ERU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 75: Samlenotater vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 2. december 2013 samt rådsmøde (telekommunikation) den 5. december 2013, fra erhvervs- og vækstministeren

Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 2. december 2013Indholdsfortegnelse8. E-fakturering.......................................................................................... 29. Søgsmål angående erstatning for overtrædelser af konkurrencereglerne................................................................................................................. 1110. Varemærkereform.............................................................................. 3211. Bidrag til det europæiske semester og kommende møder i DetEuropæiske Råd....................................................................................... 40(a)Kommissionens årlige vækstundersøgelse (2014) ....................... 40(b)Rådskonklusioner om europæisk industripolitik .......................... 43(c)Rådskonklusioner om indre markeds-politikken.......................... 48(d)Rådskonklusioner om smart regulering og REFIT....................... 52

Forslaget har til formål at sikre, at der tages skridt i retning af papirløs of-fentlig administration særligt i relation til grænseoverskridende udvekslingaf elektroniske dokumenter og informationer. Elektronisk fakturering sessom et meget lovende område og en katalysator for at kunne nå målet om enpapirløs administration.Direktivforslaget stiller krav om, at alle offentlige myndigheder skal kunnemodtage elektroniske fakturaer for varer og tjenesteydelser købt under EU-rammekontrakter, såfremt fakturaen er i overensstemmelse med deneuropæiske standard, hvis reference bliver udstukket i forbindelse med di-rektivet.Direktivforslaget har videre til formål at harmonisere brugen af standarderfor elektronisk fakturering på tværs af medlemsstaterne.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 2. de-cember 2013 til generel indstilling.2.Baggrund

Kommissionen har d. 26. juni 2013 fremsendt forslag til direktiv om brug afelektronisk fakturering i offentlige indkøbsprocesser. Forslaget er fremsatmed hjemmel i TEUF artikel 114 om harmonisering af medlemsstaterneslovgivninger vedrørende det indre markeds funktion og den frie bevægelig-hed for tjenesteydelser. Forslaget vedtages efter den almindelige lovgiv-ningsprocedure.I de seneste år har en lang række aktører opfordret til handling ieuropæisk regi for at fremme e-faktureringsmarkedet i Unionen, især medhensyn til udvekslingen af fakturaer mellem myndighederne.I meddelelsen "Udnyttelse af fordelene ved elektronisk fakturering iEuropa" KOM(2010) 712 har Kommissionen opfordret til, at e-fakturering senest i 2020 bliver den fremherskende form for fakturering iUnionen. Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning i april 2012 tilsenest i 2016 at gøre e-fakturering obligatorisk inden for offentligeindkøb, mens medlemsstaterne på det uformelle rådsmøde i februar 2012om konkurrenceevne og i konklusionerne fra Det Europæiske Råd i juni2012 opfordrede til at fremme e-fakturering.Forslaget vil også bidrage til den igangværende modernisering af EU-bestemmelserne om offentlige indkøb, der er et centralt punkt i Akten for

Det Indre Marked I, især med hensyn til forslag om en komplet overgangtil e-indkøb. Endelig ser Kommissionen indsatsen med hensyn til atfremme indførelsen af e-fakturering inden for offentlige indkøb som enprioritet. Det afspejles ved, at initiativet om e-fakturering inden foroffentlige indkøb er medtaget i Akten for Det Indre Marked II som etnøgletiltag.De alment anerkendte fordele ved e-fakturering har ført til, at en rækkeEU-medlemsstater (Danmark, Østrig, Sverige og Finland) kræver, at derindsendes e-fakturaer i forbindelse med offentlige indkøb i hele eller deleaf den offentlige sektor. Da der mangler en fælles europæisk standard, harmedlemsstaterne ofte besluttet at udvikle deres egne tekniske løsningerbaseret på nationale standarder eller tilpasninger af diverse internationalestandarder. Det betyder, at antallet af forskellige standarder, der eksisterersideløbende i medlemsstaterne, er stigende og forventes fortsat at stige ifremtiden.Generelt fører det til en øget kompleksitet og til stigende omkostningerfor de virksomheder, som ønsker at deltage i tværnationale indkøb ogskaber derigennem markedshindringer.3.Formål og indholdaf e-fakturering i Europatil 15 % af de udveksledefor offentlige indkøb vilindre marked og lette

De erhvervsdrivende, der ønsker at udføre tværnationaleindkøbsaktiviteter, er ofte nødt til at overholde en ny e-faktureringsstandard, hver gang de får adgang til et nyt marked. Idet deerhvervsdrivende afskrækkes fra at foretage tværnationale indkøb, udgørde forskellige retlige og tekniske krav i forbindelse med elektroniskefakturaer hindringer for markedsadgangen ved tværnationale offentligeindkøb og handelshindringer. Dermed indskrænkes de grundlæggendefriheder, hvilket har en direkte virkning på, hvordan det indre markedfungerer.Disse hindringer for handel inden for Unionen vil sandsynligvis blivemere udpræget i fremtiden, når der udvikles flere nationale ogproprietære standarder, der ikke er interoperable, og når anvendelsen afelektroniske fakturaer inden for offentlige indkøb bliver mere almindeligeller gøres obligatorisk i flere medlemsstater.Kommissionen lægger i begrundelsen for direktivforslaget således vægtpå, at det foreslåede initiativ om e-fakturering inden for offentlige indkøb

effektivt vil fjerne hindringerne for markedsadgang, som er forårsaget afen utilstrækkelig interoperabilitet i forbindelse med e-fakturering.Direktivforslaget har således til formål, at harmonisere brugen afstandarder og sikre interoperablitet for elektronisk fakturering på tværs afmedlemsstaterne.I direktivforslaget anmoder Kommissionen den europæiskestandardiseringsorganisation (CEN) om at udarbejde en europæiskstandard for en semantiske datamodel af en basal faktura (kernefaktura),samt godkende og vedligeholde en liste af tekniske standarder(syntax’er) som overholder den semantiske datamodel.Kommissionenkræver, at den europæiske standard for den basale faktura er teknologiskneutral og garanterer beskyttelse af personoplysninger ioverensstemmelse med direktiv 95/46/EF.Med direktivforslaget stiller Kommissionen krav om,at de ordregivendemyndigheder og ordregivende enhederskal kunne modtage elektroniskefakturaer for varer og tjenesteydelser købt under EU-rammekontrakter,såfremt fakturaerne er i overensstemmelse med den europæiske standardfor en basalfaktura (kernefaktura), hvis reference er blevetoffentliggjort i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2 i direktivet ogoptræder på listen over tekniske standarder.Ifølge forslagets artikel 4 kan Kommissionen fremsætte forslag til engennemførelsesretsakt med undersøgelsesprocedure, hvorefter det skalgodkendes, at de tekniske formater (syntaxer) er i overensstemmelse medden europæiske standard, som offentliggøres i medfør af artikel 3.4.Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbe-skyttelse (IMCO) med Birgit Collin-Langen (EPP) som ordfører og hhv.Marc Tarabella (S&D), Jürgen Creutzmann (ALDE), Heide Rühle(Greens/EFA), Malcolm Harbour (ECR) og Matteo Salvini (EFD) somskyggeordførere.Udvalget har den 17. oktober 2013 udgivet sit udkast til en betænkningom direktivforslaget (2013/0213(COD)).Ordføreren hilser generelt forslaget velkommen, idet forslaget er et skridtpå vejen mod et brugervenligt digitalt indre marked.I udkastet til betænkning adresseres særligt følgende emner:Det ønskes, at Kommissionen i overensstemmelse med standardi-seringsproceduren skal teste standarden i praksis før endelig god-kendelse.

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet.Kommissionen vurderer, at det er nødvendigt med en EU-indsats for atfjerne markeds- og handelshindringer, der forårsages af forskelligenationale bestemmelser og standarder, og for at sikre interoperabiliteten.Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.Antallet af eksisterende standarder, krav og løsninger er fortsat megethøjt, og e-faktureringsnetværkerne synes ikke at blive mindre, tværtimodtager de til, især inden for de nationale grænser. De initiativer, derkommer nedefra i medlemsstaterne, har forværret problemet i forbindelsemed interoperabilitet, idet der er dukket flere e-faktureringsstandarder oppå markedet, hvilket yderligere øger omkostningerne og gør det merekomplekst at sikre interoperabiliteten. Følgelig er de foranstaltninger,som medlemsstaterne har truffet, ikke tilstrækkelige til at sikre e-faktureringsinteroperabiliteten i tværnationale indkøb.Begrundelsen for en EU-indsats skyldes problemets tværnationale art iform af utilstrækkelig interoperabilitet mellem nationale (og proprietære)e-faktureringsordninger. I betragtning af den tværnationale art afoffentlige indkøb, som er dækket af direktivet om offentlige indkøb, ogmanglen på fornuftige resultater med hensyn til nogle medlemsstatersbestræbelser på at løse problemet med interoperabilitet, synes en EU-indsats den eneste løsning for at koordinere disse bestræbelser og for atforhindre en yderligere fragmentering af det indre marked.Der er ikke meget, der tyder på, at den nuværende situation med hensyntil e-fakturering inden for offentlige indkøb vil ændre sig eller forbedres iden nærmeste fremtid uden en indsats fra Unionen.Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at der er behov foren harmoniseret tilgang.

Alle offentlige myndigheder er i henhold til Lov om offentlige betalingerm.v. (Lov nr. 1203 af 27/12 2003) forpligtet til at modtage elektroniskefakturaer fra deres leverandører.De nærmere regler herfor fremgår af BEK nr 206 af 11/03/2011 omElektronisk afregning med Offentlige myndigheder. Bekendtgørelsenfastslår, at offentlige myndigheder skal sende og modtage regninger ielektronisk format - det såkaldte Offentlig Information Online UniversalBusiness Language format (OIOUBL). Samtidig skal regninger, dersendes til den offentlige myndighed, opfylde bestemte krav med hensyntil indhold og format.BEK nr 354 af 26/03/2010 om Information i og Transport af OIOUBLelektronisk regning til brug for elektronisk afregning med offentligemyndigheder beskriver hvilke informationer en faktura skal indeholde,hvordan de skal præsenteres og hvorledes de skal fremsendes til deoffentlige myndigheder.Fakturaer fra udenlandske leverandører til offentlige myndigheder iDanmark erikkeomfattet af ovennævnte bekendtgørelser.7.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget forventes at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet direk-tivet skal implementeres i dansk ret. Området har ikke tidligere været lov-reguleret i Danmark, men en konsekvens af forslaget kan være at udvideden eksisterende Lov om offentlige betalinger m.v. (Lov nr. 1203 af 27/122003), så det fremgår at offentlige myndigheder udover den tekniskeOIOUBL standard også skal kunne modtage fakturaer i de tekniske stan-darder, som fremgår af CENs liste. Tilsvarende vil Bekendtgørelse nr 206af 11/03/2011 om Elektronisk afregning med Offentlige myndighederskulle ændres.Herudover kan der være behov for en udvidelse af Bekendtgørelse nr 354af 26/03/2010 om Information i og Transport af OIOUBL elektroniskregning, med krav om konkret understøttelse af Pan-European PublicProcurement Online formatet (PEPPOL), som forventes at blive den mestanvendte standard i henhold til CENs liste.Statsfinansielle konsekvenserSom udgangspunkt er alle offentlige myndigheder i dag forpligtet til atmodtage elektronisk fakturaer,som overholder den tekniske OIOUBLstandard og som sendes via NemHandel. Myndighedernehar såledesbåde it-systemer og arbejdsprocesser på plads (jf. Bekendtgørelsen omelektronisk afregning med offentlige myndigheder).

Forslaget vil have statsfinansielle konsekvenser i form af udgifter tiltilpasning af it-systemer i offentlige myndigheder, således at de kanmodtage fakturaer i de tekniske standarder, som ligger udoverOIOUBL, og som vil fremgå af CENs liste. Med udgangspunkt i dennuværende markedssituation for tekniske standarder vurderes der ipraksis at være 2-3 tekniske standarder, som er egnet til at komme påCENs liste, hvoraf PEPPOL forventes at være den mest udbredte.PEPPOL er en europæisk infrastruktur til udveksling af e-handelsdokumenter fx fakturaer mellem offentlige myndigheder og de-res leverandører. PEPPOL er meget lig NemHandel og OIOUBL.I Danmark anvender næsten alle statslige myndigheder det samme fak-tureringssystem (IndFak), hvilket betyder, at man kan nøjes med at lavesystemtilpasninger ét sted frem for i alle statslige myndigheders syste-mer.I kommunerne og regionerne er der omkring 15 forskellige fakture-ringssystemer. Der vil muligvis kunne laves en tilsvarende central sy-stemtilpasning i de overlappende systemer i kommunerne.Det vurderes, at det koster cirka 100.000 kr. pr. system pr. teknisk stan-dard, de skal understøttes. De 100.000 skal ganges med antallet af tekni-ske standarder samt antallet af faktureringssystemer i det offentlige dvs. ialt en forventet samlet udgift på op til 3-4,5 mio. kr.Derudover vil der være behov for en udvidelse af den eksisterendecentrale NemHandel-infrastruktur til at omfatte PEPPOL standar-den, som hører under Finansministeriets ressortområde. Dette vilmedføre en forventet engangsudgift på ca. 1 mio. kr.Merudgifter vil blive afholdt indenfor de enkelte ansvarlige myndighe-ders eksisterende rammer.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ifølge Kommissionen udgør offentlige indkøb ca. 3,7 % af UnionensBNP. Kommissionen vurderer på den baggrund, at gennemførelsen af etinitiativ, der sigter mod at fjerne markedshindringerne for e-faktureringinden for offentlige indkøb vil gøre den offentlige sektor til et førendemarked på dette område og sikre en mere udbredt anvendelse af e-fakturering i samfundsøkonomien.Kommisisonen vurderer, at alle foranstaltninger, der kræver anvendelseafennyeuropæiske-faktureringsstandard,vilgenereregennemførelsesomkostninger for virksomhederne, de ordregivendemyndigheder og medlemsstaterne. Disse omkostninger vil imidlertidblive opvejet af de forventede fordele, dvs. driftsbesparelser ved brug af

e-fakturering og lavere priser ved offentlige indkøb som følge af denskærpede konkurrence.Kommissionen har vurderet, at direktivet ved at sikre semantisk interope-rabilitet og forbedret retssikkerhed vil fremme indførelsen af elektroniskfakturering inden for offentlige indkøb og derved gøre det muligt formedlemsstaterne, de ordregivende myndigheder, de ordregivende enhederog de erhvervsdrivende at opnå betydelige fordele med hensyn til bespa-relser, miljømæssig indvirkning og en reduktion af den administrativebyrde.Regeringen er i vidt omfang enig i, at forslaget forventes at kunne sikre enmere udbredt anvendelse af e-fakturering og dermed gøre det muligt formedlemsstaterne, myndighederne og de erhvervsdrivende at opnå direktebesparelser.9.Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne-,Vækst- og Forbrugerforhold med frist for bemærkninger den 15. august2013.Der er modtaget høringssvar fra Dansk Aktionærforening, Danske Reviso-rer, KL, Danske Regioner, IT-branchen, Landbrug og Fødevarer, ITEK,Dansk Erhverv og AC Akademikerne.Dansk Aktionærforening og Danske Revisorer har ingen bemærkninger tildirektivudkastet.AC Akademikerne har ingen specifikke kommentarer, men bakker op ominitiativet om elektronisk fakturering.KL er enig i, at e-fakturering er en naturlig følge af digitaliseringen af denoffentlige sektor og dermed et naturligt krav at frembringe på EU- niveau.KL finder det positivt, at kommunerne i kraft af den allerede eksisterendedanske lovgivning kan bibeholde deres nuværende arbejdsgange, hvor demodtager fakturaer elektronisk fra danske leverandører, men stadig er for-pligtet til at modtage fakturaer på papir fra udenlandske leverandører. KLanser gennemførelsestiden på direktivet på 4 år for et rimeligt krav.Danske Regioner er som udgangspunkt positive overfor, at der i EU tagestiltag til at gøre elektronisk fakturering obligatorisk. Danske Regioner bak-

ker op om ønsket om at sikre interoperabilitet i forskellige forretningssy-stemer for nemmere at kunne udveksle dokumenter på tværs af grænser.Danske Regioner er imidlertid betænkelige ved, at forslaget alene fokusererpå at sikre semantisk interoperabilitet og ikke stiller krav til den tekniskestandard. Det kan ifølge Danske Regioner medføre, at offentlige ordregiverebliver nødt til at behandle fakturaer i andre formater som fx pdf, så længe desemantiske krav er opfyldt, hvilket ifølge Danske Regioner trækker i denforkerte retning i forhold til udviklingen i Danmark vedr. e-handel. DanskeRegioner anbefaler derfor, at Kommissionen lægger sig op af det standardi-seringsarbejde, som allerede er foregået i regi af EU (PEPPOL-projektet ogen række CEN workshop), og stiller krav om at anvende de tekniske stan-darder herfra. Anvender en medlemsstat andre tekniske standarder, skal deforpligtes til at foretage konvertering til og fra den fælles europæiske tekni-ske standard.IT-Branchen bakker i sit høringssvar fuldt op om direktivforslaget og be-stræbelserne på at udvikle og udbrede fælles standarder. Dette specielt fordider i dag er mange udfordringer for virksomheder og systemleverandørermed at anvende og tilpasse systemer baseret på forskellige standarder påtværs af medlemslandene. Samtidig er det IT-branchens vurdering, at obli-gatorisk fakturering, som vi har det i Danmark, er med til at sætte gang i di-gitaliseringen af både virksomheder og myndigheder. IT-Branchen efterly-ser dog en større fokus på it-sikkerhed i forslaget for at øge tilliden til sam-handelspartnere, herunder udbrede brugen af digital signering også i forbin-delse med elektronisk fakturering.Dansk Erhverv er i deres høringssvar overordnede positive overfor udvik-lingen af et fælles europæisk fundament for elektronisk fakturering i offent-lige udbud og støtter på den baggrund direktivet. Dansk Erhverv anbefaler,at Kommissionen på baggrund af den teknisk velfungerende elektroniskefaktureringsproces i Danmark så vidt mulig tager udgangspunkt i den sam-me model på europæisk plan.Landbrug og Fødevarer angiver i deres høringssvar, at de generelt støtter til-tag, der kan fjerne handelsbarrierer, og de hilser derfor forslaget om en fæl-les europæisk standard, der kan lette e-faktureringen på EU niveau vel-kommen. Det er dog væsentligt for Landbrug og Fødevarer, at der bliver ta-le om en standard, som er let at anvende, og som ikke skaber administrativebyrder for virksomhederne.DI-ITEK støtter i deres høringssvar en EU-standard for elektronisk fakture-ring, idet det vil være en fordel for danske virksomheder ved salg til andreeuropæiske lande. Danmark er en lille åben økonomi, som er afhængig af atkunne sælge i andre europæiske land. En fælles EU-standard vil gøre detnemmere for danske virksomheder at sende fakturaer til andre europæiskemyndigheder. Det er dog afgørende for DI-ITEK, at standarden baseres påen model, hvor allerede implementerede systemer i diverse EU-lande kan

Forslaget er senest blevet fremhævet i konklusionerne fra mødet i DetEuropæiske Råd i oktober 2013 som ét af de lovgivningsforslag, der børfærdigforhandles i denne lovgivningsperiode.Forhandlingerne har vist, at der generelt er bred opbakning til direktiv-forslaget blandt medlemsstaterne.Flere medlemsstater har under forhandlingerne udtrykt bekymring forimplementeringsfristerne for hvornår, de offentlige myndigheder skal væ-re klar til at modtage elektroniske fakturaer. Formandskabet har forsøgtat tage højde herfor ved at indføre differentierede frister for henholdsviscentrale og lokale myndigheder, så sidstnævnte får længere tid til imple-mentering.Flere medlemsstater har udtrykt bekymring for, hvorledes medlemsstater-ne skal sikres indflydelse på udarbejdelsen af den semantiske datamodelog listen over tekniske standarder.12.Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens hensigt om at indføre harmo-niserede krav om elektronisk fakturering og sikre interoperabilitet på fak-turaformater i de enkelte medlemslande.Det er regeringens holdning, at direktivet kan være med til at skubbe påudbredelsen af elektronisk fakturering på tværs af grænser og givedanske offentlige myndigheder mulighed for også at få fakturaer fraderes udenlandske leverandører i digitalt format, hvilket længe har væ-ret efterspurgt af myndighederne.Danmark har gennem sin deltagelse i det Europæiske PEPPOL projektarbejde for at finde en fællesnævner mellem de mange forskellige faktu-reringssystemer og -standarder i Europa, og regeringenvil derfor arbejdeaktivt for,at PEPPOL infrastrukturen og standarderne herfra bliver en in-tegreret del af implementeringen af direktivet.Det er ligeledes regeringens holdning, at mængden af tekniske standar-der som de offentlige myndigheder forpligtes til at modtage, skal be-grænses mest mulig.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionen har den 11. juni 2013 offentliggjort forslag til direktiv omvisse bestemmelser om søgsmål i henhold til national ret angående erstat-ning for overtrædelser af medlemsstaternes og Den Europæiske Unionskonkurrenceregler, KOM (2013) 404.Formålet med direktivforslaget er at sikre en effektiv håndhævelse af EU’skonkurrenceregler ved at fremme samspillet mellem den offentlige og denprivate håndhævelse og sikre, at ofre for overtrædelse af konkurrencereg-lerne kan opnå fuld erstatning for den skade, de har lidt.Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet.Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslagetseventuelle statsfinansielle og administrative konsekvenser vurderes fortsatnærmere.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 2.december 2013 til generel indstilling.2.Baggrund

Kommissionen har den 11. juni 2013 offentliggjort et forslag til direktiv omvisse bestemmelser om søgsmål i henhold til national ret angående erstat-ning for overtrædelser af medlemsstaternes og Den Europæiske Unionskonkurrenceregler, KOM(2013) 404. Forslaget blev modtaget i Rådet idansk sprogversion den 24. juni 2013.Forslaget er fremsat med hjemmel i henholdsvis TEUF artikel 103 og 114,og forslaget skal derfor behandles efter den almindelige lovgivningsproce-dure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Kommissionen begrunder valget af hjemmel med, at forslaget forfølger tohovedformål, der hænger uløseligt sammen, og som ikke kan adskilles i se-parate retsakter.Det fremgår af Kommissionens begrundelse for forslaget, at forslaget fordet første tilsigter at gennemføre principperne i TEUF artikel 101 og 102ved at forbedre betingelserne for at kræve erstatning i forbindelse med over-trædelse af EU-konkurrencereglerne og optimere samspillet mellem den of-fentlige og den private håndhævelse af TEUF artikel 101 og 102. Idet for-slaget dermed giver effektiv virkning til TEUF artikel 101 og 102, er forsla-

get baseret på TEUF artikel 103. Forslaget tilsigter for det andet at sikre me-re lige konkurrencevilkår for virksomheder, der opererer i det indre marked,og at gøre det lettere for borgerne og virksomhederne at udnytte de rettighe-der, de har i kraft af det indre marked, idet forskellen mellem de nationaleregler for erstatningssøgsmål ved overtrædelse af EU’s konkurrencereglerifølge Kommissionen har skabt markant ulige konkurrencevilkår i det indremarked. Forslaget tilsigter en indbyrdes tilnærmelse af de materielle og pro-cessuelle regler med henblik på adgang til ufordrejet konkurrence på det in-dre marked. Forslaget ændrer derfor også de gældende nationale regler omretten til at fremsætte erstatningskrav for overtrædelser af nationale konkur-renceregler. Det er på denne baggrund, at forslaget også har hjemmel iTEUF artikel 114.Kommissionen har tidligere i december 2005 offentliggjort en grønbog omerstatningssøgsmål ved overtrædelse af EF’s kartel- og monopolregler.Formålet hermed var at identificere de væsentligste hindringer for et mereeffektivt system til behandling af erstatningskrav ved overtrædelser af kar-tel- og monopolreglerne, og at foreslå forskellige muligheder for nye over-vejelser og foranstaltninger, der kunne forbedre erstatningsmulighederne iopfølgende eller selvstændige sagsanlæg.Grønbogen blev i april 2008 fulgt op af en hvidbog om erstatningssøgsmålved overtrædelse af EF’s kartel- og monopolregler. Heri blev der fremsat enrække forslag til retspolitiske valgmuligheder og konkrete foranstaltninger,der skulle sikre adgang til effektive klageprocedurer for ofre for overtrædel-ser af EU’s konkurrenceregler samt sikre adgang til erstatning for skadelidt.

3. 1. DirektivforslagetFormålet med direktivet er at sikre en effektiv håndhævelse af EU’s konkur-renceregler ved 1) at fremme samspillet mellem den offentlige og den priva-te håndhævelse af konkurrencereglerne og 2) sikre, at ofre for overtrædelseraf EU’s konkurrenceregler kan opnå fuld erstatning for den skade, de harlidt.Fremlæggelse af beviser (direktivforslagets kapitel II, artikel 5-8)Direktivforslaget indeholder en række bestemmelser, der skal sikre, at denationale domstole kan pålægge sagsøgte eller tredjemand at fremlægge be-viser (editionspålæg) i tilfælde, hvor ofre kræver erstatning for overtrædel-

ser af konkurrencereglerne. Domstolene skal også kunne pålægge sagsøge-ren eller tredjemand at fremlægge beviser efter sagsøgtes begæring.Domstolene skal bl.a. give pålæg om fremlæggelse af beviser, når den part,der har begæret fremlæggelse, har vist, at beviser i den anden parts besid-delse er relevante for godtgørelsen af hans erstatningskrav, samt når bevi-serne er defineret så præcist som muligt.Medlemsstaterne skal desuden sikre, at de nationale domstole begrænserfremlæggelsen af beviser til, hvad der er rimeligt i forhold til formålet. I denforbindelse skal der bl.a. tages hensyn til sandsynligheden for, at den påstå-ede overtrædelse af konkurrencereglerne har fundet sted, omfanget af frem-læggelsen og omkostningerne derved, samt eventuelle indeholdte fortroligeoplysninger og ordninger til beskyttelse heraf.Endvidere skal medlemsstaterne sikre, at domstolene råder over effektiveforanstaltninger til så vidt muligt at beskytte fortrolige oplysninger modforkert brug. Medlemsstaterne skal samtidigt sikre, at relevante beviser er tilrådighed under søgsmålet.Herudover indeholder forslaget en række begrænsninger i muligheden for atfremlægge beviser. Bl.a. skal medlemsstaterne sikre, at domstolene ikke kanpålægge en part eller tredjemand at fremlægge virksomhedserklæringer ogforligsindlæg. Formålet hermed er at sikre, at virksomheder – inden forrammerne af en bødenedsættelsesordning (leniency) eller en forligsprocedu-re – er villige til at afgive frivillige erklæringer, hvori de anerkender deresdeltagelse i en overtrædelse af EU’s ellerlignendenationale konkurrence-regler.Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at domstolene først kan fremlæggeoplysninger, som er udarbejdet af en fysisk eller juridisk person, særligt tilbrug for en konkurrencemyndigheds behandling af sagen, samt oplysninger,som er udarbejdet af en konkurrencemyndighed i forbindelse med dens be-handling af sagen, når en konkurrencemyndighed har afsluttet sagen ellervedtaget en beslutning.Medlemsstaterne kan – med undtagelse af ovennævnte begrænsninger i mu-ligheden for at fremlægge beviser – opretholde eller indføre regler, som vilføre til en mere omfattende fremlæggelse af beviser.Endelig indeholder forslaget en pligt for medlemsstaterne til at sikre, at sa-gens parter, tredjemand og deres retlige repræsentanter pålægges sanktionerbl.a. i tilfælde af undladelse eller nægtelse af at efterkomme et pålæg fra endomstol om fremlæggelse af beviser, samt under visse betingelser i tilfældeaf tilintetgørelse af relevante beviser.For så vidt angår sanktionernes karakter, fastlægges det, at de skal være ef-fektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkendevirkning. Endvidere skal sanktionerne, for så vidt angår adfærd udvist af en

