Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 97
Offentligt
Erhvervs- og vækstminister Ole SohnErhvervs- og VækstministerietSlotsholmsgade 10-121216 København K25. maj 2012
Den kommende ikrafttrædelse af regler om undtagelse af stormflodserstatning forskader på havne og kajanlæg m.m.Kære Ole SohnDanske Havne, Dansk Sejlunion og Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) ervia Stormrådet blevet opmærksomme på, at en kommende bekendtgørelse vil ikraftsætteundtagelser nævnt i paragraf 4 i Lov om stormflod og stormfald.Det betyder blandt andet, at havne- og kajanlæg, bådebroer, badebroer og lign. samtløsøre placeret på havne- og kajanlæg vil blive afskåret fra at kunne modtage erstatningfor stormflodsskader. Stormflod indtræffer ikke hvert år, men de tre organisationer finderdet meget uheldigt, hvis en sådan praksis gennemføres, da det kan ramme havnene hårdt.Havne har en naturlig udsat placering. Det kan ikke ændres. Derfor tager havnene ogsåderes forholdsregler i forhold til beliggenheden. Men stormflod rammer tilfældigt ogmedfører ofte store skader, som ikke har kunnet forudses. Derfor er stormflodserstatningnødvendig for de der rammes, da udgifterne til udbedring kan være betragtelige. Særligmange lystbådehavne, mindre havne og sejlklubber vil være meget økonomisk sårbareoverfor sådanne udgifter til reetablering.Stomflodsordningen skal jo netop dække skader, som ikke almindeligvis kan forsikres.Da stormflodsskader ofte anses for force majeure, er de dækningsundtaget i de flesteforsikringer. Derfor vil behovet for dækning af skader på kaj- og havneanlæg stadigopstå, selvom havnenes ejendom er forsikret. Det efterlader havnene og de virksomheder,der har deres naturlige placering på havnene i et tomrum, hvor der i fremtiden kun erhavnenes brugere til at betale for skaderne. Derfor bør danske havne også fremoverkunne sikres på lige fod med anden privatretlig ejendom.Flere særlig mindre havne har hidtil undgået store udgifter til udbedring af skader via dennuværende erstatningspraksis og har modtaget erstatning fra Stormrådet vedstormflodsskader på deres værker, broer og løsøre. Den kollektive danskestormflodsordning er derfor værdifuld, da den træder til og dækker havnene ikatastrofesituationer.
Økonomisk set udgør antallet af anlagte havnesager og de udbetalte erstatninger enmeget lille andel af det samlede antal sager og udbetalinger, som har fundet sted sidenordningen trådte i kraft. Se vedhæftede faktaark.Men for den enkelte havn, særligt for lystbådehavnenes vedkommende, er udgifterneforbundet med stormflodsskader betragtelige. Ved hændelserne i november 2011 er dereksempler på skader for 1,8 mio. kr. på en enkelt havn. For mange lystbådehavnesvedkommende vil beløb i denne størrelsesorden ikke være mulige at finansiere.I bemærkningerne til loven vedtaget i 2010 fremgår det, at begrundelsen for at ladehavne- og kajanlæg, bådebroer m.m. være omfattet af negativlisten er, at det følgerStormrådets nuværende praksis. Se vedlagte faktaark.Men for havnenes vedkommende har Stormrådets praksis netop været at udbetaleerstatning, idet det beskadigede, trods udsat beliggenhed, har en naturlig tilknytning tilhavnen. Se ligeledes vedlagte faktaark.For at sikre havnene og ikke efterlade dem i et forsikringsmæssigt tomrum med storeøkonomiske udfordringer er det vores ønske, at muligheden for at havnene fortsat kanmodtage erstatning videreføres. Det ønske må tages med i betragtningerne vedudfærdigelse af den kommende bekendtgørelse.Vi mødes meget gerne med ministeren for at redegøre yderligere for vores ønske.
Med venlig hilsenForeningen af LystbådehavneI DanmarkSøren HaldFormandDanske HavneDansk Sejlunion
Uffe Steiner JensenFormand
Hans NatopFormand
Vedlagt:Faktaark vedr. stormskader og erstatningspraksis på havne
2
Faktaark vedr. stormskader og erstatningspraksis på havneAntallet af hændelser på havne er begrænset sammenlignet med det totale antal skader. Ide 20 år hvor ordningen har eksisteret, har der ifølge Stormrådet været anlagt omkring182 sager vedr. skader på havne. Til sammenligning behandlede Stormrådet alene i 2006i alt omkring 4100 stormflodssager.Økonomisk set syntes stormskaderne på havne ligeledes at være meget begrænset set iforhold til den samlede udbetalte erstatning. Den største enkeltstående erstatning vi erbekendt med, er i størrelsesordenen 1 mio. kr. Det kan til sammenligning oplyses, atStormrådet alene i 2006 udbetalte 440 mio. kr.Det samlede årlige provenu til ordningen er omkring 120 mio. kr.Begrundelserne i bemærkningerne til loven vedtaget i 2010 for at undtage havne synesmangelfuld og er ikke sammenhængende med Stormrådets reelle praksis. Afbemærkningerne fremgår følgende begrundelse for at udvide negativlisten til bl.a. atomfatte havne:I overensstemmelse med Stormflodsudvalgets anbefaling foreslås der en udvidelse af dengældende negativliste i lovens § 4, stk. 2, idet listen foreslås udvidet i overensstemmelsemed Stormrådets nuværende praksisForeningen af Lystbådehavne I Danmark har spurgt sine medlemshavne omstormflodsskader og har pt. modtaget svar fra 24 havne, hvoraf:9 havne har været ramt af stormflod6 har modtaget erstatning fra Stormrådet2 er blevet afvist pga. manglende brandforsikring af det beskadigede1 er endnu ikke afklaretI de tilfælde, hvor havnene er berettiget til erstatning – dvs. har tegnet brandforsikring forbroer, moler og løsøre, har de også modtaget erstatning. Ifølge havnene er der ikke regnetfradrag eller undladt erstatning som følge af udsat beliggenhed, da det beskadigede haren naturlig beliggenhed (på nær en vinterbadeponton placeret uden for de dækkendeværker). Stormrådets nuværende praksis er derfor netop at yde erstatning til havne,herunder skader på broer, moler og løsøre. Et eksempel herpå er udtrykt i en konkretafgørelse:Det er normalt Stormrådets praksis at yde erstatning for bygning og løsøre, som har ennaturlig tilknytning til et havneareal.Og videre:Der er tale om skader på el-standere og broer, som er placeret med en naturligtilknytning til havnen og Stormrådet yder på den baggrund erstatning for det skadede”.(Stormrådets afgørelse vedr. Lynetten Sejlklub efter skader i november 2011).Praksis vedr. bygninger placeret på havne fremgår endvidere af Stormrådets beretning06/07:Ejendomme, der er beliggende på havnearealer og som har en naturlig eller ennødvendig placering her, har efter rådets beslutning ikke udsat beliggenhed. Rådet har
3
derfor besluttet, hvilke ejendomme der som udgangspunkt har en naturlig beliggenhed påhavneareal. Der er ikke tale om udsat beliggenhed, hvis en ejendom har relation til:havnens funktioner, såsom havnekontor, havnekiosk, roklub m.v.lagerlokaler med naturlig tilknytning til havnen.Det er derfor modsat bemærkningerne til loven normal praksis at give erstatning tilhavne.
4
