ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 75: Samlenotater vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 2. december 2013 samt rådsmøde (telekommunikation) den 5. december 2013, fra erhvervs- og vækstministeren

Forslaget har til formål at sikre et højt niveau for net- og informationssikker-hed i EU ved gennemførelsen af krav til medlemsstaterne. Dette omfatter bl.a.etablering af et nyt samarbejdsnetværk i EU, etablering af en national kompe-tent myndighed i medlemsstaterne samt krav til offentlige myndigheder og enbred række af private aktører vedrørende sikkerhedsforanstaltninger og an-meldelsespligt ved sikkerhedshændelser.Forslaget skønnes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, statsfinansiellekonsekvenser samt administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er for-ventningen, at forslaget vil have positive samfundsøkonomiske gevinster, dadet skal bidrage til øget modstandsdygtighed og færre nedbrud til fordel forden generelle funktion af samfundet.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (telekommunikation) den 5.december 2013 til fremskridtsrapport.2.Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2013) 48 af 7. februar 2013 fremsendt forslagtil et direktiv om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles niveau for net-og informationssikkerhed i hele EU. Forslaget er fremsat med hjemmel iTEUF artikel 114 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsproce-dure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Kommissionen offentliggjorde i 2001 sin første meddelelse om net- og infor-mationssikkerhed (NIS), som sidenhen blev fulgt op af en række andre initiati-ver på EU-plan, herunder oprettelsen af Det Europæiske Agentur for Net- ogInformationssikkerhed (ENISA) i 2004.Det seneste tiltag er den fælles meddelelse fra Kommissionen og UnionensHøjtstående Repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om eneuropæisk strategi for cybersikkerhed,der blev fremlagt den 7. februar 2013og vedtaget på Rådet for Generelle Anliggender (GAC) den 25. juni 2013.Strategiens mål er at garantere et sikkert og pålideligt digitalt miljø samtidigmed, at de grundlæggende rettigheder og værdier i EU fremmes og beskyttes.Det foreslåede direktiv er et væsentligt initiativ under strategien.3.Formål og indhold

onssystemer. Dette er en del af den infrastruktur for informations- og kommu-nikationsteknologi (IKT), som medlemsstaterne i dag er afhængige af både pånationalt plan og på tværs af landegrænser. IKT-infrastrukturen er i dag –bortset fra på teleområdet – præget af medlemsstaternes frivillige tilgang tilnet- og informationssikkerhed, hvilket i henhold til forslaget ikke yder til-strækkelig beskyttelse mod hændelser og risici i EU. Krav til sikkerhed og in-tegritet på teleområdet er i dag reguleret i medlemsstaterne på baggrund af ar-tikel 13a og 13b i rammedirektivet om elektronisk kommunikation(herefterrammedirektivet).Udbydere, der er omfattet af dette direktiv, er derfor undta-get i det foreliggende forslag til NIS-direktiv.En hændelse er i forslaget defineret som ”enhver omstændighed eller begiven-hed, der har en faktisk negativ indvirkning på sikkerheden” og kan opstå somfølge af menneskelige fejl, naturbegivenheder, tekniske fejl eller ondsindedeangreb. Disse hændelser bliver stadig mere omfattende, de sker hyppigere, ogde er mere komplekse.For at øge niveauet for net- og informationssikkerhed indeholder det foreslåe-de direktiv følgende centrale emner:Minimumskapacitet (kapitel II)Alle medlemsstater pålægges at sikre, at de hver har et minimum af kapaciteterved at udpege én national kompetent myndighed for sikkerheden af net og in-formationssystemer, oprette en it-beredskabsenhed (CERT) og vedtage en na-tional NIS-strategi og NIS-samarbejdsplan.En national NIS-strategi skal angive strategiske mål og konkrete politiske oglovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på at nå og opretholde ethøjt niveau for net- og informationssikkerhed. Strategien skal omfatte den na-tionale NIS-samarbejdsplan, der som minimum skal indeholde:En plan til brug ved identifikation af risici og vurdering af potentiellebegivenheders (truslers) konsekvenser.Definition af roller og ansvarsområder for de forskellige aktører, der erinvolveret i planens gennemførelse.Definition af samarbejds- og kommunikationsprocesser, som sikrer fo-rebyggelse, detektion, reaktion, reparation og genopretning, og er mo-duleret i forhold til alarmniveauet.En køreplan for NIS-øvelser og praktisk uddannelse for at styrke, vali-dere og teste planen.

Krav til offentlige myndigheder og markedsaktører (kapitel IV)Forslaget sigter – med rammedirektivet som forlæg – mod at sørge for, at derudvikles en risikostyringskultur, og at der udveksles information om trusler oghændelser mellem den private og offentlige sektor.Private aktører inden for særligt kritiske områder (se eksempler nedenfor) ogoffentlige myndigheder forpligtes til:at gennemføre risikostyring, dvs. foretage en vurdering af de risici, destår overfor, og til at vedtage passende og forholdsmæssige foranstalt-ninger til at sikre net- og informationssikkerheden på deres område,samtat underrette den nationale kompetente myndighed om enhver hændel-se, som i alvorlig grad truer deres net- og informationssystemer, ogsom har væsentlig indvirkning på kritiske tjenesters kontinuitet og le-vering af varer.

Særligt kritiske områder er eksempelvis bankvæsen, børser og energiprodukti-on, -transmission og -distribution samt transport (luftfart, jernbaner, søtrans-port), sundhed og internettjenester (f.eks. e-handelsplatforme, internetbeta-lingsportaler, sociale netværk, søgemaskiner, cloud computing-tjenester ogapplikationsforhandlere) og offentlige myndigheder. Private aktører på disseområder benævnes i direktivforslaget som markedsaktører.Kravene gælder ikke for såkaldte mikrovirksomheder. Det vil sige virksom-heder, der beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning el-ler samlet årlig balance, der ikke overstiger 15 mio. kr.4.Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttel-se (IMCO). Endvidere vedtagelse af betænkninger i Udvalget om BorgernesRettigheder, Retlige og Indre Anliggender (LIBE), Udvalget om Industri,Forskning og Energi (ITRE), samt Udenrigsudvalget (AFET).I IMCO er der den 10. juli 2013 fremlagt et udkast til betænkning (dok. nr.PE514.882), og den 2. oktober 2013 er der fremlagt et udkast til en rækkeyderligere ændringsforslag (dok. nr. PE519.685). Der er i alt fremlagt 232ændringsforslag. Ændringsforslagene går bl.a. på at begrænse direktivetsanvendelsesområde til kritiske infrastrukturer. Det vil betyde, at offentligemyndigheder og informationssamfundstjenester, såsom sociale netværk ogsøgetjenester, ikke længere vil være omfattet. Derudover foreslås også enrække ændringer af teknisk karakter. Afstemning i IMCO forventes at findested den 22-23. januar 2014. I IMCO er Andreas Schwab (EPP) ordfører ogVicente Miguel Garcés Ramón (S&D), Toine Manders (ALDE), ChristianEngström (Greens/EFA), Malcolm Harbour (ECR) samt Matteo Salvini(EFD) er skyggeordførere.

I LIBE er der fremlagt et udkast til udtalelse den 2. september 2013(dok.nr.PE514.755v01-00) samt yderligere ændringsforslag den 16. oktober2013 (dok.nr.PE521.696v01-00). De i alt 120 ændringsforslag søger hoved-sageligt at sikre beskyttelsen af personoplysninger samt kæde direktivetsammen med forslaget til forordningen om databeskyttelse, der også er un-der forhandling. Afstemning i LIBE forventes gennemført senest den 27-28.november 2013. Carl Schlyter (Greens/EFA) er ordfører.I ITRE er der fremlagt et udkast til udtalelse den 16. oktober 2013 (dok.nr.PE519.596v01-00) og yderligere ændringsforslag forventes offentliggjort istarten af december 2013. Indtil videre berører ændringsforslagene primærtdirektivets anvendelsesområde, færre krav til offentliggørelse samt mere fri-hed for medlemslandene i forhold til udpegning af kompetent myndighedsamt oprettelse af it-beredskabsenhed. Afstemning forventes gennemført den16. december 2013. Pilar Del Castillo Vera (EPP) er ordfører.I AFET er der samlet set fremlagt 40 ændringsforslag i udkast til udtalel-se af 23. september 2013 (dok.nr. PE516.830v03-00) samt udkast til æn-dringsforslag af 30. september 2013 (dok.nr. PE516.830v02-00) . Ændrings-forslagene berører primært forhold vedrørende udenrigs- og sikkerhedspoli-tik. Udvalget foreslår eksempelvis, at der tilføjes en række referencer til soli-daritetsklausulen i TEUF samt klausulen om fælles forsvar i TEU. Der erendnu ikke fastsat dato for afstemning. Ana Gomez (S&D) er ordfører.5.Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet. Kommissionen fremhæver, at målet med forslaget ikke i til-strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene og derfor bedre nås påEU-plan under henvisning til net- og informationssikkerheds grænseoverskri-dende karakter. En passende grad af samordning mellem medlemsstaterne vilkunne sikre, at risici og hændelser takles effektivt i den tværnationale sam-menhæng, hvori de opstår. En tilgang baseret på frivillighed har hidtil kun førttil samarbejde mellem et mindretal af medlemsstater med højt kapacitetsni-veau. Yderligere vurderer Kommissionen, at forskellene mellem de relevantelovgivninger og politikker udgør en hindring for virksomheder, der ønsker atdrive forretning i flere lande, og for opnåelse af globale stordriftsfordele.På det foreliggende grundlag er det regeringens vurdering, at nærhedsprincip-pet er overholdt.6.Gældende dansk ret

ændret ved lov nr. 1231 af 18. december 2012) og udmøntet i bekendtgørelsenr. 396 af 21. april 2011 om rammerne for informationssikkerhed og bered-skab samt bekendtgørelse nr. 445 af 11. maj 2011 om informationssikkerhedog beredskab for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (informations-sikkerhedsbekendtgørelsen).Danmark har siden 2011 haft en statslig varslingstjeneste for internettrusler,GovCERT, hvis virksomhed hviler på lov nr. 596 af 14. juni 2011 om behand-ling af personoplysninger ved driften af den statslige varslingstjeneste for in-ternettrusler m.v. samt bekendtgørelse nr. 1304 af 17. december 2012 om vil-kår for tilslutning til den statslige varslingstjeneste for internettrusler. Gov-CERT er en del af Center for Cybersikkerhed ved Forsvarets Efterretningstje-neste. Den nævnte lovgivning administreres af Center for Cybersikkerhed.7.Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser ved gennemførsel af di-rektivet i dansk ret, da der indføres nye krav til alle offentlige myndigheder ogi vid udstrækning private aktører.Statsfinansielle konsekvenserDet vurderes endvidere, at forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser, iform af omkostninger til foranstaltninger relateret til risikostyring, etableringaf sikringssystemer og anmeldelse af eventuelle hændelser. Jævnfør den gæl-dende budgetvejledning afholdes omkostninger indenfor de relevante ressort-ministeriers eksisterende rammer.Kommissionen estimerer, at forslaget kun vil have virkning for EU’s budget,hvis medlemsstaterne vælger at tilpasse en bestående infrastruktur til informa-tionsudveksling og ønsker, at Kommissionen skal gennemføre en sådan tilpas-ning inden for den flerårige finansielle ramme for 2014-2020. Engangsudgif-ten anslås af Kommissionen til ca. 9,3 mio. kr.. Danmark finansierer i dag ca.2 pct. af EU's budget. Fastholdes denne finansieringsandel også fremover sva-rer det til en dansk udgift på ca. 0,2 mio. kr.. Alternativt peger Kommissionenpå, at medlemsstaterne kan dele engangsudgiften til tilpasning af en beståendeinfrastruktur eller beslutte at oprette en ny infrastruktur og afholde omkostnin-gerne hertil, som skønnes at være ca. 75 mio. kr. pr. år.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne-,Vækst- og Forbrugerspørgsmål. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Me-tal, Dansk Industri/ITEK, Finansrådet, Ingeniørforeningen (IDA), KL, Land-brug og Fødevarer, LO, Rådet for Digital Sikkerhed, Dansk Aktionærforeningog FSR–danske revisorer.Overordnet støtter Dansk Metal, Dansk Industri/ITEK, Ingeniørforeningen(IDA), KL, Landbrug og Fødevarer, LO og Rådet for Digital Sikkerhed for-slagets formål om at sikre et højt fælles niveau for net- og informationssikker-heden, men med visse bemærkninger. Finansrådet støtter op om initiativer, derkan dæmme op for den stigende kriminalitet på IT-området, men finder det ik-ke hensigtsmæssigt at bruge regulering som det vigtigste middel. Dansk Akti-onærforening og FSR–danske revisorer har svaret, at de ingen bemærkningerhar til forslaget.Dansk Metal påpeger, at direktivets formål er afgørende vigtig både i forholdtil enkeltindividers tillid til digitale tjenester og i forhold til at opnå de mål forinformationstjenesters anvendelse, som bl.a. skitseres i Europas DigitaleDagsorden. Endvidere noterer Dansk Metal tilfredshed med, at direktivforsla-get lægger op til, at bestemmelserne i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet)udvides til også at gælde for vigtige udbydere af informationssamfundstjene-ster som defineret i direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet).Dansk Industri/ITEK anbefaler, at der tages initiativer til en grundig offentligdebat om net- og informationssikkerhed fremadrettet, f.eks. ved en konference.DI/ITEK fremhæver området for standarder, og pointerer, at der i det europæi-ske arbejde kan inddrages materiale, som allerede foreligger fra USA, f.eks.CIP-standarderne lavet af NERC (North American Electric Reliability Corpo-ration) og NIST (National Institute of Standards and Technology), der har ud-viklet standarder inden for kritisk infrastruktur. DI/ITEK anfører desuden, atgrænsen mellem cyberkriminalitet og cyberkrig er ved at blive udvisket, og atEU bør tage initiativer på internationalt niveau i den forbindelse, ligesom atNATO bør inddrages som en væsentlig spiller på dette område i fremtiden.

DI/ITEK foreslår, at strategien og forslaget bør bringes i overensstemmelsemed hinanden i forhold til en oplistning af, hvad der er kritiske sektorer, og atområdet vedrørende vand og varme medtages. Derudover peges der på, at deindbyrdes afhængigheder mellem forskellige kritiske samfundsfunktioner iforbindelse med NIS-strategi og risikovurdering er vigtige og bør adresseres(f.eks. ”uden el ingen teleinfrastruktur og betalingsinfrastruktur”). DI/ITEKerkender, at forslaget kan medføre visse omkostninger for dele af det privateerhvervsliv, men at det er ”penge givet godt ud”, fordi det er et vigtigt sam-fundsproblem, der skal løses. DI/ITEK anbefaler, at sikkerhed gøres til en ak-tiv del af dansk erhvervspolitik. Sluttelig peges der på, at der generelt bør har-moniseres så meget som muligt af hensyn til virksomheder, der har aktiviteterpå alle europæiske markeder.Finansrådet er skeptiske overfor regulering som middel til at harmonisere sik-kerhedsforanstaltninger, idet lovgivning som oftest tager udgangspunkt i en al-lerede eksisterende teknologi, hvilket kan virke hæmmende, da teknologienhele tiden udvikler sig. Finansrådet anfører endvidere, at man må sikre, at sik-kerhedsinitiativer ikke i sig selv udgør en risiko set i lyset af, at bankerne skaludlevere fortrolige oplysninger om sikkerhedshændelser, og at oplysninger hosden offentlige forvaltning er underlagt offentlighedsloven. Finansrådet nævneri relation til forslagets anvendelsesområde om afgrænsningen i forhold til EU-regulering om persondatabeskyttelse, at det er væsentligt at dele informationerom identificerede ulovlige handlinger eller handlinger, hvor der er konkret be-grundet mistanke. Databeskyttelsesretten må ikke kunne benyttes som et skal-keskjul for kriminel aktivitet. Vedrørende definition af ”risiko” bemærkes, aten privat virksomhed skal tage udgangspunkt i sine egne risici, som ikke nød-vendigvis er sammenfaldende med risici i offentligt regi. Slutteligt anfører Fi-nansrådet en række forslag vedrørende sikring af ressourcer til opklaring af it-kriminalitet.Ingeniørforeningen, IDA, bemærker, at et sikkert og pålideligt digitalt miljø erafgørende for den eksisterende brug af internettet samt for borgeres tillid til atbruge digitale tjenester. Dette er vigtigt for det fremtidige velfærdssamfund,som delvist baserer sig på muligheden for, at både Danmarks og Europas bor-gere bliver endnu mere digitale i adfærd end tilfældet er i dag. IDA understre-ger, at der ikke må tillades adgang til at udfordre den enkeltes ret til privatliveller tillades adgang til private oplysninger udenom normal gældende lovgiv-ning. Det fremhæves også, at forslaget kun er attraktivt, hvis det faktisk med-virker til at sikkerhedsniveauet også i Danmark forhøjes eller i det mindste be-vares på det nuværende niveau. Om etablering af samarbejdsnetværket på EU-plan mener IDA, at der kan suppleres med nationale enheder i form af et sam-arbejde mellem myndigheder og private aktører.KL peger på, at en indberetningspligt af hændelser til den statslige varslings-tjeneste GovCERT vil kræve ressourcer, men at standarder for indberetningenvil gøre omkostningerne overskuelige. KL konstaterer, at der i dag ikke er kravtil kommunerne om anvendelse standarder og certificering af det kommunalesikkerhedsniveau. KL har anbefalet ISO27.001-standarden, som anvendes i

vid udstrækning i kommunerne i landet. Et krav om stringent anvendelse herafmå forventes at koste ressourcer i kommunerne.Landbrug og Fødevarer henleder opmærksomheden på, at eventuelle krav ret-tet mod virksomheder i relation til it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger skalafvejes og vurderes med hensyn til deres effektivitet i forhold til de byrder ogtekniske begrænsninger, foranstaltningerne medfører.LO anmoder om, at regeringen er opmærksom på eventuelle administrativekonsekvenser for A-kasserne.Rådet for Digital Sikkerhed anbefaler som DI/ITEK, at der tages initiativer tilen grundig offentlig debat om net- og informationssikkerhed, samt at indbyr-des afhængigheder mellem kritiske funktioner kortlægges. Rådet for DigitalSikkerhed finder det i øvrigt både oplagt og nødvendigt med en struktur, deradskiller det civile beredskab fra den nationale myndighed. Rådet for DigitalSikkerhed gør endvidere opmærksom på, at der allerede foregår et stort stan-dardiseringsarbejde inden for it-sikkerhed og peger på amerikanske organersom NERC og NIST.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger

Regeringen støtter, at der er behov for regleriEU, der sikrer et ensartet og højtniveau af net- og informationssikkerhed på tværs af medlemsstaterne. Detteskal ikke mindst ses i lyset af internettets og private netværks grænseoverskri-dende karakter og betydning for det indre marked. Således er det væsentligt atsikre lige vilkår for markedsaktører, som underlægges forpligtelserne. Ensamordning mellem medlemsstaterne vil kunne sikre, at risici og hændelserhåndteres effektivt i den tværnationale sammenhæng.Samtidig støtter regeringen, at det er vigtigt, at direktivet fastlægger et mini-mum, for så vidt angår de væsentligste sikkerhedsaspekter. Det bemærkes dog,at det også er regeringens generelle holdning, at der skal arbejdes henimod enhensigtsmæssig grænsedragning til spørgsmål af national sikkerhedsmæssig

karakter. Der skal endvidere arbejdes for en nærmere tilrettelæggelse og udfø-relse af opgaverne, herunder eksempelvis fleksibilitet for så vidt angår vilkår,formater og procedurer for anmeldelse af sikkerhedshændelser og i angivelsenaf opgaver, som en CERT bør varetage.Det er regeringens generelle holdning, at medlemsstaterne skal sikres maksi-mal inddragelse i fastsættelsen af krav i henhold til direktivforslaget, da områ-det angår sensitive nationale overvejelser af økonomisk og sikkerhedsmæssigbetydning.Regeringen lægger vægt på, at der skal gælde ensartede sikkerhedskrav til of-fentlige myndigheder samt markedsaktører i forslaget til NIS-direktivet, somder stilles til udbydere af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester i ram-medirektivet.Regeringen peger på, at der i højere grad skal sikres et øget samarbejde og in-formationsudvikling vedrørende standarder for bl.a. risikostyring. Det er i denforbindelse oplagt at skele til allerede eksisterende standarder på området.Endelig arbejder regeringen for, at forslaget bør gennemføres via omkost-ningseffektive løsninger, som ikke medfører unødvendige ekstraomkostningerfor medlemsstaterne. Der skal således sikres proportionalitet mellem omkost-ningsniveauet og merværdi. Regeringen finder, at dette bør sikres via en risi-kobaseret tilgang til spørgsmålet om, ”hvor meget” sikkerhed, der er brug for irelation til de enkelte netværk, it-systemer m.v.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionen har den 26. marts 2013 fremlagt forslag til forordning, der skalsikre en reduktion af omkostningerne (fx graveomkostninger) i forbindelsemed udrulning af højhastighedsbredbånd i hele EU. Reduktionen skal bl.a. skegennem koordineret etablering og anvendelse af kommende og allerede eksi-sterende infrastruktur, der kan bruges til at udbrede højhastighedsbredbånd.Tiltagene i forslaget til forordning omhandler primært følgende fem hovedom-råder:1. Bedre overblik over eksisterende fysisk infrastruktur med henblik pådeling eventuelt gennem en central informationstjeneste.2. Koordinering af anlægsarbejder.3. Forenkling af komplekse og tidskrævende tilladelsesprocedurer i for-hold til etablering af infrastruktur gennem en central informationstje-neste4. Nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skal forbere-des til højhastighedsbredbånd.5. Etablering af nationalt konfliktløsningsorganForslaget vurderes at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekven-ser.Forslaget er sat på dagsordenen for Rådsmødet (telekommunikation) den5. december 2013 til fremskridtsrapport.2.Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2013) 147 af 26. marts 2013 fremlagt forslagtil forordning om foranstaltninger for at reducere omkostningerne ved ud-bygning af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. Forslaget eroversendt til Rådet den 4. april 2013 i dansk sprogversion.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles afRådet og Europa-Parlamentet i fællesskab efter den almindelige lovgiv-ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeretflertal.Med lanceringen af den digitale dagsorden for Europa under Europa 2020-strategien understregede Kommissionen et særligt behov for at reducereomkostningerne forbundet med udrulning af højhastighedsbredbånd i heleEU som forudsætning for at kunne etablere et velfungerende indre markedherunder det digitale indre marked.