part i sagen, omfatte muligheden for at lade partens adfærd virke belastendeved bevisbedømmelsen ved for eksempel at opstille en formodning for, atdet relevante spørgsmål er godtgjort, eller ved helt eller delvis at afvise på-stande og modpåstande eller frifinde for dem. Endelig skal der som sanktionfor at undlade eller nægte at fremlægge bevis kunne pålægges betaling afsagsomkostninger.Retsvirkninger af nationale afgørelser (direktivforslaget kapitel III, artikel9)Med henblik på at styrke retssikkerheden, at undgå uoverensstemmelser ianvendelsen af artikel 101 og 102 i traktaten, at øge effektiviteten af erstat-ningssøgsmål og for at fremme det indre marked, fastlægges det i direktiv-forslaget, at nationale domstole i erstatningssøgsmål skal anerkende konsta-teringen af en overtrædelse af artikel 101 eller 102 ellerlignendenationalekonkurrenceregler i endelige afgørelser truffet af konkurrencemyndighedereller domstole som prøvelsesinstanser ivedkommende medlemsstatsåvelsom i en anden medlemsstat.Medlemsstaterne skal således sikre, at nationale domstole i erstatnings-søgsmål i henhold til traktatens artikel 101 eller 102 ellerlignendenationalekonkurrenceregler ikke træffer afgørelser, der er i strid med konstateringenaf en overtrædelse af disse regler indeholdt i en endelig afgørelse truffet afen konkurrencemyndighed eller prøvelsesinstans.Det bemærkes hertil, at det følger af artikel 16, stk. 1, i forordning (EF) nr.1/2003 om gennemførelse af konkurrencereglerne, at de nationale domstole,når de i henhold til traktatens artikel 101 eller 102 træffer afgørelse om afta-ler, vedtagelser eller praksis, som allerede er genstand for en kommissions-beslutning, ikke kan træffe afgørelser, der er i strid med den beslutning, somKommissionen har truffet.Forældelsesfrister (direktivforslagets kapitel III, artikel 10 samt artikel 17)Direktivforslagets kapitel III indeholder regler om forældelsesfrister. Reg-lerne har til formål at give ofrene for overtrædelser af konkurrencereglerneen rimelig mulighed for at indbringe et erstatningssøgsmål, og samtidig sik-re en fornuftig grad af retssikkerhed for alle involverede parter.Efter forslaget skal forældelsesfristen for indbringelse af et erstatnings-søgsmål mindst være fem år efter, at skadelidt har fået kendskab til den ska-devoldende handling, den lidte skade, at den skadevoldende handling er enovertrædelse af konkurrencereglerne samt identiteten af den virksomhed,som har begået overtrædelsen. Er der tale om en fortsat eller gentagen over-trædelse løber forældelsesfristen først fra det tidspunkt, hvor overtrædelsenophører.Solidarisk hæftelse (direktivforslagets kapitel III, artikel 11)Forslaget lægger op til en hovedregel om, at virksomheder, der overtræderkonkurrencereglerne i fællesskab, skal hæfte solidarisk.

De virksomheder, der har opnået bødefritagelse efter en bødenedsættelses-ordning (leniency), er ifølge forslaget dog kun erstatningsansvarlige overfor andre skadelidte end virksomhedens direkte eller indirekte aftagere ellerleverandører, hvis disse skadelidte ikke kan opnå erstatning fra de øvrigeskadevoldende virksomheder.Forslaget indeholder endvidere en bestemmelse om fordeling af tabet vedregres mellem de solidarisk erstatningspligtige virksomheder(Regres be-tegner det forhold, at en person, der har måttet betale et beløb, der helt el-ler delvis skal udredes af en anden, afkræver denne, hvad han eller huner pligtig til at betale. Hvis flere skadevoldere hæfter solidarisk over forskadelidte, kan den skadevolder, der har betalt skadelidte, rette krav modde øvrige skadevoldere for hele beløbet med fradrag af den del, somhan/hun selv er ansvarlig for).Forslaget begrænser i den forbindelse denhæftelsesforpligtigelse, som er pålagt en virksomhed, der har opnået bøde-fritagelse, således at en sådan virksomhed kun hæfter for den skade, der erforvoldt over for virksomhedens egne direkte eller indirekte aftagere ellerleverandører.Overvæltning af overpriser (direktivforslagets kapitel IV, artikler 12-15)Forslagets kapitel IV indeholder regler om overvæltning af overpriser. For-målet med disse regler er at sikre, at kun de direkte og indirekte aftagere,der rent faktisk har lidt skade som følge af overpris, effektivt kan kræve er-statning.Overpriser kan siges at være overvæltet på fx forbrugeren, nåren distributør udsættes for overpriser af sin leverandør og får dækketdenne merudgift ved tilsvarende at kræve overpriser af forbrugeren.Efter forslaget skal sagsøgte have mulighed for at føre bevis for, at overpri-sen er blevet overvæltet, og der dermed ikke er et tab. Overvæltning kandog ikke påberåbes, hvis dem overprisen er overvæltet på, ikke har mulig-hed for selv at fremsætte et erstatningskrav.Herudover opstilles der en formodningsregel i forhold til overvæltning påden indirekte aftager, der medfører, at en indirekte aftager i et erstatnings-søgsmål anlagt af denne kan påberåbe sig, at der er sket overvæltning forud-sat, at den indirekte aftager godtgør, at sagsøgte har overtrådt konkurrence-reglerne, at overtrædelsen medførte en overpris for sagsøgtes direkte afta-ger, og at der er foretaget køb af de varer eller tjenesteydelser, der var gen-stand for overtrædelsen, eller har købt varer eller tjenesteydelser, der hidrø-rer fra eller indeholdt de varer eller tjenesteydelser, der var genstand forovertrædelsen.Sagsøgte vil dog fortsat have mulighed for at godtgøre, at overprisen ikke ereller ikke fuldt ud blev overvæltet på den indirekte aftager.

Kommissionen vurderer, at det foreslåede direktiv er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet, da dets mål ikke i tilstrækkelig grad kan nås afmedlemsstaterne, og der er et klart behov for, og værdi i, EU's tiltag. En ju-ridisk bindende retsakt på EU-plan vil være bedre i stand til at sikre den ful-de virkning af traktatens artikel 101 og 102 gennem fælles standarder, dergiver mulighed for effektive erstatningssøgsmål i hele EU. Endvidere ska-bes der med retsakten mere lige konkurrencevilkår i det indre marked.Det er regeringens vurdering, at direktivforslaget er i overensstemmelsemed nærhedsprincippet, idet regeringen er enig i Kommissionens begrun-delse.6.Gældende dansk ret

Dansk erstatningsret bygger endvidere på det princip, at der som hoved-regel kun kan kræves erstatning, når skadelidte har lidt et tab, det vil sigeer blevet påført en økonomisk skade. Herudover er der på visse helt sær-lige områder fastsat regler om godtgørelse for ikke-økonomisk skade,f.eks. godtgørelse for svie og smerte, godtgørelse for varigt mén og godt-gørelse for tort.Det er endvidere en betingelse for at ifalde erstatningsansvar, at der fore-ligger den nødvendige forbindelse mellem den indtrådte skade og det an-svarspådragende forhold. Erstatningsansvar forudsætter således, at der erårsagssammenhæng mellem den skadevoldende adfærd og den pågæl-dende skade.Herudover forudsætter et erstatningsansvar, at der foreligger såkaldt adæ-kvans (påregnelighed). Herved forstås, at den ansvarspådragende adfærdskal kunne have forøget risikoen for, at den pågældende skade indtræder.Skader, der er helt atypiske eller tilfældige i forhold til den risiko, somskadevolders adfærd har fremkaldt, falder dermed uden for erstatnings-pligten.Det er et grundprincip for erstatningsberegningen, at den skadelidte skalstilles, som om skaden ikke var indtrådt. Dette indebærer, at den skade-lidte skal have dækket sit fulde tab, men omvendt også at den skadelidteikke skal have dækket mere end sit tab. Den skadelidte skal således ikkeopnå en berigelse som følge af tilkendelsen af erstatning. I forhold til ettab lidt som følge af en konkurrenceretsovertrædelse vil det sige, at ska-delidte skal stilles som om, der ikke var sket brud på konkurrencereglerneog have dækket et eventuelt økonomisk tab forvoldt i forbindelse hermed.Den skadelidte har endvidere en pligt til at begrænse sit tab. I det omfang,skadelidte forsømmer denne pligt, reduceres erstatningen tilsvarende.Skadelidte kan således ikke tilkendes erstatning for tab, som skadelidteselv kunne have afværget.Erstatning opgøres på baggrund af det tab, som skadelidte bevisligt harlidt. I overensstemmelse med dansk rets almindelige regler om bevisbyr-de ved skader forvoldt uden forkontraktsforhold,bærer skadelidte somudgangspunkt bevisbyrden for, dels at der er lidt et tab, dels størrelsenheraf. For den, der har lidt skade som følge af en overtrædelse af de kon-kurrenceretlige regler, betyder det, at der også skal føres bevis for det tab,der udgør en tabt fortjeneste eller som i øvrigt måtte give et fremtidigtindtægtstab. Et sådan tab lader sigi praksisvanskeligt dokumentere ogbevise.Fremlæggelse af beviserDen danske civile retspleje hviler på princippet om den såkaldte forhand-lingsmaksime, hvorefter retten træffer afgørelse på grundlag af de af parter-ne fremsatte krav og tilvejebragte oplysninger(dvs. retten i almindelighed

