Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 148
Offentligt
MILJØstyrelsen
Miljøteknologi
GRUNDNOTAT
J. nr. MST-133- 00002
san//26. november 2013
Kommitésag - Kommissionens forslag om ændring af miljømærkekriterier for 6 produktgrupper
tøjvaskemidler, tøjvaskemidler til professionelt brug, maskinopvaskemidler, maskinopvaskemidler
til professionelt brug, rengøringsmidler og håndopvaskemidler
under EU’s miljømærkeordning
(Blomsten).
Resumé
EU Kommissionen har fremsendt forslag til ændring af EU miljømærkekriterier for 6 produktgrupper
indenfor vaske- og rengøringsmidler. Ændringen af miljømærkekriterierne er begrundet i
implementeringen af ny EU lovgivning for klassificering, mærkning og emballering af kemiske stoffer og
blandinger (CLP forordningen (EF Nr. 1272/2008), der betyder, at bl.a. klassificeringen af de aktive
stoffer (tensider) i vaske- og rengøringsmidler er blevet skærpet for så vidt angår miljøfare, og flere af
dem vil ikke kunne anvendes i allerede miljømærkede produkter.
EU Kommissionens forslag vil tillade et vist indhold af tensider, der kan klassificeres som H411 og
H412 efter de ny regler, svarende til hhv. R51-53 og R52-53 efter de gamle klassificeringsregler.
Nordisk Miljømærkning har foretaget den samme ændring i Svanemærket for de samme
produktområder.
Produkternes miljømæssige egenskaber er de samme, mens det er klassificeringen af stofferne, der
er blevet skærpet. Alternativet er enten, at produkternes sammensætning ændres, eller
miljømærkelicensen opgives.
Der er skriftlig afstemning i komiteen d. 11. december 2013.
Regeringen forventer at kunne støtte forslaget.
1. Status
Forslaget har hjemmel i artikel 7 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 66/2010
af 25. november 2009 om EU-miljømærket.
Beslutningsforslaget beskriver en ændring i allerede
vedtagne miljømærkekriterier for tildeling af EU’s
miljømærke til 6 produktgrupper. Forslaget skal til afstemning i Kommissionens forskriftudvalg for
Blomsten. Der er skriftlig afstemning i komiteen d. 11. december 2013.
Forskriftudvalget træffer afgørelse i sager om miljømærkekriterier efter forskriftprocedure med kontrol
(art. 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512 af 17. juli 2006),
jf. art. 16, stk. 2 i miljømærkeforordningen. Hvis der i komiteen er kvalificeret flertal for et forslag,
udsteder Kommissionen beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af
forslaget indenfor tre måneder. Opnås der ikke kvalificeret flertal i komiteen, forelægger
Kommissionen sagen for Rådet, og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis der i Rådet er
kvalificeret flertal imod et forslag, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Vedtager Rådet
forslaget med kvalificeret flertal eller udtaler Rådet sig ikke inden en frist på højst to måneder, kan
Kommissionen udstede beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget
inden for fire måneder fra Kommissionens forelæggelse.
2. Formål og indhold
Miljømærkekriterierne for de 6 produktgrupper blev revideret i 2011 og 2012. Som udgangspunkt må
EU miljømærkede produkter ikke indeholde miljøfareklassificerede stoffer, herunder tensider
klassificeret med de ny klassificeringsregler som H411 og H412, der svarer til hhv. R51-53 og R52-53
med de gamle klassificeringsregler. På tidspunktet for vedtagelsen af produktgrupperne var
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1311678_0002.png
konsekvensen uklar for kemikaliegruppen
tensider
i forhold de ny klassificeringsregler i EU's
forordning (1272/2008) om klassificering, mærkning og emballering af kemiske stoffer og blandinger.
Kommissionen har gennemgået produktområdet og finder ændringerne i tabellen nødvendige for at
sikre, at virksomheder med miljømærkede produkter ikke skal 1) ændre på produkternes
sammensætning eller 2) have frataget miljømærkelicensen pga. ændringer i klassificeringsreglerne:
Klassificering der tillades:
Kommissionsbeslutning:
Maskinopvaskemidler
Tøjvaskemidler
Rengøringsmidler
Maskinopvaskemidler til professionelt brug
Tøjvaskemidler til professionelt brug
Håndopvaskemidler
H411:
Giftig for
vandlevende
organismer, med
langvarige virkninger
H412.
Skadelig for
vandlevende
organismer, med
langvarige effekter
Tensider
tilladt op til
25%. Tensidet skal
være nedbrydeligt
under aerobe og
anaerobe forhold
Tensider tilladt op til 25
%. Tensidet skal være
nedbrydeligt under
aerobe og anaerobe
forhold
(2011/263/EU)
(2011/264/EU)
(2011/383/EU)
(2012/720/EU)
(2012/721/EU)
(2011/382/EU)
Fortsat ikke tilladt
Tensider
tilladt op til
2,5 %. Tensidet skal
være nedbrydeligt
under aerobe og
anaerobe forhold
H411 svarer til R51-53 i de eksisterende klassificeringsregler og H412 til R52-53.
Ifølge seneste opgørelse har i alt 14 danske virksomheder licens til de 6 produktområder.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for dette. Da formålet med forslaget er at forlænge allerede
udmøntede EU reguleringsbeføjelser i en allerede gældende fællesskabsregulering, finder
Regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Gældende dansk ret
Miljømærkeordningen er frivillig. Forslaget medfører derfor ingen lovgivningsmæssige konsekvenser
for Danmark.
5. Konsekvenser for Danmark
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og
kommuner.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Nærværende forslag er primært rettet mod virksomheder med miljømærkelicens til de 6
produktområder, og vurderes ikke at have konsekvenser for virksomhederne, netop fordi hverken
miljømærkelicens eller de miljømærkede produkter påvirkes af ændringen. Såfremt forslaget ikke
vedtages, vil det omvendt betyde, at virksomhederne enten ikke kan beholde licensen, eller skal
ændre produkternes kemiske sammensætning for at leve op til miljømærkekravene.
Beskyttelsesniveauet
Kommissionen redegør ikke herfor, men det vurderes, at forslaget er neutralt i forhold til
beskyttelsesniveauet i EU, da ændringen af miljømærkekriterierne tillader den fortsatte anvendelse af
allerede tilladte kemiske stoffer, der nu miljøfareklassificeres efter ny regler.
6. Høring
Forslaget er fremlagt for Danmarks miljømærkenævn med mulighed for at forberede høringen i
miljøspecialudvalget.
Forslaget har været til høring i specialudvalget uden, at der har været interessenter, der har været
imod ændringerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Forhandlingssituationen
Der er enighed blandt medlemslandene om nødvendigheden af ændringen af miljømærkekriterierne.
8. Regeringens holdning
Regeringen er enig med Kommissionen, da udgangspunktet er, at det er ændringen i
klassificeringsreglerne, der nødvendiggør ændringen af miljømærkekriterierne. De kemiske stoffer er
de samme, og miljøbeskyttelsesniveauet kan derfor betragtes som det samme. Nordisk
Miljømærkning har foretaget den samme ændring i Svanemærket for de samme produktområder.
Der er desuden tale om enten de mindst skadelige tensider (klassificeret med H412) eller tensider
begrænset til maksimalt 2,5% i produktet (klassificeret som H411), og ændringen følges op med et
krav om, at tensiderne er nedbrydelige under både iltrige og iltfattige forhold, således, at stofferne
ikke ophobes i vandmiljøet.
Alternativet til en ændring af miljømærkekriterierne ville være, at virksomhederne skulle opgive eller
ændre deres miljømærkede produkt. Det finder regeringen ikke vil være rimeligt, i og med, at
virksomhederne fornyligt har tilpasset deres produkter i forbindelse med ansøgningen om licens.
9. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg.