Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 102
Offentligt
Miljøstyrelsen
Miljøteknologi
GRUNDNOTAT
J. nr. MST-133- 00002//00056
san//5. november 2013
Kommissionens forslag om opstilling af miljømærkekriterier for produktgruppen
vandbaserede
varmesystemer
under EU’s miljømærkeordning (Blomsten).
(Kommitésag).
Resumé
Kommissionen har fremsendt forslag til EU miljømærkekriterier for produktgruppen vandbaseret
varmesystemer (herefter varmesystemer), der omfatter kedler, elvarmere, solvarme og
varmepumper, der via vandbaseret teknologi primært opvarmer boligrum. Varmesystemer, der
sekundært inkluderer opvarmning af brugsvand, kan også indgå. Varmesystemer under 400 KWh
kan miljømærkes. Der stilles krav til energieffektivitet, CO2 og anvendte kemikalier.
Kommissionen foreslår samtidigt, at eksisterende kriterier for miljømærkede luft-luft varmepumper
(2007/742/EF) forlænges til og med 31. december 2016. Luft-vand og vand-vand varmepumper
(hidtil en del af Kommissionsbeslutning 2007/742/EF) overføres til og indgår nu som en del af
Kommissionens nærværende forslag til miljømærkekriterier for vandbaserede varmesystemer.
Kommissionen redegør ikke for påvirkningen af beskyttelsesniveauet, men det vurderes, at forslaget påvirker
beskyttelsesniveauet positivt i EU, da miljømærkekriterierne i henhold til forordningen skal ligge i den 10-20 %
bedste del af markedet i EU.
Der er afstemning i komiteen d. 22. november 2013.
Regeringen forventer at kunne støtte forslaget.
1. Status
Forslaget har hjemmel i artikel 7 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr.
66/2010 af 25. november 2009 om EU-miljømærket.
Beslutningsforslaget beskriver et nyt forslag til
miljømærkekriterier for tildeling af EU’s miljømærke
til varmepumper. Forslaget skal vedtages i Kommissionens forskriftkomite for Blomsten.
Der er afstemning i komiteen d. 22. november 2013.
Forskriftudvalget træffer afgørelse i sager om miljømærkekriterier efter forskriftprocedure med
kontrol (art. 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512 af 17.
juli 2006), jf. art. 16, stk. 2 i miljømærkeforordningen. Hvis der i komiteen er kvalificeret flertal for et
forslag, udsteder Kommissionen beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol
af forslaget indenfor tre måneder. Opnås der ikke kvalificeret flertal i komiteen, forelægger
Kommissionen sagen for Rådet, og underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis der i Rådet er
kvalificeret flertal imod et forslag, skal Kommissionen behandle sagen på ny. Vedtager Rådet
forslaget med kvalificeret flertal eller udtaler Rådet sig ikke inden en frist på højst to måneder, kan
Kommissionen udstede beslutningen, når Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af
forslaget inden for fire måneder fra Kommissionens forelæggelse.
2. Formål og indhold
Produktgruppen omfatter produkter som danner varme og som er en del af et vandbaseret
varmesystem, hvor varme fordeles via vand som transportør. Eksempler på sådanne produkter er:
Kedler til faste eller flydende fossile brændsler eller biomasse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302587_0002.png
Vandbaserede varmepumper (luft-vand, vand-vand)
1
Kraftvarme anlæg
Solvarme
Output fra produkterne må ikke være højere end 400 kW. Kombinations varmere (rumopvarmning
og varmt vand) er omfattet, hvis den primære funktion er at danne rumvarme.
Nedenstående beskrivelse af miljøbeskyttelsesniveauet i forslaget omhandler de væsentligste
parametre som energi effektivitet, anvendte kølemidler, emissioner til luft samt brug af skadelige
kemikalier.
Energi effektivitet:
Krav til årsmiddelvirkningsgrad
2
er for alle varmesystemer (biomassekedler
undtaget) en effektivitet større end 98 %. Dette vil betyde, at alle varmepumper samt
kombinationsanlæg med både rumopvarmning og brugsvarmtvand vil kunne klare kravet og samlet
set dække 10-15% af markedet. Ingen kedler som anvender fast biomassebrændsel vil kunne
klare et sådant krav og her er i stedet foreslået en effektivitet på 79%, hvilket vil betyde, at cirka
20-25 % af markedet for disse kedler vil kunne klare kravet.
CO2-emission:
Kravet for udledning af drivhusgasser (GHG) er sat til 200 g CO2-
ekvivalenter/kWh varme output for alle anlæg undtaget varmepumper. Kravet er sat uafhængig af
anvendt teknologi, og betyder, at biomasse kedler prioriteres. De fleste vandbaserede luft-vand og
vand-vand varmepumper kan overholde et krav på 200 g CO2-ekvivalenter/kWh, og for disse er
sat en separat grænse værdi på 150 g CO2-ekvivalenter/kWh, baseret på det tyske miljømærke,
Blaue Engels krav, og er en stramning af de eksisterende EU miljømærkekriterier for
vandbaserede varmepumper.
Kravet til brug af kølemidler er et maksimum globalt opvarmnings potentiale (GWP
100
) på 2000 år.
Niveauet svarer til det som Svanen stiller i sine nuværende kriterier for varmepumper.
Udledning af NOx er både afhængigt af den valgte teknologi og for biomassekedler den valgte
biomasse. Derfor er kravet differentieret i 3 grupper: gaskedler, kedler til flydende brændsel samt
kedler til fastbrændsel. Kravniveauerne er bestemt ud fra en afvejning mellem krav i det tyske
miljømærke (Blaue Engel) og Ecodesign Lot 1. For fastbrændselskedler er kravet til træpiller sat til
150 mg/Nm
3
, hvilket er skrappere end Svanens kriterier for fastbrændselskedler (340 mg/Nm
3
). Et
niveau på 150 mg/Nm
3
vil iflg. Kommissionen kun være muligt for de bedste produkter på
markedet.
Kemikaliekrav:
Stoffer opført på REACH kandidatliste må ikke anvendes i det miljømærkede
produkt. Øvrige miljø-og sundhedsfarlige stoffer, der lever op til definitionen i REACH for særligt
problematiske stoffer, begrænses med henblik på substitution.
Kravet om substitution gælder ikke i:
Artikler som vejer mindre end 25 g
Homogene dele af en artikel som vejer mindre end 25 g
Nikkel når det er anvendt i rustfrit stål
Derudover er der sat krav til plastdele som indgår i produktet. Det drejer sig om:
Alle blødgører
3
skal overholde de generelle kemikaliekrav
1
Disse produkter har hidtil været omfattet af miljømærkekriterier for varmepumper, der er drevet ved el, gas eller
gasabsorption (2007/742/EF). Luft-vand og vand-vand varmepumper omfattes nu af vandbaserede varmepumper.
2
Defineret og beregnet som beskrevet i Ecodesign Lot 1.
3
Blødgørere, der er udelukket, omfatter bl.a. ftalaterne
DEHP
(Bis-(2-ethylhexyl)-phthalate),
BBP
(Butylbenzylphthalate),
DBP
(Dibutylphthalate),
DIBP
(Diisobutylphthalat), der er omfattet af det danske ftalatforbud.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1302587_0003.png
Plastdele over 25 gram må ikke indeholde mere end 50% klor
Plastdele over 50 g skal mærkes så genanvendelse lettes
Produktdesign:
Lang levetid er central for den samlede miljøbelastning. Producenten skal
garanterer, at reservedele er tilgængelige i minimum 10 år fra købsdato. Produktet er dertil
omfattet af en udvidet garanti på minimum 5 år. Derudover er der et krav, at produktet skal
udformes på en sådan måde, at dens udskiftelige komponenter kan udskiftes let ved
servicepersonale.
Producenten skal tilbyde gratis at tage udtjente produkter retur og derved sikre en korrekt
genanvendelse.
Installation.
Der stilles krav om information om korrekt opsætning, herunder behov for teknisk
assistance.
Kommissionen foreslår samtidigt, at eksisterende kriterier for miljømærkede luft-luft varmepumper
(2007/742/EF) forlænges til og med 31. december 2016. Luft-vand og vand-vand varmepumper
(hidtil en del af Kommissionsbeslutning 2007/742/EF) overføres til og indgår nu som en del af
Kommissionens nærværende forslag til miljømærkekriterier for vandbaserede varmesystemer.
3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for dette. Da formålet med forslaget er at forlænge allerede
udmøntet EU reguleringsbeføjelser i en allerede gældende fællesskabsregulering, finder
Regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.
4. Gældende dansk ret
Miljømærkeordningen er frivillig. Forslaget medfører derfor ingen lovgivningsmæssige
konsekvenser for Danmark.