ikke har adgang til selv at inddrage yderligere processtof af denne art isagen).Hertil kommer, at retten som udgangspunkt ikke har adgang til selvat inddrage yderligere processtof i sagen, jf. retsplejelovens §§ 338 og 344.I overensstemmelse hermed indeholder retsplejelovens §§ 298 og 299omeditionmulighed for, at rettenpå begæring af en partkan pålægge en mod-part eller tredjemand at fremlægge eller udlevere bevismateriale, som enpart vil påberåbe sig eller som kan have betydning for en sag, medmindreder derved vil fremkomme oplysning om forhold, som den pågældende vilvære udelukket fra eller fritaget for at afgive forklaring om som vidne, jf. §§169-172 (omvidnefritagelse for så vidt angår advokater, præster og re-daktører mv.).Desuden kan retten ifølge retsplejelovens § 339, stk. 3,opfordreen part tilat fremlægge dokumenter, tilvejebringe syn eller skøn eller i øvrigt føre be-vis, når sagens faktiske omstændigheder uden sådan bevisførelse vil henståsom uvisse.Det følger af retsplejelovens § 344, stk. 2, at retten – hvis en parts erklærin-ger er uklare eller ufuldstændige, eller parten undlader at efterkomme mod-partens opfordringer – kan tillægge dette virkning til fordel for modparten.Endvidere følger det af retsplejelovens § 344, stk. 3, at undlader en part atefterkomme rettens opfordringer til at føre bevis, kan retten ved bevisbe-dømmelsen tillægge dette virkning til fordel for modparten(såkaldt ”pro-cessuel skadevirkning”).Fortrolige oplysningerNår de danske domstole pålægger udlevering af bevismateriale i en sag efterretsplejelovens §§ 298 og 299, foretages en konkret vurdering af, om be-vismateriale, der eventuelt indeholder fortrolige oplysninger, skal fremlæg-ges, herunder om de grunde til hemmeligholdelse, der følger af offentlig-hedsloven skal føre til, at dokumenterne helt eller delvist skal fritages fraeditionspligt(f.eks. af hensyn til enkeltpersoners private, herunder øko-nomiske forhold).De grunde, som kan føre til hemmeligholdelse efter of-fentlighedsloven, vil ofte også fritage for editionspligt. Der vil dog skulleforetages en konkret vurdering af hensynet til hemmeligholdelse over forbetydningen for sagens oplysning, og domstolene vil på baggrund herafkunne beslutte, at der kun skal gives adgang til dele af et dokument.På baggrund heraf vil domstolene f.eks. i forbindelse med vurderingen af,om en konkurrencemyndighed skal udlevere såkaldt leniency materiale sombevismidler, herunder ansøgninger om straflempelse og dertil knyttede virk-somhedserklæringer, foretage en konkret vurdering af, om sådanne doku-menter helt eller delvist skal undtages fra editionspligt som følge af hensy-net til hemmeligholdelse.

Endvidere indeholder retsplejeloven en række bestemmelser, der har tilformål at beskytte fortrolige oplysninger under eller i tilknytning til behand-lingen af retssager bl.a. ved dørlukning, jf. retsplejelovens § 29, stk. 1Det bemærkes endvidere, at enpotentiel erstatningssøgendesom udgangs-punkt kan få adgang til bevismateriale,som domstolen er i besiddelse af,før den pågældende beslutter sig for at anlægge et erstatningssøgsmål i enkonkurrencesag, jf. retsplejelovens § 41 d, stk. 1.Bevisvurdering og bevisbyrdeIfølge retsplejelovens § 344, stk. 1, afgør domstolene på grundlag af parter-nes fremstillinger og bevisførelser, hvilke faktiske omstændigheder der skallægges til grund for sagens pådømmelse(”den fri bevisvurdering”).Dom-stolenes stillingtagen til omtvistede punkter i parternes sagsfremstillingkræver en bevisvurdering, dvs. en vurdering på baggrund af parternes bevis-førelser af sandsynligheden for rigtigheden af parternes opfattelser. I denforbindelse har det betydning, hvilken af parterne der har bevisbyrden.Bevisvurderingen er ikke reguleret af lovregler, og faste regler for bevis-byrdefordelingen lader signormaltikke opstille i dansk ret. Det er såledeshensigten i retsplejeloven, at retten frit skal skønne over sandsynligheds-værdien mv. af samtlige beviser i sagen, herunder eventuelle oplysningerfra domme afsagt om andre relevante erstatningssøgsmål. En række sær-bestemmelser i lovgivningen angiver imidlertid en bestemt fordeling af be-visbyrden ved en given sagstype, som udover formålene og hensynene bagde materielle retsregler samt processuelle hensyn til bevismulighederne børindgå i domstolenes bevisafgørelser.Retsvirkninger af nationale afgørelserSom udgangspunkt er administrative myndigheders afgørelser ikke binden-de for de danske domstole, idet sådanne afgørelser som udgangspunkt ikkeopfylder de samme proceduremæssige garantier som procedurerne hosdomstolene. Der findes dog en række lovbestemte undtagelser hertil. Bl.a.fremgår det af konkurrencelovens § 20, stk. 3, at Konkurrenceankenævnetsafgørelser kan indbringes for domstolene senest 8 uger efter, at afgørelsener meddelt den pågældende. Finder indbringelse ikke sted inden for fristen,er ankenævnets afgørelse endelig. Det betyder, at domstolene under eneventuel senere erstatningssag vil være afskåret fra at foretage en prøvelseaf afgørelsen.Det bemærkes hertil, at Konkurrenceankenævnet er klageinstans for afgø-relser truffet af Konkurrencerådet. Endvidere er formanden for nævnetenhøjesteretsdommer,og de øvrige medlemmer er uafhængige juridiske ellerøkonomiske eksperter.Endvidere har Danmark tiltrådt og gennemført enkelte internationale retsak-ter, hvor Danmark forpligtes til at anerkende andre landes administrativeafgørelser, jf. f.eks. § 13, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 674 af 24. juni 2004

om lovvalg mv. ved penge- og realkreditinstitutters samt udstedere af elek-troniske penges betalingsstandsning, tvangsakkord, tvangsopløsning ellerkonkurs, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr.2001/24/EF af den 4. april 2001 om sanering og likvidation af kreditinstitut-ter (artikel 9).ForældelseI 2007 vedtog Folketinget en ny forældelseslov. Forældelsesloven finderogså anvendelse i forhold til erstatningskrav for overtrædelser af konkur-renceloven, jf. konkurrencelovens § 25, stk. 1.Med forældelsesloven blev der bl.a. indført en almindelig forældelsesfristpå 3 år, der suspenderes ved fordringshaverens utilregnelige uvidenhedom fordringen eller skyldneren, jf. forældelseslovens § 3, stk. 1 og 2. Den3-årige frist suppleres af en absolut frist på 10 år, jf. forældelseslovens §3, stk. 3, nr. 2. I forhold til uvidenhed om fordringen indtræder suspensi-on ved skadelidtes manglende kendskab til de faktiske omstændigheder,der begrunder kravet. Suspension løber derfor indtil det tidspunkt, hvorden skadelidte fik eller burde have fået kendskab til de faktiske omstæn-digheder, der begrunder kravet.Den 3-årige frist afbrydes efter reglerne i forældelseslovens kap. 5 om af-brydelse af forældelse og kap. 6 om foreløbig afbrydelse af forældelse.I medfør af konkurrencelovens § 25, stk. 2, kan forældelsen af en for-dringshavers krav på erstatning som følge af en overtrædelse af konkur-renceloven eller traktatensartikel101 og 102 midlertidig afbrydes, hvisder indgives klage til Konkurrencerådet, og klagen indgår i rådets be-handling af sagen. Den midlertidige afbrydelse medfører, at forældelsetidligst indtræder 1 år efter Konkurrencerådet har truffet afgørelse, jf.forældelseslovens § 21, stk. 1, hvortil konkurrencelovens § 25, stk. 2 og3, henviser.Tilsvarende afbrydes forældelsen midlertidig, hvis Konkurrencerådets af-gørelse påklages til Konkurrenceankenævnet, hvis fordringshaver harindbragt sagen for Konkurrenceankenævnet eller er indtrådt som biinter-venient i ankesagen, jf. konkurrencelovens § 25, stk. 3. Forældelse ind-træder da tidligst 1 år, efter ankenævnet har truffet endelig afgørelse.Det bemærkes, at forældelsesfristen kun afbrydes i forhold til den for-dringshaver, der har indbragt sagen for Konkurrencerådet.Det bemærkes endvidere, at udløb af forældelsesfristen ikke er til hinderfor, at det under en straffesag, hvor tiltalte findes skyldig, kan pålæggestiltalte at betale erstatning eller godtgørelse til forurettede i anledning afdet strafbare forhold, jf. forældelseslovens § 13. Særskilt erstatnings-søgsmål kan endvidere anlægges inden 1 år efter straffesagens endeligafgørelse.

Solidarisk hæftelseI det omfang flere personer efter dansk rets almindelige erstatningsreglerer ansvarlige for den samme skade, hæfter de solidarisk herfor.Formålet med solidarisk hæftelse er at stille skadelidte bedst muligt i for-hold til at få erstattet tabet, således at eventuel manglende betalingsevne iforhold til en eller flere af skadevolderne ikke kommer skadelidte til ska-de.Såfremt to eller flere er solidarisk ansvarlige for den indtrådte skade elleren del heraf, kan skadelidte rette sitsamledekrav imod den skadevolder,han ønsker. Herved lettes adgangen til at opnå erstatning for skadelidte,der dels kan rette kravet mod den økonomisk bedst funderede skadevol-der, dels kan begrænse sig til at rette sit erstatningskrav mod én skade-volder og ikke derved tvinges til et erstatningsopgør med hver skadevol-der.Ved betaling fra en ansvarlig skadevolder frigøres de øvrige skadevolderei det omfang, skadelidte herved er fyldestgjort for sit erstatningskrav. Ind-fries hele erstatningskravet, er samtlige (med)ansvarlige skadevolderefrigjort, og indfries en del af tabet, nedskrives de øvrige ansvarlige ska-devolderes hæftelse med et beløb svarende hertil.Når skadelidt har fået dækket sit erstatningskrav, overlades det til de soli-darisk ansvarlige skyldnere ved regres at fordele tabet imellem sig.Det følger således af erstatningsansvarslovens § 25, stk. 1, at den indbyr-des fordeling af erstatningsbyrden mellem flere solidarisk erstatningsan-svarlige foretages efter, hvad der under hensyn til ansvarets beskaffenhedog omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.OvervæltningHvor en umiddelbart skadelidt har formået at overvælte sit tab på en an-den, vil den pågældende ikke længere have lidt et tab. En tilkendelse aferstatning til den pågældende ville i så fald være ensbetydende med, atden pågældende ville opnå en berigelse.I relation til tab forvoldt ved konkurrenceretsovertrædelser vil spørgsmå-let om, hvorvidt skadelidte har overvæltet sit tab på kunderne gennem enmerpris, ofte opstå.Spørgsmålet om overvæltning i forbindelse med tabsopgørelsen er blevetbehandlet i en række sager ved domstolene, hvoraf det fremgår, atspørgsmålet om overvæltning indgår som en integreret del af domstolenesvurdering af tabsopgørelsen, og at spørgsmålet er undergivet domstolenesfri bevisbedømmelse.

