ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 9: Henvendelse af 28/9-13 vedrørende Østkraft, fra John Strand

Indholdsfortegnelse1. Indledning ....................................................................................................22. Case: Bornholm - hvordan kommunens forsyningsselskaber skævvriderkonkurrencen på telemarkedet ........................................................................42.1. Det er svært at skabe transparens.................................................................... 62.2. Fiber og fjernvarme i Østerlars/Østermarie ...................................................... 72.3. Fiber og fjernevarme i Gudhjem..................................................................... 102.4. Delkonklusion ............................................................................................... 12

1. IndledningI rapporten ”Vilkårfor leje af kommunale arealer, der bruges til vital samfunds-mæssig infrastruktur”ser vi på, hvordan landets kommuner og stat håndtererkommunale jord- og tagarealer, når de lejer ud til mobilmaster og antenner, og viser på de vilkår, andre aktører har, når de skal leje eller købe tilsvarende kommu-nale arealer til erhvervsformål rundt om i landet.Formålet den rapport er at følge op på to foregående rapporter, vi har lavet ”Sådansikrer man danskerne bedre mobildækning”og”Strand Consults syn på de tekni-ske, økonomiske og juridiske barrierer for øget mobildækning”I perioden juni 2011 til februar 2013 har Strand Consult publiceret rapporter, derviser, hvordan markedet for arealer til mobilmaster fungerer, og vi har også blan-det os i debatten, om hvad der påvirker den oplevede dækning.I et høringssvar til Erhvervsministeriet skriver Konkurrence- og Forbrugerstyrel-sen, at det er styrelsens umiddelbare vurdering, at kommuners og regioners op-krævning af leje for arealer, bygninger, høje konstruktioner m.v. ikke medfører enkonkurrenceforvridende effekt, hvis lejen som minimum svarer til markedsværdi-en. Hertil kommer, at opkrævning af leje for arealer, bygninger, høje konstruktio-ner m.v., der er højere end markedsværdien, efter Grundlovens § 43 ikke må ske,medmindre der foreligger særskilt lovhjemmel hertil.Lejen for arealer, bygninger, høje konstruktioner m.v. skal derfor svare til mar-kedsværdien. Spørgsmålet om kommunernes prisberegning for udlejning og salgaf jord- og bygningsarealer kan derfor indsnævres til, hvorledes markedsprisenkonkret kan konstateres. Konkurrenceretligt vil man sige, at lejeprisen skal fast-sættes svarende til prisen på et velfungerende konkurrencemarked. Kommunerneskal samtidig overholde de kommunalretlige grundsætninger om økonomisk for-svarlig administration og ligebehandling.Målsætningen med rapporten er ikke blot at se på de vilkår, landets kommunergiver en række forskellige aktører, når de lejer arealer, men også at se på, hvadjord til andre erhvervsformål bliver handlet til, og hvordan den bliver værdisat,når den bliver eksproprieret.Vore foregående rapporter har igangsat en proces, som har involveret den ansvar-lige minister, hans embedsmænd, de regulerende myndigheder, landets kommunerog regioner samt mobiloperatørerne. I praksis har vi været med til at skabe endebat, og vi har med den viden, vi har indsamlet og publiceret, været med til atsikre, at der er kommet mere politisk fokus på at få løst disse udfordringer.

Vi håber, at vi med rapporten ”Vilkårfor leje af kommunale arealer, der bruges tilvital samfundsmæssig infrastruktur”kan sætte fokus på den måde, man prissætterlejerne for jordarealer og tagarealer og høje konstruktioner til telekommunikati-onsformål i landets kommuner. Vi håber, at vi med rapporten kan vise, at landetskommuner prissætter jord langt ud over, hvad der kan opnås på markeder medvelfungerende konkurrence, og hvorfor det er vigtigt, at man fra politisk side sør-ger for, at kommunerne overholder gældende regler og bringer areallejerne ned pået rimeligt niveau.Dette uddrag af rapporten består af to cases, der belyser, hvordan Bornholmskommunes forsyningsselskaber skævvrider konkurrencen på telemarkedet, oghvordan Østkrafts køb af jord til Bornholms Fibernet Aps foregik

