ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 90: Samlenotat vedrørende rådsmødet (ØKOFIN) d. 10/12-13, fra økonomi- og indenrigsministeren

Samlenotat til ERU vedr. ECOFIN 10. december 20131.(Evt.) Direktiv om rammer for genopretning og afvikling af kreditin-stitutter mv. (BRRD)- Behandling af Europa-Parlamentets ændringer med henblik påenighed ved førstebehandlingenKOM(2012) 280Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet(Evt.) Forslag til direktiv om indskudsgarantiordninger- Behandling af Europa-Parlamentets ændringer med henblik påenighed ved førstebehandlingenKOM(2010)368Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med Erhvervs- og VækstministerietFælles afviklingsmekanisme for Kreditinstitutter (SRM)- Generel indstillingKOM(2013) 520Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med Erhvervs- og VækstministerietRentebeskatningsdirektivet- Politisk enighedKOM(2008) 727Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med SkatteministerietRapport til Det Europæiske Råd om skattepolitiske emner og fi-nansministrenes rapport om skatteemner under Konkurrenceev-nepagten- TilslutningKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med SkatteministerietAdfærdskodeks for erhvervsbeskatning- RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med SkatteministerietSide 3

Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2012- PræsentationKOM-dokument foreligger ikkeMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet isamarbejde med FinansministerietEuropæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske ubalan-cer, scoreboard-rapport 2014- Udveksling af synspunkterKOM(2013) 790Materialet er udarbejdet af Økonomi- og IndenrigsministerietEuropæisk semester: Vækstundersøgelsen 2014- Udveksling af synspunkterKOM(2013) 800, 801, 785Materialet er udarbejdet af Økonomi- og IndenrigsministerietRådsbeslutninger om partnerskabsprogrammer- Udkast til Rådets udtalelserKOM (2013) 902, 904, 909, 910, 911 finalMaterialet er udarbejdet af Økonomi- og IndenrigsministerietGennemførelse af Stabilitets- og Vækstpagten- Udkast til rådsbeslutning- Udkast til rådshenstillingKOM(2013) 906, 907Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet(Evt.) Ny forordning om EU’s betalingsbalancefacilitet- StatusKOM(2012) 336Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet

Dagsordenspunkt 1:Direktiv om rammer for genopretning og afvikling af kredit-institutter mv. (BRRD)KOM(2012) 280ResuméKommissionen fremsatte d. 6. juni 2012 direktivforslag vedr. genopretning og krise-håndtering af nødlidende kreditinstitutter (”banking recovery and resolution directive” -BRRD). Direktivet skal sikre fælles rammer i EU for tidlig indgriben, forebyggelse,afvikling og grænseoverskridende tilsynssamarbejde vedr. nødlidende og potentieltnødlidende kreditinstitutter og investeringsselskaber. Forslaget indeholder bl.a. mulig-hed for nedskrivning af aktier, garant- og andelsbeviser og ansvarlig kapital samt ned-skrivning af tilgodehavender for bankernes kreditorer og/eller konvertering heraf tilegentlig kernekapital (såkaldt ”bail-in”). Dette skal finansiere en ordnet afvikling ogdermed mindske risikoen for, at de offentlige finanser påføres omkostninger ved kriseri den finansielle sektor.Der blev opnået enighed om et kompromis om sagen i Rådet på ECOFIN 21. og 26.juni 2013. Siden har formandskabet forhandlet sagen med Europa-Parlamentet.Blandt de centrale udeståender i trialogforhandlingerne ventes at være Europa-Parlamentets ønske om større fleksibilitet i systemiske kriser til at undtage passiver frabail-in, sammenlignet med Rådets kompromis, og i disse situationer anvende såkaldtestatslige stabiliseringsinstrumenter (dvs. mulighed for nationalisering, statslige garan-tier og kapitalindskud mv.). Desuden ønsker Europa-Parlamentets generelt at giveEBA flere muligheder for at mediere mellem nationale afviklingsmyndigheder i situati-oner, hvor de forskellige myndigheder ikke kan nå til enighed.DER har senest i sine konklusioner fra 24.-25. oktober 2013 opfordret til, at der opnåsen endelig aftale om sagen inden udgangen af 2013. Der foreligger endnu ikke et budpå et samlet kompromis mhp. godkendelse i både Europa-Parlamentet og Rådet.Der henvises i øvrigt til grund- og nærhedsnotat af 2. oktober 2012 forelagt Folketin-gets Europaudvalg. Desuden henvises til samlenotater forelagt Folketingets Europa-udvalg forud for ECOFIN 22. juni 2012, 10. juli 2012, 5. marts 2013, 14. maj 2013 og21. juni 2013. Nedenfor gives en prioriteret gennemgang af sagens status.BaggrundI forlængelse af den finansielle krise, hvor der i en række lande har været behov forbetydelig statslig intervention i banksektoren i form af statslige kapitalindskud, garanti-er o.l., er der på internationalt plan igangsat et arbejde med at ensrette og styrke reg-lerne for krisehåndtering.Formålet med dette arbejde er at minimere markedsusikkerheden og skabe klarererammer for krisehåndtering i den finansielle sektor, herunder at sikre ensartede kon-kurrencevilkår, styrke samarbejdet om håndtering af kriseramte grænseoverskridendeinstitutter samt at mindske sandsynligheden forkriser og de negative effekter ved kri-ser i den finansielle sektor. Et centralt formål er især at mindske omkostningerne vedsådanne kriser for de offentlige finanser ved at sikre, at det ikke er skatteyderne, menderimod den finansielle sektor selv, der i udgangspunktet bærer tabene forbundet medafvikling af et kreditinstitut.G20 har via Financial Stability Board (FSB) udviklet internationale standarder for afvik-ling af finansielle virksomheder, og Kommissionens forslag skal ses i sammenhængmed de globale drøftelser på området.

I Danmark er der med Bankpakke III og IV allerede etableret et effektivt afviklingssy-stem for banker1, hvor banksektoren og private investorer (aktionærer og kreditorer)bærer tabene i forbindelse med afvikling af banker. Der er mange lighedstræk mellemdet danske afviklingsregime og Kommissionens forslag.Der er med BRRD tale om et EU-lovgivningsforslag, som gælder hele EU28, og somdrøftes i den normale EU-lovgivningsprocedure. Forslaget er således en del af grund-laget for det styrkede banksamarbejde, men ikke som sådan en del af det styrkedebanksamarbejde med fælles banktilsyn og fælles afviklingsordning for en delmængdeaf EU-landene (eurolandene og de ikke-eurolande, der måtte ønske at deltage), jf.separate lovgivningsinitiativer. Der er lagt op til, at reglerne i forslaget om en fællesafviklingsmekanisme (SRM) og BRRD skal ensrettes.IndholdOverordnet vedrører forslaget regler og tilsynsbeføjelser i EU i forbindelse med tidligindgriben, forebyggelse, afvikling og grænseoverskridende tilsynssamarbejde vedr.nødlidende og potentielt nødlidende kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber (inve-steringsselskaber). Direktivet fastlægger således en fælles krisehåndteringsramme,herunder specifikke krisehåndteringsværktøjer, ligesom der fastlægges værktøjer tilforebyggelse og tidlig indgriben i de omfattede finansielle virksomheder. Forslagetindeholder endvidere et styrket samarbejde mellem nationale afviklings- og tilsyns-myndigheder i forbindelse med tidlig indgriben og krisehåndtering, ligesom forslagetindeholder bestemmelserom oprettelse af nationale krisehåndteringsfonde.Direktivet omfatter alle kreditinstitutter, hvilket for Danmark betyder, at både pengein-stitutter og realkreditinstitutter vil være omfattet af reglerne. Endvidere er investerings-selskaber (på dansk kaldet fondsmæglerselskaber) omfattet af forslaget. Forslagetindeholder imidlertid en bestemmelse om, at reglerne om genopretnings- og afvik-lingsplaner, jf. nedenfor, skal anvendes proportionalt i forhold til institutternes størrelseog kompleksitet.Oprettelse af en afviklingsmyndighedEfter forslaget forpligtes landene til at udpege en offentlig afviklingsmyndighed (delvistat sammenligne med Finansiel Stabilitet A/S i Danmark), eller en anden organisation,der tildeles beføjelser som offentlig myndighed. Dette kan enten være en selvstændigmyndighed eller en del af landets tilsynsmyndighed, centralbank eller anden offentligadministrativ myndighed. Såfremt afviklingsmyndigheden er en del af en anden myn-dighed, skal der etableres de nødvendige arrangementer for at undgå interessekon-flikter, ligesom der skal være adskillelse mellem afviklingsfunktionen og myndighe-dens øvrige funktioner.Afviklingsmyndigheden skal have beføjelser til at anvende afviklingsværktøjerne påinstitutter autoriseret i det pågældende medlemsland. Myndigheden skal endviderehave beføjelser til at kunne kræve diverse forebyggende tiltag, hvis kreditinstituttetvurderes at være svært at afvikle, jf. nedenfor. For institutter med aktiviteter i flerelande skal de pågældende landes afviklingsmyndigheder samarbejde, som det i dagkendes fra tilsynsmyndighedernes samarbejde vedr. grænseoverskridende koncerner,jf. også nedenfor.Genopretnings- og afviklingsplanerSom et centralt element i forebyggelse af krisesituationer opstiller direktivet et kravom, at alle institutter skal udarbejde en genopretningsplan, der skal indeholde nærme-Det fremgår af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om implementering af de nye kapitalkravsregler ogSIFI-krav, at parterne er enige om, at der vil blive fastsat regler om krisehåndtering af SIFI’er og andrepenge- og realkreditinstitutter, når der er afklaring vedr. de kommende fælles EU-regler om krisehåndtering(BRRD). Det angives samtidig, at det ikke er hensigten, at danske SIFI’er skal afvikles efter Bankpakke 3,idet der er tale om systemiske institutter.1

re retningslinjer for, hvordan instituttet vil kunne rette op på sin økonomiske situation itilfælde, hvor denne skulle blive væsentligt forværret. Instituttet skal forelægge planenfor den nationale tilsynsmyndighed (i Danmark Finanstilsynet), der godkender planen,hvis den vurderes at være tilstrækkelig. Vurderes planen ikke at være tilstrækkelig,kan tilsynsmyndigheden kræve, at instituttet udarbejder en revideret plan. Vurderesden reviderede plan fortsat ikke at være acceptabel, skal tilsynsmyndigheden bedeinstituttet om at identificere ændringer til instituttets forretning, der kan adressere pro-blemet. Vurderes de foreslåede ændringer stadig ikke at være tilstrækkelige til at løsede identificerede problemer, kan tilsynsmyndighederne kræve, at instituttet iværksæt-ter yderligere alternative tiltag, der skal sikre, at genopretningsplanen virker i praksis –dette kan bl.a. omfatte en reduktion af risikoprofilen, en ændret finansieringsstruktureller ændret selskabsledelse.Ud over en genopretningsplan stiller direktivet tillige krav om, at afviklingsmyndighe-den i samarbejde med tilsynsmyndigheden skal udarbejde en afviklings-/krisehåndteringsplan for hvert institut. Planen skal indeholde en stillingtagen til, hvilkebeføjelser og redskaber afviklingsmyndigheden forventer at gøre brug af, såfremt insti-tuttet opfylder betingelserne for afvikling og derfor skal afvikles (”krisehåndteres”). Iforbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplanen skal myndighederne vurdere, ominstituttet overhovedet vil kunne afvikles (”krisehåndteres”). Denne vurdering baserespå, hvorvidt det er muligt og troværdigt for afviklingsmyndigheden enten at opløseinstituttet via konkurslovgivningen eller via de særlige krisehåndteringsværktøjer, udenat skabe betydelige negative effekter for det finansielle system – dette både i det en-kelte land og i EU som helhed. Vurderes dette ikke at være tilfældet, kan afviklings-myndigheden kræve, at instituttet iværksætter diverse tiltag for at rette op herpå –dette kan bl.a. omfatte nedbringelse af store engagementer, frasalg af diverse aktiver,ændret struktur eller udstedelse af gældsinstrumenter, der kan konverteres til aktier ien krisesituation.Såvel genopretnings- som afviklingsplaner skal ajourføres mindst en gang om året.For så vidt angår koncerner, indeholdt Kommissionens forslag krav om gruppe-genopretningsplaner og gruppe-afviklingsplaner, som obligatorisk skulle indeholdegenopretningsplaner og afviklingsplanerfor koncernen som helhed samt individuellegenopretningsplaner og afviklingsplanerfor alle institutter i koncernen.For så vidt angår gruppe-genopretningsplaner lægger Rådets kompromis op til, atdisse kun skal indeholde separate genopretningsplaner for datterselskaber i koncer-nen, såfremt værtslandet for datterselskabet kræver dette. Beslutningsproceduren forgenopretningsplanen er fastlagt således, at der tilstræbes en fælles beslutning mellemhjem- og værtslandemyndigheder. Kan myndighederne ikke blive enige om gruppe-genopretningsplanen, da mægler den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA, medbindende virkning i spørgsmålet2.For gruppe-afviklingsplanerne er Rådets kompromis formuleret således, at gruppepla-nen altid skal identificere separate tiltag for alle institutter i koncernen. Beslutningspro-ceduren for afviklingsplanen er fastlagt således, at der tilstræbes en fælles beslutningmellem hjem- og værtslandemyndigheder. Kan myndighederne ikke blive enige omgruppe-afviklingsplanen, da mægler den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA,med bindende virkning i spørgsmålet.Der forventes generelt at kunne opnås enighed med Europa-Parlamentet om en mo-del, der ligger tæt på Rådets kompromis på dette punkt.Koncernintern finansiel støtte2

Som endnu et element i forbindelse med genopretning og kriseforebyggelse indehol-der direktivet mulighed for – under en række forudsætninger – at yde økonomisk støt-te i form af lån, garantistillelse eller pantsætning af aktiver mellem selskaber inden forsamme koncern. Disse regler vil være særligt relevante i tilfælde, hvor de to selskaberligger i forskellige lande, og hvor koncerninterne transaktioner derfor kan få betydningfor den finansielle stabilitet i ét eller flere af de involverede lande.I Kommissionens forslag kunne tilsynsmyndigheden for det institut, der yder støtte,modsætte sig eller begrænse støtten, hvis denne vurderedes at være en trussel moddet ydende selskabs økonomiske situation. Tilsynsmyndigheden for selskabet, dermodtager støtten, kunne imidlertid henvende sig til EBA (som ville kunne foretagebindende mægling), hvis myndigheden ikke fandt, at beslutningen om at modsætte sigeller begrænse støtten var velbegrundet. Ifølge Rådets kompromis kan tilsynsmyndig-heden for det selskab, der yder støtten imidlertid altid vælge at modsætte sig støttenuden at EBA vil kunne ændre herpå. Der kan kun blive tale om koncernintern finansielstøtte, hvis instituttet, der modtager støtten, opfylder betingelserne for tidlig indgribenjf. nedenfor.Europa-Parlamentets holdning giver ikke samme mulighed for, at tilsynsmyndigheder-ne kan afvise koncernintern finansiel støtte, som Rådets kompromis gør.Tidlig indgribenDirektivforslaget indeholder en styrkelse af de nationale tilsynsmyndigheders mulighedfor tidligt at kunne gribe ind over for et institut, der ikke overholder, eller er tæt på ikkeat overholde, væsentlige regler i kapitalkravsdirektivet. Konkret tillægges tilsynsmyn-dighederne bl.a. kompetence til at;Kræve, at hele eller dele af instituttets genopretningsplan iværksættes,Kræve, at ledelsen indkalder til generalforsamling, hvor tilsynsmyndigheden fast-lægger dagsordenen,Kræve, at instituttet fjerner ét eller flere bestyrelsesmedlemmer eller medlemmeraf ledelsen,Kræve, at instituttet laver en plan for genforhandling af gældsaftaler med kredito-rer.Kræve indsat en særlig administrator (”special manager”) i instituttet i tilfælde,hvor de øvrige tiltag om tidlig indgriben ikke er tilstrækkeligeDet er endvidere et krav, at tilsynsmyndigheden i denne situation orienterer afvik-lingsmyndigheden, og afviklingsmyndigheden vil herefter kunne kræve, at instituttetselv tager kontakt til eventuelle købere for at forberede afvikling af instituttet. Alterna-tivt kan afviklingsmyndigheden også selv tage kontakt til potentielle købere for at for-berede afviklingen af instituttet.Hvis der skal tages skridt til tidlig indgriben i relation til en koncern med aktiviteter iflere lande, skal den relevante tilsynsmyndighed orientere EBA og de øvrige tilsyns-myndigheder gennem tilsynskollegiet for det pågældende institut. Såfremt der eruenighed mellem tilsynsmyndigheder i de forskellige lande om tidlig indgriben vedr.den konkrete koncern, da vil det i sidste ende være op til de enkelte landes tilsyns-myndigheder at træffe beslutning om de konkrete tiltag under tidlig indgriben, for såvidt angår de dele af koncernen, som hører under den pågældende myndigheds tilsyn.Dog vil der være mulighed for bindende mægling fra EBA ved visse af de tidlige ind-grebsmuligheder i koncerner.Der forventes generelt at kunne opnås enighed med Europa-Parlamentet om en mo-del, der ligger tæt på Rådets kompromis på dette punkt.Afvikling og afviklingsredskaberForslaget opstiller tre betingelser for, at der kan igangsættes en afviklingsproces;

Forslaget indeholder krav om, at anvendelsen af afviklingsbeføjelserne sker underhensyntagen til en række generelle principper, herunder bl.a.:at aktionærerne er de første til at tage tab,at kreditorerne tager tab i henhold til den sædvanlige konkursrækkefølge, medmindre direktivet foreskriver andet,at ledelsen som hovedregel skiftes ud,at kreditorer inden for samme klasse behandles ligeværdigt,at ingen kreditor lider et større tab ved afviklingen, end vedkommende ville havegjort, hvis instituttet var blevet konkursbehandlet efter de normale konkursregler(således at ingen kreditor må blive stillet dårligere i forbindelse med afvikling, enddenne ellers ville have været).Forslaget indeholder fire forskellige afviklingsværktøjer, som en afviklingsmyndighedsom minimum skal kunne gøre brug af. Ud over disse afviklingsværktøjer udelukkerforslaget ikke, at det enkelte land kan have andre yderligere afviklingsværktøjer, så-fremt disse ikke er til hinder for en effektiv afvikling af koncerner og er i overensstem-melse med direktivets generelle afviklingsformål og -principper. De fire værktøjer er:Frasalg: Giver afviklingsmyndigheden muligheden for at sælge hele eller dele af etinstitut på markedsvilkår uden aktionærernes/ejernes samtykke. Salget sker til enkøber, der ikke er et overgangsinstitut, jf. nedenfor. Sælges kun dele af instituttet,skal den resterende del af instituttet afvikles.Etablering af et overgangsinstitut (”Bridge institution”): Giver afviklingsmyndighe-den mulighed for at sælge hele eller dele af et instituts aktiver, rettigheder og for-pligtelser til et overgangsinstitut, som senere skal videresælges som led i en ord-net afvikling. Det gamle institut med de tilbageværende aktiviteter, vil skulle afvik-les.Udskilning af aktiver (”Asset separation”): Giver afviklingsmyndigheden mulighedfor at frasælge værdiforringede aktiver fra enten det nødlidende institut eller over-gangsinstituttet til et offentligt ejet eller offentligt kontrolleret selskab (et aktivfor-valtningsselskab) med henblik på afvikling af disse aktiver (typisk over længeretid). Det er en betingelse, at det afgivende institut undergår en omstrukturering,hvilket konkret sker ved at kræve, at dette afviklingsredskab altid skal anvendessammen med et af de øvrige afviklingsredskaber.Gældsnedskrivning og/eller -konvertering (”Bail-in”): Giver afviklingsmyndighedenmulighed for;a) at rekapitalisere et institut, så dette igen opfylder kapitalkravene, vedat nedskrive instituttets forpligtigelser (gæld) til kreditorer eller at kon-vertere gælden til egentlig kernekapital. Det undgås dermed, at detpågældende institut skal afvikles, da den ansvarlige kapital genopret-tes. For at rekapitalisering kan anvendes, er det et krav, at rekapitali-seringen medfører en realistisk mulighed for, at instituttet efterfølgen-de kan overleve på lang sigt. Der skal i denne forbindelse udarbejdesen restruktureringsplan, ligesom der skal udpeges en administrator,som skal udarbejde og gennemføre planen. Dette er en såkaldt ”åbenbank bail-in” model, dvs. det gamle institut ikke afvikles, men lever vi-dere.