5. Konsekvenser for Danmark
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og
kommuner.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Erhvervelse af miljømærket (licens) indebærer betaling af et gebyr i forbindelse med
licensansøgning og for anvendelsen af miljømærket. Disse gebyrer fremgår af Miljømærkning
Danmarks hjemmeside, og omfatter et ansøgningsgebyr på op til 9.000 kr. og et årligt gebyr på op
til 11.250 kr.
Der er flere rabatmuligheder, bl.a. for SMV’er og mikrovirksomheder. Jævnfør EU's
miljømærkeforordning bør gebyret være tilstrækkeligt til at dække omkostningerne til driften af EU
miljømærkeordningen, herunder udgifterne i processen med ansøgning, kontrol og tilsyn.
Herudover må forventes udgifter for ansøger, der ligger forud for erhvervelsen af licensen til f.eks.
laboratorietest og dokumentation af miljømærkekrav. Miljømærkeordningen er frivillig og kræver
opfyldelse af miljømærkekriterier, der er skrappere end lovgivningen. Det kan foranledige
ændringer i produktion og/eller produktet (f.eks. effektivt energiforbrug, færre kemikalier og bedre
kvalitet). Ændringer, hvis administrative konsekvenser, der ikke er foretaget en opgørelse af, men
som forventes opvejet af f.eks. lavere omkostninger til energi- og ressourceforbrug, og en højere
konkurrencefordel. Miljømærket kan dermed også betragtes som et markedsføringsinstrument som
licenshaveren betaler for at benytte.
Beskyttelsesniveauet
Kommissionen redegør ikke herfor, men det vurderes, at forslaget påvirker beskyttelsesniveauet
positivt i EU, da miljømærkekriterierne i henhold til forordningen skal ligge i den 10-20 % bedste
del af markedet i EU.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6. Høring
Forslaget har været forelagt Danmarks miljømærkenævn og miljøspecialudvalget. Der er ikke
kommet kommentarer i miljøspecialudvalget.
7. Forhandlingssituationen
Det er første version af kriterier til vandbaserede varmesystemer. Forslaget forventes vedtaget.
Kommissionen har ønsket et teknologineutralt sæt miljømærkekriterier, uden at sondre mellem
brændselstype (kul, olie, gas, fast og flydende biomasse). Det betyder f.eks. at kul og oliefyrede
kedler indgår i produktgruppen. Til gengæld er kravet til energieffektivitet (særligt kravet til CO2-
udledning g CO2-ekvivalenter pr. kWh) fastsat relativt højt og forhindrer kul- og oliefyrede kedler
alligevel udelukkes.
Som kriteriet er opbygget betyder det, at de biomassebaserede kedler kan opfylde de
energimæssige krav relativt nemt, mens kun de bedste gaskondenserende kedler kan opfylde
kravet.
Kemikaliekrav til vandbaserede varmesystemer er udover de lovpligtige regler i RoHS direktivet
koncentreret om, at REACH kandidatlistestoffer ikke må indgå produktet.
8. Regeringens holdning
I forhandlingerne har Danmark især lagt vægt på og arbejdet for sammenhæng med Ecodesign, så
testmetoder og definitioner er de samme, og at kun produkter med en høj, men realistisk
energieffektivitet og lav CO2 udledning kan opnå miljømærket.
I den forbindelse vil Regeringen arbejde for, at kravet om energieffektivitet særligt til varmepumper
bliver skærpet, så det er et skridt foran kravene i Ecodesign. Det kunne ske ved at det allerede nu
flugter med kravet (> 100%), der gælder fra 26. september 2015, i Ecodesign, og, at
miljømærkekravene til varmepumper fra 26. september 2015, overholder kravet i Ecodesign, der
gælder fra 26. september 2017.
Miljømærkekravet til varmepumper om maximalt 150 g CO2-ekv. pr. kWh output vurderes i øvrigt
at ville virke afgrænsende for hvor mange varmepumper på markedet der kan overholde de
samlede miljømærkekrav.
Danmark har i forhandlingerne desuden lagt vægt på, at stoffer på REACH kandidatliste ikke må
indgå i miljømærkede varmesystemer. Dertil reguleres miljø- og sundhedsfareklassificerede stoffer
i alle dele af produktet over 25 gram.
Danmark vil arbejde for, at alle bromerede flammehæmmere (der ikke er reguleret af RoHS
direktivet) vil blive udelukket.
9. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forlagt Folketingets Europaudvalg.