene.Dansk Industri5er bekymret for forslagene om at øge støtteintensiteterne ogudvidelsen af anvendelsesområdet for forordningen, da dette kan føre tiluens brug blandt medlemsstaterne og herved retslig usikkerhed.DA og LO mener, at der med forslaget lægges op til overflødigt bureau-krati og unødvendige byrder for virksomhederne, særligt for SMV.DA og LO foretrækker begge, at ad hoc-støtte til store virksomheder for-bliver omfattet af gruppefritagelsesforordningen (pkt. 20).

DA og LO bemærker, at forslaget ikke må pålægge virksomhederne ad-ministrative byrder og ønsker uddybet, hvorledes hjemmesiden skal tilret-telægges, for at kravene i artikel 10 vil anses for opfyldt.Dansk Industri foreslår at oprette en "status for inddrivelsesbeslutninger"vedrørende ulovlig statsstøtte som en fane på GD Konkurrences hjemme-side.Dansk Industri foreslår at indføre bøder ved manglende overholdelse afprocedurekravene i forordningsudkastets kapitel II.DA og LO6bemærker, at det i pkt. 18 indførte krav om ansøgningspligtfor en beløbsmodtager ikke må føre til yderligere godkendelser for envirksomhed, der ansøger jobcenteret om ansættelsen af en person i løntil-skud.Danske Maritime tilslutter sig, at skibsbygning jf. forordningsudkastet afhensyn til sektorens særlige karakter fortsat ikke er omfattet af gruppefri-tagelsesforordningens bestemmelser om regional statsstøtte.KL mener, at det er uklart, hvordan reglerne i artikel 37 anvendes på an-læg, der både håndterer affald og producerer el- og varme ved forbræn-ding eftersom varmeproduktionen fra affaldsforbrænding omtales underartikel 37, men el-produktionen ikke gør. KL mener, at forslagene omfaste MW-grænser og procentsatser forekommer arbitrære, ufleksible ogubegrundede og at der som minimum bør være en mulighed for dispensa-tion fra Kommissionen efter en konkret vurdering.KL7mener, at gruppefritagelsesforordningen ikke i tilstrækkeligt omfangtager hensyn til, at flere produktionsformer er integreret, og at lovlig støt-te til et produkt måske er ulovligt i forhold til andet produkt (varmepro-duktion kontra el-produktion på integrerede affaldsforbrændinger ellerkraftvarmeanlæg).Dansk Industri mener, at al ulovlig og uforenelig støtte, som falder indunder traktaten skal tilbagebetales til statskassen og ikke til den der harbevilget statsstøtten, selv hvis støtten blev ydet af en lokal myndighed.Sammenfatning af høringssvar fra Kommissionens reviderede udkast tilGBERKommissionens reviderede udkast til den generelle gruppefritagelse harværet i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og for-67

brugerspørgsmål med frist 12. februar 2014. Nedenfor sammenfattes ho-vedindholdet af høringssvarene.Dansk Industri tager forbehold overfor udvidelsen af forordningen, idetder vil ske en stigning i omfanget af støtte, som Kommissionen ikke påforhånd har godkendt og dermed en stigende frygt for øget konkurren-ceforvridning. Det er derfor også Dansk Industris ønske, at der som kon-sekvens af den øgede støtte og udvidelse af anvendelsesområde samtidigsikres en effektiv håndhævelse overfor medlemslande, der ikke måtte levefuldt ud op til kravene i forordningen. Endelige bemærkes det, at kultur-begrebet ikke klart er defineret i forordningen og at det ligeledes tydelige-re bør fremgå, hvornår støtte til kultur rent faktisk udgør statsstøtte eftertraktatens forstand.TDC udtrykker stor bekymring for de meget høje tærskler på op til 70 mio.euro i støtte i forbindelse med etablering af bredbåndsinfrastruktur. Den-ne grænse ønskes sænket, idet offentlig støtte potentielt kan have betydeli-ge konkurrenceforvridende effekter på markedet.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerPå Rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. maj 2012, blev Kommissionensforslag til en statsstøttereform præsenteret og var genstand for en genereldrøftelse i Rådet. Der var på mødet opbakning til Kommissionens forslag,hvilket også var den generelle holdning i forbindelse med den politiske drøf-telse på Rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. december 2012, og rådetsfrokostdrøftelse på Rådsmødet (konkurrenceevne) den 19. februar 2013.Rådet er løbende blevet holdt orienteret om processen senest på Rådsmø-det (konkurrenceevne) den 2.-3. december 2013.På møde i det Rådgivende Udvalg den 1. juli 2013 om udkast til revision afden generelle gruppefritagelsesforordning udtrykte medlemsstaterne sinopbakning til inklusionen af yderligere kategorier i forordningen og særligttiltagene målrettet nemmere adgang til støtte for SMV.Der var imidlertid enighed blandt en del medlemsstaterne om, at loftet foranvendelsesområdet til ordninger, der ikke overskrider de kumulative tærsk-ler på under 0,01 % af BNP, og under EUR 100 millioner årligt budget, eruforholdsmæssigt lavt for en effektiv gennemførelse af fx beskæftigelses-,skatte-, og energiordninger. Herudover noterede flere medlemsstater, at entærskel som er relativ i forhold til medlemsstaternes BNP var diskrimine-rende overfor mindre medlemsstater, især eftersom den konkurrenceforvri-dende effekt ikke kunne vurderes relativt.Efterfølgende har Kommissionenforslået at undtage Section 5 – Støtte til Uddannelse og Section 6 – Støtte

til dårligt stillede arbejdstagere og handicappede arbejdstagere fra dennetærskel.Herudover udtrykte en række medlemsstater bekymring over de administra-tive ressourcer, som virksomheder og myndigheder ville tilpligtes at afsættefor at imødekomme Kommissionens forslag om dokumentationskrav fortilskyndelseseffekt i art. og 6 og offentliggørelse på en national hjemmesideog indrapporteringer af individuelle ordninger i art.9og11.12. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen ser revisionen af den generelle gruppefritagelsesforordningsom central i moderniseringsinitiativet, og er enige i målet om at bidragetil vækst, arbejdspladser, grøn omstilling og konkurrenceevne, samt øgetbudgetdisciplin og fremme en effektiv anvendelse af offentlige midler.Danmark støtter Kommissionens udkast, for så vidt det søger at forenkleog gøre mere fleksibelt og brugervenligt et meget anvendt og vigtigt red-skab for myndighederne til at yde støtte til og muliggøre gode initiativer,som skaber vækst og beskæftigelse i Danmark. Det støttes derfor, atKommissionen prioriterer ressourcer på større konkurrenceforvridendetilfælde og overlader til medlemsstaternes at designe ordninger i overens-stemmelse med yderligere gruppefritagede kategorier.Regeringen støtter statsstøtte målrettet mod horisontale mål af fælles inte-resse for EU. Danmark bakker derfor op om Kommissionens udkast, somskaber bedre tilgængelighed til støtte til små og mellemstore virksomhe-der, risikokapital, ”start-up” støtte,kultur, støtte til etablering af bred-båndsinfrastrukturer,samt innovation, forskningsinfrastruktur og miljø-beskyttelse.Regeringen er herudover positiv overfor, at regionalstøtten til store virk-somheder i C-regioner kun fritages for anmeldelsespligten, for så vidtangår initialinvesteringer i nye aktiviteter i de pågældende regioner (støttetil investeringer i nye anlæg eller eksisterende virksomheders diversifice-ring til nye produktområder eller processer gennem innovation). Hervedsikres en reel tilskyndelseseffekt og risikoen for ”statsstøtte-shopping”reduceres.Der er imidlertid i det foreliggende udkast nogle tilføjelser til forordnin-gen, som ikke bidrager til en effektiv udnyttelse af den generelle gruppe-fritagelsesforordning og som har potentiale til at medføre omfattendeunødvendige administrative byrder:Anvendelsesområdet

Det er uhensigtsmæssigt at sætte en grænse for forordningens anvendelses-område til ordninger, der ikke overskrider de kumulative tærskler på under0,01 % af BNP og er under EUR 100 millioner i årligt budget. Det vil hindreen effektiv anvendelse af gruppefritagelsesforordningen, hvis der indføressådanne grænser.Det skal dog tilføjes, at den danske Regeringer tilfreds med de ændrin-ger, Kommissionen har foretaget for så vidt angår denne øvre støttegræn-se, idet støtteordninger til ansættelse af dårligt stillede og handicappedearbejdstagere samt støtte til kompensation til handicappede arbejdstagereikke længere er omfattet. Det hilses velkommen, at ændringerne indenforforordningens Afdeling 6 - Støtte til dårligt stillede og handicappede ar-bejdstagere, i højere grad gør det muligt at etablere mere fleksible støtte-ordninger på dette område, ligesom det er noteret at visse tærskler også erforhøjet.Dokumentationskrav for tilskyndelseseffektDanmark finder det hensigtsmæssigt at fastsætte klare formelle krav om atstøtte skal have en reel tilskyndelsesvirkning. De foreslåede foranstaltningeranses dog for relativt vidtgående og disproportionalt. Dokumentationskravetbør kun gælde for støtte til store virksomheder, og det foreslås at fastsætteen beløbsgrænse.Særligt i strukturfondsprojekter opfordres store virksomheder til involveringi samarbejdsprojekter med uddannelsesinstitutioner og SMV inden forforskning- og udviklingsområdet. Store virksomheder vil i mange tilfældedeltage i projekterne for at fremme generel vidensopbygning. De foreslåedekrav vil kunne virke som en administrativ barriere for større virksomhedersdeltagelse i sådanne projekter.I forhold til de beskæftigelsesfremmende løntilskudsordninger vil kravet omat udarbejde et internt dokument, hvori projekters levedygtighed analyseresgå betydeligt videre end de nuværende krav og kræve ændringer i nationallovgivning.Offentliggørelse og rapporteringer af ordningerDet er en administrativ byrde at oprette en hjemmeside, som skal kunneudtrække og offentliggøre informationer fra individuelle støtteordninger ombeløb, støtteinstrument, status og navn på støttemodtagervirksomheden ihenhold til kravene i udkastets ANNEX III, del III og den foreslåede indbe-retningspligt fastsat i den foreslåede art.11.Bestemmelsen anses for dispro-portional, eftersom der er tale om dokumentation, som allerede indsendestil Kommissionen.Tilbagetrækning af fordelen ved gruppefritagelse

ForskningsinfrastrukturForslaget om at indføre en bestemmelse om støtte til forskningsinfrastruktur,hvor der udøves af virksomheder som økonomisk aktivitet, vil resultere i enreduktion i støtte til forskningsinfrastrukturer, som udøves som både øko-nomisk og ikke-økonomisk offentlig aktivitet. Den foreslåede støtteintensi-tet bør derfor overvejes forhøjet, for at skabe muligheder for at fremme storeoffentligt finansierede forskningsinfrastrukturer.Kultur og bevarelse af kulturarvRegeringen bemærker, at der er der visse uklarheder i Kommissionensudkast til artikel 47 i forhold til omfanget og forståelsen af kulturbegre-bet. Det ønskes særligt afklaret, hvor bredt begrebet dækker, idet Dan-mark på kulturområdet opererer med forskellige ordninger bl.a. inden-for foreningsarbejde og folkeoplysning, som er kulturelle aktiviteterefter dansk opfattelse. Endvidere bemærkes det, at det ikke klart frem-går, hvorvidt støtte til enkelte kunstnere er omfattet af bestemmelsen,hvilket er af betydning for opfattelsen samt eksisterende danske ordnin-ger. Endeligt ser regeringen gerne, at der ligeledes også søges klarhedom omfanget af artikel 49 om sportsinfrastruktur i forbindelse med ud-viklingen og opførelsen af anlæg inden for idræt, friluftsliv og kultur.Det er ud fra ordlyden heller ikke klart, hvorvidt idrætsorganisationersstøtte til foreningsbårne faciliteter om inkluderet.Støtte i form af nedsættelse af miljøskatter og – afgifterDe nuværende miljørammebestemmelser indebærer muligheder for støttei form af afgiftslettelser eller afgiftsfritagelse for både EU harmoniseredeog ikke EU harmoniserede miljø og energiafgifter. Denne mulighed fore-slås medtaget i de kommende regler i gruppefritagelsesforordningen.13. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalgtil orientering 10. sep-tember 2013.