b) at konvertere instituttets gæld til egentlig kernekapital eller at reduce-re hovedstolenpåden samlede gæld som led i overdragelsen af akti-ver og passiver fra et nødlidende institut til et overgangsinstitut, såle-des at overgangsinstituttet kun overtager gæld svarende til den reelle(forringede) værdi af de overtagne aktiver. Dette er en såkaldt ”lukketbank bail-in”-model, dvs. det gamle institut afvikles.c) at konvertere gæld til egentlig kernekapital eller at reducere hovedsto-lenpåden samlede gæld som led i anvendelsen af afviklingsværktø-jerne frasalg eller udskilning af aktiver. Dette er en ny tilføjelse i kom-promisforslaget, og er ligeledes en ”lukket bank bail-in”-model”.Europa-Parlamentets kompromisforslag indeholder endvidere yderligere tre statsligestabiliseringsinstrumenter, jf. nedenfor.Direktivet indeholder bestemmelser om, at før afviklingsredskaberne kan anvendes,da skal al aktie-, garanti- eller andelskapital, al ansvarlig gæld samt al supplerendekapital være fuldt nedskrevet. Nedskrivningen af disse kapitaltyper kan stå alene, hvisnedskrivningen i sig selv er tilstrækkeligt til at sikre, at instituttet igen er levedygtigt. Erdette ikke tilfældet, da skal nedskrivning af kapitalen ske sammen med anvendelse afde ovenfor nævnte afviklingsværktøjer, fx bail-in.Det skal bemærkes, at punkt b) ovenfor i høj grad svarer til modellen under Bankpak-ke III i Danmark. Under Bankpakke III fastholder de kreditorer, hvis fordringer overflyt-tes til et datterselskab under Finansiel Stabilitet A/S, dog et krav på hele fordringen,modsat i direktivforslaget, hvor der ikke lægges op til at være et sådant tilbageværen-de krav.Undtagelser fra bail-inKommissionens forslag, som Rådets kompromis og Europa-Parlamentets holdningfastholder, indebærer en tilgang til bail-in, hvor alle passiver, der ikke eksplicit er und-taget, kan nedskrives og/eller konverteres, uanset om dette måtte være eksplicit spe-cificeret i gældskontrakten eller ej (den såkaldte ”statutory” tilgang til bail-in). Rådetskompromis giver derudover afviklingsmyndigheden mulighed for at kræve, at institut-terne udsteder instrumenter med kontraktuelle bestemmelser om bail-in. Disse instru-menter skal nedskrives eller konverteres, før øvrige ikke-kontraktuelle instrumenternedskrives eller konverteres.I forhold til brug af bail-in er der dog visse instrumenter, der helt er undtaget. Dettegælder bl.a. indlån op til 100.000 euro (idet dog indskydergarantien træder i stedet fordisse indskud og vil kunne omfattes af bail-in) samt forpligtigelser vedr. deltagelse ibetalings-, clearings- og afviklingssystemer med tilbageværende løbetid på under 7dage. Forpligtigelser mellem kreditinstitutter med en løbetid på under 7 dage er ligele-des undtaget. Desuden undtages sikrede fordringer (som fx særligt dækkede obligati-oner (SDO’er), særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO’er) og realkreditobligati-oner (RO’er). Afviklingsmyndigheden kan i denne forbindelse selv vælge, om manvilnedskrive den del af passivet, der overstiger den sikrede del (dvs. den del af passivetsværdi, som overstiger værdien af den sikkerhed, som ligger til grund), eller i stedetfuldt ud at undtage SDO’er, SDRO’er (samlet set benævnt ”covered bonds”) og RO’er,dvs. også inkl. den del af passivet, der overstiger værdien af sikkerheden.Som følge af gældende krav for særligt dækkede obligationer (SDO’er og SDRO’er)skal de udstedende institutter løbende sikre tilstrækkelig sikkerhed for værdien af deudstedte SDO’er og SDRO’er. Nogle institutter finansierer denne supplerende sikker-hed ved at udstede såkaldte ”junior covered bonds” (JCB’er), hvis provenu anvendestil at købe statsobligationer o.l., der herefter indgår som den supplerende sikkerhed forden konkrete udstedelse af de særligt dækkede obligationer. Ifølge direktivforslaget vilsådanne JCB’er også kunne omfattes af bail-in, men kun i det omfang værdien af densamlede sikkerhed for udstedelserne (dvs. værdien af boligerne og den supplerende

sikkerhed, som i alt udgør den samlede sikkerhed for den konkrete SDO- eller SDRO-udstedelse) er faldet så meget i værdi, at det ikke længere dækker de samlede krav(dvs kravene fra ejerne af SDO’en eller SDRO’en og JCB’erne)3. Det svarer i princip-pet til tilgangen i den danske Bankpakke III, selvom det i Danmark typisk er realkredit-institutter og ikke banker, der udsteder JCB’er, og at realkreditter ikke er omfattet afbankpakke III.Forpligtelser til medarbejdere er ligeledes undtaget fra kravet om bail-in(dog undtagetsåkaldt diskretionær løn, fx bonus o.l., med mindre denne diskretionære løn stammerfra kollektive overenskomster). Europa-Parlamentet ønsker dog ikke at undtage dis-kretionær løn fra bail-in, heller ikke selvom det følger af kollektive overenskomster.IndskyderpræferenceDer indføres en særlig præferencestilling for indskydere, idet de nationale indskyder-garantifonde og indskud over 100.000 euro fra fysiske personer samt små og mellem-store virksomheder vil være foranstillet øvrige simple kreditorer, og således i ud-gangspunktet først vil blive omfattet af bail-in, når de øvrige simple kreditorer er fuldtnedskrevet eller konverteret. De nationale indskydergarantifonde vil dog være foran-stillet store indskud, således at indskydergarantifonden først vil blive omfattet af bail-in, når alle indskud over 100.000 euro, inklusive store indskud fra fysiske personersamt små og mellemstore virksomheder, er fuldt nedskrevet eller konverteret.Indskydergarantien vil fortsat kunne bidrage til finansiering af afvikling med et beløbsvarende til, hvad indskydergarantifonden ville have tabt ved instituttets konkurs, mendet vil i praksis som følge af præferencestillingen forudsætte, at alle de øvrige simplekreditorer først har fået nedskrevet deres tilgodehavender fuldt ud. Europa-Parlamentet ønsker imidlertid helt at fjerne muligheden for, at indskydergarantien kanbidrage til krisehåndtering.Den i forslaget indeholdte indskyderpræference afviger fra den hidtidige tilgang iDanmark, hvor indskydergarantifonden og alle indskud over 100.000 euro rangererpålige fod (pari passu) med øvrige usikrede kreditorer. Præferencestillingen for storeindskydere og indskydergarantifonden vil derfor skulle indføres i dansk ret.Diskretionære undtagelser fra bail-inUdover de faste undtagelser fra bail-in, jf. ovenstående, kan afviklingsmyndighedendiskretionærtvælge at undtage konkrete fordringer helt eller delvist fra bail-in i excep-tionelle tilfælde (fx af hensyn til finansiel stabilitet). Dette kan finansieres ved at øgebail-in for øvrige fordringer i forhold til det omfang af bail-in, disse ellers ville haveværet omfattet af, så længe det sikres, at ingen kreditorer vil være værre stillet, end deville have været ved en egentlig konkurs af det pågældende institut.Alternativt kan diskretionære undtagelser af bail-in af visse fordringer finansieres ved,at tabene i et vist omfang i stedet dækkes af den nationale krisehåndteringsfond, fxved at midler fra krisehåndteringsfonden anvendes til at rekapitalisere instituttet. Den-ne undtagelse kan imidlertid kun anvendes, hvis der som minimum først er gennem-ført bail-in af 8 pct. af instituttets samlede passiver.

Som eksempel kan man forestille sig, at et realkreditinstitut har udstedt en SDRO til at finansiere boliglån.Den underliggende sikkerhed herfor udgøres af værdien af de pågældende boliger. Lånegrænsen for priva-te helårsboliger er 80 pct. af værdien, og sikkerheden er således i udgangspunktet større end SDRO-ejernes krav. Hvis fx boligpriserne falder, falder således også værdien at sikkerheden således sammenlig-net med SDRO-ejernes fordring, og realkreditinstituttet vil ifølge reglerne om særligt dækkede obligationerskulle stille supplerende sikkerhed for at genoprette forholdet mellem fordringen og værdien af sikkerheden.Nogle institutter udsteder ”junior covered bonds” (JCB’er) omtalt ovenfor til dette formål, og anvender pro-venuet til at købestatsobligationer o.l., der herefter indgår som supplerende sikkerhed for den konkreteudstedelse. Kun hvis værdien af den samlede underliggende sikkerhed (dvs. værdien af boligerne ogværdien af den supplerende sikkerhed) på afviklingstidspunktet til sammen er mindre end værdien af desamlede fordringer fra SDRO-ejerne og JCB-ejerne, vil JCB-ejernes fordringer kunne nedskrives som led ibrugen af afviklingsinstrumenterne.

En særregel indebærer, at for lande, hvor krisehåndteringsfonden råder over 3 pct. afde dækkede indskud (i stedet for de normale 0,8 pct., jf. herunder), vil muligheden forat lade krisehåndteringsfonden absorbere tab, fx ved at rekapitalisere et institut, kunnebruges, når der er gennemført bail-in svarende til 20 pct. af de risikovægtede aktiver (istedet for 8 pct. af de samlede passiver)4, men kun hvis det pågældende institut haren samlet balance, der ikke overstiger 900 mia. euro.Krisehåndteringsfonden vil under disse betingelser kunne dække tab eller yde rekapi-talisering af et nødlidende institut for et beløb op til 5 pct. af de samlede passiver.Dækning af tab, fx i form af rekapitalisering, for et beløb ud over dette niveau, vil dogkunne finde sted i ekstraordinære tilfælde, såfremt det forinden er sikret, at alleusikrede fordringer uden præferencestilling (dvs. alt på nær sikrede fordringer og defleste indskud), er fuldt nedskrevet eller konverteret. Brug af krisehåndteringsfonden tilat absorbere tab eller rekapitalisere et institut skal i alle tilfælde godkendes af Kom-missionen med en 24 timers frist.Statslige stabiliseringsværktøjerI Europa-Parlamentets tekst er udgangspunktet ligeledes bail-in, men der er – modsatRådets kompromis – mulighed for kun at nedskrive kapital og anden ansvarlig kapital(men ikke øvrig gæld), såfremt medlemslandet vurderer, at der er tale om en syste-misk krise. Systemisk krise er ikke nærmere defineret.I denne situation kan krisehåndteringsfonden eller staten i videre udstrækning dækketabene, end det er muligt i Rådets kompromis. Sidstnævnte kan ske via såkaldte ”Go-vernment Financial Stabilisation Tools” (GFST), der i høj grad er inspireret af densvenske ramme for krisehåndtering af banker, dvs. nationalisering, statslige garantierog kapitalindskud mv.Rådets kompromis skelner ikke mellem, hvorvidt der vurderes at være tale om ensystemisk krise eller ej. Europa-Parlamentets kompromis er strammere end Rådetskompromis, når derikkeer tale om en systemisk krise, da afviklingsfonden i dennesituation udelukkende kan anvendes, når alle usikrede kreditorer er nedskrevet. I Rå-dets tekst kan Fonden derimod anvendes efter bail-in af 8 pct. af passiverne (ellerpassiver svarende til 20 pct. af de risikovægtede aktiver). Modsat er Europa-Parlamentets tekst mere lempelig end Rådets, når der er tale om en systemisk krise. Idenne situation er der udelukkende krav om nedskrivning af kapital, og ikke usikretgæld. Herefter kan fonden eller staten dække de yderligere tab.Rådets kompromis udelukker dog ikke muligheden for at kunne anvende statsligemidler (garantier, og kapitalindskud) som et midlertidigt, forebyggende værktøj, udenat dette igangsætter en krisehåndtering af det pågældende institut (inkl. krav om bail-in, jf. ovenstående). Dette er dog ifølge Rådets kompromis kun muligt, såfremt institut-tet er solvent og lever op til kravene i CRR/CRD-IV. Det er desuden et krav, at støttensker på markedsvilkår. Europa-Parlamentet har foreslået mere lempelige krav for så-danne forebyggende værktøjer, herunder at det ikke nødvendigvis begrænses til sol-vente institutter.Spørgsmålene vedr. muligheden for undtagelser fra bail-in og brugen af statslige sta-biliseringsinstrumenter vurderes at være centrale udeståender i trialogforhandlingerne.Minimum Requirement for own funds and Eligible Liabilities (MREL)For at sikre, at institutter altid har tilstrækkelig tabsabsorbering, stiller direktivet kravom, at institutter altid har et minimumsniveau af kapital og gæld (MREL), der kan an-vendes til konvertering eller nedskrivning (kapital og gæld der kan anvendes til bail-in).Rådets kompromisforslag fastlægger, at udelukkende gæld med en tilbageværendeløbetid på minimum et år samt passiver, der ikke stammer fra derivater eller indskud,20 pct. af de risikovægtede aktiver er for langt de fleste kreditinstitutter et mindre beløb end 8 pct. af desamlede passiver, og er således i denne sammenhæng et lempeligere krav.4

der er givet en præferencestilling (jf. ovenfor), kan medregnes i MREL. Ifølge Rådetskompromis skal MREL fastsættes som en andel af samtlige passiver fraregnet deriva-ter, mens Europa-Parlamentet ønsker, at MREL fastsættes som en andel af samledepassiver fraregnet covered bonds.Hvor stor summen af denne gæld skal være, fastsættes ifølge kompromiset ud fra enrække nærmere kriterier, herunder instituttets forretningsmodel, risikoprofil og størrel-se. Det vil være op til de enkelte medlemslande at fastlægge MREL for de enkelteinstitutter.For koncerner fastsættes MREL efter en procedure, hvor hovedelementet er, at såvelmoderselskaber samt datterselskaber alle skal leve op til et minimumskrav, der somudgangspunkt fastsættes af det pågældende lands afviklingsmyndighed. Er deruenighed om MREL på hhv. moder- eller datterniveau, kan sagen henvises til EBA forbindende mægling.Europa-Parlamentet ønsker, at Kommissionen gives beføjelse til – gennem en delege-ret retsaktevt. baseret på en teknisk standard fra EBA – at fastsætte nærmere ret-ningslinjer for de nationale afviklingsmyndigheders fastsættelse af MREL.Afvikling af grænseoverskridende koncernerDirektivet er særligt udarbejdet med henblik på håndtering af store og grænseover-skridende koncerner. Forslaget indeholder en lang række regler om koncerner ogsamarbejde mellem myndighederne i de forskellige medlemslande, hvor koncernenhar aktiviteter. Koncernafviklingsmyndigheden er blandt andet forpligtet til at opretteafviklingskollegier, som skal stå for udarbejdelse af gruppeafviklingsplaner, håndtereden konkrete krisehåndtering af koncernen, samt sikre samarbejde med tredjelandesafviklingsmyndigheder.Der er lagt op til et detaljeret regelsæt for, hvilke afviklingsmyndigheder, der vil haveansvaret for at træffe konkrete afviklingsbeslutninger for den konkrete koncern, af-hængigt af, hvordan koncernen er organiseret på tværs af de deltagende lande. Detgælder især arbejdsdelingen mellem afviklingsmyndighederne i de konkrete lande,hvor den enkelte koncern har etableret datterselskaber, som vil være under de på-gældende landes tilsyns- og afviklingsmyndigheders ansvar.Udgangspunktet er, at den afviklingsmyndighed, der er ansvarlig for moderselskabet,koncernen som helhed eller det enkelte datterselskab også træffer de konkrete be-slutninger vedr. afvikling af de pågældende institutter- Kan der ikke i denne situationopnås enighed om en fælles beslutning, da kan hver afviklingsmyndighed i sidste en-detræffe de konkrete afviklingsbeslutninger, som vurderes passende for de enkeltede-le af koncernen, som er under de enkelte afviklingsmyndigheders jurisdiktion.Europa-Parlamentets kompromistekst giver generelt EBA flere muligheder for at me-diere i situationer, hvor de forskellige myndigheder ikke kan nå til enighed.Nationale krisehåndteringsfondeKommissionens direktivforslag fastsætter, at der skal etableres nationale krisehåndte-ringsfonde således, at afviklingsmyndigheden effektivt kan anvende afviklingsredska-berne. Krisehåndteringsfonden skal kunne anvendes af afviklingsmyndigheden til fx atyde garantier for eller yde lån til et institut under afvikling eller et overgangsinstitut,eller – i det tilfælde afviklingsmyndigheden vælger konkret at undtage visse fordringerfra bail-in, jf. ovenfor – at træde i stedet for det konkrete bidrag fra bail-in af de und-tagne fordringer. Krisehåndteringsfonden må dog ikke anvendes direkte til at rekapita-lisere eller absorbere tabene i et institut under afvikling e.l. med mindre der forinden ersket bail-in af et vist minimumsniveau, jf. ovenfor.

På denne baggrund skal der ifølge Rådets kompromis inden for en 10-års periodeopbygges en forhåndsfinansieret fond med en formue på mindst 0,8 pct. af de dække-de indskud i kreditinstitutter, som er under det pågældende lands tilsyn. Dog gælder,at opbygningsperioden kan forlænges med op til 4 år, hvis der har været udbetalingerfra ordningen, som overstiger 0,5 pct. af de dækkede indskud. Herudover skal dervære mulighed for at opkræve ekstraordinære bidrag, såfremt ordningen ikke har hafttilstrækkelige midler til at dække en afvikling.Europa-Parlamentet har i stedet foreslået et målniveau for de nationale krisehåndte-ringsfonde på 1,5 pct. af de dækkede indskud.Såfremt indskydergarantifonden lever op til de samme betingelser, der stilles til krise-håndteringsfonden, kan medlemslandet vælge, at den nationale indskydergarantifondogså skal finde anvendelse som krisehåndteringsfond, så længe de samlede midler tilrådighed lever op til det kombinerede målniveau for hhv. krisehåndteringsfond og ind-skydergarantiordning5.Afgifter pålagt banksektoren vil under nærmere betingelser kunne medregnes i målni-veauet, selvom provenuet ikke tilgår en separat krisehåndteringsfond, men i stedet eren del af de offentlige finanser (for at kunne medregnes, vil provenuet af sådanneafgifter bl.a. skulle være uhindret til rådighed for afviklingsmyndigheden).I forhold til finansiering af afviklinger af koncerner med aktiviteter i flere lande fastsæt-ter direktivet endvidere, at alle krisehåndteringsfondene i de lande, som den pågæl-dende koncern har aktiviteter i, bidrager til finansieringen af koncernens afvikling.Kompromisforslaget har opstillet generelle kriterier for byrdefordeling indenfor en kon-cern, der skal gælde, med mindre andet konkret aftales for koncernen. Disse kriteriervedrører bl.a. hvor aktiverne er placeret og hvor tabene er realiseret.Kommissionens oprindelige forslag fastsatte endvidere, at medlemslandene skal sikre,at de nationale krisehåndteringsfondeskal have mulighed for at låne fra krisehåndte-ringsfonde i de øvrige EU-lande, hvis det målniveau, der er for den nationale ordning,ikke måtte være tilstrækkeligt til at dække behovet i forbindelse med omkostninger vedkonkrete afviklingsaktiviteter. Medlemslandene skulle ifølge Kommissionens forslagså-ledes sikre, at de nationale krisehåndteringsfonde under en række nærmere betingel-servar forpligtet til at låne til de andre medlemslandes krisehåndteringsfonde.6Dette erimidlertid ændret i Rådets kompromis og Europa-Parlamentets forslag, hvorved mu-ligheden for gensidige lån vil være frivillig for de enkelte lande og deres ordninger.ImplementeringKommissionen og formandskabet lægger op til, at reglerne skal træde i kraft senest 12måneder efter Direktivet er offentliggjort i EU-tidende (hidtil er sigtet ikrafttræden pr. 1.januar 2015, men det vil formentlig tidligst være praktisk muligt pr. 1. marts 2015). Doger der først krav om, at reglerne vedrørende bail-in skal anvendes 4 år efter offentlig-gørelsen i EU-tidende (dvs. planlagt ikrafttræden i 2018).Europa-Parlamentet har foreslået ikrafttræden af reglerne om bail-in allerede fra 1. juli2016.Der henvises til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for 21. juni 2013for yderligere detaljer om indholdet i forslaget.

HjemmelsgrundlagForslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF) og behandles i den almindelige lovgivningsprocedure(kvalificeret flertal i Rådet).NærhedsprincippetI lyset af at den europæiske finansielle sektor er tæt integreret, og at mange finansiellevirksomheder opererer på tværs af grænserne, er det Kommissionens vurdering, atkun fælles EU-regler kan sikre, at afvikling af nødlidende kreditinstitutter sker på enhensigtsmæssig måde. Herudover udgør forskellige nationale regler på området enrisiko for den finansielle stabilitet i hele EU, idet der er en risiko for, at store grænse-overskridende kreditinstitutter ikke på nuværende tidspunkt kan håndteres på en ko-ordineret og hensigtsmæssig måde.Regeringen er enig i Kommissionens vurdering og finder endvidere, at en fælles ram-me og ensartede regler på området er nødvendige for at skabe lige konkurrencevilkåri EU. Det er på den baggrund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstem-melse med nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelserDen svenske ordfører i Europa-Parlamentet offentliggjorde i oktober 2012 sin foreløbi-ge rapport om forslaget. Efterfølgende har ECON i maj stemt om ændringsforslag.Fra Europa-Parlamentets side forventes særligt fokus på ønsket om statslige stabilise-ringsværktøjer i systemiske kriser, jf. ovenfor.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforElementerne i direktivet er reguleret i lov om finansiel virksomhed, lov om finansielstabilitet og lov om garantifond for indskydere og investorer. De nuværende regler omafvikling af realkreditinstitutter er reguleret i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-ner mv. For uddybning af gældende dansk ret og forslaget konsekvenser herfor henvi-ses til grund- og nærhedsnotat af 27. september 2012. Der henvises også til bilag 1for et uddrag heraf.Statsfinansielle konsekvenserForslaget giver yderligere opgaver til den europæiske banktilsynsmyndighed, EBA, iform af udarbejdelse af tekniske standarder og bindende mægling mellem nationaletilsynsmyndigheder. Udgifter til EBA er finansieret af henholdsvis de enkelte med-lemsstater hver især (60 pct.) og via EU’s budget og af Kommissionen (40 pct.). For-slaget medfører en udgift til EBA på ca. 20 mio. kr. i 2013 og ca. 19 mio. kr. i 2014,hvoraf Danmark skal bidrage med knap 0,25 mio. kr. i 2013 og 0,2 mio. kr. i 2014. Dedanske udgifter til EBA betales af Finanstilsynet, som er finansieret ved bidrag fra definansielle virksomheder under tilsyn. Herudover vil forslaget betyde et øget ressour-ceforbrug i Finanstilsynet særligt i forbindelse med vurdering af genopretningsplaner,yderligere fokus på forebyggelse og tidlig indgriben mv. Udgifterne til Finanstilsynetdækkes gennem bidrag fra den finansielle sektor, hvorfor der ikke umiddelbart er di-rekte statsfinansielle konsekvenser forbundet hermed.Udgifter i forbindelse med afvikling af nødlidende institutter afholdes i Danmark af denfinansielle sektor via Afviklingsfonden i Garantifonden for Indskydere og Investorersafviklingsafdeling.