2. Case:Bornholm-hvordankommunensforsyningsselskaberskævvriderkonkurrencenpåtelemarkedetPå Bornholm har vi gennem en periode set, at Bornholms Fibernet Aps/ SE erbegyndt at tilbyde bornholmerne adgang til fiberbaseret bredbånd kort tid efter, atder er lavet nye fjernvarmeanlæg - alternativt kort tid efter, at man har foretagetandre kommunale anlægsarbejder. For at forstå det, der sker på Bornholm, er mannødt til at se på, hvordan det kommunale elselskab har påtaget sig en meget cen-tral rolle, når det gælder konkurrencen på det bornholmske telemarked.På Bornholm har regionskommunen og det kommunalt ejede elselskab Østkraftgennem mange år kæmpet for, at det kommunale elselskab skal have lov til atblive kommerciel teleaktør. I praksis så mente BRK og Østkraft, at det kommuna-le elselskab skulle have en undtagelse fra kommunalfuldmagten, således at dekunne gå ud og konkurrere mod de teleselskaber, der investerer i infrastruktur påBornholm. Det var fra starten Østkrafts målsætning at gennemføre dette projektsammen med de folk, der står bag det private selskab Bornholms Fibernet Aps.Fra politisk side har der ikke været vilje til at lade dette ske, og i stedet for, atØstkraft har lavet et fiberselskab, så har de overdraget retten til at bruge det fiber-net og de tomrør, de har lagt ned til den private aktør Bornholms Fibernet Aps ogSyd Energi SE), der så tilbyder bornholmerne adgang til fiber og forskellige bred-båndsydelser. Fra Østkrafts side har man valgt, at nettet, som Østkraft ejer, skalvære et lukket net med kun en aktør på, og at det skal drives af Bornholms Fiber-net Aps / SE. Valget af partner er sket uden, at man har lavet et udbud for at sikresig, hvem der kan sikre bornholmerne den bedste og billigste løsning, og uden atman har undersøgt muligheden for at lave et åbent net med adgang til flere aktø-rer.Til Danmarks Radio og Bornholms Tidende har bestyrelsesformanden for Øst-kraft udtalt, at de ikke ved, hvor meget de har investeret og tabt i fibernettet, menat han vil anslå, at det drejer sig om et beløb på 55 millioner kroner.Vi mener, at med de over 2.000 husstande, som man har lagt fiber og tomrør udtil, så vil vi antage, at investeringen er markant større end de 55 millioner, somØstkraft påstår. Den antagelse er baseret på, at vi ved, at Østkraft har lavet en for-retningsplan for en evt. fibersatsning. I den forretningsplan kan man læse, at deres

anslåede graveomkostninger ligger på 20.000 By, 58.000 Land, 50.000 Sommer-hus og 28.000 virksomhed ved en 50 % tilslutning.Hvis man antager, at man kun har lagt fiber ud til 2.000 husstande, og så ser bortfra de mange tomrør, som Bornholms Fibernet Aps også har fået adgang til, så eretableringsomkostningerne med 55 millioner kroner på 27.500 kroner pr. hus-stand, og det er et beløb, der skal dække markant mere end graveomkostningerne.I praksis så kender Østkraft på nuværende tidspunkt ikke værdien af det net, somman har solgt en eksklusiv brugsret til, og det uden at man har lavet et udbud.Bestyrelsesformanden for Østkraft har til Bornholms Tidende den 19. juli udtaltfølgende:Problemet på Bornholm er TDC's prissætning, som er sindssygt høj. HvisØstkraft holder prisen på udlejning af fiberforbindelser på markedsvilkår, såer der ingen problemer med at få det betalt. Det er også derfor, at Østkraftsforretningsplan viser sorte tal i 2024.- Det er selvfølgelig en langsigtet inve-stering, men Bornholm har ikke tid at vente på at få glasfiber lagt ud. Glasfi-berkabler har en afskrivningstid på mellem 20 og 30 år - og i 2024 har viikke brugt en fuld afskrivningsperiode. Derfor mener jeg, det er yderst for-svarligt det vi gør, og en kommercielt set fornuftig anvendelse af Østkraftsmidler, udtaler Knud Andersen. - Kan Bornholms Tidende se en oversigtover, hvad de 55 mio. kr. er brugt til? - Nej, dels er vi i et konkurrencefor-hold, som gør, at Østkraft ikke kan offentliggøre det. Det er sådan set ogsåuinteressant. Det er mere interessant, hvordan vi får fiber ud til hele Born-holm, slutter Knud Andersen.Det er efter vor overbevisning ikke gået op for Østkraft, at de ikke har lovhjem-mel til at rulle fiber ud til 60 % af bornholmerne, samtidig med at de heller ikkehar lov til at agere som teleaktør på Bornholm. I praksis så har det kommunaleØstkraft valgt at tage en aktiv rolle på det bornholmske telemarked med det for-mål at ændre konkurrencebilledet på øen. De har samtidig valgt, hvem der skalhave retten til brugen af de kommunale værdier, uden at man har lavet et udbud,der sikrer, at prisen er markedsbaseret.Det store spørgsmål er, hvordan Østkraft har fastsat prisen på de ydelser, somBornholms Fibernet Aps / SE køber af Østkraft. I henhold til Konkurrencelovens§11 a, så skal adgangen til den overskudskapacitet, som Østkraft har, sælges tilmarkedspris, og den pris kan man finde på to måder, ved at lave et udbud, og sehvad andre vil betale, alternativt ved at se på, hvad det har kostet at bygge deninfrastruktur, som så kunne danne fundamentet for hvordan, man prissætter ad-gangen til den kommunalt ejede infrastruktur.