En vedtagelse af forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.Det vurderes på det foreliggende grundlag, at der bl.a. vil være behov forændringer af reglerne om bevismidler og forældelse i sager om erstat-ningssøgsmål i konkurrencesager. Endvidere vil der være behov for atskabe hjemmel til at anerkende andre EU-landes administrative afgørelserom overtrædelse af artikel 101 eller 102 i traktateneller lignende natio-nale konkurrenceregler.Det kan ikke udelukkes, at der som en konsekvens af forslaget vil ske enstigning i antallet af sager om erstatningssøgsmål for overtrædelse af kon-kurrencereglerne indbragt for domstolene. Forslagets eventuelle statsfinan-sielle og administrative konsekvenser for det offentlige vurderes fortsatnærmere,og vil som udgangspunkt blive afholdt indenfor eksisterenderamme.Kommissionen vurderer ikke, at forslaget får konsekvenser for EU’s bud-get.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Landbrug & Fødevarer, Realkreditrådet,Håndværksrådet og Forsikring & Pension har afgivet et fælles høringssvar.Erhvervsorganisationerne efterlyser i deres høringssvar en belysning i hø-ringsmaterialet af forslagets konkrete konsekvenser for dansk ret.Med forbehold for at en sådan vurdering ikke forelå på tidspunktet for hø-ringen, har erhvervsorganisationerne følgende foreløbige bemærkninger:Ikke dokumenteret behov for særregler ved overtrædelser af kon-kurrencereglerne:Erhvervsorganisationerne mener ikke, at det er dokumenteret, at derpå netop konkurrenceområdet er særligt behov for, at efterlevelsen afde offentligretlige regler understøttes af særlige regler, der letter ad-gangen til erstatning for tab, som følge af overtrædelse af konkurren-celovgivningen. Tilsvarende synspunkter kan med lige så stor vægtfremføres i forhold til overtrædelser af miljølovgivningen, arbejdsmil-jølovgivningen, fødevarelovgivningen og databeskyttelseslovgivnin-gen.-Retskraft af endelige afgørelser fra konkurrencemyndighederne:Erhvervsorganisationerne finder forslaget betænkeligt, især fordi deter uklart, hvad der ligger i formuleringen (artikel 9)”…en nationalkonkurrencemyndighed eller prøvelsesinstans allerede har truffet en-delig afgørelse om overtrædelse…”.Organisationerne kender ikke idetaljer myndighedsforholdene i andre EU-lande, men vil eksempel-vis finde det betænkeligt, at danske domstole har pligt til at lægge af-gørelser fra konkurrencemyndigheder til grund i tilfælde, hvor der ik-ke eksisterer betryggende klageadgang med passende retssikkerheds-garantier for proces mv. og adgang til fuld domstolsprøvelse.-AnsvarsgrundlagetOrganisationerne finder det uklart, om der med forslaget samlet setreelt indføres erstatningsansvar på objektivt grundlag, således at enkonstateret overtrædelse af konkurrencereglerne automatisk medfører,at der er erstatningsansvar for den, der efter konkurrencemyndighe-dernes opfattelse har overtrådt konkurrencelovgivningen. Organisati-onerne finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en overtræ-delse begået i god tro, der sanktioneres med påbud, men ikke straf,automatisk vil medføre erstatningsansvar. Det er også uklart, om til-svarende gælder for andre af de almindelige betingelser, der efterdansk ret skal være opfyldt for at ifalde erstatningsansvar (bortset fratabsbetingelsen, som er adresseret i forslaget).-TabsopgørelsenArtikel 16 indebærer ifølge organisationerne et grundlæggende brudmed det almindelige erstatningsretlige princip i Danmark, hvorefteren skadelidt som udgangspunkt må bevise det lidte tab for at være be-rettiget til erstatning. Der savnes en begrundelse for, at dette princip-

skal fraviges netop i erstatningssager på konkurrenceområdet, lige-som det er uklart, hvad der nærmere ligger i termen ”formodningom”.-Flere ankesagerOrganisationerne anfører, at der i Danmark afsluttes mange konkur-rencesager ved, at virksomheden – selvom den er uenig i den trufneafgørelse – retter eller allerede har rettet ind efter afgørelsen. Denneudgang på sagerne vil fremover blive sjældnere, såfremt de trufne af-gørelser uprøvet lægges til grund i eventuelle erstatningssager. Enestealternativ for virksomhederne vil være at anke de trufne afgørelser,med den konsekvens, at der må forventes flere ankesager på konkur-renceområdet.-ForældelseOrganisationerne læser artikel 10 således, at der skal gælde en foræl-delsesfrist på mindst 5 år. Der savnes en begrundelse for en fravigelseaf den almindelige forældelsesfrist på 3 år i dansk ret.Finansrådet finder det positivt, at direktivet ikke indeholder bestemmelserom gruppesøgsmål, hvilket hvidbogen til direktivet indeholdt forslag om.Finansrådet har følgende mere specifikke bemærkninger:Retsvirkninger af endelige afgørelser fra nationale myndigheder(artikel 9)Det fremgår af artikel 9, at nationale konkurrencemyndigheders afgø-relser gøres bindende, idet de nationale domstole ikke kan træffe enafgørelse, der er i strid med en national myndigheds endelige afgørel-se af, at der er sket en konkurrenceretlig overtrædelse.Formålet med bestemmelsen er at sidestille de nationale konkurren-cemyndigheders afgørelser med EU-Kommissionens beslutninger.Bestemmelsen kan imidlertid få uhensigtsmæssige konsekvenser, somumiddelbart illustreres bedst ved et eksempel:En virksomhed har fået en konkurrenceretlig afgørelse imod sig efterbehandling ved både Konkurrencerådet og Konkurrenceankenævnet.Der er herefter ikke yderligere mulighed for administrativ rekurs. Enborger påstår herefter at have lidt et tab på grund af overtrædelsen oganlægger civilt søgsmål mod virksomheden.Under de gældende regler vil virksomheden i forbindelse med det ci-vile søgsmål kunne få prøvet det materielle spørgsmål om den kon-kurrenceretlige overtrædelse ved domstolen. Det vil virksomhedenumiddelbart ikke kunne efter de nye regler.En sådan ændring af retsstillingen vil bevirke, at virksomhederne vilindbringe flere, hvis ikke alle, sagerne fra de nationale konkurrence--

-Forældelse (artikel 10)Forældelsesfristen for overtrædelser af direktivet skal, jf. artikel 10ff., være minimum 5 år, og fristen begynder først at løbe, når den for-urettede part bliver bekendt med overtrædelsen.Finansrådet er enig i, at det er nødvendigt at give den forurettede parttid til at forberede sin sag og undgå at afskære denne fra at forfølgeerstatningskrav ved domstolene, men der skal være en rimelig balancei forhold til hensynet til den krænkende part, som bør have mulighedfor at 'indstille sig' på fremtiden. En forældelse på over 5 år fore-kommer som en urimelig lang frist og er i uoverensstemmelse medden almindelige forældelse under dansk ret.Det er Finansrådets holdning, at der af retssikkerhedsmæssige hensynbør være en grænse for, hvor længe krænker skal være nødsaget til atvente i usikkerhed på at få afklaret, om et civilt erstatningssøgsmål vilblive anlagt ved domstolene, og at dansk rets almindelige forældelses-regler kan opfylde dette formål.-Solidarisk hæftelse (artikel 11)Det er Finansrådets vurdering, at de i direktivet foreslåede regler omsolidarisk hæftelse strider imod almindelig dansk retspraksis om er-statning uden for kontrakt.Hvis det skal fastslås, at der er et ansvarsgrundlag i form af culpa til-stede, kræver almindelig retspraksis, at der faktisk er lidt et tab, at derer årsagssammenhæng mellem adfærden og tabet, at tabet er adækvatog at skadevolder har handlet forsætligt eller uagtsomt.Det er vanskeligt at se, at en virksomheds blotte deltagelse i et kartel isig selv skulle være nok til at konstatere, at samtlige betingelser for atifalde et erstatningsansvar er til stede.Det er Finansrådets holdning, at medlemmer af karteller alene bør væ-re erstatningsansvarlige over for egne direkte og indirekte kunder.-Bevisbyrde ved tabsopgørelsen (artikel 16)