Kompromisforslaget specificerer, at afviklingsmyndigheden kan opkræve rimeligeudgifter til brug af afviklingsredskaberne ved bl.a. at optræde som foranstillet kreditor idet nødlidende institut. Det er ikke nærmere specificeret, hvordan selve driftsomkost-ningerne til afviklingsmyndigheden forventes dækket. Kommissionen har dog overforDanmark bekræftet, at driftsudgifter til afviklingsmyndigheden kan finansieres via bi-drag fra den finansielle sektor, men at dette ikke kan ske via Krisehåndteringsfonden.I Danmark er der med Bankpakke III og IV allerede etableret et effektivt afviklingssy-stem, hvor banksektoren og private investorer (aktionærer og kreditorer) bærer tabenei forbindelse med afvikling af banker. Kommissionens direktivforslag fastlægger gene-relt en minimumsharmonisering på området, og forhindrer således ikke medlemslan-dene i at gå videre i forhold til at sikre, at den finansielle sektor selv bidrager til finan-siering af krisehåndtering af nødlidende institutter. Formålet med forslaget er derimodat sikre, at det i alle EU-lande er den finansielle sektor selv, der i udgangspunktet bæ-rer tabene forbundet med afvikling af et kreditinstitut, hvorved omkostningerne for deoffentlige finanser mindskes.Samfundsøkonomiske konsekvenserDet er regeringens vurdering, at forslaget samlet set vil have en positiv effekt på sam-fundsøkonomien, da bedre og mere ensartede regler for afvikling af nødlidende insti-tutter vil understøtte den finansielle stabilitet og mindske risikoen for systemiske finan-sielle kriser. Forslaget vil endvidere bidrage til at sikre, at aktionærer og kreditorerbærer tabene i forbindelse med afvikling af institutterne, således at skatteyderne ilangt mindre grad end tidligere skal bære omkostningerne. Dette vurderes at mindskeoverdreven risikotagning blandt de finansielle virksomheder, ligesom det forventes atforbedre ejeres og kreditorers tilskyndelse til bedre opmærksomhed på og kontrol medrisici i institutterne.Forslaget forventes endvidere at have en positiv effekt for danske institutter, da direk-tivet vil skabe rammer for mere lige konkurrence mellem institutterne i forskellige EU-lande i forhold til håndtering af nødlidende institutter i EU.Forslagets mulighed for bail-in vil isoleret set kunne øge kreditinstitutters finansie-ringsomkostninger, hvilket vil kunne have afsmittende samfundsøkonomiske konse-kvenser i det omfang, at dette medfører øgede kreditomkostninger for private og virk-somheder. Omvendt kan investorernes risiko for at miste penge øge deres tilskyndel-se til at føre bedre kontrol med de enkelte institutters risici. Desuden kan bail-in-instrumentet allerede være ”priset ind” i institutternes aktuelle finansieringsomkostnin-ger i forventning om dets kommende indførelse, og at bail-in-instrumentet har til formålat modvirke en implicit statsgaranti for institutternes forpligtigelser.Institutterne vil ifølge forslaget skulle bidrage til en ny national krisehåndteringsfond,somisoleret set vil være en ekstra omkostning for institutterne. Dette modsvares af, atdanske banker (men ikke realkreditinstitutter) allerede i dag bidrager til en lignendeordning i regi af den eksisterende danske afviklingsordning.7HøringKommissionens oprindelige forslag til direktiv har været i høring i EU-specialudvalgetfor den finansielle sektor med høringsfrist den 5. juli 2012.

For gennemgang af høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat af 27. sep-tember 2012.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhandlingsmandat forud forECOFIN 14. maj 2013. Sagen har efterfølgende været forelagt Folketingets Europa-udvalg til orientering forud for ECOFIN21. juni 2013.Der henvises desuden til grund-og nærhedsnotat af 2. oktober 2012 oversendt til Folketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningRegeringen støtter det overordnede formål med forslaget, som vurderes at skabeincitamenter til sund bankdrift i alle EU-lande, ligesom det vurderes at mindske risiko-en for, at skatteyderne skal bære omkostningerne ved fremtidige finansielle kriser.Forslaget vurderes endeligt at bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår mellem insti-tutter på tværs af EU.Det er særligt positivt, at forslaget giver mulighed for gældsnedskrivning (”bail-in”),som også er et centralt element i den danske Bankpakke III. I forlængelse heraf støt-tes tilgangen til bail-in i Rådets kompromis frem for forslagene fra Europa-Parlamentet, som fx ikke kræver bail-in af seniorgæld i systemiske kriser.Regeringen vil endvidere arbejde for, at implementeringsdatoen for bail-in fremrykkes,så dette redskab træder i kraft samtidig med det øvrige direktiv og ikke først i 2018.Det er positivt, at også Europa-Parlamentet ønsker at fremrykke tidspunktet for im-plementering af bail-in-reglerne (idet Europa-Parlamentet dog kun har foreslået enfremrykning til 1. juli 2016).I forbindelse med bail-in støtter regeringen, at særligt dækkede obligationer (SDO’er,SDRO’er og RO’ere) fortsat undtages fra bail-in, da der allerede er stillet særlig sik-kerhed bag sådanne aktiver. Dette vurderes centralt for at bevare investorernes tillid tilalle disse obligationstyper og det danske realkreditsystem. Regeringen støtter ligele-des medlemslandenes mulighed for at undtage disse fuldt ud fra nedskrivning, inkl.også den del, der overstiger værdien af den underliggende sikkerhed.I forhold til muligheden for diskretionært at undtage kreditorer fra bail-in, støtter rege-ringen Rådets kompromis, som indrammer og betinger dette klart på forhånd. Europa-Parlamentets forslag om at indføre mulighed for at undgå bail-in i systemiske kriserkan således ikke umiddelbart støttes.For så vidt angår krav om et minimumsniveau af kapital og gæld, som kan anvendestil bail-in (MREL), støtter regeringen, at der ved myndighedernes fastlæggelse af dettekrav skal tages højde for det givne instituts forretningsmodel, herunder ift. hensynet tildansk realkredit. Der arbejdes for at sikre dette i den præcise løsning.Europa-Parlamentets forslag om en delegeret retsakt vedr. fastsættelse af MREL støttes somudgangspunkt ikke, men kan evt. accepteres, såfremt der findes en passende løsningvedr. MREL for realkreditinstitutter.Regeringen støtter, at muligheden for at låne til andre landes krisehåndteringsfonde vilvære frivillig for det enkelte land.Regeringen havde foretrukket ikke at indføre særlig indskyderpræference i forslagetud fra de danske erfaringer, hvor dette ikke er en del af afviklingsregimet, men kanacceptere den foreslåede model ud fra hensynet til ensartede regler i hele EU.

Bilag 1 – uddybning af gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforAfviklingsmyndighedDer findes ikke en egentlig afviklingsmyndighed i Danmark. Det vil derfor skulle fast-lægges i lovgivningen, hvilken institution der skal varetage afviklingsmyndighedenskompetencer og opgaver. Finanstilsynet varetager nogle af de opgaver, der i direktivettillægges afviklingsmyndigheden, mens det statslige afviklingsselskab, Finansiel Stabi-litet A/S, forestår afvikling af nødlidende pengeinstitutter.ForebyggelseEfter de gældende regler i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet først ogfremmest tilrettelægge sin tilsynsvirksomhed på en sådan måde, at indsatsen står iforhold til de potentielle risici. Som konkrete tiltag på et tidligt tidspunkt har Finanstil-synet mulighed for at påbyde en finansiel virksomhed at foretage nødvendige foran-staltninger, hvis virksomhedens økonomiske stilling er så forringet, at indskydernesinteresser er i fare, eller der er risiko for, at virksomhedens økonomi forringes i sådangrad, at tilladelsen til at drive finansiel virksomhed skal trækkes. Finanstilsynets mu-lighed for at fastsætte et solvenskrav over for en finansiel virksomhed kan også be-tragtes som en form for tidlig indgriben.Kravet om, at institutter skal udarbejde genopretningsplaner og den nærmere procesvedr. disse planer, vil kræve ændring af lov om finansiel virksomhed. Det samme vilkravet om, at tilsynsmyndigheden skal have mulighed for at kræve hele eller dele afdenne plan gennemført. Direktivets muligheder for, at tilsynsmyndigheden skal kunnegribe ind over for et institut på et tidligere tidspunkt, vil ligeledes indebære ændring aflov om finansiel virksomhed. Det samme gør sig gældende i relation til indførelse afmuligheden for at udpege en særlig administrator.Koncernintern finansiel støtteDer findes i den gældende lovgivning regler om, at koncerninterne engagementerkræver tilladelse fra Finanstilsynet. Denne regel vil formentligt kunne fastholdes, mender vil stadig skulle gennemføres nogle ændringer som følge af direktivet. Dette gæl-der særligt samarbejdet mellem myndigheder fra forskellige lande vedr. godkendel-sen.Bankpakke III, Medgiftsordningen og Bankpakke IVDer er med Bankpakke III og IV samt Medgiftsordningen indført regler om afvikling afnødlidende pengeinstitutter i Danmark, som minder om de afviklingsredskaber, direk-tivet introducerer. Det bemærkes, at disse regler ikke omfatter afvikling af realkreditin-stitutter og fondsmæglerselskaber, hvorfor reglerne for afvikling af denne type af insti-tutter beskrives separat nedenfor.En af de væsentligste forskelle på direktivet og afvikling af pengeinstitutter i den nu-værende danske lovgivning er, at et nødlidende pengeinstitut i Danmark har valgfrihedi forhold til afviklingsform. Dette er i modsætning i direktivet, hvor det er afviklings-myndigheden, der træffer beslutning herom. Et institut vil således ikke med direktivetsregler kunne vælge at gå i normal konkurs i stedet for at gennemgå en afvikling be-sluttet af afviklingsmyndigheden. Det vurderes sandsynligt, at der vil være et ekspro-priationselement i denne tvungne afviklingsordning, hvorved den rette kompensationherfor skal sikres.Efter de nuværende danske regler skal der, såfremt et pengeinstitut ønsker at lade sigafvikle af Finansiel Stabilitet A/S, straks indgås betinget aftale om Bankpakke III-overdragelse af pengeinstituttets aktiver mv. til Finansiel Stabilitet A/S eller alternativtaftale om Bankpakke IV-afhændelse af instituttet.

Som følge af direktivets bestemmelser vil der skulle ske visse justeringer til lov omfinansiel stabilitet. Fx findes der ikke i dag hjemmel til, at myndighederne kan konver-tere gældsposter til egenkapital, sådan som direktivet giver mulighed for. En sådanhjemmel vil skulle indføres ved lov. Desuden vil der skulle ske tilpasninger af lovgiv-ningen i forhold til afvikling af grænseoverskridende institutter, herunder i forhold tiletablering af afviklingskollegier og beslutningsprocedurerne heri.Idet direktivet indfører indskyderpræference (for indskydergarantifonden alene ogvisse indskud over 100.000 euro), vil dette skulle afspejles i de danske regler, både forså vidt angår ordnet afvikling og krisehåndtering under Bankpakke III, Medgiftsordnin-gen og Bankpakke IV, og for så vidt angår den danske konkurslovgivning.Afvikling af realkreditinstitutterRealkreditinstitutter er ikke omfattet af hverken Bankpakke III, Medgiftsordningen ellerBankpakke IV, hvorfor afvikling af et konkursramt realkreditinstitut i dag vil skulle skeefter eksisterende specifikke regler for denne type af institutter. Det er endnu aldrigsket, at et dansk realkreditinstitut er blevet erklæret konkurs, men der eksisterer enudførlig lovgivning for, hvordan et realkreditinstitut i givet fald skal afvikles.Lovgivningen vedr. afvikling af realkreditinstitutter vil formentlig skulle tilpasses, darealkreditinstitutter fremover vil være omfattet af den fælles ramme for håndtering ogafvikling af nødlidende kreditinstitutter. I forlængelse heraf vil direktivets bestemmelserkunne ses som yderligere værktøjer for afvikling af realkreditinstitutter, der kan anven-des til krisestyring sammen med de allerede gældende regler herom. Det er såledesvurderingen, at de nuværende regler på området vil kunne fastholdes.Afvikling af fondsmæglerselskaberFondsmæglerselskaber er jf. ovenfor ligeledes omfattet af direktivet. Årsagen til atfondsmæglerselskaber skal være omfattet er, at eksempelvis Lehman Brothers’ ned-brud viste, at også lukninger af sådanne typer af finansielle selskaber kan have alvor-lige systemiske konsekvenser.Fondsmæglerselskaber er ikke omfattet af hverken Bankpakke III, Medgiftsordningeneller Bankpakke IV, hvorfor afvikling af et nødlidende fondsmæglerselskab i dag vilskulle ske efter reglerne i lov om finansiel virksomhed. Heraf følger, at afvikling somudgangspunkt skal ske ved likvidation eller konkurs efter de sædvanlige regler. Dadanske fondsmæglerselskaber typisk ikke opbevarer kundemidler eller har kundeakti-ver, er ophørssager imidlertid relativt enkle, og en afvikling medfører typisk ikke pro-blemer for kunder, kreditorer mv. Det kan dog ikke udelukkes, at mere omfattendeeller komplicerede sager vil kunne forekomme i fremtiden.Finansiering af afviklingGarantifonden for Indskydere og Investorer indeholder bl.a. en Pengeinstitutafdelinghhv. en Restrukturerings- og Afviklingsafdeling. Pengeinstitutafdelingen udbetalerbidrag til betaling af dækkede indskydere (”Indskydergarantifonden”), mens afviklings-afdelingen bidrager til at dække de øvrige omkostninger i forbindelse med afvikling,herunder udtrædelsesomkostninger fra datacentraler i forbindelse med fusioner.De eksisterende danske regler på området afspejler i vid udstrækning allerede direkti-vets bestemmelser, dog således at hverken Indskydergarantifonden eller indskyderegenerelt nyder en særlig præferencestilling i Danmark, som der er lagt op til i Rådetskompromis. Der skal tages stilling til, om man fra dansk side vil vælge at slå Afvik-lings- og Pengeinstitutafdelingerne sammen, som direktivet giver mulighed for.Ligeledes skal det jf. ovenfor vurderes, hvordan afviklingsmyndighedens driftsomkost-ninger skal finansieres.

Dagsordenspunkt 2: Revision af direktiv om indskudsgarantiordningerKOM(2010)368ResuméKommissionens forslag til revision af indskudsgarantidirektivet skal gennemføre til-pasninger og harmoniseringer ift. det eksisterende direktiv (2009/14/EF og tidl.94/19/EF),herunder vedr. dækning, finansiering mv. Der blev opnået enighed i Rådet iforbindelse med ECOFIN 20. juni 2011. Europa-Parlamentet vedtog sin holdning tilforslaget i februar 2012. Forslaget er aktuelt i trialogforhandlinger.Forhandlingerne om forslaget har ligget stille længe, da det har afventet politisk enig-hed om krisehåndteringsdirektivet (”Bank Recovery and Resolution Directive” –BRRD). Der blev 21. og 26. juni 2013 indgået en generel indstilling i Rådet om krise-håndteringsdirektivet, og BRRD forhandles ligeledes aktuelt i trialog.Formandskabet har endnu ikke fremlagt et samlet forslag. Nedenstående er udarbej-det på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2010)368 og det littauiske formand-skabs forslag til kompromis og giver et prioriteret uddrag af sagen.BaggrundSom opfølgning på den finansielle krise og den efterfølgende justering af dækningsni-veau og udbetalingsfrist i 2009 for indskydergarantiordninger (direktiv 94/19/EF somændret ved direktiv 2009/14/EF), har Kommissionen foreslået yderligere justeringer ogharmoniseringer ift. dækning, finansiering mv. Ændringerne har bl.a. til hensigt at sikrelige konkurrencevilkår for finansielle institutter i EU og sikre en effektiv beskyttelse afindskyderne. Kommissionen fremsatte sit forslag 12. juli 2010.Der er tale om et EU-lovgivningsforslag, som gælder hele EU28, og som drøftes i dennormale EU-lovgivningsprocedure.IndholdFormandskabets seneste kompromistekster på basis af Kommissionens forslag tilrevision af indskudsgarantiordninger, samt Europa-Parlamentets lovgivningsmæssigebeslutning af 16. februar 2012 indebærer i et prioriteret uddrag følgende:DækningMed forslaget fastsættes beløbsgrænsen for dækkede indlån pr. person eller virksom-hed pr. pengeinstitut i nationale indskydergarantiordninger til EUR 100.000. Det alle-rede gældende direktiv (2009/14/EF) indebærer en minimumsdækning på EUR50.000, og at beløbsgrænsen for dækkede indlån fra 31. december 2010 fastsættes tilEUR 100.000 (dvs. både en minimums- og maksimumsgrænse). Det aktuelle æn-dringsforslag indebærer således en videreførelse af denallerede gældendebe-løbsgrænse på EUR 100.000.Med forslaget vil medlemslandene dog fortsat have mulighed for midlertidigt (i mindst3 og højst 12 måneder) at tilbyde fuld dækning for indeståender i forbindelse medbolighandler samt indlån der stammer fra forsikringsydelser eller erstatning for forbry-delser. Desuden gives mulighed for fuld dækning til indlån, der er tilknyttet pensionermv. Der kan med forslaget ikke længere tilbydes fuld dækning for børneopsparingerog advokaters klientkonti (som anvendes til advokaters forvaltning af midler betroet8

dem af deres klienter). Disse indskud vil alene være dækketop til beløbsgrænsen på100.000 euro.Definitionen af indlån præciseres, således at kun fordringer, hvor indskyderen har kravpå at få det fulde beløb tilbagebetalt fra instituttet, kan anses for at være indlån dæk-ket af indskydergarantien op til de relevante dækningsbeløb. Strukturerede indlån,obligationer mv. falder uden for indlån, men forventes at være omfattet af direktivet9om investorgarantiordninger , der dog alene beskytter investoren mod tab som følgeaf svig, administrative forsømmelser eller driftsfejl. Det præciseres desuden, at indlån ial fremmed valuta er omfattet af dækning.Indskud, der udelukkes fra dækning, harmoniseres yderligere, og listen over indskud,der efter nationale regler kan udelukkes fra dækning, bortfalder. Herved bortfaldereksempelvis medlemslandenes mulighed for at udelukke dækning af indskud fra etpengeinstituts direktører, bestyrelsesmedlemmer og disses pårørende. Praksis medikke at yde dækning for indskud og midler tilhørende andre finansielle institutter, der ertilsluttet garantiordningen, udvides til også at omfatte realkreditinstitutter, finansie-ringsinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsselskaber, forsikringsselskaber,investeringsforeninger, firmapensionskasser mv. Dækning af indskud fra lokale ogregionale myndigheder, som i dag er omfattet, udelukkes også fra dækning. Fsva.firmapensionskasser og lokale myndigheder med et budget på op til EUR 500.000,kan medlemsstaten dog vælge at lade disse indskud være dækket.Derudover åbner kompromisteksten op for, at medlemsstaterne kan undlade akkumu-lering på tværs af konti i forskellige institutter, som reelt er samme kreditinstitut, menhvor instituttet opererer under forskellige firmanavne (binavne).Fastsættelse af de beløb, der kan tilbagebetales (modregning)Formandskabets kompromistekst lægger op til, at medlemslandene i et vist omfangkan beslutte at tage højde for og modregne indskyderes eventuelle forpligtigelser overfor det pågældende pengeinstitut ved beregning af tilbagebetalingspligtigt beløb. Detteforudsætter, at forpligtigelserne er forfaldne på det tidspunkt, hvor indlån bliver indis-ponible, samt at modregning er mulig i henhold til kontrakten mellem pengeinstitut ogindskyder. Beregning af dækningsniveau sker derfor som udgangspunkt ifølge forsla-get efter et bruttoprincip. Formandskabets kompromistekst tilføjer en pligt til at under-rette indskydere, hvis deres forpligtigelser over for instituttet tages i betragtning vedberegning af tilbagebetalingspligtigt beløb.Finansiering og risikobaserede bidragForhandlingerne om forslaget har primært vedrørt finansieringen af indskudsgaranti-ordninger. Ifølge den seneste kompromistekst, vil de nationale indskydergarantiord-ningers forhåndsindbetalte formuer skulle svare til et målniveau på mindst 1,0 pct. afdækkede indskud (dvs. de samlede dækkede indskud pr. person eller virksomhed pr.pengeinstitut) finansieret af de deltagendeinstitutter. Der lægges endvidere op til, atden totale mængde af uigenkaldelige betalingsforpligtigelser (såkaldte indeståel-ser)ikke må overstige 50 pct. af de tilgængelige midler. Uigenkadelige betalingsforplig-telser er fordringer, som ikke er indsat i ordningen på forhånd, men som er bakket opaf finansielle sikkerheder, øremærket til ordningerne, og som kan kaldes på anfordringmed kort varsel. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) får til opgave at fast-læggge retningslinjer for sådanne uigenkaldelige betalingsforpligtelser.Har en ordning nået sit målniveau og falder formuen efterfølgende under målniveauet,skal bidragsforpligtelsen genoptages. Efter en ordning har nået målniveauet førstegang, vil bidragene skulle kunne sikre, at målniveauet igen nås inden for en seks-årigperiode, såfremt formuen er faldet til under 2/3 af målniveauet.9

Såfremt en ordnings midler er utilstrækkelige, skal de deltagende institutter indbetaleekstraordinære bidrag ikke overstigende 0,5 pct. af deres dækkede indlån inden for etkalenderår (regnskabsår). Indskydergarantiordningen kan ifølge kompromisforslagetkræve højere bidrag i ekstraordinære tilfælde med samtykke fra den kompetente nati-onale tilsynsmyndighed.Det foreslås, at bidraget fra de enkelte pengeinstitutter gøres delvist risikobaseret,således at bidragene til ordningens opbygning fordeles ud fra de individuelle pengein-stitutters risikoprofil. Det foreslås, at bidragene beregnes ud fra størrelsen af de dæk-kede indskud, samt det konkrete pengeinstituts risikoprofil. Der foreslås ingen konkretmodel for opgørelse af pengeinstitutters risikoprofil, men EBA får til opgave at fast-lægge retningslinjer herom. Kompromisteksten åbner imidlertid også for, at ordninger-ne kan indføre deres egne risikobaserede modeller, men dette er under forudsætningaf, at den konkrete bidragsmodel godkendes af den kompetente nationale tilsynsmyn-dighed.Låneordninger og grænseoverskridende ordningerDen seneste kompromistekst indebærer, at medlemslandene kan tillade deres ordningerat tilbyde lån til andre ordninger. Derudover vil det være muligt at fusionere ordninger fraforskellige medlemsstater eller oprette en fælles grænseoverskridende ordning. Dissemuligheder vil være frivillige for de enkelte lande.UdbetalingsfristDer foreslås, at udbetalingsfristen fastsættes til 7 arbejdsdage fra det tidspunkt, hvorder er truffet afgørelse om, at indskuddene ikke længere er tilgængelige. Ordningerneog pengeinstitutterne skal have adgang til at udveksle nødvendige fortrolige oplysnin-ger, således at dækningen udbetales så smidigt som praktisk muligt.Sammentænkning med andre krisehåndteringsløsningerDer foreslås, at medlemslande kan anvende midler i indskudsgarantiordninger til brugfor krisehåndtering og afvikling efter krisehåndteringsdirektivet. Derudover kan med-lemslandene beslutte, at midlerne i ordningerne ligeledes kan finansiere andre tiltag iforlængelse af de nationale regler om konkurs under forudsætning af, at de omkost-ninger, som ordningerne afholder, ikke overstiger et beløb svarende til de dækkedeindskud i det pågældende institut. Direktivet åbner ligeledes op for, at ordningen kanbruges til finansiering af tidlig indgriben, hvilket dog er under forudsætning af, at ord-ningen opfylder en række betingelser.Grænseoverskridende samarbejdeFormandskabets seneste kompromistekst præciserer rammerne for det grænseover-skridende samarbejde mellem nationale indskydergarantiordninger. Kompromistek-sten præciserer, at ordningen i det land hvori det pågældende pengeinstituts filialgeografisk driver virksomhed (værtslandet), vil skulle forestå kontakten, herunder ud-betaling og informationsudveksling til indskydere fra en filial tilhørende et pengeinsti-tut, hvor moderselskabet er beliggende i et andet land (hjemlandet). Værtslandetsindskydergarantiordning skal således fungere som kontaktpunkt for alle indskydere idet pågældende land, uanset om de er kunder i indenlandske banker eller i filialer afudenlandske banker. Kompromisteksten præciserer, at værtslandsordningen foretagerudbetaling i overensstemmelse med hjemlandets ordning, herunder at værtlandsord-ningen ikke bærer noget ansvar med hensyn til fastsættelsen af udbetalingsbeløb ellertil gennemførelsen af udbetalinger. Kompromisteksten præciserer, at hjemlandsord-ningen skal tilvejebringe den nødvendige finansiering forud for udbetaling, og skalkompensere for afholdte omkostninger i værtslandet. Det vil altså være op til hjemlan-dets ordning på forhånd at finansiere sådanne udbetalinger administreret af et værts-lands ordning.Institutters udtræden af en ordning for at indtræde i anden ordning