2.1. Det er svært at skabe transparensVi er ikke i tvivl om, at der er et meget tæt samarbejde mellem Østkraft og Born-holms Fibernet Aps. Vi har gennem to år forsøgt at få indsigt i dette samarbejde,men fordi det kommunale elselskab Østkraft er struktureret omkring en holding-struktur, mener Østkraft, at de er undtaget for reglerne om offentlighed i forvalt-ningen.Vi er af den overbevisning, at den eksisterende offentlighedslov skal sikre trans-parens i elselskaber som Østkraft. I loven er det sådan, at elforsyningsvirksomhe-der, der producerer, transmitterer eller distribuerer elektricitet ved spænding på500 V eller derover, er omfattet af offentlighedsloven. Det følger af offentligheds-lovens § 1, stk. 2, nr. 1. I retsinformation står denne lov betegnet som historisk,men den er faktisk stadigværk gældende til den. 1. januar 2014. Fra denne datotræder den nye offentlighedslov i kraft, hvor det fremgår af § 3, stk. 2, nr. 1, atelforsyningsvirksomheder er omfattede af loven1. Det vil sige, at elforsynings-virksomheder også er forpligtede til at give aktindsigt i de dokumenter, de harliggende, såfremt dokumenterne/oplysningerne ikke er undtaget fra retten til akt-indsigt.I Østkraft påstår man, at "Østkraft Holding A/S” ikke er omfattet af offentligheds-loven, idet Østkraft Holding A/S hverken producerer, transmitterer eller distribue-rer elektricitet. Østkraft henviser til afgørelse fra Folketingets ombudsmand2.Øst-kraft Holding A/S mener derfor, at Østkraft Holding A/S er berettiget til at afvisevor anmodning om aktindsigt i diverse dokumenter vedr. fiberlægning og udlej-ning af dette net med tilhørende tomrør.Desværre er der i Offentlighedsloven ikke taget hensyn til, at forsyningskoncernerkan være organiseret således, at det er moderselskabet (holding-selskabet), der harde relevante dokumenter, og selve elforsyningsvirksomheden, som er omfattet,ikke har nogen administrative funktioner og derfor heller ikke er interessant ud fraen offentligheds-synsvinkel. I praksis så har vi ikke en jordisk chance for at findeud af, hvilken information der ligger i Østkraft Holding, og hvilken informationderfindesiandredeleafdetkommunaleØstkraft.Da Offentlighedsloven bliver administreret af Justitsministeriet, har vi anmodetJustitsminister Morten Bødskov om at foretage en vurdering, om det kan værerigtigt, at et kommunalt elselskab som Østkraft kan gardere sig mod transparensgennem en smart selskabskonstruktion. Hvis svaret er ja, mener vi, at Justitsmini-steren i forbindelse med den kommende evaluering af Offentlighedsloven bør se1

på det 'hul', der er i loven, og som har forhindret os og en række journalister i at fåaktindsigt i Østkraft og i en række af de kommercielle aktiviteter, de driver.I praksis betyder Østkafts tolkning af loven (grundet selskabskonstruktionen), atdet er umuligt at skabe transparens i relation til, hvad det kommunale elselskablaver på teleområdet, og det på trods af at vi vil mene, at der er flere ting, der gør,at der er behov for at undersøge, om det, der sker i Østkraft, er lovligt.2.2. Fiber og fjernvarme i Østerlars/ØstermarieHvis man læser casen i afsnit 0, så kan man se, at Bornholms Regionskommunegiver det kommunale Østkraft mulighed for at købe arealer til teleudstyr på vilkår,som er markant bedre end dem, som mobiloperatørerne lejer tilsvarende arealerpå. Det store spørgsmål er, om samarbejdet mellem det kommunale fjernvarme-selskab Bornholms Forsyning og Bornholms Fibernet Aps / SE er lige så intenst,som det der er med Østkraft og Bornholms Fibernet Aps / SE.Vi har erfaret, at Bornholms Fibernet Aps / SE har tilbudt kunderne adgang tilfiber i områder, hvor Bornholms Forsyning har lagt nye fjernvarmerør ned. For atundersøge hvordan sammenhængen mellem fjernvarme og fiberudrulningen var,bad vi om aktindsigt i Bornholms Forsynings omkostninger i forbindelse medprojektet i Østerlars/Østermarie. På en anmodning om aktindsigt svarede ledelsenfor Bornholms Forsyning følgende:Tak for din henvendelse om fjernvarme udrulning i Østerma-rie/Østerlars. Til orientering er fjernvarmen i Østermarie nedgravetuden andre aktører - hvorfor vi ikke har nogle regninger at fremvise.Ud fra vores kendskab har Bornholms Fibernet taget kontakt til graveen-treprenøren direkte og de har indgået en aftale uden om fjernvarmen.Det er præciseret over for graveentreprenøren at Bornholms Forsyningpå ingen måde afholder omkostninger i forbindelse med udrulning affibernet.Rent praktisk så er der sket det, at Bornholms Forsyning laver et udbud af fjern-varmerørføring og -installation, hvorefter Bornholms Fibernet indgår et samarbej-de med de entreprenører, der udfører anlægsarbejdet for det kommunale varme-selskab. Det gravearbejde, der er lavet, er udført af kommunen (Vej og Park) samtden lokale entreprenør KJT Graveteknik, der fik opgaven. Vi har ikke kunnet fin-de ud af, hvem der efterfølgende indgår en aftale med Bornholms Fibernet Aps,om at de kan lægge deres tomrør og fiber ned i det hul, som Bornholms Forsyningbetaler for. Vi ved, at disse ekstra indtægter ikke har påvirket varmeværkets om-kostninger i den ene eller den anden retning.

