Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 83
Offentligt
Skriftlig forelæggelse for Folketingets Erhvervs-, Vækst-og Eksportudvalg forud for møde i Folketingets Europaud-valg den 29. november 2013 vedrørende rådsmøde (konkur-renceevne) den 2. december og rådsmøde (transport og tele-kommunikation) den 5. december 2013[Indledning]
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg skal hermedorienteres om forelæggelse af dagsordenen for det kommenderådsmøde for konkurrenceevne den 2. december og dagsorde-nen for rådsmødet om søtransport og telekommunikation den5. december 2013.
Jeg vil først redegøre for det kommende rådsmøde for konkur-renceevne den 2. december
[Direktiv om elektronisk fakturering]
Den første sag, jeg vil nævne, er forslaget til direktiv om elek-tronisk fakturering i forbindelse med offentlige indkøb.
Sagen er på dagsordenen til Konkurrenceevnerådsmødet den 2.december 2013 til generel indstilling.
Forslagets formål er at indføre krav om, at alle offentlige myn-digheder skal kunne modtage elektroniske fakturaer for varerog tjenesteydelser købt under EU-rammekontrakter.
2/9
Fakturaen skal være i overensstemmelse med den europæiskefaktura standard, som skal udarbejdes af det europæiske stan-dardiseringsorgan CEN. Ydermere skal fakturaen være frem-sendt i en af de tekniske fakturastandarder, som vil fremgå afCEN’s liste over godkendte tekniske fakturastandarder.
På baggrund af danske erfaringer med krav om elektronisk fak-turering baseret på en fælles standard til offentlige myndighe-der i Danmark, er det regeringens forventning, at direktivet kanvære med til at fremme udbredelsen af elektronisk faktureringpå tværs af grænser.
Direktivet kan være med til at øge udbuddet af e-faktureringssystemer til gavn for virksomheder generelt. Virk-somheder kan bl.a. få reduceret deres udgifter i forbindelsemed investeringer i e-faktureringssystemer. Derudover vil di-rektivet medføre ensartede standarder for e-fakturering for denoffentlige sektor i hele EU, ligesom vi allerede har indført forden offentlige sektor i Danmark, hvilket gør det enklere forvirksomhederne. Endelig vil de danske virksomheder, kunnesende e-fakturaer til alle deres udenlandske offentlige kunder.En vedtagelse af forslaget vil også give danske offentligemyndigheder mulighed for at få fakturaer fra deres udenland-ske leverandører digitaliseret, hvilket længe har været efter-spurgt af myndighederne. Forslaget bidrager således til denigangværende modernisering af EU bestemmelserne om of-fentlige indkøb og med forslaget fjernes hindringer for mar-kedsadgangen i tværnationale offentlige indkøb.
3/9
[Direktiv om søgsmål angående erstatning for overtrædelser af kon-kurrencereglerne]
Den næste sag er Kommissionens forslag til et direktiv om er-statningssøgsmål for overtrædelser af konkurrencereglerne.
Direktivforslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet den 2.december 2013 til generel indstilling.
Formålet med direktivforslaget er at sikre en effektiv håndhæ-velse af EU’s konkurrenceregler. Dette skal ske ved at fremmesamspillet mellem den offentlige håndhævelse og den privatehåndhævelse. Dvs. på den ene side statens muligheder for athåndhæve reglerne ved fx Konkurrencerådets afgørelser ogstrafferetlige sanktioner. Og på den anden side forbrugeres ogvirksomheders adgang til at anlægge civile søgsmål for at opnåerstatning.
Det er desuden et ønske at sikre, at ofre for overtrædelse afkonkurrencereglerne kan opnå fuld erstatning for den skade, dehar lidt.
Regeringen støtter intentionerne i forslaget. Det er vigtigt, atstyrke håndhævelsen af konkurrencereglerne. Både i offentligtregi og i form af at styrke skadelidtes muligheder for at få til-kendt erstatning for deres tab.