Kompromisforslaget foreslår, at der sker overførsel af indbetalt bidrag mellem ordnin-gerne i forskellige lande, når institutter udtræder og ophører med at være medlem afen ordning for at indtræde i dækning i et andet lands ordning. Kompromisteksten fore-slår overførsel af de seneste 12 måneders bidrag i stedet for 6 måneders bidrag iKommissionens oprindelige forslag. Overføres en del af aktiviteterne til en andenmedlemsstat, og falder disse aktiviteter ind under medlemsstatens indskydergaranti-ordning, skal de seneste 12 måneders bidrag fra det pågældende institut overføresproportionalt med mængden af de dækkede indskud. Kompromisteksten lægger ikkeop til en eventuel tilbagebetaling af ydede bidrag, hvis et institut udtræder helt af ord-ningen.HjemmelsgrundlagForslaget er baseret på artikel 53, stk. 1 i Traktaten om den Europæiske Unions Funk-tionsmåde (TEUF) og er omfattet af den almindelige lovgivningsprocedure.NærhedsprincippetKommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Kommissionen vurderer, at målene med de foreslåede foranstaltninger ikke i tilstræk-kelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på EU-niveau. Kommissionen vurderer, at dets bestemmelser ikke går videre, end hvad derer nødvendigt for at nå de fastsatte mål. Der er endvidere tale om et direktiv, der æn-drer i et allerede gældende direktiv på området.Folketingets Europaudvalg afgav i oktober 2010 en begrundet udtalelse om, at manfinder, at etableringen af en obligatorisk gensidig lånefacilitet mellem indskudsgaranti-ordningerne i de forskellige medlemslande var i strid med nærhedsprincippet. Imidler-tid er dette forslag ikke med i Rådets generelle indstilling eller i Europa-Parlamentetsudspil. Indskydergarantiordningerne vil frivilligt kunne vælge at udlåne midler til andrelandes indskydergarantiordninger. En obligatorisk låneordning er dermed ikke længereen del af forslaget.Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa Parlamentet har den 16. februar 2012 vedtaget sin holdning til forslaget.Europa-Parlamentets holdning opretholder (ligesom Rådets holdning) en beløbsgræn-se for dækkede indlån pr. person eller virksomhed pr. institut i nationale ordninger påEUR 100.000.Forslaget indeholder ligesom Rådets generelle indstilling ligeledes et krav til med-lemsstaterne om at dække indskud for boligtransaktioner i op til 12 måneder, samtbibeholde eller indføre dækning af pensionsopsparinger mv.Europa-Parlamentet foreslår at afkorte udbetalinger fra indskydergarantiordninger til 5arbejdsdage fra 2017. Indtil da vil medlemslandene kunne bevare deres nuværende20 dags frist.Herudover finder Europa-Parlamentet, at der ikke skal ske akkumulering i de tilfælde,hvor medlemsstaternes nationale lovgivning giver mulighed for, at institutterne kananvende forskellige firmanavne.Europa-Parlamentet lægger ligeledes vægt på, at pengeinstitutternes bidrag skal be-regnes på baggrund af de konkrete pengeinstitutters risikoprofil. Der åbnes dog for, at

ordningerne kan indføre deres egne modeller, under forudsætning af, at disse model-ler godkendes af den kompetente myndighed og EBA, og er i overensstemmelse medde udarbejdede retningslinjer fra EBA.Ved den seneste trialogforhandling den 19. november 2013 insisterede Europa-Parlamentet på et målfinansieringsnivau på 1 pct. af det dækkede indskud (i modsæt-ning til Rådets generelle indstilling, hvor målniveauet er 0,5 pct. af de dækkede ind-skud).Det bemærkes, at den forventede indførelse af præferencestilling for indskydergaran-tiordninger i regi af BRRD-forslaget undervejs i forhandlingerne om DGS-forslaget altandet lige indebærer en mindre sandsynlighed for, at indskydergarantiordningerne vilskulle dække omkostninger i forbindelse med krisehåndtering, hvilket har relevans formålniveauet for indskydergarantiordningerne.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDirektivforslagets område er reguleret i lov om en garantifond for indskydere og inve-storer med tilhørende bekendtgørelse (LBK nr. 1271 af 04/11/2013).Medlemmerne af indskydergarantiordningens årlige bidrag til pengeinstitutafdelingen iden danske indskydergarantifond udgør 2,5 promille af de dækkede nettoindskud.Grundlaget for fordelingen af medlemmernes bidrag er medlemmernes egne dækkedenettoindskud. Der vil med forslaget være behov for at tilpasse garantifondens reglerfor tilbagebetaling af bidrag, herunder ved en delvis overførsel af aktiviteter til en an-den medlemsstat.Derudover skal bestemmelser om dækningsberettigede indlån tilpasses. Indeståendepå advokaters klientkonti falder uden for definitionen, og den nuværende fulde dæk-ning kan således ikke fortsætte. Det er muligt, sådanne indeståender i stedet vil kunnedækkes på alternativ vis, fx gennem en privat forsikringsordning for advokat eller kli-ent.Indskud og midler tilhørende det pågældende instituts direktører og bestyrelsesmed-lemmer eller selskaber, som indgår i koncernen med det pågældende institut, er i dagikke omfattet af dækning. Med forslaget vil sådanne midler fremover være dækket.Indskydergarantifonden dækker i dag nettoindskud, hvilket er i overensstemmelsemed principperne i dansk konkurslovgivning. Kompromisforslaget lægger op til endelvis dækning af bruttoindskud. Det foreslås således, at kun forfaldne ydelser påtidspunktet for instituttets sammenbrud kan modregnes i indlån. Det betyder, at netto-dækning fortsat kan ske i det omfang, modregning er muligt ifølge de bestemmelser,der gælder ifølge kontrakten mellem instituttet og indskyderen. Fremadrettet skal detderfor fremgå af kontrakten mellem instituttet og indskyderen, at indskyderens gældforfalder til betaling ved instituttets betalingsstandsning (svarende til de ”change ofcontrol”-bestemmelser, som allerede idag ses i større låneaftaler). Med forslaget skalbestemmelser om ordningens adgang til modregning af forpligtelser i kunders indlånderfor tilpasses. Dermed vil garantiordningerne som hovedregel afvige fra de gælden-de principper i konkursloven.Det bemærkes, at BRRD forventes at indførepræference for bl.a. indskydergaranti-ordninger, hvilket vil medføre behov for ændringer i den danske konkurslov, jf. separatnotat om BRRD.Bestemmelser om ordningens formue og fastsættelse af bidrag skal tilpasses forsla-get. Ifølge kompromisteksten skal ordningens ex-ante formue svare til et målniveau påmindst 1,0 pct. af de dækkede indlån. Der skal også indføres mulighed for, at institut-tets forpligtelse til at betale ekstraordinære bidrag kan nedsættes helt eller delvist, hvis

betaling af bidraget vil medføre, at instituttet får problemer med at opfylde aftaler medandre kreditorer. Bidraget vil efterfølgende skulle betales, når forudsætningen for ned-sættelsen/bortfaldet ikke længere er til stede. Fastsættelse af de individuelle bidragskal gøres risikobaseret.Bestemmelser om ordningens funktion skal tilpasses. Ifølge forslaget kan ordningenmedvirke til afvikling efter krisehåndteringsdirektivet, hvorfor udfaldet af dette direktivbliver afgørende for eventuelle ændringer af den nuværende danske models mulighedfor at deltage ved håndteringen af nødlidende pengeinstitutter.Der skal indføjes nye bestemmelser, således at ordningen kan fungere som kontakt-og udbetalingsagent for andre landes ordninger i tilfælde af, at indskydere i Danmarkkommer i klemme som følge af, at et udenlandsk pengeinstitut, der har en filial her ilandet, bliver nødlidende.Der vil, som følge af den totalharmonisering af beløbsgrænser på EUR 100.000, somforslaget indebærer, skulle justeres i reglerne om supplerende dækning for udenland-ske filialer. Udenlandske filialer i Danmark med hjemsted i EU-lande eller lande, somEU har indgået aftale med, kan i dag tilslutte sig den danske ordning som supplementtil hjemlandets garantiordning, hvis den danske ordning er mere gunstig end hjemlan-dets ordning.Bestemmelserne om forbrugerinformation skal præciseres. Der indføres bl.a. et infor-mationsskema, som forbrugere skal underskrive ved oprettelse af nye indlånskonti.Statsfinansielle konsekvenserFormålet med forslaget er bl.a. at sikre en effektiv dækning af indskyderne, og såledesmindske sandsynligheden for negative statsfinansielle konsekvenser af konkurser i pen-geinstitutter mv. Udgifter til indskydergarantiordningen dækkes af institutterne. Et eventu-elt behov for øget tilsynsindsats fra Finanstilsynet overfor indskydergarantiordningen vilskulle dækkes af den finansielle sektor i overensstemmelse med normal praksis for Fi-nanstilsynets tilsynsvirksomhed.Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionen har i forbindelse med direktivforslaget om DGS fremlagt en konse-kvensanalyse. Kommissionen vurderer overordnet, at tilliden til banksystemerne vilblive væsentligt forøget med højere dækning, hurtigere udbetalinger og sundere fi-nansiering af ordningerne. Kommissionen vurderer, at disse forbedringer vil kunnebidrage positivt til den finansielle stabilitet. Forslaget indebærer højere bidrag fra sek-toren.I konsekvensanalysen for Kommissionens forslag vedr. DGS – der ikke tager højde forde ændringer, som Rådet eller Europa-Parlamentet lægger op til – skønner Kommis-sionen, at henholdsvis 95 procent af indskyderne og 72 procent af de dækningsberet-tigede indlån i EU som helhed vil være fuldt dækket, såfremt dækningsbeløbet fast-sættes til EUR 100.000. I Danmark skønnes, at henholdsvis 81 procent af indskyderneog 63 procent af de dækningsberettigede indlån vil være fuldt dækket, såfremt dæk-ningsbeløbet fastsættes til EUR 100.000.Hvis pengeinstitutterne overvælter de øgede bidrag til indskydergarantiordninger fuldtud på indskyderne, skønner Kommissionen, at indskyderne vil få reduceret deres ren-teindtægter med mindre end 0,1 procent i gennemsnit eller hvad der svarer til ca. 50DKK årligt i gebyrer.I Danmark estimeres finansieringsbehovet til ca. 8 mia. kr. i pengeinstitutsektoren,hvis ex-ante formuernes målniveau udgør 1,0 pct. af de dækkede indlån.

Kommissionen anslår, at udelukkelse af finansielle virksomheder fra kredsen af dæk-ningsberettigede, vil have ubetydelige konsekvenser for ordningens beskyttelsesef-fekt. Kommissionen anslår ligeledes, at udelukkelse af lokale- og regionale myndighe-der fra kredsen af dækningsberettigede, vil have ubetydelige konsekvenser for beskyt-telseseffekten.HøringKommissionens oprindelige forslag til direktiv har været i høring i EU-specialudvalgetfor den finansielle sektor i 2010.For indholdet af høringssvarene henvises til grundno-tat af 9. september 2010 om sagen.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhand-lingsmandatforud for ECOFIN 20. juni 2011. Grundnotat er oversendt FolketingetsEuropaudvalg den 9. september 2010.HoldningDansk holdningRegeringen støtter generelt en revision af indskydergarantidirektivet mhp. at opnå entilstrækkelig beskyttelse af indskyderne og samtidig sikre lige konkurrencevilkår. Deter centralt, at der sikres konsistens og et fornuftigt samspil med krisehåndteringsdirek-tivet og SRM, som ligeledes er under forhandling.Det er centralt for regeringen, at det harmoniserede dækningsniveau på EUR100.000, som ikke har været til diskussion, fortsat opretholdes.Der lægges afgørende vægt på, at der fortsat kan ydes fuld dækning for pensionsord-ninger og transaktioner i forbindelse med bolighandler, der overstiger EUR 100.000.Begge forhold er dækket i Kommissionens forslag, samt kompromisteksten.Regeringen lægger vægt på, at indskydergarantifondens midler kan anvendes til kri-sehåndtering, og at det er muligt at indskydergarantifonden og afviklingsfonden, der erindeholdt i krisehåndteringsdirektivet (BRRD), kan være en samlet fond.Danmark arbejder for, at indfasningen af ordningen bliver så lang, at institutternessoliditet ikke påvirkes unødigt negativt.Danmark støtter Rådskompromisets målniveau for indskydergarantifondenes formuerpå mindst 0,5 pct. af dækkede indskud, som kan være acceptablet såfremt midlernekun skal anvendes til indskyderdækning. Kombineres indskydergarantifonden medafviklingsfonden er det centralt, at det samlede målniveau for indskydergaranti ogkrisehåndteringsfond kan sættes højere. På den baggrund vil et forslag om et målni-veau for indskydergarantifondene på 1,0 pct. kunne støttes. Danmark kan endviderestøtte, at finansieringsmodellen afspejler forskelle i institutternes risici.Danmark arbejderfortsat for at bevare adgangen til nettodækning, idetdog den forven-tede indførelse af indskyderpræference i regi af BRRDi sig selv kan mindske denpraktiske relevans af spørgsmålet givet den lavere sandsynlighed for aktivering afindskydergarantien, dette medfører.Andre landes holdningerDer er endnu ikke fra formandskabets side forelagt et samlet forslag til et kompromis.Herudover giver særligt målfinansieringsniveau og spørgsmålet om muligheden for atanvende ordningernes midler til krisehåndteringsformål fortsat anledning til diskussion.

Dagsordenspunkt 3: Fælles afviklingsmekanisme for kreditinstitutter (SRM)KOM(2013)520ResuméKommissionen fremsatte 10. juli 2013 forslag til forordning om fælles afviklingsmeka-nisme for kreditinstitutter m.fl. (Single Resolution Mechanism - SRM). Forslaget erandet element i det styrkede banksamarbejde, hvor det første element (Single Super-visory Mechanism – SSM) blev endeligt vedtaget på ECOFIN 15. oktober 2013.Formålet med forslaget er at sikre en effektiv og ensartet krisehåndteringaf nødlidendebanker uafhængigt af den enkelte medlemsstatinden for det styrkede banksamarbej-de. En fælles afviklingsmekanisme skal således fremme finansiel stabilitet og bidragetil at bryde den negative spiral, der har gjort sig gældende særligt i euroområdet, hvorskrøbelige banksystemer i et land påvirker og påvirkes af svage offentlige finanser idet pågældende land.Forslaget indebærer etablering af en fælles Afviklingsinstans, som sammen medKommissionen og nationale afviklingsmyndigheder i de deltagende lande skal forbe-rede, beslutte og udføre krisehåndteringsopgaver vedr. kreditinstitutter i de deltagendelande. Forslaget indebærer desuden etablering af en fælles afviklingsfond finansieretaf kreditinstitutterne i de deltagende lande, som skal kunne bidrage til finansieringenaf krisehåndtering under nærmere betingelser. Der er lagt op til, at lande, der deltageri det fælles tilsyn, også deltager i den fælles afviklingsmekanisme.Forslaget bygger på og integrerer de forventede EU28-regler for national krisehåndte-ring af nødlidende kreditinstitutter i direktivet om genopretning og afvikling af nødli-dende kreditinstitutter (Banking Recovery and Resolution Directive - BRRD), somaktuelt forhandles mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Afhængigt af det endeligekompromis vedr. BRRD vil SRM parallelt skulle tilrettes.Det er hensigten, at SRM-forslaget skal vedtages inden maj 2014, således at forslagetkan træde i kraft 1. januar 2015, og der sigtes på den baggrund efter en aftale i Rådetinden udgangen af 2013. Der var på ECOFIN 15. november en politisk drøftelse afforslaget mhp. at guide de igangværende tekniske forhandlinger, og der sigtes nu efteret samlet kompromis om sagen på det kommende ECOFIN.Nedenstående er et prioriteret uddrag af sagen baseret på Kommissionens oprindeli-ge forslag og de forslag og overvejelser, som formandskabet på nuværende tidspunkthar fremlagt.BaggrundDet Europæiske Råd (DER) forpligtede i juni 2013 Rådet til at færdiggøre hovedele-menterne i det styrkede banksamarbejde. Efter den endelige, formelle vedtagelse afdet fælles tilsyn på ECOFIN d. 15. oktober 2013, udestår nu færdiggørelse af forhand-lingerne om den fælles afviklingsmekanisme. Desuden udestår en afslutning af for-handlingerne med Europa-Parlamentet om EU28-reglerne for national krisehåndteringaf nødlidende kreditinstitutter i direktivet om genopretning og krisehåndtering af kredit-institutter (Banking Recovery and Resolution Directive – BRRD) samt om EU28-reglerne for nationale indskydergarantiordninger i indskydergarantidirektivet (DepositGuarantee Schemes – DGS).Kommissionen fremsatte forslaget om den fælles afviklingsmekanisme 10. juli 2013 ogdrøftelserne af forslaget i Rådet blev påbegyndt umiddelbart efter. DER 24.-25. okto-ber 2013 bekræftede i sine konklusioner en tidsplan, hvorefter der opfordres til enig-

hed med Europa-Parlamentet om BRRD og DGS inden udgangen af 2013, og hvorder opnås enighed i Rådet om den fælles afviklingsmekanisme ligeledes inden ud-gangen af 2013, således at der kan opnås en endelig aftale med Europa-Parlamentetinden valget i maj 2014.IndholdDen fælles afviklingsmekanisme (SRM) vil omfatte alle lande, der deltager i det fællestilsyn (SSM), dvs. alle eurolande samt de ikke-euro-medlemslande, der måtte vælgeat deltage i det styrkede banksamarbejde. Det vil ikke være muligt at deltage i SRMuden at deltage i SSM og omvendt.SRM omfatter alle kreditinstitutter (pengeinstitutter og realkreditinstitutter) i de delta-gende medlemslande. Herudover gælder reglerne også for kreditinstitutters modersel-skaber, der er etableret i et af de deltagende medlemslande, herunder finansielle hol-dingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber, hvis de er underlagt konsoli-deret tilsyn af ECB. Endvidere gælder reglerne også for fondsmæglerselskaber mv.,hvor ECB fører det konsoliderede tilsyn med moderselskabet til fondsmæglerselska-bet. Forordningen gælder således ikke selskaber i al almindelighed men kun finansiel-le selskaber. I det følgende bruges der udelukkende begrebet ”kreditinstitutter” om deomfattede institutter.Det er hensigten, at SRM-forslaget skal bygge på og integrere de forventede EU28-regler for national krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter i direktivet om genop-retning og afvikling af nødlidende kreditinstitutter (BRRD), som aktuelt forhandles pa-rallelt mellem Rådet og Europa-Parlamentet,og som vil skulle implementeres af alle10EU-lande. Da BRRD ikke er færdigforhandlet, har Kommissionen generelt indarbej-det Rådets generelle indstilling i SRM-forslaget de steder, hvor der er behov for atmedtage tekst direkte i SRM-forordningen, som ellers er indeholdt i BRRD. Det erhensigten at opdatere de relevante bestemmelser med den endelige tekst fra BRRD,når forslaget er færdigforhandlet med Europa-Parlamentet. Dette skal sikre en harmo-niseret løsning, hvor afviklingsreglerne inden for og uden for det styrkede banksamar-bejde tilstræbes at være de samme.Det betyder bl.a., at reglerne fra BRRD vil finde anvendelse, når man skal håndterenødlidende grænseoverskridende koncerner, der er etableret i både medlemsstaterinden for og uden for det styrkede banksamarbejde. Dette vil skulle ske i samarbejdemellem den fælles Afviklingsinstans og de nationale afviklingsmyndigheder i de rele-vante ikke-deltagende lande.Den grundlæggende opbygning og opgaverSRM vil bestå af Kommissionen, en fælles afviklingsinstans (Afviklingsinstansen – påengelsk ”Resolution Board”), en fælles afviklingsfond (Afviklingsfonden) og de nationa-le afviklingsmyndigheder.Det er generelt Afviklingsinstansen, der er tildelt de konkrete beføjelser i forslaget, dogifølge Kommissionens forslag inden for rammerne af en særlig arbejdsdeling, når detgælder krisehåndtering:1. Hvis et institut i et deltagende land bliver nødlidende, forbereder Afvikling-sinstansenkrisehåndtering af det pågældende institut.2. På grundlag af Afviklingsinstansens anbefalinger, eller på eget initiativ, beslutterKommissionen at igangsætte en krisehåndtering af det nødlidende institut.3. Det vil være de nationale afviklingsmyndigheder, der står for selve udførelsen afkrisehåndteringeninden for rammerne af den besluttede krisehåndtering.