En aktindsigt i gravetilladelsen for projektet i Østerlars / Østermarie viser, at deter Bornholms Forsyning, der har ansøgt og fået gravetilladelsen fra BornholmsRegionskommune den 12. august 2011.I et skriv fra Teknik & Miljø skriver man følgende til os:Du har anmodet om aktindsigt, vedrørene gracetilladelser, omkring fjern-varme og fiberledningsarbejde i Østermarie og Østerlars. Vedhæftet sombilag, til denne skrivelse, er gravetilladelse til fjernvarme arbejde i Øster-marie og Østerlars.Placeringen af ledninger er fastlagt, med vejdrift under tilsynsmøder.Bornholms Regionskommune har ikke kenskab til andre ledninger, lagt iforbindelse med dette gravearbejde.Det, der er sket, er at det private teleselskab Bornholms Fibernet Aps har lavet enaftale med KJT Graveteknik om at lægge fiber/tomrør ned i de huller, som detkommunale Bornholms Forsyning betaler for. Denne opgave har KJT Graveteknikudført, uden at man har indhentet de fornødne gravetilladelser, og uden at man harregistreret den fiber og de tomrør, man har lagt ned i LER, der er et register overalle de ledninger / rør, der findes i den danske muld.Vi har spurgt Teknik og Miljø om, hvordan man lovliggør et sådant projekt. Pådet spørgsmål svarer Teknik og Miljø:Generelt, hvis nogen ligger ledninger i vejen uden tilladelse, skal projektfremsendes til behandling efterfølgende. Gravetilladelse vil derefter gives,eller ledningerne skal flyttes. Hvis gravetilladelse gives, skal ledningerneregisterets i LER.I Danmark har energitilsynet lavet meget klare regler3, for hvordan man normaltdeler omkostningerne, når energiselskaber laver samgravning. Reglerne siger, atomkostningerne skal deles ligeligt mellem parterne, og de har det formål, at manikke lader el eller varmekundernealene betale for etableringen af fiberinfrastruktu-ren.Hvis man ser på sagen Østerlars / Østermarie, så har det bornholmske selskab KJTGraveteknik med et bud på 10,4 millioner kroner fået jordentreprisen med at gra-

ve fjernvarme ned, og dermed er det også dem, der har lavet en aftale med Born-holms Fibernet Aps / SE om, at de må lægge deres tomrør og fiber ned i det hul,som Bornholms forsyning har betalt for at få gravet. Da vi ikke kan få adgang til,hvad Bornholms Fibernet Aps/SE har betalt KJT Graveteknik for at bruge de hul-ler, som Bornholms Forsyning har betalt for at få gravet, er det svært for os atvurdere, om Bornholms Forsyning har subsidieret den kommercielle aktør Born-holms Fibernet Aps/SE.Der er meget, der tyder på at Bornholms Forsyning i dette tilfælde har valgt atbruge marginalfordelingsmodellen idet Bornholms Fibernet Aps / SE kun skalbetale det, som de, der laver jordentreprisen, kræver af dem,Hvis man bruger marginalfordelingsmodellen, som vi tror, at man har gjort påBornholm, så opnår Bornholms Fibernet ApS imidlertid en betydelig komparativfordel set i forhold til andre teleselskaber, der ikke kan deltage, eller som ikke erblevet inviteret med i samgravningen.Hvis samgravningen i Østerlars / Østermarie var en klassisk samgravning, så skul-le Bornholms Fibernet Aps/SE have betalt et beløb, der lå på 5,2 millioner kronermed tillæg af 50 % af det beløb, som de har aftalt med KJT Graveteknik, at deskal betale for at lægge fiberen ned.Man kan ikke udelukke, at det, der er sket, er lovligt, og at der har været vandtætteskotter mellem Bornholms Fibernet Aps/SE og Bornholms Forsyning - omvendtså har vi svært ved at forstå, hvorfor ingen andre teleselskaber er blevet tilbudt atvære med i samgravningen.I et svar til os skriver Bornholms Forsyning følgende:Bornholms forsyning har ikke haft henvendelser fra andre teleselskabersom har ønsket at deltage i gravearbejdet, hverken i Østerlars/ Østerma-rie eller Gudhjem.Ved at man fra fjernvarmeselskabet vælger ikke at invitere andre selskaber til atdeltage i projektet, fravælger man også muligheden for at reducere de graveom-kostninger, som i sidste ende skal betales af varmekunderne.Det, der kunne være blevet en indtægt i form af et tilskud til gravearbejdet, bliveri stedet til et subsidium, som den privatejede teleaktør Bornholms Fibernet Apsfår økonomisk glæde af, og som gør dem mere konkurrencedygtige over for aktø-rer som TDC, Telenor og Telia, men set under ét bliver det dyrere for kunderne.

