ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 92: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. (Forbud mod brug af variabel løn, der er afhængig af opnåelse af et bestemt salgsmål til detailkun-der, ændring af reglerne om tilsyn med fælles datacentraler, tilsyn med depositarer for alternative investeringsfonde m.v.), fra erhvervs- og vækstministeren

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandelm.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.(Forbud mod brug af variabel løn, der er afhængig af opnåelse af et bestemt salgsmål til detailkun-der, ændring af reglerne om tilsyn med fælles datacentraler, tilsyn med depositarer for alternativeinvesteringsfonde m.v.)§1I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 948 af 2. juli 2013, som ændret senestved § 25 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:1.I§ 1, stk. 4, 4. pkt.,indsættes før »344«: »77 e,«.2.I§ 1, stk. 6,ændres »33 og 43, § 347, stk. 1« til: »33, 43, 77 e, § 347, stk. 1«.3.Efter § 77 d indsættes:»§ 77 e.Ansatte hos en værdipapirhandler, der sælger eller rådgiver om finansielle instrumenterved direkte kundekontakt, må ikke modtage variable løndele, jf. § 77 a, stk. 7, der er afhængig afopnåelse af salgsmål i forhold til detailkunder.Stk. 2.Kravet i stk. 1 omfatter værdipapirhandlere, som udfører de i bilag 4, afsnit A, nr. 1-2nævnte tjenesteydelser.Stk. 3.Ved salgsmål, jf. stk. 1, forstås mål for den ansatte, som angiver en salgsmængde af finan-sielle instrumenter, som skal være opnået for, at der kan udbetales en variabel løndel til den relevan-te ansatte.Stk. 4.Ved detailkunde, jf. stk. 1, forstås en kunde, der ikke er en professionel kunde eller engodkendt modpart.Stk. 5.Stk. 1 finder alene anvendelse på ansættelsesforhold, der ikke er omfattet af kollektiveoverenskomster. Stk. 1 finder kun anvendelse på aftaler om variable løndele for personer i ansættel-sesforhold, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, hvis aftalen om variabel løn ikke er fastsati overenskomsten.4.I§ 126, stk. 2, nr. 9,ændres »3,4 mio. euro« til: »3,6 mio. euro«.5.§ 343 q, stk. 2,affattes således:»Reglerne i dette kapital gælder også for datacentraler, der udfører både væsentlig it-drift og it-udvikling for den fælles betalingsinfrastruktur.«§2

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 6. august 2013, som ændret ved§ 2 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 og § 27 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgendeændringer:1.I§ 83 a, stk. 1, nr. 1,ændres »§ 31, stk. 4« til: »§ 31, stk. 8«.§3I lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. foretages følgen-de ændringer:1.I§ 1, stk. 2,indsættes før »§§ 18«: »§ 5, stk. 3, 4, 5 og 7,«.2.I§ 1, stk. 5,indsættes før »§ 18«: »§ 5, stk. 3, 4, 5, og 7,«.3.I§ 11, stk. 2, 2. pkt.ændres »medmindre forvalteren er selvforvaltende« til: »medmindre der ertale om en selvforvaltende alternativ investeringsfond«.4.I§ 46indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:»Stk.7.Finanstilsynet inddrager en tilladelse meddelt i medfør af stk. 3, hvis depositaren1) anmoder om dette,2) har opnået tilladelsen på baggrund af urigtige oplysninger eller på anden uredelig vis,3) ikke længere opfylder betingelserne for at opnå tilladelsen,4) gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller af regler ud-stedt i medfør af loven,5) ikke gør brug af tilladelsen inden for 12 måneder efter tilladelsens meddelelse, eller6) ikke længere kan opretholde tilladelsen som følge af anden lovgivning.«Stk. 7 bliver herefter stk. 8.5.§ 77, stk. 2, nr. 4,affattes således:»4) De oplysninger, som er tilgængelige for investorerne, om de alternative investeringsfonde.«6.Efter § 157 indsættes:»§ 157 a.Finanstilsynet skal undersøge forholdene i virksomheder og enheder, der fungerer somdepositarer efter § 46, med henblik på at føre tilsyn med, at reglerne om depositarer i denne lov og iregler udstedt i medfør af loven samt regler om depositarer i Den Europæiske Unions forordningervedrørende forvaltere af alternative investeringsfonde, overholdes. Undersøgelsen kan ske ved ind-kaldelse af skriftligt materiale og ved inspektion i depositaren.«7.I§ 161, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter »investeringsfonde,«: »depositarer omfattet af § 46,«.8.I§ 161, stk. 2,indsættes som2. pkt.:»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved undersøgelse af depositarer omfattet af § 46.«9.Efter § 168 indsættes:»§ 168 a.Finanstilsynet kan påbyde en depositar, der er meddelt tilladelse efter § 46, stk. 3, atafsætte et medlem af direktionen i depositaren inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denneefter § 13, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.

Stk. 2.Finanstilsynet kan påbyde et medlem af det øverste ledelsesorgan i en depositar, der ermeddelt tilladelse efter § 46, stk. 3, at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist,hvis denne efter § 13, stk. 2, ikke kan bestride hvervet.Stk. 3.Finanstilsynet kan påbyde en depositar, der er meddelt tilladelse efter § 46, stk. 3, at af-sætte et medlem af direktionen, når der er rejst tiltale mod medlemmet af direktionen i en straffesagom overtrædelse af straffeloven, denne lov eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen erafgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 13, stk. 2, nr. 1.Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betin-gelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af det øverste ledelsesorgan i en depositar, der er meddelttilladelse efter § 46, stk. 3, at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse afpåbuddet.Stk. 4.Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 13, stk. 2, nr. 2-4, skal fremgåaf påbuddet.Stk. 5.Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af depositaren og af den person, som påbuddetvedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet,inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virk-ning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at det pågældende medlem af ledelsenunder sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer sagenfor domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerli-ge retsplejes former.Stk. 6.Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efterstk. 2, og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren for-lange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4uger efter at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kunfremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udste-delsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstetved dom.Stk. 7.Har depositaren ikke afsat medlemmet af direktionen inden for den fastsatte frist, kan Fi-nanstilsynet inddrage depositarens tilladelse, jf. § 46, stk. 7, nr. 3. Finanstilsynet kan endvidere ind-drage depositarens tilladelse, jf. § 46, stk. 7, nr. 3, hvis et medlem af det øverste ledelsesorgan ikkeefterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.10.I173, stk. 1,affattes således:»§173.Som part i forhold til Finanstilsynet anses den forvalter af alternative investeringsfondeeller den depositar omfattet af § 46, som en afgørelse, der er eller vil blive truffet af Finanstilsynet,retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3.«11.I§ 190, stk. 3,2. pkt.,ændres »og § 168, stk. 2, og stk. 3, 3. pkt.« til: », § 168, stk. 2, og stk. 3, 3.pkt., og § 168 a, stk. 2, og stk. 3, 3. pkt.«12.I§ 191, stk. 3,indsættes som2. pkt.:»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en depositar, der er meddelt tilladelse efter § 46, stk.3, undlader at efterkomme et påbud meddelt efter § 168 a, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt.«

