Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 86
Offentligt
NOTAT TILFOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Direktivforslag om CSR-rapportering for store virksomhederRevideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.1.Resumé
Kommissionen har den 16. april 2013 fremlagt forslag til direktiv medhenblik på at sikre øget gennemsigtighed i store virksomheder om socialeog miljømæssige spørgsmål samt mangfoldighed. Med forslaget skal virk-somheder offentliggøre oplysninger om politikker, resultater og risici påområder som miljø, sociale og arbejdstagerrelaterede forhold, respektfor menneskerettighederne, korruption og bestikkelse, samt mangfoldig-hed i direktion og bestyrelse.På baggrund af drøftelser af land-for-land rapportering bl.a. vedr. pla-cering af overskud og betaling af skat i Rådet har formandskabet valgtat gå videre med en revisionsklausul. Det konkrete indhold af en sådanrevisionsklausul kendes dog ikke p.t., men forventningen er, at man pået senere tidspunkt vil skulle undersøge, om land-for-land rapporteringbør indføres for alle store virksomheder.Forslaget vurderes at få lovgivningsmæssige konsekvenser.Sagen forventes vedtaget på et kommende rådsmøde som a-punkt.
2/12
2.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2013) 207 af 16. april 2013 fremlagt for-slag til ændring af regnskabsdirektiverne1for så vidt angår offentliggørel-se af ikke-finansielle oplysninger (CSR-rapportering) og oplysninger ommangfoldighed. Forslaget er oversendt til Rådet den 22. april 2013 idansk sprogversion.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 50 og skal behandles afRådet og Europa-Parlamentet i fællesskab efter den almindelige lovgiv-ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalifi-ceret flertal.Med lanceringen af akten for det indre marked ”Sammen om fornyetvækst”2og handlingsplanen ”En ny strategi 2011-2014 for virksomhe-dernes sociale ansvar”3, opregnede Kommissionen EU’s egne forpligtel-ser på området og en række forslag til erhvervslivet, medlemsstaterne ogde øvrige aktører. Det fremgår af strategien, at Kommissionen med hen-blik på at sikre, at reglerne er ens for alle, vil fremlægge et lovgivnings-forslag om gennemsigtigheden af de oplysninger af social og miljømæs-sig art, som virksomheder indberetter.Siden forslaget blev fremlagt har Det Europæiske Råd (DER) i dereskonklusioner af 22. maj 2013 under overskriften beskatning opfordrettil følgende: ”Forslaget om ændring af direktiverne om offentliggørelseaf ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om diversitet for storeselskaber og grupper skal behandles, navnlig med henblik på at sikre,at store selskaber og grupper aflægger regnskab for hvert enkelt land.”På baggrund af drøftelser af land-for-land rapportering bl.a. vedr. pla-cering af overskud og betalt skat i Rådet har formandskabet valgt at gåvidere med en revisionsklausul. Det konkrete indhold af en sådan revi-sionsklausul kendes dog ikke p.t., men forventningen er, at man på etsenere tidspunkt vil skulle undersøge, om land-for-land rapporteringbør indføres for alle store virksomheder.3.Formål og indhold
Direktivforslagets overordnede sigte er at øge gennemsigtigheden af storeeuropæiske virksomheders forvaltning af ikke-finansielle risici og forbed-re de pågældende virksomheders ikke-finansielle resultater. De centralemål er at:1
Der er i sommeren 2013 vedtaget et nyt regnskabsdirektiv. Direktivforslaget om CSRerfremsat på et tidspunkt, hvor direktivet endnu ikke var vedtaget, og det henviser derfortil de to tidligere direktiver, som det nye afløste.23
KOM(2011) 467 af 13. april 2011.KOM(2011) 681 af 25. oktober 2011.
3/12
Øge gennemsigtigheden i visse selskaber og øge relevansen, kon-sistensen og sammenligneligheden af de ikke-finansielle oplys-ninger ved at styrke og præcisere de eksisterende krav.Øge mangfoldigheden i bestyrelser og direktion gennem øgetgennemsigtighed.Forbedre virksomhedernes samfundsansvarlighed og resultater ogdet indre markeds effektivitet.
Offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger (CSR-rapportering)Forslaget lægger op til, at visse store selskaber som en del af deres årsbe-retning offentliggør oplysninger om miljøspørgsmål, sociale spørgsmål,aspekter vedrørende respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse afkorruption og bestikkelse.Der lægges op til, at redegørelsen skal indeholde en beskrivelse af sel-skabets politikker, dets resultater og de risikorelaterede aspekter på denævnte områder. Selskaber kan fremlægge disse oplysninger på grundlagaf nationale, EU-baserede eller internationale rammer, f.eks. FN’s GlobalCompact, FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv,OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, ISO 26000, Glo-bal Reporting Initiative (GRI) m.fl., og virksomheden skal oplyse, hvil-ken ramme man har valgt som grundlag for oplysningerne.Ifølge forslaget skal kravene til CSR-rapportering finde anvendelse påselskaber med mere end 500 ansatte i gennemsnit og med en samlet ba-lance på 20 mio. € (150 mio. kr.) eller en nettoomsætning på 40 mio. €(300 mio. kr.).Direktivforslaget omfatter således væsentligt færre virk-somheder end de gældende danske regler (jf. pkt. 6). Direktivforslagetligner den danske rapporteringsmodel, men går videre end dansk lov-givning på tre punkter: 1) udvidelse af rapporteringsområder til også atomfatte miljøspørgsmål, sociale spørgsmål og bekæmpelse af korrupti-on og bestikkelse 2) virksomheder skal redegøre for hvorfor de ikke haren politik på de omfattede rapporteringsområder (såfremt det er tilfæl-det) og 3) virksomheder skal rapportere om deres ikke-finansielle risiciog hvordan disse håndteres (på de områder, hvor de vælger at have enpolitik).Offentliggørelse af oplysninger om diversitet (mangfoldighed i bestyrel-ser og direktion)Forslaget lægger op til, at store børsnoterede virksomheder offentliggøroplysninger om mangfoldighedspolitik for det øverste og det centrale le-delsesorgan, herunder forhold vedrørende alder, køn, geografisk diversi-tet og uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund. Oplysningerne skalindgå i redegørelsen for virksomhedsledelse og indeholde målsætningerfor denne politik, gennemførelsen og de opnåede resultater. De virksom-heder, der ikke har en mangfoldighedspolitik, vil være forpligtet til at re-degøre for, hvorfor det forholder sig således.
4/12
Ifølge forslaget skal kravene til mangfoldigheds-rapportering finde an-vendelse på store børsnoterede selskaber med mere end 250 ansatte igennemsnit og med en samlet balance på 20 mio. € (150 mio. kr.) eller ennettoomsætning på 40 mio. € (300 mio. kr.). Små og mellemstore børsno-terede virksomheder vil ikke være omfattet.I den seneste version afkompromisforslaget er anvendelsesområdet foreslået indskrænket, såkun børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte omfattes af for-slaget.Land-for-land rapporteringPå baggrund af drøftelser af land-for-land rapportering i Rådet harformandskabet valgt at gå videre med en revisionsklausul. Det konkreteindhold af en sådan revisionsklausul kendes dog ikke p.t., men forvent-ningen er, at man på et senere tidspunkt vil skulle undersøge, om land-for-land rapportering bør indføres for alle store virksomheder på bag-grund af erfaringerne med den land-for-land rapportering, der er ind-ført med regnskabsdirektivet og kapitalkravsdirektivet.4.Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse.Forslaget behandles i Europa-Parlamentets retsudvalg (JURI). Ordfø-rer på forslaget er Raffaele Baldassarre (EPP/IT).Følgende udvalg skal afgive udtalelse: Udenrigsudvalget (AFET); Ud-vikling (DEVE); Økonomi- og Valutaudvalget (ECON); Beskæftigelseog Sociale Anliggender (EMPL); Miljø, Folkesundhed og Fødevaresik-kerhed (ENVI); Industriudvalget (INTR); Indre Marked og Forbruger-beskyttelse (IMCO); Kvinders Rettigheder og Ligestilling (FEMM).Europa-Parlamentet har tidligere i deres resolution af 6. februar 2013om ”Virksomhedernes sociale ansvar: gennemsigtig og ansvarlig ad-færd i erhvervslivet samt bæredygtig vækst” udtalt, at man anerkender,at virksomhederne har en interesse i at fremlægge oplysninger om bæ-redygtighed, såsom sociale og miljørelaterede faktorer, med henblik påat indkredse risici vedrørende bæredygtighed og højne tilliden blandtinvestorer og forbrugere.Specifikt om Kommissionens (på tidspunktet kommende) lovforslag ud-talte Parlamentet, at de bl.a. slår til lyd for vedtagelsen af et lovforslag,der giver stor handlefrihed, således at der tages hensyn til CSR's man-gefacetterede beskaffenhed og den store variation mellem de CSR-politikker, virksomhederne fører. Dette skal modsvares af et tilstrække-ligt højt niveau af sammenlignelighed for at imødekomme investorernesog andre interessenters behov såvel som behovet for at give forbrugernelet adgang til oplysninger om virksomhedernes indvirkning på samfun-det. Derfor skal oplysninger om bæredygtighed omfatte underleveran-cer og forsyningskæden og være baseret på internationalt accepterede
5/12
metodologier, ligesom der bør indføres en undtagelse eller forenklederammer for SMV'er.5.Nærhedsprincippet
Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse mednærhedsprincippet. Kommissionen fremhæver i den forbindelse nødven-digheden af EU-regulering på området, da flere medlemsstater for nylighar indført lovgivning, som kræver, at der gives yderligere oplysning pådette område. De nationale krav er imidlertid meget forskellige, hvilketgør det vanskeligt at sammenligne selskaber på tværs af det indre marked.Kommissionen konkluderer, at målsætningerne for dette forslag ikke kanopnås ved ensidige foranstaltninger på medlemsstatsplan.Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet.6.Gældende dansk ret
Rapportering af samfundsansvar er reguleret i årsregnskabsloven § 99 a(Bekendtgørelse nr. 323 af årsregnskabsloven af 11. april 2011 med sene-re ændringer).Danske virksomheder skal med baggrund heri redegøre for deres arbejdemed samfundsansvar og forholde sig specifikt til menneskerettigheder ogklimapåvirkning. Redegørelsen skal omhandle politikker, handlinger ogresultater og skal placeres i årsrapporten eller alternativt i en supplerendeberetning til årsrapporten eller på en hjemmeside. Rapporteringskravetomfatter virksomheder, der overskrider to af følgende tre størrelsesgræn-ser; a) 250 ansatte, b) balancesum på 143 mio. kr. og c) nettoomsætningpå 286 mio. kr. Hvis en omfattet virksomhed ikke har en politik for sam-fundsansvar mv., skal det fremgå.Lov nr. 1383 af 23. december 2012 om ændring af selskabsloven, års-regnskabsloven og forskellige andre love medførte, at der blev indførtregler om måltal og politikker for den kønsmæssige sammensætning i detøverste ledelsesorgan og for afrapportering herom for destatslige aktie-selskaber,børsnoterede virksomhedersamtstore virksomheder.Endvi-dere indeholder Anbefalingerne for god Selskabsledelse en anbefalingom mangfoldighed i ledelsen.7.Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslaget vil medføre behov for begrænset tilpasning afdansk lovgivning, hvilket uddybes nedenfor.Offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger (CSR-rapportering)
6/12
Forslaget adskiller sig fra de danske regler på en række punkter. Efterforslaget skal virksomhederne oplyse om emnerne miljø-, sociale ogmedarbejderrelaterede forhold samt menneskerettigheder, anti-korruptionog bestikkelse, hvilket er mere omfattende end det gældende danske kravom at oplyse om generel politik for samfundsansvar og specifikt menne-skerettigheder og klimastrategi.De virksomheder, der omfattes af forslaget, skal i modsætning til gæl-dende dansk ret rapportere om de risici, der er forbundet med de enkelteCSR-områder.Virksomhederne skal desuden fremlægge en begrundelse, hvis selskabetikke forfølger politikker på et eller flere af disse områder.Offentliggørelse af oplysninger om diversitet (mangfoldighed i bestyrel-ser og direktion)Direktivforslaget afviger på en række punkter fra de gældende