Vi mener også, det er tankevækkende, at Bornholms Fibernet Aps / SE bor påadressen Svalehøjvej 13 i Hasle, og at Bornholms Vand A/S og Bornholms VarmeA/S, som er en del af Bornholms Forsyning bor på den samme adresse i Hasle.2.3. Fiber og fjernevarme i GudhjemVi har brugt lejligheden til at spørge Bornholms Forsyning, om det er normalt, nårman i forbindelse med et tilsvarende projekt i Gudhjem kan vi se, at det kommu-nale forsyningsselskab i deres udbud beder om en pris på at lægge fiber ned. Desvarer os følgende i en mail:Bornholms Forsyning har ikke lagt fiber/tomrør, eller påtænker at læggefiber/tomrør, i Gudhjem eller andre steder. I forbindelse med Gudhjem-projektet, har Bornholms Fibernet anmodet om, at vi i udbudet spørger en-treprenørerne om en ekstrapris for at etablere tomrør til fiber. Der er ikketale om et fællesprojekt eller fællesgravning, og derfor er det i udbudsmate-rialet netop præciseret at kun priserne vedr. fjernvarme vægter i tilbuds-summen, og dermed hvilken entreprenør der vinder arbejderne. Vi ved ikkehvorvidt Bornholms Fibernet vil benytte sig af de entreprenører der skaludføre fjernvarmearbejdet, eller gå solo.Det er sædvanligt, at de entreprenører der vinder vores udbud af lednings-arbejder til fjernvarme også udfører arbejde for andre ledningsejere derhar/etablerer parallelt gående rør: Vand, kloak, strøm og fibernet mv. Detaccepterer vi af samfundsmæssige hensyn, således at der ikke skal graves opaf flere omgange i samme vej. Entreprenørerne afregner direkte med even-tuelle øvrige ledningsejere. Vi fokuserer på at få de rigtige priser for atetablere ledningsnet til fjernvarme, gennem offentlige udbud, og de priserog vilkår eventuelle andre ledningsejere kan aftale for at etablere eller re-novere parallelt gående rør er os uvedkommende.Det er meget tydeligt, at Bornholms Forsyning ser det som en kommunal opgaveat lave et udbud og indhente priser for den private virksomhed Bornholms Fiber-net Aps/ SE. Denne udvidede kommunale service tilbyder det kommunale energi-selskab uden beregning, men de undlader at tilbyde den samme service til andreteleselskaber, der agerer i konkurrence med Bornholms Fibernet Aps på Born-holm.Nu kan man se på det, at de som kommunalt forsyningsselskab ikke inviterer an-dre med, på mange måder. Hvis man er flink, så vil man sige, at det har de glemt,fordi de ikke har den store indsigt i dette område. Man kan også vælge at anskuedet således, at Bornholms Forsyning bevidst har fravalgt muligheden for at invite-re andre selskaber, og det med det formål at støtte den lokale udbyder (BornholmsFibernet Aps) og hjælpe dem i konkurrencen med andre teleselskaber.

Vi har gravet, og vi vil mene, at vi kan sandsynliggøre, at det er et bevidst fravalg,man har lavet. Forudsætningen for at man kan dokumentere, at det er et bevidstfravalg, er, at man kan finde et eller flere dokumenter, der dokumenterer, at Born-holm Forsyning har overvejet at invitere andre teleselskaber til at deltage i grave-arbejdet, og at der efterfølgende er truffet en beslutning om, at man skal gøre det.Vi er kommet i besiddelse af to mødereferater der omhandler fjernvarmeprojek-terne. De to dokumenter stammer fra møder, der er afholdt henholdsvis den 5.december 2012 og den 6. marts 2013. I dem kan man læse følgende underTrækrør til lysleder:Planerne for etablering af fjernvarmeledninger vil blive koordineret medøvrige ledningsejere og Vejvirksomheden. Der er ikke planer om større klo-ak-arbejder i forbindelse med fjernvarmen (evt. kloakpumpeledning fra ØLtil Gudhjem).Forsyningen lægger ikke lysledere/trækrør. Vi vil orientere de kendte aktø-rer om planerne, og de vil få mulighed for at gå med i gravearbejderne.Bornholms Fibernet v. Ole Kofod har henvendt sig, og vi har lovet at se påmuligheden for at indbygge lægning af trækrør i udbudsmaterialet.I begge referater står der, at man vil kontakte konkurrenter til Bornholms Fibernet– det er ikke sket, og det på trods af, man har truffet en beslutning om at gøre det,og det på trods af, man har fået en henvendelse fra den lokale teleaktør, der viser,at der er efterspørgsel. Det er her man bør spørge sig selv, om hvorfor man ikkekontakter dem, der konkurrere med Bornholms Fibernet Aps og tilbyder dem densamme ”støtte” som Bornholms Fibernet Aps har fået.Det er i vor optik meget tydeligt, at der er et koordineret samarbejde mellem dekommunale forsyningsselskaber og den private aktør Bornholms Fibernet Aps /SE. Det store problem, vi har i disse sager, er, at Østkraft og Bornholms Forsy-ning ikke ønsker at skabe transparens, om det der sker i samarbejdet.Vi ved også, at ingen af de andre teleudbydere i Danmark er blevet kontaktet forat høre, om de har lyst til at være med i disse projekter. Det betyder, at det enesteselskab, der kan få en fordel af den gravning, der nu skal laves i Gudhjem, erBornholms Fibernet Aps/SE, der har et meget tæt samarbejde med det kommunaleØstkraft.

2.4. DelkonklusionPå Bornholm konkurrerer den private bredbåndsudbyder Bornholms Fibernet Aps/SE med en række nationale teleselskaber som TDC, Telia, Telenor, Mobilselska-bet 3 og Boxer TV.Lokalt er der truffet en beslutning om, at kommunen, det kommunale elselskabØstkraft og det kommunale varmeselskab Bornholms Forsyning giver den lokaleaktør en række fordele, som andre teleselskaber ikke har adgang til.Når vi ser på disse ydelser, vil vi mene, at der er tale om en bevidst og koordineretovertrædelse af konkurrencelovens §11 a, hvor man fra kommunal side støtter etudvalgt teleselskab økonomisk, og af konkurrencelovens § 11 om forbud modmisbrug i form af forskelsbehandling af dominerende stilling.Når vi kalder det en bevidst handling, så skyldes det, at bestyrelsesformanden forØtkraft til lokale medier har givet udtryk for, at han ser det som sin opgave atskabe konkurrence til TDC og det på trods af, et kommunalt elselskab ikke måpåtage sig den rolle.Vi kan også se af den korrespondance, vi har haft med det kommunale BornholmsForsyning, at deres administrerende direktør fortæller at:I forbindelse med Gudhjem-projektet, har Bornholms Fibernet anmodet om,at vi i udbuddet spørger entreprenørerne om en ekstrapris for at etableretomrør til fiber.Den henvendelse, som Bornholms Fibernet kommer med til Bornholms Forsy-ning, har kun et formål, og det er at reducere Bornholms Fibernets´investeringer iinfrastruktur.Vi kan se, at parallelt med dette, så har Bornholms Fibernet Aps/ SE fået lov til atkøbe et areal på 50 m2 for 25.000 kroner af kommunen, mens landets mobilopera-tører må betale 25 – 30.000 kroner om året i leje for tilsvarende arealer hos Born-holms Regionskommune.Hele den infrastruktur, som Bornholms Fibernet Aps/SE baserer deres forretningpå, er bygget og betalt af det kommunale Østkraft, og de vilkår, som de har fåeteksklusiv adgang til, er der ikke transparens omkring. Når det kommer til prissæt-ningen for brugen af disse værdier, vil vi påstå, at sandsynligheden for, at Østkrafthar ramt en markedspris, er meget minimal – de kender ikke omkostningerne pådet net, de lejer ud, og de har ikke lavet et udbud for at undersøge, hvad markeds-prisen er.Vi vil påstå at man for kommunale midler tilgodeser en bestemt privat virksom-hed indenfor et konkurrenceudsat område og afskærer andre fra overhovedet at

komme i betragtning – Der er tale om at man omgår kommunalfuldmagten ogagerer med stråmand for en privat virksomhed.Det ville være rart, hvis vi kunne undersøge, hvordan Bornholms Fibernet Aps/SE betaler for de mange ydelser, de får fra Østkraft, og hvordan samarbejdet mel-lem Bornholms Forsyning og Bornholms Fibernet Aps/SE fungerer. Vi har enmistanke om, at der formentlig er tale om en fuldstændig ubegrundet pris for deydelser som Østkraft og Bornholms Forsyning leverer til Bornholms FibernetApS/SEI praksis så er der så mange indikationer på, at Bornholms Fibernet ApS/SE bliverstøttet økonomisk af Bornholms Regionskommune og de kommunale energisel-skaber. Det er svært at anslå værdien af denne støtte, men med de omkostninger,der normalt er ved at etablere fiberinfrastruktur i Danmark, så vil vi påstå, at derer tale om en millionstøtte.

3. Case: Hvordan Østkrafts køb af jordtil Bornholms Fibernet Aps foregikI forbindelse med at vi gennem en årrække har set et på de vilkår som teleselska-ber har, når de skal etablere vital infrastruktur ude i landets kommuner, så er viløbet ind i mange interessante cases, hvor man af og til tænker, om de enkeltekommuner har en forståelse for, hvor vigtig moderne telekommunikation er forsamfundet.En af de kommuner, vi har set på, er Bornholms Regionskommune, hvor detkommunale elselskab Østkraft gennem lang tid har forsøgt at få en undtagelse frakommunalfuldmagten, således at de kan drive et fiberselskab, der skal konkurreremod de andre teleaktører, der agerer på Bornholm. Fra politisk side har man ikkegivet Østkraft det råderum, som de ønsker, og i stedet har Østkraft indgået en eks-klusivaftale med Bornholms Fibernet ApS og SE angående brug af elselskabetsfiber og tomrør.I forbindelse med at vi lavede en landsdækkende undersøgelse af lejevilkårene forarealer til mobilmaster og antenner, har vi gennem aktindsigt fået adgang til dekommunale lejekontrakter, og vi kan i dem se, at lejeprisen i BRK er omkring 25 -30.000 kroner om året for at leje et areal på 10 - 50 m2 til en mobilmast / antenne.I maj måned spurgte Venstres Michael Aastrup Jensen ministeren om lejepriserneude i landets kommuner4, og efterfølgende lavede Erhvervsstyrelsen en mindreundersøgelse, hvor de kortlagde vilkårene i landets kommuner. I den undersøgelsestår der, at den årlige lejepris for et areal til en mobilmast på kommunal jord påBornholm5er 11.500 kroner. I praksis påstår Bornholms Regionskommune overfor ministeren, at de er en af de billigste kommuner i Danmark, når det kommer tilat leje kommunale arealer til mobilinfrastruktur.Efter at kommunen i en artikel på DR Bornholm påstod, at de var en af de billig-ste kommuner i Danmark, kontaktede vi BRK for at spørge, om de havde ændretpriserne, siden jeg havde fået aktindsigt i 2011 og svaret var:

I forhold til din forespørgsel angående regionskommunens indtægter ved-rørende udlejning af faciliteter til teleselskaber kan det oplyses, at lejeni-veauet ikke er ændret i forhold til regionskommunens svar den 11. septem-ber 2011.Der er ikke indgået nye aftaler siden denne besvarelse, og i perioden harBornholms Regionskommune afvist at indgå lejeaftale med en aktør underhenvisning til, at den tilbudte leje for arealet var alt lav i forhold til tidli-gere indgåede lejeaftaler med teleselskaber.Vi mente, at med den debat, der har været omkring den bornholmske teleinfra-struktur, er det vigtigt at finde ud af, hvad der var sket, og hvorfor bornholmerneskal snydes for god mobildækning på grund af en kommune, der kræver en højleje for et stykke jord. Efter en masse skriverier, lykkedes det os at få aktindsigt iden korrespondance, der har været om det areal, som var omtalt i mailen, vi fik fraBRK.Når man læser korrespondancen, viser det sig, at det ikke var et areal til en mo-bilmast men et areal på 50 m2 til noget teleteknikudstyr, som den private aktørBornholms Fibernet Aps skulle stille op. Nu er det sådan på Bornholm, at detkommunale elselskab, som er rigtig flinke og som ikke blot har givet BornholmsFibernet Aps eksklusivret på at bruge Østkrafts fibernet og tomrør, men de hånd-terer også lejesagen for den private virksomhed Bornholms Fibernet ApS.I kommunen fortæller chefjuristen, at jorden, som Bornholms Fibernet Aps gernevil leje, skal koste 30.000 kroner om året i leje, for det er det, som andre aktørerbetaler. Rent praktisk så betaler TDC i dag en årlig leje for 50 m2, på kr.29.503,63 (reguleres med 3% p.a.), og mobilselskabet 3 betaler for leje af 10 m2,kr. 25.335,39 årligt (reguleres med 3% p.a.). De priser kan Østkraft ikke accepte-re, og de foreslår, at man betaler 30.000 kroner en gang for alle for en 10-årig pe-riode (årlig leje 3.000 kroner). Den pris kan kommunens chefjurist ikke acceptere.Rent praktisk ved juristen godt, at man ikke kan diskriminere virksomheder, ogdermed burde den sag være stoppet.Østkrafts direktør Ole Schou Mortensen kan ikke acceptere kommunens beslut-ning og ringer til kommunes chefjurist for at finde en løsning. De to bliver enigeom, at en årlig leje på 30.000 kroner var for høj, og i stedet for at Bornholms Fi-bernet Aps skulle leje de 50 m2 jord for 30.000 kroner om året som andre telesel-skaber gør, så blev man enige om, at kommunen skulle sælge jorden. I en mailskriver BRK´s chefjurist følgende til nogle kollegaer i kommunen efter min an-modning om aktindsigt den 21. maj 2013:

Blot orientering om opfølgning på tidligere henv. om lejeniveau fra sammeborger. Den aktør, vi sagde nej til var jo Fibernet Aps, da den tilbudte lejeikke kunne forsvares. Som I ved blev der i den forbindelse etableret en andenog mere smidig ordning i form af salg af arealet.I praksis, så er det sådan, at når teleselskaber som TDC og mobilselskabet 3 hen-vender sig til kommunen, er der en meget høj årlig lejepris, mens når en lokalteleaktør henvender sig, så er der det, kommunen selv omtaler som en mere smi-dig ordning, hvor man kan købe arealer til en pris på 25.000 kroner, hvilket er 20% under den årlige lejepris i kommunen.Da vi fik adgang til denne sag, gik vi til pressen med den for at vise, hvilken uri-melig behandling BRK giver forskellige teleaktører. Til DR Bornholm sagdekommunens chefjurist, at der ikke var sket en forskelsbehandling, men at Østkraftbare havde været smartere end mobiloperatørerne, der lejer arealer hos kommu-nen. Nu er det sådan, at vi gerne ville undersøge, om det var tilfældet, at det rentfaktisk var Østkraft, der var smartere, eller om kommunen laver forskelsbehand-ling.Vi har gennem aktindsigt fundet ud af, at TDC, Telenor, Telia og 3 har planlagt atetablere en ny mobilmast på Humleløkken i Rønne. Det areal har BRK tilbudtoperatørerne at leje og på en forespørgsel fra dem, der håndterer sagen for mobil-operatørerne om muligheden for evt. at købe jorden, svarer kommunen, at det ikkeer deres politik at sælge jord til disse formål. Rent praktisk så har kommunen solgtjord til Østkraft, så de slap for en høj leje, samtidig med at man giver et afslag tilmobiloperatørerne, når det kommer til at købe et areal til en ny mobilmast.At der sker denne form for diskriminering, overrasker os ikke, omvendt så menervi, at det er skræmmende at se, hvor afslappet BRK tager tingene, når de fortælleroffentligheden, om hvad der rent faktisk sker. Denne sag bør få de ansvarligemyndigheder til at se på, om der andre steder i Danmark sker diskriminering afteleselskaberne, og om de lokale fiberselskaber har bedre vilkår end de nationaleteleselskaber.

