EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 253
Offentligt

Europaudvalget

OFFENTLIGT REFERAT

AF 14. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

17. januar 2014

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Jeppe Bruus (S), Camilla

Hersom (RV), Nikolaj Villumsen (EL), Jakob Ellemann-

Jensen (V), Pia Adelsteen (DF) og Per Stig Møller (KF)

og Pernille Vigsø Bagge (SF, indskiftet).

Handels- og europaminister Nick Hækkerup, udenrigsmi-

nister Holger K. Nielsen og minister for sundhed og fore-

byggelse Astrid Krag.

Desuden deltog:

Punkt 1. Mundtlig handelspolitisk orientering ved handels- og europaministeren

Formanden bød ministeren velkommen til den første mundtlige redegørelse om EU’s

handelspolitik, som erstatter den hidtidige årlige skriftlige redegørelse.

Handels- og europaministeren:

Først og fremmest vil jeg ønske udvalgets medlemmer

godt nytår. Overgangen til en mundtlig redegørelse falder i fin forlængelse af vores re-

gelmæssige dialog om de væsentligste sager på EU’s handelspolitiske dagsorden. Det

giver os en mulighed for ikke blot at gøre status over de væsentligste sager fra året, der

gik, men også at få en dialog om det år, vi netop har taget hul på. Jeg ser frem til at høre

jeres synspunkter.

Udgangspunktet er, at hver fjerde arbejdsplads i Danmark er afhængig af, at vi kan sælge

vores varer til udlandet. Eksporten svarer til halvdelen af landets samlede økonomi. I

modsætning til store lande kan vi slet ikke klare os med kun at sælge til hinanden. Vi er

afhængige af, at udlandet køber vores varer og tjenesteydelser. Eksporten er selve

grundlaget for, at vi kan finansiere det trygge og mulighedsskabende velfærdssamfund,

danskerne sætter så meget pris på. Det er i udlandet, vi skal tjene vores penge. At tro, at

vi skal leve af at sælge til hinanden, er som at tro, at Mærsk skal leve af at sejle containe-

re fra Korsør til Århus. Mærsk lever af at sejle containere kloden rundt igen og igen og

igen. Når vi taler om eksport, taler vi altså ikke om en hyggelig niche, som nogle særligt

interesserede er optaget af. Vi taler om hverdagen for familien Danmark. En almindelig

dansker, der går på arbejde og betaler sin skat, er med stor sandsynlighed beskæftiget

med – eller har familie, der er beskæftiget med – at lave varer eller ydelser, som bliver

købt af forbrugere på den anden side af kloden. Familien går til lægen, når de har brug

for det, døtrene går på gymnasiet, uden at han skal have penge op af lommen, og både

han og konen kan regne med en alderdom i nogenlunde økonomisk tryghed. Arbejdet,

velstanden og den fælles velfærd – kort sagt trygheden – udspringer af, at vi har virk-

somheder, som er i stand til at eksportere. Handelspolitik handler ikke kun om told og

teknik, men først og fremmest om arbejdspladser, velstand og det samfund, vi ønsker at

bygge op til vores børn og børnebørn. Og eksporten bliver kun vigtigere. Derfor skal vi

523

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

hele tiden gøre os umage og arbejde benhårdt, så vi ligger godt i konkurrencen på det

globale marked. Det drejer sig om at gøre brug af alle de værktøjer, vi har i værktøjskas-

sen. I sparetider er vi nødt til at få mest muligt ud af pengene. Handelspolitikken og mere

frihandel koster ikke alverden, og det skal vi udnytte fuldt ud. Det er derfor også kun na-

turligt, at handelspolitikken indgår som et særskilt element i EU’s vækst- og jobpagt. Det

gør den ikke mindst på grund af en aktiv dansk indsats under EU-formandskabet tilbage i

2012. En aktiv handelspolitik er en afgørende forudsætning for vækst og fremtidssikring til

fordel for beskæftigelsen og danske arbejdspladser. Det gælder især for Danmark som

en lille og åben økonomi.

Det er i den sammenhæng vigtigt, at vi tager pejling af, hvilken udvikling vi ser i handels-

politikken. For det første er vi fortsat vidne til et skift i de globale vækstmønstre. Alle for-

udsigelser peger på, at 90 pct. af den økonomiske vækst fra 2015 vil finde sted uden for

EU. En aktiv handelspolitik, hvor vi bliver bedre til at koble os på væksten på fjernmarke-

derne, er derfor helt central. For det andet ser vi en tendens til øget protektionisme i den

internationale handel. Jeg tror, det er en naturlig reaktion i en finansiel og økonomisk kri-

se, at landene vogter lidt over sig selv. Derfor er det vigtigt, at vi fra EU's side fortsat bi-

drager bedst muligt til at sikre, at de internationale spilleregler for handel overholdes. Det

må ikke blive normen, at man tænker kortsigtet og skærmer sig af til skade for alle på

længere sigt. Endelig er der for det tredje et nybrud i de internationale samarbejdsmøn-

stre. Vi har lige – og langt om længe – set et glædeligt gennembrud i de multilaterale for-

handlinger i WTO. Parallelt med det indgår mange lande bilaterale frihandelsaftaler, og

det gælder også EU. Vi skal fortsat sikre, at de bilaterale og multilaterale spor i handels-

politikken hænger sammen og understøtter hinanden.

Som reaktion på disse tendenser besluttede regeringen i 2013 at udarbejde en ny han-

delspolitisk strategi. Den handelspolitiske strategi er først og fremmest regeringens bud

på, hvordan Danmarks position i den fremtidige globale økonomi sikres. Den udstikker

pejlemærker for, hvordan handelspolitikken skal arbejde til gavn for vækst, arbejdsplad-

ser og danske forbrugere, samtidig med at Danmark arbejder for global og retfærdig fri-

handel med særligt fokus på de mindst udviklede landes stilling i den globale økonomi.

Strategien konkluderer bl.a., at WTO skal fastholdes som det bedste og mest effektive

værn imod protektionisme. Samtidig ligger der i strategien en klar opprioritering af rege-

ringens engagement i EU's bilaterale frihandelsforhandlinger, som ventes at levere ho-

vedparten af handelsliberaliseringen i overskuelig fremtid til fordel for vækst og beskæfti-

gelse. Endelig styrkes den virksomhedsspecifikke indsats i handelspolitikken.

Det var udgangspunktet. Jeg vil nu vende mig til den egentlige orientering om de store

sager på den handelspolitiske dagsorden i 2013. Det er alle sager, som må forventes at

præge dagsordenen i 2014. Jeg vil starte med det multilaterale spor. I mange år – og

særlig siden 2008 – har der bredt sig en lettere opgivende stemning i forhold til, om det

overhovedet var muligt at puste liv i forhandlingerne om en global frihandelsaftale. Den

såkaldte Dohaudviklingsrunde i WTO syntes fastlåst. Det var derfor banebrydende, at det

efter svære forhandlinger lykkedes at indgå en aftale mellem alle 159 lande på WTO’s

niende ministerkonference på Bali i december.

524

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

EU spillede med aktiv dansk opbakning en konstruktiv rolle igennem hele forhandlingsfor-

løbet. På de få områder, hvor EU-medlemslande flagede vanskeligheder, arbejdede

Kommissionen rettidigt og effektivt på at finde kompromiser. Det er som bekendt en

dansk prioritet, at Doharunden tager udgangspunkt i en udviklingsdagsorden. Derfor har

vi fra regeringens side arbejdet målrettet for, at aftalen på Bali blev relevant for de mindst

udviklede lande. Konkret har vi stillet en dansk ambassadør til rådighed for WTO. Han

har fungeret som koordinator for de mindst udviklede lande og har haft en vigtig rolle med

at sammentømre deres forhandlingsposition. Gennembruddet på Bali var på mange må-

der nødvendigt, hvis det multilaterale forhandlingsspor og WTO skal være en del af den

fremtidige globale værktøjskasse. Hvis det ikke var lykkedes på Bali, havde det set sort

ud for WTO. Aftalen er den første multilaterale aftale i WTO’s historie siden 1995. Bali-

aftalen er ikke bare vigtig for WTO som sådan. Den er også i sig selv en god aftale.

Hvad handelslettelser angår, forpligter aftalen medlemslandene til at effektivisere proce-

durer i forbindelse med import og eksport. Det har ifølge OECD et meget stort potentiale.

Handelsomkostningerne kan sænkes med op til 10 pct. i udviklede lande og med op til 15

pct. i udviklingslande. Udviklingsdelen omfatter bl.a. told- og kvotefri markedsadgang og

lempeligere oprindelsesregler. Det er alle elementer, som styrker udviklingslandenes pri-

vilegerede markedsadgang. Landbrug blev aftalens sidste store udestående. Men der

blev til sidst opnået enighed om et midlertidigt kompromis mellem USA og Indien om ek-

sisterende fødevaresikkerhedsprogrammer, så de ikke kan indbringes for WTO’s tvistbi-

læggelse og dermed blive genstand for konflikt. Baliaftalen udgør ca. 25 pct. af potentia-

let for den samlede Dohadagsorden. Baliaftalen skaber derfor også fornyet tillid til WTO

som globalt forum for frihandelsforhandlinger. Det kan forhåbentligt også sætte skub i

forhandlingerne om resten af Dohaudviklingsrunden. I første omgang skal der nu laves et

arbejdsprogram for implementering af aftalen og de videre forhandlinger af Doharunden.

Fra dansk side vil vi via EU arbejde for, at EU også her indtager en konstruktiv rolle. Vi

skal udnytte den nye energi, ligesom vi vil arbejde for resultater i forhandlingerne af de

øvrige dele af Dohaudviklingsrunden, som også er fordelagtige for de mindst udviklede

lande. Baliaftalen giver os i det hele taget mulighed for at se på WTO med nye øjne. Det

indebærer bl.a. en mulighed for at sætte grøn handelsliberalisering på dagsordenen, som

ikke forelå, da hele forhandlingssporet i WTO var fastfrosset.