1. IndledningFormålet med lovforslaget er bl.a. at følge op på anbefalingen fra Udvalget om finanskrisens årsa-ger om et forbud mod variabel aflønning af personer, der forestår salg af eller rådgivning om værdi-papirer til detailkunder. Udvalget konstaterede i dets rapport, at der i årene op til den finansiellekrise var et øget udbud og salg af komplicerede værdipapirer til detailkunder. Det øgede udbud ogsalg var i mange tilfælde tæt forbundet med den ansattes muligheder for at opnå en øget variabelaflønning i forhold til den opnåede salgsmængde. Og ikke altid nødvendigvis i kundens interesse.Med ændringen ønskes det derfor en håndtering af den potentielle interessekonflikt hos en sælger afeller rådgiver om værdipapirer til privatpersoner, der risikerer at opstå, når den ansatte har individu-elle bonusændringer, og som kan lede til uhensigtsmæssige risikobetonede investeringer hos for-brugerne.Derudover foreslås en ændring af reglerne om tilsyn med datacentraler, som indebærer, at Finanstil-synet får mulighed for at føre tilsyn med virksomheder, der udfører væsentlig it-drift og it-udviklingfor den fælles betalingsinfrastruktur, uanset datacentralens ejerkreds.Derudover foreslås det at der indsættes en særlig tilsynsbestemmelse i lov om forvaltere af alterna-tive investeringsfonde, som giver Finanstilsynet adgang til at føre tilsyn med depositarer for en al-ternativ investeringsfond. I forlængelse heraf foreslås det at give Finanstilsynet beføjelse til at ind-hente oplysninger fra depositaren. Dette svarer til Finanstilsynets beføjelser i forhold til andre virk-somheder omfattet af den finansielle lovgivning. Endvidere foreslås adgang for Finanstilsynet til ivisse tilfælde at inddrage en tilladelse meddelt til en depositar.Lovforslaget gennemfører herudover en direktivbestemt inflationsregulering af beløbsgrænserne ilov om finansiel virksomhed for genforsikringsselskabernes minimumskapitalkrav, ligesom derforetages en teknisk korrektion i lov om værdipapirhandel m.v.2. Lovforslagets indhold2.1 Forbud mod brug af variabel løn, der er afhængig af opnåelse af et bestemt salgsmål til detail-kunder2.1.1. Gældende retDer findes ikke i dag et forbud mod at ansatte hos en værdipapirhandler må modtage variable lønde-le, der er baseret på opnåelse af en vis salgsmængde eller et fastsat salgsmål for den enkelte sælger.Det fremgår dog af reglerne for god skik for finansielle virksomheder, at ansatte har pligt til at oply-se en kunde herom, hvis den pågældende sælger eller rådgiver modtager provision eller andet ve-derlag for salget eller hvis der på anden måde er en sammenhæng mellem salg af konkrete produk-ter og den pågældendes aflønning.Værdipapirhandlere er tillige underlagt en pligt til at søge at mindske risikoen for interessekonflik-ter og en pligt til at håndtere de konflikter, der alligevel måtte opstå. Den fælleseuropæiske tilsyns-myndighed på værdipapirområdet, European Securities and Markets Authority (ESMA) har udar-bejdet retningslinjer for aflønningspolitik og -praksis, som skal sikre, at virksomhedernes afløn-ningsforhold er indrettet sådan, at der ikke opstår interessekonflikter og med henblik på at sikre atvirksomhedernes forpligtelse til at handle redeligt og professionelt ikke kompromitteres, og dermedoverholder kravene i MIFID-reglerne. I det tilfælde, hvor et selskabs aflønningspolitik og – praksisfor de enkelte ansatte er koblet direkte sammen med salget af specifikke finansielle instrumenter

eller kategorier af instrumenter vil det umiddelbart være meget vanskeligt for selskabet at påvise, atdet overholder MiFID-reglerne om god forretningsskik og om at hindre interessekonflikter.Endelig indeholder bekendtgørelse om organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virk-somhed som værdipapirhandler en forpligtelse for de omfattede virksomheder til at have processer,der sikrer at interessekonflikter identificeres og håndteres.2.1.2. Baggrunden for forslagetDe ansattes salgsaktiviteter i finansielle virksomheder er, som i alle andre kommercielle virksom-heder, en naturlig og nødvendig opgave. Der er derfor som udgangspunkt heller ikke noget odiøst i,at der for den enkelte rådgiver muligvis opstilles salgs- eller resultatmål i den ene eller anden form.Sådanne mål kan anvendes af den finansielle virksomhed, fordi den som mange andre erhvervsvirk-somheder i et vist omfang anvender resultatløn. Givet at mange rådgivere i de finansielle virksom-heder både har en rådgivende og sælgende funktion, er det imidlertid vigtigt at sådanne salgsmålikke skaber en interessekonflikt, der indebærer at kundens interesser ikke varetages.I rapporten om årsagerne til den finansielle krise (”Den finansielle krise i Danmark – årsager, kon-sekvenser og læring”) fremhæves det, at der i årene op til den finansielle krise var et øget udbud ogsalg af komplicerede finansielle produkter til detailkunder. Det forøgede udbud og salg var i mangetilfælde tæt forbundet med den enkelte ansattes muligheder for at opnå øget variabel aflønning iforhold til den opnåede salgsmængde. Det forhold, at der er en sammenhæng mellem størrelsen påden variable løndel og den opnåede salgsmængde øger risikoen for, at den pågældende ansattekommer i en interessekonflikt, der kan medføre at detailkunder investerer i produkter, der er såkomplicerede og risikofyldte at disse ikke er egnede for den pågældende kunde.Problemet vedrørende potentielle interessekonflikter for rådgivere der har mulighed for at opnå enøget løndel i forhold til salgsmængde er ligeledes beskrevet af Finansforbundet undersøgelse afprivatkunderådgivere i den finansielle sektor fra 2008”Undersøgelse af rådgiver/sælgerrollen”.Rapporten belyser bl.a. at medarbejdere i den finansielle sektor oplever et salgspres som følge afsalgsmotiverende aktiviteter, herunder bonusordninger eller mulighed for tillæg baseret på salgsre-sultat, hvilket leder til interessekonflikt hos medarbejderen. Det fremgår at ”Rådgivere som deltageri de salgsmotiverende aktiviteter, oplever i højere grad end andre at de udsættes for et pres for atrådgive til fordel for virksomheden snarere end for kunden”. Ligeledes fremgår det, at rådgiveremed både kollektiveogindividuelle salgsmål hyppigst oplever interessekonflikter. I rapporten kon-kluderes det, at de negative effekter af individuelle salgsmål kan elimineres bl.a. hvis salgsmåleneikke udløser bonus eller tillæg.En tilsvarende problemstilling blev behandlet i Finanstilsynets rapport om pengeinstitutters praksisvedrørende salg af egne aktier og garantbeviser fra 2009, som blev udarbejdet af en arbejdsgruppe,hvori bl.a. Finansrådet og Finansforbundet deltog. Rapporten konkluderede, at bankaktier havdehaft en lang opgangsperiode med voldsomme kursstigninger, og at der blandt kunder var udtalt øn-ske om at få del i den gevinst. Dette betød i mange tilfælde at kunder har købt instituttets egne akti-er og garantbeviser ud fra andet end investeringshensyn (adgangsbilletten til generalforsamlingen)og uden fokus på risici forbundet med købet. Samtidig blev egne aktier og garantbeviser markeds-ført med et ensidigt fokus på fordele – både kursstigninger, udbytte og fordelsprogrammer. Ar-bejdsgruppen bag rapporten anbefalede at individuelle og kollektive bonusordninger for bankrådgi-vere ikke bør knyttes op på salg af egne aktier og garantbeviser.