danskeregler på området.I gældende dansk ret stilles der krav om opstilling af måltal for andelen afdet underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan og om udarbej-delse af politikker for at øge andelen af det underrepræsenterede køn forvirksomhedensøvrige ledelse.Ifølge direktivforslaget stillesderkrav om offentliggørelse afmangfol-dighedspolitikkerfor det øverste og det administrative ledelsesorgan forså vidt angår alder, køn, geografisk diversitet, uddannelsesmæssig og er-hvervsmæssig baggrund.Derudover adskiller forslagets anvendelsesområde sig fra de danske reg-ler, idet de danske krav gælder for statsligeaktieselskaber,børsnoteredeog store virksomheder, mens forslaget kun skal omfatte store børsnotere-de virksomheder.I den seneste kompromistekst er det foreslået, at reg-lerne alene skal finde anvendelse på de meget store børsnoterede virk-somheder – dvs. virksomheder med over 500 ansatte.Ifølge forslaget skal rapporteringen være indeholdt i redegørelsen forvirksomhedsledelse, mens oplysningerne ifølge dansk ret ikke nødven-digvis skal være en del heraf men kan indgå i CSR-rapporteringen.Endeligt foreslås det, at mangfoldighedsrapportering skal foregå efter”følg eller forklar”- modellen.Efter gældende dansk ret er virksomhe-derne forpligtede til at opstille måltal og politikker samt afrapportereherom i årsrapporten.Til gengæld er en virksomhed fritaget for de gæl-dende danske krav, hvis intet køn er repræsenteret med mindre end 40pct. I så fald skal det oplyses i årsrapporten, at der ikke er et underrepræ-senteret køn i ledelsen.
7/12
Børsnoterede virksomheder er efter årsregnskabslovens § 107 b forplig-tede til at lave en redegørelse for virksomhedsledelse, som bl.a. skal in-deholde oplysning om, hvorvidt virksomheden er omfattet af en kodeksfor god selskabsledelse. Som nævnt indeholder Anbefalingerne om godSelskabsledelse en anbefaling om mangfoldighed i ledelsen. Er selska-bet omfattet heraf, skal de børsnoterede virksomheder oplyse, hvorvidtde følger denne anbefaling eller ej. Afrapportering om efterlevelse afanbefalingerne sker efter ”følg eller forklar”-princippet.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnespå sigtat have positive samfundsøkonomiske konse-kvenser, idet forslaget bidrager til bæredygtig udvikling.Den konkreteudvikling afhænger dog af i hvilken udstrækning forslaget også formårat tage hensyn til europæiske virksomheders konkurrenceevne.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Den del af direktivforslaget, der omhandler offentliggørelse af oplys-ninger om diversitet (mangfoldighed i bestyrelser og direktion), skønnespå det foreliggende grundlag at omfatte ca. 100 virksomheder i Dan-mark. Af den nuværende kompromistekst fremgår det, at kun børsnote-rede virksomheder med over 500 ansatte vil være omfattet. I så faldskønnes forslaget at omfatte ca. 60 virksomheder i Danmark.Den del af direktivforslaget, der omhandler offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger (CSR-rapportering), skønnes på det foreliggen-de grundlag at omfatte ca. 200-400 virksomheder i Danmark.Heroverfor omfatter de gældende nationale regler for rapportering omsamfundsansvar ca. 1.200 virksomheder. Det vurderes, at forslaget ikkevil medføre væsentlige administrative byrder for erhvervslivet, da gæl-dende nationale regler om kønssammensætning i ledelsen og redegørel-se om samfundsansvar vurderes at dække en stor del af kravene i for-slaget.Fsva. de forhold, hvor forslaget er mere omfattende end dansk ret, vur-deres forslaget at medføre administrative byrder for erhvervslivet. Flek-sibiliteten i forslaget gør det dog muligt for den enkelte virksomhed attilrettelægge indsatsen efter egne forhold.10.Høring
Kommissionens forslag er sendt i høring i EU-specialudvalget for kon-kurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 2. maj 2013.På dette tidspunkt indgik der ikke forslag om land-for-land rapporte-ring i forslaget, hvorfor der ikke er modtaget høringssvar vedr. detteelement.
