Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 29
Offentligt
1289195_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 43. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 20. september 2013
Kl. 11
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), formand, Jeppe Kofod (S), Lisbeth Bech
Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL), Per Clausen (EL), Henrik
Høegh (V), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), René
Christensen (DF), Merete Riisager (LA) og Lars Barfoed (KF).
Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Mor-
ten Østergaard, finansminister Bjarne Corydon, minister for føde-
varer, landbrug og fiskeri Karen Hækkerup og erhvervs- og vækstmi-
nister Henrik Sass Larsen.
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3258 (konkurrenceevne – forskningsdelen) den 27.
september 2013
Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser
meddelte, at de tre
punkter på dagsordenen alle blev forelagt til orientering.
6. Forslag til afgørelser vedr. artikel 185 initiativer (JPI’er):
a) Forslag til afgørelse om Unionens deltagelse i forsknings- og
udviklingsprogrammet "Et aktivt liv længst muligt i eget hjem" (Active and
Assisted Living), der iværksættes i fællesskab af flere medlemsstater (AAL-
programmet)
Præsentation ved Kommissionen
Status
KOM (2013) 0500
Rådsmøde 3258 – bilag 1 (samlenotat side 3)
b) Forslag til afgørelse om programmet mellem de europæiske lande og
udviklingslande vedrørende kliniske forsøg der iværksættes af flere
medlemsstater (EDCTP II)
Præsentation ved Kommissionen
Status
KOM (2013) 0498
Rådsmøde 3258 – bilag 1 (samlenotat side 8)
c) Forslag til afgørelse om et europæisk metrologiprogram (EMPIR-
programmet – European Metrology Programme for Innovation and Research,
tidligere EMRP – European Metrology Research Programme)
Præsentation ved Kommissionen
1614
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
Status
KOM (2013) 0497
Rådsmøde 3258 – bilag 1 (samlenotat side 12)
d) Forslag til afgørelse om et forsknings- og udviklingsprogram, der
gennemføres af flere medlemsstater til fordel for forskningsintensive små og
mellemstore virksomheder (Eurostars-2)
Præsentation ved Kommissionen
Status
KOM (2013) 0493
Rådsmøde 3258 – bilag 1 (samlenotat side 17)
Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser
forelagde punkt 6
og 7 samlet, se under pkt.7.
1615
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
7. Forslag til forordninger vedr. artikel 187 initiativer (JTI’er):
a) Forslag til forordning om fællesforetagendet for biobaserede industrier
(BRIDGE)
Præsentation ved Kommissionen
Status
KOM (2013) 0496
Rådsmøde 3258 – bilag 1 (samlenotat side 22)
b) Forslag til forordning om fællesforetagendet Clean Sky 2
Præsentation ved Kommissionen
Status
KOM (2013) 0505
Rådsmøde 3258 – bilag 1 (samlenotat side 27)
c) Forslag til forordning for programmet for Elektronikkomponenter
og -systemer (ECSEL)
Præsentation ved Kommissionen
Status
KOM (2013) 0501
Rådsmøde 3258 – bilag 1 (samlenotat side 31)
d) Forslag til forordning for programmet for
brændselsceller og brint 2 (FCH2)
Præsentation ved Kommissionen
Status
KOM (2013) 0506
Rådsmøde 3258 – bilag 1 (samlenotat side 36)
fællesforetagendet
for
e) Forslag til forordning om fællesforetagende for initiativet Innovative
lægemidler 2 (IMI 2)
Præsentation ved Kommissionen
Status
KOM (2013) 0495
Rådsmøde 3258 – bilag 1 (samlenotat side 41)
Forskningsministeren:
Forskningsdelen af konkurrenceevnerådsmødet indledes med en
præsentation af ni nye partnerskabsinitiativer under Horisont 2020-programmet. Der er tale
om fire offentlig-offentlige partnerskaber, der skal vedtages efter artikel 185, og fem offentlig-
private partnerskaber, der skal vedtages efter artikel 187. Fra dansk side er vi generelt positivt
indstillede over for disse partnerskaber, da de rummer store potentialer for en styrket innova-
tion, for et styrket europæisk samarbejde og for et styrket samarbejde mellem offentlige insti-
tutioner og private vækstsøgende virksomheder. De offentlig-private partnerskaber spiller
1616
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
f.eks. en nøglerolle for vækst og beskæftigelse og imødegår derfor de store samfundsmæssi-
ge udfordringer, som er afsættet for Horisont 2020. Novozymes har haft en nøglerolle i etab-
leringen af BRIDGE.
Samtidig rummer partnerskabsinitiativerne et stort potentiale for danske virksomheder. Lad
mig som et eksempel nævne BRIDGE-partnerskabet, som omhandler den biobaserede øko-
nomi. EU-Kommissionen foreslår, at EU via Horisont 2020-budgettet bevilliger BRIDGE 1
mia. euro i 2014-2020. Tilsvarende har industrien forpligtet sig til at bidrage med 1 mia. euro
til forskning og innovation og yderligere 1,8 mia. euro til demonstrations- og flagskibsanlæg.
Det er godt nyt for danske forskningsmiljøer, virksomheder og landbrug, som er godt rustede
til den biobaserede økonomi. Og potentialet er rigtig stort: Nogle prognoser siger, at omsæt-
ningen af eksempelvis biobaserede kemikalier, dvs. kemikalier, der ikke baserer sig på fossile
brændsler, vil stige fra 900 mia. kr. i 2010 til over 3.000 mia. kroner i 2025. I dag konkurrerer
biobaserede materialer allerede og bruges f.eks. til at lave Coca Cola-flasker, plastik og kom-
positmaterialer i flere kendte bilmærker. De anvendelser åbner op for et massivt markedspo-
tentiale,
hvis
omkostningerne
til
produktionen
bliver
konkurrencedygtige.
Fokus er på at mindske afhængigheden af fossile ressourcer i Europa ved at udnytte restpro-
dukter fra land- og skovbrug, bioaffald og bionedbrydeligt affald til nye biobaserede produkter
og brændstoffer. Derfor er det naturligt, at biobaseret økonomi også spiller en central rolle i
regeringens vækstteam for fødevarer. BRIDGE og de andre partnerskaber er derfor vigtige
elementer for skabelsen af et grundlag for fornyet vækst i Europa. Jeg kan kun bakke op om,
at flere danske virksomheder og vidensinstitutioner samarbejder mere med andre europæiske
lande og søger finansiering i EU. Der må forventes stor opbakning til formålet med BRIDGE,
men det må også forventes, at organisationsstrukturen, herunder medlemslandenes indfly-
delse på beslutningsprocessen i partnerskabet, vil blive en del af forhandlingerne.
Pia Adelsteen
havde lagt mærke til, at regeringen støttede samtlige initiativer, og spurgte,
om der er råd til at gennemføre dem alle, eller om nogle har højere prioritet end andre.
Forskningsministeren
svarede, at da partnerskabsinitiativerne hører til de første eksempler
på udmøntning af Horisont 2020-planen, er ressourcerne til dem allerede allokeret. Denne
type konkurrenceudsatte midler, der fordeles på baggrund af projekternes indhold frem for
størrelsen på de lande, hvor projekterne forgår, er i dansk interesse. Det relativt bredt funde-
rede danske erhvervsliv kan også se potentialet og vil – bl.a. i BRIDGE-projektet – selv bidra-
ge med et beløb, der er større end de afsatte fælleseuropæiske midler. Ministeren roste de
danske virksomheder for deres engagement. Oven i de 1 mia. euro fra EU får projektet altså
2,8 mia. euro af industrien.
1617
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
8. Innovation Union og the Europæiske Forskningsrum (ERA):
a) Meddelelse fra Kommissionen om status for Innovation Union 2012 –
acceleration i forandringerne
Præsentation ved Kommissionen
Politisk drøftelse
KOM (2013) 0149
Rådsmøde 3258 – bilag 1 (samlenotat side 46)
b) (Evt.) Meddelelse fra Kommissionen om måling af innovations output i
Europa: Mod en ny indikator
Præsentation ved Kommissionen
Politisk drøftelse
KOM (2013) 0624
Rådsmøde 3258 – bilag 1 (samlenotat side 46)
c) (Evt.) Første fremskridtsrapport vedrørende Det Europæiske Forskningsrum
Præsentation ved Kommissionen
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3258 – bilag 1 (samlenotat side 46)
Forskningsministeren:
Det sidste punkt på dagsordenen omhandler Innovation Union og
Det Europæiske Forskningsrum. Jeg har tidligere i dette udvalg redegjort for arbejdet med
realiseringen af Det Europæiske Forskningsrum. Jeg ser frem til en drøftelse af den længe
ventede innovationsindikator, som Kommis-sionen netop har præsenteret. Den 4. februar
2011 anmodede Det Europæiske Råd Kommissionen om at udvikle en ny indikator for inno-
vation. Den netop fremlagte nye europæiske innovationsindikator er en sammensat indikator,
der består af fire delelementer: patentansøgninger; beskæftigelse i vidensintensive erhverv;
medium- og hightechprodukters andel af handelsbalancen og vidensintensive services’ andel
af eksporten samt beskæftigelse i hurtigvoksende virksomheder.
Intentionen er, at indikatoren skal give et bedre billede af innovationskraften i Europa og i de
enkelte medlemslande. Den europæiske innovationskraft vil således være i fokus de kom-
mende måneder, idet innovation og digitalisering er temaer på det kommende møde i DER
den 24.-25. oktober.
1618
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
FO
Punkt 2. ETS Clarification/”backloading” – præcisering af bestemmelserne om det
tidsmæssige forløb for auktioner af kvoter for drivhusgasemissioner
KOM (2012) 0416
KOM (2012) 0416 – bilag 2 (samlenotat)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 301 (side 889, senest behandlet i EUU
1/3-13)
Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser forelagde Kommissionens
forslag til ændring af kvotehandelsdirektivet og auktioneringsforordningen, såkaldt backloa-
ding, til revideret forhandlingsoplæg på vegne af klima-, energi- og bygningsministeren, der
selv var til uformelt rådsmøde i Vilnius.
Forskningsministeren:
Forhandlingssituationen er nu en væsentlig anden, end da det eksi-
sterende forhandlingsmandat fra marts i år blev givet, og der kan meget hurtigt blive behov for
endelig stillingtagen i Rådet.
Kommissionens backloadingforslag består reelt af to forslag: Det ene er et forslag til ændring
af selve kvotedirektivet, som sikrer Kommissionen bemyndigelse til at ændre på tidsplanen for
auktionering af kvoter. Det andet er et forslag om at udskyde auktionering af 900 mio. kvoter
fra perioden 2013-15 til perioden 2019-20. Det forslag skal hverken vedtages af Rådet eller af
Europa-Parlamentet, men behandles af klimakomiteen ved ændring af den såkaldte auktione-
ringsforordning. Da de to forslag i praksis hænger tæt sammen, har jeg valgt at forelægge
begge her i dag – og i det samlenotat, som er oversendt til udvalget den 16. september.
Lad mig først kort opridse forslagenes substans: Klima- og energipakken fra 2009, som ræk-
ker frem til 2020, var baseret på en forventet kvotepris på 30 euro pr. t CO
2
, dvs. ca. 225 kr.
Siden slutningen af 2011 er prisen på CO
2
-kvoter, som I ved, faldet kraftigt. I november 2011
kostede det ca. 150 kr. at udlede 1 t CO
2
. I dag koster det omkring 40 kr. Den lave pris på
CO
2
-kvoter betyder, at EU's kvotehandelssystem kun i meget ringe grad giver de kvotebelag-
te sektorer et incitament til at investere i teknologier, der kan reducere CO
2
-udledningen. Vi
kan endda risikere nye investeringer i kulkraftværker og anden CO
2
-tung infrastruktur, som
Europa herefter er afhængig af 30-40 år ud i fremtiden. Vi står med andre ord i en situation,
hvor der er alvorligt behov for at styrke kvotemarkedet.
Som et første skridt har Kommissionen foreslået at forsinke medlemsstaternes salg af 900
mio. CO
2
-kvoter. De vil ifølge forslaget blive taget ud af markedet i perioden 2013-2015, men i
princippet blive genintroduceret i 2019-20. Denne udskydelse har Kommissionen valgt at kal-
de backloading. Europa-Parlamentet har den 3. juli 2013 vedtaget et ændringsforslag til
Kommissionens forslag til ændring af kvotehandelsdirektivet. Parlamentet ønsker at begræn-
se Kommissionens beføjelse til backloading af maksimalt 900 mio. kvoter til at være en en-
gangsforeteelse i perioden 2013-20. Desuden ønsker Parlamentet, at backloading skal være
betinget af en analyse, som viser, at industrien ikke vil blive udsat for en signifikant risiko for
1619
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
CO
2
-lækage som følge af backloading. Det litauiske formandskab har udtrykt ønske om snart
at søge at samle et kvalificeret flertal bag Europa-Parlamentets ændringsforslag. Selv om
nogle få medlemsstater, herunder Tyskland og Spanien, endnu ikke har taget endelig stilling,
tegner der sig efterhånden konturerne af, at forslaget vil kunne opnå flertal i Rådet. Og hvis
enten Tyskland eller Spanien vælger at bakke forslaget op, kan der hurtigt opnås et kvalifice-
ret flertal for forslaget.