Det fremgår af artikel 16, at der ikke må stilles for høje krav til sag-søgers bevisbyrde, når det kommer til tabsopgørelsen. Behovet forsæregne regler for bevisbyrde, som letter den forurettede parts adgangtil erstatning for tab, som følger af en overtrædelse af konkurrence-lovgivningen, og som alene indføres på dette område, synes at væreudokumenteret.Finansrådet finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at indføresådanne regler om bevisbyrde, og vil fortsat lade det være op til dom-stolene at foretage bevisbedømmelsen.Danmarks Rederiforening eroverordnet setpositivt indstillet over for di-rektivets formål om at sikre en effektiv håndhævelse af EU’s konkurren-ceregler ved at fremme samspillet mellem den offentlige og den privatehåndhævelse af konkurrencereglerne og ved at sikre, at ofre for overtræ-delser af EU’s konkurrenceregler kan opnå fuld erstatning for den skade,de har lidt.Rederiforeningen finder dog, at der er flere bestemmelser i direktivet, dergiver anledning til bemærkninger, som den sammenfatter under følgendeoverskrifter:-Editionspligt (Artikel 5)Rederiforeningen er positiv over for en præcisering af, hvilke doku-menter der kan fremlægges i en erstatningssag. Det fremgår af side 15i de indledende bemærkninger i direktivforslaget, at nationale dom-stole bør råde over effektive foranstaltninger til at beskytte alle for-retningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger, der fremlæg-ges under sagen. Rederiforeningen er enig i, at den vurdering overla-des til de nationale domstole.Det er uklart, om de dokumenter – virksomhedserklæringer og for-ligsindlæg – der ifølge direktivforslaget er underlagt absolut beskyt-telse er et tilstrækkeligt værn til at opretholde en effektivwhistleblo-wer ordning.Editionspligten bør ikke føre til fremlæggelse af doku-menter, der kan føre til en svækkelse afwhistleblower ordningen.-Solidarisk hæftelse (Artikel 11)Ifølge direktivforslagets indledende bemærkninger i pkt. 4.3.3. side18 anføres, at når flere virksomheder overtræder konkurrencereglernei fællesskab, bør de hæfte solidarisk for enhver skade forvoldt af kar-tellet. Foreningen er grundlæggende ikke uenig i dette udgangspunktog er ligeledes positiv over for ophævelsen af en bødefritagelse, så-fremt skadelidte ikke kan opnå fuld erstatning fra de øvrige ikke bø-defritagne deltagende virksomheder i kartellet.Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt kan det dog forekommevidtgående, at en virksomhed, som i mindre grad har spillet en rolle i

ulovlig kartelvirksomhed, pålægges et erstatningsansvar, der langtoverstiger den forholdsmæssige bøde virksomheden måtte væreidømt. Foreningen foreslår på den baggrund, at der gives de nationaledomstole mulighed for i særlige tilfælde, og når omstændighedernetilsiger det, at tage hensyn til den udviste skyldgrad.-Omvendt bevisbyrde (Artikel 16)Ifølge direktivforslaget skal medlemsstaterne i forbindelse med ulov-lig kartelvirksomhed sikre, at der gælder en formodning om, at over-trædelsen har været tabsforvoldende. Almindeligvis er skadelidte idansk ret underlagt en ligefrem bevisbyrde for det lidte tab, og denomvendte bevisbyrde er således en skærpelse af gældende dansk ret.Artikel 16 vedrører alene tabsopgørelsen og forudsætter, at der fore-ligger ulovlig kartelvirksomhed.Direktivet er imidlertid ikke tydelig omkring bevisbyrdereglen for, atder foreligger ulovlig kartelvirksomhed. Såfremt en parallel bødesagverserer indledt af konkurrencemyndighederne, kan artikel 16 med-virke til at skabe en formodning for, at der foreligger ulovlig kartel-virksomhed i det hele taget. Risikoen for søgsmål, hvor virksomhedersagsøges på et spinkelt grundlag og skal bruge store ressourcer på attilbagebevise måske ikke blot tabet, men at der foreligger ulovlig kar-telvirksomhed i det hele taget, bør mindskes ved at stille krav om til-strækkelig bevisførelse for ulovlig kartelvirksomhed. Ud fra et rets-sikkerhedsmæssigt synspunkt mener foreningen, at det er hensigts-mæssigt at direktivet tydeliggør, at der gælder en ligefrem bevisbyrdefor, at der foreligger ulovlig kartelvirksomhed.-Fuld erstatning (Artikel 2 og Artikel 16)Rederiforeningen er enig i, at der skal ydes fuld erstatning til skade-lidte, som har lidt skade på grund af en overtrædelse af EU’s eller na-tionale konkurrenceregler. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste inde-bærer imidlertid erstatning for et tab, der meget vanskeligt kan doku-menteres, da beregningen heraf er baseret på et hypotetisk og ikke etfaktisk beløb. Foreningen har ikke særskilt gennemgået de retnings-linjer Kommissionen foreslår anvendt i forbindelse med tabsopgørel-sen for ulovlig kartelvirksomhed, men støtter fælleseuropæiske ret-ningslinjer for det skøn de nationale domstole skal udøve.Ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt mener rederiforeningen, atder generelt bør anlægges et konservativt skønt, da det forløb tabsop-gørelsen baserer sig på er hypotetisk, og den tabslidende virksomhedhar et oplagt incitament til at være optimistisk omkring en forventetmulig fortjeneste. Rederiforeningen understreger, at den støtter ud-gangspunktet om fuld erstatning, og at bemærkningen udelukkendegøres i det ærinde at undgå, at der kan opnås en gevinst ved at anlæg-ge en erstatningssag.

Danske Advokater anfører følgende:Forslaget er en udløber af flere initiativer og drøftelser i det senere år omprincipperne for tilkendelse af erstatning, og det indeholder regler af po-tentiel væsentlig og indgribende betydning inden for erstatningsret og ci-vilproces. Dette fremgår bl.a. af, at hjemlen ikke alene findes i traktatensregler om konkurrenceforhold, men derimod i den almindelige harmoni-seringshjemmel iartikel114. Indholdet er på mange måder velafbalance-ret og rimeligt, men dette bør ikke føre til, at man overser direktivets ind-gribende betydning i dansk retspleje og erstatningsret.Af særlig betydning anfører Danske Advokater (ikke-udtømmende):At der (i artikel 5-8) fastlægges regler om edition, hvor undtagel-sen – som har til formål at ”beskytte” leniency-ansøgere – læggermeget stærke bånd på den skønsvirksomhed, som danske domsto-le normalt udviser i forhold til edition.At der (i artikel 9) træffes bestemmelser om endelighed af for-valtningsafgørelser, som berører dels princippet i grundlovens §63, dels den rent pragmatiske betydning af det af reglerne følgen-de indirekte krav om at indbringe alle forvaltningsafgørelser fraKonkurrencerådeteller Ankenævnet for domstolene.At der (i artikel 11) indføres væsentlige regler om solidarisk hæf-telse, og at disse regler ses at være hovedsageligt dikteret af øn-sket om at beskytte leniency-ansøgere.At spørgsmålet om overvæltningsforsvaret afgøres endeligt på enmåde, der vel fremtræder rimeligt, men næppe svarer til, hvad dermå anses for gældende ret i Danmark i dag.11.Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred opbakning blandt medlemsstaterne til intentionerne medforslaget, men de indledende drøftelser har vist, at medlemsstaterne erdelte i en række spørgsmål, herunder spørgsmålet om i hvilket omfangog hvordan direktivet skal regulere fremlæggelse af beviser.Medlemsstaterne støtter, at nationale domstole på begæring af en partskal kunne pålægge skadevolder eller andre at udlevere beviser, og atdomstolene skal kunne tillægge sanktioner f.eks. i tilfælde af, at et på-læg om at fremlægge beviser ikke imødekommes.I direktivforslaget opstilles en ”black list” (over beviser i en konkurren-cesag, som de nationale domstole på intet tidspunkt kan pålægge frem-lagt, herunder virksomhedserklæringer) og en ”grey list” (over beviser,som først kan pålægges fremlagt, når konkurrencesagen er afsluttet).Der er ikke enighed blandt medlemsstaterne om, hvorvidt og i hvilketomfang direktivet skal regulere spørgsmålet om, hvilke dokumenter der

skal fremlægges i en konkret sag, herunder om der af hensyn til et do-kuments fortrolige karakter ikke skal pålægges fremlæggelse.Der er bred opbakning blandt medlemsstaterne til, at der skal kunne til-lægges sanktioner f.eks. i tilfælde af, at et pålæg om at fremlægge bevi-ser i en sag ikke imødekommes. En række medlemsstater finder dog, atdet i videst muligt omfang bør overlades til medlemsstaterne at fastlæg-ge, hvilke sanktioner der skal kunne tillægges.En række medlemsstater kan ikke støtte direktivforslagets bestemmelseom, at nationale domstole i sager om erstatningssøgsmål skal anerken-de konstateringen af en overtrædelse af artikel 101 eller 102 eller lig-nende nationale konkurrenceregler i endelige afgørelser truffet af kon-kurrencemyndigheder eller domstole som prøvelsesinstanser i vedkom-mende medlemsstat såvel som i en anden medlemsstat. Andre medlems-stater støtter bestemmelsen, da formålet hermed bl.a. er at styrke rets-sikkerheden samt at undgå uoverensstemmelser i medlemsstaternes an-vendelse af artikel 101 og 102 i traktaten.Medlemsstaterne kan generelt støtte, at sagsøgte under et erstatnings-søgsmål til støtte for sin frifindelsespåstand kan påberåbe sig, at den,der har rejst erstatningskravet, har overvæltet hele eller dele af overpri-sen på senere aftagere, og at bevisbyrden herfor skal påhvile sagsøgte.Endvidere er der bred støtte til forslagets bestemmelse om, at indirekteaftagere skal kunne gøre et erstatningskrav gældende mod overtræde-ren under anbringende af, at overprisen er overvæltet på dem. En ræk-ke medlemsstater finder dog, at den nærmere fastlæggelse af bevisbyr-den i den forbindelse skal overlades til de nationale domstoles vurde-ring.12.Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet, at der iværksættes initiativer med henblikpå at styrke håndhævelsen af konkurrencereglerne, herunder styrke ska-delidtes muligheder for at få tilkendt erstatning for tab, som skyldes over-trædelse af konkurrencereglerne.Regeringen læggerviderevægt på, at initiativer med henblik på at lettemuligheden for at anlægge sådanne erstatningssager skal være afbalance-rede, og at der som udgangspunkt ikke skal fastlægges nye proces- og er-statningsregler på konkurrenceområdet, der adskiller sig væsentligt fra,hvad der gælder inden for den almindelige erstatningsret og civilproces-sen i Danmark.Flere af direktivforslagets bestemmelser rejser spørgsmål om sammen-hængen med grundlæggende principper i retsplejeloven, ligesom der på