8/12
Der er modtaget høringssvar fra Concord Danmark, Amnesty Internatio-nal, Forbrugerrådet, Finansrådet, Dansk Rederiforening, Dansk Industriog Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.Concord Danmark finder det positivt, at Kommissionens forslag læggerop til, at de virksomheder, der omfattes af direktivet, skal rapportere omhåndtering af risici. Det er også positivt, at virksomhederne som mini-mum skal rapportere om såvel miljø-, sociale og medarbejderrelateredeforhold samt menneskerettigheder, anti-korruption og bestikkelse.Concord Danmark finder dog, at det er et alvorligt problem, at direktivetsavner fokus på de mennesker og lokalsamfund, som kan blive påvirketnegativt af virksomhedens aktiviteter, hvorfor forslaget også bør omfattedue diligence (nødvendig omhu).Concord Danmark finder, at der i forslaget bør henvises til relevante sek-tor-, og landespecifikke og regionale vejledninger på bl.a. miljø og men-neskerettighedsområdet, og at det bør være et krav, der inkluderer finan-sielle og ikke-finansielle indikatorer i rapporteringen. Der bør desudenrapporteres om leverandørkæder.Concord Danmark bemærker, at det er vigtigt, at der i direktivet henvisestil internationalt anerkendte standarder, som eksempelvis FN’s retnings-linjer for erhvervsliv og menneskerettigheder og OECD’s retningslinjerfor multinationale selskaber.Concord Danmark savner monitorerings- og håndhævelsesmekanismer idirektivet og efterlyser, at alle dele af en virksomhed bør pålægges rap-porteringsforpligtelse, herunder også datterselskaber.Concord Danmark bemærker, at alle virksomheder bør rapportere om ik-ke-finansielle forhold, og nævner, at man finder den nuværende danskemodel, der ikke kræver ”comply and explain” utilstrækkelig.Amnesty International Danmark henviser til Concord Danmarks hørings-svar og er enig i de afgivne bemærkninger.Forbrugerrådet støtter Kommissionens forslag om, at virksomheder i EUskal afrapportere om samfundsansvar, som man allerede kender det fraDanmark. Forbrugerrådet støtter i øvrigt bemærkningerne fra ConcordDanmark.Finansrådet støtter direktivforslagets overordnede formål om at sikregennemsigtighed og lige konkurrencevilkår på EU’s indre marked.Finansrådet finder, at det udtrykkeligt bør fremgå, at den enkelte virk-somhed selv beslutter, hvor rapporteringen om mangfoldighed skal ske –under forudsætning af, at der i årsrapporten laves en præcis henvisning
9/12
til, hvor rapporteringen kan findes. Det foreslås, at rapporteringen kan gi-ves særskilt i en CSR-rapport eller på en hjemmeside.Danmarks Rederiforening imødeser Kommissionens forslag og noterermed tilfredshed, at forslaget i høj grad afspejler den danske ”comply orexplain”-model.Rederiforeningen fremhæver, at det er vigtigt, at definitionen af CSR-områderne bliver bredt defineret. Princippet om, at CSR-politikker tilpas-ses den enkelte virksomheds udfordringer og strategiske målsætninger,bør fastholdes.Rederiforeningen finder, at redegørelser for risici udgør en stor udfor-dring for en virksomhed, og at det er afgørende, at rapportering ikke bli-ver en administrativ byrde. Det bliver herudover fremhævet, at komplek-siteten bliver høj. Der efterspørges endeligt præcisering af en række be-stemmelser i forslaget samt, at udfordringen er at sikre, at der ikke i depolitiske forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet tilføjesyderligere rapporteringsmuligheder eller opstilles specifikke rapporte-ringsindikatorer.DI finder, at Kommissionen lægger op til en mere omfattende og ufleksi-bel regulering, der kan pålægge virksomhederne yderligere byrder, udenat dette nødvendigvis afspejles i øget ansvarlighed eller skaber levelplaying field i EU.DI støtter ønsket om at styrke indsatsen på CSR-området, men er princi-pielt imod, at virksomheder pålægges at rapportere om CSR i deres års-rapport. Den danske mulighed for at henvise til eksisterende CSR-rapporter på virksomhedens hjemmeside bør derfor bevares, ligesom detbør være muligt at henvise til CSR-rapporter, der er placeret i en supple-rende beretning til årsrapporten. Der er ikke tilstrækkeligt frie rammer forvirksomhederne til fokusering og prioritering af indsatsen på CSR-området.DI mener, at virksomheder også fremadrettet skal have mulighed for atvælge forskellige formater og detaljeringsgrader i deres CSR-rapportering.DI udtrykker bekymring over, at forslaget på nogle punkter er væsentligtmere vidtgående og detaljeret end de danske krav og Global Compact.DI foreslår, at det kun er meget store virksomheder, der bliver reguleretog logikken i regnskabsdirektivet følges med mere end 500 medarbejde-re, en balancesum, der overstiger 40 mio. euro og en omsætning, deroverstiger 80 mio. euro.
10/12
DI mener, at virksomhederne selv bør definere de mest relevante emnerat arbejde med og afviser et særskilt krav om rapportering af risici i rela-tion til virksomhedens CSR.DI finder, at sidstnævnte fører til introduktion af et kædeansvar for virk-somheden. Risici i værdikæden vurderes løbende af virksomheder og kanligge til grund for strategiske til- og fravalg, som virksomheden af kon-kurrencemæssige hensyn ikke bør forpligtes til at rapportere om. For såvist angår mangfoldighed henviser DI til tidligere afgivne bemærkningerved høringen af Kommissionens grønbog om corporate governance, samtat rapportering om mangfoldighed ikke er nødvendigt, når f.eks. det dan-ske kodeks allerede tilskynder børsnoterede selskaber til at gøre sig over-vejelser om mangfoldighed. DI mener ikke, at Kommissionens forslagharmonerer med nærhedsprincippet, idet nationale tiltag, som f.eks. dedanske, kan opfylde formålet om mangfoldighed i bestyrelser og ledelsergenerelt.Sammenfattende vedrørende den del af forslaget, der vedrører mangfol-dighed, mener DI således, at der bør tages højde for allerede indførte ogvelfungerende nationale bestemmelser om mangfoldighed, og at i det om-fang, der overhovedet vurderes at være behov for et EU-initiativ, bør”følg eller forklar”-princippet fastholdes.Foreningen af Danske Revisorer (FSR) er generelt positive overforKommissionens forslag og hilser mere ensartede regler i Fællesskabetvelkommen.FSR ønsker en undtagelse svarende til den for datterselskabers rapporte-ring i forslaget for koncernregnskaber, hvor de relevante oplysninger istedet fremgår af det underliggende datterselskabs års- eller koncernregn-skaber.FSR finder, at mangfoldighedsbegrebet i forslaget er meget omfattendeog bredere end begrebet ”køn” og opfordrer til en analyse af, om der kanopstå problemer i relation til registerlovgivningen med dette krav.Afslutningsvist fremhæver FSR, at det bør overvejes, om de ikke-finansielle oplysninger bedst placeres i årsrapporten eller eventuelt rap-porteres særskilt med reference til og fra årsrapporten f.eks. på en hjem-meside.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der har været fire drøftelser af forslaget i Rådets arbejdsgruppe hen-holdsvis den 12. juli, den 17. september, den 22. oktober og den 26. no-vember 2013. Der forventes et sidste arbejdsgruppemøde i uge 49. For-mandskabet forventer forelæggelse i COREPER 11. december.