Danmark har i 2013 videreført indsatsen for at fremme grøn handelsliberalisering. Grøn

handelsliberalisering betyder, at vi arbejder på at fjerne told- og handelshindringer på

grønne produkter. Det er en positiv dagsorden. Mere handel med grønne teknologier er til

gavn for klimaet og miljøet og kan samtidig skabe vækst og arbejdspladser, ikke mindst i

Danmark, hvor vi har gode kompetencer på området. Det er vigtigt, at emnet kommer på

dagsordenen for EU og WTO’s fremtidige arbejde. På Bali var jeg derfor vært for et møde

med kollegaer fra de EU-lande, som også er interesseret i grøn handel. Der var i alt 10

lande fra både Nord- og Sydeuropa, som delte de danske ønsker om at sætte ambitiøse

mål. Vi enedes om at opfordre det græske EU-formandskab til at gøre emnet til en EU-

prioritet. Vi er i øjeblikket fra dansk side i dialog med det græske EU-formandskab om at

sætte emnet på dagsordenen ved det uformelle rådsmøde i Athen i februar.

525

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

Der blev også sideløbende med Balikonferencen vedtaget EU-rådskonklusioner om grøn

handelsliberalisering. De nævner eksplicit, at EU skal arbejde for liberalisering af grønne

varer og tjenesteydelser i processen efter Bali. Det er et stort skridt og giver håb om, at

EU vil prioritere grøn handel i tiden, der kommer. Det er vigtigt, at en aftale om grøn han-

del bliver forankret i en bredere kreds af lande, så den kan få global gennemslagskraft.

Derfor er Kommissionen ved at forhandle med en række toneangivende lande som f.eks.

USA og Japan om en indsats for grøn handel. Håbet er at kunne få Kina med om bord i

en aftale; det kan virkelig komme til at betyde noget. Det optimale ville være at forankre

en aftale i WTO og sørge for, at den bliver så bredt funderet som muligt. Det langstrakte

forhandlingsforløb i Doharunden viser dog, at det er utrolig vanskeligt. Derfor er en mulig-

hed at lave en såkaldt plurilateral aftale indenfor WTO’s rammer. Det betyder i praksis, at

de lande, der vil være med, laver en indbyrdes aftale. De forpligter sig på at fjerne told og

handelshindringer på en række grønne produkter.

Hvis vi vender os mod det bilaterale spor, har 2013 også budt på en række væsentlige

nye skridt. Her tænker jeg ikke mindst på EU’s og USA's beslutning om at indlede frihan-

delsforhandlinger. Frihandelsforhandlingerne med USA blev indledt i juli sidste år. Der har

nu været afholdt i alt tre forhandlingsrunder. Den seneste blev afholdt i Washington i de-

cember umiddelbart før jul. Vi er stadig i den indledende fase, og vi er ikke kommet til

forhandlinger om egentlig tekst endnu. De første tre runder har primært drejet sig om at

nå til en fælles forståelse af de overordnede rammer for forhandlingerne. Det vil sige en

afklaring af, hvad forhandlingerne skal omfatte, hvordan en aftale skal bygges op, og

hvordan vi sikrer et godt samarbejde om bl.a. regulering. Det er forventningen, at Kom-

missionen og det amerikanske forhandlingsteam vil gøre status over de foreløbige for-

handlinger i februar. Herefter kommer vi ind i mere tekstnære forhandlinger, hvor der er

lagt op til i alt fem forhandlingsrunder i løbet af 2014.

Som jeg har understreget det før, er det svært at overvurdere de bredere politiske og

økonomiske perspektiver i en ambitiøs frihandelsaftale mellem EU og USA. Vi vil derfor

fra regeringens side fortsat følge forhandlingerne meget tæt. Det gælder først og frem-

mest internt i EU-kredsen, men også direkte i forhold til vores amerikanske partnere. Jeg

vil bl.a. drøfte frihandelsforhandlingerne i forbindelse med mit besøg i USA her i begyn-

delsen af februar. Indtil videre har den offentlige debat herhjemme primært fokuseret på

frygten for mulige negative konsekvenser af en frihandelsaftale. Det gælder ikke mindst

investeringsområdet, brugen af tvistbilæggelse og konsekvenserne af et øget regule-

ringsmæssigt samarbejde. Jeg har bl.a. besvaret en række spørgsmål fra udvalget om de

emner. Og det er selvfølgelig vigtigt, at vi tager den slags diskussioner både her i udval-

get og i andre sammenhænge for at imødekomme de bekymringer, der måtte være. Jeg

har derfor også så sent som i sidste uge haft et møde om forhandlingerne med USA med

en bred kreds af organisationer og ngo’er i den såkaldte Beach Club-kreds for at sikre en

bred involvering af alle parter. Jeg har taget initiativ til, at vi fortsætter den møderække og

dialog i den kommende tid, så der bliver mulighed for at drøfte mere specifikke aspekter

af forhandlingerne.

526

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

Når det er sagt, er det mig magtpåliggende, at vi kommer videre og får øjnene op for det,

som forhandlingerne med USA i bund og grund drejer sig om – nemlig vækst og beskæf-

tigelse til fordel for dansk økonomi og danske lønmodtagere. Som jeg nævnte i min ind-

ledning, er det helt centralt, at vi gør vores yderste for at sikre, at handelspolitikken bliver

brugt aktivt til at fremme langsigtet vækst og beskæftigelse. Vi skal ikke gå i flyverskjul på

grund af en ubegrundet frygt for nye aftaler. Vi skal holde fast i det store billede, men det

ændrer naturligvis ikke ved, at vi fortsat i samarbejde med vores mange ligesindede par-

ter i EU skal sikre, at en frihandelsaftale ikke rokker ved helt fundamentale elementer i

den danske og europæiske model.

Japan

En anden vigtig begivenhed i det bilaterale spor i 2013 var indledningen af frihandelsfor-

handlinger med Japan. Der er indtil nu gennemført tre forhandlingsrunder. Den næste

runde finder sted her i begyndelsen af 2014. Ligesom forhandlingerne med USA er vi

endnu i den indledende fase og ikke nået til egentlige tekstforhandlinger. Den første store

milepæl i forhandlingerne er den såkaldte etårsgennemgang, som skal finde sted her i

foråret. Etårsgennemgangen er en vurdering af Japans fremskridt med at fjerne en række

tekniske handelshindringer. Gennemgangen blev tilføjet EU's forhandlingsdirektiver efter

krav fra de lande, som er skeptiske over for Japans reelle vilje til at fjerne tekniske han-

delshindringer. For EU er det helt centralt, at toldindrømmelser fra EU’s side bliver mod-

svaret af afviklingen af tekniske handelshindringer fra japansk side. Der er tale om en

vigtig dansk prioritet med et stort potentiale for dansk erhvervsliv. Forberedelse af for-

handlingerne med Japan var derfor også en hovedprioritet under det danske EU-

formandskab i 2012. Fra dansk side lægger vi derfor også vægt på at fastholde det pres,

som frihandelsforhandlingerne lægger på den japanske regering for at sikre en reel mar-

kedsåbning. Men vi har også forståelse for, at den slags ændringer tager tid. Vi kan der-

for ikke forvente, at man fra japansk side kan levere på alt inden for kun et år af forhand-

lingerne.

Canada

Det lykkedes også i 2013 at nå til politisk enighed om en frihandelsaftale mellem EU og

Canada. Det er en aftale med gode perspektiver for EU. De afsluttende forhandlinger

mellem EU og Canada har i høj grad berørt væsentlige offensive og defensive danske

interesser. Vi har derfor også fra dansk side spillet en meget aktiv rolle i de afsluttende

forhandlinger. På den ene side har det været vigtigt for os at sikre, at vores landbrug kan

leve med det, der blev kompromisset. Ikke mindst på svinekødsområdet, som har udgjort

en meget stærk offensiv canadisk interesse. På den anden side er der en betydelig inte-

resse fra ikke mindst den danske lægemiddelindustri i at sikre sig en bedre beskyttelse af

intellektuelle ejendomsrettigheder på det canadiske marked. Her har canadierne omvendt

indtaget en mere defensiv tilgang. Den politiske aftale, der er blevet opnået enighed om,

tilgodeser begge de danske hensyn. Den endelige aftaletekst udestår fortsat; og den ven-

tes at foreligge inden sommerpausen i år. Herefter udestår så en afsluttende sproglig og

juridisk afklaring af aftaleteksten inden godkendelse i Rådet og Europa-Parlamentet. Fri-

handelsaftalen forventes derfor tidligst at kunne træde i kraft i løbet af 2015.

527

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

Kina

2013 markerede også en genstart af relationerne mellem EU og Kina efter nogle års stil-

stand. Et væsentligt skridt i 2013 var vedtagelsen af forhandlingsdirektiver til Kommissio-

nen for forhandlingerne af en investeringsaftale med Kina. Hensigten er, at aftalen skal

sikre øget adgang for investorerne på centrale dele af det kinesiske marked, især offentli-

ge og statslige selskaber. Herudover skal aftalen sikre ens regler for alle EU’s investorer i

Kina med hensyn til beskyttelse af deres rettigheder, efter at investeringen er foretaget.

Forhandlingerne blev lanceret under EU-Kina-topmødet i november og forventes afsluttet

i løbet af 2-4 år. En egentlig frihandelsaftale med Kina er ikke aktuel på kortere sigt.

Det var kort om en række af de væsentlige sager på EU’s handelspolitiske dagsorden i

året, der gik, og som også må forventes at blive definerende for det nye år. Jeg er meget

interesseret i at få jeres vurdering af, hvor EU kan og skal bevæge sig hen handelspolitisk

i det kommende år. Vi vil selvfølgelig også få lejlighed til at drøfte en række af sagerne i

forbindelse med de ordinære forelæggelser. Næste gang vil være forud for udenrigs-

rådsmødet om handel den 8. maj.

Nikolaj Villumsen

kaldte frihandelsaftalen med USA for den største handelspolitiske dis-

kussion i Danmark lige nu. Han påpegede, at den ikke fra begyndelsen havde været så

fokuseret på de negative konsekvenser, som ministeren havde nævnt. Faktisk havde dis-

kussionen – indtil EU’s forhandlingsmandat blev lækket – drejet sig om billige iPads og

lignende, og den tidligere minister på området havde lovet udvalget, at aftalen ikke ville

have nogen negative konsekvenser for arbejdstagerrettigheder og forbruger- og miljø-

standarder. Men EU’s forhandlingsmandat havde givet grund til bekymring. Så sent som

dagen før havde udvalget modtaget et brev fra en række danske ngo’er, der ligesom an-

dre ngo’er på begge sider af Atlanten er bekymrede for ISDS-ordningen, der giver inve-

storer vidtrækkende rettigheder til at lægge sag an, hvis et lands lovgivning ændrer sig i

en for dem uhensigtsmæssig retning, f.eks. hvis landet strammer sin skatte- eller miljø-

lovgivning. Det har man set ske i andre lande som en konsekvens af frihandelsaftaler

med USA. Nikolaj Villumsen spurgte derfor ministeren, om han mente, at de løfter, den

tidligere minister havde afgivet ved mandatafgivelsen i Europaudvalget, var blevet holdt,

det vil sige, om man med de vidtgående investorrettigheder kan være sikker på, at miljø-

lovgivning, lønmodtager- og forbrugerrettigheder ikke vil komme under pres. Han ville

gerne vide, hvorfor ministeren ikke delte ngo’ernes bekymring.

Formanden

sagde, at ministeren kunne svare overordnet og vende tilbage med detaljer-

ne ved en senere forelæggelse.

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at man netop burde diskutere, hvordan man får penge i

kassen, frem for hvordan man får dem brugt. Han delte ministerens opfattelse af, at kriti-

kerne af frihandelsaftalen leder efter hår i suppen. Selvfølgelig skal man håndtere udfor-

dringerne, men hovedbudskabet er, at potentialet for vækst og beskæftigelse er stort.

Jakob Ellemann-Jensen havde forstået på dele af dagspressen, at det tilstedeværende

udvalg ikke har forstået en klap af investorbeskyttelse. Han bad ministeren forklare, hvor-

for investorbeskyttelse faktisk er nødvendig.

528

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

Per Stig Møller

spurgte om, hvorfor der har været nedskæringer i Udenrigsministeriet,

som skal stå for den handelspolitik, der er en forudsætning for velfærden. Han spurgte

om, hvordan budgettet havde udviklet sig for Eksportrådet og Invest in Denmark de sidste

to år, og om ambassaderne var involverede i handelspolitikken. Per Stig Møller ville også

gerne vide, hvorfor EU havde valgt at indgå en frihandelsaftale med Colombia og ikke

med eksempelvis Peru, hvis økonomiske udvikling havde været større og mere stabil.

Han glædede sig over gennembruddet i WTO, som skulle give ca. 20 millioner arbejds-

pladser på verdensplan, og over, at EU laver regionale aftaler, som man tidligere har gjort

med Canada, Korea og Japan. Per Stig Møllers mente, at EU-USA-aftalen også skulle

ses i et geostrategisk perspektiv. USA’s interesse for Europa er svindende, mente han,

og hvis man ser på den demografiske udvikling, vil der være færre og færre amerikanere

med rødder i Europa. Derfor må handelspolitikken fastholde den amerikanske interesse

for Europa, som både militært og politisk har brug for den amerikansk-europæiske allian-

ce. Det så han som det helt afgørende argument for frihandelsaftalen.

Handels- og europaministeren

mente, at Nikolaj Villumsen med sin kommentar om bil-

lige ipads ignorerede, hvor meget aftalen kan betyde for beskæftigelsen og for de almin-

delige danskere, der er hjertet, hjernen og næven i det danske samfund, alle dem, der

passer deres ting, sørger for at få ungerne i daginstitution og for, at de har madpakker

med, som betaler deres skat og er fodboldtrænere i fritiden. Det er dem, der vil få mere

social tryghed og sikkerhed i deres job, og det er dem – og her så han og Nikolaj Villum-

sen måske forskelligt på sagen – ministeren var i sit politiske virke for. Når deres job sik-

res, sikrer man også den velstand, der er fundamentet for velfærden, den frie og lige ad-

gang til sundhed, muligheden for ordentlig folkeskole og uddannelse. Derfor handlede det

ikke for ministeren om billige iPads, men om at sikre grundlaget for velfærdssamfundet.

Man skulle selvfølgelig ikke se stort på bekymringerne, derfor havde han også kontakt

med ngo’erne i den såkaldte Beach Club, hvor ngo’erne eksempelvis havde udtrykt be-

kymring for, hvad frihandelsaftalen kan betyde for udviklingslandene. Det er en relevant

bekymring, hvordan man sikrer, at udviklingslandene har den præferenceadgang, som de

hidtil har haft. Ministeren mente som Jakob Ellemann-Jensen, at man leder efter hår i

suppen. Der er kæmpe perspektiver i aftalen, og bekymringerne bliver taget alvorligt og

bliver taget med i forhandlingerne, som endnu ikke er nået til en bestemt formulering af

ISDS. Der er mulighed for at få en ny generation af den type aftaler. Forleden havde mi-

nisteren hørt en forsker fra Oxford foreslå et system, hvor den, der taber retssagen, skal

betale. Det så han som et rimeligt synspunkt, som allerede indgår i forhandlingspositio-

nerne. Den bedste måde at imødegå den ubegrundede nervøsitet over aftalen er at være

så åben som mulig og at tage de overvejelser, der er, til efterretning. Hvad angår total

åbenhed om forhandlingerne, sagde ministeren, at det er et sympatisk synspunkt, men

man ved, at det vil betyde, at de reelle forhandlinger rykker til et andet, lukket rum. Derfor

er det rigtigt at holde fast i den nuværende ramme og insistere på så meget åbenhed som

muligt inden for den.

Ministeren svarede Per Stig Møller, at der generelt i Udenrigsministeriet er fokus på det

økonomiske diplomati, og at der vil blive lavet en eksportstrategi, som forpligter bredt i

529

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

Udenrigsministeriet til at have mere fokus på eksport og handel. Hvis man skal sige det

kort, er der mindre Europa, mere EU, mere verden, sagde han. Man vil åbne op nogle af

de steder, hvor man forventer gode muligheder for dansk erhvervsliv på grund af en ef-

terspørgsel på danske kompetencer eller gode vækstrater.

Ministeren svarede Per Stig Møller, at Colombia var blevet valgt efter erhvervslivets øn-

ske. Ved hjælp af BRIK-midlerne og Grøn Eksport har Eksportrådets budget været stabilt

over de seneste par år i modsætning til Udenrigsministeriets budget generelt. Efter om-

prioriteringer internt i Udenrigsministeriet var det også lykkedes at fastholde budgettallet

for Invest in Denmark. Ministeren var enig i Per Stig Møllers bemærkninger om frihan-

delsaftalens geostrategiske perspektiv. På spørgsmålet om en investor til stat-

tvistbilæggelsesaftale i frihandelsaftalen svarede han, at selv om man har tillid til sine

egne retssystemer, er det relevant at have investeringskapitlet med, så andre lande med

mindre pålidelige retssystemer ikke fremover vil afvise investeringskapitler i frihandelsaf-

taler.

Nikolaj Villumsen

fandt det vigtigt at diskutere frihandelsaftalens konsekvenser, og på-

pegede, at det ikke var ham, der havde fundet på at tale om billige iPads, men nok snare-

re ministerens forgænger. Han nævnte det som et eksempel på, hvordan debatten i

Danmark lød, før mandatet blev lækket, og det kom frem, at der var vidtgående investor-

rettigheder i spil. Han mente, det var trist, at den oplysning ikke kom fra regeringen, men

fra en læk. Nikolaj Villumsen bemærkede apropos ministerens bekymring for hr. og fru

Jensens fremtid, at frihandelsaftalen også kan have konsekvenser for fødevaresikkerhed

og lønmodtagerrettigheder. Mente Venstre og regeringen ikke, at man bør tage bekym-

ringen over investorrettighederne alvorligt set i lyset af Phillip Morris’ sagsanlæg mod Au-

stralien og Uruguay og Vattenfalls sagsanlæg mod Tyskland, der ville udfase atomener-

gien? Når den slags sker for andre lande, kan det også ske for Danmark, mente han. Ni-

kolaj Villumsen spurgte om, hvorfor der skal nedsættes en ny instans til tvistbilæggelse

uden for normal juridisk kontrol. Hvad var der i vejen med danske domstole eller EU-

Domstolen?

Jakob Ellemann-Jensen

bad ministeren bekræfte, at investorbeskyttelse er på tale, fordi

man har en interesse i at motivere virksomheder til at investere langsigtet, og at man der-

for giver visse garantier for, at man ikke trækker tæppet væk under deres investeringer?

Per Stig Møller

bad ministeren bekræfte, at alle de regionale aftaler skal være kompatib-

le med WTO. Han påpegede, at man også har et tvistbilæggelsessystem i WTO og i for-

bindelse med andre aftaler. F.eks. har man tvistbilæggelse i Haag, hvis man ikke i Kom-

missionen for Kontinentalsoklens Grænser bliver enige om, at Nordpolen skal være grøn-

landsk-dansk. Det er helt normalt at have tvistbilæggelsessystemer uafhængigt af lokale

og nationale domstole, og desuden vil det gå hurtigere på den måde. Derfor opfordrede

han til at arbejde for et fornuftigt tvistbilæggelsessystem.