4. Afviklingsinstansen overvåger de nationale myndigheders udførelse af krise-håndteringen.Der er endnu ikke enighed om spørgsmålet om den konkrete arbejdsdeling mellemAfviklingsinstansen og Kommissionen, når det gælder beføjelserne inden for SRM.Der drøftes også fortsat en nærmere praktisk arbejdsdeling mellem den fælles Afvik-lingsinstans og de nationale afviklingsmyndigheder, særligt i forhold til den konkretehåndtering af de mindste institutter. Dette skal ses som parallel til arbejdsdelingen idet fælles tilsyn (SSM), hvor de nationale tilsyn som udgangspunkt varetager det dag-lige tilsyn med de mindste institutter inden for fælles rammer.AfviklingsinstansenAfviklingsinstansen etableres som et EU-agentur, svarende tilfx den EuropæiskeBanktilsynsmyndighed (EBA), som er et samarbejdsorgan for de nationale banktilsyn iEU28. Der lægges op til, at Afviklingsinstansen får godt 300 ansatte og placeres iBruxelles.I Kommissionens forslag vil Afviklingsinstansens besluttende organ skulle bestå af i)en administrerende direktør, ii) en vicedirektør, iii) et medlem udpeget af Kommissio-nen, iv) et medlem udpeget af ECB, og v) et medlem udpeget af hver af de deltagendemedlemsstater, som repræsentant for den nationale afviklingsmyndighed.Ifølge forslaget udpeges den administrerende direktør og vice-direktør af Rådet efterforslag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet. Disse medlemmer,samt ECB’s og Kommissionens medlem af Afviklingsinstansen, kan som udgangs-punkt maksimalt besætte posten i 5 år.Afviklingsinstansen skal ifølge Kommissionens forslag træffe beslutninger i to forskel-lige mødeformationer; hhv. plenarmøder og eksekutivmøder:På plenarmøderne træffer Afviklingsinstansen beslutninger af generel karak-ter, fx regler om interessekonflikter, årsrapport og håndtering af ansættelses-forhold. Plenarmøderne består af alle medlemmer nævnt under punkt i-vovenfor. Beslutningerne træffes generelt med simpelt flertal. Medlemmernehar hver én stemme.På eksekutivmøderne træffes primært beslutninger vedrørende specifikke in-stitutter eller koncerner. Det kan fx være afviklingsplaner, brugen af Afviklings-fonden, instrukser til de nationale afviklingsmyndigheder mv. Eksekutivmø-derne består af medlemmer nævnt under punkt i-iv ovenfor samt medlemmer-ne fra afviklingsmyndighederne i de lande, som er relevante for det pågæl-dende institut.Forslaget indebærer, at når Afviklingsinstansen drøfter grænseoverskridende koncer-ner, vil medlemmerne fra hjemlandet såvel som alle berørte værtslande, der deltager idet styrkede banksamarbejde, deltage i beslutningstagningen på eksekutivmøderne.Beslutninger træffes ved simpelt flertal, dog således at hjemlandets myndighed har énstemme, mens værtslandenes myndigheder tilsammen har én stemme (hvis fx 3værtslande vil de have 1/3 stemme hver). Ved stemmelighed har den administrerendedirektør den afgørende stemme.Der er endnu ikke endelig enighed om spørgsmålet om sammensætning af og stem-meregler i Afviklingsinstansen – både vedr. plenar- og eksekutivformatet.Igangsættelse af krisehåndteringOplæg til krisehåndtering vil som hovedregel blive igangsat på foranledning af ECB idennes egenskab af fælles tilsynsmyndighed. ECB notificerer i disse tilfælde Afvik-lingsinstansen og Kommissionen, som derefter vurderer, om betingelserne for krise-håndtering er til stede.

Betingelserne for afvikling er bl.a., om det er i den offentlige interesse at krisehåndtereinstituttet, og om der ikke kan findes en privat løsning. Afviklingsinstansen giver påbaggrund af sin vurdering en anbefaling til Kommissionen om at iværksætte en krise-håndtering af kreditinstituttet. Afviklingsinstansen anbefaler samtidig, hvilke krisehånd-teringsværktøjer der kan bruges, herunder mulig brug af Afviklingsfonden. Før dertages en krisehåndteringsbeslutning eller en beslutning om at nedskrive eller konver-tere kapitalinstrumenter eller seniorgæld som led heri, skal Afviklingsinstansen sikresig, at der foretages en uafhængig værdiansættelse af instituttets aktiver og passiver.Kommissionen kan dog altid vælge ikke at følge Afviklingsinstansens anbefaling.Kommissionen kan også initiere en krisehåndtering på eget initiativ under sammebetingelser som Afviklingsinstansen. Samtidig giver SRM-forslaget Kommissionen denendelige kompetence til at træffe beslutningen om at igangsætte krisehåndteringen.Kommissionen fastsætter i den forbindelse rammerne for den konkrete krisehåndte-ring, herunder hvilke krisehåndteringsværktøjer, der skal anvendes og i forhold til bru-gen af den fælles Afviklingsfond.Hvis Kommissionen beslutter sig for ikke at krisehåndtere instituttet, vil instituttet ifølgeforslaget blive håndteret under de nationale insolvensregler.Hvis der træffes en krisehåndteringsbeslutning, skal Afviklingsinstansen træffe alle deoperationelle krisehåndteringsbeslutninger inden for de rammer, som Kommissionenfastlægger. Beslutningerne rettes til de relevante nationale afviklingsmyndigheder,som står for den konkrete gennemførelse af krisehåndteringen på nationalt plan.Afviklingsinstansen overvåger krisehåndteringen, herunder de nationale afviklings-myndigheders gennemførelse, og har ret til direkte at udbede sig informationer ved deberørte institutter både før og efter krisehåndtering, herunder gennem inspektioner påstedet. Hvis de nationale afviklingsmyndigheder ikke udfører beslutningerne fra Afvik-lingsinstansen, kan Afviklingsinstansen direkte (dvs. uden om de nationale afviklings-myndigheder) påbyde enkelte institutter under krisehåndtering at udføre konkrete til-tag.SanktionerDer ventes lagt op til, at Afviklingsinstansen kan pålægge institutter i de deltagendelande administrative bøder ved en række forskellige overtrædelser: manglende ind-sendelse af information fra institutter, medarbejdere eller outsourcede opgaver til tred-jeparter, manglende efterlevelse af instruktion om on-site inspektion fra Afviklingsin-stansen, manglende indbetaling af ex ante eller ex post bidrag til Afviklingsfonden ogmanglende efterlevelse af krav om nedskrivning eller konvertering af kapitalgrundlagog passiver. Formandskabet har i den forbindelse foreslået nærmere grænser for bø-dernes størrelse udtrykt i procent af institutternes nettorenteindtægter mv.For øvrige overtrædelser af forordningen kan Afviklingsinstansen anbefale den natio-nale afviklingsmyndighed at træffe foranstaltninger med henblik på at sikre, at deridømmes passende sanktioner i overensstemmelse med BRRD. Det fremgår afBRRD, at medlemsstaterne har valgfrihed med hensyn til anvendelse af administrativesanktioner og strafferetlige sanktioner.Pålagte bøder skal offentliggøres med oplysninger om overtrædelsens art. Herudoverskal identiteten offentliggøres på de relevante parter, som er ansvarlige for overtræ-delsen med mindre offentliggørelsen vil medføre alvorlig skade for de involveredeparter.Der er endvidere mulighed for, at Afviklingsinstansen kan pålæggeinstitutter i de del-tagende lande daglige tvangsbøder fx ved manglende indsendelse af information ognægtelse af adgang til at udføre inspektioner mv.

AfviklingsfondenDer oprettes med forslaget en fælles Afviklingsfond, som vil være under Afviklingsin-stansens kontrol.Den fælles Afviklingsfond vil for de deltagende lande træde i stedetfor de nationale krisehåndteringsfonde, som alle medlemslande hver især ventes atvære pålagt at etablere som led i BRRD. Kravene til indretningen af Afviklingsfonden(anvendelse, finansiering mv.) svarer således til kravene til indretningen af de nationa-le krisehåndteringsfonde.Afviklingsfonden vil kunne yde kortsigtet finansiering til et institut under krisehåndte-ring, stille garantier til mulige købere af instituttet, opkøbe aktiver fra et institut underkrisehåndtering mv. Afviklingsfonden kan ikke i normale tilfælde bruges til at absorbe-re tab fra et institut eller til en rekapitalisering, jf. dog afsnit om finansiering af krise-håndtering nedenfor.Afviklingsfonden opbygges af bidrag fra kreditinstitutterne i de deltagende lande. Bi-drag opkræves som minimum årligt forholdsmæssigt ud fra institutternes balance fra-trukket basiskapital og indlån dækket af indskydergarantifonde. Bidrag differentieresherudover ud fra den samme risikobaserede tilgang som i BRRD (dette ventes nær-mere fastsat af Kommissionen gennem en delegeret retsakt). Op til 30 pct. af ex antebidragene kan udgøres af uigenkaldelige garantier stillet af institutterne og med sik-kerhed i aktiver med høj kreditkvalitet. De præcise regler for beregning af institutternesbidrag er fortsat til diskussion.Der lægges op til, at Afviklingsfonden efter en 10-årig overgangsperiode skal udgøremindst 0,8 pct. af de dækkede indskud i de deltagende medlemsstaters kreditinstitut-ter (estimeret til ca. 44 mia. euro ud fra ultimo 2011 data, hvis der alene tages ud-gangspunkt i eurolandene). Dog gælder, at opbygningsperioden skal forlænges medop til 4 år, hvis der har været samlede udbetalinger fra fonden svarende til 0,5 pct. afde dækkede indskud. Efter indfasningen skal der løbende opkræves ex ante indbeta-linger, hvis nødvendigt for at opretholde Afviklingsfondens målniveau. Hvis Afviklings-fondens midler udgør under halvdelen af målniveauet, skal de årlige opkrævningervære mindst 0,2 pct. af de dækkede indskud.Herudover er der mulighed for at opkræve ekstraordinære bidrag (ex post), såfremtfonden ikke har haft tilstrækkelige midler til at dække en krisehåndtering. Afviklings-fonden kan også låne fra markedet, hvis der ikke er tilstrækkelige midler i fonden, ogvil skulle opkræve bidrag fra de omfattede institutter til at dække dette lån, inden lånetfra det private marked udløber.Afviklingsinstansen kan herudover vælge at stille en forespørgsel til andre nationaleafviklingsfonde (dvs. nationale afviklingsfonde i lande uden for det styrkede banksam-arbejde) om at låne midler fra disse fonde, hvis ovenstående muligheder ikke dækkerAfviklingsfondens behov.Afviklingsfondens midler kan investeres i statsobligationer eller andre aktiver med højkreditkvalitet og høj likviditet. Afkastet på investeringerne tilfalder Afviklingsfonden.Deltagende lande, som allerede inden etableringen af SRM måtte have etableret lig-nende nationale fonde eller tilsvarende ordninger til de nævnte formål opkrævet frainstitutterne disponerer fortsat selv over sådanne nationale ordninger, men kan vælgeat bruge dem til at kompensere deres institutter for disses bidrag til den fælles Afvik-lingsfond, således at institutterne ikke betaler dobbelt. Sådanne eksisterende nationa-le ordninger har derudover ikke nogen nærmere rolle i SRM-forslaget.Finansiering af krisehåndteringDer lægges, som i BRRD, størst mulig vægt på brug af bail-in ved krisehåndtering afkreditinstitutter, dvs. at nødlidende institutters aktionærer, ejere af ansvarlig kapital ogusikrede kreditorer er først til at bære eventuelle tab og omkostninger ved krisehånd-

tering. Det sker ved nedskrivning eller udvanding af aktiekapitalen, og nedskrivningeller konvertering af anden ansvarlig kapital og usikrede kreditorers tilgodehavende tilaktiekapital i det nødlidende institut for at nedbringe ubalancen mellem værdien afinstituttets aktiver og passiver og dermed genoprette instituttets solvens.Der lægges imidlertid op til, at reglerne om bail-in først træder i kraft fra 2018, både iBRRD (ifølge Rådets generelle indstilling) og i SRM-forslaget. Dog kan medlemslandejf. BRRD vælge at implementere bail-in allerede fra 2015. Samme mulighed er ikke til11stede i SRM. Indtil 2018 vil de generelle statsstøtteregler gælde .Her er det som ud-gangspunkt et krav, at der sker nedskrivning/konvertering af aktionærer og ansvarligkapital (men ikke øvrige usikrede kreditorer)før Kommissionen kan godkendebrug afstatsstøtte til nødlidende banker. Der er dog fortsat en række lande, der ønsker atfremrykke implementering af reglerne om bail-in fra 2018 til 2015.Afviklingsfonden vil kun direkte kunne dække tab i instituttet (dvs. indskyde kapital) iekstraordinære situationer, hvor det er nødvendigt af hensyn til at videreføre institut-tets kritiske funktioner o.l. I disse ekstraordinære situationer er det endvidere et krav,at det nødlidende instituts kreditorer først har bidraget til krisehåndteringen med beløbsvarende til mindst 8 pct. af instituttets passiver12(inklusive egenkapital og andenansvarlig kapital). Dette opgjort efter der indledningsvist er gennemført eventuellenedskrivninger mv. påbudt af tilsynsmyndigheden og efter en uafhængig og konserva-tiv værdiansættelse.Bidraget fra Afviklingsfonden til krisehåndtering vil maksimalt kunne udgøre op til 5pct. af passiverne i det nødlidende institut.Hvis de 5 pct. ikke er tilstrækkeligt til atfinansiere krisehåndteringen, vil der kunne tilvejebringes yderligere finansiering fra”alternative finansieringskilder”. Anvendelse af alternative finansieringskilder forudsæt-ter imidlertid, at alle ikke-sikrede passiver i institutter, der ikke har fortrinsstilling, er13nedskrevet eller konverteret fuldt ud. Alternative finansieringskilder er ikke defineretnærmere, men det omfatter fx bidrag fra Afviklingsfonden eller bidrag fra en eventuelfælles offentlig backstop eller nationale midler.Forslaget indebærer ikke i sig selv nogen form for fælles offentlig backstop i tilfældeaf, at Afviklingsfondens midler skulle være utilstrækkelige. Der drøftes parallelt medforhandlingerne om SRM-forslaget forskellige muligheder for sådanne fællesbackstop, inkl. spørgsmålet om ikke-eurolandenes mulighed for at deltage i en evt.fælles backstop.Det fremgår eksplicit af SRM-forslaget, at Kommissionens eller Afviklingsinstansenskrisehåndteringsbeslutninger ikke kan pålægge medlemsstaterne at yde ekstraordi-nær offentlig støtte.Sammenhæng til BRRDSRM-forslaget anvender, jf. ovenfor, som hovedregel de materielle regler, der er inde-holdt i BRRD.Forslaget indeholder således, parallelt til BRRD, krav om, at krisehåndtering sker un-der hensyntagen til en række generelle principper, herunder bl.a.:(i) at aktionærerne er de første til at tage tab,Kommissionen har offentliggjort en revision af statsstøtte-reglerne for finansielle virksomheder der trådte ikraft den 1. august 2013.12SRM-forslaget indeholder ikke det alternativ, som findes i Rådets kompromis vedr. BBRD, hvor det undervisse betingelser vil være tilstrækkeligt at nedskrive passiver svarende til 20 pct. af de risikovægtede akti-ver, for at få adgang til muligheden for at rekapitalisere instituttet med midler fra fonden. Betingelserneomfatter bl.a. kravet om, at den nationale krisehåndteringsfond som minimum skal udgøre 3 pct. af dedækkede indskud mod normalt 0,8 pct.13Alle indskud under 100.000 euro samt indskud over 100.000 euro for fysiske personer og små og mel-lemstore virksomheder er ifølge rådskompromiset om krisehåndteringsdirektivet omfattet af fortrinsstilling ogskal således ikke være nedskrevet før anvendelse af alternative finansieringskilder.11

Der opstilles ligeledes tre betingelser for, at der kan igangsættes en krisehåndtering,hvilket harmonerer med betingelserne i BRRD. Disse kriterier er:(i) Afviklingsinstansen vurderer, at instituttet er nødlidende eller forventeligt vilblive det,(ii) der er ikke udsigt til, at private eller tilsynsmæssige initiativer (inkl. tidlig ind-griben eller nedskrivning af kapital) kan forhindre, at instituttet bliver nødliden-de inden for en rimelig tidsfrist, og(iii) krisehåndteringen er nødvendig ud fra hensynet til den offentlige interesse.Forslaget indeholder herudover fire krisehåndteringsværktøjer som i BRRD, somKommission kan anvende når rammerne for en konkret krisehåndtering skal sættes.De fire værktøjer er:(i) Frasalg: Giver Afviklingsinstansen muligheden for at sælge hele eller dele afet institut på markedsvilkår uden aktionærernes/ejernes samtykke;(ii) Etablering af et overgangsinstitut (”Bridge institution”): Giver Afviklingsinstan-sen mulighed for at sælge hele eller dele af et instituts aktiver, rettigheder ogforpligtelser til et overgangsinstitut, som senere skal videresælges som led ien ordnet krisehåndtering;(iii) Udskilning af aktiver (”Asset separation”): Giver Afviklingsinstansen mulighedfor at frasælge primært værdiforringede aktiver fra enten det nødlidende insti-tut eller overgangsinstituttet til et offentligt ejet/kontrolleret selskab med hen-blik på afvikling af disse aktiver;(iv) Gældsnedskrivning og/eller -konvertering (”Bail-in”): Giver Afviklingsinstansenmulighed for;a. at rekapitalisere et institut, så det igen opfylder kapitalkravene, ved atnedskrive instituttets forpligtigelser (gæld) til kreditorer eller at konver-tere gælden til egentlig kernekapital. Herved undgås det, at det på-gældende institut skal afvikles (såkaldt open-bank bail-in);b. at konvertere instituttets gæld til egentlig kernekapital eller at reduce-re hovedstolen på den samlede gæld som led i overdragelsen af akti-ver og passiver fra et nødlidende institut til et overgangsinstitut, såle-des at overgangsinstituttet kun overtager gæld svarende til den reelle(forringede) værdi af de overtagne aktiver (såkaldt closed-bank bail-in);c. at anvende ovenstående instrumenter som led i frasalg eller udskil-ning af aktiver fra et nødlidende institut.En række forskellige kompetencer, som i BRRD er tillagt de nationale afviklingsmyn-digheder, er i SRM-forslaget tillagt SRM. Det gælder kompetencen til at træffe beslut-ninger om krisehåndtering (genopretning eller afvikling), jf. ovenfor, til at udarbejdekrisehåndteringsplaner for deltagende institutter og koncernerog til at foretage en vur-dering af institutternes og koncernernes afviklingsmuligheder. Afviklingsinstansen vil iden forbindelse også kunne stille krav til de nationale afviklingsmyndigheder om attræffe relevante foranstaltninger til at fjerne hindringer for krisehåndteringen, og atkræve ændringer direkte i institutters eller koncerners opbygning og organisering for at

fjerne praktiske hindringer for anvendelsen af krisehåndteringsværktøjer og sikre, atde pågældende enheder kan afvikles.Det vil også være Afviklingsinstansen, og ikke de nationale afviklingsmyndigheder, derfastlægger kravet til, hvor mange nedskrivningsparate passiver et institut skal have(minimum requirement of eligible liabilities - MREL), men grundlæggende ud fra desamme regler som i BRRD. Formålet med MREL er at sikre, at det enkelte institut altidhar tilstrækkelig tabsabsorbering i form af et minimumsniveau af kapital og gæld, derkan anvendes til konvertering eller nedskrivning (dvs. kapital og gæld der kan anven-des til bail-in). Rådets kompromis vedr. BRRD indebærer, at udelukkende gæld meden tilbageværende løbetid på minimum et år samt passiver, der ikke stammer fra deri-vater eller indskud med præferencestilling, kan medregnes i minimumsbeløbet. Afvik-lingsinstansen vil (ligesom de nationale afviklingsmyndigheder inden for rammerne afBBRD) skulle fastsætte størrelsen af dette krav fra institut til institut ud fra en rækkenærmere kriterier, herunder instituttets forretningsmodel, risikoprofil og størrelse.Samspil med statsstøttereglerneKommissionen vil fortsat varetage statsstøttereglerne og sikre, at betingelserne fordisse er opfyldt i henhold til Traktaten. Når Kommissionen og Afviklingsinstansen noti-ficeres om en potentielt forestående krisehåndtering, vil statsstøtteprocedurerne bliveiværksat parallelt med krisehåndteringsprocedurerne. Kommissionens endelige be-slutning om krisehåndtering af et kreditinstitut vil afvente statsstøtteprocedurerne. Detsvarer til procedurerne vedr. Kommissionens vurdering af national statsstøtte.Det fremgår eksplicit af forslaget, at selvomevt. brug af den fælles Afviklingsfond ikkeformeltudgør statsstøtte i traktatens forstand, vil Kommissionen alligevel anvendestatsstøttereglerne analogt, dvs. som om de var gældende i situationer, hvor der gø-res brug af Afviklingsfonden. Brug af Afviklingsfonden vil således skulle godkendes afKommissionen og leve op til samme betingelser som hvis der var tale om brug af ennational krisehåndteringsfond, som formelt udgør statsstøtte.Formandskabet har foreslået at styrke forslaget med konkrete operationelle bestem-melser om, hvordan dette sikres i praksis ved mere specifikt at fastlægge de konkreteprocedurer, som vil skulle følges vedr. statsstøttevurderingen. Der er desuden overve-jelser om, hvorledes man kan mindske evt. interessekonflikter internt i Kommissionen,i det omfang Kommissionen både skal træffe de konkrete afviklingsbeslutninger ogsamtidig godkende brug af Afviklingsfonden ift. statsstøttereglerne, idet hensyneneikke nødvendigvis vil være de samme i de to beslutninger.

Demokratisk kontrolAfviklingsinstansen er iflg. forslaget ansvarlig over for Europa-Parlamentet, Kommissi-onen og Rådet og skal hvert år sende en rapport til disse samt Den Europæiske Revi-sionsret om udførelsen af Afviklingsinstansens opgaver. Parlamentet og Rådet kanstille spørgsmål til Afviklingsinstansen, som skal besvares enten mundtligt eller skrift-ligt. Endvidere er der regler for, hvordan der kan føres fortrolige møder med udvalgs-formænd mv. fra Parlamentet.Nationale parlamenter kan ligeledes stille spørgsmål til Afviklingsinstansen og invitereden administrerende direktør for Afviklingsfonden til at deltage i møder.HjemmelsgrundlagTraktatgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde (TEUF) vedr. det indre marked. Europa-Parlamentet er i henhold tildenne hjemmel medlovgiver på forslaget. Forslaget er fremsat som en forordning oggælder således umiddelbart i national ret.