2.1.3. Forslagets indholdDet foreslås at der indføres et om forbud mod, at værdipapirhandlere må aflønne de af deres ansatteder sælger eller rådgiver om finansielle instrumenter ved direkte kundekontakt med variable lønde-le, som er afhængige af den ansattes opnåede salgsmængde baseret på salg til detailkunder. Medforbuddet mindskes risikoen for, at en ansat forsøger at øge salget af et eller flere produkter for atøge sine egne muligheder for at opnå en højere variabel løndel, der er baseret på salgsmål.Forbuddet vil finde anvendelse på ansatte med direkte kundekontakt i de virksomheder, som har entilladelse som værdipapirhandler efter lov om finansiel virksomhed § 9, stk. 1. Forslaget vil endvi-dere finde anvendelse på filialer her i landet af udenlandske finansielle virksomheder, der har tilla-delse som værdipapirhandler.Forbuddet gælder såvel de medarbejdere, der sælger de pågældende værdipapirer, som de medar-bejdere, der rådgiver kunderne herom, herunder gælder det også de medarbejdere, der kun rådgiverkunderne. Når rådgivere er medtaget skyldes det, at et salg til en kunde kan være afledt af en råd-givning til kunden, og de pågældende rådgivere må således ikke have et incitament til at rådgivekunden om at købe bestemte værdipapirer, ved at rådgiveren får en løn, der afhænger af salget hosandre medarbejdere, der udfører kundens ordrer.2.2 Ændring af reglerne om tilsyn med fælles datacentraler2.2.1. Gældende retReglerne om betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området samt reglerne om out-sourcing, der gælder for fælles datacentraler, gælder i dag også for datacentraler, som udfører væ-sentlig it-drift for den fælles betalingsinfrastruktur, såfremt flere finansielle virksomheder har væ-sentlige ejerandele i den fælles datacentral.2.2.2. Baggrunden for forslagetI øjeblikket sker der en stor udvikling inden for betalingsinfrastrukturen, herunder fælles datacentra-ler. Af hensyn til at tilliden til, at der er betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger omkringdenne betalingsstruktur vurderes der at være et behov for en udvidelse af reglerne vedrørende hvilkedatacentraler, der er omfattet af reglerne om betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området samt reglerne om outsourcing.Udviklingen i betalingsinfrastrukturen tilsiger, at der er behov for løbende at gennemgå reglerne omfælles datacentraler med henblik på at vurdere, om reglerne er tidssvarende, herunder om de omfat-ter alle relevante aktører på markedet. Dette vil ske i et samarbejde mellem Erhvervs- og vækstmi-nisteriet og Danmarks Nationalbank.2.2.3. Forslagets indholdLovforslaget giver Finanstilsynet mulighed for at føre tilsyn med virksomheder, der udfører væsent-lig it-drift og it-udvikling for den fælles betalingsinfrastruktur.Med forslaget vil datacentraler, der udfører væsentlig it-drift og it-udvikling for den fælles beta-lingsinfrastruktur, være omfattet af reglerne om betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger påit-området samt reglerne om outsourcing uanset datacentralens ejerkreds.

2.3. Inddragelse af en tilladelse meddelt til en depositar i medfør af § 46, stk. 3 i lov om forvaltereaf alternative investeringsfonde m.v. samt tilsyn med depositarer efter lov om forvaltere afalternative investeringsfonde m.v.2.3.1 Gældende retDet er et krav efter lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at der udpeges en depo-sitar for hver alternativ investeringsfond. Depositarfunktionen kan som udgangspunkt udøves afkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber med et kapitalgrundlag på mindst 730.000 euro. Finans-tilsynet kan derudover under forudsætning af, at en række betingelser er opfyldt, meddele tilladelsetil andre virksomheder som depositarer. Efter den gældende lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde m.v. har Finanstilsynet imidlertid ikke mulighed for at inddrage en sådan tilladelse.Det følger endvidere af § 155 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at Finanstil-synet skal påse lovens overholdelse.Tilsynet med depositarens varetagelse af funktionerne som depositar og overholdelse af bestemmel-serne herom i lovgivningen er dog ikke reguleret nærmere i den gældende lovgivning.2.3.2. Baggrunden for forslagetDa Finanstilsynet kan meddele tilladelse til depositarer i medfør af § 46, stk. 3, i lov om forvaltereaf alternative investeringsfonde m.v., er det naturligt, at Finanstilsynet også kan inddrage en sådantilladelse. Dette vil f.eks. være relevant, såfremt betingelserne for meddelelse af tilladelsen ikkelængere er opfyldt.Dette følger endvidere af artikel 46, stk. 2, litra k, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde, hvorefter de kompetente myndighederhar beføjelse til at trække en depositars tilladelse tilbage. Det fremgår ikke nærmere af direktivbe-stemmelsen i hvilke tilfælde dette kan ske.Herudover følger det af § 155 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at Finanstil-synet fører tilsyn med lovens overholdelse, herunder reglerne om depositarer. Finanstilsynet harefter § 59 i loven adgang til at indhente oplysninger til brug for tilsynet med forvaltere af alternativeinvesteringsfonde. Finanstilsynet har derudover behov for at kunne føre tilsyn med depositarernesvaretagelse af funktionerne som depositar og om dette sker i overensstemmelse med lovgivningenskrav til depositarerne. Finanstilsynets tilsyn med depositarerne vil basere sig på skriftligt materiale,som Finanstilsynet indkalder, f.eks. forretningsgange, eksempler på depositarkontrakter osv., ogfysiske inspektioner, hvor Finanstilsynet bl.a. følger op på, hvorvidt de foreliggende forretnings-gange følges, om reglerne i lovgivningen om opbevaring af værdipapirer og aktiver er opfyldt, omder sker korrekt overvågning af betalingsstrømmene i de alternative investeringsfonde osv.2.3.3. Forslagets indholdDet foreslås med forslaget, at en tilladelse meddelt i medfør af § 46, stk. 3, kan inddrages i følgendetilfælde:---Depositaren selv anmoder om dette.Det viser sig, at depositaren har opnået tilladelsen på baggrund af urigtige oplysninger ellerpå anden uredelig vis.Depositaren ikke længere opfylder betingelserne for at opnå tilladelsen, f.eks. ikke længerekan leve op til kravene om, at ledelsen er fit and proper.

