EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 239: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/2-14

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-138/13

Titel og kortsagsresuméDoganSagen vedrører: 1. Er artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen af 23. november1970 til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det EuropæiskeØkonomiske Fællesskab og Tyrkiet af 12. september 1963, vedrørendeovergangsfasen for associeringen til hinder for en ordning i national ret, derførst blev indført, efter at førnævnte bestemmelser var trådt i kraft, oghvorefter første indrejse for et familiemedlem til en tyrkisk statsborger, dernyder retsstillingen i henhold til tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, gøresafhængig af, at familiemedlemmet inden [org. s. 2] indrejsen godtgør at være istand til at udtrykke sig på elementært niveau på tysk? 2. Er artikel 7, stk. 2,første afsnit, i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret tilfamiliesammenføring (EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12) til hinder for dennationale ordning, der er beskrevet i spørgsmål 1?StrojírnyProstějov m.fl.Er artikel 56 og 57 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tilhinder for anvendelsen af national lovgivning, som i tilfælde, hvor envirksomhed, der stiller arbejdstagere til rådighed for en anden virksomhed(leverandøren), har hjemsted på en anden medlemsstats område, pålægger denvirksomhed, der benytter sig af arbejdstagerne, en pligt til at indeholdeindkomstskat for disse arbejdstagere og betale den til statskassen, mens det erleverandøren, der har denne pligt, hvis leverandøren har hjemsted på DenTjekkiske Republiks område?Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige Storbritannien ogNordirlandPåstande: Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien ogNordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2003/35/EF om mulighed for offentlig deltagelse iforbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet

Titel og kortsagsresuméCommercial Bank mod RådetPåstande: Artikel 1 i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 55/2012 af23. januar 2012 og punkt 27 i bilaget til denne forordning annulleres, for såvidt som sagsøgeren er indføjet i bilag II til Rådets forordning (EU) nr.36/2012 af 18. januar 2012. Artikel 1 i Rådets gennemførelsesafgørelse2012/37/FUSP og punkt 27 i bilaget til denne afgørelse annulleres, for såvidt som sagsøgeren er indføjet i bilag II til afgørelse 2011/273. Rådetsafgørelse indeholdt i skrivelse af 24. januar 2012 annulleres, for så vidt somdet er fornødent.Det fastslås, at Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.DoganSagen vedrører: 1. Er artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen af 23. november1970 til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det EuropæiskeØkonomiske Fællesskab og Tyrkiet af 12. september 1963, vedrørendeovergangsfasen for associeringen til hinder for en ordning i national ret, derførst blev indført, efter at førnævnte bestemmelser var trådt i kraft, oghvorefter første indrejse for et familiemedlem til en tyrkisk statsborger, dernyder retsstillingen i henhold til tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, gøresafhængig af, at familiemedlemmet inden [org. s. 2] indrejsen godtgør at være istand til at udtrykke sig på elementært niveau på tysk? 2. Er artikel 7, stk. 2,første afsnit, i Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret tilfamiliesammenføring (EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12) til hinder for dennationale ordning, der er beskrevet i spørgsmål 1?MSagen vedrører: Fortolkningen af artikel 54 i konventionen omgennemførelse af Schengen-aftalen (gennemførelseskonventionen), der blevvedtaget den 19. juni 1990: »Er en endelig beslutning om påtaleopgivelse ellertiltalefra-fald, som er truffet i en medlemsstat, der har tiltrådtgennemførelseskonventionen, efter en omfattende forundersøgelse inden forrammerne af en sag, som kan genoptages, såfremt der fremkommer nyebeviser, til hinder for, at strafforfølgning indledes eller gennemføres mod densamme person og vedrørende de samme handlinger i en anden kontraherendestat?«LeidsepleinBeheer et de Vries mod Red Bull GmbH og Red BullNederland B.V.Sagen vedrører: Skal artikel 5, stk. 2, i Rådets første direktiv 89/104/EØF omindbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærkerfortolkes således, at der kan foreligge en skellig grund som omhandlet ibestemmelsen, når tredjemand i god tro allerede har anvendt et tegn, der erSyrianLebanese

vedrører: Er der tale om en korrekt anvendelse af forordning (EF) nr.73/2009, især af artikel 34, 36 og 137, såfremt en landbruger, der på grundlagaf jorduafhængig produktion har opnået betalingsrettigheder, der er henførttil det areal, han ejer, ikke får udbetalt en betydelig del af dissebetalingsrettigheder, på trods af, at han i god tro – og i overensstemmelsemed den målemetode, som medlemsstaten anvendte ved aktiveringen afbetalingsrettighederne i henhold til forordningens artikel 34, men som senereblev forkastet af Kommissionen – havde anmeldt det støtteberettigede antalhektarer, som han ejer, og som ikke er blevet ændret, af den simple grund, atdet støtteberettigede areal, der var fastsat før udbetalingen, er blevet reduceretsom følge af en ændret målemetode?Dom06.02.14

