EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 186: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 7. januar 2014

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-556/12Titel og kortsagsresuméTDCSagen vedrører: 1. Omfatter definitionen af "adgang" iadgangsdirektivets artikel 2, a), adgang i form af etablering afstikledninger mellem fordelingspunktet i et accessnet og detterminerende segment hos slutbrugeren? Gør det en forskel forbesvarelsen, at strækningen for stikledninger højst er 30 meter? 2. Eretablering af stikledning på op til 30 meter mellem fordelingspunktet i etaccessnet og det terminerende segment hos slutbrugeren omfattet afbegrebet "adgang til og anvendelse af specifikke netelementer ogtilhørende faciliteter" i adgangsdirektivets art. 12,jf. art. 2 og art. 8? 3.Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 1 og spørgsmål 2 omadgangsforpligtelse i form af pligt til etablering af f.eks. stikledningermellem fordelingspunktet i et accessnet og det terminerende segmenthos slutbrugeren, om ejeren af et elektronisk kommunikationsnet skalforetage investeringer, der væsentligt overstiger anskaffelsessummen fordet elektroniske kommunikationsnet, der skal gives adgang til? 4. Har detbetydning for besvarelsen af spørgsmål 3, at ejeren får dækketomkostningerne til etablering af stikledningerne gennem en pålagtforpligtelse til priskontrol?ProcesskridtGADato16.01.14

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-435/12Titel og kortsagsresuméACI Adam e.a.Sagen vedrører: 1. Skal ophavsretsdirektivets artikel 5, stk. 2, litra b), –alene eller i forbindelse med dets artikel 5, stk. 5, – fortolkes således, atden der omhandlede indskrænkning [org. s. 23] af ophavsretten gælderfor reproduktioner, der opfylder de krav, der omhandles ibestemmelsen, uden hensyn til om de eksemplarer af det værk, somreproduktionerne er fremstillet af, er erhvervet retmæssigt – dvs. udenkrænkelse af den berettigedes ophavsrettigheder – af den pågældendefysiske person, eller gælder indskrænkningen kun for reproduktioner,som er fremstillet af eksemplarer, som den pågældende person harerhvervet uden krænkelse af ophavsretten? 2. a. Såfremt besvarelsen afspørgsmål 1 lyder som anført i slutningen af spørgsmålet, kananvendelsen af »tretrinsprøvelsen« i ophavsretsdirektivets artikel 5, stk.5, da give anledning til at udvide anvendelsesområdet forindskrænkningen i henhold til artikel 5, stk. 2, eller kan anvendelsen kunføre til, at indskrænkningens rækkevidde begrænses? 2. b. Såfremtbesvarelsen af spørgsmål 1 lyder som anført i slutningen af spørgsmålet,er det da i strid med ophavsretsdirektivets artikel 5 eller med andre EU-retlige regler, såfremt det af en regel i national ret følger, at der skal ydesen rimelig kompensation for reproduktioner, som en fysisk person harfremstilet til privat brug uden noget direkte eller indirekte kommercieltformål, uden hensyn til om fremstillingen af reproduktionerne er tilladt ihenhold til ophavsretsdirektivets artikel 5, stk. 2, og uden at denne regelkrænker rettighedshaverens forbudsret og dennes ret tilskadeserstatning? Er det i lyset af »tretrinsprøvelsen« iophavsretsdirektivets artikel 5, stk. 5, af betydning for besvarelsen afdette spørgsmål, at der (endnu) ikke er tekniske midler til rådighed til atforhindre privatkopiering uden tilladelse? 3. Finderhåndhævelsesdirektivet anvendelse på en tvist som den foreliggende, ihvilken – efter at en medlemsstat i medfør af ophavsretsdirektivetsartikel 5, stk. 2, litra b), har forpligtet fabrikanter og importører afmedier, der er egnet og bestemt til reproduktion af værker, til atindbetale den rimelige kompensation, der omhandles i bestemmelsen, tilen organisation, som denne medlemsstat har udpeget til at indkræve ogfordele kompensationen – de til betaling forpligtede personer harnedlagt påstand om, at retten tilpligter den omhandlede organisation,der har taget til genmæle, at anerkende visse omstridte omstændigheder,der har betydning for fastsættelsen af den [org. s. 25] rimeligekompensation?Association de médiation sociale mod Union locale