Der er i vid udstrækning tale om bestemmelser, der svarer til reglerne for forvaltere af alternativeinvesteringsfonde. Finanstilsynet har ikke praksis fra tilsvarende områder, men forventer, at praksisfor inddragelse vil blive restriktiv.Der foreslås desuden indsat en særlig tilsynsbestemmelse for depositarer i lov om forvaltere af al-ternative investeringsfonde. Efter bestemmelsen kan Finanstilsynet føre tilsyn med alle depositarerudpeget som depositar for en alternativ investeringsfond.Der foreslås endvidere indsat beføjelse til Finanstilsynet til at kunne indhente oplysninger fra depo-sitarer. Denne beføjelse gælder særligt i forhold til tilsynet med depositarens egne forhold og over-holdelse af lovgivningen, idet der i § 59 i den gældende lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde er fastsat en forpligtelse for depositaren til at give Finanstilsynet alle oplysninger omsåvel forvalteren som de alternative investeringsfonde, som depositaren er kommet i besiddelse af iforbindelse med varetagelsen af sine opgaver, til brug for Finanstilsynets tilsyn med forvalterne.Finanstilsynets beføjelse vil også gælde, såfremt depositaren delegerer opbevaringsfunktionen til entredjemand. Depositarer kan alene delegere opbevaringsfunktionen, andre opgaver kan ikke delege-res.Tilsvarende foreslås det, at Finanstilsynet gives beføjelse til få adgang til en depositar mod behøriglegitimation uden retskendelse. Denne beføjelse svarer til Finanstilsynets beføjelser i forhold tilandre virksomheder omfattet af den finansielle lovgivning. Finanstilsynets beføjelse er i dennesammenhæng ligeledes udstrakt til også at gælde i tilfælde af delegation af opbevaringsopgaven.3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner[Lovforslaget fastslår, at Finanstilsynet skal føre tilsyn med depositarer omfattet af § 46, stk. 3, i lovom forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Det forventes dog ikke, at tilsynsforpligtelsen vilmedføre merarbejde hos Finanstilsynet i et omfang, der vil medføre et behov for at tilføre yderligereressourcer til Finanstilsynet.Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommunerog regioner.]4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet[Forslaget indeholder bestemmelser vedrørende inflationsregulering af beløbsgrænser. Denne del afforslaget vurderes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser svarende til forrentningen af forhøjel-sen af den kapital, der skal dække minimumskapitalkravet. Det vil dog kun være relevant for de afgenforsikringsselskaberne, for hvem minimumskapitalkravet er relevant.]5. Administrative konsekvenser for borgereLovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.7. Ligestillingsmæssige konsekvenserLovforslaget har ikke ligestillingsmæssige konsekvenser.8. Forholdet til EU-rettenPligten til at regulere minimumskapitalkravene til genforsikringsselskaber følger af følgende be-stemmelse: Artikel 41 i direktiv 2005/68/EF om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rå-dets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF (genforsikringsdi-rektivet). Det fremgår, at beløbsgrænserne i minimumskapitalkravet for genforsikringsselskaberneårligt skal vurderes med henblik på en eventuel regulering af beløbene. Vurderingen skal tage hen-syn til ændringerne i det europæiske forbrugerprisindeks.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfondeog om ændringer af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og(EU) nr. 1095/2010 blev gennemført i dansk ret i lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alter-native investeringsfonde m.v. Lovforslaget indeholder ændringer, der er nødvendige for håndhævel-sen af den foretagne gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om for-valtere af alternative investeringsfonde.9. Hørte myndigheder og organisationerEt udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmægler-foreningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Dan-marks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiver-forening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Forening forInternational Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening –DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advokater, DanskeForsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Datatilsynet, DenDanske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening,Disciplinærnævnet for Statsautoriserede Revisorer, Ejendomsforeningen, FDFA – Foreningen afDanske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH – Foreningen for Distance- og Inter-nethandel, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel StabilitetA/S, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, For-brugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsik-ringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, FOREX,Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Funk-tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantifonden for indskydere og investorer,Garban-Intercapital Scandinavia, GXG Markets A/S, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationer-nes Brancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens-OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforenin-gen for Bæredygtigt Landbrug, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter,Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, ParcelhusejernesLandsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederifor-eningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisornævnet, Revisortilsynet,Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Stats-

Til nr. 1 (§ 1, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)Forslaget er en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 3, som også skal finde anvendelse på filialerher i landet af udenlandske finansielle virksomheder. Der henvises til bemærkningerne til dette lov-forslags § 1, nr. 3.Til nr. 2 (§ 1, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)Forslaget er en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 3, som også skal finde anvendelse på filialerher i landet af udenlandske finansielle virksomheder. Der henvises til bemærkningerne til dette lov-forslags § 1, nr. 3.Til nr. 3 (§ 77 e i lov om finansiel virksomhed)Det foreslås istk. 1,at der indføres et forbud mod anvendelse af variabel løn for ansatte hos en vær-dipapirhandler, der sælger eller rådgiver om finansielle instrumenter til detailkunder og hvor salgeteller rådgivningen sker ved direkte kontakt mellem kunden og sælgeren henholdsvis rådgiveren.Forbuddet finder dog kun anvendelse på de variable løndele, hvor størrelsen og udbetalingen af denvariable løndel er afhængig af, at den ansatte har opnået en bestemt salgsmængde af værdipapirer tildetailkunder.Formålet med forbuddet er at mindske risikoen for interessekonflikter. Værdipapirhandlere er alle-rede underlagt en pligt til at mindske risikoen for interessekonflikter og en pligt til at håndtere dekonflikter, der alligevel måtte opstå. Der ses dog at være et særligt beskyttelseshensyn i de tilfælde,hvor der er sammenhæng mellem salgsmål til detailkunder og variable løndele til de ansatte, der harden direkte kontakt med detailkunderne. Forbuddet skal således ses som en præcisering af, at enaflønningsstruktur, der giver mulighed for at opnå variable løndele baseret på salg til detailkunder,ikke kan være i overensstemmelse med en forsvarlig interessekonfliktpolitik for en virksomhed, derhar tilladelse til værdipapirhandel.Forbuddet skal finde anvendelse på de tilfælde, hvor en ansat har direkte kundekontakt med en de-tailkunde. Dette kan i praksis ske både ved et fysisk møde, telefonisk kontakt eller kontakt via andreelektroniske medier. Det afgørende er således, at der er en direkte kontakt mellem den ansatte ogdetailkunden i forbindelse med indgåelse af aftalen om salget af et eller flere finansielle instrumen-ter.Forbuddet skal finde anvendelse uanset hvilke finansielle instrumenter, den ansatte sælger til endetailkunde. De sælgere, der er omfattet af forbuddet, vil også skulle lave en egnethedstest i forholdtil den enkelte kunde. Dette kan dog ikke anses for at være tilstrækkelig beskyttelse mod den iboen-de interessekonflikt, der er i sammenhængen mellem salgsmål og variable løndele baseret på salgettil detailkunder.Forbuddet gælder foruden sælgere, også for ansatte, der rådgiver om finansielle instrumenter veddirekte kundekontakt.