Forordningens overordnede sigte er at reducere omkostningerne ved udbre-delsen af højhastighedsforbindelser på mindst 30 Mbit/s samt gøre udrul-ningen heraf så effektiv som mulig og dermed forbedre forholdene for etvelfungerende indre marked herunder det digitale indre marked. Forudsæt-ningen er, at det blandt andet kan ske ved at sænke barriererne for markeds-adgangen og ved at investere i området.Redskaberne til dette vil eksempelvis være at åbne yderligere op for delingaf eksisterende fysisk infrastruktur og øge koordinering af gravearbejder.Kommissionen vurderer, at de nye regler kan reducere omkostningerne vedudbredelsen af højhastighedsforbindelser med 20-30 procent og dermed gi-ve erhvervslivet i EU besparelser på mellem 300 og 450 mia. kr.Forslaget lægger op til, at der skabes mere åbenhed om eksisterende fysiskinfrastruktur også på tværs af sektorer. Dermed skal der foruden teleområdetogså være mulighed for at anvende fysisk infrastruktur inden for gas, el,varme, vand, spildevandshåndtering, kloakering og transport, inklusiv jern-banenet, vejnet, havne og lufthavne til at udbrede højhastighedsforbindelser,hvor det måtte være relevant. Det kunne fx være eksisterende kabelkanaler,rørledninger, mandehuller, gadeskabe, pæle, master, antenneanlæg, tårne ogandre støttekonstruktioner. Anvendelsen skal ske på fair og rimelige vilkårog betingelser også hvad angår pris.Tiltagene i forordningen omhandler primært følgende fem hovedområder:1. Bedre overblik over eksisterende fysisk infrastruktur med henblik pådeling eventuelt gennem en central informationstjeneste.2. Koordinering af anlægsarbejder.3. Forenkling af komplekse og tidskrævende tilladelsesprocedurer iforhold til etablering af infrastruktur gennem en central informati-onstjeneste.4. Nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skal forbe-redes til højhastighedsbredbånd.5. Etablering af nationalt konfliktløsningsorgan.Bedre overblik over eksisterende fysisk infrastruktur med henblik pådeling (artikel 3+4)Deling af fysisk infrastruktur (fx kabelkanaler, gadeskabe mv.) kan reducereanlægsudgifterne til etablering af højhastighedsforbindelser og dermed øge

incitamentet til investeringer i øvrig højhastighedsinfrastruktur. Deling for-udsætter imidlertid, at der er en tilgængelig viden om, hvor der allerede ereksisterende fysisk infrastruktur. Forslaget lægger op til, at oplysninger omeksisterende fysisk infrastruktur ved anmodning skal udleveres til andenpart evt. via en central informationstjeneste. Oplysninger om eksisterendefysisk infrastruktur kan ifølge forslaget dog også overgå til rekvirent direktefra infrastrukturejer på baggrund af skriftlig anmodning ifølge forslaget.Koordinering af anlægsarbejder (artikel 5)Ved etablering af højhastighedsforbindelser er anlægsarbejdet, fx opgrav-ning af veje for at nedlægge fiberkabler, en meget stor udgiftspost. Udgif-terne til etablering af højhastighedsforbindelser er forskellige i land- og by-områder, men ifølge Kommissionen udgør anlægsarbejde i nogle områderop mod 80 procent af omkostningerne ved at etablere højhastighedsinternet.Forslaget lægger op til, at koordinering af anlægsarbejder forbedres, såledesat netoperatører får mulighed for at forhandle aftaler med andre leverandø-rer af infrastruktur. Det betyder eksempelvis, at flere operatører vil kunnedele udgifterne til gravearbejde mellem sig, hvis de graver sammen. Isærvirksomheder, som udfører helt eller delvist offentligt finansierede anlægs-arbejder, skal være åbne over for at koordinere anlægsarbejder.Forenkling af komplekse og tidskrævende tilladelsesprocedurer i for-hold til etablering af infrastruktur (artikel 6)Komplekse og tidskrævende procedurer for at få de nødvendige tilladelsertil etablering af højhastighedsinfrastruktur kan medvirke til at forsinke ogreducere udrulningen af højhastighedsinfrastruktur.Forslaget lægger op til, at komplekse og tidskrævende tilladelsesprocedurerforenkles. Derudover lægges der op til, at en ansøger skal få en tilladelse el-ler afslag inden for seks måneder. For at forenkle ansøgningsprocessenyderligere lægger forslaget op til, at det via en central informationstjenesteskal være muligt, dels at få adgang til oplysninger om vilkår og procedurerfor bestemte anlægsarbejder dels at ansøge om tilladelse til etablering afhøjhastighedsforbindelser herunder gravetilladelse.Nye bygninger og bygninger, der gennemgår renovering, skal forbere-des til højhastighedsbredbånd (artikel 7+8)Det fremgår af forordningen, at det kan være meget bekosteligt at etablerehøjhastighedsforbindelser i eksisterende bygninger. Derfor lægger forslagetop til, at alle nybyggerier og bygninger, der bliver gennemgående renoveret,skal forberedes til højhastighedsforbindelser. Det er dog muligt for med-lemslandene at fastsætte undtagelser på dette område, hvis omkostningerneved at opfylde forpligtelserne er uforholdsmæssige store i forhold til gevin-sterne.Samtidig lægges der op til, at udbydere af offentlige kommunikationsnetkan få adgang til eksisterende højhastighedsforberedt fysisk infrastruktur på

Forordningsudkastet bliver behandlet af Europa-Parlamentets Udvalg omIndustri, Forskning og Energi (ITRE). Edit Herczog (S&D, HU) er valgt tilordfører.Der foreligger endnu ikke en udtalelse, men i udkast til betænkning (doknr. 2013/0080(COD)) gives der udtryk for en overordnet positiv holdning tilforslagets formål med henvisning til, at en digital infrastruktur af høj kvali-tet og hastighed spiller en afgørende rolle for alle sektorer i samfundet ogEU’s konkurrenceevne globalt. Der lægges vægt på, at regler på områdetbygger på god praksis og ikke hæmmer medlemsstaternes beføjelser og mu-ligheder for at tilrettelægge arbejdet under hensyn til nationale forhold. Detfremgår endvidere af udkastet til betænkning, at forslaget vurderes at være ioverensstemmelse med proportionalitets- og subsidiaritetsprincippet. For såvidt angår kortlægning af infrastruktur bør der fra EU’s side stilles finan-sieringsmuligheder til rådighed, og der peges i den forbindelse på anvendel-se af midler fra Connection Europe-faciliteten hertil. Af konkrete ændringerstilles blandt andet forslag om indførsel af en europæisk mærkningsordningfor bygninger, der er klar til næstegenerationsnetadgang (NGA) samt for-slag til præciseringer således, at udbyderes fremtidige forretningsplaner sik-res, og at konkurrencefølsomme oplysninger i den forbindelse beskyttes.Foruden udkast til betænkning har flere udvalgsmedlemmer stillet yderli-gere ændringsforslag. Flere ønsker at ændre reguleringsinstrumentet til etdirektiv eller en henstilling med henvisning til, at proportionalitets- og sub-sidiaritetsprincippet ikke overholdes med en forordning.5.Nærhedsprincippet

barriere for udvikling og øget vækst blandt europæiske virksomheder, har ne-gativ betydning for Europas konkurrenceevne og begrænser investering ogsamhandel på tværs af grænser.Kommissionen bemærker dertil, at forskellig regulering af netudbygningen gørdet dyrere at få adgang til de nationale markeder, hindrer at stordriftsfordele påtjeneste- og udstyrsniveau udnyttes og hæmmer fremkomsten af nye tjenesterpå net med meget høj hastighed, der fungerer gnidningsløst på tværs af græn-serne. Udbygningen af abonnentledninger (den del, som forbinder den enkeltekunde til det overordnede net) er ofte reguleret af bestemmelser og procedurer,der forvaltes på lokalt plan, som indirekte kan påvirke den frie udveksling aftjenesteydelser og berettige indgreb fra EU's side.Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet. Regeringen har i den forbindelse bl.a. lagt vægt på, at EU tid-ligere har lovgivet på området på grundlag af TEUF artikel 114 i forbindelsemed forordning nr. 2887/2000 af 18. december 2000 om ubundtet adgang tilabonnentledninger. I Danmark betød det, at andre end TDC kunne benytteTDC’s fysiske kobberledninger til at levere telefoni og bredbånd. Derudoverer der lagt vægt på, at medlemsstaterne kan tilrettelægge og fordele de opga-ver, som forslaget fastsætter – fx etablering af en central informationstjenesteom udstedelse af tilladelser, tiltag for øget gennemsigtighed samt konfliktløs-ning – til de myndigheder eller organer, der nationalt anses for de mest kompe-tente hertil.6.Gældende dansk ret

Lov nr. 169 af 3. marts 2011 om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, lov nr. 663 af 10. juli 2003 om etablering og fælles udnyttelse af ma-ster til radiokommunikationsformål m.v., lov nr. 393 af 10. juni 1997 om gra-veadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål samt lov nr.1113 af 22. september 2010 om registrering af ledningsejere regulerer storedele af forslagets indhold om samgravning og koordineret anvendelse af infra-struktur i forbindelse med udrulning af IKT-infrastruktur.Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011og lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som regulerertilladelser til at grave og råde over vejarealer. Gravetilladelser udstedes i dagaf Vejdirektoratet for så vidt angår de nationale veje og af de enkelte kom-muner som vejmyndighed for så vidt angår kommunale veje og private veje.Lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010 med senere ændringer (byg-geloven), med det primære formål at sikre, at bebyggelse, når den er færdig-opført, frembyder tilfredsstillende sikkerhed for dem, som benytter bygnin-gen.

