EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 206: Liste over judicielle aktiviter i sager af dansk interesse pr. 20/1-14

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-138/13

Titel og kortsagsresuméDoganSagen vedrører: 1. Er artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen af 23.november 1970 til aftalen om oprettelse af en associering mellemDet Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet af 12.september 1963, vedrørende overgangsfasen for associeringen tilhinder for en ordning i national ret, der først blev indført, efter atførnævnte bestemmelser var trådt i kraft, og hvorefter førsteindrejse for et familiemedlem til en tyrkisk statsborger, der nyderretsstillingen i henhold til tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1,gøres afhængig af, at familiemedlemmet inden [org. s. 2] indrejsengodtgør at være i stand til at udtrykke sig på elementært niveau påtysk? 2. Er artikel 7, stk. 2, første afsnit, i Rådets direktiv2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring(EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12) til hinder for den nationaleordning, der er beskrevet i spørgsmål 1?

Europa Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.DetForenede Kongerige Storbritannien og Nordirland mod Rådet forDen Europæiske Union og Europa-ParlamentetPåstande: Artikel28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter afcredit default swaps ( 1 ) (herefter »short selling- forordningen«)ophæves.Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.C-355/12Nintendo e.a.Sagen vedrører: 1) Skal artikel 6 i direktiv 2001/29/EF, herunderogså i lyset af 48. betragtning til samme direktiv, fortolkes således,at tekniske foranstaltninger til beskyttelse af ophavsretligtbeskyttede værker eller andre frembringelser kan udvides tilligeledes at omfatte et system, der er produceret og markedsført afden samme virksomhed, hvori der i hardwaren installeres enanordning, som på et separat medie, der indeholder de beskyttedeværker (videospil produceret af samme virksomhed samt aftredjemand, der ejer de beskyttede værker), kan genkende enidentificeringskode, uden hvilken de pågældende værker ikke kanvises og bruges i dette system, hvorved det pågældende udstyrsåledes omfatter et system, der ikke er interoperabelt medkomplementerende udstyr eller produkter, som ikke stammer fraden virksomhed, der producerer selve systemet? 2) Såfremt det ernødvendigt at tage stilling til, om brugen af et produkt eller enkomponent, hvis formål er at omgå en tekniskbeskyttelsesforanstaltning, vejer tungere end andre kommercieltrelevante formål og brug, kan artikel 6 i direktiv 2001/29/EF,herunder også i lyset af 48. betragtning til samme direktiv, dafortolkes således, at den nationale retsinstans ved vurderingen afdette spørgsmål, skal anvende kriterier, hvorved det særlige formålsom rettighedsindehaverne har tiltænkt det produkt, hvori detbeskyttede indhold indsættes, tillægges særlig vægt, eller alternativt– eller i tillæg hertil – kvantitative kriterier vedrørende omfanget afde sammenlignede former for brug, eller kvalitative kriterier, dvs.kriterier vedrørende arten og vigtigheden af de pågældende formerfor brug?«Manzi og Compagnia Naviera Orchestra mod Capitaneria diPorto di Genova og Ministero delle Infrastrutture e deiTrasportiSagen vedrører: Skal artikel 4 i direktiv 1999/32/EF som affattet idirektiv 2005/33/EF og på grundlag af bilag VI til Marpol-konventionens ikrafttræden, under hensyntagen til detinternationale princip om god tro og princippet om loyaltsamarbejde mellem Fællesskabet og medlemsstaterne, fortolkessåledes, at den i denne artikel angivne grænseværdi på 1,5vægtprocent for svovlindholdet i skibsbrændstoffer ikke finderanvendelse på fartøjer, som fører en stats flag, som ikke ermedlem af EU, men som er part i Marpolkonventionen (73/78)når de befinder sig i en medlemsstats havn, som ligeledes er part ibilag VI til Marpol-konventionen (73/78)? Såfremt artikel 4a idirektiv 1999/32/EF som affattet i direktiv 2005/33/EF ikke skalfortolkes som angivet i spørgsmål 1, skal den nævnte artikel, hvorider foreskrives en grænseværdi på 1,5 vægtprocent forsvolvindholdet i skibsbrændstof, der anvendes af passagerskibe,som sejler i rutefart til eller fra havne i Fællesskabet, herundersådanne fartøjer, som fører en stats flag, der ikke er medlem afEU, men som er part i bilag VI til Marpolkonventionen, som udenDom23.01.14

for SECA-områder foreskriver en grænseværdi for svovlindholdetpå 4,5 vægtprocent, anses for retsstridig som værende i strid meddet generelle internationale princip pacta sunt servanda og medprincippet om loyalt samarbejde mellem Fællesskabet ogmedlemsstaterne, af den grund, at den tvinger de medlemsstater,der har tiltrådt og ratificeret bilag VI, til at handle i strid med deforpligtelser de har påtaget sig over for de øvrige parter i bilag VItil Marpol-konventionen (73/78)? Skal begrebet »rutefart« i artikel2, stk. 3, litra g), i direktiv 1999/32/EF som affattet i direktiv2005/33/EF fortolkes således, at der med fartøjer i »rutefart« ogsåmenes krydstogtskibe?C-487/12Vueling AirlinesSagen vedrører: Skal artikel 22, stk. 1, i Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24. september 2008 omfælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabetfortolkes således, at bestem-melsen er til hinder for en nationalbestemmelse [artikel 97 i lov nr. 48/1960 om luftfart], hvorvedluftfartsselskaber, som befordrer personer, forpligtes til i alletilfælde at anerkende passagerernes ret til at checke en kuffert induden at blive pålagt ekstra gebyrer eller tillæg oven i den købtebillets grundpris?Ålands VindkraftSagen vedrører: 1. Den svenske el-certifikatordning er en nationalstøtteordning, som forpligter elleverandører og visse el-forbrugerei medlemsstaten til at købe et el-certifikat modsvarende enprocentdel af deres salg eller forbrug, uden at der direkte stilleskrav om, at elektriciteten købes fra samme kilde. El-certifikatetuddeles af den svenske stat, og er et bevis på, at der er producereten vis mængde vedvarende energi. Producenter af elektricitet fravedvarende energikilder oppebærer en indtægt fra salget af el-certifikaterne som en yderligere indkomst ud over produktionen afelektricitet. Skal artikel [2], litra k), og artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 omfremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder ogom ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og2003/30/EF, fortolkes således, at de tillader en medlemsstat atanvende en national støtteordning som beskrevet ovenfor, hvorkun producenter, som er geografisk beliggende på det nationaleområde, kan indgå, og som bevirker, at disse producenterbegunstiges økonomisk i forhold til de producenter, som ikke kanfå tildelt et el-certifikat? 2. Skal en ordning som den, der erbeskrevet i det første spørgsmål – i lyset af artikel 34 [TEUF] –anses for at udgøre en kvantitativ restriktion eller en foranstaltningmed tilsvarende virkning? 3. Såfremt det andet spørgsmål besvaresbekræftende, kan en sådan ordning da anses forenelig med artikel34 [TEUF] for så vidt angår formålet om at fremme produktionenaf elektricitet fra vedvarende energikilder? 4. Hvordan påvirker detvurderingen af de nævnte spørgsmål, at den begrænsning, der erindført i støtteordningen, til kun at omfatte nationale producenter,ikke er udtrykkeligt reguleret i den nationale lov?GA23.01.14

Sintax TradingSagen vedrører: 1) Kan den i artikel 13, stk. 1, i forordning nr.1383/2003 omhandlede »procedure, der tager sigte på at fastslå,om en intellektuel ejendomsret er krænket« også gennemføres vedtoldafdelingen, og skal den i forordningens kapitel III omhandlede»myndighed, der er kompetent til at træffe afgørelse vedrørendesagens realitet« være adskilt fra toldmyndighederne? 2) I andenbetragtning til forordning nr. 1383/2003 nævnes beskyttelsen afforbrugerne som et af forordningens mål, og ifølge tredjebetragtning er det vigtigt at indføre en egnet procedure, der sættertoldmyndighederne i stand til at gribe ind for at sikreoverholdelsen af forbuddet mod, at varer, der krænker enintellektuel ejendomsret, indføres til Fællesskabets toldområde,under de bedst mulige betingelser, uden at den i anden betragtningtil denne forordning og i første betragtning tilgennemførelsesforordning nr. 1891/2004 anførte lovlige friehandel hæmmes. Er det foreneligt med disse mål, hvis de i artikel17 i forordning nr. 1383/2003 fastsatte foranstaltninger kun kananvendes, såfremt rettighedsindehaveren indleder den iforordningens artikel 13, stk. 1, omhandlede procedure, som hartil formål at fastslå, om der har fundet en krænkelse sted af enintellektuel ejendomsret, eller skal toldmyndigheden også havemulighed for at indlede den pågældendeprocedure med henblik påat forfølge disse mål på bedst mulig måde?Giordano mod Kommissionen (appel)Påstande: Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 7.november 2012 i sag T-114/11 ophæves. Og følgelig: Det fastslås,at vedtagelsen af Kommissionen for De Europæiske Fællesskabersforordning (EF) nr. 530/2008 af 12. juni 2008 har påført Jean-Fran§ois Giordano skade. Kommissionen tilpligtes at betale Jean-Fran§ois Giordano 542 594 EUR i erstatning, med tillæg af renterefter den lovbestemte sats og kapitalisering af disse.Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.Aboubacar Diakite mod Commissaire général aux réfugiés etaux apatridesSagen vedrører: Skal artikel 15, litra c), i Rådet for DenEuropæiske Unions direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 omfastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse aftredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller sompersoner, der af anden grund behøver international beskyttelse, ogindholdet af en sådan beskyttelse, fortolkes således, at dennebestemmelse udelukkende giver beskyttelse, såfremt der foreliggeren »intern væbnet konflikt« som fortolket i den humanitærefolkeret, og navnlig under henvisning til artikel 3, som i sammeordlyd findes i de fire Genevekonventioner af 12. august 1949 (omhenholdsvis forbedring af såredes og syges vilkår i de væbnedestyrker i felten, om forbedring af såredes, syges og skibbrudnesvilkår i de væbnede styrker på søen, om behandling af krigsfangerog om beskyttelse af civile personer i krigstid)? Såfremt begrebet»intern væbnet konflikt« i direktivets artikel 15, litra c), skalfortolkes selvstændigt i forhold til artikel 3, som i samme ordlydfindes i de fire Genevekonventioner af 12. august 1949, hvilkekriterier skal da anvendes vedvurdering af, om der foreligger en sådan »intern væbnet konflikt«?WeberSagen vedrører: Anvendelsesområdet for artikel 22, 27 og 28 i

Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 omretternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.C-475/12UPC DTHSagen vedrører: 1. Skal artikel 2, litra c), i rammedirektivet, dvs.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts2002, som ændret ved Europa- Parlamentets og Rådets direktiv2009/140/EF af 25. november 2009, fortolkes således, at entjeneste, hvorved leverandøren af den pågældende tjeneste modbetaling leverer en adgangsstyret programpakke, som bådeindeholder radio- og fjernsynsprogramtjenes-ter, og somtransmitteres via satellit, skal anses for en elektroniskkommunikationstjeneste? 2. Skal traktaten om Den EuropæiskeUnions funktionsmåde fortolkes således, at princippet om friudveksling af tjenesteydelser mellem medlemsstaterne finderanvendelse på den i første spørgsmål beskrevne tjeneste, når der ertale om en tjeneste, der leveres fra Luxem-bourg til det ungarskeområde? 3. Skal traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde fortolkes således, at, for så vidt angår den i førstespørgsmål beskrevne tjeneste har destinationslandet, som tjenestener rettet mod, ret til at begrænse udbuddet af denne type tjenesterved at indføre regler om, at [udbyderen af] tjenesten har pligt til atregistrere sig i den pågældende medlemsstat og etablere sig somfilial eller selvstændig juridisk enhed, samt ved at insistere på, atdenne type tjenester kun må ydes efter forud-gående etablering afen filial eller en selvstæn-dig juridisk enhed? 4. Skal traktaten omDen Europæiske Unions funktionsmåde fortolkes således, atadministrative sager vedrørende de i første spørgsmål beskrevnetjenester skal behandles af den administrative myndighed i denmedlemsstat, som har jurisdiktion på grundlag af det sted, hvortjenesten [leveres], uanset i hvilken medlemsstat den tjenesteyd-ende virksomhed opererer eller er registreret? 5. Skal artikel 2, litrac), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7.marts 2002 (rammedirektivet) fortolkes således, at den i førstespørgsmål beskrevne tjeneste skal anses for en elektroniskkommunikations-tjeneste, eller skal den pågældende tjenestederimod anses for en adgangsstyringstjeneste, som leveres vedhjælp af det adgangsstyrings-system, der er defineret irammedirektivets artikel 2, litra f)? 6. Skal de relevante bestem-melser på baggrund af ovenstående fortolkes således, at den iførste spørgsmål beskrevne tjenesteyder skal anses for udbyder afelektroniske kommunikationstjenester i henhold tilfællesskabslovgivningen?Parlamentet mod RådetAnnullation af Rådets afgørelse 2011/640/FUSP af 12. juli 2011om undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem DenEuropæiske Union og Republikken Mauritius om betingelserne foroverførsel af mistænkte pirater og tilknyttede, beslaglagtegenstande fra den EU-ledede flådestyrke til Republikken Mauritiusog om forholdene for de mistænkte pirater efter overførsel – valgaf retsgrundlag – forpligtelse til straks at underrette Europa-Parlamentet fuldt ud i alle faser af proceduren og opnåParlamentets godkendelse før indgåelsen af aftalen – tilsidesættelseaf artikel 218, stk. 6, litra a), nr. v), og artikel 218, stk. 10, TEUFDoganSagen vedrører: 1. Er artikel 41, stk. 1, i tillægsprotokollen af 23.november 1970 til aftalen om oprettelse af en associering mellemGA30.01.14

Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet af 12.september 1963, vedrørende overgangsfasen for associeringen tilhinder for en ordning i national ret, der først blev indført, efter atførnævnte bestemmelser var trådt i kraft, og hvorefter førsteindrejse for et familiemedlem til en tyrkisk statsborger, der nyderretsstillingen i henhold til tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1,gøres afhængig af, at familiemedlemmet inden [org. s. 2] indrejsengodtgør at være i stand til at udtrykke sig på elementært niveau påtysk? 2. Er artikel 7, stk. 2, første afsnit, i Rådets direktiv2003/86/EF af 22. september 2003 om ret tilfamiliesammenføring (EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12) til hinder forden nationale ordning, der er beskrevet i spørgsmål 1?C-398/12