Handels- og europaministeren

glædede sig over Nikolaj Villumsens nyvundne kærlig-

hed til EU-Domstolen og henviste til et tidligere samråd i udvalget om tvistbilæggelses-

530

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

spørgsmålet. Som Per Stig Møller sagde, var det ikke noget nyt. I alle Danmarks omkring

40 aftaler med lande uden for EU indgår der en metode til at løse konflikter, og Danmark

er aldrig blevet mødt med et sagsanlæg, men Nikolaj Villumsen fik det til at lyde som no-

get nyt, uprøvet og farligt. Der er isoleret set nok ikke store økonomiske fordele ved at

tage ISDS med, og det forekommer måske unødvendigt i en aftale mellem OECD-lande

med tillid til hinandens lovgivning og retssystemer. Ministeren bekræftede Jakob Elle-

mann-Jensen i, at investorbeskyttelse handler om at give udenlandske investorer tryg-

hed, fordi man har en interesse i, at andre lande investerer i Danmark. Man holder jævn-

før Kommissionens mandat fast i saglige reguleringer af miljø- og forbrugerforhold m.m.

Investeringsbeskyttelsen er primært et amerikansk ønske, men der er også et ønske fra

Kommissionen og nogle EU-lande om at fortsætte og udstrække den beskyttelse, de har i

deres aftaler med USA, til alle 28 medlemslande. Hvis man begynder at pille enkeltele-

menter som investeringsbeskyttelse ud af aftalen, vil amerikanerne gøre det samme, og

det vil svække forhandlingspositionen. Lige nu bør man have en bred tilgang til aftalen,

sagde ministeren. Der er grund til at tage bekymringer og bemærkninger fra ngo’er alvor-

ligt og til at arbejde videre ad den vej, der er lagt. Han understregede, at det er svært at

bedømme aftalen, fordi den endnu ikke foreligger. Ministeren bekræftede, at aftalen skal

være WTO-kompatibel.

Nikolaj Villumsen

pointerede, at selv om man kan være uenig i lovgivning på nationalt

plan og EU-plan og i afgørelser i de tilhørende retssystemer, har man dog demokratisk

indflydelse på dem i modsætning til de tribunaler, som ISDS foreskriver. De meget vidt-

gående investorrettigheder handler ikke om, at en investor bliver påført direkte tab, men

om forventede indtægter, der udebliver, f.eks. Phillip Morris, da EU strammede sin to-

bakslovgivning. Virksomheder skal ikke kunne indskrænke demokratiske muligheder for

at træffe beslutninger, og man skal ikke kunne få millionbøder for at lovgive, mente Niko-

laj Villumsen og henviste til andre landes erfaringer med lignende aftaler. Han spurgte,

om Danmark hører til de kritiske røster i Rådet, og om den tidligere ministers løfte om, at

standarder inden for miljø, arbejdstager- og forbrugerrettigheder ikke ville blive presset,

stadig stod ved magt.

Handels- og europaministeren

svarede, at man endnu ikke kunne sige, hvordan de

enkelte elementer vil blive, men at både han og den tidligere minister ønsker at bevare

retten til at regulere. Det er også en del af Kommissionens forhandlingsmandat. Han var

uenig i, at aftalen er udemokratisk; den indgås af demokratier inden for de gængse ram-

mer for forhandling. Ministeren mente, at jo mere international regulering og jo flere fælles

metoder for konfliktløsning og fremme af samhandel og interaktion, jo bedre er det for et

lille land, som aldrig har glæde af en verdensorden baseret på den stærkes ret, der i dette

tilfælde ville være et ureguleret eller et stokastisk reguleret marked. Derfor må man sætte

sig ned og forhandle. Han mente, der var historisk belæg for den socialdemokratiske

sandhed, at markedet er en god tjener, men en forfærdelig herre. Derfor skal de mar-

kedskræfter, man lever af, reguleres hensigtsmæssigt.

531

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

Nikolaj Villumsen

spurgte igen om, hvad regeringen siger i Rådets ISDS-diskussioner.

Netop fordi markedet er en forfærdelig herre, mente han ikke, at lukkede handelstribuna-

ler skal bestemme dansk lovgivning. Han opfordrede til at lytte til de kritiske røster fra ci-

vilsamfundet.

Per Stig Møller

påpegede for en god ordens skyld, at et frit reguleret marked ikke er en

socialdemokratisk opfindelse. Man kan læse om det hos Adam Smith, der står for en libe-

ral, konservativ opfattelse.

Handels- og europaministeren

forsikrede Nikolaj Villumsen om, at regeringen har en

god dialog med civilsamfundet om de relevante bekymringer, men at man må forholde sig

til aftalen, efterhånden som den tager form, og at handelsaftaler er i Danmarks interesse.

Formanden

understregede, at man vil vende tilbage til emnet, når der sker noget i for-

handlingerne, og opfordrede til at gemme opfølgende spørgsmål.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om regeringen ville fremføre det synspunkt, at der ikke må

ske forringelser af miljø, arbejdstager- og forbrugerrettigheder.

Handels- og europaministeren

svarede, at retten til at regulere var afgørende for rege-

ringen.

532

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3288 (udenrigsanliggender) den 20. januar 2014

Udenrigsministeren forelagde punkterne på rådsmødet om udenrigsanliggender til orien-

tering.

1. Syrien



Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3288 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 203 (foreløbigt referat af

Europaudvalgets møde 13/12-13)

Udenrigsministeren:

Et centralt tema på rådsmødet vil være konflikten i Syrien, herun-

der bestræbelserne på at få bragt parterne til forhandlingsbordet, destruktionen af Syriens

kemiske våben og det internationale samfunds indsats for at afhjælpe de store humanitæ-

re behov. Rådsmødet afholdes således 2 dage før Genève II-konferencen den 22. januar

2014. Alle detaljer for afholdelsen af konferencen er endnu ikke helt på plads. Eksempel-

vis afventer vi stadig yderligere diskussioner i den syriske oppositionskoalition om delta-

gelsen. Oppositionskoalitionen mødes i dag for at gøre sin endelige stilling klar. Hensig-

ten med konferencen er til gengæld klar: Konferencen skal bringe konfliktens parter i dia-

log med det formål at etablere en forhandlingsproces, der forhåbentlig med tiden vil kun-

ne resultere i politisk løsning baseret på det såkaldte Genèvekommuniké. Danmark er

som et af syv EU-lande blevet inviteret til at deltage i Genève II-konferencen. Invitationen

til Danmark er en anerkendelse af vores store humanitære bidrag, vores indsats for at

styrke den moderate syriske opposition og ikke mindst vores betydelige bidrag til indsat-

sen for at fjerne og destruere Syriens kemiske våben.

Fra dansk side har vi længe holdt fast i, at kun en politisk løsning kan bringe konflikten til

ende, og med Genève II-konferencen tager vi et skridt i den rigtige retning. Men vi må

heller ikke gøre os urealistiske forhåbninger til konferencen. Konflikten i Syrien er kom-

pleks, og parterne står langt fra hinanden. Vi kan derfor heller ikke forvente os store re-

sultater på den korte bane. Det vigtige nu er at få startet en proces og eventuelt tage en-

kelte små tillidsskabende skridt, såsom aftaler om fangeudvekslinger, våbenhvile eller

humanitær adgang til belejrede byområder. Det vil vi fra dansk og europæisk side bakke

fuldt op om. Det er forventningen, at der på rådsmødet vedtages rådskonklusioner, der

utvetydigt bakker op om konferencen. Rådskonklusionerne vil derudover udtrykke støtte

til koalitionens deltagelse i konferencen samt EU’s forventning om, at begge parter enga-

gerer sig helhjertet i bestræbelserne på at løse konflikten – også efter den 22. januar.

Som vi klart giver udtryk for i rådskonklusionerne, kan konflikten ikke vindes militært –

kun politisk. Imens er civilbefolkningen den store taber. Flere end 100.000 har indtil vide-

re mistet livet i konflikten.

533

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

Som nævnt deltager Danmark i Genève II-konferencen bl.a. på grund af det betydelige

danske bidrag til arbejdet med at destruere Syriens kemiske våben. Udenrigspolitisk

Nævn blev i går orienteret om status over denne indsats. Jeg skal her kort nævne, at de

første kemiske stoffer blev lastet ombord på det danske transportskib ”ARK Futura” i Sy-

rien den 7. januar 2014. Herefter sejlede skibet med eskorte retur til internationalt farvand

igen. Det forventes, at der vil blive sejlet frem og tilbage mellem internationalt farvand og

Syrien flere gange. Stofferne bliver lastet i den rækkefølge, de ankommer til Latakia. Efter

hver last vil transportskibet sejle retur til internationalt farvand, indtil alle aftalte kemiske

stoffer er udført. EU valgte i december 2013 at støtte destruktionen af de kemiske stoffer

med 12 mio. euro. Dette vil være et vigtigt bidrag til finansieringen af de destruktionsakti-

viteter, der skal udføres kommercielt, og det byder regeringen naturligvis velkommen.

Som vi fra dansk side tidligere har slået fast, så løser destruktionen af Syriens kemiske

våben dog ikke alle konfliktens problemer. Alene de humanitære tal vidner om enorme

udfordringer: FN vurderer, at op mod 9,3 millioner mennesker i Syrien har behov for hu-

manitær assistance. Omkring 2,5 millioner syrere er udenfor nødhjælpens rækkevidde.

Derudover er 6,5 millioner internt fordrevne.