Dansk Energi understreger, at samordningen ikke må blive en hæmsko forhurtige graveprocesser med fx for lange svartider m.v. og henviser i den for-bindelse til, at Ledningsejerregisteret (LER) allerede i vidt omfang i dag løserde opgaver, som forordningen stiller, når det gælder gennemsigtighed og sam-ordning af anlægsarbejder på tværs af forsyningsarter, ligesom der i dag eksi-sterer et effektivt system for elektronisk ansøgning og indhentelse af tilladelsertil anlægsarbejder (gravning) i regi af kommunerne.Dansk Energi er imod Kommissionens forslag om at pålægge alle netoperatø-rer, defineret som teleudbydere og andre forsyningsvirksomheder, en generelpligt til at imødekomme enhver rimelig anmodning om adgang til deres fysi-ske infrastruktur på regulerede vilkår, herunder pris, med henblik på installati-on af digitale højhastighedsnet, og anser forslaget som et fundamentalt opgørmed den asymmetriske konkurrenceregulering af telemarkedet, hvor alene te-leudbydere med stærk markedsposition kan underlægges krav om tredjeparts-adgang på regulerede vilkår og priser.Dansk Energi bemærker, at Danmark i den forbindelse står i opposition til defleste andre EU-lande, idet hovedparten af energiselskaberne i Danmark ogsåer teleudbydere via fiberudrulning, og konkurrencehensynet til disse spillerderfor en væsentlig rolle. Energiselskabernes fibernet er i vidt omfang nedlagti tomrør, modsat TDC’s infrastruktur hvor en ikke ubetydelig andel af selska-bets kobber accessnet er nedlagt uden anvendelse af tomrør, hvormed forplig-telsen om fysisk infrastruktur ikke vil være relevant.Dansk Energi vurderer, at en generel forpligtelse overfor de regionale energi-selskaber om at give konkurrerende teleudbydere adgang til eksisterende fy-sisk infrastruktur er i strid med såvel proportionalitetsprincippet som ejen-domsrettens ukrænkelighed, ligesom forpligtelsen vil skabe stor usikkerhed forenergiselskabernes langsigtede fiberinvesteringer og i værste fald kan betyde,at energiselskaberne neddrosler deres fiberinvesteringer.Dansk Energi foreslår, at der indarbejdes en klar og utvetydig præcisering iforordningen, hvormed forsyningsvirksomheder, som samtidigt er udbydere afelektroniske kommunikationsnet, ikke vil være omfattet med henvisning til, atder samlet set på EU-plan vil være tale om en begrænset skare.Dansk Erhverv støtter forslaget med henvisning til, at tidssvarende bredbånds-forbindelser er afgørende for danske virksomheder generelt og ikke kun be-grænser sig til eksempelvis it-virksomheder eller e-handlende. Udbredelse afbredbåndsforbindelser i hele EU er fremmende for handel og samarbejder påtværs af unionens lande og betyder, at danske virksomheder potentielt har ad-gang til et større marked.KL foreslår, at der i forordningen sikres EU-hjemmel til at pålægge mobilope-ratørerne pligt til at anvende andre konkurrerende mobiloperatørers net (natio-nal roaming) i de områder, hvor deres eget net ikke dækker. Derved vil danskemobilabonnementer få dækning i de områder af Danmark, hvor det manglende

kundegrundlag betyder, at alle fire netoperatører i Danmark ikke finder det at-traktivt at etablere egen infrastruktur i form af master og antenner. Endvideregør KL opmærksom på, at det er kommunerne, som udsteder gravetilladelser,og at EU-krav til sagsbehandlingen dermed også retter sig mod kommunerne.Landbrug & Fødevarer støtter forslaget med henvisning til, at erhvervslivet in-klusive landbruget i høj grad er afhængig af effektive bredbåndsforbindelser,og at behovet for effektive, hurtige bredbåndsforbindelser vil stige kraftigt i dekommende år. Landbrug & Fødevarer henviser særligt til manglen på nødven-dige bredbåndsforbindelser i yderområderne. Forslaget vil efter Landbrug &Fødevarers opfattelse medvirke til at skabe bedre fysiske og økonomiske be-tingelser for bredbåndsudrulning i hele Danmark.Teleindustrien (TI) finder, at forslaget er et værdifuldt bidrag til regeringensbestræbelser på at fremme udrulning af højhastighedsbredbånd gennem om-kostningsreduktion med henvisning til den markedsbaserede danske bred-båndsstrategi, og at forslaget skal støttes fra dansk side.For så vidt angår forslagets bestemmelser om symmetrisk adgang til alle neto-peratørers infrastruktur på rimelige vilkår, finder TI, at bestemmelserne er hen-sigtsmæssige, og udgør et proportionalt supplement til bestemmelserne i de re-levante teledirektiver om adgang til passiv infrastruktur.For så vidt angår forslagets bestemmelser om adgang til relevante oplysningervia en central dokumentationstjeneste indenfor fastlagte frister, finder TI, atforslaget i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til tilstedeværelsen af alleredeeksisterende nationale informationssystemer- og procedurer, således at dob-beltarbejde undgås.For så vidt angår forpligtigelsen til, at der i nybyggeri og i forbindelse medstørre renovationsarbejde skal etableres 'bygningsinternt udstyr' samt symme-trisk adgangsforpligtigelser for udbydere af elektroniske kommunikationsnetpå rimelige vilkår, vurderer TI, at det er et proportionalt og hensigtsmæssigtkrav, der vil understøtte fremtidig udrulning af bredbånd både fastnet og mo-bil, men at enkelte komponenter bør tydeliggøres.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger

Regeringen har som målsætning, at alle husstande og virksomheder skal ha-ve god adgang til bredbåndsforbindelser på mindst 100 Mbit/s download og30 Mbit/s upload i 2020. Denne målsætning skal bidrage til at skabe godadgang til den digitale infrastruktur, uanset hvor man bor.Regeringen støtter generelt initiativer, der har til formål at reducere omkost-ningerne ved udrulning af højhastighedsbredbånd. Der er et stort potentialefor besparelser på dette område, og der kan høstes flere fordele via hurtigereudrulning og mindre besvær. Deling af eksisterende infrastruktur er en mådeat spare en stor del af anlægsudgifterne på. Herunder er det vigtigt at sikregennemsigtighed, koordination af gravearbejder samt fælles udnyttelse afinfrastruktur i forbindelse med udrulning af bredbånd, og Regeringen harsenest med udspil omBedre bredbånd og mobildækning i hele Danmarkfo-reslået initiativer, som på flere måder er i tråd med Kommissionens forslag.Ydermere støtter regeringen, at der nationalt gives mulighed for at fastholdefx tilsynsopgaver og procedurer for konfliktløsning hos de myndigheder, derallerede i dag har kompetencen og beføjelserne hertil. Herunder at der vedudpegning af organ til afgørelse af tvister er fleksibilitet.Den danske bredbåndsstrategi er markedsbaseret med efterspørgsel somdrivkraft. Initiativer til forbedring af udrulning af højhastighedsbredbåndbør ikke begrænse eller ødelægge kommende eller allerede eksisterendekonkurrencemarkeder. Endvidere bør der sikres en rimelig balance mellemtredjeparts adgang til infrastruktur mv. over for almenvellets interesser.Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at forslaget børgennemfø-res via omkostningseffektive løsninger.Samtidig er det vurderingen, at derskal skabes større klarhed over rækkevidden af de konkrete elementeri for-slagetherunder tiltag i forbindelse med byggeri og renoveringi forslagetsartikel 7 og de deraf følgende statsfinansielle og erhvervsøkonomiske kon-sekvenser,før der kan fastlægges en endelig dansk holdning.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionen har den 11. september 2013 fremlagt forslag til forordning medhenblik på at realisere et indre marked for elektronisk kommunikation. Medforslaget ønsker Kommissionen at tilpasse reguleringen af teletjenester, såle-des at det bliver lettere for teleudbyderne at udbyde tjenester på paneuropæiskplan. Kommissionen anslår, at det uudnyttede potentiale i det indre marked forelektronisk kommunikation er på 0,9 pct. af Europas samlede BNP svarende tilca. 820 mia. kr. (110 mia. euro). Forslaget bygger videre på de vigtigste direk-tiver fra 2002 om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Mednærværende forslag lægger Kommissionen op til:-at borgere og virksomheder skal kunne tilgå elektroniske kommunika-tionstjenester, uanset hvor i EU disse bliver udbudt, uden restriktionerpå tværs af grænser eller urimelige ekstraomkostninger.-at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester kan driveog udbyde dem, uanset hvor i EU de er etableret, og uanset hvor i EUkunderne befinder sig.-at indføre en fælles EU-tilladelse for udbydere af elektronisk kommu-nikation, en række tiltag, der skal gøre det lettere for udbydere af tråd-løs bredbåndskommunikation at planlægge langsigtet og investere påtværs af medlemsstaterne samtgøre det lettere for udbydere af elek-tronisk kommunikation atudbyde de samme produkter på tværs afEU.-at harmonisere slutbrugeres rettigheder, herunder at indføre fælleseu-ropæiske regler for netneutralitet og tiltag, der skal hjælpe til at ned-bringe roamingpriserne yderligere.-at gøre det lettere for forbrugere at skifte udbyder-at skabe en højere grad af stabilitet i sammenslutningen af uafhængigeeuropæiske telemyndigheder (BEREC) og give sammenslutningen bed-re mulighed for at spille en mere strategisk rolle ved at foreslå, atBEREC skal have en professionel formand med et mandat på tre år.Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekven-ser.Forslaget forventes på dagsordenen for Rådsmødet (telekommunikation)den 5. december 2013 til orienterende debat.2.Baggrund

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles afRådet og Europa-Parlamentet i fællesskab efter den almindelige lovgivnings-procedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Med lanceringen af EU's strategi for informations- og kommunikationstekno-logi (IKT), ”Europas Digitale Dagsorden”, der er et af flagskibsinitiativerne iEuropa 2020, anerkendte EU behovet for IKT og netadgang som et uundvær-ligt grundlag for udviklingen af det europæiske samfund og økonomi. På mø-det i Det Europæiske Råd den 14.-15. marts 2013 blev Kommissionen desudenopfordret til at komme med konkrete foranstaltninger, der kan bidrage til etab-leringen et indre marked for informations- og kommunikationsteknologi så tid-ligt som muligt.Forslaget bygger videre på de vigtigste direktiver fra 2002 om udbud af elek-troniske kommunikationsnet og -tjenester, som blev ændret i 2009.Forslaget om et indre marked for elektronisk kommunikation skal desuden sesi sammenhæng med forslaget til forordning om reduktion af omkostningerneved udrulning af højhastighedsbredbånd i hele EU (KOM(2013) 147) ogKommissionens henstilling om sammenhængende forpligtelservedrørendeikke-diskrimineringog metoder til beregning af omkostninger for at fremmekonkurrencen og forbedre investeringsmiljøet for bredbånd. Forslaget og hen-stillingen skal bidrage til at skabe øgede investeringer i Europas digitale infra-struktur.3.Formål og indhold

halvdelen af EU's 28 medlemsstater. Med henblik på at bringe realiseringen afet reelt indre marked for elektronisk kommunikation nærmere foreslår Kom-missionen derfor følgende:indførelse af en fælles EU-tilladelse til at udbyde elektroniske kommu-nikationstjenesterudbredelse af egentlige europæiske ressourcer, der skal give udbydernemulighed for at udbyde de samme produkter på tværs af EU’s med-lemslande, herunder harmonisering af frekvensressourcer og europæi-ske virtuelle adgangsprodukterharmonisering af reglerne vedrørende slutbrugeres rettigheder, herun-der- yderligere tilskyndelse til nedbringelse af roamingafgifterne internt iEU- indførelse af netneutralitetsregler på EU-niveau- obligatorisk information forud for kontraktindgåelse- øget gennemsigtighed og tiltag, der skal modvirke uventet høje reg-ninger- udbredelse på EU-niveau af retten for forbrugere til at opsige dereskontrakt efter seks måneder med en måneds varsellettere skift af udbyderadgang for Kommissionen til at gøre indsigelse over for regulerings-mæssige foranstaltninger, der pålægges et teleselskab, der opererer imere end én medlemsstatændring af reglerne for, hvornår et telemarked bør udpeges som egnettil sektorspecifik konkurrencereguleringændring af reglerne for sammenslutningen af uafhængige europæisketelemyndigheder (BEREC), herunder oprettelse af en fuldtidsansatformand.Fælles EU-tilladelseForslaget har til hensigt at gøre det simplere at være udbyder af tjenester in-den for elektronisk kommunikation på tværs af EU's medlemsstater. I dagskal operatører, der ønsker at udbyde tjenester i flere medlemsstater, havetilladelse i hver enkelt medlemsstat. Forordningen indfører en fælles EU-tilladelse, der er baseret på et fælles anmeldelsessystem i den medlemsstat,hvor den europæiske udbyder af elektronisk kommunikation har sit hoved-sæde (”hjemlandet”).Tilbagetrækning og/eller suspension af den fælles EU-tilladelse vil bliveunderlagt kontrol af tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor udbyderenhar sit hovedsæde. Indehavere af en fælles EU-tilladelse er berettigede til li-ge behandling i lignende situationer i og på tværs af medlemsstater. Nye ak-tører og operatører med mindre grænseoverskridende aktivitet vil blive und-taget fra administrative gebyrer og bidrag til finansiering af forsyningsplig-ten i andre medlemsstater end hjemlandet (i ”værtsmedlemsstater”). Indeha-vere af en fælles EU-tilladelse skal kunne udbyde tjenester i hele EU pågrundlag af en mere konsekvent anvendelse af forskriftsmæssige forpligtel-