FO
Regeringen så helst, at man helt annullerede kvoter og dermed skærpede EU’s reduktions-
mål i 2020, men det er der kun meget begrænset opbakning til blandt medlemsstaterne. Som
klima-, energi- og bygningsministeren også oplyste udvalget om i marts, støtter regeringen
den foreslåede ændring af kvotedirektivet, som bekræfter Kommissionens bemyndigelse til at
ændre tidsplanen for auktionering. På linje med bl.a. Storbritannien og Frankrig har regerin-
gen i forhandlingerne betinget sin støtte til backloading af, at det ledsages af en køreplan for
de nødvendige strukturelle reformer af kvotemarkedet. Ganske enkelt fordi der ud over det
øjeblikkelige signal til markedet og investorerne, som backloading giver, er brug for mere fun-
damentale ændringer i kvotesystemet. Danmark synes dog nu at stå alene med denne betin-
gelse i Rådet. Der forventes således ikke at være støtte til betingelsen i Rådet, og Europa-
Parlamentets forslag indeholder heller ikke krav om strukturelle reformer af kvotemarkedet.
Backloadingforslaget er ikke den ideelle løsning. Det redder ikke i sig selv kvotemarkedet,
men må betragtes som det muliges kunst på nuværende tidspunkt. Fastholder vi betingelsen
om strukturelle reformer her og nu, risikerer vi at skulle stemme imod et forslag, der anses
som et første skridt mod at afhjælpe det trængte kvotemarked. Danmark vil i så fald stå isole-
ret med forventeligt tre lande i Rådet, som vi ikke på denne bane deler politik med. Regerin-
gen er derfor nu – i lyset af forhandlingssituationen – villig til at acceptere Europa-
Parlamentets ændringsforslag, men regeringen agter samtidig at afgive en erklæring om be-
hovet for en køreplan for strukturel reformering af kvotehandelssystemet. Hvis kvotedirektiv-
ændringen vedtages i en fælles beslutningsprocedure, vil ændringen af auktioneringsforord-
ningen senere blive behandlet i komitéprocedure. Regeringen agter tillige at stemme for en
sådan ændring.
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte, om forhandlingsoplægget egentlig havde ændret sig. Han
ærgrede sig over, at det ikke havde vist sig muligt at gennemføre reformer, og at den alliance,
der er imod forslaget, ikke er en, Danmark sympatiserer med. Jakob Ellemann-Jensen så
forslaget som den mindst ringe løsning, da man ellers risikerer at ødelægge kvotesystemet.
Derfor støtter Venstre forhandlingsoplægget, selv om man ikke hjælper klimaet lige nu. Han
spurgte om, hvad forslaget vil betyde for kvoteprisen, og om, hvorvidt ministeren kunne be-
kræfte, at forslaget hverken vil skade den danske eller den europæiske konkurrenceevne.
Pia Adelsteen
spurgte, om det var rigtigt forstået, at backloading vil ske gennem komitépro-
cedurer. Dem havde hun på grund af deres korte tidsfrister meget imod. Hun henviste til en
tv-udsendelse, der for nylig havde vist, hvordan kvotesystemet reelt er brudt sammen, bl.a.
pga. hacking. Hun spurgte, om ministeren mente, at systemet reelt er brudt sammen, og om
der er garanti for, at forslaget om at annullere kvoter vil hæve kvotepriserne.
1620
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
Per Clausen
spurgte, om det har andet end symbolsk værdi at tilbageholde 900 mio. kvoter i
nogle få år, når der er 2 mia. kvoter i overskud.
Merete Riisager
sagde, at Liberal Alliance støtter kvotesystemet, om end man også aner-
kender problemer med svindel og med at estimere korrekt. Liberal Alliance ønsker også en
strukturel reform af systemet – om det er den samme reform, som regeringen ønsker, må
man se på til den tid. Hun mente ikke, at de 900 mio. kvoter skulle udskydes, da det bare ville
blive en administrativ byrde for virksomhederne, der på den måde ville komme til at bøde for
politiske fejl. Derfor støttede Liberal Alliance ikke mandatet.
Forskningsministeren
svarede Jakob Ellemann-Jensen, at Kommissionens konsekvens-
vurdering er, at kvoteprisen som følge af backloading udvikler sig fra de nuværende ca. 40 kr.
pr. t CO
2
til mellem 70 og 170 kr. pr. ton. Det er langt fra de oprindelige 225 kr., Kommissio-
nen regnede med, da forslaget blev fremlagt i 2008. Den fremtidige kvotepris er, som forhisto-
rien viser, svær at estimere, understregede han.
Angående konkurrenceevne svarede han Jakob Ellemann-Jensen og Merete Riisager, at en
højere kvotepris vil føre til en lidt højere elpris med højere omkostninger for europæisk er-
hvervsliv og forbrugere til følge. I Danmark vil en højere elpris medføre lidt lavere PCO-
omkostninger til finansiering af vedvarende energi som f.eks. vindmøller. Fordi højere elpriser
vil være en generel europæisk konsekvens, mens lavere PCO-omkostninger vil være særlig
udtalt for danske virksomheder, vil forslaget forbedre den danske konkurrenceevne i forhold til
de andre europæiske landes. Den problemstilling har klima- og energiministeren tidligere ud-
dybet i forbindelse med et samråd i klima-, energi- og bygningsudvalget.
Ministeren anbefalede Pia Adelsteen at henvende generelle spørgsmål om kvotemarkedet til
klimaministeren. En rapport, som Kommissionen udgav i januar 2012, peger på, at den øko-
nomiske afmatning med deraf følgende fald i CO
2
-udledningen og den store brug af eksterne
klimakreditter har givet et stort overskud af kvoter. Man forventer, som Per Clausen nævnte,
at det kan stige til op mod 2 mia. kvoter frem mod 2020, derefter ventes det at aftage. Hvis
der ikke gøres noget ved problemet, vil uligevægten ifølge Kommissionen påvirke kvotesy-
stemets evne til at bidrage til, at EU kan opfylde eventuelle nye reduktionsmål. Kommissionen
peger i rapporten på forskellige muligheder for strukturelle ændringer. Folketinget blev orien-
teret om kvotemarkedsrapporten ved oversendelse af et grundnotat i december 2012. Mini-
steren bekræftede over for Pia Adelsteen, at det vil blive vedtaget gennem en komitéprocedu-
re, for det har Europa-Parlamentet lagt op til, men det bliver en engangsforteelse.
Ministeren bekræftede Per Clausen i, at forslaget ikke var særlig slagkraftigt, men at det gør
en forskel, om end ikke så stor, og at man samtidig fastholder presset for strukturelle ændrin-
ger, bl.a. ved at afgive den nævnte erklæring. Det er forskellen på det nuværende og det tidli-
gere forhandlingsoplæg. Der er altså ikke kun tale om symbolpolitik.
Ministeren tog Merete Riisagers synspunkt til efterretning og gentog, at set fra danske virk-
somheders synspunkt har forslaget en konkurrencemæssig fordel, hvis kvotepriserne stiger.
1621
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
Merete Riisager
indvendte, at Danmark jo selv fastsætter PSO-tariffen. Hun anså det derfor
for en omvendt form for argument, at EU skal forhøje energipriserne, så det danske afgiftssy-
stem relativt set bliver mere rentabelt.
Pia Adelsteen
spurgte, om Kommissionen altid kan sænke antallet af kvoter ved hjælp af
komitéprocedurerne, eller om det kun er muligt en enkelt gang.
Per Clausen
gentog sit spørgsmål om, hvilken forskel forslaget gør for klimaet. Han kunne
kun se, at det teoretisk set kan gavne den danske konkurrenceevne.
Forskningsministeren
svarede Merete Riisager, at man kan mene, hvad man vil, om det
danske afgiftssystem, men hvis man lægger gældende lov til grund, vil forslaget have den
beskrevne effekt. Til Pia Adelsteen sagde han, at Komiteens sænkelse af kvoteantallet vil
være en engangsforteelse, selv om komiteproceduren er brugt før. Til Per Clausen sagde
han, at man med god samvittighed kan støtte regeringens arbejde for forslaget. Det vil, om
end ikke i det ønskede omfang, påvirke incitamenterne til de energiinvesteringer, der skal
gøres. Hvis man bare lader stå til, stiger rentabiliteten i at investere i kulkraft.
Per Clausen
forstod på ministeren, at han var enig i, at forslaget ingen forskel – og dermed
heller ingen skade – gør. Han opfordrede regeringen til at genoverveje sin klimapolitik i stedet
for at lade, som om at EU og kvotesystemet er løsningen.
Forskningsministeren
tog det til efterretning og bemærkede, at han og Per Clausen deler
syn på klimaet, men ikke på EU.
Formanden
konkluderede, at der var opbakning til regeringens forhandlingsoplæg, idet kun
Liberal Alliance ytrede sig imod det.
1622
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
FO
Punkt 3. Forelæggelse af Kommissionens forslag til og Rådets læsning af EU's
budget for 2014
KOM (2013) 0450
KOM (2013) 0450 – bilag 1 (aktuelt notat)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 489 (side 1477, senest behandlet i
EUU 18/6-13 – ingen omtale)
Finansministeren:
Jeg vil først og fremmest gerne takke udvalget for, at vi kunne finde
en løsning på processen vedrørende dette punkt. Som I ved, blev fremsættelsen af
Kommissionens forslag til EU's 2014-budget meget forsinket på grund af de afsluttende
forhandlinger om den flerårige finansielle ramme med Europa-Parlamentet. Forsinkelsen
betød, at det desværre ikke var muligt at hente forhandlingsmandat inden Folketingets
sommerferie.
I Rådets behandling af Kommissionens forslag til EU's budget for 2014 har Danmark der-
for taget parlamentarisk forbehold og undladt at stemme. De afgørende forhandlinger
med Europa-Parlamentet om EU's budget for 2014 indledes dog først til efteråret. Rådets
holdning til EU's 2014-budget vil blive sendt til Europa-Parlamentet, som foretager sin
behandling i oktober. Hvis der er uoverensstemmelse mellem Rådet og Europa-
Parlamentet – og det kan man jo godt forestille sig – indledes en 21 dage lang forligspro-
cedure med Kommissionen som mægler.
EU’s budget for 2014 er det første årsbudget i den nye flerårige finansielle ramme for
2014–2020, der fastlægger lofterne for, hvor mange midler der maksimalt kan afsættes i
de årlige budgetter – både på forpligtelses- og betalingssiden.
I EU's budget, som jeg tror udvalget er bekendt med, sondres der mellem forpligtelsesbe-
villinger, som kan sammenlignes med en tilsagnsramme, og betalingsbevillinger, som
udtrykker de faktiske betalinger, der er bestemmende for størrelsen af Danmarks og de
øvrige medlemslandes årlige bidrag til EU.
Kommissionen foreslår et forpligtelsesniveau på 142,5 mia. euro svarende til 1,06 pct. af
BNI og et betalingsniveau på 136,1 mia. euro svarende til 1,01 pct. af BNI. Kommissio-
nens budgetforslag for 2014 indebærer et fald i loftet for 2013 på 6 pct. i forpligtigelser og
på 5,8 pct. i betalinger. Det svarer til et fald på 9,1 mia. euro i forpligtigelser og på 8,4
mia. euro i betalinger i forhold til 2013-budgettet.
Rådet har internt drøftet Kommissionens forslag til 2014-budgettet. I Rådets behandling
har Danmark som sagt taget parlamentarisk forbehold. Kun Storbritannien og Belgien har
ud over Danmark undladt at stemme. Alle øvrige lande har tilsluttet sig Rådets holdning.
1623
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
I forhandlingerne i Rådet argumenterede en række budgetrestriktive medlemsstater for,
at det var nødvendigt med en betydelig margin i betalingsbevillingerne for at sikre, at der
er manøvrerum til, at uforudsete udgifter kan finansieres inden for betalingsloftet i 2013.
En del af de samme medlemsstater arbejdede også for en reduktion i forpligtigelsesbevil-
lingerne for at undgå en ophobning af ubetalte regninger, som det var tilfældet i den inde-
værende finansielle rammeperiode. Det var tiltag, vi bakkede op fra dansk side, da de
flugter med vores generelle budgetansvarlige tilgang, som vi også fulgte i forhandlingerne
om den flerårige finansielle ramme.
Samlet set indebærer Rådets behandling af 2014-budgettet en reduktion i Kommissio-
nens forslag på 241 mio. euro i forpligtelser og 1.061 mio. euro i betalinger. 60 pct. af
reduktionerne i forpligtelserne er foretaget på administration. Herudover har Rådet redu-
ceret kategori 1a, dvs. vækstpolitikkerne, med 60 mio. euro, og det globale Europa, som
det hedder, med 17 mio. euro i forpligtigelser. 40 pct. af reduktionerne i betalinger er fo-
retaget i kategori 1a, mens knap 20 pct. af reduktionerne i betalinger er foretaget i kate-
gori 1b, nemlig samhørighedspolitikken. Rådet har også reduceret udgifterne til EU's
landdistriktspolitik med 113 mio. euro, udgifterne til det globale Europa med 157 mio. eu-
ro og udgifterne til administration med 153 mio. euro.