4. KonklusionHvis man ser på hvordan telemarkedet fungerer, og hvor vigtigt det er for indu-strien at have stabile og forudsigelige rammebetingelser, så er Bornholm en del afDanmark hvor en stor del af forudsigeligheden er elimineret og erstattet af lokal-nepotisme.I Danmark er der en række teleselskaber, som hvert år til sammen investerer tætpå 7 milliarder kroner i infrastruktur, og en del af disse penge bliver allokeret tilBornholm, således at selskaberne kan servicerer de kunder, de har på øen, og så-ledes at de kan leve op til de forpligtigelser, de har i relation til de mobillicenser,de har.I resten af Danmark kender operatørerne deres konkurrenter, og de ved, at der ervandtætte skotter mellem den private telesektor og de offentlige pengekasser.Hvis man ser på Bornholm, så er det tydeligt, at den kommunale forvaltning ar-bejder sammen med det kommunale Østkraft og det kommunale Bornholms For-syning med at stimulere den private virksomhed, som Bornholms Fibernet Apsdriver i konkurrence med landets teleselskaber.Når man ser på hvordan Østkrafts bestyrelsesformand, som er politisk valgt, serpå telemarkedet på Bornholm, så er det meget tydeligt, at han ser stort på en ræk-ke forvaltningsretslige regler, og at el-kundernes værdier er fundamentet forBornholms Fibernet Aps. Det er sådan, at Østkraft ser det som deres job at stimu-lere konkurrencen på Bornholm, og de ser det som deres job at lægge et pres på deteleselskaber, der agerer på et liberaliseret marked.Når man ser på Bornholms Forsyning, så er det tydeligt, at den økonomiske støtte,som de yder gennem ”billigt” gravearbejde til den private aktør Bonrholms Fiber-net Aps, er af en sådan størrelse, at den ifølge vore beregninger andrager adskilli-ge millioner kroner. En ting er at man yder den støtte, noget andet er, at den ermed til at gøre fjernvarmen på Bornholm dyrere, idet de lavere graveomkostnin-ger, man kunne opnå gennem samgravningsreglerne, som Energi Styrelsen harlavet, ikke kommer varmekunderne til gode.Holder man processen op i mod de ambitioner, som politikerne har for Danmark,når det kommer til den digitale udvikling, bliver det meget svært for operatørerneat hjælpe politikerne med at sørge for, at bornholmerne skal få adgang til digitalinfrastruktur. Hvis man er teleselskab i Danmark, og man skal konkurrere mod enkommune og to kommunale virksomheder, som yder økonomisk støtte til en kon-kurrent, så ville vi på det bestemteste overveje, om det er værd at investere påBornholm.

Ser man på de omkostninger, der er forbundet med at bygge og drive den digitaleinfrastruktur og den måde, som omkostningerne udvikler sig i et marked, hvorpriserne og omsætningen falder, er der behov for, at der sker noget. Der er masseraf konkurrence på telemarkedet i Danmark - omvendt kommunal konkurrence eraf en sådan beskaffenhed, at den er med til at skævvride konkurrencen på en må-de, der gør det mindre attraktivt at investere.Når man ser på den måde, som sagsbehandlingen foregår på Bornholm, er derbrug for at få ryddet op. Det, der sker på Bornholm, er af en sådan karakter, at derbør gribes ind politisk, og det kan ikke gå hurtigt nok.Der er ingen tvivl om, at hvis man fra politisk side har et ønske om, at Danmarkskal være et land, hvor borgerne har adgang til digital infrastruktur, så skal heleden proces, der går fra en mobiloperatør får en mobillicens, til at han kan leverekunderne mobildækning, optimeres. Hvis vi ser på Bornholm, så er udfordringer-ne langt mere omfattende, end de er i andre dele af landet, hvor man os bekendtikke har kommunale forsyningsselskaber, der forgylder lokale aktører.Det store spørgsmål er, hvordan det politiske system vil forholde sig til de pro-blemstillinger, som Strand Consult med rapporten ”Vilkårfor leje af kommunalearealer, der bruges til vital samfundsmæssig infrastruktur”har skaffet og gjorttilgængelige for en bredere offentlighed.