des syndicatsCGTHichemLaboubi Union départementale CGT des Bouche-du-RhôneConfédérationgénérale du travail (CGT)Sagen vedrører: 1. Kan den grundlæggende ret til information og høringaf arbejdstagerne i en virksomhed, der anerkendes i artikel 27 i DenEuropæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, sompræciseret ved bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generelramme for information og høring af arbejdstagerne i Det EuropæiskeFællesskab, påberåbes i en tvist mellem private med henblik på, at detefterprøves, om en national foranstaltning til gennemførelse afdirektivet er i overensstemmelse [hermed]? 2. Såfremt det førstespørgsmål besvares bekræftende, skal disse bestemmelser da fortolkesProcesskridtGADato09.01.14

således, at de er til hinder for en national lovbestemmelse, hvorefterarbejdstagere, der er ansat i henhold til en lærlingekontrakt, en»contratinitiativeemploi « (beskæftigelsesinitiativaftale), en»contratd'accompagnement dans l'emploi« (aftale om støttetbeskæftigelse) eller en »contrat de professionnalisation« (aftale omerhvervelse af erhvervsmæssige kvalifikationer), ikke indgår iberegningen af antallet af virksomhedens ansatte, bl.a. med henblik påfastsættelse af de lovmæssige tærskler for, hvornår der skal etableresorganer til repræsentation af arbejdstagerne?C-24/12og C-27/12X B.V. m.fl.Sagen vedrører bl.a.: 1. Kan en stats eget OLT ved anvendelsen afartikel 56 EF (nu artikel 63 TEUF) anses for et tredjeland, således atartikel 56 EF kan gøres gældende i forhold til kapitalbevægelsernemellem en medlemsstat og denne stats eget OLT? 2.a. Såfremtspørgsmål 1 besvares bekræftende, skal der da i det foreliggendetilfælde, hvor kildeskattesatsen af udbytte af kapitaldeltagelse, derudloddes af et i Nederlandene hjemmehørende datterselskab til detsholdingselskab med hjemsted i De Nederlandske Antiller, pr. 1. januar2002 i forhold til 1993 er blevet forhøjet fra 7,5% eller 5% til 8,3%, vedbesvarelsen af spørgsmålet, om der vedanvendelsen af artikel 57, stk. 1, EF (nu artikel 64, stk. 1, TEUF) er taleom en forhøjelse, udelukkende tages hensyn til forhøjelsen af dennederlandske kildeskat, eller må det også tages i betragtning, at denederlandsk-antillanske myndigheder – i sammenhæng med forhøjelsenaf den nederlandske kildeskat – fra 1, januar 2002 ikke længere beskatterudbytte af kapitaldeltagelse, som modtages fra et datterselskab medhjemsted i Nederlandene, mens udbyttet tidligere som en del afindkomsten blev beskattet med 2,4%-3% eller 5,5%? 2.b. Såfremt derogså skal tages hensyn til den nedsættelse af beskatningen i DeNederlandske Antiller, der skyldes den i spørgsmål 2a nævnteskattefritagelse ved kapitaldeltagelse, skal der da derudover også tageshensyn til de nederlandskantillanske gennemførelsesbestemmelser –konkret den nederlandsk-antillanske forvaltningspraksis – som muligthavde til følge, at den faktiske beskatning af udbytte modtaget fra etdatterselskab med hjemsted i Nederlandene før den 1. januar 2002 – ogallerede i 1993 – var væsentligt lavere end 8,3%?KainzSagen vedrører: 1. Skal formuleringen »det sted, hvor skadetilføjelsen erforegået eller vil kunne foregå« i artikel 5, nr. 3), i forordning (EU) nr.44/2001 i forbindelse med produktansvar fortolkes således,at stedet for den skadevoldende begivenhed (»handlingsstedet«) erproducentens hjemsted? 1.2 at stedet for den skadevoldendebegivenhed (»handlingsstedet«) er det sted, hvor produktet bringes iomsætning? 1.3 at stedet for den skadevoldende begivenhed(»handlingsstedet«) er det sted, hvor brugeren har erhvervet produktet?2. Såfremt spørgsmål 1.2 besvares bekræftende: 2.1 Er produktet bragt iomsætning, når det har forladt den fremstillingsproces, der benyttes afproducenten, og er indgået i en markedsføringsproces i den form, hvordet bliver udbudt til offentligheden med henblik på anvendelse ellerforbrug? 2.2 Er produktet bragt i omsætning, når det på struktureret vissælges til slutforbrugerne?Europa-Kommissionen mod Den Franske RepublikPåstande: Det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat sineforpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 4, i samt bilag II (A.1, A.2, A.3og A.5) og III (1.1, 1.2, 1.3 og 2) til Rådets direktiv 91/676/EØF af 12.december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget afGA16.01.14

nitrater, der stammer fra landbruget ( 1 ), idet den ikke har sikret enkorrekt og fuldstændig gennemførelse af alle de krav, der er fastsat ibilag II og III til det nævnte direktiv.Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.C-300/12Ibero ToursSagen vedrører: 1. Følger det af principperne i Den Europæiske UnionsDomstol dom af 24. oktober 1996, sag C-317/94, Elida Gibbs, Sml. I, s.5339, at der også sker en nedsættelse af afgiftsgrundlaget inden forrammerne af en distributionskæde, såfremt en formidler (her etrejsebureau) godtgør modtageren (her rejsekunden) af den transaktion,som han har formidlet (her rejsearrangørens ydelse tilrejsekunden), en del af prisen på den formidlede transaktion. 2. Såfremtdet første spørgsmål besvares bekræftende, spørges: Finderprincipperne i Elida Gibbs-dommen også anvendelse, såfremt kun dentransaktion, der er formidlet for rejsearrangøren, men ikkerejsebureauets formidling, er omfattet af særordningen i henhold tilartikel 26 i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 omharmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter?3. Såfremt også det andet spørgsmål besvares bekræftende, spørges: Eren medlemsstat, der korrekt har gennemført artikel 11, punkt C, stk. 1, iRådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmoniseringaf medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, kun berettigettil at afslå en nedsættelse af afgiftsgrundlaget, hvor den formidledeydelse er afgiftsfri, såfremt medlemsstaten ved sin udnyttelse afbemyndigelsen i henhold til denne bestemmelse har indført supplerendebetingelser med henblik på af afslå nedsættelse?OnuekwereSagen vedrører: Under hvilke omstændigheder, om nogen, vil enfængselsperiode udgøre lovligt ophold med henblik på erhvervelsen afen ret til tidsubegrænset ophold i henhold til artikel 16 i borgerdirektivet2004/38? (ii) Hvis en fængselsperiode ikke kan kvalificeres som lovligtophold, har en person, som har afsonet en fængselsstraf, da ret til atsammenlægge perioder med ophold før og efter fængslingen medhenblik på beregningen af den periode på fem år, der kræves for atskabe en ret til tidsubegrænset ophold i henhold til direktivet?MGSagen vedrører: 1) Afbryder en periode i fængsel efter at enunionsborger er blevet domfældt for en lovovertrædelse den periodemed ophold i værtsmedlemsstaten, der kræves for, at denne person kandrage fordel af det højeste beskyttelsesniveau mod udsendelse i henholdtil artikel 28, stk. 3, litra a), i direktiv 2004/38/EF, eller er en sådanperiode med fængsel på anden måde til hinder for, at personen kanstøtte ret på dette beskyttelsesniveau? 2) Betyder henvisningen til »de tiforudgående år« i artikel 28, stk. 3, litra a), at opholdet skal væreuafbrudt for, at en unionsborger kan drage fordel af det højestebeskyttelsesniveau mod udsendelse? 3) Hvad angår artikel 28, stk. 3,litra a), beregnes den krævede periode på ti år, hvorunder enunionsborger skal have haft ophold i værtsmedlemsstaten, da a) ved atregne tilbage fra udsendelsesafgørelsen, eller b) ved at regne frem frapåbegyndelsen af denne borgers ophold i værtsmedlemsstaten? 4) Hvissvaret på spørgsmål 3a) er, at perioden på ti år beregnes ved at regnetilbage, gør det da en forskel, hvis personen har »optjent« ti års opholdforud for fængslingen?ReyesSagen vedrører: 1. Kan artikel 2, nr. 2, litra c), i direktivet (2004/38/EF)Dom16.01.14

om fri bevægelighed fortolkes således, at en medlemsstat under visseomstændigheder kan stille krav om, at en efterkommer, der er fyldt 21år, for at anses for at være forsørget af en unionsborger, og dermedvære omfattet af definitionen af familiemedlem i henhold til nævntebestemmelse, skal have forsøgt at finde arbejde, få hjælp til sinforsørgelse af oprindelseslandets myndigheder og/eller på anden visklare sin forsørgelse, og dette ikke har været muligt? 2. Hvilkenbetydning har det ved fortolkningen af den i artikel 2, nr. 2), litra c), idirektivet om fri bevægelighed fastsatte betingelse »som forsørges afunionsborgeren«, at en slægtning på grund af personlige forhold såsomalder, uddannelse og helbred vurderes at have gode forudsætninger forat finde arbejde, og vedkommende desuden har til hensigt at arbejde imedlemsstaten, hvilket vil indebære, at betingelserne for at anses for ensådan pårørende, som forsørges af unionsborgeren, efter bestemmelsenikke længere er opfyldt?C-429/12PohlSagen vedrører: Ligebehandling med hensyn til beskæftigelse ogerhverv, herunder fortolkning af det almindelig EU-retligeligebehandlingsprincip, det almindelige princip om forbud modforskelsbehandling pga. alder som omhandlet i art. 6, stk. 3 TEU og art.21 i Chartret, forbuddet mod forskelsbehandling på området forarbejdskraftens frie bevægelighed jf. art. 45 TEUF, samt fortolkning afdirektiv 2000/78/EF. Sagen omhandler beregning af ancienniteterhvervet før det fyldte 18. år.JuveltaSagen vedrører: 1. Skal artikel 34 i traktaten om Den EuropæiskeUnions funktionsmåde fortolkes således, at den er til hinder fornationale retsregler, i henhold til hvilke der, når der på markedet i en afDen Europæiske Unions medlemsstater skal sælges genstande af guld,som er importeret fra en anden medlemsstat, og som er godkendt tilmarkedsføring i den (eksporterende) medlemsstat, skal ske stempling afdisse genstande foretaget af en uafhængig stemplingskontrol, som ergodkendt af en medlemsstat, og som bekræfter, at den genstand, der erstemplet, er blevet analyseret af denne myndighed, og hvis oplysningerkan forstås af forbrugerne i den importerende medlemsstat, således atgenstandens standard for holdighed er specificeret, underomstændigheder, hvor sådanne oplysninger vedrørende standarden forholdighed [org. s. 8] gives i et særskilt og yderligere mærke ellermærkning, der stemples på den samme genstand af guld? 2. Er det forsvaret på det første spørgsmål af betydning, at den yderligere mærkningvedrørende standarden for holdighed i genstandene af guld, som givespå disse genstande, og som forstås af forbrugerne i den importerendemedlemsstat (f.eks. mærkning med de tre arabertal »585«), i denne sagikke er blevet foretaget af en uafhængig stemplingskontrol i en af DenEuropæiske Unions medlemsstater, men de oplysninger, der er givet imærkningen, har samme betydning som de oplysninger, der erspecificeret i det mærke, som er stemplet på den samme genstand af enuafhængig stemplingskontrol i den eksporterende medlemsstat (f.eks.den eksporterende stats mærkning med arabertallet »3«, som specifikt ihenhold til den stats retlige foranstaltninger betegner en standard forholdighed på 585)?TDCSagen vedrører: 1. Omfatter definitionen af "adgang" iadgangsdirektivets artikel 2, a), adgang i form af etablering afstikledninger mellem fordelingspunktet i et accessnet og detterminerende segment hos slutbrugeren? Gør det en forskel forbesvarelsen, at strækningen for stikledninger højst er 30 meter? 2. ErDom16.01.14

etablering af stikledning på op til 30 meter mellem fordelingspunktet i etaccessnet og det terminerende segment hos slutbrugeren omfattet afbegrebet "adgang til og anvendelse af specifikke netelementer ogtilhørende faciliteter" i adgangsdirektivets art. 12,jf. art. 2 og art. 8? 3.Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 1 og spørgsmål 2 omadgangsforpligtelse i form af pligt til etablering af f.eks. stikledningermellem fordelingspunktet i et accessnet og det terminerende segmenthos slutbrugeren, om ejeren af et elektronisk kommunikationsnet skalforetage investeringer, der væsentligt overstiger anskaffelsessummen fordet elektroniske kommunikationsnet, der skal gives adgang til? 4. Hardet betydning for besvarelsen af spørgsmål 3, at ejeren får dækketomkostningerne til etablering af stikledningerne gennem en pålagtforpligtelse til priskontrol?C-270/12Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland modRådet for Den Europæiske Union og Europa-ParlamentetPåstande: Artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter afcredit default swaps ( 1 ) (herefter »short selling- forordningen«)ophæves.Rådet for Den Europæiske Union og Europa Parlamentettilpligtes at betale sagens omkostninger.Det Forenede KongerigeStorbritannien og Nordirland mod Rådet for Den Europæiske Union ogEuropa-ParlamentetPåstande: Artikel 28 i Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om shortselling og visse aspekter af credit default swaps ( 1 ) (herefter »shortselling- forordningen«) ophæves.Rådet for Den Europæiske Union ogEuropa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.Nintendo e.a.Sagen vedrører: 1) Skal artikel 6 i direktiv 2001/29/EF, herunder også ilyset af 48. betragtning til samme direktiv, fortolkes således, at tekniskeforanstaltninger til beskyttelse af ophavsretligt beskyttede værker ellerandre frembringelser kan udvides til ligeledes at omfatte et system, derer produceret og markedsført af den samme virksomhed, hvori der ihardwaren installeres en anordning, som på et separat medie, derindeholder de beskyttede værker (videospil produceret af sammevirksomhed samt af tredjemand, der ejer de beskyttede værker), kangenkende en identificeringskode, uden hvilken de pågældende værkerikke kan vises og bruges i dette system, hvorved det pågældende udstyrsåledes omfatter et system, der ikke er interoperabelt medkomplementerende udstyr eller produkter, som ikke stammer fra denvirksomhed, der producerer selve systemet? 2) Såfremt det ernødvendigt at tage stilling til, om brugen af et produkt eller enkomponent, hvis formål er at omgå en tekniskbeskyttelsesforanstaltning, vejer tungere end andre kommercieltrelevante formål og brug, kan artikel 6 i direktiv 2001/29/EF, herunderogså i lyset af 48. betragtning til samme direktiv, da fortolkes således, atden nationale retsinstans ved vurderingen af dette spørgsmål, skalanvende kriterier, hvorved det særlige formål somrettighedsindehaverne har tiltænkt det produkt, hvori det beskyttedeindhold indsættes, tillægges særlig vægt, eller alternativt – eller i tillæghertil – kvantitative kriterier vedrørende omfanget af de sammenlignedeformer for brug, eller kvalitative kriterier, dvs. kriterier vedrørende artenog vigtigheden af de pågældende former for brug?«Manzi og CompagniaNavieraOrchestra mod Capitaneria di Portodi Genova og Ministero delle Infrastrutture e dei TrasportiSagen vedrører: Skal artikel 4 i direktiv 1999/32/EF som affattet idirektiv 2005/33/EF og på grundlag af bilag VI til Marpol-konventionens ikrafttræden, under hensyntagen til det internationaleDom21.01.14

princip om god tro og princippet om loyalt samarbejde mellemFællesskabet og medlemsstaterne, fortolkes således, at den i denneartikel angivne grænseværdi på 1,5 vægtprocent for svovlindholdet iskibsbrændstoffer ikke finder anvendelse på fartøjer, som fører en statsflag, som ikke er medlem af EU, men som er part iMarpolkonventionen (73/78) når de befinder sig i en medlemsstatshavn, som ligeledes er part i bilag VI til Marpol-konventionen (73/78)?Såfremt artikel 4a i direktiv 1999/32/EF som affattet i direktiv2005/33/EF ikke skal fortolkes som angivet i spørgsmål 1, skal dennævnte artikel, hvori der foreskrives en grænseværdi på 1,5 vægtprocentfor svolvindholdet i skibsbrændstof, der anvendes af passagerskibe, somsejler i rutefart til eller fra havne i Fællesskabet, herunder sådannefartøjer, som fører en stats flag, der ikke er medlem af EU, men som erpart i bilag VI til Marpolkonventionen, som uden for SECA-områderforeskriver en grænseværdi for svovlindholdet på 4,5 vægtprocent, ansesfor retsstridig som værende i strid med det generelle internationaleprincip pactasuntservanda og med princippet om loyalt samarbejdemellem Fællesskabet og medlemsstaterne, af den grund, at den tvingerde medlemsstater, der har tiltrådt og ratificeret bilag VI, til at handle istrid med de forpligtelser de har påtaget sig over for de øvrige parter ibilag VI til Marpol-konventionen (73/78)? Skal begrebet »rutefart« iartikel 2, stk. 3, litra g), i direktiv 1999/32/EF som affattet i direktiv2005/33/EF fortolkes således, at der med fartøjer i »rutefart« ogsåmenes krydstogtskibe?