BlomqvistSagen vedrører: Spørgsmål l Skal artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets ogRådets direktiv nr. 2001/29 af 22. maj 2001 om harmonisering af visseaspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundetfortolkes således, at det må anses at indebære "spredning til almenheden" i enmedlemsstat af en ophavsretligt beskyttet vare, at en virksomhed via enhjemmeside i et tredjeland indgår aftale om salg og forsendelse af varen til enprivat køber med en sælger bekendt adresse i medlemsstaten, hvor varen erophavsretligt beskyttet, modtager betaling for varen og effektuererforsendelsen til køberen på den aftalte adresse, eller er det i den situationtillige en betingelse, at varen forud for salget er indgået i et salgsudbud elleren reklame rettet mod eller vist på en hjemmeside henvendt til forbrugerne iden medlemsstat, hvortil varen leveres? Spørgsmål 2 Skal artikel 5, stk. l ogstk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2008/95 af 22. oktober2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning omvaremærker fortolkes således, at det må anses at udgøre "erhvervsmæssigbrug" af et varemærke i en medlemsstat, at en virksomhed via en hjemmesidei et tredjeland indgår aftale om salg og forsendelse af en vare, der er forsynetmed varemærket, til en privat køber med en sælger bekendt adresse imedlemsstaten, hvor varemærket er registreret, modtager betaling for varenog effektuerer forsendelsen til køberen på den aftalte adresse, eller er det iden situation tillige en betingelse, at varen forud for salget er indgået i etsalgsudbud eller en reklame rettet mod eller vist på en hjemmeside henvendttil forbrugerne i den pågældende stat? Spørgsmål 3 Skal artikel 9, stk. l og stk.2, i Rådets forordning om EF-varemærker nr. 207/2009 af 26. februar 2009om EF-varemærker fortolkes således, at det må anses at udgøre"erhvervsmæssig brug" af et varemærke i en medlemsstat, at en virksomhedvia en hjemmeside i et tredjelandindgår aftale om salg og forsendelse af en vare, der er forsynet med EF-varemærket, til en privat køber med en sælger bekendt adresse i enmedlemsstat, modtager betaling for varen og effektuerer forsendelsen tilkøberen på den aftalte adresse, eller er det i den situation tillige en betingelse,at varen forud for salget er indgået i et salgsudbud eller en reklame rettet modeller vist på en hjemmeside henvendt til forbrugerne i den pågældende stat?Spørgsmål 4 Skal artikel 2, stk. l, litra b, i Rådets forordning nr. 1383/2003af22. juni 2003 om toldmyndighedernes indgriben over for varer, dermistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendomsrettigheder,og om de foranstaltninger, som skal træffes over for varer, der krænkersådanne rettigheder, forstås således, at det er en betingelse for anvendelsen ien medlemsstat af bestemmelserne om hindring af overgang til fri omsætningog destruktion af "piratkopierede varer", at der er sket "spredning tilalmenheden" i medlemsstaten efter samme kriterier som angivet i besvarelsen

Kásler et KáslernéRábaiSagen vedrører: 1. Skal artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (herefter»direktivet«) fortolkes således, at udtrykket »definitionen af aftalenshovedgenstand« omfatter et kontraktvilkår, der fastsætter en vekselkurs, ogsom ikke er blevet individuelt forhandlet, når der er tale om et lån, deroptages i udenlandsk valuta, men udstedes i indenlandsk valuta og somforbrugeren udelukkende kan tilbagebetale i indenlandsk valuta? Såfremtdette ikke er tilfældet, skal forskellen mellem købs- og salgsprisen [forvalutaen] da i henhold til det andet udtryk i direktivets artikel 4, stk. 2, ansesfor en betaling, således at vurderingen af, om kontraktvilkåret er urimeligt,ikke kan omfatte en vurdering af overensstemmelsen mellem denne betalingog tjenesteydelsen? Har det i denne forbindelse betydning, omvalutatransaktionen mellem den finansielle institution og forbrugeren faktiskgennemføres? 2. Såfremt artikel 4, stk. 2, i direktiv 93/13 skal fortolkessåledes, at den nationale ret uanset indholdet af de nationale bestemmelsertillige kan vurdere, [org. s. 2] om sådanne kontraktvilkår er urimelige, hvisdisse vilkår ikke er affattet klart og forståeligt, skal denne sidstnævntebetingelse da forstås således, at den indebærer, at det omhandlede vilkår i sigselv skal være affattet grammatisk klart og forståeligt for forbrugeren, ellerindebærer dette vilkår kun, at de økonomiske hensyn, der ligger baganvendelsen af kontraktvilkåret, samt at forholdet mellem det nævnte vilkårog kontraktens andre vilkår, skal være affattet klart og forståeligt forforbrugeren? 3. Skal artikel 6, stk. 1, i direktiv 93/13 og præmis 73 i dommeni sagen Banco Español de Crédito (sag C-618/10) fortolkes således, at dennationale ret ikke kan afhjælpe den manglende gyldighed af en urimeligbestemmelse i et generelt kontraktvilkår, der anvendes i en lånekontrakt, somer indgået med en forbruger, ved at ændre eller tilpasse det pågældendekontraktvilkår, såfremt kontrakten ikke kan opretholdes på grundlag af deresterende kontraktvilkår, efter at det urimelige vilkår er fjernet? Har det idenne henseende betydning, at den nationale lovgivning indeholder ensubsidiær bestemmelse, der regulerer den omhandlede retlige situation, nårder ikke foreligger en ugyldig bestemmelse?Sophie in ’t Veld mod Rådet for Den Europæiske Union (appel)Påstande: Den appellerede dom fra Retten ophæves. Der afsiges endelig domvedrørende genstanden for denne appelsag. Sagsøgeren i sag T-529/09tilpligtes at betale Rådets omkostninger i forbindelse med sagen for Retten ognærværende appelsag.Bayer CropScienceSagen vedrører: Fortolkning af artikel 3, stk. 1, og artikel 1, nr. 8 og 3, iEuropa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 1610/96 af 23. juli 1996om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat forplantebeskyttelsesmidler til præjudiciel afgørelse: Skal begreberne »produkt« iforordningens artikel 3, stk. 1, og artikel 1, nr. 8, og »aktive stoffer« i dens

GruslinSagen vedrører: Skal artikel 45 i Rådets direktiv 85/611/EØF af 20.december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser omvisse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)fortolkes således, at begrebet »udbetalinger til deltagerne« også vedrørerudlevering af andelsbeviser noteret på navn til deltagerne?ÖsterreichischerGewerkschaftsbundSagen vedrører: 1) Skal princippet om pro rata temporis i § 4, stk. 2, irammeaftalen i bilaget til Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 omrammeaftalen vedrørende deltidsarbejde (EFT 1998, L 14, s. 9), som ændretved direktiv 98/23/EF (EFT 1998, L 131, s. 10), anvendes på et børnetillæg(»Kinderzulage«), der er vedtaget i en kollektiv overenskomst (lønaftale) –idet der er tale om en social ydelse fra arbejdsgiveren til delvis udligning afforældrenes udgifter til underhold af det barn, for hvilket tillægget modtages– på grund af denne ydelses (hensigtsmæssige) karakter? 2) Såfremt det førstespørgsmål besvares benægtende: Skal § 4, stk. 1, i rammeaftalen i bilaget tilRådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalenvedrørende deltidsarbejde (EFT 1998, L 14, s. 9), som ændret ved direktiv98/23/EF (EFT 1998 L 131, s. 10) fortolkes således, at en ulige behandlingaf de deltidsansatte i form af en nedsættelse af børnetillægget i forhold tilarbejdstiden – i betragtning af den vide skønsmargin, som arbejdsmarkedetsparter råder over ved fastsættelsen af et bestemt socialt og økonomisk-politisk mål og de foranstaltninger, der er egnede til at opfylde dette mål – ersagligt begrundet, såfremt det antages, at et forbud mod forholdsmæssigtildeling af ydelsen a) vanskeliggør eller umuliggør deltidsansættelse i form afforældreorlov på deltid (»Elternteilzeit«) og/eller ansættelse i ringe omfangunder en forældreorlov (»Elternkarenzurlaub«)og/eller b) fører tilkonkurrencefordrejninger, fordi arbejdsgiveren belastes mere i økonomiskhenseende ved et større antal deltidsansatte, og til en ringere beredvillighedhos arbejdsgiveren til at ansætte deltidsansatte og/eller c) fører til enbegunstigelse af deltidsansatte, der har flere deltidsansættelser og flere krav påoverenskomstmæssige ydelser såsom børnetillæg og/eller d) fører til enbegunstigelse af deltidsansatte, fordi disse har mere fritid end defuldtidsansatte og således har bedre børnepasningsmuligheder? 3) Såfremt detførste og det andet spørgsmål besvares benægtende: Skalgrundrettighedschartrets artikel 28 fortolkes således, at hvor der er tale om etarbejdsretligt system, i hvilket væsentlige dele af de arbejdsretligemindstestandarder tilvejebringes på grundlag af særligt udvalgte ogkvalificerede arbejdsmarkedsparters samstemmende socialpolitiskevurderinger, og kun en detailbestemmelse (der strider mod et EU retligtforbud mod forskelsbehandling) i en kollektiv overenskomst (herforholdsmæssig beregning af børnetillæg ved deltidsarbejde) er ugyldig (efternational praksis), medfører denne ugyldighed, at alle den kollektiveoverenskomsts bestemmelser for dette område (her børnetillæg) er omfattetaf ugyldighedssanktionen?YlemmätToimihenkilöt YTN ry Mod Teknologiateollisuus ry ogNokia Siemens Networks OySagen vedrører: Er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF omgennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling afmænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv samt Rådetsdirektiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring afsikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide,som lige har født, eller som ammer, til hinder for fortolkning af en nationalkollektiv overenskomst, ifølge hvilken en arbejdstager, der går på barselsorlovfra en periode med børnepasningsorlov uden løn, ikke betales løn under

