EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 188
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 9. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 29. november 2013

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Benny Engelbrecht (S), næstformand, Jeppe Kofod (S), Mette

Reissmann (S), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL),

Per Clausen (EL), Erling Bonnesen (V), Claus Hjort Frederiksen (V),

Esben Lunde Larsen (V), Karsten Lauritzen (V), Pia Adelsteen (DF),

Mette Bock (LA), Per Stig Møller (KF).

Handels- og europaminister Nick Hækkerup, justitsminister Morten

Bødskov, minister for forskning, innovation og videregående uddan-

nelser Morten Østergaard, transportminister Pia Olsen Dyhr og er-

hvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen.

Desuden deltog:

Benny Engelbrecht fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3277 (udenrigsanliggender – handel) den 3. december 2013

1. Dohaudviklingsrunden: 9. WTO-ministerkonference



Politisk drøftelse/ Rådskonklusioner

KOM (2013) 0746, KOM (2013) 0750

Rådsmøde 3277 – bilag 1 (samlenotat)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13) – bilag 76 (side 112, senest behandlet i EUU 11/10-13)

Handels- og europaministeren:

Jeg vil i dag forelægge det kommende rådsmøde for

udenrigsanliggender – handel. Det afholdes på Bali i forbindelse med WTO’s niende mi-

nisterkonference den 3.-6. december. Og netop ministerkonferencen er det eneste punkt

på dagsordenen, som jeg nu forelægger til udvalgets orientering.

På rådsmødet vil man løbende drøfte forhandlingssituationen. Der forventes, at man ved-

tager rådskonklusioner om EU’s generelle holdning til Baliemnerne. Dohaudviklingsrun-

den har, som I ved, været forhandlet i mange år, men uden at vi endnu kan sige, at et

samlet resultat – altså den store pakke - er inden for rækkevidde. Derfor har forhandlin-

gerne op til ministerkonferencen fokuseret på at opnå enighed om en pakke bestående af

udvalgte emner fra den oprindelige Dohadagsorden. Denne pakke udgør ca. 25 pct. af

potentialet for den samlede Dohadagsorden.

Regeringen støtter stærkt op om WTO og det multilaterale handelssystem som det bed-

ste og mest effektive værn imod protektionisme, og jeg håber meget, at vi på Bali kan

opnå enighed om en pakke. I Genève er der blevet forhandlet bogstavelig talt dag og nat,

og ifølge generaldirektøren er man nået længere de seneste 5 uger end de foregående 5

292

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

år. Når det er sagt, må man også tilføje, at det i øjeblikket ser meget, meget svært ud.

Det fremgår også af de seneste dages pressedækning, at de sidste afgørende kompro-

miser fortsat udestår. Men man må ikke være blind for, at en aftale vil kunne skabe mo-

mentum i den samlede Doharunde og genskabe tilliden til en fortsat multilateral frihan-

delsdagsorden til fordel for bl.a. de mindst udviklede lande. Så det er ikke alene interes-

sant i forhold til emnerne på forhandlingsbordet, men også i forhold til perspektiverne for

denne type aftaler.

Den konkrete pakke består af tre dele: en del om handelslettelse, en om udvalgte land-

brugsemner og en om udviklingsemner. Det vigtigste resultat vil være en aftale om han-

delslettelse, som gør det nemmere og billigere at handle på tværs af grænser ved bl.a. at

effektivisere og harmonisere toldregler og øge gennemsigtigheden. OECD vurderer, at en

omfattende aftale om handelslettelser efter fuld implementering har potentiale til at redu-

cere de globale handelsomkostninger med op til 10 pct. for OECD-landene og op til 15

pct. for ulandene. Det er dermed af stor betydning, at man indgår en aftale, og den vil

være til gavn for alle lande - især udviklingslandene. Langt størstedelen af teksten på

dette punkt er forhandlet på plads, men der er stadig visse udeståender.

På landbrugsområdet har forhandlingerne især handlet om et forslag om forsyningssik-

kerhed fra G33-gruppen med Indien i det absolutte førersæde. Forslaget sigter mod at

ændre WTO’s regler for offentlige opkøb og gensalg af fødevarer, men det er blevet mødt

med stor modstand. Vi har endnu ikke opgivet håbet om et kompromis om en midlertidig

løsning, der imødekommer G33-gruppens ønsker, men som ikke grundlæggende ændrer

på de relevante WTO-regler om landbrugsstøtte.

Forhandlingerne har også drejet sig om to forslag fra G20-gruppen af udviklingslande: et

forslag om at forbedre administrationen af toldkvoter og et om eksportkonkurrence. Det

første sigter mod bedre udnyttelse af toldkvoter med henblik på bedre markedsadgang.

Det andet vedrører nedbringelse af subsidier og anden støtte til eksport af landbrugsva-

rer, og man forventer at vedtage en erklæring. Der er udsigt til enighed om forslagene.

Udviklingsdelen består af en pakke af fem emner: for det første en aftale om styrket over-

vågning af regler om særlig og differentieret behandling af udviklingslande; for det andet

en beslutning om fordelagtige vilkår for oprindelsesregler for udviklingslandene; for det

tredje en erklæring om at leve op til forpligtelsen om 97 pct. told- og kvotefri markedsad-

gang for de mindst udviklede lande; for det fjerde en erklæring om bedre markedsadgang

i forhold til bomuldseksport og endelig for det femte en beslutning om at konkretisere en

dispensation fra 2011, som giver mulighed for særlig gunstig markedsadgang for tjene-

steydelser fra de mindst udviklede lande.

Regeringen ønsker et resultat, som styrker en fortsat multilateralt forankret frihandels-

dagsorden til fordel for de mindst udviklede lande. Vi arbejder for, at EU spiller en kon-

struktiv og proaktiv rolle i den allersidste fase af forhandlingerne på Bali og dermed bidra-

ger til at styrke WTO som organisation. Regeringen vil desuden arbejde for, at grøn han-

delsliberalisering får en fremtrædende rolle i WTO efter Bali.

293

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Det vil være rigtig positivt, hvis der kan opnås enighed om en multilateral handelsaftale.

Det vil være første gang siden oprettelsen af WTO i 1995. En aftale vil have betydning i

sig selv og for WTO som organisation. Den vil medføre væsentligt sænkede handelsom-

kostninger især i udviklingslandene og også komme dansk erhvervsliv til gode. Samtidig

vil en aftale medvirke til at fastholde WTO som en relevant organisation og i bedste fald

skabe fornyet momentum i forhold til de resterende emner i Dohaudviklingsrunden.

Nikolaj Villumsen

anså konflikten mellem EU og G33-gruppen for speciel. Den går på

retten til at sikre fødevareforsyning, og det kan der være god grund til, hvis man befinder

sig i Indien, hvor 67 pct. af befolkningen er fattige. I EU har man en gigantisk landbrugs-

støtteordning, der bygger på det samme princip, men som er godkendt af tekniske årsa-

ger i WTO-regi. Denne modsætning mente han burde være medvirkende til at rejse en

diskussion i EU om det fornuftige i at have et handelsregime, der har som udgangspunkt,

at det ikke er i orden som i Indiens tilfælde at have programmer, der sikrer den fattige del

af befolkningen adgang til fødevarer. Kunne Danmark ikke indtage en kompromissøgen-

de linje i forhold til udviklingslandenes krav?

Handels- og europaministeren

forklarede, at G33-gruppen med Indien i spidsen havde

stillet forslag om at ændre WTO-reglerne om offentligt opkøb og gensalg af fødevarer.

Forslaget går ud på at lempe WTO’s regler for landbrugsstøtte, så man frit kan yde støtte

til opkøb og gensalg af landbrugsprodukter til en administrativt fastsat pris. Det sker af

hensyn til forsyningssikkerheden, men ministeren mente ikke, man behøvede bruge fan-

tasien særlig meget for at forestille sig, hvad det ellers kan åbne op for. Han uddybede, at

de gældende regler i WTO er, at opkøb og gensalg af denne art hører under den gule

boks, og at der er restriktioner for, i hvor vid udstrækning man må gøre det. Den gule

boks omfatter produktion og prisstøtte med handelsforvridende virkning, og ønsket er at

flytte opkøb og gensalg over til den grønne boks, der har en minimal handelsforvridende

effekt. Det var klart, sagde ministeren, at hvis man uden videre tager handelsforvridende

omstændigheder og gør dem ikkehandelsforvridende, gør man op med hele systemet.

Det kompromis, der nu foreligger, går i retning af, at Indien får en periode til at gennemfø-

re det, hvor de andre lande ikke vil påtale den handelsforvridende effekt. På den måde

kan man opretholde det principielle i fri adgang til handel. Ministeren fremhævede, at

sidstnævnte er vigtigt, fordi frihandel er til gavn for verdensøkonomien, forbrugerne og

forsyningssikkerheden.

Til Nikolaj Villumsens kommentar om det indiske ønske om støtteordninger kontra EU’s

landbrugspolitik sagde ministeren, at det ikke pr. definition er forbudt at gøre brug af den

gule boks. Faktisk er der lavet WTO-aftaler for handelsskadelig støtte, som man gerne vil

acceptere. Hvad EU angår, ligger loftet for brugen af den gule boks på 72,2 mia. euro.

P.t. ligger EU dog kun på en fjerdedel af det beløb, og det vil sige, at EU med rette kan

henstille til, at så meget som muligt foregår via den grønne boks. Ministeren tilføjede, at

der er et stærkt ønske om en aftale, og at Danmark derfor er på den kompromissøgende

side. Seneste status var, at det indiske parlament arbejdede på mandatet til Bali. Uanset

294

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

den utvivlsomt ideelle løsning om at sikre forsyningssikkerhed til mange indere mente

ministeren, at man ikke skulle være blind for, at der også er et valg, der nærmer sig.

Nikolaj Villumsen

fandt, at G33-gruppens ønske om at sikre fødevareforsyning for den

fattige del af befolkningen burde være en naturlig del af det, man laver handelsaftale om.

Det er også illustreret ved den ret, som man i EU har tilkæmpet sig, og som ikke bare er

baseret på markedslogik og udbud og efterspørgsel. Han opfordrede til dansk

imødekommenhed over for kravet om fødevaresikkerhed for verdens fattigste.

Pia Adelsteen

spurgte, om Indien og alle andre lande har samme ret til at yde støtte,

som EU har.

Handels- og europaministeren

havde forståelse for Nikolaj Villumsens synspunkt. Hvis

det alene handlede om at sikre fødevarer, var det et prisværdigt hensyn at tage, men han

mente dog, at andre omstændigheder må tælle med, når man ønsker at foretage en

markedsforvridning. Han mente også, at man skal være opmærksom på, at EU har

bevæget sig i retning af en markedsgørelse af landbrugspolitikken, idet den

handelsforvridende del af støtten kun udgør en fjerdedel af det, EU har lov til. EU er

indstillet på at lave et kompromis, hvor Indien får en periode til at håndtere situationen,

men EU vil fastholde det principielle i, at hele verden – og ikke mindst ulande - nyder godt

af muligheden for at handle på tværs af landegrænser. Det siger sig selv, at hvis

halvdelen af transporttiden for varer fra et uland til et andet udgøres af ventetid ved

grænser og diverse administrative problemer, taber varerne værdi, og dermed går penge,

der ellers ville komme forbrugerne til gode, tabt. Ministeren slog fast, at WTO er det

bedste værktøj til at løfte fattige mennesker ud af fattigdom ved hjælp af

markedsmekanismerne.

Til Pia Adelsteen sagde ministeren, at WTO-aftalen fra 1995 lægger et loft over, hvor stor

den handelsforvridende gule boksstøtte for de enkelte landes sektorer må være. Det gæl-

der derfor ikke kun EU

295

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

2. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3279 (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013

Justitsministeren

meddelte, at der den 5.-6. december skulle afholdes rådsmøde om

retlige og indre anliggender – det andet og sidste formelle rådsmøde under det litauiske

formandskab. Udvalget havde fået tilsendt et større samlenotat om sagerne på området,

296

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

og som det fremgik deraf, var nogle af dem omfattet af det danske retsforbehold. Ministe-

ren ville i sin forelæggelse koncentrere sig om punkterne 1, 2, 3 og 7 og ville også fortæl-

le nyt om sagen om Europol. Han gjorde endvidere opmærksom på, at punkt 7 om data-

beskyttelse blev forelagt til forhandlingsoplæg, og at de resterende dagsordenspunkter

var til orientering.

1. Afrapportering fra Middelhavstaskforcen



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3279 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Justitsministeren:

Som mange nok kan huske, fandt rådsmødet i oktober sted umiddel-

bart efter den tragiske hændelse ved Lampedusa den 3. oktober i år, hvor flere hundrede

afrikanske migranter omkom, da deres fartøj sank. Det var naturligvis en sag, der fyldte

meget på rådsmødet, hvor vi havde en lang drøftelse af, hvordan problemet med migrati-

onspres fra og via de sydlige middelhavslande kunne håndteres.

Som opfølgning på Rådets drøftelse nedsatte Kommissionen en taskforce, der skal

komme med forslag til, hvordan lignende ulykker kan undgås fremover. Taskforcens for-

slag skal samles i en rapport, der vil blive præsenteret på det kommende rådsmøde. Den

endelige rapport fra Kommissionen foreligger endnu ikke. Men på baggrund af drøftelser-

ne i taskforcen forventer jeg, at de initiativer, der foreslås, vil følge fire spor.

For det første lægges der op til at styrke grænseovervågningen i middelhavsområdet. I

den forbindelse foreslår man også en styrkelse af Frontex’ og relevante medlemsstaters

redningskapacitet i det centrale Middelhav.

For det andet forventes Kommissionen at pege på behovet for at vise solidaritet med

medlemsstater, der oplever et stort migrationspres. Kommissionen lægger i den forbin-

delse bl.a. op til at hjælpe Italien og andre relevante medlemsstater med at forbedre bl.a.

grænsekontrol, modtageforhold og asylsagsbehandling via EU-fondsmidler.

For det tredje fremhæves samarbejdet med tredjelande, hvor man fortsat vil benytte EU’s

samlede strategi for migration og mobilitet som det styrende redskab. Det betyder bl.a.

øget samarbejdet med EU’s nabolande samt oprindelses- og transitlande af særlig inte-

resse. Endelig forventes rapporten at fokusere på bekæmpelse af menneskesmugling og

organiseret kriminalitet.

Regeringen mener, at det primære fokus bør være på at stabilisere oprindelses- og tran-

sitlandene, så flygtninge ikke føler sig nødsaget til at søge mod EU og derved bringer sig

selv i livsfarlige situationer. Det er derfor positivt at samarbejdet med tredjelande gennem

mobilitetspartnerskaber og regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer har en så

fremtrædende plads i taskforcen.

297

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Regeringen støtter også den styrkelse af Frontex’ og de relevante medlemsstaters red-

ningskapacitet i det centrale Middelhav, som Kommissionen har lagt op til, og som bl.a.

indebærer, at Frontex tilføres ekstra 7,9 mio. euro i 2013. Regeringen lægger dog i den

forbindelse vægt på, at det understreges, at Frontex’ primære opgave er grænseover-

vågning. Jeg forventer, at Kommissionens endelige rapport vil give Rådet et godt grund-

lag for det videre arbejde med at løse problemet med migrationspres via de sydlige mid-

delhavslande.

På rådsmødet i oktober foreslog jeg, at man kunne gøre håndteringen af problemet til en

selvstændig prioritet i den EU-handlingsplan om migrationspres, som blev vedtaget under

det danske EU-formandskab – et forslag, som blev vel modtaget blandt mine kolleger. En

række af de tiltag, som foreslås i Kommissionens rapport om taskforcens arbejde, kan

med fordel skrives ind i EU-handlingsplanen, så vi løbende kan holde øje med gennemfø-

relsen og effekten af initiativerne.

Nikolaj Villumsen

kom ind på dilemmaet i, at migranterne vil tage endnu mere risikable

ruter for at nå frem til Europa, efterhånden som Frontex bliver bedre til at holde folk ude.

Han påpegede også det uholdbare i, at migranterne skal søge asyl i det land, de når frem

til, når man ved, at asylsystemerne i Italien og Grækenland er brudt sammen. Derfor bur-

de man gå efter en mere solidarisk fordelingsnøgle, så man ikke tvinger flygtninge i ar-

mene på menneskesmuglere.

Justitsministeren

var enig i dilemmaet mellem på den ene side ønsket om at styrke

Frontex-grænsesamarbejdet og på den anden side ønsket om, at der skal åbnes endnu

mere op. Virkeligheden er, at det ikke kun handler om at styrke Frontex-samarbejdet,

men også om at sætte ind i de medlemslande, der har problemer med migrationspresset.

Under det danske formandskab var det f.eks. Grækenland, der udgjorde en særlig udfor-

dring. Derfor havde ministeren på sidste rådsmøde anbefalet, at man prioriterer spørgs-

målet om Middelhavet i den handleplan, som blev sat i søen under det danske formand-

skab. Ministeren tilføjede, at man må arbejde for at stabilisere de områder, migranterne

kommer fra, og sikre effektive modtagesystemer. Det handler altså ikke bare om at barri-

kadere EU i et stærkere Frontex-samarbejde.

Hvad angår omfordeling og mere solidaritet mellem medlemslandene, sagde ministeren,

at Frontex og støtten til EASO er et udtryk for solidaritet, men at man f.eks. ikke påtænker

kvoteordninger, hvor man løfter folk ud og væk fra de områder, hvor der er særligt pres

på. Solidariteten går i stedet på, at de lande, der er under pres, får støtte til at have

ordentlige asylbehandlingssystemer, så man kan opretholde et effektivt Dublinsystem,

registrere migranterne og hurtigst muligt finde ud af, hvem der har asylgrundlag.

Kvoteordninger blev klart afvist på det første formelle rådsmøde under det danske

formandskab, hvor man besluttede sig for solidaritet i den forstand, at man hjælper

målrettet der, hvor problemerne er.

298

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

2. Nyt strategisk program for området for retlige og indre anliggender (post-

Stockholm programmet)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3279 – bilag 1 (samlenotat side 8)

Justitsministeren:

En anden vigtig sag er dagsordenens punkt 2, som vedrører den

fremtidige udvikling på området for retlige og indre anliggender. Danmark har sammen

med en række andre medlemsstater presset på for at få en egentlig drøftelse af sagen på

rådsmødet og ikke blot den statusorientering, som formandskabet oprindelig havde lagt

op til. Det er vigtigt, at vi allerede nu får sat gang i drøftelserne i RIA-rådet af, hvad der

skal efterfølge de nuværende strategiske retningslinjer, når Stockholmprogrammet udlø-

ber med udgangen af 2014.

På det uformelle rådsmøde i Vilnius den 18.-19. juli i år havde vi en første drøftelse af

den fremtidige udvikling på området. Der var enighed om, at et nyt strategisk program bør

fokusere på gennemførelse og konsolidering frem for på vedtagelse af ny EU-lovgivning.

Og det er et synspunkt, som regeringen bakker fuldt og helt op om.

Det gælder først og fremmest samarbejdet på det politi- og strafferetlige område. Der er

gennem årene gennemført et betydeligt antal retsakter. Nu gælder det om at få retsakter-

ne gennemført i national ret, og om at få det praktiske arbejde styrket og til at fungere

ordentligt. Tilsvarende gælder det civilretlige område. Dertil kommer, at det danske rets-

forbehold jo betyder, at vi ikke kan deltage i nye retsakter, og at forslag til nye retsakter

derfor i sagens natur ikke kommer fra dansk side.

På asyl- og indvandringsområdet har Danmark sammen med en række ligesindede lande

udarbejdet et fælles forslag til, hvilke politiske prioriteter der bør adresseres i et nyt stra-

tegisk program. Vi håber, at papiret kan fungere som et oplæg til de drøftelser, vi skal

have på rådsmødet i næste uge. Et gennemgående tema i det fælles papir er behovet for

solidaritet, herunder medlemsstaternes forpligtelse til effektivt at gennemføre EU-

lovgivningen på asylområdet. Fra dansk side lægger vi vægt på en effektiv gennemførel-

se af det fælles europæiske asylsystem, herunder gennem et styrket samarbejde mellem

nationale asylmyndigheder koordineret af EASO, som I kender.

I forhold til visum er det vigtigt at sikre den rette balance mellem åbenhed og sikkerhed. I

den forbindelse kan man bl.a. se på muligheden for at nytænke visumlempelsesaftaler

som et alternativ til visumfritagelsesaftaler i forhold til visse lande, hvor visumfrihed selv i

et langt perspektiv må anses for urealistisk. Når det kommer til håndteringen af migrati-

onspres, er det afgørende, at personer, der ikke har lov til at opholde sig i EU, rent faktisk

også tilbagesendes. Der er derfor behov for at styrke EU-samarbejdet om tilbagesendel-

se. Også samarbejdet med oprindelses- og transitlande bør styrkes, og i den forbindelse

bør en pligt til tilbagetagelse indgå som et fast element i aftaler om handel, udvikling m.v.

med tredjelande.

299

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Pia Adelsteen

forstod, at Danmark sammen med syv andre lande havde foreslået EU

nogle tiltag til en effektiv gennemførelse af det fælleseuropæiske asylsystem. Men

Danmark deltager ikke i dette på grund af retsforbeholdet. Havde Danmark taget stilling til

et asylprogram, siden man pressede på i forhold til gennemførelse?

Mette Bock

ville gerne have ministeren til at uddybe, hvilken betydning det danske

retsforbehold har i forhold til dansk deltagelse i drøftelserne.

Justitsministeren

sagde, at Danmark som deltager i Schengensamarbejdet er påvirket

af EU’s grænse- og visumsamarbejde. Dertil kommer, at Danmark også indgår i

Dublinforordningen på basis af den danske parallelaftale, der fastlægger, hvilke lande der

er ansvarlige for asylsagsbehandlingen. Ministeren havde flere gange i udvalget redegjort

for, at man fra dansk side også deltager i det praktiske arbejde på asylområdet, bl.a. via

EASO. Han fremhævede vigtigheden af et godt Dublinsamarbejde og effektive modtage-

og asylsystemer og var tilfreds med, at Danmark trods retsforbeholdet kan være en del af

samarbejdet og sætte sine fingeraftryk på asylområdet.

Pia Adelsteen

fandt det pudsigt, at Danmark på grund af deltagelsen i Schengen- og

Dublinsamarbejdet bliver påvirket, hvis andre EU-lande ikke har styr på, hvem der

kommer ind. Hun var klar over, at regeringen vil af med retsforbeholdet, og spurgte om

den arbejder på at gøre et asylstøtteprogram færdigt til, at Danmark eventuelt indtræder

via en tilvalgsmodel?

Justitsministeren

havde stor respekt for, at Pia Adelsteen mistænkte regeringen for at

tænke så langt frem, at den gør systemet klart til den dag, der kommer en

folkeafstemning eller lignende. Regeringen har dog ingen lumske bagtanker, blot en

praktisk tilgang. Fra dansk side skal man medvirke til, at systemet kommer til at fungere

bedre, og hvis Danmark kan finde partnerskabslande, der mener det samme, giver det

gode for muligheder for indflydelse.

300

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

3. Kommissionens rapport om fri bevægelighed for personer



Politisk drøftelse

KOM (2013) 0837

Rådsmøde 3279 – bilag 1 (samlenotat side 13)

EUU alm. del (13) – svar på spørgsmål 32

EUU alm. del (13) – svar på spørgsmål 1

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13) – bilag 51 (side 15, senest behandlet i EUU 4/10-13)

EUU alm. del (12) – bilag 443 (side 1313, behandlet i EUU 31/5-13)

Justitsministeren:

Jeg orienterede forud for RIA-rådsmøderne i juni og oktober måned

udvalget om et fælles brev fra indenrigs- og justitsministrene i Storbritannien, Tyskland,

Nederlandene og Østrig om fri bevægelighed. I brevet gjorde de fire ministre gældende,

at velfærdssystemerne i en række medlemsstater er under pres som følge af, at visse

EU-borgere benytter sig af retten til fri bevægelighed uden at leve op til betingelserne

herfor. På baggrund af drøftelserne på rådsmødet i juni måned blev det besluttet, at en

arbejdsgruppe under Kommissionen skulle foretage en grundigere undersøgelse af pro-

blemets karakter og omfang. De endelige resultater af denne undersøgelse vil blive frem-

lagt af Kommissionen på det kommende rådsmøde.

I mandags modtog vi Kommissionens endelige meddelelse, hvori den skitserer fem kon-

krete forslag til, hvordan svig og misbrug kan bekæmpes inden for rammerne af den eksi-

sterende lovgivning. Kommissionen foreslår, at der sættes øget fokus på bekæmpelse af

proformaægteskaber og på anvendelsen af EU’s regler om koordinering af sociale sik-

ringsydelser. Endvidere lægger Kommissionen op til at øge bidraget til social inklusion i

medlemsstaterne, ligesom man foreslår en styrkelse af informationsudvekslingen mellem

nationale myndigheder og øget støtte til lokale myndigheder, der håndterer sager om fri

bevægelighed.

Det er regeringens grundlæggende opfattelse, at den frie bevægelighed er en hjørnesten

i EU-samarbejdet, og at ligebehandling af EU-borgere er et af de vigtigste resultater for

EU-samarbejdet, som også kommer mange danskere og Danmark som helhed til gode.

Den frie bevægelighed må dog ikke føre til, at nogle personer gennem svig og misbrug

får adgang til sociale ydelser, som de ikke er berettigede til. Og jeg mener også, at Kom-

missionens meddelelse er et udtryk for, at Kommissionen anerkender, at bekymringerne

om svig og misbrug af sociale ydelser i EU skal tages alvorligt.

Regeringen finder, at de fem tiltag, som Kommissionen skitserer, i en vis udstrækning vil

kunne understøtte medlemsstaternes arbejde med at imødegå svig og misbrug i relation

til fri bevægelighed. Regeringen finder imidlertid, at det er vigtigt, at vi løbende overvejer

yderligere tiltag, der kan bidrage til at bekæmpe svig og misbrug, f.eks. i forbindelse med

svig med dokumenter.

301

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Kommissionen drager i meddelelsen en række mere vidtgående konklusioner om konse-

kvenserne af den frie bevægelighed, hvilket der ikke ses at være grundlag for i det mate-

riale, som er indleveret fra medlemsstaterne. Vi deler derfor fortsat den bekymring, der

ligger bag brevet fra de fire indenrigs- og justitsministre, og lægger vægt på et grundigt

videre arbejde med problemstillingen i de relevante rådsformationer.

Pia Adelsteen

havde hørt ministeren sige, at den frie bevægelighed er en hjørnesten i

EU-samarbejdet, og påpegede, at den bl.a. betyder, at man er begyndt at brokke sig

over, at Tyskland eventuelt vil indføre en vejskat på udenlandske biler på de tyske veje.

Hende bekendt er skat et nationalt anliggende, så mente ministeren, at den frie bevæge-

lighed er lig med, at man ikke selv kan bestemme, om der skal indføres vejskat på uden-

landske borgere, der kører igennem landet?

Pia Adelsteen mente, at man selvfølgelig skal bekæmpe snyd, men hvad med rimelighe-

den i adgangen til de danske ydelser? Børnechecken er f.eks. udregnet efter omkostnin-

gerne i Danmark, så har man i EU-regi diskuteret rimeligheden i at betale ydelser til børn,

der ikke bor i Danmark?

Formanden

mindede om, at spørgsmål om transportbeskatning i Tyskland ikke lå inden

for justitsministerens ressort. Konkrete spørgsmål derom kunne rettes til enten transport-

eller skatteministeren.

Nikolaj Villumsen

mente ikke, at Kommissionens rapport gav anledning til at være be-

kymret for omfanget af svig og snyd, men fremhævede, at der til gengæld er en modsæt-

ning mellem den måde, det indre marked er indrettet på, og det skattebetalte velfærds-

samfund i Danmark. EU’s krav om udenlandske borgeres adgang til børnechecks, selv

om de ikke har børn boende i Danmark, kan føre til social dumping. Han opfodrede rege-

ringen til at tage tyren ved hornene og tage udgangspunkt i, at der ikke er rapporteret

udbredt snyd i Danmark, men at EU er gået i clinch med det danske velfærdssystem.

Per Stig Møller

mente, at Kommissionen med sin rapport var sprunget over, hvor gærdet

er lavest. Det var fint med anbefalinger til bekæmpelse af svig, men det var hans opfattel-

se, at det danske system er godt indrettet og ikke giver grobund for megen snyd. Han så

snarere problemet inden for rammerne af firelandebrevet. Deri skriver fire indenrigs- og

justitsministre, at de nationale velfærdssystemer er under pres, idet vandrende arbejdsta-

gere har ret til at få udbetalt ydelser og føre dem med hjem efter et kort arbejdsophold i et

andet land. Det problem har Kommissionen ikke forholdt sig til. Han så derfor gerne, at

næste led i diskussionen om den frie bevægelighed var at indgå et samarbejde med de

fire lande om velfærdssystemer under pres.

Mette Bock

mente, alle kunne være enige i, at det væsentlige spørgsmål ikke er svig.

Svig skal selvfølgelig bekæmpes, men hvornår man får en reel drøftelse af de regelsæt,

der gælder for adgangen til velfærdsydelser? Er det en dead man walking-diskussion i

EU-regi, eller noget, man fra dansk side kan presse på for at få taget op?

302

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Justitsministeren

sagde til Pia Adelsteen, at han ville undlade at sige en hel masse om

tysk vejskat. Det måtte være op til transport- eller skatteministeren at svare på.

Ministeren kunne også konkludere, at svig og misbrug er begrænset i henhold til

Kommissionens rapport. Han havde respekt for medlemmernes tilkendegivelse af, at der

også var en bredere diskussion at tage fat på om konflikten mellem EU’s indre marked og

den frie bevægelighed, men at han koncentrerede sig om det, der lå i regi af retlige og

indre anliggender, nemlig svig og misbrug. Han fandt det vigtigt at sige, at rapporten

forelå på baggrund af diskussioner på rådsmøder i sommeren og i oktober og udgjorde

afrapporteringen på indberetninger fra medlemslandene. Kommissionen var kommet med

fem udmærkede anbefalinger, og regeringen opfordrede til, at man løbende ser på

eventuelle nye tiltag imod svig.

Pia Adelsteen

understregede, at hun ikke var interesseret i at kende ministerens

holdning til tysk vejskat, men til det principielle spørgsmål: Hvis den frie bevægelighed er

en hjørnesten, er det så ok, at EU påvirker de områder, der ellers falder inden for national

kompetence? Idet hun gik ud fra, at man også arbejder på tværs, ville det være godt at

komme ind på indholdet i firelandebrevet, når man som justitsminister skal diskutere svig

og misbrug. Pia Adelsteen satte spørgsmålstegn ved, hvilken ministeren der vil fremføre,

at der er problemer med velfærdsturisme, der ikke nødvendigvis har noget med svig og

misbrug at gøre. Det ville være rart, hvis samtlige ministre var enige og ville tage emnet

op i mange sammenhænge, så Kommissionen kunne forstå alvoren i det.

Per Stig Møller

respekterede, at ministeren sagde, at velfærdsydelser ikke var hans

bord, men var enig med Pia Adelsteen i, at det var svært at nå frem til at få en vurdering

af, om velfærdssystemet er under pres som fremlagt af de fire ministre. Han opfordrede

regeringen til at finde ud af, hvad der skal arbejdes videre med, og derefter vende tilbage

til udvalget.

Justitsministeren

sagde til Pia Adelsteen, at han godt forstod ønsket om en mere

principiel diskussion, men at han ikke var den rette minister. Han fremhævede over for

Per Stig Møller, at regeringen deler den bekymring, der ligger bag firelandebrevet, og den

mener, at det er vigtigt at arbejde videre med problemstillingen i de relevante

rådsformationer. Diskussionen var relevant, men ikke i forbindelse med hans orientering

om Kommissionens meddelelse om svig og misbrug.

Mette Bock

kvitterede for, at ministeren udtrykte forståelse for bekymringen blandt ud-

valget medlemmer, men opfordrede til, at regeringen arbejder videre med sagen, da hun

kunne konstatere, at fem af Folketingets partier synes, det er væsentligt at arbejde med

rammerne for adgangen til velfærdsydelser

303

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

4. Udkast til rådsafgørelse om den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i

Bulgarien og Rumænien



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3279 – bilag 1 (samlenotat side 18)

EUU alm. del (10) – bilag 416 (åbent brev til regeringen fra danske MEP'er

vedr. Rumæniens og Bulgariens tiltræden af Schengensamarbejdet)

EUU alm. del (10) – bilag 421 (henvendelse af 20/5-11 fra Rumænske

parlament vedr. deltagelse i Schengen)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 274 (side 816, senest behandlet i EUU 22/2-13)

EUU alm. del (11) – bilag 8 (FO, beslutningsreferat fra møde i

Statsministeriet 19/9-11, hvor punktet blev forelagt til forhandlingsoplæg)

Ministeren

nævnte ikke dette punkt.

5. Udenlandske krigere og hjemvendte set fra et terrorbekæmpelsesperspektiv,

navnlig hvad angår Syrien



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3279 – bilag 1 (samlenotat side 26)

Ministeren

nævnte ikke dette punkt.

6. Kommissionens 4. halvårlige rapport om Schengen-områdets funktion



Statusorientering

KOM (2011) 0559, KOM (2011) 0560, KOM (2013) 0832

Rådsmøde 3279 – bilag 1 (samlenotat side 29)

EUU alm. del (11) – bilag 106 (beretning om Schengen)

EU-note (11) – E 6 (note af 12/10-11)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 443 (side 1303, senest behandlet i EUU 31/5-13)

EUU alm. del (11) – bilag 596 (samråd med justitsministeren den 27/6-12)

Ministeren

nævnte ikke dette punkt.

304

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger databeskyttelse)



Delvis generel indstilling

KOM (2012) 0011

Rådsmøde 3279 – bilag 1 (samlenotat side 32)

KOM (2012) 0011 – bilag 10 (henvendelse fra DI og DI ITEK vedr.

persondataforordningen)

KOM (2012) 0011 – bilag 9 (henvendelse af 22/11-13 fra Forbrugerrådet)

KOM (2012) 0011 – bilag 8 (henvendelse af 29/4-13 fra KL)

KOM (2012) 0011 – bilag 7 (henvendelse af 14/3-13 fra Forbrugerrådet og

DI)

KOM (2012) 0011 – bilag 6 (henvendelse af 14/3-13 fra Dansk

Arbejdsgiverforening)

KOM (2012) 0011 – bilag 5 (henvendelse af 21/11-12 fra KL vedr. KL

generelle holdning til forordningen)

KOM (2012) 0011 – bilag 1 (henvendelse fra FEDMA (Den Europæiske

forening for direkte og interaktiv markedsføring) vedr. Kommissionsforslaget)

KOM (2012) 0011 – svar på spørgsmål 1

KOM (2012) 0011 – svar på spørgsmål 2

KOM (2012) 0011 – svar på spørgsmål 3

EU-note (11) – E 28 (note af 19/3-12 om nye regler for databeskyttelse i EU)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 51 (side 2, senest behandlet i EUU 4/10-13)

Justitsministeren:

Forslaget til persondataforordningen forelægges som nævnt med

henblik på forhandlingsoplæg. Som I ved, fremsatte Kommissionen i januar sidste år sit

forslag til en databeskyttelsespakke. Pakken indeholder et forslag til en forordning, som

skal gælde generelt for den offentlige og private sektor, og herudover et direktivforslag,

som skal gælde inden for politi- og justitsområdet. Forordningen, som er på dagsordenen

her i dag, skal erstatte det gældende persondatadirektiv fra 1995.

Som baggrund for at ændre reglerne på området har Kommissionen bl.a. henvist til den

hurtige teknologiske udvikling, der har betydet, at både samfundet og det sociale liv æn-

drer sig dramatisk på det område. Kommissionen har også lagt vægt på, at det er vigtigt

at opbygge tilliden til onlinemiljøet, da det er afgørende for den økonomiske udvikling.

Forordningsforslaget blev fremsat under det danske EU-formandskab, og det var en sag,

som vi fra dansk side prioriterede meget højt. De efterfølgende formandskaber har priori-

teret sagen lige så højt, og forslaget har været på dagsordenen på samtlige rådsmøder

lige siden det danske formandskab.

Forordningsforslaget er som bekendt en sag, som jeg har været her i udvalget med man-

ge gange - senest forud for sidste rådsmøde i oktober i år. Det har hver gang været med

305

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

henblik på at give jer en orientering om sagen. Jeg har i den forbindelse givet udtryk for,

at forhandlingerne og de tekniske drøftelser om sagen i rådets arbejdsgruppe var et godt

stykke fra at være afsluttede.

På de mange rådsmøder siden forordningsforslagets fremsættelse har de skiftende for-

mandskaber valgt at lægge udvalgte elementer i forslaget op til drøftelse i ministerkred-

sen. Her er man bl.a. enedes om, at antallet af delegerede retsakter i forordningen skal

nedbringes, og man har udtalt sig om forordningens materielle anvendelsesområde. Des-

uden har man peget på, at forordningen i højere grad skal baseres på en såkaldt risiko-

baseret tilgang. Det vil sige, at der i reglerne i forordningen skal skelnes mere mellem

højrisiko- og lavrisikobehandlinger af personoplysninger. Det har været en forudsætning

for alle konklusioner i Rådet, at man vil kunne vende tilbage til konklusionerne undervejs i

forhandlingerne – altså at intet er endeligt aftalt, før alt er endeligt aftalt.

På mødet blandt stats- og regeringschefer i Det Europæiske Råd den 24. og 25. oktober i

år blev det konkluderet, at der skal sættes yderligere skub i forhandlingerne om bl.a. for-

ordningsforslaget.

Man vedtog således en tekst med følgende indhold:

”Det er vigtigt at fremme borgernes og virksomhedernes tillid til den digitale

økonomi. Rettidig vedtagelse af nogle stærke generelle EU-bestemmelser for

databeskyttelse (og direktivet om cybersikkerhed) er afgørende for gennemfø-

relsen af det digitale indre marked senest i 2015.”

Selv om jeg ikke har grund til at tro, at forhandlingerne om sagen hermed står foran sin

afslutning, mener jeg på den baggrund, at det er rigtigst, at jeg nu forelægger sagen for

udvalget til forhandlingsoplæg.

Eksperterne i Rådets arbejdsgruppe har siden forslagets fremsættelse mødtes ca. 60

gange i Bruxelles. Arbejdsgruppen har behandlet og arbejdet videre med forslaget og

forsøgt at finde løsninger på de mange problemstillinger, som et så omfattende forslag

rejser. De skiftende formandskaber og medlemsstaterne er løbende fremkommet med

forslag til nye bestemmelser, og status i forhandlingerne i rådet er, at vi nu arbejder med

en tekst, som på en række områder adskiller sig fra det oprindelige forslag fra Kommissi-

onen. I den forbindelse vil jeg helt generelt sige, at forslaget som det ligger nu, på flere

punkter efter regeringens opfattelse er blevet bedre i forhold til, hvordan det så ud, da det

blev fremsat af Kommissionen.

Der er lagt en stor indsats i at indarbejde en risikobaseret tilgang, som skaber en bedre

balance i forslaget, ligesom mange af mulighederne for Kommissionen til at udstede de-

legerede retsakter er slettet. Jeg kan i den forbindelse henvise til det tilsendte samlenotat,

hvor der er redegjort nærmere for forordningsforslaget, som det ser ud lige nu.

306

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Som det også er anført i samlenotatet, er den danske regerings holdning til forordnings-

forslaget todelt: På den ene side finder vi, at der er anledning til at ændre de gældende

EU-regler om persondatabeskyttelse, der som nævnt er fra 1995. På den anden side er

der en række elementer, som bør afklares og overvejes ganske nøje.

Persondataområdet griber ind i en meget bred vifte af livets forhold. Hverdagen skal kun-

ne fungere for både privatpersoner, virksomheder og offentlige myndigheder. Og de reg-

ler, vi vedtager, skal kunne holde mange år fremover. Det gælder derfor om at finde den

rette balance.

Regeringen har fra starten været bekymret for de dele af forslaget, som vil medføre øget

bureaukrati og omkostninger. Det gælder især de områder, hvor det ikke ser ud til at tilfø-

re en merværdi for borgerne, som kan opveje disse omkostninger. Hertil kommer, at for-

slaget rejser nogle principielle og grundlæggende spørgsmål i relation til bl.a. administra-

tive bøder. Og endvidere indeholder forslaget efter regeringens opfattelse ikke den for-

nødne fleksibilitet i forhold til at opretholde eller fastsætte særlige nationale regler om

behandling af personoplysninger. Det leder mig over til at redegøre for den linje, regerin-

gen lægger op til skal følges i de videre forhandlinger.

Jeg har valgt at gøre det på den måde, at jeg gennemgår de vigtigste spørgsmål, som

forordningen efter regeringens opfattelse på nuværende tidspunkt rejser. Jeg redegør så

under hvert enkelt punkt for den linje, som regeringen lægger op til at følge.

Som nævnt vil vi fra regeringens side lægge meget stor vægt på og prioritere det meget højt

og i videst muligt omfang arbejde for, at der skabes den fornødne fleksibilitet til national regu-

lering af behandling af personoplysninger på særområder. Det er således vigtigt, at vores na-

tionale løsninger kan opretholdes. På flere områder er der lagt op til særregler i det nuværen-

de forslag. Det gælder bl.a. i forhold til journalister, i forhold til aktindsigt samt i forhold til be-

handling af oplysninger til historiske, statistiske og videnskabelige formål. Det er godt. Men vi

mener ikke, at forslaget er i mål endnu, når det gælder om at skabe den fornødne fleksibilitet.

Regeringen vil endvidere lægge vægt på, at vi i Danmark vil kunne opretholde vores høje

beskyttelsesniveau i forhold til følsomme oplysninger, herunder oplysninger om, at perso-

ner har begået strafbare forhold eller har væsentlige sociale problemer. Som det fremgår

af det, som er anført om artikel 9 i samlenotatet, anses sådanne oplysninger ikke som

følsomme i forordningsforslaget. På det punkt er der derfor også brug for fleksibilitet.

Regeringen vil endvidere mere generelt lægge vægt på, at behandlingsreglerne bedre

afspejler den afvejning, som skal ske mellem hensynet til beskyttelse af den registrerede

og hensynet til, at behandling af personoplysninger finder sted i stort set alle livets for-

hold. Regeringen vil herudover lægge vægt på, at kravene til et samtykke ikke bliver for

restriktive, herunder på arbejdsmarkedet. Samtykke anvendes i dag som behandlings-

grundlag i meget vidt omfang, både på arbejdsmarkedet, i kundeforhold og i forhold til

offentlige myndigheder.

307

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Det er vigtigt, at vi ikke lægger unødige barrierer ud for dagligdagsbehandlinger, som der

ikke er nogen grund til at begrænse. Regeringen vil i den forbindelse også arbejde for, at

det bliver muligt at behandle personoplysninger, hvis det er nødvendigt i henhold til kol-

lektive overenskomster.

Regeringen vil endvidere arbejde for, at beskyttelsen af de registrerede ikke sænkes, og

at der ikke pålægges virksomheder og offentlige myndigheder for store byrder i forhold til

nytteværdien af den registrerede. Omkostningerne skal med andre ord stå mål med nyt-

teværdien. Det er en balance, og den mener vi endnu ikke er fundet med forslaget, som

det ligger nu. Eksempelvis stiller regeringen sig tvivlende over for kravet om opbevaring

af optegnelser over databehandlinger efter forslagets artikel 28. Også i forhold til videre-

givelse til tredjelande vil Danmark arbejde for et højt beskyttelsesniveau. Samtidig vil vi

lægge vægt på, at det i velbegrundede situationer skal være muligt at videregive oplys-

ninger, også hvor tredjelandet ikke har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

I forhold til tilsynsmyndighederne vil Danmark arbejde for, at der ikke opstilles for res-

sourcekrævende krav, herunder med hensyn til forudgående høring eller godkendelse.

Men det er også vigtigt, at medlemslandene får mulighed for fortsat at lave detaljerede

regler, hvor man finder, at der er behov for det. Omkostningerne skal stå mål med nytte-

værdien. Også på dette område lægger Danmark således vægt på fleksibilitet.

Et særligt spørgsmål vedrører forordningsforslagets såkaldte one stop shop-princip. Prin-

cippet indebærer i sin oprindelige form, at det er tilsynsmyndigheden i den medlemsstat,

hvor den registeransvarlige har sin hovedvirksomhed, der skal være den kompetente

myndighed i hele EU. De afgørelser, som denne tilsynsmyndighed træffer, skal herefter

gælde i samtlige medlemsstater. Regeringen vil ikke kunne acceptere, at udenlandske

myndigheder skal kunne træffe afgørelser med bindende virkning for borgere og virksom-

heder i Danmark. Det vil medføre grundlovsmæssige problemer. Det er selvsagt afgøren-

de for Danmark, at der findes løsninger inden for grundlovens rammer. Formandskabet

har udarbejdet en tekst om one stop shop-princippet, som skal drøftes på det kommende

rådsmøde. Formandskabet har tidligere lagt op til, at der skulle opnås enighed om en

tekst. Dette synes dog nu at være fraveget. På nuværende tidspunkt ser det således ud

til, at der alene lægges op til en debat om emnet. I forbindelse med drøftelserne om prin-

cippet vil regeringen lægge betydelig vægt på, at i det omfang man går videre med prin-

cippet, skal løsningerne være afbalancerede. Vi finder således fortsat ikke, at man har

fundet en model, som tager højde for de indvendinger, der har været anført mod princip-

pet fra mange sider, herunder fra dansk side.

Derudover rejser spørgsmålet om tilsynsmyndighedernes beføjelser et yderligere princi-

pielt spørgsmål. Forslaget lægger op til, at datatilsynene i EU-landene skal have en ræk-

ke beføjelser til at kunne håndhæve forordningen. Det er selvsagt et vigtigt og nødvendigt

element i forslaget. Danmark har imidlertid et problem, hvis vi tvinges til at en ordning,

hvorefter Datatilsynet kan afgøre sager om overtrædelse af forordningen ved at udstede

administrative bøder. I Danmark anvender man som udgangspunkt ikke egentlige bøder i

308

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

det administrative system. Vores administrative myndigheder kan derimod i visse tilfælde

være tillagt mulighed for at afgøre sager ved såkaldte administrative bødeforelæg.

Det er derfor afgørende for Danmark, at forordningen tager højde for de grundlæggende

problemstillinger, som de foreslåede tilsynsbeføjelser rejser, herunder ikke mindst, at vi

ikke tvinges til at indføre et administrativt bødesystem. Danmark vil også lægge vægt på,

at der findes rimelige bødestørrelser, og at der sker en klar afgræsning af, hvilke be-

stemmelser i forordningen man kan straffes for at overtræde. Danmark vil også arbejde

for, at der ikke med sammenhængsmekanismen opstilles et tungt og administrativt sy-

stem. Kontrollen bør ligge hos de nationale myndigheder og koordinering på EU-niveau

bør begrænses til overordnede spørgsmål.

Danmark vil selvsagt støtte, at borgerne skal have adgang til retsmidler. Det er vigtigt, at

der bliver tale om klare og entydige regler, og Danmark vil arbejde for en mere fokuseret

klageadgang, især i forhold til organisationer.

Endelig vil regeringen arbejde for, at der kun bliver en begrænset adgang for Kommissio-

nen til at udstede delegerede retsakter. Det bør kun være på områder, hvor der er tale

om at fastsætte nærmere tekniske standarder m.v.

Ud over de spørgsmål, jeg har nævnt, og som jeg forelægger til forhandlingsoplæg, er

der naturligvis også spørgsmålet om valget af retsakt. Dette spørgsmål forelægger jeg på

nuværende tidspunkt ikke til forhandlingsoplæg. Men jeg vil gerne sige, at vi jo i Danmark

– som i andre lande – har benyttet fleksibiliteten i den nuværende direktivregulering på en

lang række områder. Vi har f.eks. særlige regler om databehandling i CPR-loven og

sundhedsloven, ligesom vi har særlige danske regler om tv-overvågning og kreditoplys-

ningsbureauer.

Det er regler, som ligger inden for rammerne af direktivet fra 1995. Med direktivet er der

fleksibilitet til at tilpasse reglerne til de særlige nationale forhold, der altid vil gøre sig gæl-

dende. Det er vigtigt, at vi kan opretholde denne form for fleksibilitet. Det sikres bedst ved

et direktiv. Hvis man vælger en forordning, så vil det – som anført i samlenotatet – have

den konsekvens, at persondataloven og efter omstændighederne andre love, der regule-

rer behandling af personoplysninger, skal ophæves eller ændres i overensstemmelse

med forordningens ordlyd. Som landet ligger nu, peger meget derfor i retning af, at vi fra

dansk side bør gå ind for et direktiv. Men jeg er klar over, at der kan være forskellige

holdninger til netop dette spørgsmål – altså valget mellem et direktiv og en forordning.

Samtidig er det et spørgsmål, der hænger tæt sammen med, hvordan retsaktens indhold i

sidste ende bliver. Så det er noget, jeg vil lægge op til, at vi vender tilbage til her i udval-

get,

når

nået

længere

hen

forhandlingerne.

309

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Pia Adelsteen

var tilfreds med, at ministeren ikke bad om mandat til, om det skal være

en forordning eller et direktiv. Hun spurgte, om det var korrekt opfattet af regionerne og

KL, at der skal sendes breve ud til de borgere, man måtte berøre i søgedatabaser. Pia

Adelsteen mente, der var tale om en administrativt tung byrde. Dernæst ville hun gerne

vide, hvorfor de nye regler ikke skal gælde EU-institutionerne, men alle andre offentlige

institutioner. Og kunne ministeren sige – som fremsat i høringssvar - om beskyttelse af

den databeskyttelsesansvarlige er i strid med den danske arbejdsmarkedsmodel? Mini-

steren var imod administrative bøder, men hvad hvis bødespørgsmålet går igennem ved

et kvalificeret flertal, der betyder, at det også kommer til at gælde i Danmark. Hvad gør

man, hvis det strider imod grundloven?

Nikolaj Villumsen

sagde, at databeskyttelse er afgørende for Enhedslisten, og at hvis

resultatet bliver et mindre godt direktiv, er det vigtigt, at Danmark kan tage endnu mere

hensyn til databeskyttelse. Partiet talte derfor ikke for, at EU skal have lov til at tvinge

Danmark til at have et bestemt niveau af databeskyttelse. Han tilføjede, at Enhedslistens

enighed med regeringen stoppede ved, hvordan man f.eks. skal sikre databeskyttelse i

det offentlige, hvor Rigsrevisionen har kritiseret det eksisterende lave niveau af beskyttel-

se. Han opfordrede til, at Danmark ikke bruger særregler til at udvande høje standarder.

Hvad one stop shop-princippet angår, var han enig med regeringen i, at det er problema-

tisk, hvis man ikke kan prøve sager ved danske domstole. Regner regeringen med at få

det princip ud? Og hvad med de delegerede retsakter?

Karsten Lauritzen

roste ministeren for, at retsaktformen ikke var en del af mandatet.

Venstre er som Forbrugerrådet og DI bekymrede for, at der med et direktiv bliver stillet en

mængde krav til det private erhvervsliv, som opbevarer en masse personfølsomme op-

lysninger. På den anden side laver det offentlige særregler for sig selv, og det er der, de

mest personfølsomme oplysninger ligger. Karsten Lauritzen var derfor skeptisk over for

valget af retsakt, og da han havde hørt ministeren bruge ordet fleksibilitet mange gange i

sin forelæggelse, bad han ham bekræfte, at spørgsmålet om direktiv kontra forordning

ikke var noget, som Danmark ville presse på for på det kommende rådsmøde.

Hvad angår videregivelse af oplysninger til tredjelande, nævnte Karsten Lauritzen, at der

ved reglernes gennemførelse i Folketinget tilbage i 1998-99 blev udtrykt skepsis over for

den hjemmel, man giver EU. Ud over regler for databeskyttelse har man også regler for,

at man kan give data videre til tredjelande – også til lande, der ikke har klare regler for

databehandling. Diskussionen om, hvilken hjemmel der er for at videregive oplysninger til

f.eks. USA, som man ikke betragter som et sikkert land, fordi der er andre databeskyttel-

sesregler end i Danmark, var stadig aktuel. Han bad derfor justitsministeren gøre rede

for, hvad man kan bruge den hjemmel til, som man viderefører for datavideregivelse til

tredjelande. Hvad kan man videregive til et tredjeland, man ikke betragter som sikkert?

310

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Esben Lunde Larsen

refererede til ministerens udsagn om, at der inden for

databeskyttelse er nogle vigtige nationale forhold for Danmark, bl.a. på det

videnskabelige område. Man kan konstatere, at den danske lovgivning og fleksibilitet i

persondataloven, hvad angår sygdomsregistering, indsamling af biologisk materiale,

registerkobling og videregivelse af data for det sundhedsvidenskabelige område udgør

grundlaget for den enorme forskningshøjde i Danmark. Man kan dermed bl.a. være

nervøs for, om brugen af persondata bliver rigid i forhold til registerbasering. Hvad var

regeringens holdning, når det gælder det sundhedsvidenskabelige område? Kunne den

ikke frygte, at forskningen bliver gjort mere besværlig og dyrere, end Danmark er vant til i

forhold til de nordiske lande? Esben Lunde Larsen kom ind på, at der op til det sidste

møde i DER i oktober var flere lande, der ville indskrive i konklusionerne, at

forhandlingerne skulle være afsluttet i foråret 2014. Det endte med, at man indskrev, at

det digitale indre marked skal være gennemført i 2015, og at databeskyttelsesreglerne er

vigtige i den sammenhæng. Hvordan tolkede regeringen og Rådet den formulering, og

betød det, at forordningen skulle vedtages inden europaparlamentsvalget i maj 2014?

Per Stig Møller

syntes, det var klogt af ministeren ikke at bede om mandat til et direktiv

eller en forordning. De Konservative var enige i de elementer, som Danmark ønsker at

arbejde for, og som skal falde på plads, før Danmark kan tiltræde. Han tilføjede, at en

forordning vil være bedst, fordi man på den måde undgår 28 forskellige former for

databeskyttelse. Per Stig Møller mente, at der vil være en forskel på, hvad det offentlige

og hvad det private kan tillade sig. Gjaldt det f.eks. også på hospitalsområdet? Han anså

det for problematisk med forskellige niveauer af beskyttelse og dermed forskellige

udleveringsprincipper, men var ellers tilfreds med, at regeringen agter at overholde

grundloven.

Mette Bock

var usikker på mandatets omfang. Liberal Alliance var enig i de bekymringer

regeringen gav udtryk for - både om muligheden for at opretholde nationale særregler og

om, hvorvidt omkostningerne er for store i forhold til nytteværdien. Det stod hende

ligeledes uklart, hvad der ligger i lead authority: Hvilke beføjelser fører det med sig? Og

mængden af delegerede retsakter var helt sikkert for stort. Hvis ministeren kunne sige, at

alle de fremførte forhold skulle afklares, før man fra dansk side kunne støtte forslaget,

ville det hjælpe på sagen. Som situationen var, ville Liberal Alliance dog ikke give et

mandat, der betyder, at regeringen kan beslutte, at hvis de får lidt på et punkt, tilslutter de

sig hele teksten.

311

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Justitsministeren

svarede Pia Adelsteen, at man ikke var kommet videre angående

adgang til dataregistre og eventuel udsendelse af breve til borgere. Hun havde også

spurgt til det, sidste gang emnet blev bragt op på et udvalgsmøde, og ministeren fandt, at

det var et meget godt billede på kompleksiteten i forslaget og behovet for at få indlagt

fleksibilitet. Hans svar på, hvorfor reglerne ikke skal gælde EU-institutioner, var, at det var

blevet politisk besluttet. På spørgsmålet om den danske arbejdsmodel gentog ministeren,

at det også handler om at beskytte kollektive overenskomster i en

databeskyttelsessammenhæng. Ministeren bekræftede, at teksten skulle vedtages med

kvalificeret flertal, og at man selvfølgelig arbejdede på at finde en løsning på de nævnte

problematikker, så intet er i strid med grundloven.