FO
Når det gælder regeringens holdning til 2014-budgettet, lægger vi vægt på, at der sikres en
tilstrækkelig margin til, at der kan tages højde for uforudsete udgifter senere på året. Regerin-
gen mener ikke, at Kommissionens forslag indeholder en tilstrækkelig margin til, at der kan
tages højde for eventuelle uforudsete udgifter i løbet af 2014. Regeringen finder, at Rådets
forhandlingsposition udgør et fornuftigt kompromis, der sikrer tilstrækkelige marginer. Derfor
lægger regeringen betydelig vægt på, at Rådets position i videst muligt omfang fastholdes.
I forhandlingerne med Europa-Parlamentet vil regeringen så vidt muligt søge at friholde
de danske prioriteter fra nedskæringer. Alle danske prioriteter befinder sig inden for de
mindst udgiftskrævende budgetkategorier.
Fra dansk side arbejder vi herudover ud fra nogle grundlæggende principper i forhandlin-
gerne om EU’s budget for 2014: For det første vil vi lægge afgørende vægt på overhol-
delse af udgiftslofterne fastlagt i den nye flerårige finansielle ramme for 2014-2020; for
det andet skal budgettet være retvisende og realistisk, så det undgås, at der henstår sto-
re uforbrugte midler ved udgangen af året; for det tredje lægger regeringen betydelig
vægt på, at der er et fornuftigt forhold imellem forpligtelses- og betalingsniveauet, så vi
undgår at ubetalte regninger flyttes til udgangen af den flerårige finansielle ramme, som
det skete i indeværende periode; for det fjerde skal der sikres tilstrækkeligt råderum til at
tage højde for uforudsete udgifter via en tilstrækkelig margin i de enkelte udgiftskategori-
er. Dette gælder for alle udgiftskategorier. Og for det femte vil regeringen arbejde aktivt
for, at områder, der bidrager til at skabe vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, priori-
teres.
Når det gælder konsekvenserne for Danmark, kan jeg afslutningsvis oplyse, at hvis
Kommissionens budgetforslag vedtages, medfører det et dansk EU-bidrag på ca. 20,8
1624
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
mia. kr. i 2014. Det svarer til en reduktion i forhold til budgettet for 2013 på godt 1 mia.
kr., når man tager højde for alle ændringsbudgetterne i 2013.
Afslutningsvis vil jeg gerne bemærke, at den danske rabat helt som forventet, ikke optræ-
der i 2014-budgettet. Det skyldes, at den forordning, der regulerer EU's indtægtssystem,
ikke er vedtaget endnu. Når den bliver vedtaget i 2015 eller 2016, vil Danmark få sin årli-
ge rabat på 1 mia. kr. med tilbagevirkende kraft. Det betyder også, at en række andre
medlemslandes rabatter udløber i 2014, og at alle nye rabatordninger først træder i kraft,
når den nye forordning er vedtaget.
Pia Adelsteen
spurgte, om grunden til, at 2014-budgettet er 6 pct. lavere på forpligtel-
sesbevillingerne, er, at betalingerne har hobet sig op i 2013. Hun havde gerne set bud-
getterne for 2013 og 2014 forelagt på skrift, for det ville have gjort det lettere at konstate-
re, om der rent faktisk sker en stigning eller et fald. Ministeren havde påpeget, at margi-
nen til uforudsete udgifter var for lille, men hvor stor bør den være? Og er de 20,8 mia.
kr., som udgør Danmarks betaling i 2014, uden den rabat, der ydes til Danmark med til-
bagevirkende kraft?
Jakob Ellemann-Jensen
lagde ud med at udtrykke Venstres støtte til forhandlingsop-
lægget. Han ønskede at få oplyst, om den endelige fastsættelse af den flerårige budget-
ramme har betydning for EU’s budget for 2014. Og er der i 2014-budgettet blevet skåret i
andre danske prioriteter end forskning og innovation? Det er positivt, at budgettet er lave-
re end i 2013, men problematisk, at det danske ønske om at nedbringe den økonomiske
støtte til landbrug og strukturfonde ikke er blevet indfriet.
Sluttelig spurgte han til løsningen på de udfordringer, man fra dansk side har oplevet i
forhold til 2013-budgettet, og til spørgsmålet om forpligtelsesbevillinger kontra betalings-
bevillinger. Skubber Danmark en bølge foran sig af betalingsbevillinger, som er blevet
højere end forpligtelsesbevillingerne? Og forventer man at gøre indhug i den ophobning?
Nikolaj Villumsen
undrede sig over, at et parti som Venstre, der også er uenig i EU’s
landbrugspolitik, støtter regeringens forhandlingsoplæg og dermed et 2014-budget, der
skærer mindst på landbrugsområdet og mest på det, der skal skabe vækst og beskæfti-
gelse. Enhedslisten kunne ikke støtte mandatet, idet partiet mener, at der generelt bliver
brugt for mange uhensigtsmæssige ressourcer på EU. Nikolaj Villumsen fremhævede, at
hvis man afskaffer den direkte landbrugsstøtte og den direkte eksportstøtte til landbrugs-
produkter, vil det være muligt at spare 30 pct. i budgettet. Disse ressourcer kan passende
bruges til at betale de udgiftsposter, man bliver ved med at skubbe foran sig. Der er tale
om dårlig økonomistyring fra dansk side og om en dansk indstilling, der ikke synes at
stemme overens med finansministerens generelle holdning. Det forekommer mærkvær-
digt, at den danske regering bakker op om Rådets budgetdispositioner. Er den danske
holdning - at landbrugsstøtten bør afskaffes - ændret?
1625
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
Merete Riisager
kvitterede for regeringens bekymring for de uforudsete udgifter, som
hun mente der historisk set har været hold i, men konkluderede, at Liberal Alliance ikke
kunne støtte forhandlingsoplægget. Der er sket nogle nødvendige besparelser, men de
forekommer ikke ambitiøse nok, navnlig ikke inden for administration. Regeringen har
mistet pusten i forhold til at opponere mod landbrugsstøtten, og Liberal Alliance så også
gerne, at andre partier genfandt noget af fordums styrke på det område. Merete Riisager
efterlyste en åben diskussion om, hvilke dele af budgettet man fra dansk side frivilligt kan
tilslutte sig, ligesom hun gav udtryk for et ønske om at etablere et samarbejde med briter-
ne om at gennemse samarbejdet med EU.
Per Clausen
ville høre ministeren, om han anbefalede udvalget at støtte et budget, der
medfører, at der skal betales mere til EU end sidste år? Og var det rigtigt forstået, at
grunden til, at man fra dansk side skal betale mere, er, at der skal betales alt for meget til
nogle poster, som regeringen i grunden er imod og for lidt til de områder, regeringen går
mest ind for?
Finansministeren
lagde ud med at bekræfte Pia Adelsteens tese om ophobning af beta-
linger i 2013. Han foreslog, at regeringen fremkommer med andre måder at sammenhol-
de budgetterne på, så Dansk Folkeparti og andre får det ønskede sammenligningsgrund-
lag til brug i den videre behandling af sagen.
Hvad sikkerhedsmarginen angår, sagde ministeren, at det lå i oplægget, at regeringen
tilslutter sig Rådets holdning og ønsker. Det var regeringens afsæt i forhandlingerne med
Parlamentet, forudsat at der var tilslutning til mandatet i Europaudvalget.
Han anså Jakob Ellemann-Jensens spørgsmål om sammenkædning af det konkrete bud-
get og den flerårige ramme for relevant. Den 27. juni blev der indgået en politisk aftale om
den flerårige finansielle ramme mellem Rådet og Parlamentet, og aftalen skal nu igennem
Parlamentets plenarforsamling. Regeringen forventer dog, at rammerne godkendes inden
året udgang og uden ændringer i forhold til den formelle godkendelse. Ministeren oplyste
i øvrigt, at der har været meldinger om en sammenkædning af den formelle godkendelse
med bl.a. 2014-budgettet, betalingsbevillinger for 2013-budgettet, en række sektorretsak-
ter, man vil have færdiggjort for konkrete EU-programmer for 2014-2020, og et ønske om
at nedsætte en arbejdsgruppe på højeste niveau om EU’s egne indtægter.
Ministeren anerkendte, at der åbenlyst har været tale om en uheldig effekt ved at skubbe
betalinger foran sig, og at regeringen med det nye budgetforløb forsøger at tage diskus-
sionen i opløbet for ikke at gentage fejlen. Det lægger regeringen afgørende vægt på i
forhandlingerne.
Finansministerens respons til Nikolaj Villumsen var, at der er en helt grundlæggende for-
skel på regeringens og på Enhedslistens holdning til, hvordan man bedst forvalter sine
interesser i europæisk sammenhæng. Det er dog velkendt, at regeringen i etableringen af
den flerårige finansielle ramme for EU har givet udtryk for klare holdninger til budgetstør-
relse, udgifter til administration, samhørighedspolitik, landbrugspolitik og bevillinger til
1626
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
vækstpolitikker. Ministeren understregede, at regeringens afsæt stadig er disse holdnin-
ger – også i den konkrete budgetforhandling. Det handler om at få så meget af regerin-
gens politik igennem som muligt, og han mente, at statsministeren havde lykkedes gan-
ske godt med at fremføre regeringens holdninger i de afsluttende forhandlinger om den
flerårige finansielle ramme.
Om administrationsudgifter sagde ministeren til Merete Riisager, at Rådet havde til hen-
sigt at reducere de administrative udgifter så meget som muligt. I Rådets holdning frem-
går det, at 60 pct. af den samlede reduktion i budgetforpligtelser stammer fra kategori 5,
som har med administration at gøre. 40 pct. af nedskæringerne er foretaget i kategori 1a,
hvilket er imod regeringens ønske, men kun en femtedel af besparelserne i denne kate-
gori er relateret til forskningsprogrammet. Størstedelen af de resterende besparelser er
foretaget i administrative udgifter. Ministerens holdning til Merete Riisagers kommentar
om EU’s udvikling var, at det ikke er i dansk interesse at være en del af de tiltag, der er
lavet i Storbritannien for nylig.
I sin forklaring til Per Clausen sagde ministeren, at der i finansloven for 2013 var afsat et
EU-bidrag på 20,3 mia. kr., men at forventningen er, at det på grund af de meget store
ændringsbudgetter ender med at lande på 21,8 mia. kr., dvs. 1,5 mia. kr. højere end op-
rindelig budgetteret. Hvis budgetforslaget fra Kommissionen for 2014 bliver vedtaget, vil
det give et dansk EU-bidrag på 20,8 mia. kr. – altså 1 mia. kr. lavere end det faktiske bi-
drag i 2013. I det danske finanslovsforslag for 2014 har regeringen ligeledes budgetteret
med et dansk bidrag på 20,8 mia. kr., og det, at de to beløb er identiske, skyldes et forsig-
tighedshensyn og ikke et ønske om, at Kommissionen får det, som den ønsker det.
Pia Adelsteen
var glad for, at ministeren havde sagt det
faktiske
bidrag for 2013, for så
vidt hun huskede, bad EU på et tidspunkt om et yderligere bidrag på 1,4 mia. kr., hvilket
resulterede i, at Danmark endte med at komme af med ca. 1 mia. kr. ekstra i 2013. Dansk
Folkeparti kunne ikke støtte regeringens forhandlingsoplæg. Forelæggelsen gav umid-
delbart indtryk af, at der spares fra EU’ side, og at udgifterne falder, men det problemati-
ske ligger i, at det kan ende med, at tallene i sidste ende kommer til at se meget anderle-
des ud. Det samme gælder 7-års-budgettet, hvor hun heller ikke troede, at det ender med
et fald samlet set.
Nikolaj Villumsen
undrede sig fortsat over, at regeringens holdning til budgettet var, at
der burde bruges mindre på landbrugspolitik, men at den alligevel bakker op om Rådets
forhandlingsposition, på trods af at den ikke skærer synderligt på den del af budgettet,
men snarere på de poster, der vil kunne skabe vækst og beskæftigelse. Beskeden er til-
med, at der skal bruges 1 mia. kr. ekstra på et budget, som ikke er sammensat i henhold
til det danske ønske. Det kunne Enhedslisten på ingen måde støtte, og Nikolaj Villumsen
gav udtryk for, at han havde svært ved at forestille sig, at der ville blive udvist den samme
overbærende indstilling til at bruge 1 mia. kr. mere end budgetteret andre steder i dansk
økonomi.
1627
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
Per Clausen
spurgte, om det var rigtigt forstået, at Danmark har fået en rabat, der bety-
der, at man budgetmæssigt skal betale mere til EU. Der var jo kommet nogle ekstraudgif-
ter, som ministeren havde sagt. Kommunalpolitikerne i Ålborg kommune ville være glade
for en indstilling, der uden videre accepterer, at der bliver brugt flere penge end planlagt.
Gevinsten ved den danske rabat er åbenbart, at ministeren kommer med budget, der er
større end det fra sidste år, og at det i øvrigt tegner til at blive støre og større i de kom-
mende år.
Finansministeren
fandt det smukt, at Dansk Folkeparti og Enhedslisten gav udtryk for
identiske politiske holdninger til dette punkt. De er dog grundlæggende forskellige fra re-
geringens og Venstres opfattelse af, hvordan danske interesser bedst varetages i EU.
Til Per Clausen sagde ministeren, at budgetterne er teknisk indviklede, men at rabatten,
der ydes med tilbagevirkende kraft, er reel. Den indgår i dansk økonomis budgetlægning
og er disponeret til skattelettelser til danske lønmodtagere. Samlet set og målt i betalings-
lofter falder budgettet med 3 pct. i perioden 2014 til 2020. Ministeren pointerede, at Dan-
mark ser kritisk på den måde, man bruger penge på i EU, og at den holdning gøres gæl-
dende i mange sammenhænge. Dertil kommer, at det er vanskeligt at få det til at fungere
i praksis, når 28 lande med hver deres interesser skal nå frem til et fælles budget.
Per Clausen
henviste til ministerens udtalelse om, at budgetlofterne vil falde i de kom-
mende år. Hvad er ministerens forventning til regeringens præsentation af budgetmandat
i de kommende år? Skal der gå flere eller færre penge til EU-budgettet?
Pia Adelsteen
ønskede at få oplyst, om forpligtelsesbevillingerne tilsvarende vil falde
med 3 pct. over de kommende år.
Finansministeren
sagde, at der først og fremmest er forhandlet en flerårig finansiel
ramme igennem, der indbefatter et fald i udgifterne til EU-budgettet – et begrænset fald,
men dog det første af slagsen historisk set. I håndteringen af de konkrete budgetter, er
regeringens primære fokus at håndtere den ophobning, der gør, at de fastlagte budget-
lofter overskrides.
Per Clausen
havde ikke forstået ministerens svar og præciserede sit spørgsmål: For-
venter ministeren, at han næste år kommer i udvalget med et mandat, der klart tilkende-
giver, at Danmark i 2015 skal betale mindre end det budgetsatte beløb for 2014?
Finansministeren
svarede, at reduktionen ikke er en lineær størrelse, men at den op-
træder hen over budgetårene 2014 til 2020. Scenariet som beskrevet af Per Clausen vil
dog være sandsynligt, ligesom det er sikkert, at Danmark får den aftalte rabat på 1 mia.
kr.
Formanden
foreslog, at Pia Adelsteens og Per Clausens spørgsmål blev stillet skriftligt.
1628
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
Punkt 4. Siden sidst: Orientering om sager ved EU-domstolen på
Finansministeriets område: C-63/12 og C-66/12 vedr. den årlige tilpasning af løn og
pensioner for EU-ansatte i 2011
Finansministeren lagde ud med at sige, at han gerne ville orientere udvalget om udviklin-
gen i en række retssager ved EU-domstolen, der alle vedrørte den årlige tilpasning af de
EU-ansattes løn og pensioner i 2011.
Finansministeren:
Kort fortalt handler sagerne om, at Kommissionen fremlagde et for-
slag til en lønstigning på 1,7 pct. for EU-ansatte tilbage i 2011, som Rådet ikke ville ac-
ceptere. Rådet besluttede derfor ikke at vedtage Kommissionens forslag til lønjustering
med henvisning til den meget vanskelige økonomiske situation, som EU stod i på davæ-
rende tidspunkt. Personalevedtægten, som regulerer disse forhold, giver mulighed for at
tage en såkaldt undtagelsesbestemmelse i brug ved en pludselig og alvorlig forværring af
den økonomiske situation, som det hedder i EU.
På den baggrund valgte Kommissionen at lægge sag an mod Rådet. Kommissionen an-
førte bl.a., at det udelukkende er Kommissionen, der kan vurdere, om den økonomiske
situation er så alvorligt forværret, at undtagelsesbestemmelse kan tages i brug. Som
modtræk lagde Rådet også sag an mod Kommissionen. Det gjorde den med påstand om
ønske om at annullere Kommissionens meddelelse, hvori Kommissionen afviser at tage
undtagelsesbestemmelsen i brug, på trods af at betingelserne ifølge Rådet opfattelse var
opfyldt. Danmark har interveneret i begge sager til støtte for Rådet, hvilket udvalget mod-
tog notater om i juni 2012.
Den seneste udvikling i sagen er, at generaladvokaten den 12. september har afgivet
forslag til afgørelse i sagen. Desværre går generaladvokatens forslag til afgørelse imod
Rådet. Det skal selvfølgelig understreges – og det er udvalget også bekendt med - at ge-
neraladvokatens udtalelser ikke er juridisk bindende, men typisk giver en god indikation
på retningen for EU-Domstolens endelige afgørelse. Vi må derfor forvente, at EU-
Domstolens dom falder ud til Kommissionens fordel, og at den dom falder inden jul eller
lige i begyndelsen af det nye år. Vi har hele tiden vidst, at vi havde en vanskelig sag. Ho-
vedparten af EU-institutionerne har også budgetteret med, at Kommissionen vinder sa-
gen, så det vil kun få helt marginale konsekvenser for EU’s budget for 2014.
Jeg kan i samme forbindelse også orientere jer om, at regeringen har valgt at stemme nej
til den nye personalevedtægt, som blev forhandlet på plads i slutningen af juni 2013. Ud
over Danmark stemte Østrig, Tjekkiet, Holland og Storbritannien nej.
En af de afgørende årsager til regeringens beslutning om at stemme nej var netop, at
Rådet hverken fik indflydelse på, hvornår undtagelsesbestemmelsen kan tages i anven-
delse, eller på en anden form for absolut loft over den årlige tilpasning af de EU-ansattes
lønudvikling.
1629
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
Herudover lykkedes det desværre heller ikke at få ændret karrierestrukturen for EU-
ansatte tilstrækkeligt og dermed sikre en mere moderne karrierestruktur, hvor løn og
præstationer følges ad. Det indebærer, at karrierestrukturen for EU-ansatte fortsat efter
vores opfattelse i alt for høj grad er baseret på anciennitet frem for merit.
Jeg skal huske at nævne, at der også er enkelte positive elementer i den nye personale-
vedtægt, f.eks. er det lykkedes at få pensionsalderen hævet til 65 år for eksisterende an-
satte og til 66 år for nyansatte.
Alt i alt vurderede regeringen, at det endelige kompromis lå uden for det mandat, jeg fik
her i Folketingets Europaudvalg den 2. november sidste år. Derfor stemte vi nej.
Nikolaj Villumsens
kommentar gik på, at Enhedslisten bakker op om regeringens støtte
til Rådets kritik af Kommissionen. Det er uhørt, at Kommissionen står til at vinde retten til
at hæve lønninger uden først at spørge Rådet og dermed landenes demokratisk valgte.
1630
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
Punkt 5. Rådsmøde nr. 3257 (landbrug og fiskeri) den 23. september 2013
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddelte, at mandagens rådsmøde tegnede til at
blive et kort endagsmøde. Alle punkterne blev forelagt til orientering, idet det eneste egentlige
punkt var en statusredegørelse for landbrugsreformen.
1. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler
for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne
af den fælles landbrugspolitik
Statusredegørelse
KOM (2011) 0625, KOM (2012) 0552 og KOM (2013) 0226
Rådsmøde 3257 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2011) 0625 – svar på spørgsmål 1
EUU alm. del (11) – bilag 88 (henvendelse af 10/11-11 fra
Mellemfolkeligt Samvirke)
KOM (2011) 0625 – bilag 2 (henvendelse af 9/11-11 fra Concord
Danmark)
KOM (2011) 0625 – bilag 3 (udtalelse fra det irske parlament
vedr. reformpakke om den fælles landbrugspolitik)
KOM (2011) 0625 – bilag 4 (kopi af FLF alm. del – svar på
spørgsmål 419)
EU-note (11) – E 11 (note af 8/11-11 om reform af den fælles
landbrugspolitik)
Udvalgsmødereferat:
Rådsmøde 3253 – bilag 3 (senest behandlet i EUU ved skriftlig
forelæggelse af 10/7-13)
EUU alm. del (12) – bilag 491 (side 1498, behandlet i EUU 21/6-
13)
EUU alm. del (12) – bilag 395 (side 1131, behandlet i EUU 8/5-
13)
EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1035, behandlet i EUU 19/4-
13)
EUU alm. del (12) – bilag 334 (side 979, behandlet i EUU 15/3-
13)
EUU alm. del (12) – bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 21/11-12)
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri:
Jeg vil tage de fire landbrugsreformforslag
samlet. Som I ved, blev der opnået politisk enighed i Rådet den 24.-25. juni 2013 om Rådets
holdning. Formandskabet indgik derefter en politisk aftale om landbrugsreformen med Euro-
pa-Parlamentet og Kommissionen den 26. juni 2013. Tilsvarende blev der indgået en politisk
aftale om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 den 28. juni 2013.
1631
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
Europa-Parlamentet mener imidlertid, at der fortsat er en række åbne budgetemner i land-
brugsreformen. Det er vi ikke enige i fra dansk side. Europa-Parlamentet har haft rig mulighed
for at tage disse emner op både i landbrugsreform- og budgetforhandlingerne.
Europa-Parlamentet mener i princippet, at fordelingen af støtte mellem medlemsstaterne,
capping, fleksibilitet mellem søjlerne og national medfinansiering af landdistriktstiltag fortsat
skal diskuteres. Fra dansk side har vi meget svært ved at se, at vi kan genåbne forhandlin-
gerne.
Europa-Parlamentet fokuserer især på spørgsmålet om capping, eller sagt på dansk støttelof-
ter for direkte støtte pr. bedrift. Rådet strakte sig meget langt ved at kunne acceptere en re-
duktion på 5 pct. – over 150.000 euro pr. bedrift – i juni 2013. Europa-Parlamentet ønsker nu
en højere reduktion. Senest har Europa-Parlamentet også ønsket højere EU-medfinansiering
for tiltag i fjerntliggende regioner og i ugunstigt stillede områder, eventuelt lavere EU-
medfinansiering på miljø og klima og på overførsel af midler fra den direkte støtte.
Som sagt mener vi ikke, at vi skal gå længere end den politiske enighed i Rådet fra juni. Det
vil være meget uheldigt at genåbne den politiske aftale. Det vigtige lige nu er, at vi formelt får
vedtaget reformen, så vi kan komme i gang med gennemførelsen. Det er helt indlysende, at
de fleste af de nye elementer i landbrugsreformen først kan træde i kraft fra 2015. I den for-
bindelse skal vi have overgangsforslaget for 2014 på plads, så der hverken kommer huller i
finansieringen eller i lovgivningen. Det gælder særligt for landdistriktspolitikken, hvor vi arbej-
der for, at alle eksisterende landdistriktstiltag i 2014 kan finansieres med nye budgetmidler.
Kommissionen synes ikke, at projektstøtteordninger skal med, men det ser der heldigvis ud til
at være et ønske om både i Rådet og i Europa-Parlamentet. Så mit hovedbudskab vil være,
at vi skal se at få den formelle vedtagelse af reformen og overgangsforslaget på plads.
Under siden sidst vil jeg nævne, at der er oversendt et grundnotat om komitésager på salgs-
fremmeområdet. Generelt har vi fra dansk side haft en påpasselig og lidt tilbageholdende til-
gang til salgsfremme af fødevarer både i og uden for EU. Gennem de senere år er der kom-
met større fokus på eksportfremstød og fremme af kvalitetsfødevarer som et middel til at ska-
be vækst og beskæftigelse. Derfor lægger vi op til en mere positiv tilgang fra dansk side.
Henrik Høegh
spurgte, om det stadig er frivilligt for landene at indføre capping, og om Dan-
mark stadig vil undlade at gøre det. Overførsler fra søjle II til søjle I, som vil øge den enkelte
landmands støtte, troede han ikke ville blive aktuelt i Danmark. Derimod vil man kunne over-
føre op til 15 pct. fra søjle I til søjle II, dvs. fra den enkelte landmand til miljøregulering, landdi-
striktsopgaver osv. Henrik Høegh tilsluttede sig Parlamentets forslag om national medfinan-
siering, da der ellers efter hans mening ville være tale om at give de enkelte landes finansmi-
nistre en blankocheck på landmændenes regning. Han bad på den baggrund ministeren ud-
dybe regeringens holdning til capping og medfinansiering.
Pia Adelsteen
var enig med Henrik Høegh og spurgte om, hvordan det videre forløb ser ud.
1632
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
Ministeren
svarede Pia Adelsteen, at det nu handler om at få forslaget gennemført. Parla-
mentets holdninger adskiller sig spøjst nok fra den allerede indgåede aftale, og stats- og rege-
ringscheferne har allerede i juni aftalt, hvordan forslaget skal se ud. Men der fremføres for-
skellige ønsker i Parlamentet, og man må måske give dem en smule. Det danske udgangs-
punkt er, at det er uheldigt at genåbne aftalen. Det er ikke klart, hvor stærkt Parlamentet står
på sine krav, men hun forventede dog, at aftalen ville blive landet.
På Henrik Høeghs spørgsmål om capping svarede ministeren, at man skal anvende progres-
siv reduktion. Det kan lyde besnærende at lave en højere capping på de større bedrifter, men
da de bare kan splitte sig op i flere mindre bedrifter, vil det være et slag i luften. Regeringen
ønsker ikke at benytte muligheden for national medfinansiering på overførte midler.
Pia Adelsteen
ville nødig have, at Parlamentet blev givet indrømmelser i forhandlinger, der
burde være afsluttede, og spurgte, hvilke indrømmelser der kunne være tale om.
Per Clausen
spurgte, om den danske holdning til salgsfremme virkelig havde ændret sig fra
principiel modstand, til at man går ind for det, når det gavner danske interesser. Det så han
som et vigtigt principielt skift i dansk politik, som han ikke støttede.
Henrik Høegh
ville, hvis der alligevel skulle genforhandles, anbefale en grad af medfinansie-
ring, når der overføres fra søjle I til søjle II. Ellers kan det blive for hårdt for et enkelt lands
konkurrenceevne, især hvis andre lande overfører penge den modsatte vej. Konkurrenceev-
nen skal helst være så ensartet som muligt i Europa, anførte han, og man har en interesse i
vækst og beskæftigelse i denne sektor.
Formanden
spurgte, om det var rigtigt forstået, at regeringen ikke ønsker capping.
Ministeren
bekræftede, at regeringen betragter capping som et symbolsk tiltag uden nogen
praktisk virkning. Hun svarede Pia Adelsteen, at hendes tilgang var, at der ikke skal genfor-
handles, men hvis det bliver nødvendigt for at lande aftalen, kunne man måske give en pro-
cent ekstra på den progressive reduktion i forhold til capping, men hun understregede, at hun
ikke bad om et nyt mandat. Ministeren havde hørt Henrik Høeghs råd, som dog strider imod
både mandatet og topmødets beslutning. Hun gav Per Clausen ret i, at det var noget nyt, at
regeringen går ind for salgsfremme. Tidligere har man stemt imod, fordi det ligner eksportstøt-
te. Men der er sket en udvikling de sidste par år, der gør, at man gerne – som beskrevet i et
allerede oversendt grundnotat – vil kunne støtte nogle gode, eksempelvis bæredygtige eller
økologiske tiltag. Det har virket paradoksalt at stemme imod dem, især når de har omhandlet
danske virksomheder, og derfor er regeringens principielle holdning ændret til det mere posi-
tive. Ministeren vil oversende en årlig oversigt, der kan sikre en parallelitet i de regler, der
gælder på foderstofområdet.
Per Clausen
havde ikke fundet nogen eksempler overhovedet på økologiske tiltag, som re-
geringen har været forhindret i at støtte, i grundnotatet. Han bad derfor ministeren redegøre
for de tilfælde, hun refererede til. Han bad derudover ministeren bekræfte, at regeringen ikke
ønsker national medfinansiering.
1633
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
Ministeren
lovede at oversende de efterlyste eksempler. Hun ville gerne have mandat til at
stemme for fremtidige bæredygtige forslag og understregede, at det nuværende mandat er til
brug, indtil der kommer en ny forordning. Den vil blive fremlagt i slutningen af året, hvorefter
der vil gå nogle år, inden den er vedtaget.
1634
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
2. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering,
forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale
forordning”)
Statusredegørelse
KOM (2011) 0628, KOM (2012) 0551 og KOM (2013) 0226
Rådsmøde 3257 – bilag 1 (samlenotat side 24)
EUU alm. del (11) - bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra
Concord Danmark)
EU-note (11) - E 11 (notat af 8/11-11 om reform af
landbrugspolitikken)
Udvalgsmødereferater:
Rådsmøde 3253 – bilag 3 (senest behandlet i EUU ved skriftlig
forelæggelse af 10/7-13)
EUU alm. del (12) – bilag 491 (side 1500, behandlet i EUU 21/6-
13)
EUU alm. del (12) – bilag 395 (side 1133, behandlet i EUU 8/5-
13)
EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1035, behandlet i EUU 19/4-
13)
EUU alm. del (12) - bilag 334 (side 979, behandlet i EUU 15/3-
13)
EUU alm. del (12) - bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 21/11-12)
Ministeren
forelagde punkterne samlet, se ovenfor.
1635
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
3. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles
markedsordning for landbrugsprodukter
(fusionsmarkedsordningsforordningen) og om forslag til Rådets forordning
om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse
med den fælles markedsordning om landbrugsprodukter
Statusredegørelse
KOM (2011) 0626, KOM(2011) 0629, KOM (2012) 0535 og KOM
(2013) 0226
Rådsmøde 3257 – bilag 1 (samlenotat side 37)
EUU alm. del (11) - bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra
Concord Danmark)
EU-note (11) - E 11 (notat af 8/11-11 om reform af
landbrugspolitikken)
Udvalgsmødereferater:
Rådsmøde 3253 – bilag 3 (senest behandlet i EUU ved skriftlig
forelæggelse af 10/7-13)
EUU alm. del (12) – bilag 491 (side 1501, behandlet i EUU 21/6-
13)
EUU alm. del (12) – bilag 395 (side 1133, behandlet i EUU 8/5-
13)
EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1035, behandlet i EUU 19/4-
13)
EUU alm. del (12) - bilag 334 (side 979, behandlet i EUU 15/3-
13)
EUU alm. del (12) - bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 21/11-12)
Ministeren
forelagde punkterne samlet, se ovenfor.
1636
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
4. Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling
af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL)
Statusredegørelse
KOM (2011) 0627, KOM (2012) 0553 og KOM (2013) 0226
Rådsmøde 3257 – bilag 1 (samlenotat side 51)
KOM (2011) 0627 - bilag 2 (henvendelse af 5/12-11 fra
Økologisk Landsforening)
EUU alm. del (11) - bilag 30 (henvendelse af 13/10-11 fra
Concord Danmark)
EU-note (11) - E 11 (notat af 8/11-11 om reform af
landbrugspolitikken)
Udvalgsmødereferater:
Rådsmøde 3253 – bilag 3 (senest behandlet i EUU ved skriftlig
forelæggelse af 10/7-13)
EUU alm. del (12) – bilag 491 (side 1503, behandlet i EUU 21/6-
13)
EUU alm. del (12) – bilag 395 (side 1133, behandlet i EUU 8/5-
13)
EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1038, behandlet i EUU 19/4-
13)
EUU alm. del (12) - bilag 334 (side 979, behandlet i EUU 15/3-
13)
EUU alm. del (12) - bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg
forelagt 21/11-12)
Ministeren
forelagde punkterne samlet, se ovenfor.
1637
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
Punkt. 6. Rådsmøde nr. 3258 (konkurrenceevne) den 26.-27. september 2013
Erhvervs- og vækstministeren forelagde dagsordenen for rådsmødet for konkurrenceevne
den 26. september 2013. To sager blev forelagt til orientering, hvorefter tre sager blev forelagt
til tidlige forhandlingsoplæg.
1. SMV’ers konkurrenceevne i Europa
Orienterende debat
Rådsmøde 3258 – bilag 2 (samlenotat side 2)
Erhvervs- og vækstministeren:
Det litauiske formandskab ønsker at sætte fokus på
SMV’ers konkurrenceevne i Europa og har sat emnet på dagsordenen til politisk drøftelse.
Resultaterne af drøftelsen forventes at indgå som bidrag til Det Europæiske Råd den 24.-25.
oktober 2013. Drøftelsen forventes at tage udgangspunkt i implementeringen af Kommissio-
nens Small Business Act for Europe (SBA) i anledning af dens 5-årsjubilæum. SBA’en er
EU’s handlingsplan for SMV’er, og europæisk SMV-politik er i stor stil forankret i denne. Drøf-
telsen forventes også at fokusere på SMV-vinklen på de emner, der skal drøftes på DER,
herunder den digitale dagsorden, tjenesteydelser og innovation. SBA-meddelelsen indehol-
der ti principper, der har til hensigt at skabe bedre vilkår for SMV’er.
Regeringen støtter overordnet fortsat SBA’en og dens ti principper, da de afspejler flere dan-
ske prioriteter. I Danmark har vi en høj implementeringsgrad af SBA’en, og på flere punkter
ligger vi endda et godt stykke over EU-gennemsnittet. Regeringen vil derfor fortsat arbejde
for en ensartet implementering af de ti principper med henblik på at skabe reel merværdi for
SMV’er på tværs af EU’s medlemsstater. Regeringen fastholder sin generelle holdning om,
at fokus i implementeringen af SBA’en skal være på gode rammevilkår og ikke på at udvikle
særregler for SMV’er. Regeringen vil derfor på det kommende rådsmøde for konkurrenceev-
ne understrege, at de overordnede prioriteter i SBA’en i endnu højere grad bør orienteres
mod vækst, øget konkurrenceevne og produktivitet blandt SMV’er i EU. Angående dagsorde-
nen til det kommende møde i DER vil regeringen særlig fremhæve behovet for et fuldt funge-
rende digitalt indre marked, da flere principper i SBA’en relaterer sig hertil. Derudover vil rege-
ringen fremhæve behovet for bedre rammevilkår for SMV’ers handel med tjenesteydelser og
understrege, at adgang til finansiering er afgørende for en høj innovationsgrad blandt SMV’er.
Nikolaj Villumsen
spurgte, om det stadig var på tale at lempe SMV’ernes rammevilkår, f.eks.
kravene til arbejdsmiljø.
Erhvervsministeren
svarede Nikolaj Villumsen, at forslaget hverken vil lempe kravene til
SMV’er eller til det generelle beskyttelsesniveau. SBA-meddelelsens ti principper er efter mi-
nisterens mening fornuftige og lægger vægt på at videreføre nogle vækstinitiativer.
Nikolaj Villumsen
var glad for at høre, at kravene til SMV’er ikke lempes.
1638
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
2. Industripolitik:
a) Rammebetingelser for en konkurrencedygtig industrisektor
Orienterende debat
Rådsmøde 3258 – bilag 2 (samlenotat side 5)
Erhvervs- og vækstministeren:
Den næste sag, jeg vil nævne til orientering, handler
om industripolitik. Der er to underpunkter, som jeg vil fremlægge hver for sig. Det første
underpunkt handler om rammebetingelserne for en konkurrencedygtig industrisektor. Sa-
gen er på rådsmødedagsordenen for at give Kommissionen mulighed for at præsentere
en meddelelse om industrisektoren. Meddelelsen handler om de udfordringer, som euro-
pæisk industri står overfor, når det gælder om at genvinde konkurrenceevne. Selve med-
delelsen bliver først offentliggjort dagen inden rådsmødet.
b) Meddelelse om forsvars- og sikkerhedsindustrien
Orienterende debat
KOM (2013) 0542
Rådsmøde 3258 – bilag 2 (samlenotat side 8)
Erhvervs- og vækstministeren:
Det andet underpunkt handler om Kommissionens medde-
lelse om forsvars- og sikkerhedsindustrien. Kommissionen offentliggjorde den 24. juli 2013 en
meddelelse om en mere konkurrencedygtig og effektiv forsvars- og sikkerhedsindustri. Med-
delelsen omhandler en række initiativer, der skal styrke den europæiske forsvarsindustri, bl.a.
gennem initiativer til at effektivisere markedet, forøge industriens konkurrenceevne og styrke
forskning og udvikling på området. Formålet er at sikre en europæisk forsvarsindustri, som
kan understøtte borgernes sikkerhed og beskytte Europas værdier og interesser. Dette skal
bl.a. ske ved at sikre synergi i udviklingen af forsvars- og sikkerhedspolitikken mellem civile
og militære indsatser og mellem forskellige politikområder. F.eks. skal den grønne omstilling
også gøre sig gældende i forsvaret, hvilket regeringen finder positivt. Desuden lægger Kom-
missionen vægt på så vidt muligt at sikre et åbent og konkurrencebaseret indre marked for
forsvars- og sikkerhedsindustrien.
Regeringen kan støtte de overordnede målsætninger i meddelelsen, dog med to væsentlige
forbehold: for det første at den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik bør udvikles med
udgangspunkt i det tætte samarbejde, vi har med Nordamerika og i regi af NATO, og som vi
fra dansk side også fremover tillægger afgørende betydning; for det andet at Kommissionen
bør anerkende, at mindre lande kan være nødsaget til at stille krav om industrisamarbejde
(modkøb), hvis de skal opretholde en vis forsvarsindustri og varetage væsentlige nationale
sikkerhedsinteresser.
Afslutningsvis vil jeg bemærke, at Danmark på grund af forsvarsforbeholdet ikke kan deltage i
samarbejdet om at styrke forsvarsindustrien i regi af Det Europæiske Forsvarsagentur (Euro-
pean Defence Agency – EDA).
1639
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
Jakob Ellemann-Jensen
bemærkede, at det at have stærke synspunkter på forsvarsområ-
det ikke er foreneligt med forsvarsforbeholdet, som han derfor opfordrede ministeren til at for-
søge at få afskaffet.
Pia Adelsteen
gik i modsætning til Jakob Ellemann-Jensen ind for forsvarsforbeholdet. Hun
bad ministeren forklare, hvad det betyder, at Kommissionen i sit forslag om europæisk for-
svarsindustris konkurrenceevne vil ”fremme udviklingen af hybride standarder for produkter,
der både har civil og militær anvendelse,” og hvad formuleringen ”mere effektiv certificering
på luftfartsområdet” dækker over.
Nikolaj Villumsen
nævnte, at stort set hele den danske forsvarsindustri bygger på modkøbs-
aftaler, og spurgte, om forslaget vil forhindre, at de arbejdspladser, som modkøbsaftaler kan
skabe, bruges som incitament til at købe kampfly for 20-30 mia. kr.