NærhedsprincippetKommissionen fremhæver, at en fælleseuropæisk krisehåndtering af nødlidende kre-ditinstitutter vil sikre en effektiv og koordineret krisehåndtering på tværs af de delta-gende medlemslande. Dette vil iflg. Kommissionen minimere negative effekter på denfinansielle stabilitet samt begrænse behovet for offentlig finansiel støtte. Samtidig vilSRM sikre ensartede vilkår for kreditinstitutter på tværs af medlemslande. Kommissio-nen nævner endvidere, at man ved at oprette en central afviklingsmyndighed kan op-nå et højere ekspertise- og erfaringsniveau og således foretage mere systematiske ogeffektive afviklinger for de deltagende lande, end de nationale afviklingsmyndighederville kunne hver for sig.En fælles Afviklingsfond vil iflg. Kommissionen endvidere kunne optimere anvendel-sen af de midler, der modtages fra kreditinstitutterne, og herved beskytte de offentligefinanser bedre end ved separate nationale fonde.Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse til Kommissionens forslag foreligger endnu ikke.Det rele-vante udvalg i Europa-Parlamentet (udvalget for økonomiske og monetære anliggen-der – ECON) planlægger aktuelt at vedtage en udtalelse om sagen 5. december 2013.Det forventes indtil videre, at Europa-Parlamentet generelt vil støtte den overordnederetning i Kommissionens forslag.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDe elementer af SRM-forslaget, der er reguleret i dansk ret, følger af lov om finansielvirksomhed, lov om finansiel stabilitet og lov om garantifond for indskydere og investo-rer. De nuværende regler om afvikling af realkreditinstitutter er reguleret i lov om real-kreditlån og realkreditobligationer mv.Der henvises til grund- og nærhedsnotatet om sagen, som er oversendt til FolketingetsEuropaudvalg 11. september 2013, for en redegørelse for de gældende regler i Danmarkvedr. afvikling af banker efter bankpakke 3 og 4, og de særlige regler for afvikling af real-kreditinstitutter i Danmark.Forordninger skal efter EU-retten ikke implementeres i national lovgivning, da de gæl-der umiddelbart i dansk ret. Hvis Danmark måtte beslutte at deltage i det styrkedebanksamarbejde, og dermed deltage i SRM, vil dansk lovgivning formentlig skulletilpasses på nogle områder (ud over de ændringer der vil følge af BRRD).Det gælder bl.a. afviklingsmyndighedens beføjelser og arbejdsdeling med den fællesAfviklingsinstans samt eventuelle øvrige justeringer i lov om finansiel stabilitet og lovom realkreditlån og realkreditobligationer mv., hvor dette måtte være relevant.Der henvises i øvrigt til tidligere oversendt grund- og nærhedsnotat af 27. september2012 om BRRD for en beskrivelse af de lovændringer,BRRD forventes at medføre iDanmark.Statsfinansielle konsekvenserAlle Afviklingsinstansens udgifter (herunder Afviklingsfondens udgifter) finansieres afsektoren, hvor de omkring 6.000 omfattede kreditinstitutter ud over bidrag til Afvik-lingsfonden vil blive opkrævet bidrag, der dækker administration mv. hos Afviklingsin-stansen. Disse udgifter har umiddelbart ingen statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionen foreslår, at der i 2014 ansættes omkring 15 årsværk ifm. iværksættel-sen af Afviklingsinstansen. Disse årsværk ansættes i Kommissionen. Herefter vil derfra 2015 blive behov for ca. 10 årlige årsværk til Kommissionen på permanent basisifm. sagsbehandling af Kommissionens krisehåndteringsbeslutninger. Disse årsværkfinansieres af EU-budgettet, hvorved der vil være tale om statsfinansielle konsekven-ser, svarende til Danmarks andel af EU-budgettet, jf. sædvanlige fordelingsnøgler.I det omfang Kommissionens krisehåndteringsbeslutninger giver anledning til erstat-ningsansvar vil sådanne omkostninger ifølge Kommissionens forslag skulle dækkes afEU-budgettet og i givet fald have statsfinansielle konsekvenser, ligeledes svarende tilDanmarks andel af EU-budgettet, jf. sædvanlige fordelingsnøglerDet fremgår af forslaget, at Kommissionens eller Afviklingsinstansens beslutningerikke kan pålægge medlemsstaterne at yde ”ekstraordinær” offentlig finansiel støtte.Konsekvenser af et forslag om en fælles offentlig backstop for deltagende lande vilblive afdækket, hvis et sådant forslag måtte blive stillet.Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionen har ikke fremlagt en konsekvensanalyse af forslaget under henvisningtil tidsnød og forslagets presserende natur. Derfor foreligger der for indeværende ikkenoget formelt grundlag for at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af for-slaget.Forslaget forventes dog at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i detomfangdet sikrer en effektiv og ensartet krisehåndteringaf nødlidende banker inden fordet styrkede banksamarbejde og bidrager til at bryde den negative spiral mellem sva-ge banker og svage offentlige finanser.Institutterne i de deltagende lande vil ifølge forslaget skulle bidrage til den fælles Afvik-lingsfond, hvilket imidlertid modsvares af, at de ikke længere forventes at bidrage til ennational krisehåndteringsfond, jf. den forventede forpligtelse til at bidrage til sådannenationale fonde som følge af BRRD. Idet der lægges op til at være tale om sammemålniveauer og bidragsprincipper for den fælles Afviklingsfond i SRM som for de nati-onale krisehåndteringsfonde under BRRD, forventes SRM ikke i denne sammenhængat være forbundet med ekstra omkostninger for de deltagende institutter.De præciseregler for beregning af institutternes bidrag i regi af SRM og BRRD er dog fortsat tildiskussion.HøringForordningsforslaget har været i høring i EU Specialudvalget for den finansielle sektor iaugust. Der henvises til grund- og nærhedsnotatet om sagen, som er oversendt til Folke-tingets Europaudvalg 11. september 2013, for en gennemgang af høringssvarene.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg mhp. forhandlingsmandat i forbindelsemed ECOFIN 15. november 2013. Grund- og nærhedsnotat om sagen er oversendt tilFolketingets Europaudvalg 11. september 2013.HoldningDansk holdning

Stillingtagen til eventuel dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde i EU vil findested, når der er tilstrækkeligt grundlag for at vurdere de samlede rammer for det styr-kede banksamarbejde, og når der er foretaget en grundig analyse af fordele og ulem-per ved evt. dansk deltagelse.Uanset eventuel dansk deltagelse vurderes det i dansk interesse, at der etableres enfælles afviklingsmekanisme for de lande, der deltager i det fælles tilsyn og at der sik-res en sund og velfungerende indretning af SRM og de øvrige dele af det styrkedebanksamarbejde i EU samt at bevare lige konkurrencevilkår i det indre marked. Derarbejdes i den forbindelse for, at et styrket samarbejde om tilsyn med og afvikling afkreditinstitutter ikke kompromitterer det indre marked. Der arbejdesdesuden i forlæn-gelse heraf for, at der i videst muligt omfang sikres konsistens mellem bestemmelser-ne i BRRD og SRM.Under forhandlingerne om SSM blev der fra flere ikke-eurolande, herunder Danmark,lagt stor vægt på, at ikke-eurolande, som vælger at tilslutte sig SSM, kan deltage påligeværdige vilkår ift. eurolande. Dette var særligt relevant i forhold til afstemningsreg-lerne i tilsynsrådet og relationen til ECB’s styrelsesråd. I forslaget til SRM er der ikke iudgangspunktet en skelnen mellem eurolande og ikke-eurolande, idet der fx ikke i denfælles Afviklingsinstans besluttende organer sondres mellem repræsentanter for denationale afviklingsmyndigheder ud fra om de er fra euro- eller ikke-eurolande. Rege-ringen finder, at det er centralt, at sådanne balancerede vilkår mellem eurolande ogikke-eurolande bevares.Regeringen vil arbejde for, at der parallelt med forhandlingerne om SRM-forslagetskabes klarhed over en eventuel fælles offentlig backstop, herunder sikre, at der ogsåpå dette område er ligeværdige vilkår mellem euro- og ikke-eurolande, så ikke-eurolande, der ønsker at deltage i det styrkede banksamarbejde, også vil have mulig-hed for at deltage i sådan en fælles backstop på ligeværdige vilkår. Regeringen læg-ger vægt på, atder i forbindelse med et kompromis om SRM gives tilstrækkeligt klareog forpligtende tilkendegivelser vedr. dette overordnede hensyn.Derudover vil regeringen arbejde for, at der sikres en passende balance mellem hen-synet til effektiv beslutningstagningog hensynet tilrelevante nationaleforhold i de kon-krete afviklingsbeslutninger. Dette må vurderes nærmere i takt med afdækningen afmere konkrete forslag. I den forbindelse lægges vægt på princippet om ét land énstemme i plenarforsamlingen, frem for alternativer med rådsstemmevægte o.l.Danmark har siden indførelsen af Bankpakke 3 i 2010 generelt arbejdet for brugen afbail-in, herunder i forbindelse med forhandlingerne om BRRD. Regeringen vil derforfortsat lægge vægt herpå i forhandlingerne om både SRM og BRRD. Regeringen ar-bejder endvidere fortsat for, at bail-in skal finde anvendelse allerede fra 2015 og ikkeførst fra 2018 som indeholdt i begge forslag.Herudover vil regeringen lægge vægt på, at der i tilstrækkeligt omfang vil kunne tageshensyn til dansk realkredit i forbindelse med en krisehåndtering. Det gælder særligtAfviklingsmyndighedens mulighed for at fastsætte krav vedr. bail-in-relevante kapital-og gældsinstrumenter (det såkaldte MREL-krav), som bør tage hensyn til og inddrageden særlige indretning og stabile karakter af det danske realkreditsystem, når det kon-krete krav fastsættes til de enkelte realkreditinstitutter.I forhold til realkreditinstitutterne vil regeringen endvidere arbejde for, at bidrag frarealkreditinstitutterne til den fælles afviklingsfond står i passende forhold til institutter-nes risikoprofil.For så vidt angår de foreslåede sanktionsbestemmelserstøtter regeringen formand-skabets forslag, hvor det vil være op til den fælles Afviklingsinstans at sanktionereovertrædelse af centrale dele af SRM-forordningen direkte overfor de enkelte delta-

Dagordenspunkt 8: Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiskeubalancer, scoreboard-rapport 2014KOM(2013) 790ResuméKommissionens scoreboard-rapport som led i det europæiske semester for 2014 eroffentliggjort 13. november 2013. Der lægges op til analyser af i alt 16 lande, her-iblandt Danmark. ECOFIN ventes på mødet den 10. december 2013 at have en drøf-telse af rapporten mhp. input til Kommissionens kommende dybdegående analyser.Kommissionens dybdegående analyser forventes at foreligge i foråret 2014. Derefterskal landene i ECOFIN på grundlag af Kommissionens analyser drøfte og tage stillingtil den videre håndtering af lande med ubalancer, herunder mulige henstillinger i ma-kroubalanceproceduren. Ingen lande har aktuelt sådanne henstillinger.BaggrundEU-landene vedtog i 2011 en reform af det økonomiske samarbejde i EU (den såkald-te ”six-pack”), herunder et nyt samarbejde om makroøkonomiske ubalancer – makro-ubalanceproceduren(”Macroeconomic Imbalance Procedure”, MIP).Reformen trådte ikraft ultimo 2011. Hensigten med det nye samarbejde om en mere systematiskmakroøkonomisk overvågning er, at man tidligt i et forløb vil kunne identificere poten-tielt skadelige interne og eksterne ubalancer og fokusere på forebyggelse og korrekti-on, inden ubalancerne bliver af en mere vedholdende karakter.Generelt om makroubalanceprocedurenMakroubalanceproceduren operationaliseres via en varslingsmekanisme med et ’sco-reboard’ bestående af et begrænset antal makroøkonomiske og finansielle indikatorer,som skal give en indledende indikation på ubalancer. Proceduren indledes hvert årmed, at Kommissionen offentliggør værdier for de indikatorer, som udgør scoreboar-det i en såkaldt scoreboard-rapport (’Alert Mechanism Report’, AMR), som skal vurde-re indikatorernes udvikling i landene og identificere lande, som har ubalancer eller er ifare for at opbygge ubalancer. Bilag 1 viser indikatorer i scoreboardet for det europæi-ske semester for 2014. I sin økonomiske læsning af scoreboardet anvender Kommis-sionen en række supplerende indikatorer. Kommissionen har i forlængelse af sinmeddelelse fra oktober 2013 vedr. styrkelse af den sociale dimension af den Økono-miske og Monetære Union (ØMU’en) inkluderet en række sociale indikatorer blandt desupplerende indikatorer i scoreboard-rapporten for 2014.14Kommissionen gennemfører efterfølgende, under hensyntagen til Rådets vurdering afscoreboard-rapporten, en dybdegående analyse af lande, som ifølge Kommissionensvurdering har eller er i fare for at blive påvirket af ubalancer. I kraft af disse dybdegå-ende analyser gennemføres en grundigere vurdering af, om det pågældende land erpåvirket af ubalancer og af disses karakter og risici. Der er således ikke lagt op til me-kanisk fortolkning af scoreboardet.Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådetom anbefalinger eller henstillinger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceproce-durens korrigerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis dervurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, åbnes en procedure, hvorRådet efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældendeland om at korrigere disse ubalancer. I opfølgning på en henstilling fremlægger detpågældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt detpågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.14

Den korrigerende del af MIP’en ophæves, når Rådet efter forslag fra Kommissionenvurderer, at ubalancerne er korrigeret. Der er mulighed for økonomiske sanktioner foreurolande, hvis handlingsplanerne vedholdende er utilstrækkelige, eller hvis efterle-velse af henstillinger om at gennemføre tiltag mhp. at korrigere ubalancerne ikke gen-nemføres.IndholdMakroubalanceproceduren under det europæiske semester for 2014Kommissionens scoreboard-rapport for det europæiske semester for 2014 er offent-liggjort 13. november 2013 med 2012-værdier for de respektive lande og indikatorer,jf. bilag 3. Der lægges op til dybdegående analyser af i alt 16 lande: Belgien, Bulgari-en, Danmark, Finland, Frankrig, Italien, Nederlandene, Malta, Slovenien, Spanien,Sverige, UK, Ungarn (jf. landene i 2013) samt af Kroatien, Luxembourg og Tyskland.15Kommissionen vurderer generelt, at disse lande potentielt er påvirket af ubalancer, ogat der er behov for at analysere udviklingen i de pågældende lande nærmere.Rapporten bemærker generelt, at EU-landene fortsætter fremskridt mod at korrigerede interne og eksterne ubalancer, som blev opbygget i årene inden krisen, og somforstærkede krisen, herunder ubalancer i form af høj kreditvækst og høj privat gælds-sætning, svækkelse i landenes konkurrencemæssige stilling og store vedvarendebetalingsbalanceunderskud og -overskud. Kommissionen vurderer generelt, at entilpasning mod korrektion af ubalancer er i gang, herunder som følge af gennemførtestrukturelle reformer. Kommissionen peger generelt på, at der har været begrænsedefremskridt mod korrektion af overnormale private gældsniveauer. Kommissionen pe-ger desuden på, at en mindre rebalancering af betalingsbalancen har fundet sted ilande med de største betalingsbalanceoverskud, hvilket Kommissionen vurderer, indi-kerer et inefficient opsparings- og investeringsniveau i disse lande.Rapportens overordnede analyse af DanmarkOverordnet vurderer Kommissionen om Danmark, at det er nyttigt i en videre dybde-gående analyse at analysere udviklingen i de ubalancer, som Kommissionen tidligerehar peget på, dvs. den svækkede danske konkurrenceevne og den høje privategældssætning.Kommissionen bemærker, at Danmark fsva. eksportmarkedsandele (ændringen overen periode på fem år) fortsat ligger over tærskelværdien på -6 pct. (i kraft af en 2012-værdi på -18,6 pct. ift. en 2011-værdi på -16,9 pct.). Kommissionen vurderer imidlertid,at tilpasninger i enhedslønomkostninger (dvs. lønudviklingen ift. produktivitetsudviklin-gen) og i den reale effektive valutakurs (dvs. valutakursen, når der samtidig tageshøjde for den relative prisudvikling overfor andre lande), forventes at understøtte enfortsat forbedring i den danske konkurrenceevne. Kommissionen bemærker også, atDanmarks vedvarende betalingsbalanceoverskud (i kraft af en 2012-værdi på 5,9 pct.af BNP) er tæt på den øvre tærskelværdi på 6 pct. og at det vedvarende overskud harbidraget til en fortsat styrkelse af Danmarks internationale nettoinvesteringsposition.Ift. den private sektors bruttogæld, herunder private husholdninger, bemærker Kom-missionen, at niveauet fortsat ligger over tærskelværdien (som nu er på 133 pct. afBNP nedsat fra 160 pct., som var tærskelværdien i scoreboard-rapporten for det euro-pæiske semester for 2012 og 2013) i kraft af en 2012-værdi på 239 pct. ift. en 2011-værdi på 238 pct., men at niveauet generelt har været faldende. Kommissionen vurde-rer, at koncentrationen af gæld på husholdningerne med de højeste indkomster, redu-cerer risici forbundet med rentestigninger.

Bilag 2 viser udviklingen i scoreboard-indikatorerne for Danmark i perioden 2003-2012.ECOFIN 10. december 2013 og videre procesECOFIN ventes på mødet den 10. december 2013 at have en drøftelse af rapportenmhp. input til Kommissionens videre dybdegående analyser. Kommissionens dybde-gående analyser forventes at foreligge i foråret 2014. Efterfølgende skal landene iECOFIN på grundlag af Kommissionens dybdegående analyser drøfte og tage stillingtil den videre håndtering af lande, som vurderes at have ubalancer. ECOFIN vil kunnevedtage mulige anbefalinger som led i de landespecifikke anbefalinger eller egentligehenstillinger under makroubalanceproceduren efter forslag fra Kommissionen alt efterubalancernes karakter.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserIkke relevant.Samfundsøkonomiske konsekvenserDet styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissionensscoreboard-rapport er en del af, vil kunne have positive samfundsøkonomiske konse-kvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en konsistent implementering afreglerne bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet og dermed bæredygtigvækst og beskæftigelse i medlemslandene.HøringIkke relevant.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen om Kommissionens scoreboard-rapport for det europæiske semester for 2014er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.Samlenotat vedr. Kommissionensscoreboard-rapport for det europæiske semester for 2013 er forelagt FolketingetsEuropaudvalg forud for ECOFIN 4. december 2012 og 12. februar 2013.HoldningRegeringens holdning

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering afde reformerede regler i det økonomiske samarbejde. Det gælder også makroubalan-ceproceduren som led i det europæiske semester for 2014.Regeringen ventes at kunne støtte den enighed, der måtte kunne opnås i Rådet pågrundlag af Kommissionens rapport og planer om dybdegående analyser af landevedr. makroøkonomiske ubalancer, samt en videre dybdegående analyse af Danmark.Når det gælder Danmark, er regeringen indforstået med en nærmere analyser afDanmarks udfordringer vedr. konkurrenceevne og den private gældsætning.Regeringen er enig i, at Danmark har en konkurrenceevneudfordring, og det er rege-ringens ambition at styrke konkurrenceevnen, herunder gennem højere produktivitet.Regeringen har nedsat en produktivitetskommission, som skal komme med anbefalin-ger til, hvordan Danmark kan styrke produktiviteten og derigennem den danske kon-kurrenceevne. Kommissionen skal afslutte sit arbejde med udgangen af 2013.Regeringen er enig i, at den private gældsætning steg væsentligt i årene forindenkrisen, og at formuetabet ifm. det økonomiske tilbageslag har skabt et behov for kon-solidering i den private sektor. Det er vurderingen, at Danmark har taget en del aftilpasningen ift. de ubalancer, der blev opbygget i højkonjunkturen op til krisen. Denhøje danske private bruttogæld modsvares fortsat af store formuer i form af boliger,finansiel opsparing og pensionsordninger. Danske husholdninger havde således i2012 en positiv nettoformue, som trods faldet i boligpriserne fortsat er højere end dethistoriske gennemsnit. Dermed er de danske husholdninger under ét ganske velkon-soliderede. Regeringen har analyseret husholdningernes formueforhold mv. mhp. atafdække evt. udfordringer på dette område. Analysen viser, at husholdningerne grund-læggende har en robust økonomi, og de for langt hovedpartens vedkommende errustet til at klare eventuelle rentestigninger.Regeringen har taget tiltag, som skal styrke stabiliteten på boligmarkedet og i det fi-nansielle system. Det gælder bl.a. god-skik bekendtgørelsen, der indebærer, at enboligkøber skal kunne servicere et lån med afdrag og fast rente for at kunne optage etlån med variabel rente og/eller afdragsfrihed. Regeringen har desuden indført en tra-fiklysordning til risikomærkning af lån. Regeringen har desuden taget initiativ til lovgiv-ning, som skal adressere refinansieringsrisici ved rentetilpasningslån.Det bemærkes desuden, at realkreditsektoren også har taget initiativer, der trækker iretning af, at boligfinansieringen på længere sigt bliver mere stabil, herunderspredningaf refinansieringen af de variabelt forrentede lån over året. Desuden er der indførtdifferentierede bidragssatser, således at fastforrentede lån med afdrag har de lavestebidragssatser, mens mere risikable lån har højere satser, hvilket skal tilskynde til op-tagelse af de mindre risikable lånetyper.Andre landes holdningEU-landene ventes generelt at lægge vægt på en troværdig og konsistent implemen-tering af makroubalanceproceduren. EU-landene ventes generelt på grundlag afKommissionens rapport at kunne støtte videre analyse af de 16 udpegede lande.

Bilag 1 - scoreboardetsindikatorer for det europæiske semester for 2013Betalingsbalancens løbende postersom pct. af BNP beregnet bagud som et3-årigt glidende gennemsnit med tærskelværdier på + 6/- 4 pct. af BNP, dvs.overskud/underskud på betalingsbalancen på 6 hhv. 4 pct. af BNP. Tærskel-værdierne afspejler, at store betalingsbalanceunderskud i højere grad vurde-res uhensigtsmæssige sammenlignet med store overskud. Betalingsbalan-cens løbende poster i sammenhæng med kapitalkontoen er en indikator for etlands netto långivning/låntagning overfor udlandet. Et højt betalingsbalance-underskud indikerer, at økonomien som helhed er låntager, hvilket kan signa-lere ubalancer og svaghedstegn for en økonomi, hvis låntagningen er uhold-bar, og afspejler konkurrenceevneproblemer. Modsat vil høje betalingsbalan-ceoverskud kunne indikere strukturelle udfordringer i form af en underudvikletindenlandsk efterspørgsel.Den internationale nettoinvesteringspositionsom pct. af BNP med tærskel-værdi på -35 pct. af BNP. Den internationale investeringsposition er en indika-tor for et lands relative aktivposition overfor udlandet. En høj negativ nettoak-tivposition overfor udlandet kan angive en økonomi, der er tynget af gæld ogrentebetalinger til udlandet.Eksportmarkedsandelemålt i værdimæssige termer beregnet som den 5-årigekumulerede procentuelle ændring med en tærskelværdi på -6 pct. Eksport-markedsandele kan være en indikator for udviklingen i et lands konkurrence-evne og måler den relative andel af det enkelte lands eksport ift. den samledeglobale eksport.Nominelle enhedslønomkostningerberegnet som den 3-årige procentuelleændring med tærskelværdi på +9 pct. for eurolande og +12 pct. for ikke-eurolande. Enhedslønomkostninger er en indikator for et lands omkostnings-konkurrenceevne, og angiver den gennemsnitlige arbejdslønomkostning perproduceret enhed. Tærskelværdier er differentieret for eurolande ift. ikke-eurolande, der afspejler, at eurolandenes indbyrdes valutakurs per definitioner fastlåst, og derfor ikke kan absorbere effekter af en divergerende konkur-renceevneudvikling.Reale effektive valutakurserbaseret på et harmoniseret forbrugerprisindeksog ift. 35 andre industrialiserede lande beregnet som den 3-årige procentuelleændring i variablen med tærskelværdier på +/- 5 pct. for eurolande og +/- 11pct. for ikke-eurolande. Den reale effektive valutakurs er en indikator for etlands konkurrenceevne ift. et lands største handelspartnere, idet den målerden relative prisudvikling og svingninger i nominelle valutakurser. Tærskel-værdier er differentieret for eurolande ift. ikke-eurolande, hvilket igen afspejler,at eurolandenes nominelle valutakurs per definition er fastlåst.Ledighedberegnet bagud som et 3-årigt glidende gennemsnit med en tær-skelværdi på 10 pct. Denne indikator er tænkt at skulle overvåge høje og ved-varende ledighedsrater. Denne indikator kan muligvis indikere en potentielfejlallokering af ressourcer og generel mangel på tilpasningskapacitet i øko-nomien, om end ledigheden snarere er et symptom og reagerer på andre un-derliggende ubalancer.Den private sektors gældi pct. af BNP med en tærskelværdi på 133 pct. afBNP. Indikatoren ermed i scoreboardet, da en uholdbar udvikling heri og forhøjt et niveau kan have potentielt negative konsekvenser for indenlandsk ef-terspørgsel og vækst og for den finansielle stabilitet og forstærke den privatesektors sårbarhed overfor svingninger i konjunkturerne, bl.a. via aktivpriser,inflation og renter.

Kreditgivning til den private sektori pct. af BNP (årligt) med en tærskelværdifor væksten heri på 14 pct. af BNP. Der har historisk ofte har vist sig at væreen sammenhæng mellem væksten i kreditgivningen til den private sektor ogforekomsten af finansielle kriser, idet en for høj vækst i kreditgivningen kanmedføre øgede sårbarheder i den finansielle og i den private sektor.Udviklingen i reale boligpriserberegnet som den årlige procentuelle ændringmed en tærskelværdi på +6 pct. Rationalet for inklusion af denne indikator er,at udviklingen på boligmarkedet i nogle tilfælde har været en væsentlig forkla-rende faktor under finansielle kriser. Boliger er gennemgående en væsentligformuekomponent for husholdningerne i mange lande, og har historisk ofteværet forbundet med betydelig variation over konjunkturcyklen, hvilket gørden til en egnet variabel at inkludere i scoreboardet.Den offentlige gældi pct. af BNP med en tærskelværdi på 60 pct. af BNP,som er Traktatens referenceværdi. Den offentlige gæld skal ses som værendeet supplement til vurderingen af den private gæld, og skal give et mere klartbillede af et lands samlede gældssætning. Samarbejdet i EU om at sikre sun-de og holdbare offentlige finanser sker fortsat først og fremmest indenforrammerne af Stabilitets- og Vækstpagten.Udviklingen i den finansielle sektors forpligtigelsermålt som den årlige vækst-rate i de finansielle passiver med en tærskelværdi på 16,5 pct. Passiverne erden finansielle sektors samlede indlån og anden finansiering. Denne indikatorkan give information om udviklingen i størrelsen af det finansielle system ogmulige ubalancer i den finanselle sektor.

Indikatorer for eksterne ubalancer og konkurrenceevneÅr: 2012BetalingsbalancenInternational netto-investeringsposition-35 pct. af BNP201248-80-8238-5418-21-109-112-25-89-67-531692547-67-115-68-64-45-93-9-10-5042-10302011/12-17,75,6-10,713,53,84,9-5,1-22,9-16,0-4,43,06,3-0,461,219,311,5-3,5-10,0-5,50,4-3,8-1,38,3-1,7-0,79,42,92,3Real effektiv valutakurs�5&�11 pct. – ændringover tre år **2012-4,3-4,0-5,8-7,7-3,4-8,3-7,8-4,5-12,2-6,2-8,3-8,5-6,7-2,3-7,7-6,01,3-4,0-1,9-3,2-4,5-5,25,810,10,4-8,9-1,2-4,72011/12-3,8-7,1-4,9-6,0-4,2-7,0-4,6-7,6-3,1-4,1-3,8-7,9-10,3-3,1-4,7-4,412,2-2,10,5-7,5-4,2-3,912,96,20,1-5,02,1-3,7Eksportmarkedsan-dele-6 pct. - ændringover fem år2012-14,94,8-26,6-18,66,5-30,8-14,0-26,7-16,3-23,8-24,712,329,3-18,34,5-12,01,3-16,05,94,2-19,9-14,6-19,0-18,8-4,2-13,1-17,8-21,22011/12-4,7-12,4-10,2-1,7-4,6-7,9-2,8-8,0-4,1-5,4-6,7-11,34,1-8,2-7,2-3,8-11,5-6,5-16,9-16,7-13,8-7,05,2-7,2-12,6-4,7-15,0-8,5Nominelle enhedsløn-omkostninger+9 & +12 pct. –ændring over tre år **20126,67,40,81,0-2,84,84,1-8,1-10,43,10,8-5,8-4,69,84,93,34,4-5,34,80,90,4-5,66,10,73,93,04,44,12011/120,3-12,9-8,0-3,73,4-4,3-1,9-12,22,4-1,3-5,39,23,8-2,7-0,9-2,50,1-6,2-8,1-3,5-7,9-3,5-2,0-0,50,6-2,90,7-1,8Boligpriser+6 pct. – ændringover ét år2012-0,2-5,3-2,2-5,13,5-0,5-2,3-12,4-11,7-5,4-2,4-0,6-3,22,50,3-8,7-5,9-8,6-9,2-5,9-8,4-16,9-0,9-0,2-3,91,8-9,2NA2011/12-0,13,76,3-0,20,2-0,2-6,1-7,33,5-3,43,7-5,5-5,61,02,6-4,7-0,2-5,09,7-0,3-9,4-6,94,5-1,2-3,90,4-5,1NA

Dagsordenspunkt 9: Europæisk semester: Vækstundersøgelsen 2014KOM(2013) 800, KOM(2013) 801, KOM (2013) 785ResuméDet europæiske semester 2014 blev indledt med offentliggørelsen af Kommissionensårlige vækstundersøgelse den 13. november 2013. På det kommende ECOFIN ventesen første drøftelse af vækstundersøgelsens bud påde overordnede økonomisk-politiske udfordringer og prioritetsområder for EU.BaggrundDet europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes økono-miske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenesøkonomiske politik i foråret hvert år, som grundlag for landenes vedtagelse af nationaløkonomisk politik, reformer m.v., herunder de nationale finanslove for det efterfølgen-de budgetår i efteråret. Det tredje europæiske semester blev afsluttet med vedtagelseaf landespecifikke anbefalinger på ECOFIN den 9. juli 2013.Det europæiske semester 2014 blev indledt med offentliggørelsen af Kommissionensårlige vækstundersøgelse (Annual Growth Survey) den 13. november 2013. I dekommende måneder vil vækstundersøgelsen blive drøftet i bl.a. ECOFIN og Det Eu-ropæiske Råd (DER). På DER 20.-21. marts 2014 forventes stats- og regeringsche-ferne på baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN atvedtage generelle økonomisk-politiske retningslinjer for medlemslandene, jf. bilag 1for en foreløbig tidsplan for det europæiske semester 2014.IndholdKommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle politikanbefa-linger for medlemslandene.På det kommende ECOFIN ventes en første drøftelse af Kommissionens årligevækstundersøgelse 2014. ECOFIN vil ikke vedtage konklusioner på dette rådsmøde,men formentlig først på ECOFIN den 11. marts 2014.Vækstundersøgelsen for 2014 består af en overordnet rapport samt tre delrapporter,der adresserer hhv. de beskæftigelsesmæssige udfordringer, status for opfølgningenpå de landespecifikke anbefalinger samt status for implementering og håndhævelse afindre markedsregulering.Kommissionen har også fremlagt en scoreboardrapport ommakroøkonomiske ubalancer.

De overordnede prioriteter i vækstundersøgelsen for 2014 er identiske med priorite-terne i vækstundersøgelsen for 2013. Kommissionen lægger således op til, at man påsåvel nationalt plan som EU-plan især har fokus på flg.:1) fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering,2) genetablering af normale lånemuligheder for erhvervslivet,3) fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i fremtiden,4) håndtering af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen og5) modernisering af den offentlige forvaltning.Kommissionen bemærker, at prioriteterne kan variere fra land til land, men at en tvær-gående topprioritet og den største udfordring det kommende år vil være at styrke dennationale reformindsats for at fremme vækst og konkurrenceevne.Vækstundersøgelsen indeholder generelle analyser, eksempler på gennemførte nati-onale tiltag samt overordnede anbefalinger til euro-området og EU som helhed.Kommissionen kommer endvidere med en generel vurdering af medlemslandenesfremskridt de seneste tre år med at følge op på de landespecifikke anbefalinger indenfor de fem overordnede prioritetsområder:1. Fortsættelse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolideringDer har generelt været væsentlige fremskridt med konsolideringen af de offentligefinanser over de seneste år, men det offentlige gældsniveau er fortsat højt i mangemedlemslande, ligesom sammensætningen af konsolideringen i mange tilfælde kunnehave været mere vækstvenlig. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2014 er detoffentlige budgetunderskud i EU reduceret fra 6,9 pct. af BNP i 2009 til skønnede 3,5pct. af BNP i 2013. Den offentlige gæld i EU forventes at falde i 2015 og frem. I noglelande var den finanspolitiske konsolidering i 2013 primært udgiftsbaseret (f.eks. Irlandog Grækenland), mens den i andre lande primært var indtægtsbaseret (f.eks. Frankrigog Nederlandene) eller bestod af en blanding af konsolideringstiltag på udgifts- ogindtægtssiden (f.eks. Italien og Spanien). Flere lande har øget de generelle skattesat-ser og det samlede skattetryk, mens kun få har øget skattebasen. I 23 lande er dergennemført pensionsreformer, der øger pensionsalderen. Mange lande har også sik-ret et mere eksplicit og holdbart link mellem pensionsalderen og den forventede leve-tid (f.eks. Danmark, Nederlandene og Italien) samt taget tiltag for at begrænse mulig-heden for tidlig tilbagetrækning og adgang til bl.a. førtidspension (f.eks. Danmark ogBelgien). Endelig har de fleste lande styrket deres nationale budgetmæssige rammerbl.a. gennem etablering af et uafhængigt økonomisk råd og indførelsen af numeriskebudgetregler.Kommissionen konkluderer, at der trods fremskridt fortsat er behov for, at de enkeltemedlemslande fastholder den aftalte vækstvenlige, differentierede finanspolitiske kon-solideringsstrategi. Det er nødvendigt i forhold til at få reduceret de høje offentligegældsniveauer og håndtere den finanspolitiske udfordring ved EU’s generelt aldrendebefolkning. Der bør tænkes i vækstvenlige konsolideringstiltag både på udgifts- ogindtægtssiden og lægges mere vægt på at sikre høj kvalitet af de offentlige udgifter.Der bør sikres vækstvenlige skattesystemer, f.eks. ved omlægning af skat fra arbejdetil forbrug, bolig og miljø. Lande med større finanspolitisk råderum bør stimulere priva-te investeringer og landene bør generelt inden for rammerne af en sund finanspolitikprioritere langsigtede investeringer i områder, der kan forbedre vækstpotentialet, her-under i uddannelse og forskning.2. Genetablering af normale lånemuligheder for erhvervslivetDet seneste år har været præget af mere stabilitet på de finansielle markeder, mender er fortsat risici og svagheder i den finansielle sektor og lånebetingelserne for er-hvervslivet er endnu ikke fuldt ud normaliseret. Låneomfanget og finansieringsmulig-hederne varierer væsentligt mellem landene. Manglende adgang til finansiering udgør

fortsat en af de væsentligste barrierer for vækst, særlig for små og mellemstore virk-somheder (SMV’er). Landene har gennemført tiltag for fx at håndtere erhvervslivetslikviditetsbegrænsninger (f.eks. Portugal og Italien) samt at sikre styrket adgang tilkapital for SMV’er (f.eks. Spanien) og styrke markedet for virksomhedsobligationer(f.eks. Danmark og Italien). Der er også i mange lande taget tiltag for at udvikle ventu-rekapitalfonde (f.eks. Tyskland, Spanien og Nederlandene).Kommissionen konkluderer, at der bør arbejdes videre med omstrukturering og opryd-ning i de europæiske banker, herunder i kraft af gennemgangen af bankernes balan-cer og stress test og gennemførelsen af de nye kapitalkrav, samt en hurtig vedtagelseog gennemførelse af Bankunionen. Der bør ligeledes arbejdes på at fremme alternati-ve finansieringskilder, herunder bl.a. gennem venturekapital og virksomhedsobligatio-ner. Endelig bør landene fortsat, hvor det er relevant, nøje overvåge udviklingen i denprivate gæld og de finansielle risici knyttet hertil.3. Fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i fremtidenDer bør være øget fokus på at gennemføre strukturelle reformer af produktmarkeder-ne for at fremme EU’s vækstpotentiale og sikre et velfungerende indre marked i EU.Nogle lande har gennemført væsentlige reformer for sikre øget konkurrence og effek-tivitet i servicesektoren (f.eks. Portugal, Spanien og Italien). I andre lande er der fort-sat et stort reformpotentiale og behov for at få fulgt op på de landespecifikke anbefa-linger (f.eks. Østrig, Belgien, Tyskland og Frankrig). Nogle lande har over de senesteår har valgt at prioritere offentlige midler til forskning og udvikling højt (f.eks. Østrig,Belgien og Sverige). Der er i stigende omfang forskel på, hvor innovative de europæi-ske økonomier er (Sverige, Tyskland, Danmark og Finland er blandt de mest innovati-ve). I mange medlemslande er der endvidere behov for reformer af og investeringer inetværksindustrierne, herunder videreudvikling af energimarkederne for gas og elek-tricitet og togtransportsektoren i EU (f.eks. Østrig, Tjekkiet, Tyskland, Spanien ogFrankrig). Der er stadig mange lande, der er bagud med gennemførelsen af EU’s tred-je energipakke.Kommissionen konkluderer, at der bør sikres fuld gennemførelse af den tredje energi-pakke i 2014, øget omkostningseffektivitet i tilskudsordninger til vedvarende energi,samt forbedret ressourceeffektivitet. Der bør også arbejdes på at forbedre implemen-teringen af servicedirektivet, herunder ved at overvåge og hvor nødvendigt begrænserestriktioner inden for de regulerede professioner. Endelig bør landene øge indsatsen iforhold til at modernisere de nationale forskningssystemer.4. Håndtering af arbejdsløsheden og sociale konsekvenser af krisenDe seneste tal for arbejdsløsheden i EU peger på en gennemsnitlig ledighed på 11pct. og en ungdomsledighed på omkring 23 pct. i 2013. Landene har over de senesteår vedtaget eller er i færd med at gennemføre væsentlige reformer med henblik på atmodernisere arbejdsmarkederne og styrke arbejdsmarkedsdeltagelsen. Den samledeskat på arbejde har været opadgående, men mange lande har sænket den. Landemed store makroøkonomiske ubalancer har gennemført omfattende reformer af ram-merne for lønfastsættelsen (f.eks. Spanien) for at sikre større fleksibilitet i løntil-pasningen. Nogle lande har gennemført reformer for at modernisere deres jobbeskyt-telseslovgivning (f.eks. Spanien, Italien og Irland) samt for at styrke og målrette denaktive arbejdsmarkedspolitik (f.eks. Tyskland, Irland og Sverige). Der ses i landene engenerelt øget indsats i forhold til at bekæmpe ungdomsarbejdsløshed, herunder gen-nem etablering af ungegarantier, ligesom mange lande prioriterer udviklingen af prak-tikpladser og erhvervsuddannelser af høj kvalitet (f.eks. Spanien, Italien og Portugal).Der er også gennemført tiltag for at øge den livslange læring, mindske uddannelses-frafaldet og bekæmpe fattigdom, bl.a. ved aktiveringstiltag og reform af understøttel-sessystemerne (f.eks. Litauen og Danmark).Kommissionen konkluderer, at landene bør opprioritere den aktive arbejdsmarkedspo-litik, herunder tiltag til støtte og træning af arbejdsløse samt tiltag, der kan styrke ogforbedre arbejdsformidlingen og sikre gennemførelsen af en ungegaranti. Der er lige-

ledes behov for en øget reformindsats for at sikre, at lønudviklingen flugter produktivi-tetsudviklingen, herunder ved at modernisere jobbeskyttelseslovgivning og fremmearbejdsmobilitet. Endelig bør der gøres en yderligere indsats for at forbedre de natio-nale uddannelses- og træningssystemer og sikre mere effektive sociale understøttel-sessystemer, bl.a. ved en mere målrettet og simplificeret tilgang og et stærkere linkmellem støtte og aktivering.5. Modernisering af den offentlige forvaltningEU halter generelt bagefter sine globale partnere i forhold til at sikre gode rammevilkårfor det private erhvervsliv. Svaghederne varierer på tværs af landene. I nogle lande erdet forholdsvis nemt at starte en virksomhed (f.eks. Irland og Storbritannien), mensdet i andre lande er kompliceret (F.eks. Spanien og Luxembourg). Det er ligeledes inogle lande vanskeligt at opnå en bygningstilladelse (f.eks. Frankrig og Spanien) oghåndhæve kontrakter (f.eks. Italien og Grækenland).Kommissionen konkluderer, at der kan gøres mere for at anvende digitale løsninger iden offentlige sektor og administration, herunder i relation til skatteopkrævningssy-stemer og servicedirektivets såkaldte kvikskranker (hjælp til særligt små og mellem-store virksomheder). Der bør også gøres en indsats for at simplificere virksomheder-nes rammevilkår bl.a. ved regelforenklinger og reduktion af de administrative byrder.Specifikt om DanmarkVækstundersøgelsen for 2014 indeholder et bilag med status for opfølgningen på delandespecifikke anbefalinger i de enkelte medlemslande. For Danmarks vedkommen-de omtales regeringens senest gennemførte og planlagte initiativer og reformer i for-hold til at følge op på sidste års anbefalinger vedr. 1) finanspolitik 2) konkurrence og3) beskæftigelse og uddannelse. Kommissionen bemærker endvidere, at risici for denfinansielle stabilitet ved det høje niveau for husholdningernes gæld vurderes at værebegrænsede samt at regeringen og den finansielle sektor over det seneste år har ta-get en række initiativer, der går i den rigtige retning.HjemmelsgrundlagIkke relevant.NærhedsprincippetIkke relevant.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserIkke relevant.Samfundsøkonomiske konsekvenserDet styrkede makroøkonomiskesamarbejde og overvågningventes at have positivesamfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem enkonsistent implementering af regler og anbefalinger bidrager til at understøtte makro-

økonomisk stabilitet og sikrer en bæredygtig vækst og beskæftigelse i medlemslande-ne.HøringSagen har ikke været sendt i høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningRegeringen er generelt enig i de fem overordnede prioriteter, der er fremlagt i Kom-missionens årlige vækstundersøgelse for 2014. Regeringens politik og reformdagsor-den er generelt i overensstemmelse med Kommissionens overordnede prioriteter oganbefalinger.Regeringen lægger vægt på, at EU fortsat har den rigtige økonomisk-politiske strategi,hvor den finanspolitiske konsolidering og reformforpligtelserne er differentieret påtværs af landene i lyset af deres respektive udfordringer, og lægger vægt på, at dennekonsoliderings- og reformstrategi gennemføres konsekvent med henblik på at gen-etablere tilliden til de europæiske økonomier, at få de offentlige finanser tilbage påsporet og sikre holdbar vækst og jobskabelse. Desuden er det vigtigt, at man inden fordisse rammer udnytter de eksisterende muligheder på europæisk niveau for at styrkevæksten, herunder gennem det indre marked.Andre landes holdningEU-landene ventes generelt atkunne støtte de fem overordnede prioriteter fremlagt iKommissionens årlige vækstundersøgelse for 2014.

Tentativ tidsplan for det europæiske semester 2014Første fase frem til forårstopmøde i DER marts 201413. november 2013December-marts10. december 201319. december 2013Februar 201418. februar 2014Marts 201411. marts 2014Offentliggørelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2014Drøftelser af vækstundersøgelsen i relevante rådsformationerGenerel drøftelse vedr. vækstundersøgelsen på ECOFINGenerel drøftelse vedr. vækstundersøgelsen på DERBilaterale møder mellem Kommissionen og medlemslandene vedr.vækstundersøgelsen og de landespecifikke anbefalingerDrøftelse vedr. makroøkonomiske ubalancer i ECOFINOffentliggørelse af Kommissionens dybdegående analyser vedr.makroøkonomiske ubalancerECOFIN udarbejder rådskonklusioner på baggrund af bl.a. Kommissi-onens vækstundersøgelsePå forårstopmødet udarbejder DER generelle politisk-økonomiskeretningslinjer med udgangspunkt i bl.a. vækstundersøgelsen.

