EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 127: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-13

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-53/13og C-80/13Titel og kortsagsresuméStrojírnyProstějov m.fl.Er artikel 56 og 57 i traktaten om Den EuropæiskeUnions funktionsmåde til hinder for anvendelsen afnational lovgivning, som i tilfælde, hvor en virksomhed,der stiller arbejdstagere til rådighed for en andenvirksomhed (leverandøren), har hjemsted på en andenmedlemsstats område, pålægger den virksomhed, derbenytter sig af arbejdstagerne, en pligt til at indeholdeindkomstskat for disse arbejdstagere og betale den tilstatskassen, mens det er leverandøren, der har denne pligt,hvis leverandøren har hjemsted på Den TjekkiskeRepubliks område?Danmark mod Kommissionen (Appel)”Hektarstøttesagen”Deltager i PDSkatteministerietJustitsministerietUdenrigsministerietProcesskridtMundtligforhandlingDato11.12.13

64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF,73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF,90/365/EØF og 93/96/EØF med hensyn tilbetingelserne for retten til ophold for en unionsborgersfamiliemedlemmer, der har statsborgerskab i et tredjeland,anvendes analogt, således som det var tilfældet iDomstolen dom i sag C-370/90, Surinder Singh, og i sagC-291/05, Eind, når en unionsborger vender tilbage tilden stat, hvor den pågældende er statsborger, efter ihenhold til artikel 21, stk. 1, TEUF samt som modtager aftjenester som omhandlet i artikel 56 TEUF, at haveopholdt sig i en anden medlemsstat? 2) Hvis ja, er det daet krav, at unionsborgerens ophold i en andenmedlemsstat har haft en vis mindstevarighed, for – vedunionsborgerens tilbagevenden til den medlemsstat, ihvilken den pågældende har statsborgerskab – atunionsborgerens familiemedlem, der er statsborgerskab iet tredjeland, har ret til ophold i denne stat? 3) Hvis ja,kan dette krav også opfyldes, såfremt der ikke er tale omet uafbrudt ophold, men ophold af en vis hyppighedsåsom ugentlige ophold i weekenden eller regelmæssigebesøg? 4) Fortabes den eventuelle ret for etfamiliemedlem, der er statsborger i et tredjeland, tilophold på grundlag af EU-retten som følge af den tid, dergår fra unionsborgerens tilbagevenden til denmedlemsstat, i hvilken den pågældende harstatsborgerskab, til det tidspunkt, hvor familiemedlemmet,der er statsborger i et tredjeland, under omstændighedersom de i denne sag foreliggende, slutter sig til denneunionsborger i denne medlemsstat?C-457/12SSagen vedrører: 1) Sag nr. 201108230/1/V4: Kan entredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til enunionsborger, der bor i den medlemsstat, i hvilken han erstatsborger, men som arbejder i en anden medlemsstat foren dér hjemmehørende arbejdsgiver, underomstændigheder som de i hovedsagen foreliggende udledeen ret til ophold på grundlag af EU-retten? 2) Sag nr.201007849/1/V2: Kan en tredjelandsstatsborger, der erfamiliemedlem til en unionsborger, der bor i denmedlemsstat i hvilken han er statsborger, men som iforbindelse med sit arbejde for en i samme medlemsstathjemmehørende arbejdsgiver rejser frem og tilbage til enanden medlemsstat, under omstændigheder som de ihovedsagen foreliggende udlede en ret til ophold pågrundlag af EU-retten?ATP PensionServiceSagen vedrører: l. Skal artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6,Rådets sjette direktiv 77/388Æ0F af 17. maj 1977 omharmonisering af medlemsstaternes lovgivning omomsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem:ensartet beregningsgrundlag fortolkes således, atbegrebet"investerings foreninger, således som disse erfastsat af medlemsstaterne" skal omfatte pensionskassersom de i hovedsagen omhandlede med følgendekarakteristika, når medlemsstaten anerkender de i afsnit 2i forelæggelseskendelsen angivne institutter somJustitsministerietUdenrigsministerietGA12.12.13

investeringsforeninger: a) afkastet til lønmodtageren(pensionskunden) afhænger af afkastet af pensionskassensinvesteringer,b) arbejdsgiveren skal ikke foretagesupplerende indbetaling for at sikre pensionskunden etbestemt afkast, c) pensionskassen investerer kollektivt deopsparede midler ud fra et princip om risikospredning, d)den væsentligste del af indbetalingerne til pensionskassenberor på kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedetsorganisationer, der repræsenterer de enkelte lønmodtagereog arbejdsgivere, og ikke på den enkelte lønmodtagersindividuelle beslutning, e) den enkelte lønmodtager kanindividuelt beslutte at foretage yderligere indbetalinger tilpensionskassen, t) selvstændige erhvervsdrivende,arbejdsgivere og direktører kan vælge at indbetalepensionsbidrag til pensionskassen, g) en forud fastsat delaf den kollektivt aftalte pensionsopsparing forlønmodtagerne anvendes til en livsvarig livrente, h)pensionskunderne afholder pensionskassensomkostninger, i) indbetalinger til pensionskassen erfradragsberettiget inden for visse beløbsmæssige grænser ihenhold til national indkomstskatteret, j) indbetalinger påen individuel pensionsordning, herunder på enpensionsordning oprettet i et pengeinstitut, hvor midlernekan placeres i en investeringsforening, erfradragsberettiget i henhold til national indkomstskattereti samme omfang som under litra i), k) fradragsretten forindbetalinger under litra i) modsvares af beskatningen afudbetalinger, og l) de opsparede midler skal somudgangspunkt udbetales efter pensionsalderensindtræden? 2. Hvis det første spørgsmål besvaresbekræftende, skal sjette direktivs artikel 13, punkt B, litrad), nr. 6, fortolkes således, at begrebet "forvaltning"omfatter en levering som den i hovedsagen omhandlede,jf. afsnit 1.2 i forelæggelseskendelsen? 3. Skal en leveringsom den i hovedsagen omhandlede vedrørendepensionsbetalinger, jf. afsnit 1.2 i forelæggelseskendelsen, iforhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr.3, betragtes som en enkelt ydelse eller som flere særskilteydelser, der skal vurderes selvstændigt? 4. Skal sjettedirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, fortolkessåledes, at den i bestemmelsen fastsatte fritagelse formoms for transaktioner vedrørende betalinger elleroverførsler omfatter en levering som den ihovedsagenomhandlede vedrørende pensionsbetalinger, jf. afsnit 1.2 iforelæggelseskendelsen? 5. Hvis det fjerde spørgsmålbesvares benægtende, skal sjette direktivs artikel 13, punktB, litra d), nr. 3, fortolkes således, at den i bestemmelsenfastsatte fritagelse for moms for transaktioner vedrørendeanbringelse af midler eller kontokurantkonti omfatter enlevering som den i hovedsagen omhandlede vedrørendepensionsbetalinger, jf. afsnit 1.2 i forelæggelseskendelsen?C-84/12KoushkakiSagen vedrører 1) Er det en betingelse for, at retten kanpålægge sagsøgte at meddele sagsøger et Schengenvisum,at retten i henhold til visumkodeksens artikel 21, stk. 1,finder det godtgjort, at sagsøger agter at forlademedlemsstaternes område inden udløbet af det visum, deransøges om, eller er det tilstrækkeligt, at retten efter enJustitsministerietUdenrigsministerietDom19.12.13