Han var enig med Nikolaj Villumsen i, at der er behov for fleksibilitet, og sagde, at

virkeligheden er, at man i henhold til det gældende direktiv fra 1995 har en række

gavnlige danske særregler. Han anså det derfor for vigtigt, at man fra dansk side ikke

spænder ben for sig selv. Ud over særreglerne, der kan være nødvendige eksempelvis

inden for forskning, skal dagligdagen i private virksomheder og i den offentlige sektor

fungere uden for stive regler.

Angående de delegerede retsakter sagde han til Mette Bock, at der som sagt var luget

kraftigt ud i dem, og at regeringens holdning er, at de skal være af teknisk karakter.

Ministeren gentog, at han ville komme tilbage til udvalget med selve retsgrundlaget.

Når det handler om tredjelande, gav ministeren udtryk for over for Karsten Lauritzen, at

der med forslaget lægges op til et system, der ligner det nuværende. Det betyder, at

oplysninger som udgangspunkt ikke kan videregives, medmindre der kan findes hjemmel.

Overordnet set indeholder forslaget således fire forskellige videregivelsesgrundlag: Hvis

Kommissionen har fastslået, at et tredjeland har et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau;

hvis der foreligger de fornødne garantier til beskyttelse af personoplysninger i et retsligt

instrument (bl.a. bindende virksomhedsregler); adgang til videregivelse til tredjelande i

konkrete tilfælde, eller hvis videregivelse er nødvendig af hensyn til vigtige

samfundsinteresser.

Ministeren lod Esben Lunde Larsen vide, at regeringen er meget opmærksom på

registerbaseret forskning. Den er vigtig for Danmark, der er førende på området, ikke

mindst på grund af den danske lovgivning, der tillader forskning på en forsvarlig måde,

når det handler om forholdet til databeskyttelse. Derfor prioriterer regeringen, at

registerbaseret forskning kan fortsætte også efter en eventuel vedtagelse af en ny retsakt

på området.

312

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Hvad angår tidsfrist for vedtagelse, forklarede ministeren, at da sagen blev drøftet i

oktober, var der enighed om konklusioner, der henviser til en rettidig vedtagelse af nogle

stærke og generelle EU-bestemmelser for databeskyttelse. Det var da heller ingen

hemmelighed, at Kommissionen længe havde presset på

for at få

databeskyttelsesordningen vedtaget i indeværende parlamentssamling. Det anså

regeringen dog for urealistisk, da der er tale om mange komplicerede spørgsmål, man

skal nå at afklare, men den var opmærksom på presset om færdiggørelse – også fra

DER’s side. Det øgede tempo i forhandlingerne havde fået ministeren til at gå til udvalget

med et tidligt forhandlingsoplæg, men han tvivlede dog stærkt på, om det bliver vedtaget

inden valget i maj måned.

Han takkede Per Stig Møller for opbakningen til at parkere diskussionen om

retsgrundlaget. Man har talt om et direktiv for det offentlige og en forordning for det

private, men den diskussion måtte man tage, når retsgrundlaget skulle afgøres.

Om mandatets omfang sagde ministeren, at han allerede havde gjort en del ud af at

redegøre for det. Der var tale om et særligt sprog, der betyder, at når man siger, at noget

er afgørende, er det det for de videre forhandlinger: i denne forbindelse de administrative

bøder og one stop shop-princippet. Hvad sidstnævnte angår, vil regeringen lægge

afgørende vægt på, at der findes en løsning, hvor afgørelser fra en udenlandsk

tilsynsmyndighed ikke har direkte bindende virkning for borgere eller virksomheder i

Danmark. Herudover er der nogle områder, som regeringen lægger stor vægt på som

f.eks. fleksibilitet, spørgsmålet om personfølsomme oplysninger - altså straffe- og sociale

forhold – og behandlingsregler i øvrigt. Ministeren gennemgik igen regeringens

hovedområder: registrerede personers rettigheder, at det nuværende beskyttelsesniveau

ikke sænkes, og at der ikke pålægges virksomheder for store økonomiske byrder i forhold

til nytteværdien. Mandatet omfattede også spørgsmålet om fleksibilitet, opregning af

følsomme oplysninger, behandlingsregler, videregivelse af personoplysninger til

tredjelande, tilsynsmyndigheden etc.

Pia Adelsteen

ville høre, om ikke det var gratis at sige ja til mandatet her og nu, hvis hun

alligevel kunne sige nej til det på et senere tidspunkt, når der skal tages stilling til

retsakten. Hun kendte godt til formuleringen at lægge afgørende vægt på, men havde

svært ved at se det endelige resultat for sig.

Nikolaj Villumsen

støttede forhandlingsoplægget og mente af principielle grunde, at det

bør være et direktiv, så det er muligt for det enkelte land at gå foran. Enhedslisten

betragtede det som helt afgørende, at Danmark ikke udvander indholdet. Partiet havde

noteret sig den positive melding fra Venstre og Det Konservative Folkeparti om, at regler

for databeskyttelse også bør omfatte det offentlige, og hvis det ikke sker, vil et flertal i

Folketinget ønske, at den danske implementering sikrer det. Det fandt Nikolaj Villumsen

positivt i forhold til at undgå en udvanding af regler og for at sikre, at datasikkerhed både

omfatter det offentlige og det private.

313

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Karsten Lauritzen

sagde, at når der er høje krav til databeskyttelse i det private, må der

også være det i det offentlige, men at der for begge naturligvis skal være en grad af

fleksibilitet. Karsten Lauritzen havde ikke bedt ministeren læse op af kriterierne fra

samlenotatet som svar på spørgsmålet om videregivelse til sikre tredjelande, men havde

spurgt til, hvad de betyder for hjemmelen til at videregive data til ikkesikre tredjelande.

Der er behov for skarpe regler i Europa for databeskyttelse, men han betragtede det som

en kattelem, at man kan lave samarbejder og videregive oplysninger til tredjelande, der

ikke er sikre. Kunne ministeren konkret skitsere, hvad det var for nogle oplysninger? Der

var forvirring om denne hjemmel første gang, man indførte bestemmelserne i dansk

lovgivning, og der vil også være det, når man på et tidspunkt skal implementere

forordningen eller direktivet.

Justitsministeren

gentog over for Pia Adelsteen, at han ville vende tilbage til udvalget

med spørgsmålet om forordning eller direktiv. Men regeringen havde fundet det

nødvendigt at finde en vej at køre på i forhandlingerne, idet projektet er komplekst.

Til Nikolaj Villumsen lød ministerens svar, at både det offentlige og det private var

omfattet. Han svarede Karsten Lauritzen, at han havde fremført præmisserne for

videregivelse af oplysninger til tredjelande, og at når det drejede sig om ikkesikre

tredjelande, er virkeligheden den, at det skal være muligt. Ministeren gik i hvert fald ikke

ud fra, at man ville komme i en situation, hvor det ikke vil være muligt, men han

understregede, at det var en afvejning, og at det også afhang af tilsynsmyndighederne.

Pia Adelsteen

kunne ikke støtte mandatet. Hun var bekymret over mange af de samme

forhold som ministeren, men kunne ikke finde ud af, hvor regeringen vil indgå

kompromiserne. Derfor var det svært at se det endelige resultat for sig, for der var kun to

ting, regeringen ville lægge afgørende vægt på, og en del andre, man ville lægge vægt

på. Hun håbede, at når man kommer til at skulle forholde sig til retsakten, ville resultatet

være så godt, at hun kunne sige ja. Men indtil videre sagde hun nej ud fra et

forsigtighedsprincip.

Mette Bock

konkluderede, at Liberal Alliance ikke tilsluttede sig ministerens

forhandlingsoplæg, men at det ikke udelukkede, at partiet i sidste ende kan sige ja, hvis

regeringen kommer igennem med den lange række af punkter. Som landet lå, var der

dog i det nuværende oplæg for få punkter, som regeringen lagde afgørende vægt på.

Justitsministeren

sagde, at regeringen selvfølgelig arbejder videre efter det grundlag,

han havde skitseret.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens

forhandlingsoplæg, idet kun Liberal Alliance og Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det.

314

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om indførelse af en

europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med henblik på at lette

grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og handelsretlige område



Generel indstilling

KOM (2011) 0445

Rådsmøde 3279 – bilag 1 (samlenotat side 110)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (12) – bilag 443 (side 1300, senest behandlet i EUU 31/5-13 –

ingen omtale)

EUU alm. del (12) – bilag 133 (side 442, behandlet i EUU 30/11- 12)

Ministeren

nævnte ikke dette punkt.

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 1346/2000 om konkurs*



Politisk drøftelse

KOM (2012) 0744

Rådsmøde 3279 – bilag 1 (samlenotat side 123)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 443 (side 1300, senest behandlet i EUU 31/5-13 –

ingen omtale)

Ministeren

nævnte ikke dette punkt.

10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring af Rådets

forordning (EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og

fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område*



Generel indstilling

KOM (2013) 0554

Rådsmøde 3279 – bilag 1 (samlenotat side 134)

Ministeren

nævnte ikke dette punkt.

11. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles EU-købelov



Statusorientering

KOM (2011) 0635

Rådsmøde 3279 – bilag 1 (samlenotat side 151)

KOM (2011) 0635 – bilag 2 (henvendelse af 29/5-12 fra Forbrugerrådet)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (11) – bilag 555 (side 1327, senest behandlet i EUU 1/6-12)

Ministeren

nævnte ikke dette punkt.

315

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

12. Justice scoreboard



Politisk drøftelse

KOM (2013) 0160

Rådsmøde 3279 – bilag 1 (samlenotat side 184)

Ministeren

nævnte ikke dette punkt.

13. Udkast til rådskonklusioner vedrørende evalueringen af Den Europæiske

Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)



Vedtagelse

Rådsmøde 3279 – bilag 1 (samlenotat side 189)

Ministeren

nævnte ikke dette punkt.

14. Udkast til rådskonklusioner om Unionsborgerskabsrapporten 2013



Vedtagelse

KOM (2010) 0603, KOM (2013) 0270

Rådsmøde 3279 – bilag 1 (samlenotat side 192)

EU-note (10) – E 18 (note af 17/11-10 om unionsborgerskabsrapporten fra

2010)

Ministeren

nævnte ikke dette punkt.

15. Udkast til rådskonklusioner om bekæmpelse af hadforbrydelser



Vedtagelse

Rådsmøde 3279 – bilag 1 (samlenotat side 196)

Ministeren

nævnte ikke dette punkt.

16. Formandskabets orientering om status for EU’s tiltrædelse af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention (EMRK)



Statusorientering

316

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

SEK (2010) 0305

Rådsmøde 3279 – bilag 1 (samlenotat side 199)

EUU alm. del (13) – bilag 33 (notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens

udtalelse 2/13, EU’s tiltrædelse af EMRK)

EUU alm. del (11) – svar på spørgsmål 118

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 543 (side 1010, behandlet i EUU 20/4-12)

EUU alm. del (09) – bilag 447 (side 1159 FO, forhandlingsoplæg forelagt

28/5-10)

Ministeren

nævnte ikke dette punkt.

17. E-justice



Statusorientering

a) Handlingsplan 2014-18

Rådsmøde 3279 – bilag 1 (samlenotat side 205)

Ministeren

nævnte ikke dette punkt.

b) E-justice fremtidsrapport

Rådsmøde 3279 – bilag 1 (samlenotat side 211)

Ministeren

nævnte ikke dette punkt.

317

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

18. Eventuelt

Justitsministeren:

Jeg vil gerne afslutningsvis nævne et enkelt yderligere punkt som

opfølgning på vores seneste møde her i udvalget.

Sidst jeg var her forud for rådsmødet i oktober, orienterede jeg således om den ekspert-

arbejdsgruppe, som var nedsat på baggrund af oplysninger om amerikansk overvågning.

Gruppen var sammensat af eksperter fra EU og USA og skulle se på spørgsmålet om

persondatabeskyttelse i relation til EU-borgere, som måtte være påvirket af USA’s over-

vågningsprogrammer, for så vidt disse spørgsmål falder ind under EU kompetence. Ar-

bejdsgruppen afholdt tre møder, og den 27. november 2013 afgav arbejdsgruppen en

rapport om sit arbejde. Rapporten kom således i forgårs, og vi har læst – og læser den

fortsat – med interesse. Rapporten blev sendt til udvalget i går, således at I også får lej-

lighed til at læse den. Jeg kan ganske kort sige, at rapporten indeholder en ret indgående

gennemgang af de relevante lovbestemmelser, som tillader indsamling af oplysninger, og

hvilke oplysninger der bliver indsamlet. Der er endvidere en gennemgang af de forskellige

typer af indsamlingsprogrammer.

Jeg kan i den forbindelse også oplyse, at Kommissionen samtidig – dvs. i forgårs – ud-

sendte en meddelelse med en række anbefalinger, som skal genopbygge tilliden mellem

EU og USA. Meddelelsen vil blive sendt til udvalget, således at udvalgsmedlemmerne

kan læse den. Men det er vigtigt at understrege, at meddelelsen ikke skal drøftes på

rådsmødet i næste uge. Vi er fortsat ved at læse meddelelsen, der som nævnt blev ud-

sendt i forgårs.

Jeg kan nævne, at meddelelsen bl.a. indeholder anbefalinger til, hvordan EU skal bidrage

til den gennemgang af de amerikanske overvågningsprogrammer, som præsident Obama

har taget initiativ til.

Per Stig Møller

gjorde ministeren opmærksom på, at han ikke havde modtaget den om-

talte rapport i lighed med flere andre medlemmer af udvalget. Der er visse regler for be-

tjeningen af udvalget, som er udarbejdet af regeringen og udvalget, og der måtte være en

deadline for, hvornår dokumenter kan oversendes. Ellers kan de ikke omtales på mødet,

udvalgets medlemmer kan ikke tages til indtægt ud fra en rent mundtlig præsentation, så

hvis ministeren mente, det var en vigtig orientering måtte det tages op igen på det kom-

mende møde.

Den fungerende formand

forklarede, at rapporten var blevet modtaget af udvalgssekre-

tariatet aftenen før kl. 20.15. Den var nu rundsendt. Han tilføjede, at det fra ministerens

side handlede om et punkt til orientering, og at der ikke var tale om et emne på rådsmø-

det. Han fandt, at ministeren havde en god pointe i at informere udvalget om en sag, der

har været stor opmærksomhed omkring, og udvalget kunne vende tilbage til emnet til en-

hver tid.

318

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Justitsministeren

gjorde det klart, at ministeriet havde modtaget EU-USA-rapporten 2

dage forinden, og at oversendelsen til udvalget var ment som en service og til orientering.

Den var ikke på dagsordenen, og det var muligt at vende tilbage til den på et senere

tidspunkt.

Per Stig Møller

ville sikre sig, at regeringen ikke kom og sagde, at udvalget burde have

set rapporten, og var glad for at få at vide, at rapporten var til behagelig orientering.

319

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

19. Siden sidst

Orientering vedrørende Europol

Justitsministeren:

Jeg vil nu kort orientere om, hvordan det går med sagen om det nye

Europol-forslag. For det er en væsentlig sag, selv om den ikke er på dagsordenen for

rådsmødet. Vi har jo talt om sagen flere gange før her i udvalget, så jeg vil blot helt kort

genopfriske, hvad sagen handler om.

Kommissionen fremlagde i foråret et forslag til en forordning for Europol. Det danske rets-

forbehold indebærer, at Danmark står til at måtte forlade Europol, når og hvis forordnin-

gen træder i kraft. Der er ingen tvivl om, at Danmark har endog meget stor gavn af at væ-

re med i Europol, og det er derfor min og regeringens klare holdning, at der skal findes en

løsning, så Danmark også kan være med fremover.

Kort fortalt kan det enten ske ved at retsforbeholdet ændres til en tilvalgsordning efter en

folkeafstemning, eller ved at Danmark søger om og opnår en parallelaftale. Sidst vi talte

om sagen, nævnte jeg, at der på embedsmandsniveau ville blive taget kontakt til Kom-

missionen for at tale om de mere tekniske aspekter, i tilfælde af at Danmark på et senere

tidspunkt måtte anmode om en parallelaftale.

I den forbindelse har der nu været et indledende møde med Kommissionen. Her forklare-

de vi fra dansk side den situation, som Danmark står i, herunder at den danske regering

ønsker, at Danmark også i fremtiden skal være medlem af Europol – på den ene eller den

anden måde. Kommissionens repræsentant sagde på mødet, at man fra Kommissionens

side også ønsker, at Danmark skal fortsætte i Europol, men at man dog foretrækker, at

det sker via hoveddøren – altså ved at retsforbeholdet ændres.

Der er ikke hos Kommissionen taget konkret stilling til eventuelle alternative muligheder.

Kommissionen sagde i øvrigt, at det endnu er for tidligt at tale om de tekniske aspekter, i

tilfælde af at Danmark på et senere tidspunkt måtte bede om en parallelaftale. Men fra

dansk side vil vi holde kontakten til Kommissionen.

Og lad mig for en god ordens skyld understrege, at kontakten med Kommissionen ikke er

udtryk for, at der er taget stilling for eller imod den ene eller den anden løsning. Det er

blot et udtryk for, at regeringen ønsker at udvise rettidig omhu i sagen. For det er stadig

for tidligt at sige, hvad den rigtige løsning i sidste ende vil være for Danmark.

Når det gælder selve forhandlingerne om forslaget, har der nu været afholdt i alt otte mø-

dedage i den relevante arbejdsgruppe, og der er en enkelt mødedag tilbage i år. Arbejds-

gruppen har haft en første gennemgang af hele forslaget, og man diskuterer nu en kom-

promistekst om de første to af forslagets i alt 14 kapitler.

320

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Blandt de andre lande er der fortsat massiv modstand mod den foreslåede sammenlæg-

ning af Europol og Cepol. Og man afventer nu svar på, om Kommissionen er parat til at

opgive den del af forslaget. De emner, der er blevet drøftet særlig indgående siden sidst,

er navnlig den nye ledelsesstruktur for Europol, som der er lagt op til med forslaget. Og

så er det forslaget om, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse fremover

skal føre tilsyn med databeskyttelsen i Europol. I dag ligger den opgave hos et organ, der

hedder Den Fælles Kontrolinstans, der er særligt for Europol, og som udgøres af repræ-

sentanter for medlemslandene.

Hvad angår de to nævnte emner – altså ledelsesstruktur og databeskyttelsesordning –

kan man mere generelt sige, at Kommissionen har lagt op til, at Europol i højere grad end

i dag skal indrettes efter standarder, der er fælles for en række EU-agenturer. På den

anden side foretrækker en del medlemslande, at man i højere grad fortsætter med ord-

ninger, der er særlige for Europol. Samlet set er forhandlingerne stadig i en relativt tidlig

fase. Det litauiske formandskab har da også valgt ikke at sætte sagen på dagsordenen

for det kommende rådsmøde, som det ellers oprindeligt var planlagt. På rådsmødet vil

formandskabet alene orientere om sagen under punktet eventuelt.

Den europæiske efterforskningskendelse

Justitsministeren:

Sagen forventes formelt vedtaget på rådsmødet i næste uge. Sagen

er ikke på den egentlige dagsorden for mødet, da den vil blive vedtaget som et A-punkt.

Jeg har flere gange tidligere her i udvalget redegjort for efterforskningskendelsen, som

indfører et nyt samlet system til indsamling og fremskaffelse af bevismateriale, der befin-

der sig i en anden medlemsstat.

Jeg nævner sagen i dag, fordi efterforskningskendelsen vil erstatte de nuværende EU-

regler på området. Det drejer sig om en rammeafgørelse om den såkaldte bevissikrings-

kendelse fra 2008 og bestemmelserne om indefrysning i en rammeafgørelse fra 2003,

der således ophæves. Danmark deltog i begge rammeafgørelser, der blev vedtaget under

det gamle såkaldte tredje søjle-samarbejde, der som bekendt havde karakter af et mel-

lemstatsligt samarbejde. Forslaget om den europæiske efterforskningskendelse er der-

imod omfattet af vores retsforbehold.

Som bekendt har der efter Lissabontraktaten været nogle drøftelser om Danmarks stilling,

når en retsakt, som vi deltager i, ophæves og erstattes af en ny retsakt, som er omfattet

af retsforbeholdet. Der er tale om et kompliceret juridisk-teknisk spørgsmål, som har væ-

ret drøftet flere gange mellem Danmark, de andre medlemsstater og andre aktører, her-

under Rådets Juridiske Tjeneste. Som det ser ud nu, lægges der op til en løsning, hvor

de regler, som erstattes af direktivet om efterforskningskendelsen, også bliver ophævet

for Danmarks vedkommende. Hvordan det juridisk-teknisk skal ske, er endnu ikke ende-

ligt afklaret. Enten vil det kunne ske i selve direktivet om efterforskningskendelsen eller i

en selvstændig retsakt.

321

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

En beslutning om, at Danmark ikke skal være bundet af de erstattede regler, ligesom de

andre medlemsstater heller ikke skal overholde de erstattede regler i forhold til Danmark,

vil være i tråd med vores generelle opfattelse om, at Danmark i tilfælde som det forelig-

gende ikke længere bør være bundet af den ophævede retsakt.

322

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3276 (konkurrenceevne – rum- og forskningsdelen) den 3.

december 2013

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser

forelagde seks

punkter til forhandlingsoplæg. De fem af punkterne figurerer på dagsordenen for konkur-

renceevnerådsmødet, punkterne 1-2 og 4-6 i samlenotatet. Uden for dagsordenen for

konkurrenceevnerådsmødet forelagde ministeren punkt 3 i samlenotatet til forhandlings-

oplæg. Der er tale om Euratom-rammeprogrammet, hvor formandskabet lægger op til

mulig vedtagelse af forordningen på et kommende rådsmøde. Dagsordenspunkt 7 blev

forelagt til orientering.

1. Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets afgørelse vedrørende finansiering og

drift af EU-programmet for jordovervågning (Kopernikus) 2014-2020



Generel indstilling

KOM (2013) 0312

Rådsmøde 3276 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser:

Kopernikus er

det nye navn for det europæiske jordovervågningsprogram, som tidligere hed GMES

(Global miljø- og sikkerhedsovervågning). GMES blev oprettet i 1998, og man har siden

da arbejdet på at etablere tjenester til programmet. Med vedtagelsen af denne Koperni-

kusforordning går programmet ind i den operationelle fase.

Kopernikus består af seks tjenester, der leverer data inden for marineforhold, atmosfære,

landobservationer, klimaændringer, monitorering af nødsituationer og civil sikkerhed. Vedrø-

rende de sidste to tjenester skal jeg henvise til samlenotatet, hvoraf det fremgår, at leveringen

af Kopernikustjenester tjener civile formål. Rent militære krav er derfor ikke omfattet af afgø-

relsen, og Danmark deltager i overensstemmelse med forsvarsforbeholdet. Kopernikustjene-

sterne dækker områder, som er vigtige for Danmark. Det forventes, at Kopernikus vil bidrage

til vækst og jobskabelse inden for rammerne af Europa 2020-strategien.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod forhandlingsop-

lægget, idet ingen havde ytret sig imod det.

323

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af et

støtteprogram for overvågning og sporing i rummet



Fremskridtsrapport

KOM (2013) 0107

Rådsmøde 3276 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 432 (side 1260, senest behandlet i EUU 24/5-13)

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser:

Det andet punkt

vedrører et støtteprogram for overvågning og sporing af rumskrot, den såkaldte SST-

tjeneste. Formandskabet vil præsentere en fremskridtsrapport. Som jeg orienterede ud-

valget om ved forelæggelsen forud for konkurrenceevnerådsmødet i maj i år, har stignin-

gen i antallet af rumbaserede systemer den konsekvens, at mængden af rumskrot er ste-

get betragteligt. Selv ganske små objekter kan have en altødelæggende virkning på de

rumbaserede systemer. Senest havde ESA-satellitten GOCE søndag den 10. november

en ukontrolleret genindtræden i atmosfæren. Det var en hændelse, som løbende blev

overvåget af de eksisterende SST-tjenester for at varsle om eventuelt nedfald over bebo-

ede områder. Heldigvis styrtede satellitten ned i havet syd for Falklandsøerne uden at

forvolde skade. Der er imidlertid behov for en tjeneste, der koordinerer den europæiske

overvågning og sporing i rummet. Derved vil man løbende kunne identificere, katalogise-

re og overvåge satellitter og rumskrot. Herigennem kan man undgå betydelige økonomi-

ske tab, sikre forsyningssikkerheden og øge den generelle sikkerhed ved anvendelsen af

rumbaserede systemer. Fra dansk side er vi generelt positive over for oprettelsen af den-

ne tjeneste, der alene skal tjene civile formål. SST-programmet har ikke sin egen selv-

stændige budgetlinje under den flerårige finansielle ramme. Der mangler derfor en ende-

lig afklaring af sammensætningen af finansieringen på 70 mio. euro. Der arbejdes på at

identificere, hvorledes finansieringen kan ske via andre rumprogrammer, der kommer til

at benytte tjenesten. Det kan eksempelvis være fra Galileo, Kopernikus eller Horisont

2020.

Regeringen støtter, at man arbejder på at finde finansieringen inden for rammerne af andre

rumbaserede programmer, der kommer til at benytte tjenesten.

Per Clausen

bemærkede, at han til trods for sin uvilje mod mere EU-overvågning fandt

EU-overvågningen af jorden og rummet helt fornuftig.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod forhandlingsop-

lægget, idet ingen havde ytret sig imod det.

3. Forslag til Rådets forordning om forsknings- og uddannelsesprogrammet for

Det Europæiske Atomenergifællesskab (2014-2018), som komplementerer

Horisont 2020 – rammeprogram for forskning og innovation



Forventet vedtagelse på dette eller et kommende rådsmøde

324

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

KOM (2011) 0812

Rådsmøde 3276 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 140 (side 492, senest behandlet i EUU 7/12-13)

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser:

Det tredje punkt

er vedtagelsen af forslaget til Euratom-programmet. Det vedrører forskningsaktiviteter

inden for kerneenergi og strålingsbeskyttelse samt Det Fælles Forskningscenters direkte

aktioner inden for nuklear sikkerhed. Danmark har arbejdet for større fokus på sikkerhed,

en fornuftig balance mellem fission og fusion og et fornuftigt budget til Det Fælles Forsk-

ningscenter. Der er enighed om, at det er vigtigt løbende at have fokus på sikkerheds-

spørgsmålet, og forhandlingsresultatet er fornuftigt set fra en dansk synsvinkel. Der er

bred enighed om programmet, og formandskabet vil formodentlig sætte forslaget til ved-

tagelse som et A-punkt på et kommende rådsmøde.

Per Clausen

spurgte, om det var korrekt forstået, at en del af pengene går til at skabe

fundamentet for fremtidige fusionskraftanlæg, og at danske midler dermed vil støtte ud-

viklingen af Europas atomkraftindustri. I så fald kunne Enhedslisten ikke støtte forhand-

lingsoplægget.

Forskningsministeren

svarede Per Clausen, at det afgørende for Danmarks deltagelse i

Euratom er at arbejde for sikkerhed og forsvarlig affaldshåndtering, som der også er

fokus på i arbejdsprogrammet for 2014-2015. Uanset hvad man synes om atomkraft, er

nuklear sikkerhed og affaldshåndtering efter ministerens mening en legitim grund til at

støtte programmet.

Per Clausen

slog fast, at Enhedslisten ikke ville støtte, at danske statsmidler skulle gå til

udvikling af atomkraftindustrien i Europa.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod forhandlingsoplæg-

get, idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

325

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelser vedr. artikel 185-

initiativer:

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk

metrologiprogram (EMPIR-programmet - European Metrology Programme for

Innovation and Research, tidligere EMRP – European Metrology Research

Programme)

–

Generel indstilling

KOM (2013) 0497

Rådsmøde 3276 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 29 (side 1615, senest behandlet i EUU 20/9-13)

Mette Bock

spurgte om, hvilke resultater man forventede af metrologiprogrammet.

Forskningsministeren

svarede, at metrologiprogrammet er en videreførsel af det eksi-

sterende EMRP-program og har til formål at fremme forståelsen af og enigheden om glo-

bale udfordringer inden for energi, sundhed og klimaforandringer gennem pålidelige og

sporbare målinger, som gør det muligt for det videnskabelige samfund i bred forstand at

bygge bedre instrumenter og producere bedre videnskab. EMPIR skal bl.a. bidrage til at

udvikle innovative løsninger til forvaltningen af naturressourcer ved at støtte standardise-

ringsprocesser og styrke globale handelsmuligheder for nye produkter og tjenesteydelser

ved at muliggøre effektive afprøvning af f.eks. kommunikationssattelitter. Metrologi udgør

et vigtigt fundament for dansk erhvervsliv, både for afsætningen af produkter og for udvik-

lingen af strategiske vækstteknologier, der understøtter erhvervslivets muligheder. Rådet

for Teknologi og Innovation medfinansierer i dag dansk deltagelse med omkring 2 mio. kr.

om året, så der er også danske interesser på spil. Ministeren fremhævede, at den euro-

pæiske merværdi består i, at samarbejdet om bl.a. standardiseringsprocesser, som in-

strumenter og indsatser udvikles efter, er en kæmpe fordel.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod forhandlingsoplæg-

get, idet kun Liberal Alliance havde ytret sig imod det.

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et forsknings- og

udviklingsprogram der gennemføres af flere medlemsstater til fordel for

forskningsintensive små og mellemstore virksomheder (Eurostars-2)

–

Generel indstilling

KOM (2013) 0493

Rådsmøde 3276 – bilag 1 (samlenotat side 22)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 29 (side 1615, senest behandlet i EUU 20/9-13)

Forskningsministeren

nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse.

326

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

c) Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets afgørelse om programmet mellem

de europæiske lande og udviklingslande vedrørende kliniske forsøg der

iværksættes af flere medlemsstater (EDCTP)

–

Generel indstilling

KOM (2013) 0498

Rådsmøde 3276 – bilag 1 (samlenotat side 28)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 29 (side 1615, senest behandlet i EUU 20/9-13)

Forskningsministeren

nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse.

d) Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets afgørelse om Unionens

deltagelse i forsknings- og udviklingsprogrammet "Et aktivt liv længst

muligt i eget hjem" (Active and Assisted Living), der iværksættes i

fællesskab af flere medlemsstater (AAL-programmet)

–

Generel indstilling

KOM (2013) 0500

Rådsmøde 3276 – bilag 1 (samlenotat side 33)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 29 (side 1615, senest behandlet i EUU 20/9-13)

Forskningsministeren

nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse.

327

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

5. Forslag til Rådets afgørelse om et supplerende forskningsprogram for ITER-

projektet (2014-2020).



Politisk enighed

KOM (2013) 0607

Rådsmøde 3276 – bilag 1 (samlenotat side 39)

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser:

Dette er et

teknisk punkt, der har til formål at håndtere anvendelse af de midler, der allerede er

aftalt til opbygning af ITER frem mod 2020. Forslaget vedrører ikke ændringer, for så

vidt angår det videnskabelige formål. Punktet er således i fuld overensstemmelse med

det mandat, der blev givet her i udvalget den 9. juli 2010. ITER er som bekendt et inter-

nationalt grundforskningsprojekt. Målet er at påvise, om det er videnskabeligt og tekno-

logisk muligt at udnytte fusionsenergi til fredelige formål og skabe en sikker og bære-

dygtig energikilde i fremtiden. ITER har sin egen selvstændige budgetlinje under afsnit

1a i den flerårige finansielle ramme. Det anførte budget udgør den resterende del af

den europæiske loftsramme på 6,6 mia. euro målt i 2008-niveau. Formålet med forsla-

get er at sikre, at midlerne til det europæiske bidrag til ITER kan overføres fra Kommis-

sionen til det europæiske interne agentur Fusion for Energy. Fusion for Energy skal for-

midle det europæiske bidrag til ITER-projektet. Forslaget gør det muligt at sikre finan-

sieringen af projektet i løbet af den næste flerårige finansielle ramme. Overførslen vil

blive rettet ind efter den periode, som den flerårige finansielle ramme dækker , og løbe i

7 år.

Per Clausen

påpegede, at man gennem årene havde brugt lang tid og mange penge på

projektet, og spurgte, om der var udsigt til nogen resultater. Hvis ikke ministeren kunne

fortælle om et nært forestående gennembrud, var Enhedslisten – som ved sidste man-

datgivning – imod forslaget.

Mette Bock

spurgte til forventningerne til projektet og om, hvorvidt der var nogle resulta-

ter at bygge videre på.

Forskningsministeren

svarede Per Clausen og Mette Bock, at man netop aldrig ved,

hvornår gennembruddene kommer i grundforskning – eller om det er de gennembrud,

man havde forventet. Han kunne fortælle, at der nu i designfasen er kommet styr på bud-

gettet, der således ikke længere udvides løbende. Økonomisk holder projektet sig altså

inden for rammerne af mandatet fra 2010.

Per Clausen var

enig med ministeren i, at forslaget lå inden for mandatet, men Enhedsli-

sten støttede det stadig ikke.

Mette Bock

meddelte, at Liberal Alliance ikke støttede forhandlingsoplægget.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod forhandlingsop-

lægget, idet kun Enhedslisten og Liberal Alliance havde ytret sig imod det.

328

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

6. Forslag til Rådets forordninger vedr. artikel 187-initiativer

a) Forslag til Rådets forordning om fællesforetagendet for biobaserede

industrier (BBI)

–

Generel indstilling

KOM (2013) 0496

Rådsmøde 3276 – bilag 1 (samlenotat side 43)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 29 (side 1616, senest behandlet i EUU 20/9-13)

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod forhandlingsoplæg-

get, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

b) Forslag til Rådets forordning om fællesforetagendet Clean Sky 2

–

Generel indstilling

KOM (2013) 0505

Rådsmøde 3276 – bilag 1 (samlenotat side 48)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 29 (side 1616, senest behandlet i EUU 20/9-13)

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod forhandlingsoplæg-

get, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

c) Forslag til Rådets forordning for programmet for Elektronikkomponenter og

-systemer (ECSEL)

–

Generel indstilling

KOM (2013) 0501

Rådsmøde 3276 – bilag 1 (samlenotat side 53)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 29 (side 1616, senest behandlet i EUU 20/9-13)

Mette Bock

var skeptisk over for forslaget og spurgte om, hvad der vindes ved at regule-

re området på EU-niveau. Ville det ikke være bedre at holde beslutningerne tættere på

lokale forskningsmiljøer?

Forskningsministeren

svarede, at der er tale om en sammenlægning af det, der tidlige-

re hed Artemisprogrammet om indlejrede computersystemer, og ENIAC om nanoteknolo-

gi, som blev etableret under det syvende rammeprogram. Målet er at sikre, at Europa

fortsat er førende, når det gælder elektroniske komponenter og systemer, herunder hurti-

gere udnyttelse. ECSEL-programmet vil styrke indsatsen inden for de centrale støttetek-

nologier, som er et omdrejningspunkt i Horisont 2020. Det gennemføres i et samarbejde

mellem medlemslandene, Kommissionen og industrien, og det er de eneste af JTI’erne,

hvor der er tale om medfinansiering fra medlemsstaterne. Danmark har deltaget i Artemi-

329

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

sprogrammet, men ikke i det nanoteknologiske program, og Artemis har bidraget til op-

bygningen af et stærkt europæisk netværk på området, som har givet danske virksomhe-

der og universiteter adgang til store og kompetente forsknings- og udviklingssamarbejder.

Rådet for Teknologi og Innovation medfinansierer dansk deltagelse i Artemis med ca. 10

mio. kr. om året.

Mette Bock

spurgte, om forslaget ville give danske forskere adgang til nanoteknologipro-

grammer, som de ikke har haft adgang til før.

Forskningsministeren

svarede, at danske forskere kan få adgang, hvis de er med til at

finansiere projekter. Det kunne de strengt taget også tidligere, ville han tro.

Mette Bock

sagde, at Liberal Alliance støttede forhandlingsoplægget.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod forhandlingsoplæg-

get, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

d) Forslag til Rådets forordning om fællesforetagendet for brændselsceller og

brint 2

–

Generel indstilling

KOM (2013) 0506

Rådsmøde 3276 – bilag 1 (samlenotat side 58)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 29 (side 1616, senest behandlet i EUU 20/9-13)

Forskningsministeren

nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod forhandlingsoplæg-

get, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

e) Forslag til Rådets forordning om fællesforetagendet for initiativet Innovative

lægemidler 2 (IMI 2)

–

Generel indstilling

KOM (2013) 0495

Rådsmøde 3276 – bilag 1 (samlenotat side 63)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 29 (side 1616, senest behandlet i EUU 20/9-13)

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser:

Det femte og

sjette punkt er EU’s forsknings- og innovationspartnerskaber under Horisont 2020. Si-

den fremsendelsen af samlenotatet, er budgetterne for de fem offentlig-private partner-

skaber blevet reduceret med 5 pct. bortset fra partnerskabet om Clean Sky, der bevarer

det oprindelig foreslåede budget. Dette er en konsekvens af, at Kommissionens oprin-

330

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

delige finansieringsramme for Horisont 2020 er reduceret. Hvad angår de offentlig-

offentlige partnerskaber, er alle budgetter fastholdt, på nær for partnerskabet om udvik-

ling af vacciner til fattigdomsrelaterede sygdomme, der er reduceret med 5 pct. Men det

er dog markant større end beløbet til partnerskabet i det syvende forskningsrammepro-

gram.

Som jeg også nævnte i forbindelse med min forelæggelse af punkterne på Konkurren-

ceevnerådets møde i september, bakker regeringen stærkt op om disse partnerskaber.

De vil øge Europas konkurrenceevne og skabe synergi ved at styrke koordineringen af

nationale forsknings- og innovationsmidler. Partnerskaber vil betyde en markant styr-

kelse af EU’s innovative kapacitet og derved også, at der skabes nye job og ny vækst.

Samtidig rummer de et stort potentiale for danske virksomheder. Lad mig som et eksempel

nævne BBI-partnerskabet, som omhandler den biobaserede økonomi.

Forslaget indebærer, at EU via Horisont 2020-budgettet bevilger BBI 950 mio. euro i

2014-2020. Tilsvarende har industrien forpligtet sig til at bidrage med 950 mio. euro til

forskning og innovation og yderligere 1710 mio. euro til demonstrations- og flagskibsan-

læg. Novozymes har haft en nøglerolle i forhold til etablering af BBI. Det er godt nyt for

danske forskningsmiljøer, virksomheder og dansk landbrug, som er godt rustede til den

biobaserede økonomi. BBI og de andre partnerskaber er derfor vigtige elementer i forhold

til at skabe vækst. Jeg kan kun bakke op om, at flere danske virksomheder og vidensin-

stitutioner tager ansvar og samarbejder mere med andre europæiske lande og søger fi-

nansiering i EU. Tankegangen bag disse er i stærk overensstemmelse med regeringens

initiativer på innovationsområdet: Innovationsstrategien, INNO+ og den nye Innovati-

onsfond, som alle partier i Folketingets står bag.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod forhandlingsoplæg-

get, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

331

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

7. Innovation i den offentlige sektor; opfølgning på Det Europæiske Råd oktober

2013:



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3276 – bilag 1 (samlenotat side 69)

Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser:

Til sidst vil jeg

lige nævne, at den politiske drøftelse på rådsmødet vil handle om innovation i den of-

fentlige sektor.

332

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3278 (transport, telekommunikation og energi - transportdelen) den 5.

december 2013

Transportministeren

gennemgik de fire sager på dagsordenen for rådsmødet for EU’s

transportministre den 5. december 2013 og tre andre sager til tidlig orientering eller for-

handlingsoplæg. Til sidst orienterede hun om en vigtig sag, der efter dansk ønske er på

rådsmødet som et eventueltpunkt.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den Europæiske

Unions Jernbaneagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr. 881/2004

(Agenturforordningen)



Fremskridtsrapport

KOM (2013) 0027

Rådsmøde 3278 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 51 (side 39 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/10-13)

Transportministeren:

Forslaget om agenturforordningen er en del af fjerde jernbane-

pakke og er sat på Rådets dagsorden til fremskridtsrapport. Sagen blev forelagt udvalget

til forhandlingsoplæg i oktober 2013, og som I ved, er den forbundet med sikkerhedsdi-

rektivet, som sammen med interoperationalitetsdirektivet er den tekniske søjle af den

fjerde jernbanepakke. Med forslaget vil Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA) ændre

status og blive en egentlig europæisk jernbanemyndighed med udvidede kompetencer og

flere opgaver. Generelt kan forslaget støttes. Vi vil dog være særligt opmærksomme på,

at forslaget ikke skaber flere barrierer og mere bureaukrati. Der er stadig behov for, at

grænsefladen mellem agenturets og de nationale sikkerhedsmyndigheders kompetencer,

men også hvordan opgaverne finansieres, defineres mere klart. Danmark lægger – som

et flertal af landene – vægt på, at de delegerede retsakter ikke anvendes på væsentlige

områder. Dette gælder bl.a. fastsættelse af gebyrer. Forslaget vil blive ført videre under

græsk formandskab med den målsætning at nå en generel indstilling.

333

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om etablering af

infrastruktur for alternative brændstoffer



Generel indstilling

KOM (2013) 0018

Rådsmøde 3278 – bilag 2 (samlenotat side 8)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 51 (side 34 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 4/10-13)

Transportministeren:

Sagen er på rådsmødet til generel indstilling. Forslaget er også

blevet forelagt udvalget til forhandlingsoplæg i oktober 2013. Formålet med forslaget er at

fjerne barrierer for køretøjer og skibe, der bruger andre brændstoffer end benzin og die-

sel. Kommissionen har foreslået, at der skal etableres fælles standarder for infrastruktu-

ren i alle EU-lande. Det vil skabe mulighed for, at elbilsejere kan bruge deres bil i hele

EU. I forslaget er der også opstillet landespecifikke bindende mål for, hvor mange lade-

punkter og tankningsmuligheder for alternative brændstoffer der skal være i 2020. Der

stilles også krav om, at medlemslandene skal etablere politiske rammer for markedet for

opladning af elbiler og tankning af naturgas og brint. Regeringen mener, at der bør arbej-

des for en omkostningseffektiv grøn omstilling af transportsektoren, og har hilst forslaget

velkommen.

Der er dog elementer i forslaget, der er uhensigtsmæssige. Kommissionens oprindelige

krav til antallet af ladepunkter til elbiler for Danmark er meget højt og baseret på en tem-

melig optimistisk prognose for antallet af elbiler i Danmark i fremtiden. Fra dansk side har

vi ønsket, at der i direktivet sættes bindende mål for en minimumsinfrastruktur for el og

brint til biler og for CNG, som er komprimeret naturgas til skibe. Målet er, at alle EU-

borgere kan bruge deres elbil i hele EU. Denne minimumsinfrastruktur kræver dog ud fra

regeringens holdning væsentlig lavere målsætninger end dem, Kommissionen har frem-

sat i sit forslag. Derfor har man fra dansk side arbejdet for, at der opstilles bindende krav

til en minimumsinfrastruktur, der er væsentligt lavere end de tal, Kommissionen oprindelig

foreslog. Der har dog under forhandlingerne været et betydeligt flertal mod sådanne bin-

dende minimumskrav. Et flertal i Rådet har ønsket at udvande forslaget, så det ikke inde-

holder bindende krav eller retningslinjer, når det kommer til omfanget af infrastruktur i de

enkelte lande. Dog skal hvert medlemsland selv som led i implementeringen af direktivet

fastsætte nationale bindende mål for antallet af ladepunkter og tankanlæg i 2030 – ikke i

2020 som i Kommissionens forslag. Status for forhandlingerne er, at der heldigvis har

været bred enighed om behovet for tekniske standarder for infrastrukturen, men at forsla-

get i øvrigt er blevet noget udvandet.

Pia Adelsteen

kunne ikke begribe, hvorfor Kommissionen skulle bestemme antallet af

ladestationer og fandt det tåbeligt at sætte ladestationer op, før nogen har købt bilerne.

Per Stig Møller

var enig med Pia Adelsteen. Man skulle nødig etablere en masse udstyr,

der aldrig vil blive brugt, og man bør regulere det nationalt.

334

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Transportministeren

svarede, at der nu er omtrent 1.200 elbiler i Danmark. Der er også

en interesse at bygge på hos elselskaberne for at lave ladestandere ved benzinstationer.

Udfordringen er, at forslaget lægger op til, at medlemslandene både skal sørge for at få

etableret offentlige og private ladestandere. Og grænsen går ved statsgaranti for private

ladestandere. Det ville desuden kræve en vis fremgang i elbilssalget, hvis den

investering, forslaget lægger op til, skulle kunne svare sig.

335

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

3. Forslag til ændring af forordning (EF) 261/2004 om fælles bestemmelser om

kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved

aflysning eller lange forsinkelser og forordning nr. 2027/97 om

luftfartsselskabernes erstatningsansvar ved luftbefordring af passagerer og

deres bagage



Generel indstilling/fremskridtsrapport

KOM (2013) 0130

Rådsmøde 3278 – bilag 2 (samlenotat side 45)

KOM (2013) 0130 – bilag 3 (henvendelse af 6/6-13 fra

Rejsearrangører

Danmark

KOM (2013) 0130 – bilag 4 (notat om bedre

håndhævelsesmuligheder

klagesager

passagerrettigheder på luftfartsområdet)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13) bilag 51 (side 27 senest behandlet i

EUU 4/10-13)

EUU alm. del (12) – bilag 472 (side 1345 FO,

forhandlingsoplæg forelagt EUU 7/6-13)

Transportministeren:

Forslaget blev forelagt til forhandlingsoplæg i juni 2013 og igen til

orientering i oktober 2013. Derfor vil jeg gennemgå den seneste udvikling. Der er stadig

en lang række udeståender, og derfor er sagen kun på dagsordenen til fremskridtsrapport

i stedet for generel indstilling. Forslaget skal sikre en effektiv og konsekvent håndhævelse

af passagerernes rettigheder og sikre behandlingen af individuelle krav og klager, når der

opstår tvister mellem flyselskaber og passagerer. Samtidig er det formålet at sikre, at luft-

fartsselskaberne opererer under harmoniserede vilkår. Under forhandlingerne har Kom-

missionen oplyst, at den gældende forordning giver de nationale håndhævelsesorganer,

som i Danmark er Trafikstyrelsen, mulighed for at træffe bindende afgørelser. Det er vig-

tigt at drage nytte af denne afklaring med det samme. Derfor har Trafikstyrelsen sendt en

ny bekendtgørelse i høring, som styrker håndhævelsen af reglerne i forlængelse heraf.

Denne bekendtgørelse skal fra årsskiftet give hjemmel til, at Trafikstyrelsen kan træffe

egentlige bindende afgørelser i klagesager. Det betyder, at den enkelte forbruger ikke

behøver at gå til Domstolen efterfølgende. Jeg har sendt et notat til udvalget, der informe-

rer om de forbedrede håndhævelsesmuligheder.

Per Stig Møller

mente, at man har været venligere over for flyselskaberne end over for

passagererne, når der eksempelvis skal 12 timers forsinkelse til, før de skal tilbyde en

rejseomlægning. Det vil selskaberne udnytte maksimalt, og det er lang tid at vente. Det er

heller ikke tilstrækkeligt, at de kun skal betale op til 100 euro for indkvartering pr. nat, når

der er tale om lufthavnshoteller.

Transportministeren

svarede, at der stadig forhandles om passagerrettighederne. Hun

delte bekymringen, men påpegede, at det var en balancegang. Nogle steder øges pas-

sagerernes rettigheder og kompensation, andre steder gives der indrømmelser til luftfart-

336

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

selskaberne. Der er i dag områder helt uden passagerrettigheder, f.eks. hvis man kom-

mer for sent til et forbindelsesfly pga. en forsinkelse. Her vil ske en forbedring. Hvis fly-

selskabet ændrer ruten, vil forordningen også som noget nyt give rettigheder. Senest 14

dage før afgang skal ændringen meddeles, ellers har passageren krav på bistand og for-

plejning. Reglen om de 12 timer gælder i øvrigt kun på flyvninger over 6.000 km, græn-

sen går ved 5 timer på interne europæiske flyvninger og på 9 timer på flyvninger på mel-

lem 3.500 og 6.000 km.

4. Udkast til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til at genoptage

forhandlingerne mellem den Europæiske Union og Den Føderative Republik

Brasilien om en samlet luftfartsaftale



Vedtagelse

KOM (2013) 0473

Rådsmøde 3278 – bilag 2 (samlenotat side 76)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 333 (side 1424, behandlet i

EUU 10/6-11)

Transportministeren:

Sidste sag på rådsmødets dagsorden handler om at genoptage

forhandlingerne med Brasilien om en samlet luftfartsaftale. Jeg vil forelægge sagen til

orientering, da sagen ikke har stor økonomisk betydning for Danmark; der er ingen direk-

te flyruter mellem Danmark og Brasilien. I juni 2011 blev det godkendt, at aftalen kunne

underskrives. Den brasilianske regering ønskede dog noget usædvanligt ikke at under-

skrive, men foreslog i stedet nogle ændringer. De vigtigste ændringer drejer sig om par-

ternes muligheder for udenlandsk ejerskab i egne luftfartsselskaber og de såkaldte femte-

frihedsrettigheder, det vil sige muligheden for, at f.eks. et brasiliansk luftfartsselskab kan

flyve mellem to europæiske byer. Kommissionen er varm fortaler for, at der indgås en

aftale med Brasilien. Nogle store medlemslande, som er i direkte konkurrence med de

brasilianske selskaber, ønsker dog ikke for enhver pris at indgå en aftale. Regeringen er

principielt enig i, at EU ikke skal indgå luftfartsaftaler for enhver pris, men Danmark har i

øvrigt ingen direkte interesse – hverken positiv eller negativ – i den aktuelle aftale med

Brasilien. Det skyldes, at der i mange år ikke har været nogen flyruter mellem de to lande.

337

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

5. Forslag til Europa-Parlamentets of Rådets forordning om

typegodkendelseskrav for indførelse af et køretøjsmonteret eCall-system og om

ændring af direktiv 2007/46/EF



Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0316

Rådsmøde 3278 – bilag 2 (samlenotat side 80)

Transportministeren:

Første sag, som jeg vil præsentere til tidlig forelæggelse, er for-

slaget om eCall i køretøjer. Forslaget forelægges til orientering, da en vedtagelse af for-

slaget ikke har store lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser. ECall er et

automatisk system til alarmopkald, som sendes fra et køretøj til alarmcentralen. Ved et

opkald overføres der automatisk oplysninger om ulykkesstedet, så der kan etableres tale-

forbindelse mellem bilen og personalet på alarmcentralen. Det vurderes, at forslaget vil

kunne reducere antallet af dræbte i trafikken med 1 til 10 pct. Det afhænger dog af be-

folkningstætheden og vej- og alarmberedskabsinfrastrukturen i de enkelte EU-lande. For

Danmarks vedkommende svarer det til en reduktion i antallet af trafikdræbte på mellem 2

og 20, når eCall er fuldt indfaset. Da eCall skønnes at kunne levere et markant bidrag til

forbedring af færdselssikkerheden på en omkostningseffektiv måde, støttes forslaget.

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelsen af

det fælles europæiske luftrum (omarbejdning)



Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0410

Rådsmøde 3278 – bilag 2 (samlenotat side 85)

Transportministeren:

Næste sag er Single European Sky II+-pakken. Sagen forelægges

udvalget til tidligt forhandlingsoplæg. Pakken behandles ikke under litauisk formandskab,

men det forventes, at det kommende græske formandskab vil tage sagen op. Formålet er

at styrke implementeringen af det fælles europæiske luftrum (SES), som blev lanceret af

EU i 2004 og 2009 med lovpakkerne SES I og SES II. Nu taler vi om SES II+. Med første

del af pakken foreslår Kommissionen, at de nationale tilsynsmyndigheder skal være insti-

tutionelt og finansielt uafhængige af luftfartstjenesteudbyderne. I forhold til denne del af

forslaget er det afgørende at kunne opretholde den nuværende danske myndighedsstruk-

tur. Samtidig foreslås det, at visse støttetjenester til lufttrafikstyring, f.eks. vejr- og luft-

fartsinformationstjenester, skal være omfattet af de almindelige bestemmelser for mar-

kedsindkøb.

Her er det afgørende, at en adskillelse af støttetjenester fra kernetjenester i givet fald sker

gennem etablering af særskilte costbaser og ikke, som foreslået af Kommissionen, via

obligatorisk outsourcing. Adskillelsen af støttetjenester fra kernetjenester vil ikke nødven-

digvis føre til lavere priser for de ydelser, der skal sættes i udbud. Det skyldes, at der

endnu ikke er sikkerhed for, om der kan skabes et velfungerende marked for disse tjene-

steydelser. En outsourcing risikerer at føre til tab af kompetencer og ekspertise hos de

338

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

nationale luftfartstjenesteudbydere, som i Danmark er Naviair. Det kan resultere i usik-

kerhed omkring den fremtidige levering og kvalitet.

Kommissionen ønsker, at forslagets anvendelsesområde udvides til at omfatte Nordatlan-

ten, herunder grønlandsk luftrum. Fra dansk side er det vigtigt, at Grønland og Færøerne

ikke omfattes af SES-reglerne. Da Grønland og Færøerne ikke er medlem af EU, vil det

have økonomiske konsekvenser som følge af krav om ekstra investeringer. Det skyldes,

at det formentligt vil være nødvendigt at ophæve de eksisterende aftaler i FN’s luftfartsor-

ganisation, ICAO.

Der er generelt opbakning til Single European Sky-projektet, men flere lande har kritiseret

forslagets timing. Samtidig mener flere lande, at initiativet går langt ud over en udvidelse af

SES II. Mit forhandlingsoplæg til forslaget om gennemførelsen af det europæiske luftrum er

derfor, at man fra dansk side støtter forslagets overordnede målsætning og lægger afgørende

vægt på, at en adskillelse af støttetjenester fra kernetjenester i givet fald sker gennem etable-

ring af særskilte costbaser. Derudover vil man fra dansk side arbejde for, at behandlingen af

forslaget ikke må sinke implementeringen af eksisterende SES-lovgivning. Man vil også læg-

ge vægt på, at forslaget ikke medfører unødige administrative og økonomiske konsekvenser

for myndighederne, lufttrafiktjenesteudbyderne og luftfartsselskaberne, og på, at man får

Kommissionen til at redegøre for indhold og baggrund for forslaget om adskillelse af kernetje-

nester og støttetjenester. Man vil fra dansk side lægge afgørende vægt på, at forslaget mulig-

gør opretholdelse af den eksisterende nationale danske myndighedsstruktur, og på, at forsla-

gets anvendelsesområde ikke kommer til at omfatte Nordatlanten, herunder grønlandsk luft-

rum.

Pia Adelsteen

havde med glæde bemærket regeringens mange kritiske spørgsmål til forsla-

get. Dem så hun generelt gerne flere af.

Per Stig Møller

var enig i ministerens tilgang. Han spurgte, om Grønland og Færøerne var

blevet spurgt, om de ville være med til Single European Sky.

Mette Bock

meddelte, at Liberal Alliance støttede forhandlingsoplægget og roste bag-

grundsmaterialet.

Nikolaj Villumsen

sagde, at Enhedslisten ikke støttede det andet forhandlingsoplæg, da

partiet deler DMI’s bekymring for en øget markedsgørelse af funktioner, der i dag er i of-

fentligt regi.

Transportministeren

svarede Pia Adelsteen, at det er vigtigt at tydeliggøre regeringens

linje i baggrundsnoterne, da det er ideen med Europaudvalget. Hun svarede Per Stig

Møller, at Grønland og Færøerne ikke er blevet spurgt om deres holdning, men det ville

hun sørge for at gøre. Baggrunden for ikke at spørge var de store omkostninger, forslaget

vil have for dem.

339

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Ministeren svarede Nikolaj Villumsen, at regeringen netop tager højde for DMI’s bekymring

ved at lægge afgørende vægt på, at tjenesterne ikke skal adskilles. Man kan godt sætte fi-

nansieringen og omkostningen i fokus.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet kun Enhedslisten havde ytret sig imod det.

340

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af

forordning (EF) nr. 216/2008, for så vidt angår flyvepladser, lufttrafikstyring og

luftfartstjenester



Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0409

Rådsmøde 3278 – bilag 2 (samlenotat side 98)

Transportministeren:

Anden del af pakken handler om flyvepladser, lufttrafikstyring og

luftfartstjenester. Det er den såkaldte EASA-forordning. EASA er Det Europæiske Luft-

fartssikkerhedsagentur. Formålet med forslaget er overordnet at fjerne alle overlap mel-

lem SES-forordningerne og EASA-forordningen. Samtidig skal snitfladen mellem de lov-

givningsmæssige rammer forenkles og tydeliggøres. Forslaget skal også sikre, at tjene-

steudøvere efterlever EU-bestemmelserne, hvis mere end 50 pct. af den betjente trafik

udføres efter de civile regler. Hvis en militær flyveplads primært betjener civil trafik, skal

flyvepladsens udstyr, komponenter og personale følge de civile regler i EASA-

forordningen. Forslaget er generelt fornuftigt, og der er principielt ingen indvendinger

mod, at EASA-forordningen ændres for at tilpasse ændringerne til de foreslåede SES-

forordninger. Det er ambitionen at skabe størst mulig enkelhed og gennemsigtighed i op-

gavefordelingen mellem de forskellige europæiske institutioner. Med hensyn til de fore-

slåede ændringer for militære flyvepladser, der primært betjener civil trafik, bør dette dog

forblive et nationalt anliggende. Det skal være op til medlemslandene selv at beslutte, om

og i hvilket omfang de civile regler skal gælde for disse flyvepladser. Hvis de militære fly-

vepladser fuldt ud skal omfattes af de civile regler, vil det bl.a. betyde, at organisationen

skal certificeres i sin helhed. Det vil også gælde for driften, vedligeholdelsen af udstyr og

personalet, hvilket vil være en omfattende og dyr proces. Forslaget har generelt fået en

kølig modtagelse i Rådet

Mit forhandlingsoplæg til forslaget om flyvepladser, lufttrafikstyring og lufttrafiktjenester er, at

man fra dansk side generelt støtter forslagets overordnede formål om at harmonisere, effekti-

visere og simplificere de eksisterende regelsæt på SES- og EASA-området, så man får ryd-

det op i den overlapning, der er. Derudover kan man fra dansk side støtte forslaget om at

skabe størst mulig enkelthed og gennemsigtighed i fordelingen af opgaver mellem de forskel-

lige europæiske institutioner og forslaget om at civil trafik reguleres af civile regler. Derudover

vil vi lægge afgørende vægt på, at militære flyvepladser skal være reguleret af nationale reg-

ler, og at det i den forbindelse ikke skal være et egentligt krav, at de militære flyvepladser skal

reguleres af de civile regler, hvis disse flyvepladser primært betjener civil trafik (mere end 50

pct.), men at det skal være op til medlemslandene selv at beslutte, om og i hvilket omfang de

civile regler skal gælde for disse flyvepladser.

341

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Pia Adelsteen

kvitterede for, at regeringen vil lægge afgørende vægt på, at militære

flyvestationer skal forblive et nationalt anliggende.

Nikolaj Villumsen

meddelte, at Enhedslisten også er glad for, at regeringen lægger

afgørende vægt på det, og at partiet støttede forhandlingsoplægget.

Mette Bock

meddelte, at Liberal Alliance støttede forhandlingsoplægget..

Per Stig Møller

meddelte, at Det Konservative Folkeparti støttede forhandlingsoplægget.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens for-

handlingsoplæg, idet ingen havde ytret sig imod det.

342

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

8. Eventuelt

Transportministeren:

Til sidst vil jeg gerne orientere om en vigtig sag, som efter dansk

ønske rejses på rådsmødet som et eventueltpunkt. Scandlines har klaget til Kommissio-

nen over, at statsgarantimodellen, som anvendes på Øresundsforbindelsen, skulle være

ulovlig statsstøtte. Sagen er ikke afgjort endnu, og der er kontakt med forskellige dele af

Kommissionen om den.

Kommissionen har det synspunkt, at statsgarantimodellen udgør statsstøtte. Kommissio-

nen har argumenteret for, at anlæg og drift af brugerfinansieret infrastruktur er udøvelse

af økonomisk aktivitet. Statslig støtte – som f.eks. statsgaranterede lån – er derfor stats-

støtte til de statsejede selskaber, som anlægger og driver infrastrukturen. Kommissionen

har ikke lagt vægt på, at selskaberne er 100 pct. statsejede og underlagt statens kontrol.

Hvis Kommissionen holder fast i sit synspunkt, vil det betyde, at den skal godkende

statsgarantimodellen, og at det vil gælde for fremtidige projekter. I forbindelse med en

godkendelse kan Kommissionen opstille vilkår, der kan få betydning for projekternes

økonomi, f.eks. ved at kræve, at garantien begrænses i tid eller omfang.

Kommissionens tilgang kan derfor blive en udfordring for Femern Bælt-projektet, der også

planlægges bygget med statsgarantimodellen. Omfanget af udfordringen vil afhænge af

Kommissionens stillingtagen. Da Kommissionen ikke har taget stilling endnu, kan jeg ikke

komme nærmere ind på omfang og karakter af udfordringen. Det bør fortsat være sådan,

at anlæg og drift af vej- og baneinfrastruktur er en myndighedsopgave, som nationalsta-

terne i EU suverænt skal kunne varetage – uanset om der er tale om skatte- eller bruger-

finansieret infrastruktur. Der er ikke forskel på den opgave, myndighederne varetager, og

derfor skal de være underlagt samme EU-retlige regulering. Det forventes, at en række

EU-medlemslande vil være kritiske over for Kommissionens tilgang.

Per Stig Møller

understregede, at Kommissionen må finde sig i, at basal infrastruktur er

en offentlig forpligtelse.

Transportministeren

var enig i, at det var et principielt spørgsmål, og forsikrede, at det

bliver taget meget alvorligt. Regeringen har gjort kommissæren for konkurrence, Joaquín

Almunia, opmærksom på, at højhastighedstoget mellem Madrid og Sevilla også var en

statslig investering, som uden at blive regnet for EU-stridig gik ud over nogle flyselskaber.

Det samme måtte være muligt på Øresund eller i Femern Bælt, og desuden har begge

forbindelser fået mange EU-midler.

343

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3278 (transport, telekommunikation og energi -

telekommunikationsdelen) den 5. december 2013

Erhvervs- og vækstministeren

forelagde rådsmødedagsordenen, hvor der var tre sager

på, som blev forelagt til orientering.

8. Net- og informationssikkerhedsdirektivet



Fremskridtsrapport

KOM (2013) 0048

Rådsmøde 3278 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 432 (side 1246, senest behandlet i EUU 24/5-13)

Erhvervs- og vækstministeren:

Sagen har tidligere været forelagt udvalget til oriente-

ring den 24. maj 2013. Formålet med forslaget er at sikre et ensartet højt niveau af net-

og informationssikkerhed på tværs af medlemslandene. De centrale elementer i forslaget

er, at der i hvert medlemsland skal udpeges en national kompetent myndighed og etable-

res en national it-beredskabsenhed; at der skal etableres et samarbejdsnetværk i EU; at

der skal stilles en række krav til offentlige myndigheder og særligt samfundsvigtige virk-

somheder om sikkerhed og anmeldelsespligt ved brud på informationssikkerhed. Med-

lemslandene er generelt positive, men forhandlingerne har vist, at der fortsat er en række

forhold, der skal afklares nærmere. Regeringen støtter overordnet set Kommissionens

forslag og lægger i forhandlingerne bl.a. vægt på, at der stilles høje sikkerhedskrav til

offentlige myndigheder og markedsoperatører; at medlemslandene sikres maksimal ind-

dragelse i hele processen i fastholdelsen af retsakter i henhold til direktivet, og at

spørgsmål af national sikkerhedsmæssig karakter holdes uden for forslaget og forhand-

lingerne. Jeg vil komme tilbage til udvalget med både denne sag og de to andre, jeg har

forelagt til orientering i dag, på et senere tidspunkt.

Pia Adelsteen

ville gerne i god tid inden mandatgivningen have afklaret, om direktivet

gør deltagelsen obligatorisk for medlemslandene. Ifølge forslaget giver den frivillige til-

gang ikke tilstrækkelig beskyttelse, og hun syntes, det virkede ulogisk og fjollet at forestil-

le sig, at den obligatoriske deltagelse så ville virke. Pia Adelsteen mente, at deltagelse

fortsat bør være frivillig, specielt fordi Finansrådet er skeptisk over for den regulering, der

sker i kraft af harmoniseringen af sikkerhedsforanstaltninger. Som Finansrådet skriver,

har lovgivningen som oftest udgangspunkt i en teknologi, der udvikler sig i et højere tem-

po end lovgivningsprocessen. Hun troede derfor ikke på, at lovgivningen ville virke, og

mente at forslaget var spild af tid og papir.

344

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Pia Adelsteen var enig i, at sammenhængen mellem omkostningsniveauet og

merværdien sikres gennem en risikobaseret tilgang til spørgsmålet om, hvor meget

sikkerhed, der er brug for i de enkelte netværk og it-systemer. Hun forstod ikke, hvordan

EU kan gøre risikoen mindre og sikkerheden bedre.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede, at direktivet vil sikre, at medlemslandene kan

imødegå brud på net- og informationssikkerheden og beskytte samfundsvigtige

infrastrukturer. Der etableres et samarbejdsnetværk mellem medlemsstaterne og

Kommissionen. Offentlige myndigheder og en række markedsoperatører forpligtes til at

efterleve nogle særlige sikkerhedskrav og til at anmelde brud på net- og

informationssikkerheden. Det var regeringens udgangspunkt. Det vil også være frivilligt,

om man vil deltage i det. Regulering er en effektiv vej til større sikkerhed, fordi fælles

sikkerhedskrav er grundlaget for en effektiv myndighedsindsats på området, mente

ministeren. Derudover har samfundet brug for, at enhver offentlig myndighed og

selvstændig markedsoperatør selv tager ansvar for sit udstyr og systemernes sikkerhed.

Pia Adelsteen

mente, hun måtte have misforstået noget: Der står, at området i dag –

bortset fra teleområdet – er præget af medlemsstaternes frivillige tilgang til net- og

informationssikkerhed. Ifølge forslaget giver den ikke tilstrækkelig beskyttelse mod risici

og hændelser. Derfor forstod hun det ikke, når ministeren sagde, at deltagelse ikke vil

blive obligatorisk – hvis formålet er at øge beskyttelsen, og den frivillige tilgang ifølge

forslaget ikke giver tilstrækkelig beskyttelse, må forslaget vel gå ud på at indføre en

obligatorisk tilgang. Og gør det, at man i så fald skal være medlem af en organisation, så

at risikoen bliver mindre? Hun kunne ikke se logikken og var ikke sikker på, hun ville blive

klogere af et skriftligt svar.

Erhvervs- og vækstministeren

lovede at sende et grundigt skriftligt svar på, om deltagelse

vil være obligatorisk eller ej. Han havde bare forsøgt at udtrykke sig i et normalt politisk

sprog, hvad der måske var mod sædvane i udvalget.

345

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

9. Infrastrukturforordningen



Fremskridtsrapport

KOM (2013) 0147

Rådsmøde 3278 – bilag 1 (samlenotat side 11)

EU-note (12) – E 35 (note af 3/5-13 om udrulning af højhastighedsbredbånd)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 432 (side 1248, senest behandlet i EUU 24/5-13)

Erhvervs- og vækstministeren:

Sagen er tidligere blevet forelagt udvalget til orientering

den 24. maj. 2013. Kommissionen ønsker med forslaget at skabe de nødvendige organi-

satoriske rammer for at reducere omkostninger forbundet med udrulning af højha-

stighedsbredbånd i EU. Dette skal bl.a. ske ved at åbne yderligere for deling af eksiste-

rende fysisk infrastruktur og øge koordineringen af gravearbejder. Der lægges med for-

slaget op til, at det skal være muligt at få adgang til al slags passiv infrastruktur, der vil

kunne anvendes til at udbrede højhastighedsbredbånd. Der er tale om alt lige fra kabel-

kasser til kloakrør. Forslaget åbner dog ikke op for, at selskaberne skal give adgang til

det netværk og de tjenester, som selskabet udbyder. Regeringens foreløbige holdning er,

at vi generelt støtter initiativer, der har til formål at reducere omkostningerne ved udrul-

ning af højhastighedsbredbånd. Der er et stort potentiale for besparelser på dette områ-

de, og der kan høstes flere fordele via hurtigere udrulning. Regeringen vil tage frem-

skridtsrapporten til efterretning.

Pia Adelsteen

spurgte, om det allerede eksisterende ledningsejerregister LER ikke fun-

gerer godt nok, siden man foreslår at oprette en central informationstjeneste. Hun fandt

det ud fra erfaringerne i sin kommune urealistisk at forestille sig, at firmaerne kan blive

enige med hinanden om at koordinere nedgravninger og ikke mindst om fordelingen af

udgifterne. Hun syntes ikke, at EU burde blande sig på dette område.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede, at hensigten netop er at undgå denne type

situationer. Man kan finde det uhensigtsmæssigt, at EU blander sig, men hvis forslaget

nu opfylder det gode formål, bør glæden vel sprede sig. Tekniske spørgsmål ville

ministeren besvare skriftligt, men området var muligvis transportministeriets regi.

Pia Adelsteen

mente, det ville være prisværdigt, hvis offentlige myndigheder og virk-

somheder kunne koordinere eksempelvis gravearbejde. Men hvad kan EU gøre i den

henseende, som man ikke selv kan i Danmark? Og hvem skal bestemme, hvem der skal

betale hvad?

Erhvervs- og vækstministeren

antog ikke, at samtlige gravearbejder i unionen skal sty-

res fra Bruxelles, men en venlig opfordring til, at medlemslandene får det sat i system, var

vel ikke så dårlig en idé. På spørgsmålet om, hvordan omkostningerne skal fordeles,

svarede han, at det ville komme an på, hvordan man indretter sig. Han anså det ikke som

et stort ideologisk forslag, bare en venlig henstilling til at gøre tingene bedre.

346

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Pia Adelsteen

takkede for tilsagnet og undrede sig i øvrigt over, at forordningen bare

skulle forstås som en opfordring og ikke som en forpligtelse.

10. Et indre marked for elektronisk kommunikation



Orienterende debat

KOM (2013) 0627

Rådsmøde 3278 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Erhvervs- og vækstministeren:

Sagen er på rådsmødet til en orienterende debat og har

ikke tidligere været forelagt udvalget. Forslaget skal bidrage til at realisere et indre marked

for telekommunikation til gavn for borgere og virksomheder. Konkret betyder det, at borgere

og virksomheder uden restriktioner eller urimelige ekstraomkostninger frit skal kunne tilgå

telekommunikationstjenester, uanset hvor i EU disse tjenester bliver udbudt. Det betyder

også, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og kommunikationstjenester skal kun-

ne drive og udbyde dem, uanset hvor i EU de er etableret, og uanset hvor i EU kunderne

befinder sig. Forslaget lægger bl.a. op til at indføre en fælles EU-tilladelse for teleudbydere

og en række tiltag på frekvensområdet, der skal gøre det lettere for udbydere af trådløs

bredbåndskommunikation at planlægge langsigtet og investere på tværs af medlemsstater-

ne. Forslaget lægger også op til at harmonisere slutbrugernes rettigheder og indføre fælles

regler for netneutralitet. Desuden indeholder forslaget tiltag, der skal hjælpe til at nedbringe

roamingpriser yderligere.

Regeringen er generelt positiv over for formålet, der er at realisere et indre marked for tele-

kommunikation, som vi mener vil være til gavn for virksomheder, forbrugere og hele den eu-

ropæiske økonomi. I forhold til de konkrete bestemmelser er det dog vigtigt at sikre, at de

tiltag som Kommissionen foreslår, er de rigtige. Jeg vil i den forbindelse bemærke, at rege-

ringen er meget opmærksom på, om forslaget rent faktisk sikrer lige konkurrencevilkår på

markedet. Kun derved kan vi sikre, at forbrugere og virksomheder får adgang til det bedste

og billigste tilbud. I forhold til roaming støtter vi overordnet arbejdet med at nedbringe

roamingpriser. Med indførelse af roamingaftaler er der dog risiko for, at forordningen vil gav-

ne store operatører på bekostning af de mindre. Jeg mener derfor, at det er mere hensigts-

mæssigt at arbejde for en yderligere sænkning af engrospriserne.

Dermed bygger vi i højere grad videre på principperne i roaming III-forordningen, som blev

færdigbehandlet under dansk formandskab. Jeg vil gerne understrege, at dette selvfølgelig

ikke betyder, at operatører skal forpligtes til at sælge til under deres omkostningsniveau. Det

er ligeledes vigtigt at sikre de europæiske forbrugere et højt og ensartet beskyttelsesniveau.

Det vil styrke konkurrencen på tværs af landene og sikre en bedre beskyttelse af forbruger-

ne. Til den indledende drøftelse på rådsmødet vil jeg derfor understrege vigtigheden af, at

man i det videre arbejde har fokus på at sikre lige og stærk konkurrence på telemarkedet, på

at nedbringe engrospriser for roaming og på at sikre et højt fælles forbrugerbeskyttelsesni-

veau.

347

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

11. Eventuelt

Erhvervs- og vækstministeren

nævnte ikke dette punkt.

12. Siden sidst

Erhvervs- og vækstministeren

nævnte ikke dette punkt.

348

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3276 (konkurrenceevne – indre marked og industri) den 2. december

2013

8. E-fakturering



Generel indstilling

KOM (2013) 0449

Rådsmøde 3276 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den første sag, jeg vil nævne, er forslaget til direktiv om

elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige indkøb. Sagen nævnes med henblik på

forhandlingsoplæg. Sagen er på dagsordenen til konkurrenceevnerådsmødet den 2.

december 2013 til generel indstilling.

Forslagets formål er at indføre krav om, at alle offentlige myndigheder skal kunne modtage

elektroniske fakturaer for varer og tjenesteydelser købt under EU-rammekontrakter.

Fakturaen skal være i overensstemmelse med den europæiske faktura standard, som skal

udarbejdes af det europæiske standardiseringsorgan CEN. Ydermere skal fakturaen være

fremsendt i en af de tekniske fakturastandarder, som vil fremgå af CEN’s liste over

godkendte tekniske fakturastandarder.

Regeringen støtter forslaget om at indføre harmoniserede krav om elektronisk fakturering og

sikre interoperabilitet på fakturaformater i de enkelte medlemslande. På baggrund af danske

erfaringer med krav om elektronisk fakturering baseret på en fælles standard til offentlige

myndigheder i Danmark er det regeringens forventning, at direktivet kan være med til at

fremme udbredelsen af elektronisk fakturering på tværs af grænser.