Dagsordenspunkt 12: Ny forordning om EU’s betalingsbalancefacilitetKOM(2012) 336ResuméECOFIN ventes d. 10. december 2013 at have en statusdrøftelse om forslaget til nyforordning om EU’s betalingsbalancefacilitet på grundlag af et kompromisforslag fraformandskabet.Kommissionen fremsatte et forslag herom i juni 2012. Forhandlinger pågår nu på tek-nisk niveau. Forslaget har bl.a. til hensigt opdatere og ajourføre forordningen i lyset af,at EU- og eurolandene ifm. krisen har etableret forskellige finansieringsmekanismer,ligesom der er gennemført reformer af det økonomiske samarbejde. Desuden tilstræ-bes med forslaget en mere simpel beslutningsproces, end tilfældet er under den nu-værende forordning. Derudover fastholdes generelt de gældende bestemmelser.Som idag vil betalingsbalanceinstrumentet fortsat være forbeholdt ikke-eurolande, som opfyl-der forudsætningerne herfor.Kommissionen har efter fremsættelsen af sit forslag i juni 2012 foreslået, at betalings-balancefaciliteten også skal kunne yde lån til ikke-eurolande til brug for rekapitalise-ring af nødlidende finansielle institutioner i det pågældende land.Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag. Kom-promisforslaget præciserer, at lån til et ikke-euroland til rekapitaliseringsformål er enmulighed under faciliteten, såfremt problemerne i den finansielle sektor giver anled-ning til betalingsbalanceproblemer. Lån til et ikke-euroland til rekapitaliseringsformålvil ikke have en selvstændig status under faciliteten.Nedenfor er sagen beskrevet i et prioriteret uddrag med vægt på de elementer, hvorformandskabets kompromisforslag særligt indebærer ændringer ift. Kommissionensforslag. Der henvises desuden til grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslagoversendt til Folketingets Europaudvalg i oktober 2012.BaggrundDen nuværende EU betalingsbalancefacilitetI forordning (EF) nr. (332/2002) vedtaget i 2002 er fastlagt en mekanisme for finansielstøtte fra Unionen – EU’s såkaldte betalingsbalancefacilitet for mellemfristet finansielassistance (”Balance of Payments (BoP) assistance”). Faciliteten tager sigte på atlette ekstern finansiering i de medlemslande, der har vanskeligheder eller trues alvor-ligt af betalingsbalancevanskeligheder. Faciliteten kan kun anvendes afikke-eurolande. Assistance under faciliteten kan tage form af lån eller anden finansierings-assistance, evt. af forebyggende karakter, som kan aktiveres i tilfælde af behov. Assi-stance under faciliteten tildeles ofte i sammenhæng med – men er ikke betinget af – etIMF-program.Beslutninger om assistance fra betalingsbalancefaciliteten er i dag forbundet med toproceduremæssige trin. Et medlemsland som har behov for og ønsker mellemfristetfinansiel assistance, retter henvendelse til Kommissionen og medlemslandene. Efterforslag fra Kommissionen, træffer Rådet som det første proceduretrin under den nu-værende facilitet afgørelse om gensidig bistand, jf. traktaten om den europæiske uni-ons funktionsmåde (TEUF) artikel 143. Det sker efter en vurdering af, at det pågæl-dende medlemsland er i vanskeligheder eller alvorligt trues af vanskeligheder mht. sinbetalingsbalance. Den gensidige bistand kan fx tage form af fælles optræden overforinternationale organisationer, ydelse af kreditter i begrænset omfang fra de øvrigemedlemslande mv. Det fastlægges imidlertid ikke under denne beslutning, konkret

hvilket instrument der potentielt skal anvendes til at yde den gensidige bistand. Vurde-res det, at bistanden skal tage form af mellemfristet finansiel assistance fra betalings-balancefaciliteten, træffer Rådet som det andet proceduretrinpå forslag fra Kommissi-onen afgørelse herom, herunder om hvorvidt assistancen skal tage form af et lån elleranden finansieringsassistance, assistancens størrelse, varighed mv. samt fastlæggerde økonomisk-politiske betingelser, som vil være forbundet med assistancen. Rådettræffer afgørelse med kvalificeret flertal.Kommissionen og Rådet fastlægger i forlængelse heraf i samarbejde med de relevantemyndigheder i modtagerlandet de økonomisk-politiske betingelser (i et aftalememoran-dum, ”Memorandum of Understanding” – MoU), hvis opfyldelse er en forudsætningforløbende udbetalinger fra faciliteten. Under betalingsbalancefaciliteten er Kommissio-nen bemyndiget til at optage lån på kapitalmarkederne, som videreformidles til modta-gerlandet på lignende økonomiske vilkår.Betalingsbalancefaciliteten har en låneramme på 50 mia. euro (i lyset af krisen forhø-jet fra oprindeligt 12 til 25 mia. euro i 2008 og fra 25 til 50 mia. euro i 2009), hvoraf i altomtrent 15 mia. euro aktuelt er stillet til rådighed for udlån til hhv. Letland, Ungarn ogRumænien.18Kommissionens forslag til ny forordning om EU’s betalingsbalancefacilitetKommissionen har i juni 2012 fremsat forslag til ny forordning vedr. betalingsbalance-faciliteten.Kommissionen anfører bl.a., at der er etableret nye støtteredskaber, herunder opret-telsen af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den europæiske sta-bilitetsmekanisme (ESM), som kan yde lån til og finansieret af eurolandene, samtEU27’s finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM). Den gældende forordning forbetalingsbalancefaciliteten holder ikke ifølge Kommissionen trit med denne udvikling,særligt er der under disse mekanismer indført mulighed for nye forebyggende facilite-ter for eurolandene, fx faciliteter med karakter af kreditfaciliteter, som ikke i sammeomfang er tilgængelige under betalingsbalancefaciliteten i dag. Kommissionens for-slag indebærer, at ikke-eurolandemed behov for finansiel assistance gives adgang tillignende finansielle faciliteter, som er tilgængelige for eurolande med behov for finan-siel assistance.Forslaget lægger op til, at Rådets beslutninger om låne- og kreditformidling underbetalingsbalancefaciliteten kun skal følge ét proceduremæssigt trin i stedet for i dagto, jf. ovenfor. Hensigten hermed er en mere forenklet beslutningsproces.IndholdKommissionens forslag til ny forordning for betalingsbalancefaciliteten vedrører særligtfølgende:1. Instrumenter til finansiel assistance2. Betingelser og procedurer for låne- og kreditformidling3. Skærpet overvågning for lande, som modtager assistance4. Konsistens med regler og procedurer i det økonomiske samarbejde5. Vilkår for Kommissionens implementering af lånetransaktioner6. Programovervågning under tilbagebetalingsforløbFormandskabets kompromisforslag indebærer særligt ændringer til pkt. 1 og 2, idetKommissionens forslag dog generelt fastholdes. Disse punkter er uddybet nedenfor. For

uddybning af Kommissionens forslag vedr. pkt. 3-6 henvises til grund- og nærhedsnotat isagen.1. Instrumenter til finansiel assistanceKommissionens forslag indebærer, at assistance fra betalingsbalancefaciliteten, ud-over fortsat at skulle kunne ydes via et lån, også skal kunne ydes via forebyggendefinansielle faciliteter, fx i form af såkaldte kreditfaciliteter. Formålet hermed er genereltat understøtte sunde økonomiske politikker og virke kriseforebyggende. Disse kredit-faciliteter skal enten ifølge forslaget kunne tage form af en forebyggende betingetkreditfacilitet (”Precautionary Conditioned Credit Line” – PCCL) eller en kreditfacilitetmed skærpede betingelser (”Enhanced ConditionsCredit Line” – ECCL), jf. nedenfor.Den af Kommissionen foreslåede mulighed for, at der under visse betingelser kanstilles forebyggende finansielle facilitetertil rådighed under betalingsbalancefaciliteten,svarer til mulighedenherfor for eurolande under EFSF/ESM.Kommissionens forslag ændrer ikke på betalingsbalancefacilitetens overordnede beløbs-ramme for de låne- og kreditfaciliteter, som kan stilles til rådighed under instrumentet.Denne ramme vil fortsat være begrænset til i alt 50 mia. euro.Kommissionen har efter fremsættelsen af sit forslag i juni 2012 foreslået, at betalings-balancefaciliteten også skal kunne yde lån til ikke-eurolande til brug for rekapitalise-ring af nødlidende finansielle institutioner i et ikke-euroland. Kommissionen foreslår, atlån til et ikke-euroland til rekapitaliseringsformål skal være en særskilt mulighed underfaciliteten på linje med mere traditionelle lån i relation til betalingsbalanceproblemer forikke-eurolande, som er facilitetens egentlige formål.Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag. Kom-promisforslaget præciserer, at lån til et ikke-euroland til rekapitaliseringsformål er enmulighed under faciliteten under betingelse af, at problemerne i den finansielle sektorgiver anledning til betalingsbalanceproblemer. Kompromisforslaget præciserer såle-des, at lån til et ikke-euroland til rekapitaliseringsformål er under forudsætning af, atkapitalproblemerne i finansielle institutioner i et ikke-euroland medfører eller må for-ventes at ville medføre en uholdbar belastning af betalingsbalancen i det pågældendeikke-euroland, herunder via betydelige kapitalbevægelser ud af dette land. Kompro-misforslaget indebærer, at lån til et ikke-euroland til rekapitaliseringsformål ikke vilhave en selvstændig status under faciliteten, som det er foreslået af Kommissionen, jf.ovenfor.2. Betingelser og procedurer for låne- og kreditformidlingYdelse af lånKommissionens forslag fastholder generelt de nuværende betingelserfor ydelsen aflån fra betalingsbalancefaciliteten, idet processen herfor opdateres og ajourføres.Det ikke-euroland, der søger at opnå et lån, skal ifølge forslaget rette anmodning tilKommissionen, ECB og den økonomiske og finansielle komité (EFC). Kommissionenm.fl. vurderer herefter holdbarheden i medlemslandets offentlige gæld samt et finan-sieringsbehov. Medlemslandet udarbejder herefter, i forståelse med Kommissionen,ECBog evt. IMF, et udkast til makroøkonomisk tilpasningsprogram mhp. at sikre enholdbar betalingsbalancesituation og en tilbagevenden til igen at kunne finansiere sigselv på de finansielle markeder. Der vil i den forbindelse skulle tages behørigt hensyntil de henstillinger og anbefalinger om finanspolitikken, der er blevet rettet til medlems-landet under Stabilitets- og Vækstpagten.Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter forslag fra Kommissionen,kan beslutte at yde et lån til det pågældende medlemsland, og i så fald godkende detmakroøkonomiske tilpasningsprogram. Rådets afgørelse skal fastlægge assistancens

størrelse, den maksimale gennemsnitlige løbetid, prissætning, den periode, hvor låneter til rådighed mv. Kommissionen og det pågældende medlemsland indgår et aftale-memorandum med de nærmere detaljer for tilpasningsprogrammet og de betingelser,som vil være forbundet med udbetalingen af assistancen. Dette aftalememorandummeddeles Rådet og Europa-Parlamentet.Der vil, som under den nuværende forordning, være en løbende overvågning af landemed låneprogrammer. Kommissionen overvåger i samarbejde med ECB og evt. IMFgennemførelsen af tilpasningsprogrammet, herunder via missionertil det pågældendeland. Kommissionen underretter løbende EFC. Ved betydelige afvigelser fra tilpas-ningsprogrammet kan Rådet træffe beslutning om, at et land ikke opfylder de aftaltebetingelser for den finansielle støtte, hvorefter udbetalingerne suspenderes.En afgørelse om, at et medlemsland ikke overholder sit makroøkonomiske tilpas-ningsprogram, vil ifølge Kommissionens forslag skulle medføre hel eller delvis su-spension af betalinger eller forpligtelser af midler fra EU-budgettet, jf. den såkaldteudvidede makroøkonomiske konditionalitet forhandlet ifm. den næste flerårige finan-sielle ramme. Betalingsbalancefaciliteten er ikke omfattet af den gældende konditiona-litet, som alene betinger forpligtigelser fra samhørighedsfonden til medlemslandene påefterlevelsen af reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.Kommissionen har fsva. forslaget om lån til ikke-eurolande til rekapitalisering foreslå-et, at et land som modtager sådanne lån, vil være underlagt en skærpet overvågning(jf. nedenfor), og at der udarbejdes et aftalememorandum i samarbejde mellem detpågældende ikke-euroland, Kommissionen og de øvrige medlemslande, som fastlæg-ger betingelserne for assistancen.Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag. Kom-promisforslaget præciserer, at et lån under faciliteten til et ikke-euroland, herunder tilrekapitaliseringsformål, vil være betinget af et makroøkonomisk tilpasningsprogram.Kompromisforslaget åbner mulighed for, at Kommissionen og Rådetkan vælge at ladeet sådant tilpasningsprogram være fokuseret primært på den finansielle sektor, hvisdet er problemer i den finansielle sektor, herunder kapitalproblemer i finansielle institu-tioner og et deraf afledt rekapitaliseringsbehov, som giver anledning til et betalingsba-lanceproblem. Kompromisforslaget bemærker desuden, at indsættelsen af såkaldteCollective Action Clauses (CACs) i alle nyudstedelser af statsobligationer denominereti udenlandsk valuta vil være et muligt krav som en del af et tilpasningsprogram for etikke-euroland under faciliteten.En CAC er en bestemmelse i en lånekontrakt, der gørdet muligt for et kvalificeret flertal af kreditorerne at forhandle en gældsrestruktureringmed debitor på vegne af alle kreditorer. Restruktureringen af gælden kan fx indebæreudskydelse af betalinger, reducerede rentebetalinger eller en nedskrivning af hoved-stolen.Forebyggende kreditfaciliteterKommissionens forslag indebærer, at et medlemsland kan få stillet forebyggende faci-liteter til rådighed, herunder fx en kreditfacilitet, som der vil kunne trækkes på, hvis dervurderes behov herfor. Forslaget indebærer to former for betingede forebyggendekreditfaciliteter, jf. ovenfor, i form af den forebyggende betingede kreditfacilitet (PCCL)og kreditfaciliteten med skærpede betingelser (ECCL).Der vil ikke – som i tilfældet med et lån – skulle udarbejdes et egentligt tilpasningspro-gram og aftalememorandum for lande, som har behov for og ønsker en forebyggendekreditfacilitet under betalingsbalancefaciliteten. Kommissionens forslag indebærerderimod en tilgang, hvor adgangen til en forebyggende betinget kreditfacilitet (PCCL)er forbeholdt de ikke-eurolande, hvis økonomiske og finansielle situation fortsat erfundamentalt sund. Dette skal vurderes på grundlag af, hvorvidt følgende kriterier eropfyldt:

Adgangen til en kreditfacilitet med skærpede betingelser (ECCL) er åben for med-lemslande, som ikke overholder visse af de ovenfor beskrevne kriterier, men hvis ge-nerelle økonomiske og finansielle situation fortsat er relativt sund. Det pågældendemedlemsland, som ønsker en sådan facilitet, skal som led i aftalen om ydelsen afkreditfaciliteten og i samarbejde med Kommissionen og ECB tage skridt, der sigtermod at rette op på de af ovennævnte kriterier, der ikke anses for at være opfyldt.Etland der søger om en kreditfacilitet, skal meddele dette til Kommissionen, ECB ogEFC. Kommissionen vurderer herefter i samarbejde med ECB og evt. IMF holdbarhe-den af landets offentlige gæld og finansieringsbehov. Kommissionen mv. vurderer, omdet pågældende medlemsland opfylder de nødvendige betingelser (jf. ovenfor) for atfå adgang til en forebyggende betinget kreditfacilitet eller en kreditfacilitet med skær-pede betingelser.Rådet, der træffer beslutning med kvalificeret flertal efter forslag fra Kommissionen,kan tildele en PCCL eller en ECCL for en indledende rådighedsperiode på et år. Påanmodning kan Kommissionen beslutte at forny faciliteten to gange, hver gang for enperiode på seks måneder, således at den samlede rådighedsperiode højst kan væreto år. Det pågældende land skal med et varsel gøre Kommissionen opmærksom på, atden ønsker at trække på kreditfaciliteten.Beslutningen om tildeling af en kreditfacilitet skal indeholde bestemmelser om beløbs-rammen, prissætningen for frigivne midler, rådighedsperiode, den maksimale gen-nemsnitlige løbetid for de lån, der trækkes mv. Kommissionen og den pågældendemedlemsstat indgår et aftalememorandum, der præciserer betingelserne for kreditfaci-liteten og muligheden for udbetalinger herfra.Når der tildeles en kreditfacilitet, skal Kommissionen overvåge den løbende overhol-delse af støtteberettigelseskriterierne, jf. ovenfor, og løbende underrette EFC. Kom-missionen skal løbende revurdere, om kreditfaciliteten er hensigtsmæssig, hvis denanvendes. Konkluderer Kommissionen, at kreditfaciliteten ikke længere er hensigts-mæssig ift. at adressere det pågældende medlemslands vanskeligheder, kan Rådetefter forslag fra Kommissionen træffe afgørelse om, at kreditfaciliteten ikke længereskal være til rådighed, og henstille til medlemslandet at anmode om assistance i formaf et ordinært lån i stedet.Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag. Kom-promisforslaget præciserer, at såfremtet ikke-euroland, som har fået tildelt en kreditfa-cilitet, ikke længere opfylder betingelserne herfor, kan Rådet efter forslag fra Kommis-sionen beslutte at annullere faciliteten.HjemmelsgrundlagForslaget har hjemmel i TEUF artikel 352, hvorefter Rådet træffer afgørelse om for-slaget med enstemmighed efter godkendelse fra Europa-Parlamentet.

Rådet beslutninger om mellemfristet betalingsbalanceassistance har i dag hjemmel iforordning 332/2002.NærhedsprincippetKommissionen anfører, at ift. vedtagelsen af forordningen, som udgør en ramme fortildelingen af assistance fra EU til ikke-eurolande, indeholder traktaten ingen andenhjemmel end artikel 352. Jf. denne artikel gør Kommissionen indenfor rammerne afproceduren for kontrol med overholdelse af nærhedsprincippet de nationale parlamen-ter opmærksom på forslag, der fremsættes på grundlag af TEUF artikel 352.Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idetformålet med betalingsbalancefaciliteten om at lette ekstern finansiering i de medlems-lande, der har vanskeligheder eller trues alvorligt af betalingsbalancevanskelighederog således understøtte en holdbar betalingsbalanceudvikling, bedst kan opnås på EU-niveau og ikke i tilstrækkelig grad af medlemslandene individuelt.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentets har i april 2013 vedtaget en udtalelse om forslaget. Parlamentetstøtter generelt forslaget.19Parlamentet støtter bl.a. etableringen af en indirekte reka-pitaliseringsmekanisme for ikke-eurolande under betalingsbalancefaciliteten, som kanyde lån til ikke-eurolande mhp. rekapitalisering af nødlidende finansielle institutioner idette land.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforIkke relevant.Statsfinansielle konsekvenserForslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslaget kan få statsfinansielle konsekvenser, idet anvendelsesmulighederne forbetalingsbalancefaciliteten udvides. Det vil alt andet lige øge de mulige situationer,hvor ikke-eurolande kan få stillet lån/kreditfaciliteter til rådighed under faciliteten. Detbemærkes, at rammen for betalingsbalancefaciliteten ikke udvides. Beslutninger ombetalingsbalanceassistance vil fortsat skulle træffes af Rådet med kvalificeret flertal.Individuelle forslag om tildeling af lån eller kreditfacilitet fra EU’s betalingsbalancefaci-litet har potentielle statsfinansielle konsekvenser gennem indvirkningen på EU’s bud-get. Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget.Det indebærer imid-lertid ikke, at Danmark ifm. lån- eller kreditgivning fra betalingsbalancefaciliteten skalstille midler til rådighed. Finansiering tilvejebringes ved, at Kommissionen med sikker-hed i EU-budgettet, optager lån på de finansielle markeder eller hos finansielle institu-tioner, som genudlånes til modtagerlandet på lignende vilkår. Danmark vil først skullestille midler til rådighed,svarende til Danmarks andel af EU-budgettet, i en situation,hvor lån eller kreditter fra betalingsbalancefaciliteten ikke tilbagebetales, når disseforfalder i fremtiden, og hvis Kommissionen i denne situation finder det nødvendigt attrække forholdsmæssigt på EU-landene for den manglende tilbagebetaling.

Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget må forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for lan-de, som modtager støtte fra EU’s betalingsbalancefacilitet, i det omfang det vil kunneunderstøtte den makroøkonomiske og finansielle stabilitet i modtagerlande, herunderen holdbar betalingsbalanceudvikling, hvilket kan være positivt for den økonomiske ogfinansielle stabilitet i hele EU.HøringForslaget har ikke været i ekstern høring.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgGrund- og nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg d. 9.oktober 2012.HoldningRegeringens holdningRegeringen støtter generelt en ny forordning for EU’s betalingsbalancefacilitet som led iat opdatere forordningen i lyset af de seneste års udvikling i det økonomiske samar-bejde i EU og blandt eurolandene.Regeringen støtter generelt formandskabets kompromisforslag.Regeringen støtter, at lån til et ikke-euroland til rekapitaliseringsformål er en mulighedunder faciliteten, såfremt anvendelse af en sådan mulighed sker i overensstemmelsemed betingelserne for anvendelse af betalingsbalancefaciliteten, herunder at proble-mer i den finansielle sektor giver anledning til uholdbare betalingsbalanceproblemer.Regeringen kan i forlængelse heraf støtte, at EU-landene kan vælge at lade et sådantmakroøkonomisk tilpasningsprogram være fokuseret primært på den finansielle sek-tor, hvis et betalingsbalanceproblem skyldes problemer i den finansielle sektor.Regeringen lægger vægt på, at der foretages en regelmæssig høring af og rapporte-ring til den økonomiske og finansielle komité (EFC)ifm. implementeringen af assistan-ce fra betalingsbalancefaciliteten.Andre landes holdningLandene forventes generelt at kunne støtte en ny forordning for EU’s betalingsbalancefa-cilitet. Det er dog endnu uklart, om der vil kunne samles den enstemmige opbakning til etkompromisforslag, som vil være påkrævet.