Variable løndele skal forstås i overensstemmelse med bestemmelsen i lov om finansiel virksomhed§ 77 a, stk. 7. Ved variable løndele forstås derfor aflønningsordninger, hvor den endelige aflønningikke er kendt på forhånd, herunder bonusordninger, resultatkontrakter, engangsvederlag og andrelignende ordninger, der ikke er en del af den faste løndel. Der er ikke tale om en udtømmende op-remsning af variable løndele.Direkte resultatafhængige/performanceafhængige programmer som f.eks. bonusordninger, resultat-lønskontrakter og andre aflønningsordninger, der afhænger af, at den relevante ansatte lever op tilpå forhånd fastsatte mål og kriterier, udgør variabel løn. Fastholdelsesbonusser udgør ligeledes va-riabel løn, hvis de er bundet op på resultatkrav i forhold til solgte værdipapirer. Aftaletidspunktet erikke afgørende for, om der er tale om variable løndele. Der kan således være tale om variable lønde-le, både hvis muligheden for opnåelse af bonus/vederlag er aftalt forudgående, og hvis virksomhe-den efterfølgende tildeler bonus/vederlag på engangsbasis.Forslaget indebærer et forbud mod anvendelse af variable løndele, hvis tildeling og udbetaling af-hænger af specifikke salgsmål for den ansatte hos den enkelte værdipapirhandler i relation til salg affinansielle instrumenter til detailkunder. Forbuddet omfatter derfor også konkrete salgsmål for dennærmeste salgsafdeling, som den enkelte ansatte indgår i, hvis der er en risiko for en omgåelse afforbuddet. Det vil derimod være muligt at basere en variabel løndel på eksempelvis virksomhedensoverskud. Dette medfører, at det fortsat vil være muligt at have salgsmål, der er baseret på ønskerog målsætninger til virksomhedens vækst og muligheder for udvikling. Dette skal dog under alleomstændigheder ske indenfor henholdsvis reglerne om interessekonflikt og om variabel løn.Uanset at lederen af en afdeling, der beskæftiger ansatte, der foretager direkte salg af finansielleinstrumenter til detailkunder vil have en betydelig indflydelse på salgsstrategier og fastlæggelse afsalgsmål foreslås det, at sådanne ledere ikke skal være omfattet af det foreslåede forbud. Disse lede-re vil allerede være omfattet af de gældende regler om interessekonflikter og da de ikke har direktekundekontakt er der ikke samme beskyttelseshensyn, som beskrevet ovenfor.Forslagetsstk. 2angiver, at forslaget om forbud mod anvendelse af variabel løn, som er afhængig afopnåelse af et givent salgsmål finder anvendelse på værdipapirhandlere (dvs. pengeinstitutter, real-kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber), der har tilladelse til atudføre de i bilag 4, afsnit A, nr. 1-2 nævnte tjenesteydelser. Disse omfatter modtagelse og formid-ling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumentersamt udførelse af ordrer med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter for investorers reg-ning. Det vurderes, at det er ved disse tjenesteydelser, at der er den største risiko for interessekon-flikter af den nævnte art.Forslaget skal endvidere finde anvendelse på filialer her i landet af udenlandske finansielle virk-somheder, jf. forslagets § 1, nr. 1 og 2.Det foreslåedestk. 3indeholder en definition af salgsmål, som skal være baseret på salg til detail-kunder. Det konkrete mål kan være baseret på opnåelse af en vis mængde handler, herunder en vismængde handler med et nærmere angivet instrument.Det foreslåedestk. 4indeholder en definition af en detailkunde, der svarer til den definition, deranvendes i bekendtgørelse nr. 428 af 9. maj 2007 om de organisatoriske krav til og betingelserne fordrift af virksomhed som værdipapirhandler.

De gældende bestemmelser om aflønning i lov om finansiel virksomhed i § 77 a, stk. 1-7, finderikke anvendelse på ansættelsesforhold, der er omfattet af kollektive overenskomster, dog således atstk. 1-7 finder anvendelse på bonusordninger og andre aftaler om variabel løn for overenskomstan-satte, i det omfang sådanne ordninger ikke er fastsat i overenskomsten.EU-reguleringen bag de danske aflønningsregler er blevet til under forudsætning af en respekt forforskelle i de nationale arbejdsretlige forhold. Det fremgår af betragtning 9 i Kommissionens hen-stilling om aflønning i den finansielle sektor, at henstillingen ikke har til hensigt at berøre de ret-tigheder, som arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med overenskomstforhandlinger.Den danske implementering af henstillingen omfatter således alene de ansættelsesforhold, der ikkeer omfattet af kollektive overenskomster, men som i stedet bygger på individuelle ansættelseskon-trakter, samt aflønningsformer, der går ud over de rammer, der er fastsat i henhold til overenskom-sterne, herunder f.eks. såfremt et kreditinstitut vælger at give medarbejderne betydelige bonusser,uden kreditinstituttet i overenskomsten er forpligtet hertil.De samme hensyn gør sig gældende for dette forslag, hvorfor det istk. 5foreslås at indsætte en be-stemmelse svarende til den gældende § 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed, således at densamme undtagelse for variable løndele finder anvendelse på forbuddet for visse ansatte hos en vær-dipapirhandler mod variabel løn baseret på salgsmål til detailkunder.Til nr. 2 (§ 126, stk. 2, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed)Det foreslås at forhøje det direktivbestemte minimumskapitalkrav for forsikringsselskaber, der udø-ver genforsikringsvirksomhed,fra 3,4 mio. euro til 3,6 mio. euro. Der er tale om en direktivbestemtinflationsregulering af beløbsgrænserne for genforsikringsselskabernes minimumskapitalkrav. Re-guleringen foreslås gennemført med virkning fra den 1. januar 2015, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.Det følger af direktiv 2005/68/EF om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), at detårligt skal vurderes, om beløbsgrænserne for genforsikringsvirksomheder skal inflationsreguleres.Beløbet blev sidst forhøjet ved lov nr. 1287 af 19. december 2012 efter samme procedure.Forslaget om regulering af beløbsgrænserne er i overensstemmelse med EU-Kommissionens Med-delelse om tilpasning i overensstemmelse med inflationen af visse beløb, som er fastsat i genforsik-ringsdirektivet, jf. EU-Tidende 2013/C 208/06 af 23. juli 2013. Beløbsgrænserne er forhøjet somfølge af stigningen i det europæiske forbrugerprisindeks og beregningen har fulgt den procedure,der er fastsat i artikel 41 i genforsikringsdirektivet.Forhøjelsen træder i kraft samtidig med de øvrige bestemmelser i lovforslaget. Det er i overens-stemmelse med EU-Kommissionens forslag fra juni 2013 til Expert Group on Banking, Paymentsand Insurance om, at reguleringen skal være implementeret med ikrafttræden inden den 1. januar2015.De øvrige beløbsgrænser for forsikringsselskaber i § 126, stk. 2, nr. 5-10, reguleres ikke. Det skyl-des, atde er omfattet af direktiv 2002/83/EF af 5. november 2012 om livsforsikring og direktiv2002/13/EF af 5. marts 2002 om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF for så vidt angår krav tilsolvensmargenen for skadesforsikringsselskaber, og at EU-Kommissionens årlige beregninger i2013 efter den deri beskrevne procedure har vist, at en justering ikke var påkrævet.