ser. Den fælles EU-tilladelse skal reducere unødvendige administrative byr-der og garantere europæiske udbydere mere ensartede rettigheder og forplig-telser, så de nemmere kan vokse og drive forretning i hele EU.Europæiske ressourcerForslaget indeholder en række tiltag, der skal gøre det lettere for udbydereaf trådløs bredbåndskommunikation at planlægge langsigtet og investere påtværs af medlemsstaterne. Tiltagene skal sikre mere forudsigelighed for dis-se udbydere i forhold til hvilke frekvensressourcer, der er til rådighed i EU'smedlemsstater. Konkret lægger forslaget op til:at fastlægge fælles reguleringsprincipper, når der fastlægges vilkårfor anvendelsen af frekvenser, som er harmoniseret til trådløs bred-båndskommunikation.at vedtage foranstaltninger til løsning af eventuelle grænsekoordine-ringsproblemer.at forenkle betingelserne for udrulning og udbud af adgang til trådlø-se adgangspunkter med lav effekt (Wi-Fi, små celler) for at fremmekonkurrencen og mindske overbelastningen af nettet.Forslaget læg-ger i den forbindelse op til, at fjerne eventuelle unødige begræns-ninger, der giver mulighed for, at private og offentlige myndighe-der på deres lokaliteter kan dele adgangen til internettet i overens-stemmelse med konkurrencereglerne og reglerne for offentligeindkøb.

For at sikre en sammenhængende gennemførelse i EU af tidspunktet formedlemsstaternes tildeling af tilladelser til at anvende frekvenser til tråd-løst bredbånd og en synkroniseret adgang til trådløse tjenester, læggerforslaget op til, at Kommissionen i medfør af artikel 12, stk. 2, kan vedtagegennemførelsesretsakter i henhold til undersøgelsesproceduren for at:a) opstille en fælles tidsplan, eller tidsplaner for enkelte medlemsstater,samt datoer for hvornår tilladelser til at anvende frekvenser til trådløstbredbånd i et harmoniseret frekvensbånd skal udstedes, og frekvensernekan tages i brug.b) fastsætte minimumsvarighed for tilladelser til at anvende frekvenser iharmoniserede frekvensbånd.c) fastsætte en synkroniseret udløbs- eller fornyelsesdato for frekvenstilla-delser uden fastsat varighed.d) fastsætte varighed for eksisterende tilladelser til at anvende frekvenser iharmoniserede frekvensbånd, der ikke bruges til trådløst bredbånd, elleren dato for, hvornår tilladelser uden fastsat varighed skal ændres, så detbliver muligt at udbyde trådløst bredbånd.

Kommissionen kan for at sikre, at de ovenfor beskrevne fælles tidsplaneroverholdes, i medfør af artikel 12, stk. 6, vedtage gennemførelsesretsakter,som fastlægger format og procedurer for medlemsstaternes indsendelse tilKommissionen af deres planer for tildeling af tilladelser og ibrugtagnin-gen af frekvenserne. Gennemførelsesretsakterne skal vedtages i henholdtil undersøgelsesproceduren. Hvis Kommissionen på den baggrund vurde-rer, at det er usandsynligt, at en medlemsstat kan overholde en tidsplan,kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt om, at medlemssta-ten skal tilpasse sine planer.For at sikre en tilsvarende tidsmæssig synkronisering foreslås Kommissi-onen i medfør af artikel 12, stk. 3, at kunne vedtage gennemførelsesrets-akter, der harmoniserer udløbs- eller fornyelsesdato for eksisterende tilla-delser til trådløst bredbånd i harmoniserede frekvensbånd. Gennemførel-sesretsakterne skal vedtages i henhold til undersøgelsesproceduren.Forslaget lægger endvidere op til, at Kommissionen kan fremsætte et for-slag til afgørelse om, at en national myndighed skal trække sit forslag tiltildeling af fx tilladelser og fastsættelse af vilkår i tilladelser tilbage, hvisdet vurderes at skabe hindringer for det indre marked eller er uforeneligtmed EU-lovgivningen. Kommissionens afgørelse skal i medfør af artikel13, stk. 7, vedtages ved en gennemførelsesretsakt i henhold til undersøgel-sesproceduren.Forslaget medfører tillige, at Kommissionen i medfør af artikel 15, stk. 2,ved en gennemførelsesretsakt kan specificere de tekniske kendetegn fordesign, udrulning og drift af trådløse adgangspunkter med lav sendestyr-ke, hvis overholdelse sikrer, at de ikke generer, når de bruges i forskelligelokale sammenhænge. Gennemførelsesretsakterne skal vedtages i henholdtil undersøgelsesproceduren.Medlemsstaterne samarbejder med hinanden om samordning af brugen afradiofrekvenser på tværs af grænser. I forlængelse heraf lægger forslagetop til, at Kommissionen i medfør af artikel 16, stk. 3, kan vedtage gennem-førelsesforanstaltninger for at sikre, at samordnede resultater, der følgeraf medlemsstaternes samarbejde overholder kravene om en ligelig adgangtil radiofrekvenser blandt de relevante medlemsstater, at enhver praktiskuoverensstemmelse mellem forskellige samordnede resultater mellem for-skellige medlemsstater løses, eller samordnede løsninger i henhold til EU-retten håndhæves. Gennemførelsesretsakterne skal vedtages i henhold tilundersøgelsesproceduren.Harmoniseret virtuel adgang til fastnetog adgang til konnektivitetsproduk-ter med en sikret kvalitetskal lette adgangen til markedet og udbuddet afgrænseoverskridende tjenester både for slutbrugerne og virksomhedernesamt bidrage til at sætte skub i konkurrencen og investeringerne. I dag defi-neres virtuel adgang til fastnet på en række forskellige måder i EU,og der

stilles i dag ikke krav om, at teleudbydere skal give andre udbydere ad-gang til konnektivitetsprodukter med en sikret kvalitet.Forslaget lægger optil at harmonisere virtuel adgang til fastnet med det formål at give mulighedfor at udbyde grænseoverskridende tjenester ved:at definere fælles egenskaber ved EU-harmoniserede virtuelle bred-båndsadgangsprodukter, som teleselskaber med en stærk markedspo-sition kan pålægges at tilbyde andre teleselskaber.at kræve af de nationale tilsynsmyndigheder, at der tages højde forindførelsen af sådanne harmoniserede adgangsprodukter, når dergennemføres regulerende foranstaltninger med henblik på at løsekonkurrenceproblemer. Der skal dog tages behørigt hensyn til kon-kurrencen og investeringerne på infrastrukturområdet og overordne-de krav om proportionalitet.at give udbydere af elektronisk kommunikation ret til på rimeligevilkår at udbyde og tilgå harmoniserede konnektivitetsprodukter medsikkerhed for servicekvalitet for at fremme nye former for onlinetje-nester.

Forslaget indeholder også en bestemmelse, der fastlægger, hvilke forhold denationale tilsynsmyndigheder skal tage i betragtning ved afgørelse af, om enudbyder med stærk markedspositions engrosprodukter, der giver adgang tilnæste generation af accessnet, skal underlægges priskontrol.Forslaget lægger op til, at Kommissionen i lyset af den markedsmæssigeog teknologiske udvikling får beføjelser til at vedtage delegerede retsaktermed henblik på, at tilpasse bilag I og II. Bilag I omhandlerminimumsparametrefortilbudafeuropæiskevirtuellebredbåndsadgangsprodukter. Bilag II omhandler minimumsparametre foreuropæiske konnektivitetsprodukter med en sikret servicekvalitet.Beføjelsen sker i medfør af artikel 17, stk. 2, og vedtagelsen skal ske ihenhold til artikel 32.Forslaget lægger desuden op til, at Kommissionen i medfør af artikel 20,stk. 1, inden 1. januar 2016 skal vedtage gennemførelsesretsakter, derfastsætter ensartede tekniske og metodologiske regler for gennemførelseaf et europæisk virtuelt bredbåndsadgangsprodukt. Forslaget læggerendvidere op til, at Kommissionen i medfør af artikel 20, stk. 2, skal kunnevedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter ensartede tekniske ogmetodologiske regler for gennemførelsen af et eller flere europæiskeadgangsprodukter. For begge typer af vedtagelse gælder, at det skal ske ihenhold til undersøgelsesproceduren.Harmonisering af slutbrugers rettigheder, herunder forbrugerrettighederForslaget regulerer slutbrugeres rettigheder, hvilket omfatter både forbruge-re og andre slutbrugere end forbrugere (fx erhvervsdrivende). Der gives i

forordningen adgang til at aftale sig ud af slutbrugernes rettigheder efterforordningen, hvilket dog kun gælder andre slutbrugere end forbrugere.Reglerne vedrørende slutbrugernes rettigheder er ikke ens i EU's medlems-stater. Kommissionen vurderer, at denne variation af reglerne er dyr for ud-byderne, uhensigtsmæssig for slutbrugerne, og i sidste ende hindrer udbud-det af grænseoverskridende tjenester og påvirker viljen til at købe dem nega-tivt. Forslaget lægger på den baggrund op til at harmonisere slutbrugernesrettigheder på tværs af EU.I forhold tilroamingindeholder forslaget primært to ændringer til den nu-værende roamingregulering. For det første introducerer forslaget konceptet”roamingaftaler”, der betyder, at mobilnetoperatører, som frivilligt deltager ien roamingaftale, skal tilbyde regulerede roamingtjenester i EU til sammepriser, som de tilbyder tjenesterne i deres respektive hjemlande. Til gengældfor de lavere roamingpriser behøver operatørerne i en roamingaftale ikke atoverholde Roaming III-forordningens bestemmelser om særskilt salg af re-gulerede detailroamingtjenester. For det andet lægger forslaget op til, at de-tailprisen for at modtage taleopkald fjernes pr. 1. juli 2014, så det bliver gra-tis at modtage et opkald på samme måde, som det i dag er gratis at modtageen sms.I forhold tilnetneutralitetlægger forslaget op til at introducere egentligefælleseuropæiske regler. Forslaget vil forpligte udbydere af internetadgangs-tjenester til at tilbyde slutbrugerne uhindret adgang til alle former for infor-mation, indhold, applikationer eller tjenester efter eget valg. Forslaget læg-ger desuden op til at regulere udbydernes anvendelse af trafikstyringsforan-staltninger med det formål at sikre, at den generelle adgang til internettet re-spekteres. Der indføres således et forbud mod at blokere, bremse, nedgrade-re eller diskriminere specifikt indhold, applikationer eller tjenester, undtageti nærmere afgrænsede og særlige tilfælde. Forslaget lægger endvidere op til,at slutbrugere skal kunne indgå aftaler med udbydere om levering af special-tjenester med en forbedret tjenestekvalitet. Udbud af specialtjenester må ik-ke gentaget og vedvarende medføre en generel forringelse af kvaliteten afinternetadgangstjenesterne. Forslaget lægger endvidere op til, at de nationa-le tilsynsmyndigheder skal føre et effektivt og aktivt tilsyn med overholdel-se af bestemmelserne om netneutralitet.Forslaget lægger op til, at Kommissionen kan vedtage gennemførelses-retsakter, der fastlægger ensartede betingelser for gennemførelsen af na-tionale tilsynsmyndigheders krav i medfør af artikel 24, stk. 3, der om-handler beskyttelse af internetadgangstjenesters kvalitet. Vedtagelsen skalske i henhold til undersøgelsesproceduren.Forslaget lægger desuden op til, at Kommissionen i medfør af artikel 25,stk. 2, skal kunne vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger meto-der for måling af internetadgangstjenesters hastighed, tjenestekvalitetspa-rametre og metoder til at måle dem, og indhold, form og art oplysninger,