efterprøvelse i henhold til visumkodeksens artikel 32, stk.1, litra b), ikke på grundlag af særlige omstændighedernærer begrundet tvivl om sagsøgerens hensigt om atforlade medlemsstaternes område inden udløbet af detvisum, der ansøges om? 2) Foreligger der i henhold tilvisumkodeksen et lovbundet krav på meddelelse af etSchengenvisum, når indrejsebetingelserne i navnligvisumkodeksens artikel 21, stk. 1, er opfyldt, og der ikkeer grundlag for at nægte visum i henhold tilvisumkodeksens artikel 32, stk. 1? 3) Er visumkodeksen tilhinder for en national lovgivning, i henhold til hvilken enudlænding i overensstemmelse med forordning (EF) nr.810/2009 kan meddeles et visum til transit gennem ellerforventet ophold på Schengenstaternes område i op til tremåneder inden for en seks måneders periode fra sin førsteindrejse (Schengenvisum)?C-279/12Fish Legal et ShirleySagen vedrører: Artikel 2, nr. 2), litra b), i direktiv2003/4/EF: 1. Ved bedømmelsen af, om en fysisk ellerjuridisk person »udøver offentlige administrativefunktioner i henhold til national ret«, er den gældende lovog analysen da en rent national en? 2. Hvis den ikke er,hvilke EU-retlige kriterier kan da eller kan da ikkeanvendes til at afgøre, om: (i) de pågældende funktioner idet væsentlige er »offentlige administrative« funktioner (ii)national ret i det væsentlige overlader sådanne funktionertil den person? Artikel 2, nr. 2), litra c), i direktiv2003/4/EF: 3. Hvad menes der med en person, »som erunderlagt kontrol af et organ eller en person, der falderind under litra a) eller b)«? Hvad er navnlig arten,udformningen og graden af den krævede kontrol, oghvilke kriterier kan eller kan ikke anvendes til atidentificere en sådan kontrol? 4. Er en »statslig enhed« (ihenhold til præmis 20 i dommen i sagen Foster modBritish Gas plc (sag C-188/89)) nødvendigvis en person,der er omfattet af artikel 2, nr. 2), litra c)? Artikel 2, nr. 2),litra b) og c): 5. Når en person er omfattet af en af dissebestemmelser for så vidt angår nogle af hans funktioner,ansvar eller tjenesteydelser, er oplysningspligten påmiljøområdet da begrænset til oplysninger, som errelevante for disse funktioner, ansvar eller tjenesteydelser,eller er den udstrakt til alle miljøoplysninger, derindehaves med henblik på et hvilket som helst formål?Europa- Kommissionen mod Europa-Parlamentet ogRådet for Den Europæiske UnionPåstande: Artikel 80, stk. 1, i Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 omtilgængeliggørelse på markedet og anvendelse afbiocidholdige produkter annulleres for så vidt som denforeskriver vedtagelse af bestemmelser om gebyrer, derskal erlægges til Det Europæiske Kemikalieagentur(ECHA), ved en gennemførelsesretsakt som omhandlet iartikel 291 TEUF og ikke ved en delegeret retsakt ioverensstemmelse med artikel 290 TEUF. Virkningerneaf den annullerede bestemmelse samt af enhver afgørelse,som bliver truffet på grundlag heraf, opretholdes, indtil enny bestemmelse, der skal træde i stedet for denMiljøstyrelsenNaturstyrelsenJustitsministerietUdenrigsministerietDom19.12.13

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-117/10Titel og kortsagsresuméKommissionen mod RådetPåstand: Rådets beslutning 2010/10/EF af 20.november 2009 om Republikken Polensmyndigheders ydelse af statsstøtte til køb aflandbrugsjord mellem den 1. januar 2010 ogden 31. december 2013 annulleres.Ved atvedtage den anfægtede beslutning har Rådetophævet Kommissionens beslutning, somfølger af forslaget om passendeforanstaltninger i punkt 196 i ramme-bestemmelserne for landbrug fra 2007 og afPolens ubetingede tilslutning til forslaget,hvorefter Polen er forpligtet til at bringe eneksisterende støtteord-ning til køb aflandbrugsjord til ophør senest den 31.december 2009. Under påberåbelse af at derforeligger særlige omstændigheder, har Rådetfaktisk givet tilladelse til, at Polen opretholderdenne ordning, indtil rammebestem-melsernefor landbrug fra 2007 udlø-ber den 31.december 2013. De af Rådet fremførteomstændigheder som begrundelse forbeslutningen er af indlysende grunde ikkeusædvanlige omstændigheder af en sådankarakter, at de kan begrunde den trufnebeslut-ning, og tager ikke hensyn tilKommissionens beslutning med hensyn tildenne ordning.[…]Kommissionen mod RådetPåstand: Rådets afgørelse 2009/991/EU af16. december 2009 om Republikken Letlandsmyndigheders ydelse af statsstøtte til køb aflandbrugsjord mellem den 1. januar 2010 ogden 31. december 2013 annulleres.Ved at vedtage den anfægtede afgørelse harRådet ophævet Kommissionens beslutning,som følger af forslaget om passendeforanstaltninger i punkt 196 irammebestemmelserne for landbrug fra 2007og af Letlands ubetingede tilslutning tilInteressentMinisteriet forFødevarer,Landbrug ogFiskeriSagstypeOrienteringssagProcesskridtDomDato04.12.13

forslaget, hvorefter Letland er forpligtet til atbringe en eksisterende støtteordning til køb aflandbrugsjord til ophør senest den 31.december 2009. Under påberåbelse af, at derforeligger særlige omstændigheder, har Rådetfaktisk givet tilladelse til, at Letlandopretholder denne ordning, indtilrammebestemmelserne for landbrug fra 2007udløber den 31. december 2013. De af Rådetfremførte omstændigheder som begrundelsefor afgørelsen er af indlysende grunde ikkeusædvanlige omstændigheder af en sådankarakter, at de kan begrunde den trufneafgørelse, og tager ikke hensyn tilKommissionens beslutning med hensyn tildenne ordning.[…]C-121/10Kommissionen mod RådetPåstand: Rådets afgørelse 2009/1017/EU af22. december 2009 om Republikken Ungarnsmyndigheders ydelse af statsstøtte til køb aflandbrugsjord mellem den 1. januar 2010 ogden 31. december 2013 annulleres.Ved at vedtage den anfægtede afgørelse harRådet ophævet Kommissionens beslutning,som følger af forslaget om passendeforanstaltninger i punkt 196 irammebestemmelserne for landbrug fra 2007og af Ungarns ubetingede tilslutning tilforslaget, hvorved Ungarn er tvunget til atbringe to eksisterende støtteordninger til købaf landbrugsjord til ophør senest den 31.december 2009. Under påberåbelse af at derforelå særlige omstændigheder gav Rådettilladelse til, at Ungarn opretholdt disseordninger indtil rammebestemmelserne forlandbrug fra 2007 udløb den 31. december2013. De af Rådet fremførte omstændighedersom begrundelse for afgørelsen er afindlysende grunde ikke omstændigheder af ensådan karakter, at de kan begrunde den trufneafgørelse og tager ikke hensyn tilKommissionens beslutning med hensyn tildenne ordning.Venturinim.fl. mod A.S.L. PAVIA(Agenzia sanitaria locale)REGIONE LOMBARDIA –DIPARTIMENTO CURE PRIMARIEU.O. FARMACEU-TICA (départementdes soinsprimaires – unitehospitalièrepharmaceutique)COMUNEDI BEREGUARDO (ville de Bereguardo)AGENZIA ITALIANA DEL FARMACO(agenceitalienne dumédicament)Sagen vedrører: Er principperne ometableringsfrihed, forbud modFødevareministerietOrienteringssagDom04.12.13

forskelsbehandling og om konkurrence imedfør af artikel 49 ff. TEUF til hinder fornationale bestemmelser, som dels hindrer enautoriseret farmaceut, der er medlem af denrespektive sammenslutning, men som ikke erindehaver af en af fordelings-planen omfattetforretning, i at foretage detailsalg på sithåndkøbs-udsalg også af receptpligtigelægemid-ler på »hvid recept«, dvs. lægemidleruden tilskud fra den nationalesundhedsmyndighed, som derfor udelukkendebetales af forbrugeren, dels hermed også pådette område fastsætter et forbud mod salg afbestemte kategorier af lægemidler og indførerkvoteregler vedrørende antallet af forretningeri landet?C-166/12

ČastaSagen vedrører: 1. Hvordan skal begrebet»kapital, der repræsenterer […]pensionsrettigheder« i artikel 11, stk. 2, i bilagVIII til Rådets forordning (EØF, Euratom,EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 omvedtægten for tjenestemænd i De europæiskeFælles-skaber og om ansættelsesvilkårene forde øvrige ansatte i disse Fællesskaber, somændret ved Rådets forordning nr. 723/2004(herefter »tjenestemand-svedtægten«), forstås?Omfatter begrebet pensionsrettighedsniveauetfastsat både i form af den aktuarmæs-sigemodværdi og i form af den fastsattetilbagekøbsværdi som defineret i artikel 11,stk. 2, i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten,således som fastsat inden ikrafttrædelsen afforordning nr. 723/2004, eller skal detidentificeres med kun et af disse begreber, oghvis ikke, hvordan adskiller det sig da fra dissebegreber? 2. Udelukker artikel 11, stk. 2, ibilag VIII til tjenestemandsvedtægten,sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i traktatenom Den Europæiske Union, som ændret vedLissabontraktaten, anvendelsen af den metodetil beregning af pensionsrettigheder, der eropstillet i § 105a, stk. 1, i lov nr. 155/1995 ompensionsforsikring og i administrativbekendtgørelse nr. 587/2006 om detaljeredeordninger for gensidig overførsel afpensionsrettigheder i forbindelse med DeEuropæiske Fællesskabers pensionsordning?Er det i denne sammenhæng relevant, atdenne beregningsmetode i en specifik sagmedfører, at de pensionsrettigheder, dertilbydes overført til EU-pensionsordningen,ansættes til et niveau, som ikke engang udgørhalvdelen af de bidrag, som en tjenestemandhar betalt til den nationale pensionsordning?3. Skal Domstolens dom af 16. december2004, sag C-293/03, Gregorio My mod Officenational des pensions (ONP), fortolkes

LockSagen vedrører: 1.1 Såfremt (i) enarbejdstagers årsløn udgøres af en grundlønog en provision i henhold til enprovisionsaftale; (ii) denne provision udbetalesi forhold til omfanget af arbejdsgiverensrealiserede salg og indgåede kontrakter somfølge af arbejdstagerens udførte arbejde; (iii)provisionen er bagudbetalt, ogprovisionsbeløbet i en given referenceperiodevarierer i forhold til værdien af det realiseredesalg og indgåede kontrakter samt tidspunktet,hvor salget fandt sted; (iv) arbejdstagerenunder sine årlige ferieperioder ikke udførernoget arbejde, der kan give ham ret til dennetil provision, og følgelig ikke optjenerprovision for sådanne perioder; (v)arbejdstageren i den lønperiode, hvori derindgår en årlig ferieperiode, har ret tilgrundløn og fortsat får udbetalt provision,som er optjent tidligere, og (vi)arbejdstagerens provisionsindtægt for hele åretvil være lavere end den ville have været, hvisden pågældende ikke havde taget ferie, fordihan i ferieperioden ikke har udført nogetarbejde, der giver ham ret til udbetaling afprovision, kræves det da i henhold til artikel 7i direktiv 93/104/EF, som ændret ved direktiv2003/88/EF, at medlemsstaterne træfferforanstaltninger for at sikre, at en arbejdstageri de årlige ferieperioder foruden sin grundlønfår udbetalt provision svarende til denprovision, arbejdstageren ville have optjent,hvis han ikke havde afholdt ferie? 1.2 Hvilkeprincipper ligger til grund for besvarelsen afspørgsmål 1.1? 1.3 Såfremt spørgsmål 1.1besvares bekræftende, hvilke eventuelleprincipper skal medlemsstaterne da anvendeved beregningen af det beløb, arbejdstagerenskal have udbetalt med henvisning til denprovision, som den pågældende ville ellerkunne have optjent, hvis han ikke havdeafholdt ferie?Nordecon et RambollEestiSagen vedrører: a) Skal artikel 30, stk. 2, iEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv2004/18/EF af 31. marts 2004 om

samordning af fremgangsmåderne vedindgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter,offentlige tjenesteydelseskontrakter ogoffentlige bygge- og anlægskontrakterfortolkes således, at en ordregivendemyndighed kan føre forhandlinger medtilbudsgiverne om tilbud, som ikke svarer tilde bindende krav, der er fastsat i kontraktenstekniske specifikationer? b) Såfremt spørgsmåla) besvares bekræftende: Skal artikel 30, stk. 2,i direktiv 2004/18 da fortolkes således, at enordregivende myndighed underforhandlingerne efter tilbuddenes åbning kanændre de bindende krav til de tekniskespecifikationer, såfremt kontraktens genstandikke ændres, og kravet om ligebehandling afalle tilbudsgivere respekteres? c) Såfremtspørgsmål b) besvares bekræftende: Skalartikel 30, stk. 2, i direktiv 2004/18 dafortolkes således, at en ordning, der udelukkeren ændring af de bindende krav til de tekniskespecifikationer under forhandlingerne eftertilbuddenes åbning, er i strid med dennebestemmelse? d) Såfremt spørgsmål a)besvares bekræftende: Skal artikel 30, stk. 2, idirektiv 2004/18 fortolkes således, at enordregivende myndighed herefter ikke måindplacere et tilbud som det bedste, når dettetilbud ved afslutningen af forhandlingerneikke er i overensstemmelse med de bindendekrav i de tekniske specifikationer?C-272/12PIrland m.fl. mod Kommissionen (Appel)Påstand: Dom afsagt den 21. marts 2012 afDen Europæiske Unions Ret (FjerdeUdvidede Afdeling) i de forenede sager T-50/06 RENV, T-56/06 RENV, T-60/06RENV, T-62/06 RENV og T-69/06 RENV,Irland m.fl. mod Kommissionen, ophæves.Sagerne hjemvises til Retten til fornyetbehandling.Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.Europa-Kommissionen mod UngarnPåstand: Det fastslås, at Ungarn har tilsidesatsine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiskepersoner i forbindelse med behandling afpersonoplysninger og om fri udveksling afsådanne oplysninger ( 1 ), idet Ungarn harfjernet den tilsynsførende for databeskyttelsefra sit embede i utide.Ungarn tilpligtes at betale sagensomkostninger.AbdullahiSagen vedrører: 1. Skal artikel 19 i forordningENSOrienteringssagDom10.12.13

nr. 343/2003, sammenholdt med artikel 18 iforordning nr. 343/2003, fortolkes således, aten medlemsstat, der meddeler sit samtykke ihenhold til disse bestemmelser, er denmedlemsstat, der er ansvarlig for behandlingenaf en asylansøgning i henhold til artikel 16, stk.1, første punktum, i forordning nr. 343/2003,eller er den nationale prøvelsesinstans, hvisden under en klagesag efter artikel 19, stk. 2, iforordning nr. 343/2003 – uafhængigt af dettesamtykke – når til den opfattelse, at en andenstat er ansvarlig i henhold til kapitel III iforordning nr. 343/2003 (også når der ikke errettet en anmodning om overtagelse til dennestat, eller denne ikke meddeler sit samtykke), ihenhold til EU-retten forpligtet til at fastslådenne anden medlemsstats ansvar sombindende for sagen om afgørelse vedrørendeklagen? Findes der for så vidt en subjektiv retfor enhver asylansøger til at få sinasylansøgning behandlet af en bestemtmedlemsstat, der er ansvarlig efter disseansvarskriterier? 2. Skal artikel 10, stk. 1, iforordning nr. 343/2003 fortolkes således, atdenmedlemsstat, hvori den første ulovlige indrejsefandt sted (»første medlemsstat«), skalanerkende sit ansvar for behandlingen af enasylansøgning fra en tredjelandsstatsborger,når der foreligger følgende faktiskeomstændigheder: En tredjelandsstatsborgerindrejser ulovligt fra et tredjeland i denpågældende første medlemsstat. Denpågældende tredjelandsstatsborger indgiverikke en asylansøgning i denne medlemsstat.Tredjelandsstatsborgeren udrejser derefter tilet tredjeland. Mindre end tre måneder senereindrejser den pågældendetredjelandsstatsborger ulovligt fra et tredjelandi en anden EU-medlemsstat (»den andenmedlemsstat«). Fra denne anden medlemsstatrejser den pågældende tredjelandsstatsborgerstraks direkte videre til en tredje medlemsstatog indgiver dér sin første asylansøgning. Pådette tidspunkt er der forløbet mindre end 12måneder fra den ulovlige indrejse i den førstemedlemsstat. 3. Skal der, uafhængigt afbesvarelsen af spørgsmål 2, anlægges en andenbedømmelse af den medlemsstat, der erprimært ansvarlig i henhold til forordningnr. 343/2003, når der ved den i spørgsmål 2nævnte »første medlemsstat« er tale om enmedlemsstat, hvor det er konstateret, at detsasylsystem udviser systemmæssige mangler,som svarer til de mangler, der er beskrevet iDen Europæiske Menneskerettighedsdomstolsdom af 21.1.2011, sag 30 696/09, M.S.S.,uagtet Domstolens dom af 21.12.2012 i deforenede sager C-411/10 og C-493/10? Kan10

det f.eks. navnlig på forhånd lægges til grund,at et ophold i en sådan medlemsstat ikke eregnet til at udgøre sådanne faktiskeomstændigheder, der kan begrunde ansvar ihenhold til artikel 10 i forordning nr.343/2003?C-141/12+ C-372/12Y.S. mod Minister voorImmigratie,Integratie en AsielSagen vedrører bl.a.: 1. Er de oplysninger, deroptages i rapporten om den pågældendeperson, og som vedrører denne,personoplysninger som omhandlet i artikel 2,litra a), i direktiv 95/46/EF? 2. Er denjuridiske analyse, der optages i rapporten, enpersonoplysning som omhandlet i denførnævnte bestemmelse? 3. SåfremtDomstolen bekræfter, at de ovennævnteoplysninger er personoplysninger, skalsagsbehandleren/myndigheden da også giveindsigt i disse personoplysninger i henhold tilartikel 12 i direktiv 95/46/EF og artikel 8, stk.2, i grundrettighedscharteret? 4. Kan denpågældende person i denne sammenhæng ogsådirekte påberåbe sig grundrettighedscharteretsartikel 41, stk. 2, litra b), og i bekræftende fald,skal den heri indeholdte vending »underiagttagelse af legitime fortrolighedshensyn« dafortolkes således, at indsigt i rapporten kanafslås på dette grundlag? 5. Såfremt denpågældende person søger om indsigt irapporten, skalsagsbehandleren/myndigheden da stille enkopi af dette dokument til rådighed for atopfylde kravet til aktindsigt?Shell Nederland m.fl.Sagen vedrører: 1. Skal et parti diesel betegnessom affald som omhandlet iaffaldsforordningen (den gamle og den nye)under følgende omstændigheder: a. partietbestår af Ultra Light Sulphur Diesel, deruforsætligt er blevetopblandet med MethylTertiaryButylEther b.efter levering til køber viser det sig, at partiet –på grund af iblandingen – ikke svarer til despecifikationer, der er aftalt mellem køber ogsælger (det er hermed »off-spec«) c. partiettages – efter købers reklamation – tilbage afsælger i henhold til købekontrakten, og sælgerrefunder købsprisen d. sælger har til hensigt atbringe partiet – med eller uden iblanding af etandet produkt – tilbage på markedet? 2.Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: a.Er der et tidspunkt under de ovenfor nævntefaktiske omstændigheder, fra hvilket dette ertilfældet? b. Ændrer partiet status til ikke-affald på noget tidspunkt mellem afleveringentil køber og en ny iblanding ved sælger eller iJustitsministeriet(forvaltningskontoret)OrienteringssagGA12.12.13

sælgers navn, og hvis ja, på hvilket tidspunkt?3. Har det for besvarelsen af spørgsmål 1nogen betydning: a. om partiet på sammemåde kunne bruges som brændstof som rentULSD, men på grund af sit lavereflammepunkt ikke længere opfylder(sikkerheds)kravene b. om partiet på grund afden nye sammensætning ikke måtte oplagresaf køber i henhold til en miljøtilladelse c. omkøber ikke kunne bruge partiet til det formål,hvortil det var indkøbt, nemlig salg vedpumpen som dieselbrændstof d. om købersvilje til at genoverdrage partiet til sælger ihenhold til købeaftalen var målrettet e. omsælgers vilje reelt var rettet mod at tage partiettilbage med henblik på at forarbejde det vediblanding og at bringe det tilbage på markedetf. om partiet kan genfremstilles i den originaletilstand eller som et produkt, der kanomsættes til en pris, der ligger tæt påmarkedsværdien af det oprindelige partiULSD g. om genfremstillingen er ensædvanlig produktionsproces h. ommarkedsværdien af partiet i den tilstand, hvoridet befandt sig på det tidspunkt, hvor sælgertog det tilbage, (så godt som) svarer til prisenpå et produkt, der har de aftaltespecifikationer i. om det tilbagetagne parti iden tilstand, hvori det befandt sig på dettidspunkt, hvor sælger tog det tilbage, kansælges på markedet uden forarbejdning j. omhandel med produkter som det omhandledeparti er normal, og om det inden for handelener normalt ikke at betragte dette som handelmed affald?C-267/12

HaySagen vedrører: Hvorvidt skal artikel 2, stk. 2,litra b), i direktiv 2000/78/EF af 27.november 2000 fortolkes således, at ennationale lovgivers valg om at forbeholdeindgåelsen af ægteskab for personer afforskelligt køn, kan udgøre et legitimt,hensigtsmæssigt og nødvendigt hensyn, derkan begrunde den indirekteforskelsbehandling, der følger af, at enkollektiv arbejdsaftale, der forbeholder enfordel på området for løn- og arbejdsvilkår forpersoner, der indgår ægteskab, nødvendigvisudelukker partnere af samme køn, der harindgået en civil socialpagt, fra at være omfattetaf denne fordel?Ragn-SellsSagen vedrører: a) Skal artikel 106, stk. 1, jf.artikel 102, i traktaten om Den EuropæiskeUnions Funktionsmåde samt de frievarebevægelser, etableringsretten og den friudveksling af tjenesteydelser fortolkes således,

at de ikke er til hinder for, at en medlemsstattillader, at en virksomhed, der driver etaffaldsbehandlingsanlæg i et bestemt område,mod vederlag får eneret til forarbejdning afkommunalt affald, såfremt der i en omkreds af260 km findes adskillige konkurrerendevirksomheder, som ejer flere forskelligeaffaldsbehandlingsanlæg, der opfyldermiljøkravene og anvender ligeværdigeteknologier? b) Skal artikel 106, stk. 2, itraktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde fortolkes således, at den ikkeer til hinder for, at en medlemsstat betragterdels indsamling og transport af affald delsforarbejdning af affald som tjenesteydelser afalmindelig økonomisk interesse, men alligeveladskiller disse tjenesteydelser fra hinanden oghermed begrænser den fri konkurrence påmarkedet for affaldsbehandling? c) Kananvendelsen af konkurrencereglerne itraktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde udelukkes under et offentligtudbud angående en koncession til indsamlingog transport af affald, som indeholder denbetingelse, at i det område, der er fastsat ikoncessionsaftalen, får to virksomheder enerettil affaldsbehandling? d) Skal artikel 16, stk. 3,i Europa Parlamentets og Rådets direktiv2008/98/EF af 19. november 2008 fortolkessåledes, at en medlemsstat under henvisningtil nærhedsprincippet [org. s. 2] kan begrænsekonkurrencen og tillade, at den virksomhed,der driver affaldsbehandlingsanlægget, og somligger nærmest ved det område, hvor affaldetproduceres, mod erlæggelse af et vederlag fåreneret til behandling af affaldet, såfremt der ien omkreds af 260 km findes adskilligekonkurrerende virksomheder, som ejer flereforskellige affaldsbehandlingsanlæg, deropfylder miljøkravene og anvender ligeværdigeteknologier?C-293/12ogC-594/12Seitlingere.a.Sagen vedrører: 1) Er artikel 3-9 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/24/EFaf 15. marts 2006 om lagring af data generereteller behandlet i forbindelse medtilvejebringelse af offentligt tilgængeligeelektroniske kommunikationstjenester ellerelektroniske kommunikationsnet og omændring af direktiv 2002/58/EF foreneligmed artikel 7, 8 og 11 i Den EuropæiskeUnions charter om grundlæggenderettigheder? 2) 2.1. Skal der, set i lyset afforklaringerne til chartrets artikel 8, der ihenhold til chartrets artikel 52, stk. 7, erudarbejdet som en vejledning vedfortolkningen af chartret, og somVerfassungsgerichtshof skal inddrageFødevareministerietErhvervsstyrelsenJustitsministeriet(stats- ogmenneskeret)MiljøstyrelsenUdenrigsministerietOrienteringssagDom12.12.13

behørigt, tages samme hensyn til direktiv95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer iforbindelse med behandling afpersonoplysninger og om fri udveksling afsådanne oplysninger og forordning (EF) nr.45/2001 om beskyttelse af fysiske personer iforbindelse med behandling afpersonoplysninger i fællesskabsinstitutionerneog –organerne og om fri udveksling afsådanne oplysninger som til betingelserne ichartrets artikel 8, stk. 2, og artikel 52, stk. 1,ved bedømmelsen af gyldigheden af indgreb?2.2. Hvilket forhold er der mellem »EU-retten« som nævnt i chartrets artikel 52, stk. 3,sidste punktum, og de databeskyttelsesretligedirektiver? 2.3. Skal der henset til, at direktiv95/46/EF og forordning (EF) 45/2001indeholder betingelser og begrænsninger forudøvelse af den grundlæggende ret tildatabeskyttelse i henhold til chartret, vedfortolkning af chartrets artikel 8 tages hensyntil ændringer, der følger af nyere sekundærret?2.4. Følger det af princippet om overholdelseaf det højeste beskyttelsesniveau, som opstillesi chartrets artikel 53, når der henses tilchartrets artikel 52, stk. 4, at grænserne fortilladte sekundærretlige indskrænkninger skaldrages snævrere? 2.5. Kan der henset tilchartrets artikel 52, stk. 3, præamblens stk. 5,og forklaringerne til artikel 7, hvorefter derettigheder, der sikres i artikel 7, svarer tildem, der er sikret ved artikel 8 i deneuropæiske menneskerettighedskonvention(EMRK), udledes synspunkter af DenEuropæiske Menneskerettighedsdomstolsretspraksis om EMRK’s artikel 8, sompåvirker fortolkningen af chartrets artikel 8?C-327/12Soa Nazionale CostruttoriSagen vedrører: Er de fællesskabsretligeprincipper på konkurrenceområdet og artikel101, 102 og 106 i traktaten om DenEuropæiske Unions funktionsmåde til hinderfor anvendelsen af tarifferne fastsat ipræsidentdekret nr. 34 af 25. januar 2000, ogpræsidentdekret nr. 207 af 5. oktober 2010 forattesteringsvirksomhed udført afattesteringsselskaber (SOA)?CarratùSagen vedrører: 1) Er det i strid medligebehandlingsprincippet, at en bestemmelse inational ret, som ved gennemførelsen afdirektiv 1999/70/EF foreskriver økonomiskefølger, såfremt en ansættelseskontrakt opsigesulovligt under dens udøvelse, nårbestemmelsen om ophør er ugyldig,anderledes eller væsentligt lavere end i deulovlige opsigelsestilfælde for udøvelse afKonkurrence- ogforbrugerstyrelsenOrienteringssagDom12.12.13

aftalen i henhold til civilretlige bestemmelser,hvor en bestemmelse om ophør er ugyldig? 2)Er det i overensstemmelse med EU-retten, aten sanktions effektivitet inden for densanvendelsesområde begunstiger den ulovligthandlende arbejdsgiver frem for den ulovligtbehandlede arbejdstager, hvorved ogsåsagsbehandlingens fysiologiske varigheddirekte skader arbejdstageren til fordel forarbejdsgiveren, og at genoptagelsens virkningnedsættes proportionelt, ved at processensvarighed øges, indtil den næsten annulleres? 3)Er det inden for EU-rettensanvendelsesområde i henhold til Nice-traktatens artikel 51, foreneligt med chartretsartikel 47 og artikel 6 EMRK, at processensvarighed, også fysiologisk, er direkte til skadefor arbejdstager til fordel for arbejdsgiver, ogat genoptagelsens virkning nedsættesproportionelt, ved at processens varighedøges, indtil den næsten annulleres? 4)Omfatter begrebet ansættelsesvilkår i henholdtil § 4 i direktiv 1999/70/EF også følgerne afden ulovlige afbrydelse af arbejdsforholdet,når der tages hensyn til artikel 3, stk. 3, litra c),i direktiv 2000/78/EF og artikel 14, stk. 1,litra c), i direktiv 2006/54/EF? 5) Såfremt detfjerde spørgsmål besvares bekræftende, erforskellen i de oprindeligt fastsatte følger i dennationale lovgivning for ulovlig afbrydelse afet tidsubestemt arbejdsforhold og ettidsbegrænset arbejdsforhold da berettigede ihenhold til § 4? 6) Skal de almindeligeprincipper i fællesskabsretten omretssikkerhed, beskyttelse af den berettigedeforventning, ligestilling af sagens parter,effektiv retsbeskyttelse og retten til enuafhængig domstolsprøvelse og mere generelttil en retfærdig rettergang, som garanteres vedEU-traktatens artikel 6, stk. 2, (som ændretved Lissabontraktatens artikel 1, stk. 8, ogsom henviser til EU-traktatens artikel 46) –sammenholdt med artikel 6 i den europæiskekonvention om beskyttelse afmenneskerettighederne og de grundlæggendefrihedsrettigheder, underskrevet i Rom den 4.november 1950, og med artikel 46, 47 ogartikel 52, stk. 3, i Den Europæiske Unionscharter om grundlæggende rettigheder,proklameret i Nice den 7. december 2000,som gennemført ved Lissabontraktaten –fortolkes således, at principperne er til hinderfor, at den italienske stat efter et betragteligttidsrum (9 år) indfører en lovbestemmelse,som artikel 32, stk. 7, i lov nr. 183/10, derændrer følgerne af de igangværende retssager,hvorved arbejdstager skades til fordel forarbejdsgiver, og hvis genoptagelsesvirkningnedsættes proportionelt, når processens15

varighed øges, indtil den næstenannulleres? 7) Såfremt EU-Domstolen ikketillægger de nævnte principper en værdi somgrundlæggende principper for DenEuropæiske Unions retsorden, for at de finderhorisontal og generaliseret anvendelse, ogdermed finder, at kun en bestemmelse, nemligartikel 32, stk. 5-7, i lov nr. 183/10 er i stridmed forpligtelserne i henhold til direktiv199/70/EF og Nicecharteret, skal et selskab,som sagsøgte, der har de kendetegn, der eranført i præmis 55-61 [i denneforelæggelseskendelse], da anses for et statsligtorgan, hvorved EU-retten, og navnlig § 4 idirektiv 199/70/EF og Nicecharteret, finderdirekte, opadgående vertikal anvendelse?C-362/12Test Claimants in the Franked InvestmentIncome Group LitigationSagen vedrører: Når en skattepligtig personefter lovgivningen i en medlemsstat kan vælgemellem to alternative søgsmålsgrunde medhenblik på at kræve tilbagebetaling af skatter,der er opkrævet i strid med artikel 49 TEUFog 63 TEUF, og en af disse søgsmålsgrunde eromfattet af en længere forældelsesfrist, er detså foreneligt med effektivitets- ogretssikkerhedsprincippet og princippet omden berettigede forventning, at dennemedlemsstat uden varsel vedtager enlovgivning, som forkorter den længereforældelsesfrist med tilbagevirkende kraft tilden dato, hvor den foreslåede nye lovgivningblev bekendtgjort offentligt? 2. Har detbetydning for svaret på det første spørgsmål,at muligheden for efter national ret atpåberåbe sig den søgsmålsgrund, der eromfattet af den længere forældelsesfrist, på dettidspunkt, hvor den skattepligtige indgav sitkrav med støtte i denne søgsmålsgrund, kunvar blevet anerkendt i) for nylig og ii) af enlavere retsinstans og først senere blev endeligtbekræftet af den højeste domstolsmyndighed?Actavis Group et ActavisSagen vedrører: 1. Hvilke kriterier afgør, om»produktet er beskyttet ved et grundpatent,der er i kraft« i henhold til artikel 3, litra a), iforordning nr. 469/2009/EF (herefter»forordningen«)? 2. Såfremt flere produkter erbeskyttet ved et grundpatent, der er i kraft, erforordningen og navnlig artikel 3, litra c), da tilhinder for, at der kan udstedes et certifikat forhvert af de beskyttede produkter tilpatenthaveren?ATP PensionServiceSagen vedrører: l. Skal artikel 13, punkt B, litrad), nr. 6, Rådets sjette direktiv 77/388Æ0F afUM (JTEU)OrienteringssagDom12.12.13

17. maj 1977 om harmonisering afmedlemsstaternes lovgivning omomsætningsafgifter - Det fællesmerværdiafgiftssystem: ensartetberegningsgrundlag fortolkes således, atbegrebet"investerings foreninger, således somdisse er fastsat af medlemsstaterne" skalomfatte pensionskasser som de i hovedsagenomhandlede med følgende karakteristika, nårmedlemsstaten anerkender de i afsnit 2 iforelæggelseskendelsen angivne institutter sominvesteringsforeninger: a) afkastet tillønmodtageren (pensionskunden) afhænger afafkastet af pensionskassens investeringer,b)arbejdsgiveren skal ikke foretage supplerendeindbetaling for at sikre pensionskunden etbestemt afkast, c) pensionskassen investererkollektivt de opsparede midler ud fra etprincip om risikospredning, d) denvæsentligste del af indbetalingerne tilpensionskassen beror på kollektive aftalermellem arbejdsmarkedets organisationer, derrepræsenterer de enkelte lønmodtagere ogarbejdsgivere, og ikke på den enkeltelønmodtagers individuelle beslutning, e) denenkelte lønmodtager kan individuelt beslutteat foretage yderligere indbetalinger tilpensionskassen, t) selvstændigeerhvervsdrivende, arbejdsgivere og direktørerkan vælge at indbetale pensionsbidrag tilpensionskassen, g) en forud fastsat del af denkollektivt aftalte pensionsopsparing forlønmodtagerne anvendes til en livsvariglivrente, h) pensionskunderne afholderpensionskassens omkostninger, i)indbetalinger til pensionskassen erfradragsberettiget inden for vissebeløbsmæssige grænser i henhold til nationalindkomstskatteret, j) indbetalinger på enindividuel pensionsordning, herunder på enpensionsordning oprettet i et pengeinstitut,hvor midlerne kan placeres i eninvesteringsforening, er fradragsberettiget ihenhold til national indkomstskatteret isamme omfang som under litra i), k)fradragsretten for indbetalinger under litra i)modsvares af beskatningen af udbetalinger, ogl) de opsparede midler skal som udgangspunktudbetales efter pensionsalderens indtræden? 2.Hvis det første spørgsmål besvaresbekræftende, skal sjette direktivs artikel 13,punkt B, litra d), nr. 6, fortolkes således, atbegrebet "forvaltning" omfatter en leveringsom den i hovedsagen omhandlede, jf. afsnit1.2 i forelæggelseskendelsen? 3. Skal enlevering som den i hovedsagen omhandledevedrørende pensionsbetalinger, jf. afsnit 1.2 iforelæggelseskendelsen, i forhold til sjettedirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3,17

betragtes som en enkelt ydelse eller som fleresærskilte ydelser, der skal vurderesselvstændigt? 4. Skal sjette direktivs artikel 13,punkt B, litra d), nr. 3, fortolkes således, atden i bestemmelsen fastsatte fritagelse formoms for transaktioner vedrørende betalingereller overførsler omfatter en levering som denihovedsagen omhandlede vedrørendepensionsbetalinger, jf. afsnit 1.2 iforelæggelseskendelsen? 5. Hvis det fjerdespørgsmål besvares benægtende, skal sjettedirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3,fortolkes således, at den i bestemmelsenfastsatte fritagelse for moms for transaktionervedrørende anbringelse af midler ellerkontokurantkonti omfatter en levering somden i hovedsagen omhandlede vedrørendepensionsbetalinger, jf. afsnit 1.2 iforelæggelseskendelsen?C-484/12Georgetown UniversitySagen vedrører: 1. Er Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj2009 om det supplerende beskyttelsescertifikatfor lægemidler, navnlig forordningens artikel3, litra c), i tilfælde af, at et gyldigt grundpatentbeskytter flere produkter, til hinder for at derudstedes et certifikat for hvert enkelt af debeskyttede produkter til indehaveren afgrundpatentet? 2. Såfremt spørgsmål 1 skalbesvares bekræftende: Hvordan skal artikel 3,litra c), i forordning nr. 469/2009 fortolkes itilfælde af, at et gyldigt grundpatent beskytterflere produkter, og der på det tidspunkt, hvorder blev ansøgt om et certifikat for ét af deved grundpatentet beskyttede produkter(produkt A), ganske vist endnu ikke varudstedt nogen certifikater for andre afgrundpatentet beskyttede produkter (produktB, C), men der på grundlag af ansøgningervedrørende disse andre produkter (produkt B,C) er blevet udstedt certifikater, inden der ertruffet afgørelse om ansøgningen vedrørendecertifikat for førstnævnte produkt (produktA)? 3. Har det betydning for besvarelsen afspørgsmål 2, om ansøgningen vedrørende étaf de ved grundpatentet beskyttede produkter(produkt A) indgives samme dag somansøgningerne vedrørende andre ved sammegrundpatent beskyttede produkter (produkt B,C)? 4. Såfremt spørgsmål 1 skal besvaresbekræftende: Kan der udstedes certifikat for etved et gyldigt grundpatent beskyttet produkt,hvis der allerede inden er blevet udstedt etcertifikat for et andet ved samme grundpatentbeskyttet produkt, men ansøgeren giver afkaldpå sidstnævnte certifikat for at kunne opnå etnyt certifikat på grundlag af sammegrundpatent? 5. Såfremt det ved besvarelsen afPatent- ogVaremærkestyrelsenOrienteringssagDom12.12.13

spørgsmål 4 har betydning, om afkaldet hartilbagevirkende kraft: Skal spørgsmålet om etafkalds tilbagevirkende kraft afgøres pågrundlag af artikel 14, litra b), i forordning nr.469/2009 eller national ret? Såfremtspørgsmålet om et afkalds tilbagevirkendekraft skal afgøres på grundlag af artikel 14,litra b), i forordning nr. 469/2009, skal dennebestemmelse da fortolkes således, at et afkaldhar tilbagevirkende kraft?C-493/12Eli Lilly and CompanySagen vedrører: Fortolkningen af forordning(EF) nr. 469/2009 artikel 3, litra a) a) Hvilkekriterier skal anvendes for at afgøre, om»produktet er beskyttet ved et grundpatent,der er i kraft« i henhold til artikel 3, litra a), iforordning nr. 469/2009/EF (herefter»forordningen«)? b) Gælder der andrekriterier, såfremt produktet ikke er etkombinationsprodukt, og i bekræftende faldhvilke? c) Er det i tilfælde af, at der gøres kravpå et antistof eller en klasse af antistoffer,tilstrækkeligt, at antistoffet eller antistofferneer defineret i forhold til deres bindeevne iforhold til et målprotein eller er detnødvendigt at give en strukturmæssigdefinition på antistoffet eller antistofferne, ogi bekræftende fald i hvilken grad?Saint PrixSagen vedrører: 1. Skal den opholdsret, somen »arbejdstager« tildeles iunionsborgerdirektivets artikel 7, fortolkessåledes, at den kun finder anvendelse på dem(i), der er i et eksisterende ansættelsesforhold,(ii) der (i det mindste under visseomstændigheder) er arbejdssøgende, eller (iii)som er omfattet af udvidelserne i artikel 7, stk.3, eller skal denne artikel fortolkes således, atden ikke udelukker anerkendelse af yderligerepersoner, der forbliver »arbejdstagere«, medhenblik herpå? 2. (i) Hvis det sidstnævnte ertilfældet, finder den da anvendelse på enkvinde, som af rimelige grunde holder op medat arbejde eller med at søge arbejde på grundaf fysiske begrænsninger i forbindelse med engraviditets sene stadier (og eftervirkningerneaf en fødsel)? (ii) Hvis dette er tilfældet, er hunda berettiget til fordelen efter den nationalerets definition af, hvornår det er rimeligt forhende at gøre dette?Dirextra Alta FormazioneSagen vedrører: Er artikel 56 ff. og 101 ff.(tidligere artikel 49 EF ff. og 81 EF ff.) samtartikel 107 ff. i traktaten om Den EuropæiskeUnions funktionsmåde (i den siden den1.12.2009 gældende affattelse),konkurrenceprincippet,Patent- ogVaremærkestyrelsenOrienteringssagDom12.12.13

proportionalitetsprincippet, princippet omforbud mod forskelsbehandling ogligebehandlingsprincippet, som kan udledes afde ovennævnte bestemmelser, artikel 9 og 10 iden europæiske konvention til beskyttelse afmenneskerettigheder og grundlæggendefrihedsrettigheder, [org. s. 16], artikel 2 ikonventionens tillægsprotokol samt artikel 11og 14 i chartret om grundlæggenderettigheder, til hinder for en bestemmelse(såsom artikel 2, stk. 3 i Pugliens regionallovnr. 12/2009), der på regionalt plan indførerbegrænsninger for adgangen til markedet forvisse tjenesteydelser med det formål at højnedet lokale uddannelsesniveau (udbydelse afpostgraduate masteruddannelser), idet denneadgang afhænger af opfyldelsen af et enkeltkrav, som vælges og fastsættes på en vilkårligmåde (et vist antal timer i et for langt tidsrum,som er fastlagt på ubegrundet vis) i forhold tilformålet med fællesskabsforanstaltningen(højnelse af uddannelseskvaliteten og såledesvalg af aktører med egnede kvalifikationer), ogsom ikke tager højde for den reelle varighed afden pågældende tjenesteydelse?T-58/12Nabipour m.fl. mod RådetPåstande: Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af1. december 2011 om ændring af afgørelse2010/413/FUSP om restriktiveforanstaltninger over for Iran (EUT L 319 af2.12.2011, s. 71), og Rådets gennemførelses-forordning (EU) nr. 1245/2011 af 1.december 2011 om gennemførelse afforordning (EU) nr. 961/2010 om restriktiveforanstaltninger over for Iran (EUT L 319 af2.12.2011, s. 11) annulleres, for så vidt som devedrører sagsøgerne. Det fastslås, at der ikkegælder noget indrejseforbud for nogen afsagsøgerne.Rådet tilpligtes at betale sagensomkostninger.Innoweb BV mod Wegener ICT MediaBV, m.fl.Sagen vedrører bl.a.: Skal artikel 7, stk. 1 iEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv96/9/EF af 11. marts 1996 om retligbeskyttelse af databaser, fortolkes således, atder er tale om genanvendelse (tilgængelig-gørelse) af hele eller en væsentlig del afindholdet, vurderet kvalitativt ellerkvantitativt, af en database, som udbydes(online) via et websted, såfremt en tredjemandvia en af ham udbudt dedicatedmetasøgemaskine giver almenheden mulighedfor at gennemsøge hele indholdet af dennedatabase eller en væsentlig del heraf i»realtime« ved at udføre en »oversat«søgeordre fra en bruger på søgemekanismenUdenrigsministerietOrienteringssagDom12.12.13