barsel i henhold til kollektive overenskomst?Prinz-StremitzerSagen vedrører: 1. Er legalitetspåbuddet i artikel 16 i Den Europæiske Unionscharter om grundlæggende rettigheder og/eller transparenspåbuddet i artikel49 TEUF til hinder for en national ordning som den i hovedsagenomhandlede i henhold til § 10, stk. 2, nr. 3, i apotekerloven(Apothekengesetz), som end ikke fastsætter de væsentligste grundtræk ikriteriet for oprettelse af et nyt apotek i selve loven, men overladerkonkretiseringen af væsentlige dele af kriteriet til national retspraksis, idet detherved ikke kan udelukkes, at der opstår en væsentlig konkurrencefordel forindenlandske interesserede parter over for statsborgere fra andremedlemsstater? 2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Erartikel 49 TEUF til hinder for en national ordning som den, der følger afApG’s § 10, stk. 2, nr. 3, som ved behovsundersøgelsen som væsentligtkriterium fastsætter engrænse på 5 500 personer, hvilket princip efter lovenikke kan fraviges, idet en kohærent gennemførelse af målsætningen, jf.præmis 98 til 101 i Domstolens dom af 1. juni 2010 i sag C-570/07, de factoikke (uden videre) synes sikret herved? 3. Såfremt også det andet spørgsmålbesvares benægtende: Er artikel 49 TEUF og/eller artikel 47 i DenEuropæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder til hinder for enordning som den, der følger af ApG’s § 10, stk. 2, nr. 3, som i henhold tilpraksis ved de højeste nationale retter resulterer i flere detaljekriterier forafgørelsen af behovsspørgsmålet – såsom ansøgningens tidsmæssige prioritet,en løbende sags spærring for senere interesserede, spærrefrist for nyansøgning på to år ved afslag på en ansøgning, kriterier til konstatering afantallet af »faste indbyggere« på den ene side og antallet af »pendlere« på denanden side, og kriterier til adskillelse af kundepotentialet, hvor radier på firekm omkring to eller flere apoteker overlapper hinanden, idet dette bevirker,at det i reglen ikke er muligt at forudse og beregne virkningen af dennebestemmelse inden for en passende frist, og bestemmelsens konkreteegnethed (jf. Domstolens dom af 1. juni 2010, sag 570/07, præmis 98 til 101samt 114 til 125) med hensyn til nødvendigheden af en kohærent opfyldelseaf målsætningen ikke er givet, og/eller en de facto sikring af en passendefarmaceutisk betjening ikke er garanteret, og/eller der kan konstateres entendens til forskelsbehandling blandt indenlandske interesserede eller mellemdisse og interesserede fra andre medlemsstater?

Svensson e.a.1. Hvis nogen anden end indehaveren af ophavsretten til et bestemt værkstiller et link til værket, der kan åbnes med et klik, til rådighed på sinhjemmeside, er der så tale om overføring af værket til almenheden på enmåde, der er omfattet af artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter afophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet? 2. Påvirkesbedømmelsen under nr. 1 af, om værket, som linket henviser til, findes på enhjemmeside på internettet, som er åben for enhver uden begrænsning, ellerom adgangen er begrænset på nogen måde? 3. Bør der ved bedømmelsenunder nr. 1 sondres mellem tilfælde, hvor værket, efter at brugeren haraktiveret linket, fremtræder på en anden hjemmeside, eller om værket efterbrugerens aktivering af linket præsenteres på en måde, som giver indtryk af,