Forslaget lægger op til, at Kommissionen skal kunne vedtage gennemfø-relsesretsakter, der fastlægger detaljerne for de informationskrav om in-ternetadgangstjenester, der fremgår af stk. 2 i artikel 26.Lettere skift af udbyderForslaget lægger op til at gøre det lettere at skifte udbyder med henblik på atfremme markedsadgang og konkurrence mellem udbydere af elektroniskkommunikation og gøre det lettere for slutbrugerne at vælge den udbyder,der bedst opfylder deres specifikke behov. Der opstilles harmoniseredeprincipper for overdragelses- og nummerporteringsprocedurer, såsom om-kostningsbaserede priser, en proces der styres af den modtagende udbyder,og automatisk opsigelse af kontrakten med den overdragende udbyder. For-slaget lægger op til at give slutbrugerne ret til ved skift af internetudbyder atfå videresendt e-mails, der knytter sig til en e-mailtjeneste stillet til rådighedaf den overdragende internetudbyder.Ændring af reglerne for sammenslutningen af uafhængige europæiske tele-myndigheder (BEREC)For at skabe en højere grad af stabilitet i BEREC og give sammenslutningenbedre mulighed for at spille en mere strategisk rolle lægger forslaget op til, atBEREC skal have en professionel formand med et mandat på tre år.4.Europa-Parlamentets udtalelser

rammebestemmelser ikke fuldt ud har kunnet opfylde målet om etablering afet indre marked for elektronisk kommunikation. Selv om de eksisterende nati-onale regler kan forenes med gældende EU-lovgivning, skaber forskellene ik-ke desto mindre hindringer for drift og køb af grænseoverskridende tjenester.Den frihed til at udbyde elektronisk kommunikation, der garanteres i EU-lovgivningen begrænses således. Dette har direkte indvirkning på det indremarked. Ifølge Kommissionen har medlemsstaterne hverken kompetence ellerincitament til at ændre det aktuelle lovgivningsmæssige landskab.Kommissionen er af den overbevisning, at der er brug for foranstaltninger påEU-plan til at håndtere de underliggende årsager til problemet. Indførelsen afén fælles EU-tilladelse skal modvirke den nuværende fragmentering, som erresultatet af den nationale dimension af de generelle tilladelsessystemer. Enfælles EU-tilladelsesordning sammen med hjemlandskontrollen af tilbage-trækningen og/eller suspensionen af sådanne tilladelser vil fremme registrerin-gen af EU-operatørerne og samordningen af de fleste alvorlige håndhævelses-foranstaltninger, der gælder for dem. Forslaget garanterer en større grad aflovgivningsmæssig ensartethed og forudsigelighed for sådanne virksomhederved at give Kommissionen beføjelse til at kræve, at nationale tilsynsmyndig-heder trækker foreslåede afhjælpende foranstaltninger, der ville være uforene-lige med EU-lovgivningen, tilbage. Forslaget skal sikre langt større konver-gens i de regulerede betingelser for adgang til faste og trådløse ressourcer,hvilket fremmer udbuddet af tværeuropæiske tjenester. Den fuldkomne har-monisering af slutbrugernes rettigheder skal sikre, at slutbrugere og udbydere ihele EU har de samme rettigheder og forpligtelser, særligt muligheden for atmarkedsføre og købe tjenester på tværs af grænser på samme betingelser.Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet respekteres, idet EU kun griberind i det omfang, det er nødvendigt for at afskaffe bestemte hindringer for detindre marked.Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissions vurdering ogfinder således, at nærhedsprincippet er overholdt.6.Gældende dansk ret

Erhvervsstyrelsen har hjemmel (§ 4, stk. 7) til at fastsætte regler medhenblik på at pålægge udbydere af elektroniske kommunikationsnet el-ler -tjenester at sikre slutbrugere adgang til information og viderefor-midling af information og mulighed for at benytte applikationer og tje-nester efter eget valg.fsva. slutbrugeres ret til portering af abonnentnumre (§§ 26-28) i over-ensstemmelse med direktiv 2002/22/EF og 2009/136/EF om forsy-ningspligt og brugerrettigheder. Den nærmere udmøntning og prakti-ske gennemførelse af portering sker i henhold til en brancheaftale udenyderligere involvering af den nationale myndighed.fsva. roaming (samt bekendtgørelse nr. 390 af 21. april 2011 vedrøren-de roaming) fastlægger, at den danske telemyndighed fører tilsyn medog træffer afgørelser om udbydere af offentlige elektroniske kommu-nikationsnet eller -tjenesters overholdelse af bestemmelser i Det Euro-pæiske Fællesskabs forordninger om roaming på offentlige mobiltele-fonnet i Fællesskabet.

Bekendtgørelse nr. 385 af 27. april 2011 om priskontrolmetoder regulerer,hvilke priskontrolmetoder den danske telemyndigheds fastsættelse af krav tilprissætningen skal tage udgangspunkt i, når sådanne krav stilles til udbyderemed stærk markedsposition.Bekendtgørelse nr. 988 af 28. juni 2006 om udbydere af elektroniske kommu-nikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters registrering og opbe-varing af oplysninger om teletrafik (logningsbekendtgørelsen)Lov nr. 475 af 12. juni 2009 om radiofrekvenser, som ændret ved lov nr.1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser omobligatorisk digital kommunikation m.v. indeholder bl.a. bestemmelser omden politiske ramme for administrationen af frekvenser og tildeling af fre-kvenser fx gennem afholdelse af auktioner.Bekendtgørelse nr. 402 af 3. maj 2012 om det frekvenspolitiske ramme-mandat indeholder de overordnede målsætninger, generelle principper ogspecifikke strategier for Erhvervsstyrelsens frekvensadministration samt an-givelse af, hvilke væsentlige samfundsmæssige hensyn der i tilfælde afknaphed på frekvenser fører til, at erhvervs- og vækstministeren træffer be-slutning om metode for tildeling af frekvenser.Bekendtgørelse nr. 1197 af 14. december 2012, som ændret ved bekendtgø-relse nr. 999 af 15. oktober 2012, om tilladelser til at anvende radiofrekven-ser, som bl.a. regulerer varighed og fornyelse af tilladelser til at anvendefrekvenser.Bekendtgørelse nr. 1129 af 1. december 2009 om overdragelse og tilbagele-vering af visse tilladelser til at anvende radiofrekvenser, som regulerer mu-

Lovgivningsmæssige konsekvenserKommissionen har fremsat forslag til en forordning, der ikke skal implemente-res, men vil gælde umiddelbart i medlemsstaterne. Da forordningen medførerændringer af en række af de gældende teledirektiver, kan det dog tilsvarendeblive nødvendigt at ændre den danske telelovgivning og/eller bekendtgørelserudstedt i medfør heraf.Indførelsen af en fælles EU-tilladelse er således en nyskabelse i forhold tilgældende ret, som vil kunne medføre lovgivningsmæssige konsekvenser i for-hold til en notifikationsordning.Bestemmelserne vedrørende harmonisering af forbrugerrettighederne vurderesi et vist omfang at indeholde nye elementer, som vil få lovgivningsmæssigekonsekvenser. Det er eksempelvis nyt, at der stilles krav til udbyderneom generelt at offentliggøre bestemte oplysninger, således at forbrugerne gø-res bekendt med dem inden kontraktindgåelse.Reglerne om slutbrugeres ret til portering af abonnentnumre vurderes ikke athave lovgivningsmæssige konsekvenser, men forslaget om ret til videresendel-se af e-mails vil have sådanne konsekvenser, idet der indføres nye krav til alleinternetudbydere, der stiller e-mailtjenester til rådighed for slutbrugere. Der-udover har forslaget betydning for reguleringen af domænenavne, da en e-mailadresse blandt andet består af et domænenavn, der er registreret af inter-netudbyderen (registranten).Bestemmelserne om netneutralitet vurderes at medføre behov for at ændre dengældende bestemmelse om netneutralitet i teleloven. Forslaget kan endviderefå indflydelse på, hvem der anses som omfattet af udbyderbegrebet i telelov-givningen og dermed eventuelle forpligtelser til registrering og opbevaring afoplysninger om teletrafik. Også dette kan således medføre ændringer i telelo-ven.Statsfinansielle konsekvenserForslaget vurderes at kunne få visse statsfinansielle konsekvenser. Eksempel-vis kan en harmonisering af tidspunkterne, for hvornår frekvenser gøres til-gængelige for udbyderne, føre til lavere auktionsprovenuer i de enkelte med-lemslande. Øget tidsmæssigt sammenfaldende afhændelse af frekvenser fx vedauktioner kan muligvis have negativ betydning for de investeringer, som tilla-

delsesindehaverne efterfølgende er i stand til at foretage i udrulning af net ogudvikling af tjenester.En vedtagelse af bestemmelserne om netneutralitet vurderes at kunne have vis-se statsfinansielle konsekvenser i forbindelse med den mere aktive tilsynsrolle,der med forslaget umiddelbart pålægges de nationale tilsynsmyndigheder.Forslaget skærper medlemsstaternes nuværende pligt til at sikre slutbrugernesadgang til uafhængige evalueringsværktøjer. Således indføres pligt til at etab-lere en certificeringsordning for interaktive sammenligningssider. Hvis der ik-ke er adgang til interaktive sammenligningssider gratis eller til en rimelig pris,har medlemsstaterne pligt til at sørge for, at slutbrugerne har adgang til sådan-ne. Etablering af en certificeringsordning samt eventuelt en pligt til stille en in-teraktiv prissammenligningsside til rådighed, vurderes at kunne have vissestatsfinansielle konsekvenser.En vedtagelse af bestemmelserne omkring udenretlig tvistbilæggelse vurderesligeledes at kunne have visse statsfinansielle konsekvenser. I det omfang Tele-ankenævnet, der i dag varetager tvister i nationale forbrugerkontrakter, ikkepåtager sig tvistbilæggelse i forhold til de grænseoverskridende kontrakter vilen ny klageinstans skulle etableres.Der er behov for at analysere de statsfinansielle konsekvenser nærmere.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes samlet set at ville kunne få positive konsekvenser for sam-fundsøkonomien i Danmark og EU. Således forventes det eksempelvis, at denøgede samordning af frekvenstildelingen i EU vil give forbrugere og virksom-heder bedre adgang til fx 4G-mobiltelefoni og trådløst bredbånd på europæiskplan. Kommissionens mulighed for at harmonisere tidsplanerne for frekvens-tildelingen kan dog for nogle medlemsstater potentielt komme til at betyde, atfrekvenserne bliver stillet senere til rådighed, end det ellers ville være tilfældet.Den endelige vurdering af forslagets samfundsmæssige konsekvenser afhæn-ger af, hvorledes det vurderes at påvirke konkurrencen på telemarkederne. Detskal således analyseres nærmere, om der er risiko for, at der sker en koncentra-tion af markedet på færre, større udbydere, hvilket ikke nødvendigvis vil føretil øget innovation og styrket konkurrence med lavere priser til gavn for for-brugere og virksomheder i Danmark eller EU til følge.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 24. september 2013.Dansk Energi støtter overordnet Kommissionens ønske om at fremme udvik-lingen af markedet for elektronisk kommunikation. Dansk Energi støtter sam-tidig Kommissionens hensigt med at give markedsaktørerne nogle klare ogforudsigelige rammer, som fremmer investeringer i højhastighedsnetværk.Dansk Energi deler imidlertid den bekymring, som sammenslutningen af deuafhængige europæiske regulatorer (BEREC) giver udtryk for. Bekymringenvedrører blandt andet det forhold, at processen for Kommissionens tiltag harværet forhastet, samt at der med valget af instrumenter fra Kommissionen(forordninger i stedet for direktiver) lægges op til et skifte i, hvorledes der fø-res tele-/bredbåndspolitik i Europa. Dansk Energi støtter heller ikke Kommis-sionens tanker om at skabe én fælleseuropæisk regulator.Dansk Energi opfordrer Kommissionen til at tilføje bestemmelser vedrørendemarkedsføringen af bredbåndshastigheder i de enkelte medlemsstater og hen-viser i den forbindelse til aftalen om de reviderede retningslinjer for markeds-føring af bredbåndsforbindelser, som trådte i kraft den 1. marts 2013 i Dan-mark. Dansk Energi opfordrer samtidig Kommissionen til at se nærmere på enegentlig varedeklaration af bredbåndshastigheder (mærkningsordning), somdet blandt andet kendes ved energimærkning af hårde hvidevarer.Dansk Energi støtter Kommissionens arbejde med at sikre et fortsat åbent oginnovativt internet, og at forslaget giver en vid grad af mulighed for aftalefri-hed forbrugerne og bredbåndsudbyderne imellem. Dansk Energi påpeger, atnetneutralitet blandt andet kan vedrøre begrænsninger i båndbredde, diskrimi-nation af indhold og over-the-top levering af tjenester. Dansk Energi anfører,at ved begrænsninger i båndbredde kan prioritering af trafik være nødvendigtfor at opretholde driften af et givent netværk. Dansk Energi anfører endvidere,at ved diskrimination af indhold eller tjenester er der en særlig udfordring iforhold til at sikre et åbent internet, hvor innovationen online får de bedst mu-lige vilkår.Dansk Energi er ikke tilhænger af lovgivningen inden for netneutralitet, mener klar over, at der må forventes politisk pres for eventuelle lovfæstede reglerpå området for netneutralitet. Dansk Energi gør opmærksom på, at der i danskregi er nedsat et netneutralitetsforum, hvor der er bred repræsentation med in-teressenter for både bredbånds- og indholdsudbydere, myndigheder og forbru-gere. I Netneutralitetsforum kan eventuelle sager med berøring i forhold tilnetneutralitet bringes op. Dansk Energi anser et stigende samarbejde mellem

innovative OTT (”Over the top”) indholds- og tjenesteudviklere og bred-båndsudbydere/netejere som vejen frem.Dansk Energi er enig med Kommissionen om, at der er brug for en mere for-udsigelig, stabil og balanceret regulering af engrospriser for adgang til detgamle kobbernet, så der skabes bedre forudsætninger og større incitament tillangsigtede investeringer i næste generations accessnet - NGA.Dansk Metal bemærker, at telebranchen i Europa står over for store mulighe-der, men også store udfordringer. Mulighederne består i, at en løbende udvik-ling af de teletekniske løsninger er en forudsætning for den øgede anvendelseaf IKT i Europa. Udfordringerne består i at få de rigtige rammevilkår og ind-tjeningsmuligheder for, at virksomhederne kan investere i morgendagens tek-nologi. Dansk Metal noterer sig med en vis bekymring, at det fremsendte for-slag i meget høj grad fokuserer på yderligere liberalisering af EU’s indre mar-ked for elektronisk kommunikation, og at efterspørgslen er steget, mens bran-chens samlede indtjening er faldet. Ifølge Dansk Metal giver det sig udslag ifaldende investeringer i ny teknologi. I stedet for deregulering ønsker DanskMetal reguleringstiltag, der kan sikre en fornuftig ”return of investment”(ROI).Dansk Metal finder det bekymrende, at medarbejderforhold ikke indgår iKommisionens forslag, idet Dansk Metal bemærker, at sikringen af en god te-leinfrastruktur også fremadrettet er afhængig af, at den nødvendige udbygningkan foretages af kvalificerede medarbejdere. Dansk Metal frygter, at Kommis-sionens forslag vil komme til at gå ud over investeringerne i ny teknologi, mensamtidig også vil betyde flere afskedigelsesrunder, øget lønpres og ulig kon-kurrence over for de virksomheder, der ønsker fortsat at være en attraktiv virk-somhed at være ansat i.DR mener, at forslaget lægger op til, at Kommissionen fremover vil kunnetræffe beslutning om, hvornår en eventuel overdragelse af frekvensressourcerfra digitalt tv til mobilt bredbånd – herunder den eventuelle overdragelse af700 MHz båndet – vil skulle finde sted. DR udtrykker bekymring for, at encentralisering af kompetencen til at fastlægge tidspunktet for en eventuel over-dragelse af eksisterende tv-frekvenser kan underminere mulighederne for attage hensyn til nationale forhold i beslutningen om frekvensanvendelsen.DR anser sikringen af netneutralitet for at være en afgørende forudsætning forat danske borgere i et fremtidigt mediebillede kan have fri og åben adgang tilDRs public service-indhold. DR finder det derfor væsentligt, at forslagets mål-sætning om at sikre det åbne internet og netneutralitet fastholdes.DR er i tvivl om den nuværende formulering af forslagets bestemmelser er til-strækkeligt præcise til at sikre netneutralitet i Europa.DI ITEK bemærker, at telekommunikationssektoren er vigtig for den digitaleøkonomi, eftersom alle sektorer i stigende grad er afhængige af såvel bred-bånds- som mobilforbindelser. DI ITEK har sympati med hensigten om at ud-

brede gevinsterne fra det indre marked til telesektoren. DI ITEK anfører, at detindre marked har skabt vækst, investeringer og innovation over hele Europa,og at et indre telemarked må have samme mål, men at det ikke er alle de fore-slåede tiltag, der har dette fokus. DI ITEK vurderer, at der er risiko for, at flereaf de foreslåede tiltag vil skabe stor usikkerhed i telesektoren til skade for in-vesteringslysten. DI ITEK beklager, at Kommissionens forslag ikke er resulta-tet af en tilbundsgående dialog med branche og regulatoriske myndigheder.Det er endvidere DI ITEK’s synspunkt, at roamingafgifterne bør sættes nedmed henblik på at fremme mobilitet, og videndeling i samfundet. DI ITEKmener dog ikke, at roamingafgifterne bør afskaffes, da de afspejler reelle om-kostninger for teleselskaberne. DI ITEK anfører, at det med Kommissionensforslag vil blive muligt at købe et sim-kort med tilhørende abonnement det bil-ligste sted i Europa og så anvende telefonen i hele EU til samme takst, og atder derfor vil være meget lille – om noget – incitament til at investere i udbyg-ningen af telenettene. DI ITEK opfordrer til, at Kommissionen i stedet også ef-ter 2016 anvender roaminglofterne til at sænke priserne.DI ITEK hilser det velkommen, at Kommissionen med sit udspil tager hul pånetneutralitetsdiskussionen. DI ITEK’s synspunkt er, at der skal være plads tilat teleselskaberne holder den digitale motorvej fri for trafikpropper, men detteskal ske med størst mulig respekt for innovationen og for udviklingen af nyetjenester. DI ITEK bemærker, at det er udmærket, at der i Kommissionens for-slag lægges op til, at teleselskaberne får mulighed for at tilbyde "specialtjene-ster" med garanteret servicekvalitet. Til gengæld mener DI ITEK, at det ermeningsløst, at forslaget nævner, at sådanne tilbud ikke må påvirke den inter-nethastighed, som andre kunder har fået tilbudt, idet der kun er en begrænsetbåndbredde til rådighed.Ifølge DI ITEK lægger forslaget op til et opgør med den konkurrencebaseredetilgang til det europæiske telemarked og til at fremme konsolideringer, hvilkethenholdsvis forundrer og bekymrer DI ITEK.DI ITEK finder ikke, at der er i dag er et tilladelsesmæssigt problem for tele-selskaber med hensyn til at etablere sig på det danske telemarked, og menerderfor, at forslaget risikerer at skabe usikkerhed uden at løse et konkret pro-blem.DI ITEK finder det positivt, at Kommissionen vil have længere bindingsperio-der (12-24 måneder) og vurderer, at det vil sikre større forudsigelighed hosselskaberne og kan medføre større investeringslyst. Endelig bemærker DIITEK, at det forekommer udmærket med øget samarbejde og koordinering påfrekvensområdet.Forbrugerrådet finder, at forslaget er et ambitiøst forsøg på at rette op på nogleaf de mangler, der plager det indre marked for telekommunikation. Eksempel-vis er det ved international roaming fortsat ti gange dyrere for en dansk for-bruger at benytte sin telefon i et andet EU-land end at benytte den i Danmark.

Forbrugerrådet finder desuden, at der stadig udestår en nærmere konsekvens-vurdering af flere af forslagets punkter.Forbrugerrådet kan på den ene side tilslutte sig forslagets ambitioner om at ac-celerere bevægelsen hen imod ens priser for opkald i hele EU og anfører, atder ikke er objektive omkostningsbegrundelser for de prisforskelle, der kankonstateres i dag, og at de hidtil anvendte metoder medfører kun en langsomtilnærmelse. Forbrugerrådet bemærker på den anden side, at de fordele, somKommissionen forslår at tildele selskaber, der indgår i en roaming ”alliance”er af en sådan karakter, at det vil tilskynde til etableringen af et indre markedfor mobilkommunikation i Europa med få store aktører og begrænset konkur-rencedynamik. Samlet finder Forbrugerrådet derfor denne del af forslaget forstærkt problematisk.Forbrugerrådet anfører, at forslaget indeholder en række fastlæggelser – og tildels styrkelse – af forbrugerrettighederne på telemarkedet, der især er relevan-te i markeder med en ringere beskyttelse end den danske. Forbrugerrådet me-ner, at udgangspunktet for den danske holdning bør være, at denne del af for-slaget bør støttes, da der ikke skal ske forringelser i den gældende forbrugerbe-skyttelse.Forbrugerrådet vurderer, at med forslaget vil måden at sælge kommunikati-onsydelser i Danmark ændre sig til det mere uigennemsigtige, idet Forbruger-rådet vurderer, at aftaler med 12 måneders binding vil blive hovedreglen. For-brugerrådet forventer, at forslaget vil betyde en tilbagevenden til et fokus påbundlet salg af mobiltelefon og abonnement. Forbrugerrådet anfører, at effek-ten vil være et mindre dynamisk telemarked med lavere gennemsigtighed ogforringede forbrugerforhold og desuden at det bør sikres, at den passive accept,der indgår i forslaget, ikke bliver en mulighed på det danske marked.Forbrugerrådet finder det positivt, at der på europæisk niveau foreslås fastlagtrettigheder og rammer for netneutralitet, men ønsker en detaljeret analyse af demulige reelle effekter på adgangen til det åbne internet af de foreslåede præci-seringer. Forbrugerrådet anfører, at det ikke er klart, om aftalemulighedernereelt vil give mulighed for at diskriminere tjenesteudbydere, så forbrugerne vilopleve et manipuleret ”åbent” internet. Forbrugerrådet finder, at den danskeholdning bør være, at denne del af forslaget bør støttes.Teleselskabet Hi3G støtter ambitionen om at skabe ét sammenhængende tele-marked i Europa, men er meget betænkelig ved, at forslaget går væk fra strate-gien om at regulere telemarkederne ved at sænke adgangsbarrierer og regulereengrospriserne mellem teleselskaberne. Hi3G anfører at lave adgangsbarriererog omkostningsbestemte engrospriser vil sikre, at konkurrencen om slutkun-derne er helt åben og de bedste betingelser for priskonkurrence og for udvik-ling af innovative løsninger til glæde for forbrugerne. Hi3G mener ikke, atKommissionens forslag sikrer bedre mulighed for priskonkurrence og pro-duktudvikling, men at det derimod tilgodeser de tidligere telemonopoler ved atlægge op til bilaterale roamingaftaler mellem selskaberne. Hi3G vurderer, at

forslaget vil føre til, at de mindre aktører gives dårligere konkurrencevilkårsom på sigt sandsynligvis vil miste markedsstyrke og helt må forlade marke-det.Ifølge Hi3G står forslaget i skarp kontrast til den tilgang, som Kommissionenhar praktiseret i de seneste 15 år, hvor Kommissionen har arbejdet for øgetkonkurrence ved at regulere de tidligere telemonopoler. Hi3G mener, at for-slaget vil begrænse muligheden for priskonkurrence og fjerne incitamentet tilat udvikle nye innovative løsninger og dermed risiko for forringede konkur-rencevilkår samt lukning af virksomheder og tab af arbejdspladser.Hi3G bemærker, at blandt andet de uafhængige europæiske telemyndigheder(BEREC) har udtalt sig kritisk om forslaget med henvisning til at konkurren-cevilkårene forværres, og at betydelige investeringer risikerer at gå tabt. Hi3Ganfører, at Kommissionens forslag forenklet sagt er blevet kritiseret for ikke atvære gennemarbejdet, herunder navnlig at samtlige konsekvenser af forslaget– positive som negative – ikke er inddraget i overvejelserne forud for fremsæt-telsen.Hi3G henstiller til, at Danmark ikke støtter det fremsatte forslag, men derimodarbejder på at fremme udviklingen af telemarkederne på en måde, der tilgode-ser den effektive konkurrence i markedet og dermed forbrugerne. Hi3G anfø-rer, at dette bedst sker ved at nedsætte engrospriserne mellem teleselskabernetil et niveau, der svarer til omkostningerne.Teleindustrien (TI) og IT-Branchen (ITB) er generelt positive over for bestræ-belser, der retter sig mod at fremme et velfungerende digitalt indre marked. TIog ITB deler Kommissionens ambitioner om at skabe et indre marked for tele-kommunikation for Europa og er positive over for arbejdet med at udvikle ini-tiativer til at fjerne hindringer for et ægte indre marked for telekommunikation.TI og ITB mener, at den foreslåede pakke forekommer utilstrækkelig set i for-hold til at levere de forventede positive resultater i form af jobskabelse, vækstog innovation.TI og ITB finder, at forslaget i sig selv skaber en væsentlig regulatorisk og in-vesteringsmæssig usikkerhed ved at gribe ind i eksisterende direktiver og roa-mingforordninger. TI og ITB beklager, at processen omkring forordningenstilblivelse har været usædvanligt lukket og ikke-transparent.TI og ITB sætter spørgsmålstegn ved om den planlagte ikrafttræden 1. juli2014 er realistisk og anfører, at så markante ændringer i reglerne, som Kom-missionen har foreslået, ikke bør hastes igennem.TI og ITB mener, at længden af vedtagelsesprocessen medfører usikkerhed,der vil få betydning for de strategiske beslutninger, som teleselskaberne skaltræffe. TI og ITB vurderer, at det kan medføre udskydelse af investeringer tilskade for jobskabelsen og den øvrige økonomiske genopretning i Europa. TIog ITB anbefaler kraftigt, at der fra dansk side arbejdes aktivt på en udskudt

ikrafttræden af de dele af Roaming III-forordningen, der påvirkes af forslaget.TI og ITB vurderer, at en lang række europæiske teleselskaber, herunder dedanske, ellers risikerer at skulle investere anseelige millionbeløb i systemmæs-sige tilpasninger, der senere kan vise sig overflødige.TI og ITB støtter generelt en harmonisering af forbrugerbeskyttelsen, menmangler imidlertid at se en konsekvensanalyse af de foreslåede foranstaltnin-gers fordele og ulemper. Generelt finder TI og ITB, at de foreslåede forslag tilforanstaltninger – med undtagelse af netneutralitet – ikke tilfører nogen reelværdi for slutbrugerne, men blot vil øge omkostningerne markant for industri-en. TI og ITB anfører, at forslaget om taksering af internationale kald (ud overroaming) er særligt problematisk, idet der er tale om et direkte indgreb i detail-priser, og at det er ude af trit med EU's generelle reguleringsprincip om, atpriskontrol bør foregå på engrosniveau.TI og ITB mener, at det er hensigtsmæssigt, at der sker en større grad af har-monisering af forbrugerbeskyttelsen på tværs af Europa.I forhold til netneutralitet finder TI og ITB det positivt, at begrebet 'specialisedservices' er inddraget, og at der er mulighed for udbud af differentierede tjene-ster, samt at der i forslaget ikke opereres med uhensigtsmæssige krav om op-lysning af detaljerede tekniske parametre. Til gengæld finder TI og ITB be-stemmelserne om trafikstyring uheldige og for vidtgående. TI og ITB anfører,at der af hensyn til effektiv trafikstyring kan være behov for at opprioritere tra-fik, der er forsinkelsessensitiv (voIP/tv streaming). TI og ITB vurderer, at for-slaget om at der i kontrakter om internet skal indgå en forpligtigelse til at de-klarere alle traffic management-elementer, er uden værdi for brugerne, idet demener, at den vil resultere i ”information overload”, samtidig med at den vilvære omkostningstung at indføre.TI og ITB finder, at forslaget om at brugerne skal oplyses om opnåelig kapaci-tet, er et oplagt og velfungerende element med henblik på at sikre transparens.TI og ITB vil dog med henvisning til det særdeles velfungerende aftalebasere-de branchesamarbejde i Danmark foreslå, at det i bestemmelsen nævnes, attransparens fortrinsvis bør sikres gennem selvreguleringstiltag.TI og ITB vurderer, at artikel 37 (roaming) vil medføre en betragtelig regulato-risk usikkerhed og dermed er problematisk.TDC tilslutter sig høringssvar fra Teleindustrien, men peger på bestemmelser-ne om et europæisk Virtual Access produkt som et vigtigt punkt i forslaget, derbør tages op fra dansk side. TDC vurderer, at bestemmelserne kan være hen-sigtsmæssige, men opfordrer til at der fra dansk side arbejdes på at få bestem-melserne tydeliggjort. således at det fremgår, at der ikke skal pålægges paral-lelle forpligtigelser til at levere substituerende engros adgangsprodukter, hvisder pålægges – direkte eller indirekte – en smp operatør forpligtigelse til at til-byde ’europæisk VULA’.

Forslaget har været behandlet i Rådets arbejdsgruppe for IT og telekommu-nikation to gange. Her har der væretgenerel opbakning til forslagets over-ordnede formål om skabe et reelt indre marked for elektronisk kommunikati-on.Samtidig er der fra de fleste landes side udtrykt skepsis over for, om dekonkrete midler, som forslaget vil benytte til at realisere et indre marked forelektronisk kommunikation, er de rette til at nå målet.Det Europæiske Råd drøftede det digitale indre marked på sit møde den 24.– 25. oktober 2013. Af konklusionerne fra mødet fremgår det, at stats- og re-geringscheferne opfordrer til en grundig behandling af forslaget med hen-blik på rettidig vedtagelse.12.Regeringens generelle holdning

Kommissionens forslag har overordnet set til formål at understøtte realise-ringen af et indre marked for elektronisk kommunikation. Regeringen støtterdette formål. Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at et velfunge-rende indre marked for elektronisk kommunikation vil være til gavn for heleden europæiske økonomi.Forslaget omhandler en række emner (fx udbud af elektronisk kommunika-tion på tværs af grænser, roaming og netneutralitet), der er væsentlige for atskabe et reelt indre marked for digitale tjenester. Regeringen er af den opfat-telse, at det er vigtigt at sikre, at de midler, som Kommissionen foreslår forat nå målet, også er de rigtige.Regeringen er enig med Kommissionen i, at øget harmonisering kan bi-drage til at understøtte et indre marked for digitale tjenester og dermedøget vækst. Regeringen lægger imidlertid vægt på, at den konkrete regule-ring ikke forringer konkurrencen. Realiseringen af et indre marked forelektronisk kommunikation skal blandt andet ske ved at sikre lige konkur-rencemuligheder for selskaberne samt sikre retfærdig og lige vilkår foraktørerne på markedet og incitament til investering og innovation.For at skabe et reelt indre marked for elektronisk kommunikation skaludbydere af elektronisk kommunikation have mulighed for at udbyde desamme tjenester på tværs af EU’s grænser. Derfor finder regeringen detpositivt, at der med forslaget lægges op til at skabe bedre muligheder fordette.Det er vigtigt at sikre de europæiske forbrugere et højt, ensartet beskyttel-sesniveau, da det vil styrke konkurrencen på tværs af landene og sikre enbedre beskyttelse af forbrugerne på tværs af grænserne. Regeringen læg-ger vægt på, at det danske forbrugerbeskyttelsesniveau efter en samletvurdering ikke forringes med forslaget.

Regeringen støtter overordnet arbejdet med at nedbringe roamingpriserne.Regeringen er bekymret for, at indførelsen af roamingaftaler vil gavnestore operatører med mobilnet i flere EU-lande på bekostning af mindreoperatører til skade for konkurrencen. Regeringen vil arbejde for en yder-ligere sænkning af engrospriserne, i det omfang det kan gøres, uden atoperatørerne herved forpligtes til at sælge til under omkostningsniveauetog uden at miste incitament til fremtidig investering i netværksinfrastruk-tur.Regeringen finder, at Kommissionens øgede fokus på netneutralitet er po-sitiv, og regeringen støtter generelt fælleseuropæiske initiativer, der har tilhensigt at skabe klarhed over spørgsmål relateret til netneutralitet.Harmonisering af regler for frekvenser, der er harmoniserede til brug fortrådløst bredbånd, herunder om tidspunkterne for, hvornår frekvenser gø-res tilgængelige, kan være et middel til at fremme et reelt indre marked fordigitale tjenester. Regeringen lægger dog vægt på, at man også fremoverkan anvende auktioner over frekvenser som et redskab til at sikre politiskemål som fx dækning med trådløst bredbånd i udkantsområder.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg