Europaudvalget
REFERAT
AF 15. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag d. 22. januar 2014
Kl. 10.30
Vær. 2-133
Nikolaj Villumsen (EL), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia
Adelsteen (DF) og Per Stig Møller (KF).
Statsminister Helle Thorning-Schmidt
Desuden deltog:
Pia Adelsteen fungerede som formand under hele mødet.
Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 19.-20. december 2013
Det Europæiske Råd 19-20/12-13 – bilag 11 (konklusioner fra
mødet i Det Europæiske Råd 19-20/12-13)
Det Europæiske Råd 19-20/12-13 – bilag 12 (skriftlig
afrapportering fra mødet i Det Europæiske Råd 19-20/12-13)
Statsministeren
afrapporterede fra mødet i Det Europæiske Råd (DER) den 19.-20. de-
cember sidste år. Før jul havde udvalget modtaget en skriftlig afrapportering med de vig-
tigste resultater fra mødet. Som det var udvalget bekendt, var det lykkedes økonomi- og
finansministrene at nå til en aftale om en fælles afviklingsmekanisme aftenen før topmø-
det. Det betød, at det styrkede banksamarbejde ikke kom til at fylde så meget, som man
havde regnet med, og der havde været god tid til konstruktive drøftelser om især for-
svarspolitikken og ØMU-samarbejdet. Statsministeren bemærkede, at der ikke som for-
udset ville blive afholdt et møde i DER i februar. Den planlagte diskussion om energi- og
industripolitik ville formentlig blive sat på dagsordenen for topmødet i marts.
Forsvarspolitik
Statsministeren:
Lad mig starte med den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik. Vi indled-
te med en nyttig diskussion med NATO’s generalsekretær om samarbejdet mellem EU og
NATO. Der var enighed om, at det er vigtigt, at EU og NATO arbejder sammen. Derefter
havde vi en god temadrøftelse om den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik. Vi fokusere-
de bl.a. på, hvordan de europæiske lande kan blive bedre til at udnytte deres begrænse-
de ressourcer. Der er ikke udsigt til højere forsvarsbudgetter, så hvis vi skal styrke ind-
satsen, må vi få mere ud af de midler, vi har i dag.
Mange var også optaget af at prioritere samtænkningen af EU’s politikker og instrumen-
ter. Det er som bekendt noget, vi fra dansk side har arbejdet målrettet for at fremme. Der
var blandt stats- og regeringscheferne enighed om, at medlemsstaterne må påtage sig et
større ansvar, hvis de vil bidrage til at sikre fred og sikkerhed. Der var desuden enighed
om, at EU’s evne til at reagere hurtigt bør styrkes.
554