4/9
Kommissionens forslag om bindende virkning af nationalemyndigheders afgørelser rejser generelt en række principiellespørgsmål, som skal overvejes nøje.
Forslaget betyder, at en endelig kendelse truffet af for eksem-pel det danske Konkurrenceankenævn, der er der endelig, hvisden ikke indbringes for domstolene inden 8 uger, vil skullelægges uprøvet til grund under erstatningssøgsmål ved domsto-le i samtlige andre medlemsstater. Tilsvarende betyder det, atdanske domstole vil skulle lægge endelige administrative afgø-relser fra alle andre EU-landes konkurrencemyndigheder uprø-vet til grund under erstatningssøgsmål.
Som begrundelse for denne del af forslaget peger Kommissio-nen bl.a. på ønsket om at sikre en ensartet anvendelse blandtEU-landene af EU-konkurrencereglerne i traktatens artikel 101og 102.
Formålet med forslaget er desuden at øge effektiviteten af er-statningssøgsmål. Kommissionen har til støtte for forslaget og-så henvist til, at der finder en løbende overvågning sted af EU-landenes afgørelser på konkurrenceområdet. Det følger af, atlandene er forpligtede til at informere Kommissionen om afgø-relser vedrørende overtrædelse af reglerne på dette område.
Ifølge Kommissionens forslag kan de nationale domstole påbegæring af en part pålægge skadevolder eller andre at udleve-re beviser.
5/9
Domstolene skal desuden kunne tillægge sanktioner, for ek-sempel i tilfælde af, at et pålæg om at fremlægge beviser i ensag ikke imødekommes.
Forslaget lægger endvidere op til at begrænse det grundlæg-gende princip om solidarisk hæftelse. Det er sådan i dag, at envirksomhed, som har lidt skade, fx en konkurrent der udsættesfor prisaftaler, selv kan vælge, hvilket medlem af et kartel,denne vil føre sag mod for at få erstatning. Den foreslåede be-grænsning vil betyde, at konkurrenten ikke må starte med atføre sag mod et medlem af kartellet, som har meldt sig selv ogdeltager i en bødefritagelsesordning. Konkurrenten skal i stedetførst føre sag mod de øvrige medlemmer af kartellet. På dennemåde bliver det i nogle tilfælde sværere at få dækket et erstat-ningskrav, hvis man for eksempel har de stærkeste beviser moddet medlem af kartellet, som har meldt sig selv. Så skal manbruge tid og ressourcer på at føre de andre sager først.
For det andet vil forslaget betyde, at de øvrige virksomheder ikartellet vil risikere at skulle betale mere i erstatning, end denskade, de har påført konkurrenten. Det betyder, at virksomhe-den, der har opnået bødefritagelse, slipper af sted med at betaleen mindre del af den erstatning, som kartellet i fællesskab eransvarlig for. De øvrige karteldeltagere sidder så tilbage medresten af regningen.[Varemærkereformen]
6/9
Den næste sag er varemærkereformen. Sagen er på rådsmøde-dagsordenen til fremskridtrapport.Varemærkereformen indeholder to elementer:et forslag til et revideret direktiv om indbyrdes tilnærmelseaf medlemsstaternes lovgivning om varemærker samt,en ændring af forordningen vedrørende EU-varemærker.
Kommissionen fremsatte den 27. marts 2013 forslag til ændringaf varemærkedirektivet samt forordningen om EU-varemærker,og begge forslag bliver p.t. behandlet i rådets arbejdsgruppe.
Målet med de to forslag er helt overordnet at fremme innovationog økonomisk vækst ved at gøre varemærkesystemerne i heleEU mere effektive bl.a. ved større forudsigelighed ogretssikkerhed.
[Det europæiske semester og kommende møder i Det Europæiske Råd]
Den næste sag er punktet om bidrag til det europæiske seme-ster og kommende møder i Det Europæiske Råd.
Punktet indeholder følgende områder:- Orientering om den årlige vækstundersøgelse for 2014- Vedtagelseindustripolitik- Vedtagelse af rådskonklusioner om indre markeds-politikkenafrådskonklusioneromeuropæisk
7/9
- Vedtagelse af rådskonklusioner om smart regulering ogKommissionens program for målrettet EU-lovgivning,REFIT.
Ved mødet i konkurrenceevnerådet er der lagt op til en politiskdrøftelse om konkurrenceevne med udgangspunkt i enpræsentation af dette års årlige vækstundersøgelse samt de tresæt rådskonklusioner.
[Rådsmødet (transport og telekommunikation)]
Jeg vil nu redegøre for rådsmødet for transport og telekommuni-kation den 5. december. Der er tre sager på dagsordenen.[Et indre marked for elektronisk kommunikation]
Den første sag er forslaget til forordning om et indre marked forelektronisk kommunikation. Sagen er på rådsmødet til enorienterende debat og har ikke tidligere været forelagt udvalget.
Forslaget skal bidrage til at realisere et indre marked fortelekommunikation til gavn for borgere og virksomheder.
Konkret betyder det, at borgere og virksomheder udenrestriktioner eller urimelige ekstra omkostninger frit skal kunnetilgå telekommunikationstjenester, uanset hvor i EU dissetjenester bliver udbudt.
Det
betyder
også,
at
udbydere
af
elektroniske
kommunikationsnet og kommunikationstjenester skal kunne
8/9
drive og udbyde dem, uanset hvor i EU de er etableret, og uansethvor i EU kunderne befinder sig.
Forslaget lægger blandt andet op til at indføre en fælles EU-tilladelseforteleudbydereogenrækketiltagpå
frekvensområdet, der skal gøre det lettere for udbydere af trådløsbredbåndskommunikation at planlægge langsigtet og investerepå tværs af medlemsstaterne.
Forslaget lægger også op til at harmonisere slutbrugernesrettigheder og at indføre fælles regler for netneutralitet.
Desuden indeholder forslaget tiltag, der skal hjælpe til atnedbringe roamingpriser yderligere.
Til den indledende drøftelse på rådsmødet vil jeg derfor under-strege vigtigheden af, at man i det videre arbejde har fokus på 1)at sikre lige og stærk konkurrence på telemarkedet 2) at nedbrin-ge engrospriser for roaming og 3) at sikre et højt fælles forbru-gerbeskyttelsesniveau.[Infrastrukturforordningen]
Den anden sag er den såkaldte infrastrukturforordning, som ersat på dagsordenen til fremskridtsrapport.
Kommissionen ønsker med forslaget at skabe de nødvendigeorganisatoriske rammer for at reducere omkostninger forbun-det med udrulning af højhastighedsbredbånd i EU. Dette skal
9/9
blandt andet ske ved at åbne yderligere for deling af eksiste-rende fysisk infrastruktur og øge koordineringen af gravear-bejder.
Der lægges med forslaget op til, at det skal være muligt at fåadgang til al slags passiv infrastruktur, der vil kunne anvendestil at udbrede højhastighedsbredbånd. Der er tale om alt lige frakabelkasser til kloakrør. Forslaget åbner dog ikke op for, atselskaberne skal give adgang til det netværk og de tjenester,som selskabet udbyder.
[Net- og informationssikkerhedsdirektivet]
Den sidste sag er net- og informationssikkerhedsdirektivet. Sa-gen er sat på dagsordenen til fremskridtsrapport.
Formålet med forslaget er at sikre et ensartet, højt niveau afnet- og informationssikkerhed på tværs af medlemslandene. Decentrale elementer i forslaget er:at der i hvert medlemsland skal udpeges en nationalkompetent myndighed samt etableres en national IT-beredskabsenhed.at der skal etableres et samarbejdsnetværk i EU.at der stilles en række krav til offentlige myndigheder ogsærligt samfundsvigtige virksomheder om sikkerhed oganmeldelsespligt ved brud på informationssikkerheden.
