Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 293
Offentligt
1338405_0001.png
1338405_0002.png
Folketingets FinansudvalgChristiansborg
FinansministerenDen 21. februar 2014
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 69(Alm. del)af 6.november 2013 stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA)Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvilken betydning udenlandske arbejdstagere fra Østeuropamed og uden fast bopæl har på de offentlige finanser, inflations og lønpresset,forbrug, investeringer og den strukturelle ledighed? Her tænkes både på indvan-drere, grænsearbejdere og udstationerede medarbejdere?Svar
Der foreligger ikke en opgørelse over de samlede mulige effekter på dansk øko-nomiaf udenlandske arbejdstagere fra Østeuropa.Som udgangspunkt vil en øget arbejdsstyrke også medføre øget beskæftigelse,jf.Finansredegørelse 2014.Adgang til udenlandsk arbejdskraft kan indebære, at en ræk-ke varer og tjenester bliver billigere til gavn for danske husholdninger og virksom-heder. Lavere priser øger velstanden og bidrager til, at forbrug og investeringerøges. Derigennem øges også det samlede antal job.Udenlandsk arbejdskraft inde-bærer således ikke et modsvarende fald i den danske beskæftigelse.Endvidere dæmpes pris- og lønpresset ved en given ledighedsprocent, hvilket kanhave bidraget til det fald, der har været i strukturledigheden det seneste tiår. DeØkonomiske Råd har fx konkluderet, at ”…efterspørgselspressets effekt på løn-udviklingen vil kunne blive reduceret. Det øgede indvandringspotentiale kan såle-des føre til reduktioner i den strukturelle ledighed”,jf.Dansk Økonomi, Efterår 2007(s. 216).For så vidt angår virkninger på de offentlige finanser, foreligger registeroplysnin-ger om personer med bopæl i Danmark ultimo året. På den baggrund kan danneset forholdsvist groft skøn for virkningen på de offentlige finanser.Der foreligger oplysninger om individers skattebetaling samt individers modtagel-se af overførsler mv. Derimod foreligger ikke oplysninger, der direkte henfører-udgifter til offentlig service til individer (fx herboende Østeuropæere under ét).Endvidere foreligger ikke oplysninger om den enkelte persons betaling af momsog afgifter mv.
Finansministeriet ¶ Christiansborg Slotsplads 1 ¶ 1218 København K ¶ T 33 92 33 33 ¶ E [email protected] ¶ www.fm.dk
Side2af2
Med dette udgangspunkt vurderes det med usikkerhed, at nettobidraget til de of-fentlige finanser fra herboende personer med statsborgerskab fra et østeuropæiskland er omtrent neutralt (når der tages højde for usikkerheden i beregningen),jf.tabel 1.Tabel 1

Øjebliksbillede af virkning på de offentlige finanser, østeuropæiske statsborgere, 2005-2011

Mia.kr. (2012-niveau)

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

A. Indkomstskatter mv.B. Indkomstoverførslermv.C. Samlet (A+B)
0,7-0,40,3
0,9-0,40,5
1,1-0,40,8
1,5-0,41,1
1,7-0,61,1
1,9-0,81,1
2,2-0,91,3
D. Skøn for forbrugs-afgifter mv.E. Skøn for offentligservice1)
0,3-0,9
0,4-1,1
0,6-1,4
0,8-1,8
0,8-2,1
0,9-2,5
1,1-3,0
I alt (C+D+E)
-0,3
-0,2
-0,1
0,0
-0,2
-0,5
-0,6
Anm.: Østeuropa omfatter her: Polen, Ungarn, Estland, Letland, Litauen, Slovenien, Tjekkiet, Slovakiet, Bulgarienog Rumænien. Der er taget udgangspunkt i de skatter og ydelser, der direkte kan henføres til indvandreren.Det er beregningsteknisk lagt til grund at forbrugsafgifter mm. udgør 20 pct. af den personlige disponibleindkomst. Afrunding indebærer, at summen af enkelte elementer ikke nødvendigvis summer til den opgjortetotal. Indkomstskatter og indkomstoverførsler mv. omfatter de ydelser og skatter, der direkte kan henførestil den enkelte person.1)Groft anslået med udgangspunkt i en skønnet fordeling for 2009. Det kollektive forbrug og den del af det in-dividuelle offentlige forbrug, der ikke umiddelbart kan henføres til personer, er fordelt ligeligt.Kilde: Beregninger på baggrund af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen.
Denne opgørelse kan betegnes som et øjebliksbillede.Her tages der ikke højde for,at nettobidraget til den finanspolitiske holdbarhed vil afhænge af de udenlandskestatsborgeres fremtidige arbejdsindkomst, beskæftigelse og træk på offentlige ydel-ser i Danmark. Hertil kommer, at der ikke tages højde for afledte virkninger, fx atindvandringen kan have påvirket strukturledigheden.Rockwool Fonden skønnede i 2009, at indvandring fra Østeuropa under gunstigeforhold kan forbedre den finanspolitiske holdbarhed med i størrelsesordenen 2-4mia. kr., jf. Rockwool Fonden ”Det danske arbejdsmarked og EU-udvidelsen modøst”. Det afspejler dog, at der er forudsat en relativ høj erhvervsdeltagelse, samt atindvandringerne kommer til landet som voksne og i stort omfang uden familier.Rockwool fondens beregninger forudsætter endvidere et relativt begrænset for-brug af offentlige serviceydelser mv.Med venlig hilsenBjarne Corydon