på det websted, på hvilket databasen udbydes?C-279/12Fish Legal et ShirleySagen vedrører: Artikel 2, nr. 2), litra b), idirektiv 2003/4/EF: 1. Ved bedømmelsen af,om en fysisk eller juridisk person »udøveroffentlige administrative funktioner i henholdtil national ret«, er den gældende lov oganalysen da en rent national en? 2. Hvis denikke er, hvilke EU-retlige kriterier kan da ellerkan da ikke anvendes til at afgøre, om: (i) depågældende funktioner i det væsentlige er»offentlige administrative« funktioner (ii)national ret i det væsentlige overlader sådannefunktioner til den person? Artikel 2, nr. 2),litra c), i direktiv 2003/4/EF: 3. Hvad menesder med en person, »som er underlagt kontrolaf et organ eller en person, der falder indunder litra a) eller b)«? Hvad er navnlig arten,udformningen og graden af den krævedekontrol, og hvilke kriterier kan eller kan ikkeanvendes til at identificere en sådan kontrol?4. Er en »statslig enhed« (i henhold til præmis20 i dommen i sagen Foster mod British Gasplc (sag C-188/89)) nødvendigvis en person,der er omfattet af artikel 2, nr. 2), litra c)?Artikel 2, nr. 2), litra b) og c): 5. Når enperson er omfattet af en af disse bestemmelserfor så vidt angår nogle af hans funktioner,ansvar eller tjenesteydelser, eroplysningspligten på miljøområdet dabegrænset til oplysninger, som er relevante fordisse funktioner, ansvar eller tjenesteydelser,eller er den udstrakt til alle miljøoplysninger,der indehaves med henblik på et hvilket somhelst formål?Europa-Kommissionen mod RepublikkenPolenPåstand: Det fastslås, at Republikken Polenhar tilsidesat sine forpligtelser i henhold tilEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttetanvendelse af genetisk modificeredemikroorganismer, idet den ikke hargennemført eller korrekt gennemført artikel 2,litra a), b), d), e) og f), artikel 3, stk. 3, artikel4, stk. 3, artikel 6-8, artikel 9, stk. 1, artikel 9,stk. 2, litra a), artikel 10, stk. 3 og 4, artikel 18,stk. 1, andet afsnit, artikel 18, stk. 3 og 4, samtbilag V, del A, fjerde led, del B, første led, ogdel C, første led, til det nævnte direktiv.Republikken Polen tilpligtes at betale sagensomkostninger.ACI Adam e.a.Sagen vedrører: 1. Skal ophavsretsdirektivetsartikel 5, stk. 2, litra b), – alene eller iforbindelse med dets artikel 5, stk. 5, –fortolkes således, at den der omhandledeMinisteriet forFødevarer,Landbrug ogFiskeriOrienteringssagDom19.12.13

indskrænkning [org. s. 23] af ophavsrettengælder for reproduktioner, der opfylder dekrav, der omhandles i bestemmelsen, udenhensyn til om de eksemplarer af det værk, somreproduktionerne er fremstillet af, er erhvervetretmæssigt – dvs. uden krænkelse af denberettigedes ophavsrettigheder – af denpågældende fysiske person, eller gælderindskrænkningen kun for reproduktioner, somer fremstillet af eksemplarer, som denpågældende person har erhvervet udenkrænkelse af ophavsretten? 2. a. Såfremtbesvarelsen af spørgsmål 1 lyder som anført islutningen af spørgsmålet, kan anvendelsen af»tretrinsprøvelsen« i ophavsretsdirektivetsartikel 5, stk. 5, da give anledning til at udvideanvendelsesområdet for indskrænkningen ihenhold til artikel 5, stk. 2, eller kananvendelsen kun føre til, at indskrænkningensrækkevidde begrænses? 2. b. Såfremtbesvarelsen af spørgsmål 1 lyder som anført islutningen af spørgsmålet, er det da i stridmed ophavsretsdirektivets artikel 5 eller medandre EU-retlige regler, såfremt det af en regeli national ret følger, at der skal ydes en rimeligkompensation for reproduktioner, som enfysisk person har fremstilet til privat bruguden noget direkte eller indirekte kommercieltformål, uden hensyn til om fremstillingen afreproduktionerne er tilladt i henhold tilophavsretsdirektivets artikel 5, stk. 2, og udenat denne regel krænker rettighedshaverensforbudsret og dennes ret til skadeserstatning?Er det i lyset af »tretrinsprøvelsen« iophavsretsdirektivets artikel 5, stk. 5, afbetydning for besvarelsen af dette spørgsmål,at der (endnu) ikke er tekniske midler tilrådighed til at forhindre privatkopiering udentilladelse? 3. Finder håndhævelsesdirektivetanvendelse på en tvist som den foreliggende, ihvilken – efter at en medlemsstat i medfør afophavsretsdirektivets artikel 5, stk. 2, litra b),har forpligtet fabrikanter og importører afmedier, der er egnet og bestemt tilreproduktion af værker, til at indbetale denrimelige kompensation, der omhandles ibestemmelsen, til en organisation, som dennemedlemsstat har udpeget til at indkræve ogfordele kompensationen – de til betalingforpligtede personer har nedlagt påstand om,at retten tilpligter den omhandledeorganisation, der har taget til genmæle, atanerkende visse omstridte omstændigheder,der har betydning for fastsættelsen af den [org.s. 25] rimelige kompensation?C-452/12NIPPONKOA InsuranceSagen vedrører: 1. Er artikel 71 i Rådetsforordning (EF) nr. 44/2001 af 22. decemberJustitsministerietOrienteringssagDom19.12.13

2000 om retternes kompetence og omanerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelserpå det civil- og handelsretlige område tilhinder for en rent autonom fortolkning af enkonvention, eller skal der ved anvendelsen afsådanne konventioner tillige tages hensyn tilforordningens formål og hensyn? 2. Er artikel71 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.december 2000 om retternes kompetence ogom anerkendelse og fuldbyrdelse afretsafgørelser på det civil- og handelsretligeområde til hinder for en fortolkning af enkonvention, hvorefter et anerkendelses-søgsmål, der er blevet afgjort i enmedlemsstat, ikke er til hinder for etfuldbyrdelsessøgsmål, der senere er blevetanlagt i en anden medlemsstat, for så vidt somkonventionen herved giver mulighed for enfortolkning i overensstemmelse medforordningens artikel 27?C-515/12„4finance“Sagen vedrører: 1) Skal nr. 14) i bilag I tilEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv2005/29/EF af 11. maj 2005 omvirksomheders urimelige handelspraksis overfor forbrugerne på det indre marked og omændring af Rådets direktiv 84/450/EØF ogEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF ogEuropa-Parlamentets og Rådets forordning(EF) nr. 2006/2004 [org. s. 7] fortolkessåledes, at den omstændighed, at deretableres, drives eller promoveres ensalgsfremmende pyramideordning, alene ansesfor handelspraksis, som under alleomstændigheder er vildledende, nårforbrugeren skal erlægge et vederlag for tilgengæld at blive stillet en kompensation iudsigt for hovedsagelig at have introduceretandre forbrugere for ordningen og i mindregrad for salg eller forbrug af produkter? 2)Hvis det er nødvendigt, at forbrugerenerlægger et vederlag for retten til at modtageen kompensation, har størrelsen af detvederlag, der erlægges af forbrugeren mod tilgengæld at blive stillet en kompensation iudsigt for hovedsagelig at have introduceretandre forbrugere for ordningen og i mindregrad for salg eller forbrug af produkter, da enindvirkning på kvalificeringen af densalgsfremmende pyramideordning somvildledende handelspraksis som omhandlet ipunkt 14) i bilag I til direktivet? Kan vederlag,der erlægges af forbrugerne, som er af et rentsymbolsk beløb og betales med henblik på atidentificere forbrugerne, anses for et vederlagmod til gengæld at blive stillet enkompensation i udsigt som omhandlet i nr.JustitsministerietOrienteringssagGA19.12.13

14) ibilag I til direktivet? 3) Skal nr. 14) i bilag I tildirektivet fortolkes således, at det kun harbetydning for, at en salgsfremmendepyramideordning anses for vildledendehandelspraksis, at kompensationen betales tilen allerede registreret forbruger forhovedsagelig den omstændighed, at denpågældende har introduceret andre forbrugerefor ordningen, og i mindre grad for salg ellerforbrug af produkter, eller har det omfang,hvori den kompensation, der betales tildeltagerne i ordningen for at haveintroduceret nye forbrugere, er finansieret afbidragene fra de nye medlemmer, ligeledesbetydning? Skal den kompensation, derbetales til allerede registrerede deltagere i densalgsfremmende pyramideordning i denforeliggende sag, finansieres fuldt ud eller forden overvejende del af bidragene fra de nyemedlemmer, der er indtrådt i ordningen?