11/12
Fsva. den del, der vedrører offentliggørelse af ikke-finansielle oplysnin-ger, er forslaget overordnet set blevet positivt modtaget. Mange landehar udtalt sig positivt over for selve målet med at sikre større åbenhed,og fleksibiliteten i forslaget er blevet fremhævet. Ganske få lande hargivet udtryk for, at de ønsker et mere vidtgående forslag. Der har dogblandt et flertal af lande været et pres for et mindre vidtgående forlag,der yderligere reducerer de administrative byrder. Mens den grundlæg-gende model i Kommissionens forslag er fastholdt, er formandskabetskompromistekst justeret til fordel for større fleksibilitet. En række landehar særligt presset på for en indsnævring af forslagets rækkevidde tilalene at omfatte børsnoterede virksomheder. Den nuværende kompro-mistekst indsnævrer Kommissionens forslag til at omfatte store virk-somheder med over 500 ansatte.Fsva. offentliggørelse af oplysninger om diversitet har en række lande iudgangspunktet været skeptiske. Denne skepsis er formentlig blevet ud-vandet som følge af formandskabets forslag om, at kun børsnoteredevirksomheder med over 500 ansatte skal omfattes af reglerne. Kun etmindretal af lande har på seneste arbejdsgruppemøde udtrykt mod-stand.Fsva. Det Europæiske Råds opfordring af 22. maj har flertallet af landeunder hele forløbet udtrykt principiel støtte til drøftelse af beskatningpå EU-plan, og under hensyntagen til internationale tiltag på området ifx OECD-regi, men har været meget kritiske over for at koble drøftel-sen til det foreliggende direktivforslag. Flertallet har vedvarende opfor-dret Kommissionen til at tilvejebringe et minimum af konsekvensanaly-se inden konkret stillingtagen til indførelsen af land-for-land rapporte-ring i dette direktiv. Formandskabet har derfor valgt at gå videre meden revisionsklausul. Det konkrete indhold af en sådan revisionsklausulkendes dog ikke p.t., men forventes at lægge op til, at man på et seneretidspunkt vil skulle undersøge, om land-for-land rapportering bør ind-føres for alle store virksomheder på baggrund af erfaringerne med denland-for-land rapportering, der er indført med regnskabsdirektivet ogkapitalkravsdirektivet.12.Regeringens generelle holdning
Regeringen er overordnet positiv over for initiativer, der kan bidrage tilen styrkelse af virksomheders samfundsansvar, øget gennemsigtighedog åbenhed.Regeringen lægger vægt på, at initiativerne bør være fleksible i forholdtil virksomhedernes specifikke rammer, og at man skal undgå unødigeadministrative byrder.Fsva. den del af forslaget, der vedrører offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger, er regeringen positiv over for forslaget, der i sinhelhed ligger på linje med det eksisterende danske rapporteringskrav.
12/12
Regeringen vil arbejde for et kompromis, der så vidt muligt respektererdette udgangspunkt. I den forbindelse bør der ud over fleksibilitetenlægges vægt på sammenlignelighed med vægt på anvendelse af interna-tionale rammer, og at forslagets rækkevidde fsva. størrelsesgrænser ogdermed antallet af virksomheder, der potentielt omfattes af forslaget,lægger sig så tæt op af gældende dansk lov som muligt.Regeringen ser i udgangspunktet også positivt på forslagets del vedrø-rende mangfoldighed. Regeringen er positiv overfor initiativer, der kanøge diversiteten i virksomhedsbestyrelser. Det er dog vigtigt, at der ikkepålægges virksomhederne unødige administrative byrder. Her tænkesisær på, at forslagene omfatter de samme virksomheder samt afrappor-teringsmetoderne, hvor det er henholdsvis ”følg eller forklar” versus enforpligtelse til at afrapportere på baggrund af en kvote. I princippetmener regeringen endvidere, at det vil være mest hensigtsmæssigt atadressere dette emne i en henstilling i stedet for i et direktiv også hensettil, at flere principper om corporate governance allerede følger af enrække henstillinger.Fsva. Det Europæiske Råds opfordring af 22. maj er regeringen positivover for at imødekomme denne, og støtter generelt land-for-land rap-portering, idet regeringen dog lægger vægt på, at der ikke indføresunødige administrative byrder.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