Til nr. 3 (§ 343 q, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)Med forslaget til ændringen af§ 343 q, stk. 2,følger en udvidelse af, hvilke datacentraler, der om-fattes af reglerne om betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området samt reglernefor outsourcing. Med forslaget vil den nuværende afgrænsning, hvorefter datacentraler, der udførervæsentlig it-drift for den fælles betalingsinfrastruktur, alene er omfattet af reglerne, såfremt flerefinansielle virksomheder har væsentlige ejerandele i den fælles datacentral, blive udvidet til at om-fatte sådanne datacentraler uanset den bagvedliggende ejerkreds. Hertil kommer, at de pågældendedatacentraler med forslaget fremadrettet skal udføre både it-drift og it-udvikling for den fælles beta-lingsinfrastruktur for at være omfattet af bestemmelsen.De datacentraler, der omfattes af bestemmelsen, er datacentraler, hvis driftsaktiviteter ikke aleneudføres direkte for finansielle virksomheder. I sådanne datacentraler vil aktiviteterne eksempelvisomfatte drift af fælles infrastruktur, der imødekommer behovet for datakommunikation vedrørendebetalingstransaktioner på tværs af pengeinstitutter og datacentraler.Med forslaget vil alle datacentraler, der udfører væsentlig it-drift og it-udvikling for den fælles beta-lingsinfrastruktur, være omfattet af regler svarende til de fælles datacentraler. Ved væsentlig it-driftog udvikling forstås i denne sammenhæng bl.a. serverdrift og vedligeholdelse, såfremt ændrings-håndtering til applikationer også udføres af datacentralen. Begrebet fælles betalingsinfrastruktur eren samlet betegnelse for den fælles infrastruktur, der anvendes af finansielle virksomheder i Dan-mark til at overføre, cleare og afvikle transaktioner mellem borgere, virksomheder og finansielleaktører.Øvrige virksomheder, der udfører it-tjenesteydelser for finansielle virksomheder, bliver ikke omfat-tet. En del virksomheder udfører allerede i dag forskellige it-tjenesteydelser for finansielle virksom-heder. Det skønnes ikke hensigtsmæssigt, at disse underlægges tilsyn.Til § 2Til nr. 1 (§ 83 a, stk. 1, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.)Den foreslåede ændring af§ 83 a, stk. 1, nr. 1,i lov om værdipapirhandel m.v. er en rettelse af enhenvisningsfejl, der opstod i forbindelse med lov nr. 516 af 12. juni 2009, hvor § 31 blev ændret, ogder blev tilføjet yderligere stykker. Ved en fejl blev § 83 a, stk. 1, nr. 1, ikke rettet i overensstem-melse hermed, hvilket der foreslås rettet nu. Henvisningen til lovens § 31, skal således rettelig væretil bestemmelsens stk. 8 vedrørende dispensation fra tilbudspligten. Finanstilsynet kan delegerekompetencen til at dispensere fra forpligtelsen til at fremsætte et overtagelsestilbud efter § 31, stk.1, hvis særlige forhold gør sig gældende, til en operatør af et reguleret marked.Til § 3Til nr. 1(§ 1, stk. 2, i lov omforvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)§ 1, stk. 2,i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. fastslår, hvilke bestemmelser ilov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., der finder anvendelse på forvaltere af alter-native investeringsfonde, somer meddelt tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde iandreEU/EØS-lande m.v.og Danmark som værtsland, når forvalteren forvalter eller markedsføreralternative investeringsfonde i Danmark gennem en filial i Danmark.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonderegulerer markedsføring af alternative investeringsfonde til professionelle investorer. Efter direkti-vet kan medlemsstaterne fastsætte nationale regler om markedsføring til detailinvestorer. § 5, stk. 3,i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. fastlår udgangspunktet, dvs. at der kan skemarkedsføring til professionelle investorer. § 5, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde m.v. fastlår videre, at det som udgangspunkt ikke er tilladt at markedsføre alternativeinvesteringsfonde til detailinvestorer, men at Finanstilsynet kan meddele hertil. Med dette lov-forslags del 2 foreslås indsat 2 undtagelser til forbuddet mod markedsføring til detailinvestorer, delsfor medarbejdere hos forvalterne, der er involveret i arbejdet med den alternative investeringsfond,dels for såkaldte semiprofessionelle investorer. Der henvises nærmere til bemærkningerne til detforeslåede stk. 5. Finanstilsynet har i medfør af § 5, stk. 7, i lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde m.v. mulighed for at fastsætte nærmere regler herom. Bemyndigelsen er udnyttet i be-kendtgørelse nr. 866 af 28. juni 2013, der fastsætter en række krav og betingelser til forvaltere, derønsker at markedsføre alternative investeringsfonde til detailinvestorer.Forvaltere af alternative investeringsfonde, som er meddelt tilladelse i et andet EU/EØS-land m.v.og som markedsfører alternative investeringsfonde i Danmark, skal på lige fod med og på sammevilkår som danske forvaltere af alternative investeringsfonde kunne meddeles tilladelse til markeds-føring til detailinvestorer. Det foreslås derfor, at § 5, stk. 3, 4, 5 og 7, i lov om forvaltere af alterna-tive investeringsfonde m.v. omfattes af de bestemmelser, der opremses i § 1, stk. 2, i lov om forval-tere af alternative investeringsfonde m.v.Til nr. 2(§ 1, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)§ 1, stk. 5,i lov forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. fastslår, hvilke bestemmelser i lovom forvaltere af alternative investeringsfonde, der finder anvendelse på forvaltere af alternativeinvesteringsfonde, der har registreret hjemsted i andreEU/EØS-lande m.v., når forvalteren forvaltereller markedsfører alternative investeringsfonde i Danmark uden at etablere en filial i Danmark.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonderegulerer markedsføring af alternative investeringsfonde til professionelle investorer. Efter direkti-vet kan medlemsstaterne fastsætte nationale regler om markedsføring til detailinvestorer. § 5, stk. 3,i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. fastlår udgangspunktet, dvs. at der kan skemarkedsføring til professionelle investorer. § 5, stk. 4, i lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde m.v. fastlår videre, at det som udgangspunkt ikke er tilladt at markedsføre alternativeinvesteringsfonde til detailinvestorer, men at Finanstilsynet kan meddele tilladelse hertil. Med dettelovforslags del 2 foreslås indsat 2 undtagelser til forbuddet mod markedsføring til detailinvestorer,dels for medarbejdere hos forvalterne, der er involveret i arbejdet med den alternative investerings-fond, dels for såkaldte semiprofessionelle investorer. Der henvises nærmere til bemærkningerne tildet foreslåede stk. 5. Finanstilsynet har i medfør af § 5, stk. 7, i lov om forvaltere af alternative in-vesteringsfonde m.v. mulighed for at fastsætte nærmere regler herom. Bemyndigelsen er udnyttet ibekendtgørelse nr. 866 af 28. juni 2013, der fastsætter en række krav og betingelser til forvaltere,der ønsker at markedsføre alternative investeringsfonde til detailinvestorer.Forvaltere af alternative investeringsfonde, som er meddelt tilladelse i et andet EU/EØS-land m.v.,som har Danmark som værtsland og som markedsfører alternative investeringsfonde i Danmarkgennem en filial her i landet, skal på lige fod med og på samme vilkår som danske forvaltere af al-ternative investeringsfonde kunne meddeles tilladelse til markedsføring til detailinvestorer. Det fo-reslås derfor, at § 5, stk. 3, 4, 5 og 7, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. omfat-

tes af de bestemmelser, der opremses i § 1, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfon-de m.v.Til nr. 3 (§ 11, stk. 2, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Der er alene tale om en sproglig præcisering, idet der i den gældende affattelse tales om en selvfor-valtende forvalter, hvilket er selvmodsigende. Der skal rettelig tales om en selvforvaltende alterna-tiv investeringsfond, og bestemmelsen foreslås ændret i overensstemmelse hermed.Til nr. 4 (§ 46, stk. 7, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Finanstilsynet kan efter § 46, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. medde-le tilladelse som depositar til virksomheder, der opfylder en række krav. Kravene foreslås uddybetmed forslagene til nye bestemmelser i § 46, stk. 4-6, der fremgår af del 2 til dette lovforslag.Da Finanstilsynet kan meddele tilladelse til depositarerne, er det naturligt, at Finanstilsynet ogsåkan tilbagekalde en sådan tilladelse. Dette vil f.eks. være relevant, såfremt betingelserne for medde-lelse af tilladelsen ikke længere er opfyldt.Dette følger endvidere af artikel 46, stk. 2, litra k, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde, hvorefter de kompetente myndighederhar beføjelse til at trække en depositars tilladelse tilbage. Det fremgår ikke nærmere af direktivbe-stemmelsen i hvilke tilfælde dette kan ske.Det foreslås med forslaget til§ 46, stk. 7,at tilladelse meddelt i medfør af § 46, stk. 3, kan inddra-ges i følgende tilfælde:------Depositaren selv anmoder om dette.Det viser sig, at depositaren har opnået tilladelsen på baggrund af urigtige oplysninger ellerpå anden uredelig vis.Depositaren ikke længere opfylder betingelserne for at opnå tilladelsen, f.eks. ikke længerekan leve op til kravene om, at ledelsen er fit and proper.Depositaren gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af regler i denne lov eller afregler udstedt i medfør af loven.Depositaren ikke gør brug af tilladelsen inden for 12 måneder efter tilladelsens meddelelse.Depositaren ikke længere kan opretholde tilladelsen som følge af anden lovgivning.

Der er i vid udstrækning tale om bestemmelser, der svarer til reglerne for forvaltere af alternativeinvesteringsfonde.Inddragelse af en depositars tilladelse kan blive aktuel, når blot en af de i bestemmelsen nævntesituationer indtræder. En afgørelse om inddragelse af en depositars tilladelse er af indgribende ka-rakter for depositaren, forvalteren og de alternative investeringsfonde, som depositaren fungerer for.Medmindre forholdet er af meget væsentlig karakter, eller inddragelsen sker efter anmodning fradepositaren, forudsættes det derfor, at inddragelse af tilladelse typisk kun bliver aktuel efter, at derhar været givet frist til berigtigelse af forholdet, og at dette ikke er sket. Finanstilsynet har ikkepraksis fra tilsvarende områder, men forventer, at praksis for inddragelse vil blive restriktiv.Til nr. 5(§ 77, stk.2, nr. 4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)

Der er tale om en sproglig præcisering.§ 77, stk. 2, nr. 4,implementerer bilag IV, litra d, til Euro-pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde. Iforbindelse med implementeringen i lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative inve-steringsfonde m.v. er der sket en utilsigtet ukorrekt gengivelse af direktivets krav.§ 77 fastslår hvilke oplysninger, der skal medsendes en anmeldelse til Finanstilsynet om markedsfø-ring af alternative investeringsfonde fra andre EU/EØS-lande m.v. Med forslaget til nyaffattelse af§ 77, stk. 2, nr. 4, præciseres, at der skal medsendes deoplysninger,som er tilgængelige for inve-storerne, om den eller de alternative investeringsfonde, der ønskes markedsført i Danmark.Efter den gældende formulering skal der i stedet indsendes oplysninger om defonde,der er tilgæn-gelige for investorerne.Til nr. 6 (§ 157 a ilov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Der foreslås med lovforslaget indsat en ny bestemmelse i§ 157 ai lov om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde m.v.Det følger af § 155 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., at Finanstilsynet førertilsyn med lovens overholdelse, herunder reglerne om depositarer.Med henblik på at gennemføre dette tilsyn foreslås i § 157 a, at Finanstilsynet skal undersøge for-holdene i depositarer omfattet af § 46. Undersøgelsen skal ske med henblik på at påse, at reglerneom depositarer i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., i regler udstedt i medførheraf, samt i regler udstedt af EU overholdes. Depositarfunktionen reguleres i lov om forvaltere afalternative investeringsfonde m.v. i §§ 44- 60. Bestemmelserne i loven er udbygget og præciseret iEU-Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 231/2013 af 19. december 2012 om udbygningaf Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU for så vidt angår undtagelser, generelle vil-kår for drift, depositarer, gearing, gennemsigtighed og tilsyn.Finanstilsynets tilsyn i medfør af det foreslåede § 157 a vedrører således depositarens egne forhold,dvs. der føres tilsyn med, at depositaren udfører sine forpligtelser efter lovgivningen korrekt og le-ver op til lovgivningens krav. Finanstilsynets adgang til at indhente oplysninger til brug for tilsynetmed forvaltere af alternative investeringsfonde reguleres i § 59 i lov om forvaltere af alternativeinvesteringsfonde m.v.Finanstilsynets tilsynsforpligtelse gælder for alle depositarer omfattet af § 46 i lov om forvaltere afalternative investeringsfonde m.v. og ikke blot depositarer omfattet af § 46, stk. 3, hvor Finanstilsy-net meddeler en direkte tilladelse til at udføre funktionen som depositar.Det foreslås videre med bestemmelsen, at Finanstilsynets undersøgelse kan gennemføres ved ind-kaldelse af skriftligt materiale fra depositaren samt ved inspektion hos depositaren.Finanstilsynet modtager ikke løbende indberetninger eller lignende fra depositarerne. Finanstilsy-nets tilsyn med depositarerne vil således basere sig på skriftligt materiale, som Finanstilsynet ind-kalder, f.eks. forretningsgange, eksempler på depositarkontrakter osv., og fysiske inspektioner, hvorFinanstilsynet bl.a. følger op på, hvorvidt de foreliggende forretningsgange følges, om reglerne ilovgivningen om opbevaring af værdipapirer og aktiver er opfyldt, om der sker korrekt overvågningaf betalingsstrømmene i de alternative investeringsfonde osv.

Til nr. 7 (§ 161, stk. 1, 1. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Bestemmelsen i§161, stk. 1,ilov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. fastlægger enpligt for forvaltere af alternative investeringsfonde, samt leverandører og underleverandører, til atgive Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed.Med den foreslåede ændring tilføjes depositarer omfattet af § 46 til bestemmelsen. Alle depositarerfor alternative investeringsfonde omfattes således af pligten til at give Finanstilsynet de oplysnin-ger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Bestemmelsen er særligt relevant i forhold til Fi-nanstilsynets tilsyn med depositarernes varetagelse af depositarfunktionen, idet § 59 i lov om for-valtere af alternative investeringsfonde m.v. pålægger depositarerne en pligt til efter anmodning atstille alle de oplysninger til rådighed for Finanstilsynet, som depositaren har indhentet under udfø-relsen af sine opgaver, og som kan være nødvendige for tilsynet med forvalteren og indirekte medde alternative investeringsfonde.Bestemmelsen omfatter også leverandører og underleverandører. I forhold til depositarer medførerdette, at såfremt en depositar har delegeret opbevaringsfunktionen efter § 51 i lov om forvaltere afalternative investeringsfonde m.v. til en tredjemand, vil denne også være omfattet af forpligtelsen tilat give Finanstilsynet de nødvendige oplysninger, og ligeledes vil en evt. videredelegering af opbe-varingsfunktionen også være omfattet. En depositar kan kun delegere opbevaringsfunktionen, jf. §54 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., depositarens øvrige opgaver kan ikkedelegeres.Tilsynsmyndighedernes mulighed for at pålægge depositarer at fremlægge oplysninger følger end-videre af artikel 46, stk. 2, litra h, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forval-tere af alternative investeringsfonde, hvorefter de kompetente myndigheder har beføjelse til at på-lægge en depositar at fremlægge oplysninger.Til nr. 8 (§ 161, stk. 2, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)§ 161, stk. 2,i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. giver Finanstilsynet mulighedfor uden retskendelse at få adgang til en forvalters lokaler, herunder de lokaler, hvorfra der udøvesfilialvirksomhed.Med det foreslåede2. pkt.udvides Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse tilogså at omfatte adgang til en depositars lokaler. Alle depositarer omfattet af § 46 i lov om forvaltereaf alternative investeringsfonde m.v. er omfattet af bestemmelsen.Bestemmelsen om Finanstilsynets adgang til forvaltere og depositarer uden retskendelse videreførerden traditionelle opfattelse af, at Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg er i over-ensstemmelse med grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed.Finanstilsynet har som udgangspunkt udelukkende adgang til forretningslokaler og således ikke tilprivate boliger. I tilfælde hvor en depositar er af så ringe størrelse, at dets forretningslokale befindersig i et privat hjem, har Finanstilsynet dog adgang hertil i overensstemmelse med denne bestemmel-se.

Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvoren depositar måtte nægte at give tilsynet de til brug for tilsynsvirksomheden nødvendige oplysnin-ger eller modvirker et inspektionsbesøg.Hvis en depositar undtagelsesvis modarbejder et inspektionsbesøg, skal Finanstilsynet kunne skaffesig adgang til en depositars forretningslokaler uden retskendelse, hvis det er nødvendigt for at Fi-nanstilsynet kan udøve sin tilsynsvirksomhed. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås vedbrug af mindre indgribende foranstaltninger som f.eks. tvangsbøder. § 191, stk. 1, i lov om forvalte-re af alternative investeringsfonde m.v. giver mulighed for at pålægge tvangsbøder, såfremt en de-positar ikke udleverer oplysninger efter lovens § 59. § 59 pålægger depositarerne en pligt til efteranmodning at stille alle de oplysninger til rådighed for Finanstilsynet, som depositaren har indhentetunder udførelsen af sine opgaver, og som kan være nødvendige for tilsynet med forvalteren og indi-rekte med de alternative investeringsfonde.Finanstilsynets mulighed for at få adgang uden retskendelse kan kun anvendes i tilsynsmæssigtøjemed. Hvis der er en begrundet mistanke om en strafbar overtrædelse af den finansielle lovgiv-ning, finder retsplejelovens regler om ransagning anvendelse.§ 161, stk. 5, fastslår, at Finanstilsynet tilsvarende til enhver tid mod behørig legitimation udenretskendelse kan få adgang til en leverandør eller en underleverandør med henblik på indhentelse afoplysninger om en delegeret aktivitet. Som omtalt oven for i forbindelse med den foreslåede æn-dring af § 161, stk. 1, kan depositarer delegere opbevaringsfunktionen. Sker dette, vil Finanstilsyneti medfør af § 161, stk. 5, kunne få adgang uden retskendelse hos den tredjemand til hvem opbeva-ringsfunktionen er delegeret.Til nr. 9 (§ 168 a i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Den foreslåede§ 168asvarer til § 168 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., dergælder for forvaltere af alternative investeringsfonde. Den foreslåede § 168 a gælder for deposita-rer, der er meddelt tilladelse efter § 46, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfondem.v. og skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 46, stk. 6, jf. § 13, stk. 2, jf. stk. 1, hvorefter etmedlem af ledelsen i en depositar skal opfylde en række krav om hæderlighed og egnethed for atvaretage hvervet som medlem af det øverste ledelsesorgan henholdsvis direktionen.Der findes udover bestemmelsen i § 168 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.tilsvarende bestemmelser i § 351 i lov om finansiel virksomhed og § 207 i lov om investeringsfor-eninger m.v., og der forventes anlagt en praksis i forhold til den foreslåede bestemmelse som svarertil praksis for de øvrige bestemmelser.Bestemmelsen i § 168, der gælder for forvaltere af alternative investeringsfonde, er udførligt be-skrevet i bemærkningerne til lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investerings-fonde m.v. (L175 fremsat den 1. marts 2013). Henset til, at den foreslåede bestemmelse i § 168 ahar samme ordlyd, dog tilpasset virksomhedstypen, som § 168 og at der tilsigtes en ensartet anven-delse af bestemmelserne, henvises til bemærkninger i L 175.Til nr. 10 (§ 173, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)§ 173 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. regulerer det særlige partsbegreb, dergælder i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. på samme måde som på Finanstil-synets øvrige områder. Det særlige partsbegreb er nødvendigt for at undgå en udhuling af Finanstil-

synets tavshedspligt, da parters adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven ikke tilsidesættes aftavshedspligtsreglerne. Det fremgår bl.a. af ombudsmandens praksis, at det almindelige forvalt-ningsretlige partsbegreb fortolkes bredt, jf. FOB 1987 64, hvor ombudsmanden tillagde Indlånerfor-eningen i 6. juli Banken partsstatus i forhold til tilsynets sag om anmeldelse af betalingsstandsning.Med den foreslåede ændring af§ 173, stk. 1,fastslås, at depositarer omfattet af § 46 i lov om forval-tere af alternative investeringsfonde m.v. skal anses for part i forhold til afgørelser, som Finanstil-synet træffer og som retter sig mod den pågældende depositar.Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at forvaltere af alternative investeringsfonde og depo-sitarer omfattet af § 46 skal anses for parter i enhver afgørelse, som Finanstilsynet træffer rettet modden pågældende forvalter eller depositar, herunder også afgørelser truffet i medfør af forordninger,der regulerer området for forvaltere af alternative investeringsfonde.Partsstatus indebærer bl.a. adgang til efter forvaltningslovens regler at få fortrolige oplysninger iden del af en sag, som vedrører den pågældende, og mulighed for at indbringe Finanstilsynets afgø-relse herom for Erhvervsankenævnet. Forvaltningslovens regler om partsbeføjelser finder dog kunanvendelse i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf. § 2,stk. 1, i forvaltningsloven.Til nr. 11 (§ 190, stk. 3, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Den foreslåede ændring af§ 190, stk. 3, 2. pkt.,er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af enny § 168 a i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Bestemmelsen gælder for depo-sitarer, der er meddelt tilladelse efter § 46, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfon-de m.v., og svarer i sit indhold til § 168i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., dergælder for forvaltere af alternative investeringsfonde. Bestemmelsen foreslås derfor strafbelagt påsamme måde som § 168.Til nr. 12 (§ 191, stk. 3, 2. pkt., i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.)Den foreslåede nye bestemmelse i§ 190, stk. 3, 2. pkt.,er en konsekvens af den foreslåede indsæt-telse af en ny § 168 a i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Bestemmelsen gælderfor depositarer, der er meddelt tilladelse efter § 46, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investe-ringsfonde m.v., og svarer i sit indhold til § 168i lov om forvaltere af alternative investeringsfondem.v., der gælder for forvaltere af alternative investeringsfonde. Det foreslås derfor, at der i sammeomfang som ved manglende efterkommelse af påbud meddelt efter § 168, kan pålægges tvangsbø-der ved manglende efterkommelse af den foreslåede § 168 a. Det øverste ledelsesorgan i en deposi-tar, der er meddelt tilladelse efter § 46, stk. 3, kan således pålægges daglige eller ugentlige tvangs-bøder, såfremt et påbud meddelt efter § 168 a, stk. 1, eller § 168 a, stk. 3, 1. pkt., ikke efterkommes.Til § 4Det foreslås medstk. 1,at loven træder i kraft den 1. april 2014.I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås, at der i § 77 e, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed indsættes en be-stemmelse om, at visse ansatte hos en værdipapirhandler ikke må få variable løndele, der er afhængig afopnåelse af et bestemt salgsmål i forhold til detailkunder. På den baggrund foreslås medstk. 2en over-gangsordning, så reglen i § 77 e, stk. 1, kun finder anvendelse på aftaler mellem en værdipapirhandlerog dennes ansatte, der indgås, forlænges eller fornys efter lovens ikrafttræden. Kravene finder således