Direktivet kan være med til at øge udbuddet af e-faktureringssystemer til gavn for

virksomheder generelt. Virksomheder kan bl.a. få reduceret deres udgifter i forbindelse med

investeringer i e-faktureringssystemer. Derudover vil direktivet medføre ensartede

standarder for e-fakturering for den offentlige sektor i hele EU, ligesom vi allerede kender

dem fra den offentlige sektor i Danmark, hvilket gør det enklere for virksomhederne. Endelig

vil de danske virksomheder kunne sende e-fakturaer til alle deres udenlandske offentlige

kunder. En vedtagelse af forslaget vil også give danske offentlige myndigheder mulighed for

at få fakturaer fra deres udenlandske leverandører digitaliseret, hvilket længe har været

efterspurgt af myndighederne. Forslaget bidrager således til den igangværende

modernisering af EU-bestemmelserne om offentlige indkøb og med forslaget fjernes

hindringer for markedsadgangen i tværnationale offentlige indkøb.

Regeringen støtter på den baggrund fælles regler på området på tværs af EU, men vil

arbejde for at begrænse mængden af tekniske standarder på CEN’s liste mest muligt af

hensyn til myndighedernes omkostninger til tilpasning af deres faktureringssystemer.

349

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Claus Hjort Frederiksen

spurgte, om man for at mindske det administrative bøvl vil tage

udgangspunkt i det danske e-faktureringssystem eller sikre, at det kan integreres i det

europæiske.

Mette Bock

meddelte, at Liberal Alliance støtter forhandlingsoplægget om e-fakturering,

som man mener vil styrke det indre marked og medføre administrative lettelser.

Pia Adelsteen

spurgte, om det danske e-faktureringssystem kan bibeholdes, og om of-

fentlige virksomheder stadig skal modtage papirfakturaer fra udenlandske leverandører. I

så fald forstod hun ikke, hvorfor der skal laves e-fakturaer i EU.

Nikolaj Villumsen

meddelte, at Enhedslisten støttede forhandlingsoplægget. Han under-

stregede, at det var afgørende at lægge vægt på datasikkerhed.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede, at regeringen gør, hvad den kan, for at mind-

ske de administrative byrder, der pålægges det velintegrerede og velfungerende danske

system. Man kunne dog ikke afvise, at der vil komme en teknisk standard, som det skal

leve op til. Han svarede Pia Adelsteen, at det er meningen, at man skal kunne sende pa-

pirfakturaer til andre lande.

Pia Adelsteen

spurgte, om man på et tidspunkt vil kræve, at alle virksomheder skal sen-

de fakturaer elektronisk, når man vil bruge penge på at lave et fælles europæisk e-

faktureringssystem. Det er allerede et krav, når man leverer til det offentlige i Danmark,

og hvis ideen med forslaget er at spare administration, forstod hun ikke, at man skal kun-

ne begge dele.

Erhvervs- og vækstministeren

præciserede, at forslaget forpligter offentlige myndighe-

der til at kunne modtage e-fakturaer, men at det ikke forpligter virksomheder til udeluk-

kende at fakturere elektronisk. Selv mente han, det ville være en god idé kun at gøre det,

men han ville ikke blande sig i, hvad de enkelte lande gør.

Pia Adelsteen

ville heller ikke blande sig i andre landes gøren og laden. Hun spurgte, om

man i Danmark stadig vil kunne kræve e-fakturering ved levering til det offentlige.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede, at det nuværende system bevares. De lande,

der endnu ikke har det, forpligtes til at muliggøre det.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod forhandlingsoplæg-

get, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

350

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

9. Søgsmål angående erstatning for overtrædelse af konkurrencereglerne



Generel indstilling

KOM (2013) 0404

Rådsmøde 3276 – bilag 2 (samlenotat side 11)

Erhvervs- og vækstministeren:

Direktivforslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet

den 2. december 2013 til generel indstilling.

Formålet med direktivforslaget er at sikre en effektiv håndhævelse af EU’s konkurrence-

regler. Dette skal ske ved at fremme samspillet mellem den offentlige håndhævelse og

den private håndhævelse. Det vil sige på den ene side statens muligheder for at hånd-

hæve reglerne ved f.eks. konkurrencerådets afgørelser og strafferetlige sanktioner, og på

den anden side forbrugeres og virksomheders adgang til at anlægge civile søgsmål for at

opnå erstatning. Det er desuden et ønske at sikre, at ofre for overtrædelse af konkurren-

cereglerne kan opnå fuld erstatning for den skade, de har lidt.

Regeringen støtter intentionerne i forslaget. Det er vigtigt at styrke håndhævelsen af

konkurrencereglerne. Både i offentligt regi og i form af at styrke skadelidtes muligheder for at

få tilkendt erstatning for deres tab. Regeringen finder imidlertid, at Kommissionens forslag om

bindende virkning af nationale myndigheders afgørelser generelt rejser en række principielle

spørgsmål, som skal overvejes nøje.

Forslaget betyder, at en kendelse truffet af f.eks. det danske Konkurrenceankenævn, der

er endelig, hvis den ikke indbringes for domstolene inden 8 uger, skal lægges uprøvet til

grund for erstatningssøgsmål ved domstole i samtlige andre medlemsstater. Tilsvarende

betyder det, at danske domstole skal lægge endelige administrative afgørelser fra alle

andre EU-landes konkurrencemyndigheder uprøvet til grund for erstatningssøgsmål. Som

begrundelse for denne del af forslaget peger Kommissionen bl.a. på ønsket om at sikre

en ensartet anvendelse blandt EU-landene af EU-konkurrencereglerne i traktatens artikel

101 og 102.

Formålet med forslaget er desuden at øge effektiviteten af erstatningssøgsmål. Kommissio-

nen har til støtte for forslaget også henvist til, at der finder en løbende overvågning sted af

EU-landenes afgørelser på konkurrenceområdet. Det følger af, at landene er forpligtede til

at informere Kommissionen om afgørelser vedrørende overtrædelse af reglerne på dette

område.

Det er dog regeringens holdning, at nationale domstole i visse tilfælde kan have behov

for at afslå anerkendelse af en afgørelse truffet af myndighederne i et andet EU-land. Na-

tionale myndigheders sagsbehandling vil således ikke altid være underlagt de samme

proceduremæssige garantier som hos domstolene. Der kan eksempelvis være tilfælde,

hvor den nationale domstol konstaterer, at sagsøgte – måske på grund af en sagsbe-

handlingsfejl – ikke er blevet gjort bekendt med muligheden for at anke en myndigheds

afgørelse til domstolene. Her bør det være muligt for domstole at afslå anerkendelse af

afgørelsen ud fra bl.a. retssikkerhedsmæssige hensyn, ligesom det er i dag.

351

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Regeringen lægger derfor afgørende vægt på, at der gives de nationale domstole visse

muligheder for at afslå anerkendelse af afgørelser truffet af administrative myndigheder i

andre lande. Når det er sagt, skal domstolenes muligheder for at afslå anerkendelse dog

ikke gøres for brede. Direktivet bør således ikke ændre på medlemsstaternes adgang til

at opretholde nationale regler, der afskærer adgangen til administrativ rekurs eller dom-

stolsprøvelse, hvis der ikke er anket inden for en bestemt frist. Det gælder f.eks. konkur-

renceloven. Heri står, at Konkurrenceankenævnets afgørelser er endelige, hvis de ikke

ankes inden for 8 uger.

Regeringen kan støtte Kommissionens forslag om, at de nationale domstole på begæring

af en part skal kunne pålægge skadevolder eller andre at udlevere beviser. Regeringen

finder dog, at det bør overlades til de nationale domstole at foretage den nødvendige

vurdering af, om bevismateriale skal kunne undtages fra pligten til at fremlægge beviser.

Dette gælder eksempelvis i forhold til oplysninger af fortrolig karakter i virksomhedserklæ-

ringer. Regeringen lægger derfor vægt på, at denne vurdering i videst muligt omfang

overlades til nationale domstole. Regeringen kan desuden støtte, at domstolene skal

kunne tillægge sanktioner, f.eks. i tilfælde af at et pålæg om at fremlægge beviser i en

sag ikke imødekommes. Regeringen lægger dog vægt på, at det i videst muligt omfang

skal overlades til national lovgivning, hvilke sanktioner der skal kunne tillægges.

Forslaget lægger endvidere op til at begrænse det grundlæggende princip om solidarisk

hæftelse. Det er sådan i dag, at en virksomhed, som har lidt skade, f.eks. en konkurrent

der udsættes for prisaftaler, selv kan vælge, hvilket medlem af et kartel denne vil føre sag

mod, for at få erstatning. Den foreslåede begrænsning vil betyde, at konkurrenten ikke

må starte med at føre sag mod et medlem af kartellet, som har meldt sig selv og deltager

i en bødefritagelsesordning. Konkurrenten skal i stedet først føre sag mod de øvrige med-

lemmer af kartellet. På denne måde bliver det i nogle tilfælde sværere at få dækket et

erstatningskrav, hvis man for eksempel har de stærkeste beviser mod det medlem af kar-

tellet, som har meldt sig selv. Så skal man bruge tid og ressourcer på at føre de andre

sager først.

Forslaget vil også betyde, at de øvrige virksomheder i kartellet vil risikere at skulle betale

mere i erstatning end den skade de har påført konkurrenten. Det betyder, at virksomhe-

den, der har opnået bødefritagelse, slipper af sted med at betale en mindre del af den

erstatning, som kartellet i fællesskab er ansvarlig for. De øvrige karteldeltagere sidder så

tilbage med resten af regningen.

Regeringen vil derfor arbejde for, at reglerne om begrænsning i den solidariske hæftelse

udgår af direktivet. Regeringen lægger dog samtidig vægt på, at direktivet ikke bidrager til

at mindske virksomhedernes incitament til at deltage i bødefritagelsesordninger. Regerin-

gen vil også arbejde for, at den nærmere fastlæggelse af bevisbyrden i forbindelse med

overvæltning af overpriser, skal overlades til de nationale domstole. Overpriser er priser,

der er højere end markedsprisen. Hvis en leverandør kræver overpriser af en distributør,

vil distributøren nogle gange overvælte denne ekstra udgift på forbrugeren. Efter gæl-

352

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

dende dansk ret indgår spørgsmålet om overvæltning af overpriser som en integreret del

af domstolenes vurdering af tabsopgørelsen, og spørgsmålet er underlagt domstolenes fri

bevisbedømmelse. Regeringen mener, at dette er en god model, og at den nærmere fast-

læggelse af bevisbyrden i forbindelse med overvæltning of overpriser derfor fortsat bør

overlades til de nationale domstole.

Regeringen vil endelig arbejde for, at forældelsesfristen fastsættes til 3 i stedet for 5 år. 3

år er den normale frist i Danmark, og 5 år en relativt lang periode, hvor virksomheder skal

udsættes for usikkerhed om, hvorvidt der vil blive rejst erstatningskrav mod dem. Tilsva-

rende arbejder regeringen derfor også for, at det tydeliggøres, at direktivet ikke berører

medlemsstaternes absolutte forældelsesfrister, da det er væsentligt, at kravene ikke skal

løbe i uendelighed.

Lad mig opsummere det forhandlingsoplæg, som jeg forelægger her i dag:

Regeringen støtter forslagets intentioner om at styrke håndhævelsen af konkurrencereg-

lerne. Regeringen lægger dog afgørende vægt på, domstolene fortsat har mulighed for i

konkrete tilfælde ikke at skulle lægge nationale afgørelser uprøvet til grund, f.eks. i tilfæl-

de, hvor der er sket fejl i sagsbehandlingen. Regeringen lægger vægt på, at initiativer, der

skal lette muligheden for at anlægge erstatningssager, skal være afbalancerede, og at

der ikke fastsættes nye regler på konkurrenceområdet, som adskiller sig væsentligt fra de

danske regler for erstatningsret og civilprocessen. Regeringen støtter, at domstolene kan

pålægge udlevering af beviser. Regeringen lægger dog vægt på, at sanktionerne for

f.eks. ikke at imødekomme et sådant pålæg overlades til national lovgivning. Regeringen

lægger vægt på, at virksomhedernes incitament til at deltage i bødefritagelsesordninger

eller såkaldte whistleblower-ordninger ikke mindskes. Og endelig arbejder regeringen for,

at begrænsningen af solidarisk hæftelse udgår; at det overlades til de nationale domstole

at vurdere, om bevisbyrden er løftet, når det gælder spørgsmål om overpriser, og at for-

ældelsesfristen fastsættes til 3 år, samt at nationale regler om absolutte forældelsesfrister

kan opretholdes.

Claus Hjort Frederiksen

spurgte om, hvordan ministeren forholder sig til de høringssvar

fra Danske Erhverv, Dansk Industri, Landbrug og Fødevarer, Realkreditrådet,

Håndværksrådet og Forsikring og Pension, som hævder, at artikel 16 om erstatning er et

brud med det almindelige erstatningsretlige princip i Danmark, hvorefter en skadelidt som

udgangspunkt må bevise det lidte tab for at være berettiget til erstatning. Nærmer vi os et

objektivt ansvar på området?

Mette Bock

meddelte med henvisning til de kritiske høringssvar, at Liberal Alliance ikke

støtter forhandlingsoplægget om erstatningsret. Der er for få punkter, hvor man lægger

afgørende vægt på en ændring. Hun var derfor nervøs for, om forslaget reelt indfører er-

statningsansvar på objektivt grundlag, og om der gøres op med det almindelige erstat-

ningsretlige princip i Danmark.

Pia Adelsteen

var enig med Liberal Alliance.

353

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

Nikolaj Villumsen

meddelte, at Enhedslisten ikke kunne støtte forhandlingsoplægget,

fordi partiet er kritisk over for EU’s konkurrenceregler – ikke fordi man går ind for mono-

poldannelse, men fordi de ofte begrænser muligheden for at stille grønne og etiske krav

eksempelvis i offentligt udbud.

Erhvervs- og vækstministeren

svarede Claus Hjort Frederiksen, at forslaget er meget

omkostningstungt, da det kræver mange faktuelle oplysninger for de skadelidte at doku-

mentere, at de har lidt et tab som følge af kartel- og monopoldannelse. For at bistå de

skadelidte indfører forslaget en formodning i forbindelse med ulovlig kartelvirksomhed

om, at overtrædelsen har været tabsvoldende. Regeringen lægger her vægt på, at den

overtrædende virksomhed har ret til at tilbagevise denne formodning, og at selve opgø-

relsen af tabet foretages på grundlag af nationale bestemmelser og procedurer og så tæt

på gældende dansk ret som muligt.

Rikke-Louise Ørum Petersen, kontorchef

sagde, at direktivet ikke indfører objektivt

ansvar, idet man ikke regulerer ansvarsgrundlaget i en erstatningssag. Direktivet siger

bare, at når man har sagt, der er kartelvirksomhed, er der en formodning om, at det har

medført et tab. Sagen skal stadig behandles ved domstolene, og der vil stadig være de

almindelige erstatningsretlige regler, som skal opfyldes. Man skal dokumentere tab, der

skal være et ansvarsgrundlag, og det er culpa i dansk ret. Man formoder, at nogen har

forårsaget et tab for andre, når de har udøvet kartelvirksomhed.

Claus Hjort Frederiksen

meddelte, at Venstre støtter forhandlingsoplægget, forudsat at

der ikke bliver tale om objektivt ansvar.

Erhvervs- og vækstministeren

bekræftede dette.

Den fungerende formand

konkluderede at, der ikke var et flertal imod forhandlingsop-

lægget, idet kun Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten havde ytret sig imod

det.

354

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

10. Varemærkereformen



Fremskridtsrapport

KOM (2013) 0161, KOM (2013) 0162

Rådsmøde 3276 – bilag 2 (samlenotat side 32)

Erhvervs- og vækstministeren:

Varemærkereformen indeholder to elementer: et forslag

til et revideret direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om va-

remærker og en ændring af forordningen om EU-varemærker.

Kommissionen fremsatte den 27. marts 2013 forslag til ændring af varemærkedirektivet og

forordningen om EU-varemærker, og begge forslag bliver p.t. behandlet i Rådets

arbejdsgruppe. Målet med de to forslag er helt overordnet at fremme innovation og

økonomisk vækst ved at gøre varemærkesystemerne i hele EU mere effektive, bl.a. ved

større forudsigelighed og retssikkerhed.

Regeringen støtter arbejdet med en varemærkereform og er generelt positiv over for en øget

harmonisering af varemærkesystemerne, hvor dette er til gavn for virksomhederne.

Regeringen har imidlertid ligesom de øvrige medlemslande nogle reservationer i forhold til

visse af de konkrete forslag. Det drejer sig bl.a. om omfanget og indholdet af delegerede

retsakter og om de foreslåede ændringer af styreformen af Kontoret for Harmonisering i Det

Indre Marked (OHIM), som er den EU-institution, der administrerer EU-varemærket.

Rådets arbejdsgruppe har endnu ikke færdiggjort første læsning af begge forslag, men rege-

ringen lægger selvfølgelig vægt på, at der sker en grundig gennemgang af de fremlagte for-

slag, herunder de enkelte delegerede retsakter.

355

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 188: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 29/11-13

9. Europaudvalgsmøde 29/11-2013

11. Bidrag til det europæiske semester og kommende møder i Det Europæiske Råd:

a) Præsentation af Kommissionens meddelelser om "Årlig vækstundersøgelse" og

"Årsrapporten om det indre markeds integration"

–

Orienterende debat

KOM (2013) 0800, KOM (2013) 0785

Rådsmøde 3276 – bilag 2 (samlenotat side 40)

b) Vedtagelse af rådskonklusioner om europæisk industripolitik

KOM (2012) 0582

Rådsmøde 3276 – bilag 2 (samlenotat side 43)

c) Vedtagelse af rådskonklusioner om politikken for det indre marked

Rådsmøde 3276 – bilag 2 (samlenotat side 48)

d) Vedtagelse af rådskonklusioner om smart regulering

KOM (2013) 0685, KOM (2013) 0686

Rådsmøde 3276 – bilag 2 (samlenotat side 52)

Erhvervs- og vækstministeren:

Den sidste sag, jeg vil nævne til orientering, er punktet

om bidrag til det europæiske semester og kommende møder i Det Europæiske Råd.

Punktet indeholder følgende områder:

Orientering om den årlige vækstundersøgelse for 2014

Vedtagelse af rådskonklusioner om europæisk industripolitik

Vedtagelse af rådskonklusioner om indre markeds-politikken

Vedtagelse af rådskonklusioner om smart regulering og Kommissionens program

for målrettet EU-lovgivning, REFIT.

Ved mødet i Konkurrenceevnerådet er der lagt op til en politisk drøftelse om

konkurrenceevne med udgangspunkt i en præsentation af dette års vækstundersøgelse

og de tre sæt rådskonklusioner. Regeringen kan tilslutte sig alle tre udkast til

rådskonklusioner.

12. Eventuelt

Erhvervs- og vækstministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

13. Siden sidst

Erhvervs- og vækstministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 14.00

356