For 2 dage siden deltog udviklingsministeren i FN’s store donorkonference i Kuwait, hvor

det internationale samfund samledes for at bidrage til nødhjælpsindsatsen i Syrien og

nabolandene i 2014. Her annoncerede han det danske tilsagn om at give yderligere 200

mio. kroner i støtte til den humanitære indsats. Med dette bidrag har Danmark siden 2012

samlet set ydet næsten 675 mio. kroner i humanitær bistand til Syrien og den regionale

humanitære indsats. Det er et bidrag, vi kan være meget stolte af. Vi har taget et stort

ansvar for at imødekomme de ufattelige og urimelige menneskelige lidelser, krigen i Syri-

en har medført. Jeg forventer, at der på rådsmødet vil være enighed om at fortsætte den

store humanitære indsats, som EU og medlemslandene har ydet indtil videre.

Nikolaj Villumsen

sagde, at et af de få lyspunkter, hvad Syrien angik, var destruktionen

af kemiske våben. Han nævnte, at folk i de palæstinensiske flygtningelejre på grund af

Assads belejring dør af sult. Det er afgørende at få en våbenhvile og at få humanitær

hjælp frem, og han håbede, at fredskonferencen den følgende uge ville medføre forbed-

ringer. Nikolaj Villumsen ville vide, hvad EU har gjort for at lægge pres på Tyrkiet, der

tilsyneladende lader ekstremistiske kræfter krydse grænsen til Syrien, hvor de ifølge FN

begår overgreb på civile. De vil også på længere sigt undergrave muligheden for fred, og

hvis de udenlandske ekstremister ikke vil overholde en våbenhvile, er man lige vidt.

Jakob Ellemann-Jensen

fandt Danmarks deltagelse i Syrienkonferencen glimrende,

men frygtede, at den ville miste gyldighed, hvis store dele af oppositionen udebliver. Nu

havde endnu en gren af oppositionen meldt ud, at de ikke ville deltage. Han spurgte, om

man tænker langsigtet på vilkårene i de palæstinensiske flygtningelejre nu, hvor der ikke

var udsigt til, at de syriske flygtninge kommer hjem lige med det samme. Laver man stra-

tegier for at undgå at tabe en generation på gulvet?

534

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

Per Stig Møller

havde hørt, at Genèvekonferencen ville blive aflyst, men gik ud fra, at

Danmark som medunderskriver af invitationen ville være orienteret. Han spurgte, om mi-

nisteren forventede, at en aftale vil føre til noget, hvis islamisterne udebliver og ikke re-

spekterer den. Per Stig Møller mente også, at der er et endnu større perspektiv i, at Tyr-

kiet lader folk fra jihadgruppen The Islamic State of Iraq and the Levant (ISIL) løbe gen-

nem landet. Kunne man forestille sig, at det var for at sikre, at kurderne ikke får lov at

være i fred? Han var enig i regeringens beslutning om at styrke repræsentationen i Arbil,

men der er et naboproblem blandt de kurdiske syrere. Så vidt han kunne se, kan ISIL

løbe frem og tilbage og forstyrre kurderne.

Udenrigsministeren

svarede, at der er grænser for, hvor optimistisk man kan være an-

gående Genève II-konferencen. Hvem der deltager, og hvorvidt parterne har legitimitet til

at forhandle og tid til at forberede sig, var stadig uafgjort. Den moderate opposition ville

først samme dag beslutte, hvem de ville sende til konferencen. Men man må heller ikke

begrave sig i ren pessimisme, for der er ikke andre muligheder end at gå i gang med at

forhandle. Den islamiske gruppering NCC havde rigtig nok meldt fra dagens før, men det

var bare en enkelt og meget regimevenlig del af oppositionen, det var slet ikke alle isla-

misterne, der har meldt fra. Der er altid noget teatertorden inden fredskonferencer, hvor

parterne forsøger at få så stærk en position som muligt, som det også afspejler sig i de

intensiverede kampe i Syrien. Ministeren troede ikke, at konferencen ville blive aflyst. Han

troede, man ville få relevante parter til at komme, der var meget taktik i udmeldingerne.

Ministeren bekræftede, at der er problemer ved den tyrkiske grænse. Det var en interes-

sant betragtning, at det kan have en forbindelse til Tyrkiets specielle forhold til kurderne,

mente han. Ministeren svarede Jakob Ellemann-Jensen, at der sandsynligvis bliver tabt

en generation af syriske flygtninge. Verdenssamfundet må tage sig sammen og udarbej-

de en strategi for langsigtet støtte. Et af problemerne er, at man ikke kan komme ind i

Syrien og hjælpe. Den humanitære situation ville være en del af Genèvekonferencen.

Syrienkonflikten er virkelig mange ting, herunder kampen mellem sunnier og shiitter. Man

kan diskutere, om det ligefrem er den centrale konflikt, men krigen er en stedfortræderkrig

mellem de to grupper. På den måde har Iran en enorm virkning på konflikten, og skal der-

for inddrages i Genève II-konferencen, hvilket man fra dansk side har argumenteret for.

Nikolaj Villumsen

så grund til al mulig pessimisme og glædede sig over, at ministeren,

efter at regeringen i en periode var gået ind for bombardementer, havde understreget, at

der kun findes en politisk løsning. Han gav Per Stig Møller ret i, at det kurdiske spørgsmål

spiller en rolle for Tyrkiet. Det forlyder, at nogle af de ekstremister, der får lov at krydse

grænsen, angriber civile i de kurdisk kontrollerede områder. Det forlyder også, at Tyrkiet

ikke lader mad og medicin komme igennem landet til Syrien. Nikolaj Villumsen påpegede,

at Iran og Saudiarabien også spiller en rolle i krigen. Det er paradoksalt, at en vestlig alli-

eret som Saudiarabien kan være så dygtig til at sikre, at kvinderne i landet ikke kører bil,

men så dårlig til at kontrollere, at der ikke bliver overført penge fra landet til al-Qaeda.

Den prioritering opfordrede han regeringen til at stille spørgsmål til.

535

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

Udenrigsministeren

roste Nikolaj Villumsens elegante bemærkning om Saudi-Arabien.

Den ville han selv bruge ved lejlighed.

2. Mellemøsten



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3288 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 203 (foreløbigt referat af

Europaudvalgets møde 13/12-13)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt, men besvarede spørgsmål fra udvalget.

Per Stig Møller

spurgte til situationen i den irakiske Ashraflejr. Ville han tage det op?

Udenrigsministeren

sagde, at lejren har været et problem i mange år, og at han ville

sende en skriftlig redegørelse for regeringens vurdering af situationen.

536

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

3. Iransanktioner



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3288 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 203 (foreløbigt referat af

Europaudvalgets møde 13/12-13)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet forventes udenrigsrepræsentanten at redegøre for

ikrafttrædelsen af den midlertidige aftale mellem E3+3 om Irans atomprogram og at orien-

tere om de næste skridt mod indgåelsen af en endelig aftale. På rådsmødet den 16. de-

cember sidste år blev der vedtaget rådskonklusioner, som hilser den positive udvikling i

atomforhandlingerne velkommen, og som støtter den midlertidige aftale mellem E3+3 og

Iran om Irans atomprogram. Jeg vil gerne bekræfte, at vi fra dansk side støtter op om af-

talen, der overordnet skal sikre, at Iran ikke fortsætter udviklingen af et militært atompro-

gram. Som del af aftalen suspenderes enkelte delelementer af USA og EU’s sanktioner,

mens selve sanktionsregimet opretholdes.

Fra dansk side lægger vi vægt på IAEA’s rolle i forhold til at bekræfte, at der sker reel

efterlevelse fra iransk side. Aftalen omfatter endvidere etablering af en fælles kommissi-

on. Den skal overvåge implementeringen og dermed sikre den gensidige overholdelse af

aftalen. I EU er man i færd med at udarbejde de relevante retsakter, der skal suspendere

EU’s sanktioner inden for de anførte områder. Der arbejdes på vedtagelsen af en rådsbe-

slutning og en rådsforordning. Overordnet vil fokus være på:

suspendering af sanktioner vedrørende forsikring og transport, der knytter sig til det

tilladte salg af iransk råolie

suspendering af sanktioner vedrørende eksport af iranske petrokemiske produkter og

relaterede serviceydelser som transport og forsikring

en mindre justering af det iranske olieministeriums adgang til brug af indefrosne midler

suspendering af sanktioner vedrørende handel med guld og ædelmetaller og hertil

relaterede serviceydelser som transport og forsikring

en vis adgang til leasing af fartøjer m.v. til transport af olie og petrokemiske produkter

EU’s beløbsgrænse for hvornår, der skal indhentes tilladelse til pengeoverførsler rela-

teret til handel bl.a. med fødevarer, medicin og landbrugsprodukter, hæves til det ti-

dobbelte. Den relevante myndighed skal dog stadig adviseres, hvis transaktionen er

over 10.000 euro.

Suspenderingen af disse sanktioner vil træde i kraft den 20. januar, når IAEA har bekræf-

tet, at de nødvendige betingelser er opfyldt fra iransk side, og at dette bakkes op af uden-

rigsrepræsentanten. Der er i udgangspunktet tale om en aftale af 6 måneders varighed,

der skal lede frem til en endelig, omfattende aftale, som man vil søge at færdigforhandle

og implementere inden for et år. Efter fuld og tilfredsstillende implementering af den en-

delige aftale vil det iranske atomprogram overgå til at blive behandlet på lige fod med an-

dre ikkeatommagter under ikkespredningstraktaten (NPT). Fra dansk side støtter vi ved-

537

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

tagelsen af retsakterne, når de nødvendige betingelser er opfyldt fra iransk side. Indgåel-

se og ikrafttrædelse af den midlertidige aftale er et vigtigt gennembrud, men regeringen

fastholder vigtigheden af, at Iran fortsat bedømmes ud fra de konkrete handlinger og re-

sultater.

Nikolaj Villumsen

mente, at Iranaftalen var ekstremt meget bedre end en krig. Men in-

den for den seneste tid er 40 oppositionspolitikere blevet slået ihjel, og de menneskeret-

tighedskrænkelser bør kritiseres af EU og regeringen.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte om, hvad suspensionen af en række sanktioner vil be-

tyde for samhandelen med Iran.

Per Stig Møller

var ikke sikker på, at man kunne stole på Iran, men mente ikke, der var

andet gøre end at prøve det.

Udenrigsministeren

havde begrænset tillid til, at Iranaftalen ville have virkning på han-

delspolitikken. Sanktionslempelserne omfatter kun ca. 5 pct. af de samlede sanktioner.

Efter �½ år ser man på det, og man kan håbe, Iran vil opføre sig så pænt, at man kan lem-

pe yderligere, men hvis de ikke overholder aftalen, bliver sanktionerne indført igen. Han

gav Nikolaj Villumsen ret i, at menneskerettighedssituationen i Iran er den samme med

den nye præsident, det påpeger regeringen hele tiden. Men der er sket en opblødning i

Irans forhold til omverdenen og regionen.

538

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

4. Afghanistan



Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3288 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 491 (side 1490, senest behandlet i

EUU 21/6-13)

Udenrigsministeren:

2014 bliver et vigtigt overgangsår. Dels skal der vælges en ny

præsident, dels vil de afghanske sikkerhedsstyrker overtage sikkerhedsansvaret, og NA-

TO’s rolle vil efter 2014 være begrænset til uddannelse, støtte og rådgivning. Ud over den

aktuelle politiske situation forventes hovedfokus for rådsdrøftelsen at blive forventninger-

ne til en ny EU-strategi for Afghanistan 2014-2016.

Fra dansk side hilser vi en sådan drøftelse velkommen og lægger vægt på, at EU – som

del af en fortsat stærk international udviklingsindsats i Afghanistan i de kommende år –

bevarer et robust, samtænkt og langsigtet engagement i Afghanistan. Derfor er vi også

tilfredse med, at udenrigsrepræsentant Catherine Ashton i 2013 valgte en dansker som

EU-ambassadør i Afghanistan. I strategien er det en dansk prioritet, at EU har fokus på

indsatsen for menneskerettigheder, politi og retsvæsen, dvs. civil sikkerhed. Det er særlig

vigtigt, nu, hvor Afghanistan selv overtager ansvaret for landets sikkerhed. En dansk prio-

ritet har også været, at der skal sikres økonomi og kapacitet på lokalt niveau i Afghani-

stans provinser og distrikter til at levere de basale serviceydelser, som befolkningen har

behov for. Det er helt nødvendigt, hvis afghanerne skal kunne konsolidere de skrøbelige

fremskridt, der er opnået hidtil, også med vores støtte.

Nikolaj Villumsen

nævnte, at NATO’s generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, hav-

de udtalt et ønske om at lade NATO blive i Afghanistan et par år endnu. Men hvor længe

skal man med store omkostninger forsøge at nedkæmpe Taleban? Han håbede, at rege-

ringen ville presse på for at få en fredsaftale i stedet.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om de andre medlemslande stadig fokuserer på Af-

ghanistan.

Udenrigsministeren

mente, at Nikolaj Villumsens analyse af situationen i Afghanistan

var forkert. Det er ikke krigen, men genopbygningen, der bruges penge på, jævnfør den

danske Afghanistanstrategi, der også reflekteres i den EU-strategi, som skulle diskuteres

på mødet, og som ministeren støttede. Danmark bliver i Afghanistan så længe, som den

nuværende plan tilsiger det.

Nikolaj Villumsen

sagde, at det var godt, hvis Danmarks indsats i Afghanistan efter 2014

kun drejede sig om humanitær genopbygning. Han henviste til en diskussion om, hvad

aftalen mellem USA og Kasairegeringen ender med at gå ud på. Han havde forstået på

NATO’s generalsekretær, at andre lande kan have tropper i Afghanistan, og håbede ikke,

at Danmark var blandt dem.

539

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om de øvrige EU-landes fokus på Afghanistan er lige

så stort som det danske.

Udenrigsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at der ifølge Afghanistanstrategien sta-

dig er et begrænset antal militærstyrker, og at der skal uddannes afghanske sikkerheds-

styrker, som på sigt skal varetage sikkerheden. Det vedrørte ikke mandagens rådsmøde.

Danmark har større fokus på Afghanistan end de fleste medlemslande efter at have brugt

mange ressourcer her. Storbritannien og Tyskland er fortsat engagerede.

540

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

5. Forberedelse af EU-Rusland topmøde



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3288 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt, men besvarede spørgsmål fra udvalget.

Jakob Ellemann-Jensen

nævnte, at det ukrainske parlament ifølge Financial Times da-

gen før havde vedtaget love, der skulle forhindre demonstrationerne i landet, bl.a. et kør-

selsforbud for biler med flere end fem passagerer og fængselsstraf på op til 10 år for blo-

kering af offentlige bygninger. Det var en voldsom skærpelse af straffene for at protestere

mod et åbenlyst urimeligt regime. Hvordan ville regeringen reagere, og hvad forventede

ministeren at der ville blive sagt om sagen på mødet? Jakob Ellemann-Jensen forvente-

de, at ministeren ville bringe det på bane, hvis ingen andre gjorde det.

Per Stig Møller

konstaterede, at den ukrainske præsident, Viktor Janukovitj, blæser på

EU. Han opfordrede til at drøfte det på EU-Ruslandstopmødet for at markere, at man har

lagt mærke til forværringerne. Han spurgte om, hvorvidt der vil blive forberedt en – efter

hans mening tiltrængt – europæisk position på området til topmødet.

Udenrigsministeren

svarede Per Stig Møller, at der endnu ikke var en dagsorden for

Ruslandstopmødet. Han kendte ikke til de love, Jakob Ellemann-Jensen havde nævnt,

men fordi Danmark og en række lande er optaget af situationen i Ukraine, forventede

han, at den ville blive drøftet på topmødet. Man har hele tiden påpeget over for Januko-

vitj, at menneskerettighedssituationen i Ukraine skal forbedres. Styrets fremfærd over for

demonstranterne skal kritiseres, men samtidig skal der være en dør åben til EU. Han gav

Per Stig Møller ret i, at Janukovitj nok ikke er til sinds at nærme sig EU lige nu. Derfor må

der findes et perspektiv for den store del af den ukrainske befolkning, der ønsker noget

andet end det, Janukovitj og Putin har at byde på. Man har hele tiden protesteret over

krænkelserne i Ukraine. Han forventede, at der på topmødet ville blive fokuseret på det

overordnede strategiske samarbejde mellem EU og Rusland, herunder økonomiske og

politiske relationer, menneskerettighedsspørgsmål og genoptagelse af forhandlingerne

om en ny EU-Ruslands-samarbejdsaftale. Der er enighed om, at dette samarbejde skal

viderebearbejdes, det er i alles interesse. Diskussionen på sidste rådsmøde med den

russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, havde været karsk, men sådan mente ministe-

ren også det burde være.

Jakob Ellemann-Jensen

var enig i, at døren til Ukraine skal holdes åben, når nu landets

befolkning ligefrem står og flager med store EU-flag. Han foreslog, at man lavede

stipendier til ukrainske studerende og indrejseforbud for regimet. Ville ministeren tage det

op?

Udenrigsministeren

mente, at man måske ikke har gjort nok i Ukraine på civilsamfunds-

niveau. Han fandt Jakob Ellemann-Jensens idé om stipendier rigtig god. Der skulle være

fokus på at arbejde på forskellige niveauer, ligesom man har naboskabsprogrammer.

541

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

Per Stig Møller

opfordrede til, at Danmarks dygtige Udenrigsministerium, der ofte har

taget strategiske initiativer, begynder at lægge op til soft power-programmer over for

Ukraine.

Udenrigsministeren

takkede for de konstruktive forslag.

542

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

6. Egypten



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3288 – bilag 2 (supplerende samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 136 (side 224, senest behandlet i EUU

15/11-13)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt, men besvarede spørgsmål fra udvalget.

Per Stig Møller

spurgte om, hvad EU vil gøre, når Egypten har stemt om forfatningen.

Han gik ud fra, at der allerede var formuleret en erklæring, og han ville gerne kende lin-

jen.

Udenrigsministeren

sagde, at der ikke ville blive fremlagt en udtalelse om Egypten, men

det ville sandsynligvis blive taget op. Han havde taget situationen op i Udenrigspolitisk

Nævn dagen før og mente, at den dårligt kan gøres op i sort og hvidt. Regimet er i gang

med en demokratiseringsproces med en ganske vist mangelfuld og problematisk forfat-

ning, der udelukker visse grupperinger, men det er stadig er et fremskridt i forhold til tidli-

gere. Selvfølgelig skal det kritiseres, at den udelukker Det Muslimske Broderskab, men

det er også vigtigt, at man ikke støder Egypten fra sig. Derfor genoptager man nu den

økonomiske bistand til den egyptiske stat, der sidste år blev droppet i protest mod en

hændelse ved en demonstration. Det har der været meget negative reaktioner på i Egyp-

ten. Der er bred opbakning bag den beslutning. Man nærmer sig landet forsigtigt, og vel-

vidende at der stadig er store problemer.

Nikolaj Villumsen

påpegede, at militæret sidder tungt på magten i Egypten. Hvis man vil

tages seriøst som fortaler for demokrati og menneskerettigheder, må man også være det

i forhold til Egypten. Derfor så han kritisk på genoptagelsen af støtten.

Udenrigsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at Egyptens forfatning er mangelfuld,

men nok den mest demokratiske, landet har haft. Den giver flere rettigheder til kvinder,

men er ikke god nok. Det er f.eks. ikke acceptabelt, at broderskabet udelukkes. Debatten

i Egypten er meget polariseret, og regimet mener, at broderskabet var ved at kortslutte

demokratiet, da de havde magten. Parterne gør meget for at udelukke hinanden. Ministe-

ren påpegede, at en revolution som det arabiske forår aldrig forløber lineært, der er altid

tilbageskridt. Det gjorde den russiske revolution heller ikke, som Nikolaj Villumsen nok

vidste. Han anså alligevel samlet set det arabiske forår for et fremskridt. Man genoptager

støtten for at genoptage kontakten med de egyptiske myndigheder, netop så man kan

kritisere dem for udelukkelsen af det muslimske broderskab, den mulighed er vigtig.

Per Stig Møller

var enig i, at der var sket fremskridt i Egypten, især for kvinderne, og de

fremskridt skal myndighederne hænges op på. Han håbede, Det Danske Kulturinstitut i

Kairo kommer til at fungere igen. Han påpegede, at der var en udløbsdato for militærets

særstilling. Da det var forbudt at stemme nej til forfatningen, var det ikke til at vurdere

543

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

opbakningen bag den. Det Muslimske Broderskab havde opfordret til ikke at stemme, og

det råd havde kun 2 pct. fulgt, det mente Per Stig Møller var en urealistisk lav andel af

befolkningen.

544

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

7. Den Centralafrikanske republik (CAR)



Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3288 – bilag 2 (supplerende samlenotat side 4)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 203 (foreløbigt referat af

Europaudvalgets møde 13/12-13)

Udenrigsministeren:

Som afsluttende bemærkning skal jeg kort nævne, at Rådet på

mandag forventes at give sin tilslutning til en militær CSDP-operation i Den Central Afri-

kanske Republik. Danmark kan som bekendt ikke deltage på grund af af forsvarsforbe-

holdet i operationen.

Nikolaj Villumsen

spurgte om, hvad perspektiverne var for at få en FN-styrke udsendt til

Den Centralafrikanske Republik. Indtil videre er der bare franske styrker og CSDP-styrker

i landet.

Udenrigsministeren

svarede, at det mest har været Frankrig, der engagerede sig i Den

Centralafrikanske Republik, og som har appelleret til, at Europa spiller en rolle. FN er

opmærksom på situationen, og der arbejdes for at styrke FN’s rolle i konflikten.

Nikolaj Villumsen

sagde, at der ikke var tvivl om, at Frankrig har været meget til stede i

Den Centralafrikanske Republik, og han så gerne flere FN-styrker i landet.

Udenrigsministeren

bekræftede, at FN bør spille en rolle i Den Centralafrikanske Repu-

blik.

545

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

8. Sydsudan



Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3288 – bilag 2 (supplerende samlenotat side 6)

Udenrigsministeren:

Rådet forventes at drøfte den bekymrende situation i Sydsudan.

Væbnede kampe brød ud i Juba i midten af december mellem grupper, som henholdsvis

er loyale mod præsident Kiir og den tidligere vicepræsident Machar, og bredte sig hurtigt

til en række andre områder i landet. Et stort antal mennesker er på flugt fra kampene, FN

vurderer, at tallet har passeret 400.000. Der er lagt et betydeligt pres på Kiir og Machar

fra regionen og det internationale samfund for at få en øjeblikkelig våbenhvile og for at få

en fredsaftale på plads. FN’s Sikkerhedsråd har vedtaget en udtalelse om krisen i Sydsu-

dan, der opfordrer alle parter til at stoppe kamphandlingerne, beskytte civilbefolkningen,

garantere humanitær adgang og sikre den økonomiske infrastruktur, herunder olieanlæg

og sikkerheden for de ansatte. Der kræves øjeblikkeligt ophør af alle menneskeret-

tighedsovertrædelser, og det understreges, at de ansvarlige vil blive draget til an-

svar. Sikkerhedsrådet fraråder på det stærkeste en ekstern indgriben, da det vil kunne

forværre de militære og politiske spændinger.

På trods af massivt internationalt pres sker der desværre kun få fremskridt i forhandlin-

gerne, der anføres af regionens samarbejdsorganisation, IGAD. Kiirs fængsling af 11

politikere i dagene efter udbruddet af vold i Juba har fra første færd været en massiv

knast i krisen. Man vurderer, at løsladelsen af oppositionspolitikerne er nødvendig for at

give oppositionens forhandlingsteam tyngde og mandat. Kiir har dog indtil videre nægtet

at løslade de politiske modstandere. Machar tøver med at acceptere en våbenhvileaftale

uden samtidig frigivelse af de fængslede oppositionspolitikere. FN’s Sikkerhedsråd har

opfordret Machar til at undlade at opstille betingelser for våbenhvilen, mens Kiir henstilles

til at løslade de fængslede oppositionspolitikere. Imens man søger en forhandlet løsning,

fortsætter kampene, og tilliden mellem de to ledere synes at kunne ligge på et meget lille

sted. Det er dog stadig forhåbningen, at IGAD kan forhandle en våbenhvile på plads in-

den for de næste dage. Dens værdi og effekt på sigt vil afhænge af flere ting, men først

og fremmest en håndtering af de fængslede, som vil stille Machar tilfreds.

EU’s særlige repræsentant for Afrikas Horn er aktiv i fredsforhandlingerne. Fra dansk side

bakkes der op om EU’s linje, der bl.a. understreger vigtigheden af at forblive politisk en-

gageret og fastholde støtten til aktører involveret i fredsforhandlingerne, herunder særlig

IGAD og trojkaen bestående af USA, Storbritannien og Norge. På det kommende råds-

møde vil der blive vedtaget rådskonklusioner om situationen i Sydsudan, som overordnet

set vil fokusere på at opfordre parterne til at forhandle en våbenhvile på plads, at bakke

op om IGAD’s mæglingsindsats og at udtrykke bekymring for den humanitære situation

og menneskerettighedssituationen.

Danmark har et bredt og betydeligt engagement i Sydsudan, der omfatter udviklingsbi-

stand, freds- og stabiliseringstiltag, humanitær assistance og udstationering af dansk mili-

tært og civilt personel til bl.a. FN og EU.

546

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

Det danske udviklingssamarbejde med Sydsudan udgør 305 mio. kr. i perioden 2011-

2015. Fokus er rettet mod to hovedområder: opbygningen af statens kapacitet og befolk-

ningens sikkerhed. Den humanitære støtte beløb sig i 2013 til mere end 150 mio. kr.

9. Eventuelt

10. Siden sidst

547

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

Punkt 3. Forslag til en gebyrforordning

KOM (2013) 0472

KOM (2013) 0472 – bilag 2 (aktuelt notat)

Ministeren for sundhed og forebyggelse:

Baggrunden for det forslag, som jeg frem-

lægger i dag, er den nye EU-lovgivning om lægemiddelovervågning fra 2010 og 2012.

Reglerne fra 2010 er delvis gennemført i dansk ret, og reglerne fra 2012 er ved at blive

det med lovforslag L 94, som jeg fremsatte i december 2013. Med reglerne styrkes over-

vågningen af lægemidler i EU. Det sker først og fremmest ved et øget samarbejde mel-

lem Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, og eksperter i medlemslandene. Helt

overordnet handler det om at sikre, at de lægemidler, der bliver brugt, lever op til kravene

om sikkerhed, effekt og færrest mulige bivirkninger. Forslaget i dag til en ny gebyrforord-

ning fastsætter regler for finansieringen af det samarbejde, som skal ske via gebyrer fra

lægemiddelindustrien. Den nye overvågning kan først praktiseres fuldt ud i hele EU, når

agenturet har fået midler til at finansiere sine opgaver. Især mangler agenturet penge til

at etablere de it-løsninger, som er en forudsætning for den fælles overvågning. Jeg fore-

lægger forslaget med henblik på forhandlingsoplæg.

Forhandlingerne er gået godt, og der er nu ved at være enighed om et samlet kompro-

misforslag på arbejdsgruppeniveau. Jeg forventer, at den første drøftelse med Parlamen-

tet om en samlet løsning kan finde sted allerede den 23. januar. Jeg synes, at Danmark

sammen med de andre lande er nået frem til en afbalanceret gebyrstruktur. Som grund-

idé indgår især tre hensyn i modellen: For det første tager man hensyn til at opnå det ge-

byrniveau, der samlet forventes at blive behov for til varetagelse af opgaverne, så der

hverken opkræves for meget eller for lidt. For det andet tager man hensyn til virksomhe-

derne, på den måde at gebyrstørrelserne er tilpasset de forskellige virksomheder og læ-

gemiddeltyper. Mikrovirksomheder fritages helt for gebyrer, små og mellemstore virksom-

heder får en samlet rabat på alle gebyrer. Det flugter med EU’s generelle politik om at

tage hensyn til de små og mellemstore virksomheder. Samtidig fritages eller lettes nogle

lægemidler med lav risikoprofil. Blandt andet fritages plantelægemidler for gebyr, og kopi-

lægemidler får rabat. For det tredje tages der hensyn til den betaling, som eksperterne i

medlemslandene skal have for deres arbejde. Vederlagene fastsættes under hensynta-

gen til den gennemsnitlige arbejdsbyrde for eksperterne.

På spørgsmålet om delegationsbeføjelser til Kommissionen foreligger også en tilfredsstil-

lende løsning. Efter kompromisforslaget skal gebyrstørrelser kunne ændres ved delege-

rede retsakter, men ikke sådan at gebyrerne bare kan hæves eller sænkes, når Kommis-

sionen finder grundlag for det. Gebyrerne vil kunne justeres i overensstemmelse med

inflationen. Merudgifterne til de nye gebyrer vil i sagens natur blive højest for de læge-

middelvirksomheder, der ikke fritages for gebyr eller får rabat. Men udgifterne må sam-

menholdes med, at alle virksomheder generelt forventes at få administrative besparelser

ved den nye overvågning, når den er fuldt udbygget om få år. Bl.a. skal mange sikker-

hedsopdateringer – det vil sige de opdateringer, som virksomheder er forpligtede til at

lave for deres lægemiddel – fremover kun afleveres og vurderes via agenturet. Virksom-

hederne skal ikke som i dag udarbejde en opdateringsrapport til myndigheden i hvert

548

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

land, hvor deres lægemiddel markedsføres. For Sundhedsstyrelsen må der forventes at

komme begrænsede merudgifter til det nye samarbejde om overvågningen. Den nye sty-

relse skal bl.a. deltage i arbejdet i EU-udvalgene og i eventuelle rapportøropgaver. De

merudgifter for lægemiddelvirksomheder og myndigheder, som følger af den styrkede

lægemiddelovervågning skal ses i forhold til, at en styrket overvågning vil være til gavn

for alle aktører. Den styrkede overvågning og dermed mere sikre lægemidler kan gavne

patientbehandlingen og forebygge lægemiddelskader. Dermed kan det også være med til

at begrænse de offentlige udgifter til sundhedssektoren.

Som sagt er vi nået langt i drøftelserne om gebyrforslaget. Parlamentets Udvalg for Miljø,

Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har vedtaget sin betænkning om forslaget den 17. de-

cember 2013. Udvalgets holdning ligger tæt på Rådets på alle væsentlige punkter. Jeg indstil-

ler derfor, at Danmark tilslutter sig forordningsforslaget, idet vi fra dansk side under forhand-

lingerne lægger vægt på, at gebyrerne fastsættes ud fra et samlet beregningsgrundlag, som

sikrer det gebyrniveau, der er nødvendigt, for at reglerne om lægemiddelovervågning kan

efterleves. Samtidig sikrer man, at den samlede gebyropkrævning som udgangspunkt svarer

til EMA’s og medlemslandenes udgifter ved overvågningsarbejdet, så der hverken opkræves

for lidt eller for meget. Vi lægger vægt på, at der indføres en sammenhængende gebyrstuktur

med balance mellem indtægter og udgifter. Det vil sige, at gebyrstørrelser og vederlag til rap-

portører og medrapportører fastsættes under hensyntagen til omfanget af gebyrfritagelser og

-nedsættelser. Vi lægger vægt på, at Kommissionens kompetence til at ændre gebyrstørrel-

serne ved delegerede retsakter begrænses til en adgang til at justere gebyrerne svarende til

inflationen. Vi arbejder for at proceduregebyrerne og det faste gebyr til EMA fastsættes på

grundlag af veldefinerede kriterier, herunder at EMA’s aktiviteter med litteraturovervågning

præciseres nærmere. Vi arbejder for en fast fordelingsnøgle af betalingen til henholdsvis

EMA, rapportør og eventuelle medrapportører, som fastsættes under hensyntagen til opga-

vernes art og omfang. Det er min klare forventning, at det græske formandskab i de kom-

mende drøftelser med Parlamentet kan opnå løsninger, som Danmark kan tilslutte sig.

Jakob Ellemann-Jensen

var overvejende positiv over for forslaget. Han delte mange af

regeringens overvejelser, herunder bekymringen over den delegerede retsakt. Ville rege-

ringen lægge afgørende vægt på den? Ifølge samlenotatet er Danmark ikke alene med

den, så der kan muligvis komme et tilfredsstillende kompromisforslag. Han påpegede, at

industrien nu bidrager med finansiering, mens Sundhedsstyrelsen bidrager med kompe-

tencerne. Hvis finansieringen forsvinder, påvirker det kompetenceniveauet, og så kan

industriens opbakning være sparsom. Jakob Ellemann-Jensen bad om et skøn over de

økonomiske konsekvenser, selv om meget endnu var uafklaret.

Nikolaj Villumsen

syntes, at grundtanken – at lægemiddelindustrien finansierer en uaf-

hængig kontrol af dens egne produkter – var fornuftig. Han fandt den nationale kontrol

vigtig og spurgte derfor, hvordan regeringen vil sikre, at der er ressourcer til den. Nikolaj

Villumsen bad ministeren kommentere Europa-Parlamentets kritik af Det Europæiske

Lægemiddelagentur i 2011 for mangelfuld håndtering af interessekonflikter. Han mente

også, at den delegerede retsakt burde udgå.

549

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

Pia Adelsteen

delte bekymringen over den delegerede retsakt og kunne acceptere, at

regeringen vil lægge vægt på, at den udgår. Som hun forstod det, må Sundhedsstyrel-

sens og EU-agenturets overvågninger ikke overlappe hinanden. Hun var bekymret for,

om kontrollen på EU-niveau er af samme kvalitet som den nationale.

Formanden

meddelte, at Liberal Alliance siger nej til forhandlingsoplægget, fordi partiet

mener, at den foreslåede proces virker unødvendigt bureaukratisk; fordi partiet ikke me-

ner, at EU skal have ret til at opkræve gebyrer; og fordi Liberal Alliance mener, det er en

dårlig fremgangsmåde for EU at vedtage flere opgaver på et område, før der er fundet

finansiering, og at den i givet fald må findes inden for EU’s nuværende budget.

Ministeren for sundhed og forebyggelse

svarede Jakob Ellemann-Jensen og Pia

Adelsteen, at det var rigtigt forstået angående de delegerede retsakter: Det ser ud til at

lykkes, at gebyrernes størrelse fastsættes efter Kommissionens forgodtbefindende, men

begrænser sig til inflationskorrektur. Hun svarede Jakob Ellemann-Jensen, at de økono-

miske konsekvenser f.eks. var en besparelse for virksomhederne og for staten, når virk-

somhederne skal orientere sig hos færre myndigheder. Set i makroperspektivet er der

også gevinster for sundhedsvæsenet og samfundet, hvis man gennem hurtigere vidende-

ling om bivirkninger giver større patientsikkerhed og færre komplikationer. Det er svært

at sætte kroner og ører på, før man kender opgavernes omfang og ved, hvor ofte Sund-

hedsstyrelsen vil have en rapportørrolle, som den får betaling for. Regeringen vil holde

øje med, at Sundhedsstyrelsen har de fornødne ressourcer, så kvaliteten ikke sænkes.

Regelændringerne fra 2010 og 2012 skal ud at virke, ved at man f.eks. får et fælles over-

vågningssystem. Med et større datagrundlag finder man hurtigere ud af, hvilke virkninger

et lægemiddel har. I Sundhedsudvalget har man diskuteret, hvor vigtigt et hurtigt greb om

bivirkningerne er. En fælles overvågningsdatabase om bivirkninger giver mening, uanset

om man elsker EU. EMA’s litteraturovervågning giver også god mening, der er ingen

grund til at lave dobbeltarbejde. Ministeren svarede Nikolaj Villumsen, at Europa-

Parlamentets kritik i 2009, hvor man i første omgang ikke ville godkende EMA’s budget,

endte med, at EMA ændrede en række ting, hvorefter budgettet blev godkendt. Kritikken

gik bl.a. på, om man kunne redegøre ordentligt for udgifterne, og på nogle mulige habili-

tetsproblemer. Der er blevet ændret i arbejdsgangene flere gange siden for at skabe klar-

hed, og hende bekendt var EMA’s budget blevet godkendt siden. Det bekræfter, at sy-

stemet virker, når Europa-Parlamentet kritiserer, og EMA retter op og forbedrer sit sy-

stem.

Jakob Ellemann-Jensen

mente, der var mange glimrende elementer i forslaget, og for-

stod, at det var svært at redegøre for de økonomiske konsekvenser. Men det var også

svært for ham at give mandat uden at vide, hvilke af de nuværende gebyrindtægter

Sundhedsstyrelsen forventeligt kommer til at miste.

Pia Adelsteen

var bekymret for, om gebyrerne ville fungere som en indtægtskilde. Når

erhvervet selv betaler for omkostninger i forbindelse med godkendelse, plejer staten ikke

at tjene på det, det skal gå i nul. Er det også hensigten her? I så fald behøver gebyrerne

550

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 253: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 17/1-14

14. Europaudvalgsmøde 17/1 2014

jo ikke nødvendigvis at stige, hvis omkostningerne bliver holdt nede. Dansk Folkeparti

støttede forhandlingsoplægget.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om regeringen, hvis Sundhedsstyrelsen på baggrund af æn-

dringerne kommer til at mangle penge til at udføre sine opgaver, vil stille de nødvendige

ressourcer til rådighed.

NOT

Ministeren for sundhed og forebyggelse

ville sende en oversigt over EU-proceduren for

overvågningsopgaver. Hun bekræftede Pia Adelsteen i, at det skal gå i nul, det er et grund-

princip, hun var enig i. Periodiske sikkerhedsopdateringer sendes f.eks. til EMA og ikke til

hvert lands nationale myndighed. Det er en af de konkrete opgaver, Sundhedsstyrelsen mi-

ster, og som den derfor heller ikke skal have et gebyr for at løse. Der vil ske nogle justeringer,

men hvis Sundhedsstyrelsen kommer til at mangle ressourcer til at opretholde den nødvendi-

ge kvalitet i lægemiddelovervågningen, vil regeringen sørge for, at de tilføres. Sundhedssty-

relsens opgaver ændrer sig, og pengene følger opgaverne, svarede hun Nikolaj Villumsen.

Jakob Ellemann-Jensen

var glad for at høre, at ministeren ville sørge for, at Sundheds-

styrelsen fortsat har de nødvendige ressourcer, og meddelte, at Venstre støtter forhand-

lingsoplægget.

Nikolaj Villumsen

sagde, at Enhedslisten også støttede forhandlingsoplægget, fordi mi-

nisteren forsikrede om, at Sundhedsstyrelsen får de fornødne ressourcer. Han var også

glad for at få fjernet den delegerede retsakt og anerkendte, at der er sket forbedringer i

EMA.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod forhandlingsoplægget, idet kun

Liberal Alliance havde ytret sig imod det.

551