Lars Barfoed
var enig med regeringen i, at Kommissionens formulering om at afskaffe mod-
købsaftaler i forsvars- og sikkerhedsindustrien er meget bastant, og at dens ensidige fokus på
nationale krav som årsag til manglende konkurrence var forkert. Han så dette samarbejde
som vitalt for Danmark og spurgte om, hvor stejlt regeringen vil stå på den position. Lars Bar-
foed ville gerne vide, hvor man vurderer at grænserne går, når man siger, at krav om industri-
samarbejde bør stilles i overensstemmelse med EU-retten, herunder særlig artikel 346 i
TEUF. Vil det sige, at det skal foregå på samme måde som i dag?
Ministeren
erklærede sig enig med Jakob Ellemann-Jensen i, at forsvarsforbeholdet er pro-
blematisk. Han forklarede, at Kommissionen to gange har meddelt, at Danmarks praksis på
modkøbsområdet er EU-stridig. Regeringen har derfor indledt drøftelser med en række partier
med henblik på at fremsætte et forslag, der kan bringe lovgivningen i overensstemmelse med
gældende regler. Forslaget er dog forsinket af tekniske vanskeligheder. Samtidig arbejder
regeringen for, at Danmark ved væsentlige sikkerhedsinteresser stadig skal kunne kræve
modkøb, som det brede flertal ønsker det. Der er ingen modstridende interesser, bare tekni-
ske vanskeligheder, sagde han – også som svar på Lars Barfoeds spørgsmål om artikel 346.
Ministeren svarede Pia Adelsteen, at han var nødt til at vende skriftligt tilbage med svarene
på de tekniske spørgsmål. Ministeren glædede sig over Enhedslistens interesse for jagerfly-
indkøb og sagde, at det endnu ikke er endeligt besluttet, hvor mange flyvemaskiner der skal
købes.
Nikolaj Villumsen fandt det sjovt, at nogle partier slet ikke er så vilde med det indre markeds
liberalistiske principper på forsvarsindustriområdet som på andre områder. Nikolaj Villumsen
spurgte, om disse regler kunne hindre forsvarsforligskredsen i at købe kampfly til foråret. Hvis
Kommissionen forhindrer Danmark i at stille modkøbskrav, vil køb af kampfly jo ikke skabe
arbejdspladser.
Ministeren sagde til Nikolaj Villumsen, at der i forbindelse med våbenhandel er tradition for
modkøbsaftaler og hensyn til væsentlige nationale sikkerhedsinteresser, som regeringen
lægger vægt på, flyindkøb eller ej. Et tæt industrielt samarbejde har gennem årene givet
dansk industri en betydelig eksport og skabt arbejdspladser.
NOT
1640
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
FO
3. Forordning om forbrugerproduktsikkerhed
Generel indstilling
KOM (2013) 0078
Rådsmøde 3258 – bilag 2 (samlenotat side 18)
KOM (2013) 0078 – bilag 4 (henvendelse af 18/4-13 fra
Forbrugerrådet)
EU-note (12) – E 21 (note af 18/3-13 om
produktsikkerhedsforordningen)
Erhvervs- og vækstministeren:
Jeg vil nu gå videre til de tidlige forhandlingsoplæg. Først
produktsikkerheds- og markedsovervågningspakken: Denne sag er ikke sat på dagsordenen
for rådsmødet den 26. september 2013, men forventes at være på dagsordenen for et kom-
mende rådsmøde som a-punkt. Jeg nævner sagen med henblik på tidligt forhandlingsoplæg.
Kommissionen fremsatte den 13. februar 2013 en produktsikkerheds- og markedsovervåg-
ningspakke. Pakken indgår som et af de 12 nøgleinitiativer i Kommissionens akt for det indre
marked II. Pakken indeholder to forslag: forslag til en ny markedsovervågningsforordning og
forslag til en ny forordning om forbrugerproduktsikkerhed. Det overordnede formål med for-
slagene er at gøre markedsovervågningen af produkter i EU’s indre marked mere effektiv og
at øge sikkerheden for forbrugerne. Jeg vil gennemgå de to forslag samlet.
Forslaget til forbrugerproduktsikkerhed skal erstatte det eksisterende produktsikkerhedsdirek-
tiv. Regeringen er overordnet positiv over for forslaget, da det både styrker den frie bevæge-
lighed af produkter på det indre marked og værner om et højt produktsikkerhedsniveau. Beg-
ge dele er til gavn for såvel forbrugere som virksomheder. Regeringen støtter endvidere for-
slagets formål om at skabe klare og enkle regler, der stemmer overens med de øvrige rele-
vante EU-regler på produktområdet, herunder de fælles rammer for markedsføring af produk-
ter og den nye markedsovervågningsforordning. Regeringen har fokus på, at der ikke stilles
unødigt skrappe krav til virksomhederne, som alligevel ikke gavner forbrugernes sikkerhed.
Oprindelseslandsmærkning vil påføre virksomhederne betragtelige omkostninger uden at
gavne forbrugerbeskyttelsen. Et mærke med oprindelsesland siger ikke noget om et produkts
sikkerhed, og et produkt vil endvidere ofte være produceret i flere forskellige lande. Derudover
er det alene fabrikanten eller importøren, der bærer ansvaret for produktets sikkerhed. For-
ordningens krav om fabrikant- og importøroplysninger på produktet er derfor langt mere rele-
vante af hensyn til forbrugerbeskyttelsen end et krav om oprindelseslandsmærkning. Mange
andre lande deler regeringens holdning hertil, ligesom Den Europæiske Forbrugerorganisa-
tion BEUC heller ikke ønsker kravet indført.
FO
Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at den foreslåede bestemmelse om
oprindelseslandsmærkning ikke indføres i forordningen, idet vi dog vil agere i tæt samarbejde
med øvrige ligesindede lande i lyset af et endeligt kompromisforslag.
Regeringen finder samtidig, at det er vigtigt, at det nuværende gode forbrugerbeskyttelsesni-
veau fastholdes. Forsigtighedsprincippet, som det kendes fra det nuværende produktsikker-
hedsdirektiv, bør derfor fortsat gælde for produkter, hvor der er videnskabelig usikkerhed om
1641
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
produktets risiko.
Regeringen støtter forslagets formål om at effektivisere og ajourføre bestemmelserne om
produktsikkerhed. Der skal skabes en entydig, gennemskuelig og klar regulering til gavn for
virksomhederne og forbrugerne. Fra regeringens side vil man af den grund være særligt op-
mærksom på, om de øgede sporbarhedskrav i forslaget er på linje med sporbarhedskrav i
lignende EU-lovgivning på produktområdet, og at de ikke skal belaste virksomhederne unø-
digt. Det indebærer også, at reglerne skal være tidssvarende, så digitale løsninger så vidt
muligt tænkes ind. Regeringen lægger vægt på, at de erhvervsdrivende kan identificere,
hvem de har købt produktet af, og hvem de har solgt produktet til. Dette er et væsentligt ele-
ment i at sikre produkters sporbarhed gennem forsyningskæden.
Regeringen lægger endvidere vægt på, at forordningens bestemmelser om standardiserings-
anmodninger ensrettes med den eksisterende standardiseringsforordning. Der er behov for,
at nationale eksperter, interesseorganisationer og øvrige interessenter inddrages i processen,
når standardiseringsorganerne anmodes om at lave en standard for en specifik produktgrup-
pe. Dette giver størst mulighed for at få påvirket og fremmet produktsikkerheden og for at sik-
re, at standarderne har en høj kvalitet og fortsat er et effektivt værktøj for virksomhederne.
Ifølge forslaget har Kommissionen i visse tilfælde mulighed for at vedtage gennemførelses-
retsakter og delegerede retsakter. Regeringen vil overordnet arbejde for, at Kommissionen
kun vedtager gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter i det omfang, at det er hen-
sigtsmæssigt, og at der er et berettiget behov. Regeringen kan på den baggrund støtte de to
forslag.
Jakob Ellemann-Jensen
bakkede op om at lægge afgørende vægt på at få kravet om oprin-
delseslandsmærkning ud af forbrugerproduktsikkerhedsforslaget, men ville gerne have præ-
ciseret, om forhandlingsoplægget også rummer en opblødning over for andre forhandlings-
løsninger. Forslagets krav om opbevaring af dokumentation i 10 år efter seneste produkt er
solgt, fandt han ret omfattende. Dernæst henviste Jakob Ellemann-Jensen til Forbrugerrådets
høringssvar, hvori sårbare forbrugere defineres som børn, ældre og handicappede, og efter-
lyste en klar definition af begrebet. Han fandt det forkert at tro, at forbrugere ikke kan tage
vare på sig selv.
Pia Adelsteen
studsede også over, at man i forbindelse med forbrugersikkerhed definerer
alle ældre som sårbare. Dernæst spurgte hun om, hvorvidt regeringen vil sige nej til forslaget,
hvis kravet om oprindelseslandsmærkning opretholdes.
Nikolaj Villumsen
spurgte om, hvilke nye ikkeharmoniserede produkter forordningen om
forbrugerproduktsikkerhed vil omfatte, og om, hvorvidt det var rigtigt forstået, at regeringen
ikke vil lægge afgørende vægt på det forsigtighedsprincip, den alligevel anser for nødvendigt.
Lars Barfoed
tilsluttede sig regeringens formuleringer om produktsikkerhed og oprindelses-
landsmærkning.
1642
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
Merete Riisager
kaldte forslagene for dugfriske eksempler på EU-systemets kompleksitet –
når ministeren har svært ved at forklare forslagenes indhold, er det nok også svært for borge-
re og virksomheder at forstå. Liberal Alliance støtter generelt ensretning af procedurer og
standarder, men ville ikke støtte mandatet om forbrugerproduktsikkerhed, fordi tekniske do-
kumenter skal opbevares i 10 år, hvor det før var 5. Så ministeren nogen grund til det? Spor-
barhedskravet betegnede hun som ondt bureaukrati, som alligevel kan omgås. Hun aner-
kendte dog, at regeringen lægger afgørende vægt på at afskaffe kravet om oprindelses-
mærkning, og at den vil have en nedre grænse for, hvornår myndigheder skal underrettes om
risici ved produkter.
Erhvervsministeren
sagde angående sårbare forbrugere, at regeringen i modsætning til
Kommissionen ikke mener, at forslaget lægger op til at dække risici ved fødevareimiterende
produkter i samme grad som i dag, hvor forbrugeren beskyttes mod dem, uanset om de er
harmoniserede eller ej. Regeringen lægger vægt på, at det nuværende forbrugerbeskyttel-
sesniveau ikke forringes, og derfor er det vigtigt, at forordningen omfatter alle produkter. An-
gående forsigtighedsprincippet sagde ministeren, at regeringen ikke er imod at udspecificere
det i teksten, men heller ikke ser et behov for det, da det i forvejen er praksis. Regeringen
mener altså ikke, at den nuværende formulering vil svække forsigtighedsprincippet. Hvad kra-
vet om 10 års opbevaring af oplysninger angår, svarede ministeren Merete Riisager, at rege-
ringen arbejder for, at virksomheder kun skal kunne skaffe dem, ikke opbevare dem. Vedrø-
rende sporbarhedskravet lægger regeringen afgørende vægt på, at man ikke vil have oprin-
delseslandsmærkning, da det, som man har set f.eks. i Sverige, ikke nytter. Ministeren svare-
de Merete Riisager, at regeringen ikke støtter, at Kommissionen som noget nyt kan pålægge
virksomheder at tilslutte sig et elektronisk sporbarhedssystem og sætte en databærer, f.eks.
et klistermærke, på forskellige produkter, hvis der er tale om en formodet alvorlig risiko.
Kommissionen har nemlig ikke gjort rede for de forventede økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet og nytten for forbrugerne.
Nikolaj Villumsen
spurgte om, hvorfor regeringen arbejder for at beholde forsigtighedsprin-
cippet, hvis man er så sikker på, at det kan bevares.
Pia Adelsteen
mente i modsætning til ministeren, at selve forslagsteksten var afgørende, og
det bekymrede hende derfor, at forsigtighedsprincippet ikke fremgår i den.
Erhvervsministeren
understregede, at forsigtighedsprincippet er nedfældet i traktaten, og at
Domstolen flere gange har stadfæstet, at det gælder på forbrugerproduktområdet. Regerin-
gen vil selvfølgelig forsvare princippet, hvis nogen sætter spørgsmålstegn ved det, men man
anser det ikke for nødvendigt, at det fremgår eksplicit.
Formanden
vurderede ikke, at regeringens position i forhold til delegerede retsakter fremgik
klart af forhandlingsoplægget, som derfor blev udskudt til et senere møde. Se diskussionen
desangående på s. 35.
1643
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
FO
4. Forordning om markedsovervågning af produkter
Generel indstilling
KOM (2013) 0075
Rådsmøde 3258 – bilag 2 (samlenotat side 33)
EU-note (12) – E 21 (note af 18/3-13 om
produktsikkerhedsforordningen)
Erhvervs- og vækstministeren:
Regeringen støtter, at der med forslaget til markedsover-
vågning indføres en fælles ramme for markedsovervågning på tværs af alle produktområder.
Reglerne for markedsovervågning er i dag spredt ud over forskellige regelsæt. Det er uhen-
sigtsmæssigt, da det øger risikoen for huller og overlap i reguleringen, ligesom det gør det
vanskeligere for både virksomheder og myndigheder at sætte sig ind i, hvilke regler der gæl-
der. Forslaget bygger som udgangspunkt videre på den eksisterende forordning om mar-
kedsovervågning fra 2008. Den eksisterende forordning trådte i kraft den 1. januar 2010. Da
der ikke er grund til allerede nu at lave fundamentalt om på medlemslandenes forpligtelser,
lægger regeringen vægt på, at den eksisterende ramme overordnet set videreføres. Det gæl-
der blandt andet kravene til myndighedernes organisering af markedsovervågningen og un-
derretningen om produkter, der udgør en risiko.
Ifølge forslaget har Kommissionen som noget nyt mulighed for at vedtage gennemførelses-
retsakter i visse tilfælde. Regeringen vil overordnet set arbejde for, at Kommissionen kun ved-
tager gennemførelsesretsakter, i det omfang det er hensigtsmæssigt, og hvor der er et beret-
tiget behov.
I forslaget foreslås det, at et europæisk markedsovervågningsforum bliver oprettet. Forummet
skal overordnet stå for vidensdeling og koordinering mellem markedsovervågningsmyndighe-
derne. Regeringen støtter oprettelsen af dette forum og lægger vægt på, at ikke kun myndig-
heder inddrages i arbejdet i forummet. Informationsudveksling og samarbejde i forummet
samt inddragelse af eksterne interessenter vil kunne bidrage til en mere effektiv markeds-
overvågning.
FO
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte om, hvorvidt regeringen vil arbejde for, at det foreslåede
forum, skal omfatte en smidig og hurtig appelinstans, så man ikke behøver afvente en afgø-
relse fra EU-domstolen.
Pia Adelsteen
spurgte med henvisning til Dansk Industris høringssvar om, hvad ministeren
mener om, at Kommissionen kan gribe ind over for virksomheder, der overholder de aktuelle
lovgivningskrav. Selv fandt hun det problematisk. Pia Adelsteen bad ministeren kommentere
på Forbrugerrådets bekymring for, om forsigtighedsprincippet bliver taget ud af legetøjsdirek-
tivet.
Nikolaj Villumsen
spurgte om, hvilke ikkeharmoniserede produkter forordningen om mar-
kedsovervågning vil omfatte. Kan forslaget f.eks. håndtere problemer med hestekød i okse-
kød? Og kan Danmark gå endnu videre i sin egen lovgivning?
1644
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
Merete Riisager
meddelte, at Liberal Alliance ikke støttede forhandlingsoplægget om mar-
kedsovervågning. Partiet støtter etableringen af en samlet procedure på området, men undrer
sig over at myndighederne skal kunne træffe foranstaltninger over for virksomheder, hvis pro-
dukter man mener udgør en sikkerhedsrisiko, selv om det overholder gældende lovgivning.
Hun spurgte om, hvornår det kan være aktuelt. At medlemsstaterne selv kan beslutte sig for
sanktionering, stred for hende at se imod ensretningen af retningslinjer og konkurrencevilkår.
Erhvervsministeren
svarede på Nikolaj Villumsens spørgsmål, at fødevarer ikke er omfattet
af forslaget.
Jakob Ellemann-Jensen
opfordrede ministeren til at definere begrebet sikkerhedsrisiko i
forbindelse med markedsovervågning. Der er forskel på sikkerhedsrisiko, såsom brandfare,
og manglende overensstemmelse, såsom skæv mærkning, mente han.
Nikolaj Villumsen
savnede stadig eksempler på, hvilke produkter forordningen skal omfatte,
hvis det ikke er fødevarer. Han spurgte derudover om, hvad Kommissionens gennemførel-
sesretsakter kan betyde for markedsovervågningen i medlemslandene.
Pia Adelsteen
gentog, at hun fandt foranstaltninger mod virksomheder, der overholder den
eksisterende lovgivning, for problematiske.
Erhvervsministeren
var enig i Jakob Ellemann-Jensens syn på begrebet sikkerhedsrisiko.
Han svarede Nikolaj Villumsen, at alle produkter undtagen fødevarer vil være omfattet, hvilket
vil give et minimumssikkerhedsniveau.
Formanden
vurderede ikke, at regeringens position i forhold til delegerede retsakter fremgik
klart af forhandlingsoplægget, som derfor blev udskudt til et senere møde. Se diskussionen
desangående på s. 35.
1645
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
FO
5. Markedsføring af radioudstyr
Generel indstilling
KOM (2012) 0584
Rådsmøde 3258 – bilag 2 (samlenotat side 47)
Erhvervs- og vækstministeren:
Den sidste sag jeg vil forelægge med henblik på tidligt for-
handlingsoplæg omhandler direktivet om radioudstyr. Sagen er ikke sat på dagsordenen for
rådsmødet den 26. september, men forventes vedtaget på et kommende rådsmøde som a-
punkt. Kommissionen har den 17. oktober 2012 fremsat et forslag til et nyt direktiv om mar-
kedsføring af radioudstyr. Direktivet skal erstatte det nuværende direktiv om radio- og tele-
terminaludstyr.
FO
Regeringen hilser generelt tiltag velkomne, som kan medvirke til at skabe vækst herhjemme
og i EU. Regeringen forventer, at det nye direktiv vil have en gavnlig effekt på markedet for
radioudstyr. Forslaget til et nyt direktiv skal overordnet sikre, at radioudstyr, som lever op til
direktivets krav, frit kan markedsføres i det indre marked. Radioudstyr omfatter for eksempel
mobiltelefoner, radioer og trådløse mikrofoner. Direktivet skal således sikre, at radioudstyr
bliver kontrolleret og godkendt på samme måde i hele EU. Forslaget indeholder en klarere
afgrænsning af direktivets anvendelsesområde. Der er lagt op til, at direktivet kun skal gælde
for udstyr, der tilsigtet udsender signaler ved hjælp af radiofrekvenser.
Regeringen finder dog, at der er behov for, at direktivet også gælder for rene radiomodtagere,
såsom tv-apparater og babyalarmer, som blot modtager signaler via radiofrekvenser. Rege-
ringen lægger derfor vægt på, at rene modtagerenheder også bliver omfattet af forslaget. Det
vil sikre forbrugerne imod at købe udstyr, som bliver forstyrret af andet udstyr, og som forbru-
gerne derfor opfatter som dårlige produkter. Det vil også gøre det muligt at fastsætte krav til
tv-apparaters evne til at modstå forstyrrelser fra anden radiokommunikation. Regeringen fin-
der det vigtigt, at tilsynsmyndighederne har de bedste forudsætninger for og redskaber til at
sikre, at kravene i direktivet overholdes. Samtidig er det dog også vigtigt, at dette ikke bety-
der, at erhvervslivet bliver pålagt administrative byrder, som ikke står mål med, hvad der kan
opnås med nye tiltag. På den baggrund kan regeringen støtte forslaget.
Jakob Ellemann-Jensen
spurgte om, præcis hvilke apparater forslaget om radioudstyr om-
fatter, og om dette ville blive tydeligere formuleret.
Pia Adelsteen
bad ministeren forklare sætningen: ”Endvidere foreslås det at anvende dele-
gerede beføjelser i relation til de væsentlige krav i relation til tilvejebringelse af informationer
om overensstemmelse for softwaredefineret radio samt i relation til de nævnte krav om regi-
strering af radioudstyr i nogle kategorier.”
Nikolaj Villumsen
spurgte om, hvad direktivet vil betyde for CE-mærkningen. Han delte der-
udover bekymringen for delegerede retsakter og ville gerne vide, hvor stejlt regeringen stod
på det punkt.
1646
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
Merete Riisager
sagde, at Liberal Alliance ikke støttede forhandlingsoplægget om radioud-
styr, selv om nogle krav til erhvervsdrivende ophæves. Hvad der præcis ligger i forpligtelsen til
at registrere radioudstyr i et centralt system, mente partiet, at regeringen bør lægge afgøren-
de vægt på at få klargjort.
Erhvervsministeren
svarede Pia Adelsteen, at han var nødt til at vende skriftligt tilbage med
svarene på de tekniske spørgsmål. Ministeren svarede Nikolaj Villumsen, at der ikke vil være
ændring-er for CE-mærkningen.
Formanden
vurderede ikke, at regeringens position i forhold til delegerede retsakter fremgik
klart af forhandlingsoplægget. Dette spørgsmål blev derfor drøftet under et med de delegere-
de retsakter, som blev nævnt under rådsmødepunkt 3 og 4.
1647
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter
Jakob Ellemann-Jensen
ønskede en redegørelse ikke bare for regeringens generelle hold-
ning til delegerede retsakter, men specifikt til de delegerede retsakter, der var nævnt i de tre
forslag.
Pia Adelsteen
bad om eksempler på, hvornår regeringen mener delegerede retsakter er
hensigtsmæssige.
Lars Barfoed
delte regeringens bekymring for, at man delegerer for mange retsakter til
Kommissionen. Han bad ministeren uddybe, hvad han på det punkt mente med hensigts-
mæssighed. Selv anså han det for nødvendigt med klarere retningslinjer.
Erhvervsministeren
svarede, at regeringens generelle holdning er, at delegerede retsakter
som nævnt kun bør anvendes i det omfang, det er hensigtsmæssigt, og når der er berettiget
behov. Det er efter hans mening til gavn for forbrugere og erhvervsdrivende, at man forhånds-
inddrager medlemslandene, når Kommissionen tillægges den slags beføjelser, så de får ind-
flydelse på, at forbrugersikkerheden ikke forringes, og at de erhvervsdrivende ikke pålægges
unødige byrder. Ministeren tilbød at oversende et uddybende papir med en detaljeret forkla-
ring af regeringens holdning.
Nikolaj Villumsen
bemærkede, at det skal stoppes, hvis et land sætter skadelige produkter i
omløb, men at Danmark nødig skulle blive hindret i selv at stoppe den slags. Han fandt det
derfor afgørende, at regeringen arbejder for at nedsætte antallet af delegerede retsakter, fordi
de gennemføres uden for parlamentarisk kontrol.
Pia Adelsteen
bad om præcise svar på, hvornår gennemførelsesretsakter er i orden, fordi
det var afgørende for Dansk Folkepartis mandatgivning. Derfor fandt hun det også problema-
tisk at vente en uge på svarene.
Erhvervsministeren
svarede, at regeringen ville stemme nej, medmindre den bliver fuld-
stændig isoleret. I så fald vil regeringen finde en løsning. Udgangspunktet er dog, at der vil
blive lagt afgørende vægt på det.
Formanden
sagde, at udvalget måtte vide, om regeringen vil lægge afgørende vægt på det,
eller om man er villig til at gå på kompromis. Der kan ikke gives mandat på så åben en mel-
ding.
Erhvervsministeren
gentog, at regeringen vil lægge afgørende vægt på det punkt.
Formanden
påpegede, at det udelukker at stemme for forslaget i tilfælde af isolation.
Erhvervsministeren
sagde, at det i så fald skulle forstås sådan, at regeringen lægger afgø-
rende vægt på det og som udgangspunkt stemmer imod. Han ønskede bare at nuancere po-
sitionen.
1648
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
Formanden
sagde, at det kommer an på situationen, hvornår udvalget værdsætter en nuan-
cering.
Erhvervsministeren
ville oversende sine svar på spørgsmålene om delegerede retsakter og
gennemførelsesretsakter.
Formanden
takkede ministeren for den tidlige forelæggelse. Da delegerede retsakter og de-
res rækkevidde betyder meget for udvalget, spurgte hun om, hvordan man nu kunne komme
videre. Hendes indtryk var, at omfanget af dem stiger, så udvalget ikke ved, præcis hvad det
siger ja til. Hun ville gerne vide, om der i forhandlingsprocessen var tid til at aflevere spørgs-
målene skriftligt og få dem besvaret, inden der gives endeligt mandat.
Erhvervsministeren
meddelte, at han ville komme tilbage med en mere specifik redegørelse
for de delegerede retsakter, hvis udvalget ønskede det.
Pia Adelsteen
takkede ja til ministerens tilbud. Dansk Folkeparti kunne ikke give mandater
uden klare svar.
Nikolaj Villumsen
udelukkede ikke, at Enhedslisten ville stemme for forslaget om radioud-
styr, men ønskede først at kende omfanget af delegerede retsakter.
Jakob Ellemann-Jensen
støttede det øvrige udvalgs betragtninger.
Erhvervsministeren
spurgte, om udvalget ville se ham til mandatgivning igen.
Formanden
bekræftede, at det var udvalgets ønske, da det kan være vanskeligt at give be-
tinget mandat. Hun opfordrede dernæst udvalgets medlemmer til at sende uddybende
spørgsmål til de delegerede retsakter.
1649
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
Punkt 7. Rådsmøde nr. 3261 (transport, telekommunikation og energi – søtransport og
telekommunikationsdelen) den 23. september 2013
Erhvervs- og vækstministeren orienterede om, at han ville forelægge dagsordenen for
det kommende rådsmøde om telekommunikation og søtransport den 10. oktober 2013. Der
var en sag til tidligt forhandlingsoplæg og en til orientering.
1. Finansiering af Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed
Orienterende debat
KOM (2013) 0174
Rådsmøde 3261 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Erhvervs- og vækstministeren:
Forslaget skal sikre en finansiel ramme for det europæiske
søfartsagentur, EMSA. EMSA blev oprettet i 2002 og har til opgave at bekæmpe havforure-
ning fra skibe og havforurening fra olie- og gasanlæg ved offshoreaktiviteter.
Forslaget skal fastlægge finansieringen af EMSA’s opgaver i perioden 2014-2020 for at ud-
mønte denne generelle aftale om EU’s budget. Beløbet er sat til 160,5 mio. euro fordelt over
de 7 år. Stigningen er begrundet i en nødvendig opgradering af den eksisterende kapacitet til
forureningsbekæmpelse. Regeringen kan tilslutte sig forslaget.
UDG.
2. Cape Town-aftalen
Orienterende debat
KOM (2013) 0038
Rådsmøde 3261 – bilag 1 (samlenotat side 6)
Punktet var udgået.
1650
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
FO
3. E-signatur og elektronisk identifikation
Generel indstilling
KOM (2012) 0238
Rådsmøde 3261 – bilag 1 (samlenotat side 10)
EU-note (11) – E 35 (opdateret note om tolv forslag til fremme af
vækst og beskæftigelse i EU)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (12) – bilag 432 (side 1247, senest behandlet i
EUU 24/5-13)
EUU alm. del (12) – bilag 140 (side 521, behandlet i EUU 7/12-
12)
Erhvervs- og vækstministeren:
Den sidste sag, jeg vil forelægge, er forordningsforslaget
om gensidig anerkendelse af elektronisk identifikation og tillidstjenester. Sagen forelægges
til tidligt forhandlingsoplæg. Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet den 10. oktober,
men forventes at være på dagsordenen for et kommende rådsmøde som a-punkt. Forslaget
til forordning har været forelagt udvalget til orientering i december 2012 og i maj 2013.
Siden vedtagelsen af det eksisterende e-signaturdirektiv i 1999 er der sket en markant tek-
nologisk udvikling samt en øget globalisering, og erfaringerne har vist, at direktivet ikke har
haft den fornødne effekt til at fremme elektroniske transaktioner i EU. Nærværende forslag
er således fremsat med henblik på at fremme borgeres og virksomheders muligheder for
sikkert og smidigt at anvende elektroniske tjenester på tværs af EU’s indre grænser.
Forordningen fastlægger bestemmelser for gensidig anerkendelse og accept af elektroniske
identiteter samt kriterier for anmeldelse af nationale elektroniske identifikationsmidler. For-
ordningsforslaget fastlægger endvidere en juridisk ramme for anerkendelse af elektroniske
tillidstjenester, eksempelvis elektroniske signaturer eller elektroniske tidsstempler. I Danmark
fungerer NemID som elektronisk identitet og e-signatur. Forslaget skal ifølge Kommissionen
lette kommunikationen og fjerne barrierer for grænseoverskridende digital forvaltning mellem
virksomheder, borgere og myndigheder. Større tillid til elektroniske identiteter og til elektroni-
ske signaturer vil kunne bidrage til at fremme grænseoverskridende digital forvaltning mel-
lem myndigheder, borgere og virksomheder i EU.
Med forslaget vil danske virksomheders administrative elektroniske transaktioner med uden-
landske myndigheder kunne lettes. Dermed forbedres de administrative rammebetingelser
ved grænseoverskridende økonomisk aktivitet til fordel for dansk eksport. På samme måde
vil forslaget kunne forbedre mulighederne for sikker og grænseoverskridende e-handel.
Regeringen lægger meget stor vægt på og arbejder aktivt for at sikre en løsning, der er ad-
ministrativt enkel og omkostningsminimerende. Det sker blandt andet ved, at fortolkningen af
en grænseoverskridende tjeneste indsnævres, og at omfanget af omfattede selvbetjenings-
løsninger minimeres. Vi arbejder for en gradvis tilpasning, der skal ske ud fra vurderinger af
bl.a. væsentlighed og behov.
1651
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
På den baggrund kan regeringen støtte forslaget.
Jakob Ellemann-Jensen
betegnede området som meget vigtigt, idet det for alvor kan
bidrage til at skabe vækst. Fornuftig omgang med e-signatur og elektronisk identifikation
er tilmed forudsætningen for et velfungerende digitalt indre marked. Var det korrekt opfat-
tet, at der skal være fri konkurrence på området, så forbrugerne frit kan vælge udbydere
på tværs af landegrænser?
Pia Adelsteen
havde som sådan intet imod elektronisk identifikation, men spurgte til be-
hovet for det. Der har længe været talt om e-handel og digitalisering på tværs af grænser,
men hun havde i sin tid i erhvervslivet ikke mødt borgere eller virksomheder, der havde
behov for at gøre brug af f.eks. en spansk kommunes hjemmeside. Ministeren havde
sagt, at de elektroniske tjenester vil blive implementeret ud fra en vurdering af væsentlig-
hed og behov, men ligger det behov hos andre end f.eks. nogle få store virksomheder?
Dernæst ønskede hun at vide noget om sikkerhedsperspektivet. Der har været hacking af
cpr-registre, og er der ikke en risiko forbundet med, at danske borgeres data gøres mere
tilgængelige i andre EU-lande?
Nikolaj Villumsen
sagde, at Enhedslisten ikke kunne støtte mandatet, idet partiet frygter,
at når man gør personoplysninger til et EU-anliggende, vil det resultere i mere overvåg-
ning. Dertil kommer, at den nationale sikkerhed vil blive bragt i fare, hvis NemID f.eks.
udliciteres til et italiensk firma, der går konkurs. Det vil skabe store sikkerhedsmæssige
problemer i Danmark.
Merete Riisager
pointerede, at forslaget trækker i den rigtige retning, fordi det understøt-
ter det indre marked, og at Liberal Alliance derfor kunne støtte forhandlingsoplægget -
dog med den anke, at der i høringssvarene fra regeringens samlenotat står, at det vurde-
res ”at forordningen i særlig grad fokuserer på identitetsløsninger, der er ejet eller finan-
sieret af det offentlige og derfor ikke understøtter en dynamisk markedsudvikling”. Hvad
var ministerens holdning til det?
Erhvervsministeren
bekræftede over for Jakob Ellemann-Jensen, at forordningen vil
medføre, at der kommer øget konkurrence fra flere udbydere. De fleste borgere vil dog
formentlig bruge det nationale system, fordi det er velkendt.
Til Pia Adelsteen sagde ministeren, at et godt eksempel på forslagets relevans kunne
være, at det vil blive nemmere at foretage selskabsregistrering på tværs af landegrænser.
Studerende, der har studieaktivitet flere steder i Europa og skal bruge e-signatur, vil også
have gavn af det. Tiltagene vil blive indført der, hvor behovet opstår, og der er ikke tale
om, at de til en start skal introduceres alle vegne.
Hvad sikkerhedsaspektet angår, fremhævede ministeren over for Nikolaj Villumsen og
Pia Adelsteen, at det ikke kun er et krav fra dansk side, at den skal være i orden; det er
også et meget udtalt ønske i de andre EU-lande.
1652
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,
idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.
4. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
5. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1653
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
Punkt 8. Rådsmøde nr. 3259 (almindelige anliggender) den 30. september 2013
Erhvervs- og vækstministeren forelagde punktet på vegne af handels- og europa-
ministeren. Alle sager var til orientering
1. Forberedelse af det ekstraordinære Europæiske Råd den 24.-25.
oktober 2013
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3259 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Erhvervs- og vækstministeren:
For så vidt angår mødet i Det Europæiske Råd den 24.-
25. oktober, kan jeg oplyse, at dagsordenen for mødet endnu ikke er udsendt. Det forven-
tes dog, at hovedpunktet på mødet i Det Europæiske Råd vil være en temadrøftelse om
innovation og om den digitale dagsorden. Desuden forventes det på nuværende tids-
punkt, at der vil være en drøftelse af det østlige partnerskab. Herudover vil stats- og rege-
ringscheferne formentlig også drøfte den sociale dimension i styrkelsen af ØMU’en og
følge op på rapporten fra Europa-Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank
(EIB) vedrørende implementeringen af vækst- og beskæftigelsespagten. Sluttelig vil DER
muligvis adressere specifikke eksterne relationer, alt afhængigt af udviklingen på den
internationale scene.
Jeg forventer, at regeringen forud for forelæggelsen af mødet i Rådet for almindelige an-
liggender den 22. oktober vil være i stand til at redegøre nærmere for dagsordenen for
mødet i DER den 24.-25. oktober.
2. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik
Evt. politisk enighed /Evt. fremskridtsrapport
KOM (2011) 0607, KOM (2011) 0610, KOM (2011) 0611, KOM (2011)
0612, KOM (2011) 0614, KOM (2011) 0615, KOM (2012) 0496, KOM
(2013) 0146, KOM (2013) 0246
Rådsmøde 3259 – bilag 1 (samlenotat side 4)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (12) – bilag 100 (side 293, senest behandlet i EUU
16/11-12)
EUU alm. del (12) – bilag 48 (side 70, behandlet behandlet i EUU
12/10-12)
EUU alm. del (11) – bilag 569 (side 1477 FO, behandlet i EUU
22/6-12)
Erhvervs- og vækstministeren:
Det er en kendt sag, der blev forelagt til forhandlingsop-
læg i juni 2012 under dansk formandskab, hvor grunden blev lagt til forslagets vedtagelse
i form af generel enighed på rådssiden om store dele af samhørighedspakken. Folketin-
gets Europaudvalg er siden blevet orienteret flere gange om pakken, som er ved at være
1654
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
klar til endelig enighed efter betydelige fremskridt i forhandlingerne med Europa-
Parlamentet under irsk og senest litauisk formandskab.
Både formandskabet og Parlamentet er under forventningspres for at få vedtaget lov-
grundlaget tids nok til at udrulle de nye programmer fra starten af 2014. Det er forvent-
ningen, at Parlamentet skal godkende pakken ultimo oktober. Det betyder, at der stadig
er lidt tid at løbe på, også selv om der ikke opnås enighed internt i Rådet forud for råds-
mødet.
Det sidste forhandlingsmøde med Parlamentet forventes at finde sted tirsdag den 24.
september. Udfaldet af det møde vil være afgørende for, hvad der bliver forelagt på
rådsmødet. Det er min vurdering, at der er to muligheder: enten at vi får forelagt de sidste
dele af pakken til politisk godkendelse, eller at formandskabet orienterer om forhandlin-
gerne uden stillingtagen til konkrete tekster.
Indholdsmæssigt er rammen for den fremtidige samhørighedspolitik sat i form af den poli-
tiske aftale fra den 27. juni mellem formanden for Kommissionen, Parlamentet og den
irske premierminister om den flerårige finansielle ramme for 2014–2020. Der kan derfor
ikke rykkes ved de overordnede økonomiske rammer. Det kan imidlertid ikke udelukkes,
at der fortsat vil være debat om udmøntningen af enkelte tekniske elementer i aftalen.
Det væsentligste emne i de afsluttende forhandlinger vil formentlig blive den konkrete
udformning af den makroøkonomiske konditionalitet, som den daværende europaminister
orienterede udvalget om i detaljer i forbindelse med forhandlingsoplægget i juni måned
sidste år. Kort fortalt er formålet med den makroøkonomiske konditionalitet, at fondene
skal medvirke til at understøtte samordningen af medlemsstaternes økonomiske politik.
Afslutningsvis vil jeg sige, at det er med nogen lettelse, at vi efter det store arbejde under
dansk formandskab endelig ser forhandlingerne om dette store lovkompleks nærme sig
enden. Der er en udbredt fornemmelse af, at det nu har varet længe nok, og denne for-
nemmelse vil forhåbentlig give sig udslag i en snarlig afslutning af forhandlingerne.
Jakob Ellemann-Jensen
kom ind på, at man i forbindelse med drøftelserne om samhø-
righedspolitik også burde berøre de interne relationer og helt specifikt det nye medlems-
land Kroatien. Det lykkedes med lidt hjælp regeringen at være kritiske over for, at Kroati-
en umiddelbart før landets indtræden i EU har vedtaget en lov, der opstiller mere restrikti-
ve bestemmelser for udleveringen af egne statsborgere - herunder mistænkte krigsfor-
brydere - til retsforfølgelse i andre lande. Hvad var forventningerne til de videre drøftelser
i denne sag, og var regeringen blevet enig med sig selv om at støtte op om Kommissio-
nens anbefalinger? Samhørighedspolitikken er muligvis et af de instrumenter, man kan
tage i anvendelse for at markere over for Kroatien, at det er en dårlig idé at ændre lovgiv-
ning i forbindelse med tiltrædelse. Det er meget vigtigt at sende et krystalklart signal til
Kroatien om, at de danske soldater ikke er døde forgæves.
1655
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 29: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-13
43. Europaudvalgsmøde 20/9-2013
Erhvervsministeren
understregede, at regeringen er tilfreds med, at Kommissionen har
taget sagen op, og at man fra dansk side står last og brast med Kommissionen i dens
udtalelser om Kroatien. Kommissionen er traktatens vogter, og den skal sikre, at alle spil-
leregler overholdes – også af nye medlemslande.
3. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
1656