en række punkter sker en fravigelse afbl.a.de almindelige erstatningsret-lige regler.Regeringenlægger vægt på, at direktivet ikke bør indeholde bestemmelser,som kan mindske virksomhedernes incitament til at søge om leniency (straf-lempelse /-frihed).Regeringen støtter samtidig, at de nationale domstole på begæring af enpart skal kunne pålægge skadevolder eller andre at udlevere beviser(edition), samt at domstolene kan opfordre hertil af egen drift.I den forbindelse finder regeringen, at de nationale domstole er i standtil selv at foretage den nødvendige vurdering af, om bevismateriale skalundtages fra pligten til at fremlægge beviser, herunder i forhold til op-lysninger af fortrolig karakter i virksomhedserklæringer. Regeringenvil derfor lægge vægt på, at det i videst muligt omfang overlades til na-tionale domstole at vurdere, hvilke dokumenter der bør være omfattet afet editionspålæg, herunder hvilke der først bør pålægges fremlagt, nåren konkurrencesag er afsluttet.Regeringen kan desuden støtte, at domstolene skal kunne tillæggesanktioner f.eks. i tilfælde af, at et pålæg om at fremlægge beviser i ensag ikke imødekommes. Regeringen vil dog lægge vægt på, at det i vi-dest muligt omfang skal overlades til national lovgivning, hvilke sankti-oner der skal kunne tillægges.Regeringen er opmærksom på, at konkurrencereglerne udgør et af ker-neområderne i EU-samarbejdet, og at baggrunden for forslaget om, atnationale domstole skal anerkende endelige afgørelser om overtrædelseaf konkurrencereglerne truffet af nationale domstole eller myndighederi andre medlemsstater, er at øge effektiviteten af søgsmål i konkurren-cesager.Regeringen finder imidlertid, at bindende virkning af nationale myn-digheders afgørelser generelt rejser en række principielle spørgsmål,som skal overvejes nøje, idet nationale myndigheders sagsbehandlingikke altid vil være underlagt de samme proceduremæssige garantiersom hos domstolene.På baggrund heraf vil regeringen lægge afgørende vægt på, at der givesde nationale domstole visse muligheder for at afslå anerkendelse af af-gørelser truffet af administrative myndigheder f.eks. i tilfælde, hvor dennationale domstol konstaterer, at sagsøgte ikke er blevet gjort bekendtmed muligheden for at anke en afgørelse truffet af en national myndig-hed til domstolene. Domstolenes muligheder for at afslå anerkendelseskal ikke ændre medlemsstaternes adgang til at opretholde nationaleregler, der afskærer adgangen til administrativ rekurs eller domstols-prøvelse (f.eks. konkurrencelovens § 20, stk. 3).

Ligesom en række andre medlemsstater er regeringen skeptisk over forat begrænse det grundlæggende princip om solidarisk hæftelse. Be-grænsningen vil betyde, at det kan blive sværere for den skadelidte at fådækket sit krav, og de øvrige skadevoldende virksomheder ville kunnerisikere at skulle betale erstatninger, der reelt vil indeholde et pønaltelement. Regeringen vil derfor arbejde for, at reglerne om begrænsningaf den solidariske hæftelse over for skadelidte udgår af direktivet.Regeringen kan støtte, at indirekte aftagere skal kunne gøre et erstat-ningskrav gældende mod overtræderen, under anbringende af, at over-prisen er overvæltet på dem. Det fremgår således af en række sagertruffet af de danske domstole, at spørgsmålet om overvæltning af over-priser indgår som en integreret del af domstolenes vurdering af tabsop-gørelsen, og at spørgsmålet er undergivet domstolenes fri bevisbedøm-melse.På baggrund heraf vil regeringen arbejde for, at den nærmere fastlæg-gelse af bevisbyrden i forbindelse med vurderingen af et anbringendeom, at overprisen er overvæltet, skal overlades til de nationale domsto-les vurdering.Regeringen vil endvidere arbejde for, at forældelsesfristen fastsættes til3 år, samt at det tydeliggøres, at direktivet ikke berører medlemsstater-nes absolutte forældelsesfrister.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionen har den 27. marts 2013 fremsat forslag om ændring af Rå-dets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker samt forslag omændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF om ind-byrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker.Forslagene fremsættes i forlængelse af en overordnet debat i EU-regi omvaremærkesystemernes funktion og interageren inden for EU og særligtmed afsæt i Rådskonklusioner fra 2007 og 2010. Kommissionens over-ordnede mål med ændringerne er dels at modernisere og effektivisereEF-varemærkesystemet, dels i øget grad at harmonisere de nationale va-remærkesystemer særligt over for EF-varemærkesystemet.Forslagene indeholder en lang række ændringer af både processuel ogmateriel karakter. Disse vil medføre en række ændringer af varemærke-loven og den tilhørende bekendtgørelse samt af retsplejeloven.Forhandlinger befinder sig p.t. på de indledende stadier. Således harder indtil videre været afholdt 10 møder i Rådsarbejdsgruppen for Im-materialret (Varemærker). Rådsarbejdsgruppen har færdiggjort førstelæsning af direktivet, og er p.t. i gang med første læsning af forslaget tilændring af forordningen.

Varemærker anvendes til at kendetegne en virksomheds varer eller tjene-steydelser. En virksomhed kan anvende varemærker til at adskille sig frasine konkurrenter og derved tiltrække og fastholde sine kunder. Et vare-mærke kan således bidrage til at skabe værdi og vækst for virksomheden.Et varemærke er en eksklusiv ret, som kan opretholdes i uendelighed, sålænge det anvendes af virksomheden for givne varer eller tjenesteydelser.Inden for EU findes både et nationalt varemærkesystem og et EF-varemærkesystem. De nationale varemærkesystemer varetages af de nati-onale varemærkemyndigheder og anvendes primært af de brugere, somhar den største interesse på det nationale marked, eventuelt kombineretmed et ønske om en beskyttelse i nogle få yderligere lande. EF-varemærkesystemet varetages af Kontoret for Harmonisering i det IndreMarked (Office for Harmonization in the Internal Market (Trademarksand Design) (OHIM), der udsteder rettigheder, som gælder for hele EUterritoriet baseret på en ansøgning.Kommissionen har ved KOM (2013) 161 af 27. marts 2013 fremsendtforslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker samt ved KOM (2013) 162 af 27. marts 2013 fremsendt for-slag om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF

om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemær-ker. Forordningen regulerer EF-varemærket, mens direktivet er et mini-mumsdirektiv, der til en vis grad harmoniserer medlemsstaternes lovgiv-ning om nationale varemærker.Forslagene er oversendt til Rådet den 2. april 2013 i dansk sproget versi-on.Førstnævnte forslag er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 118, stk. 1og sidstnævnte forslag med hjemmel i TEUF artikel 114, stk. 1. Beggeforslag behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure med Euro-pa-Parlamentet som medlovgiver jf. TEUF artikel 294.Forslagene er fremsat på baggrund af en debat i EU regi gennem de sene-ste seks år omkring behovet for en varemærkereform. Debatten har bl.a.udmøntet sig i Rådskonklusioner af 21. og 22. maj 2007 om de finansielleperspektiver for OHIM og den videre udvikling af EF-varemærkesystemet samt Rådskonklusioner om den fremtidige revisionaf varemærkesystemerne i EU af 25. maj 2010.Rådskonklusionerne af 21. og 22. maj 2007 pålagde Kommissionen atfremkomme med forslag til nedsættelse af gebyrerne hos OHIM samt atforetage en undersøgelse af, hvordan EF-varemærkesystemet fungerer.Gebyrerne blev nedsat allerede i 2009 for at løse en konkret budgetudfor-dring hos OHIM.Undersøgelsen konkluderede bl.a., at varemærkesystemerne inden for EUgenerelt fungerer godt, og at der alene er behov for mindre justeringer ogmoderniseringer for at sikre, at der også i fremtiden er velfungerende sy-stemer inden for EU.Det fremgår af Rådskonklusionerne af 25. maj 2010, at der er et behovfor at indføre bestemmelser, som sætter rammer for samarbejdet mellemOHIM og de nationale varemærkekontorer, samt at der skabes hjemmelfor, at 50 pct. af de gebyrer, som OHIM modtager for fornyelse af EF-varemærker, skal tilgå de nationale varemærkekontorer via en fair forde-lingsnøgle. Disse midler skal anvendes til at finansiere harmoniseringenaf praksis og udviklingen af fælles IT værktøjer mellem OHIM og de na-tionale varemærkekontorer. Endelig præciseres det, at der er et behov forat fremsætte forslag til ændringer af både forordning og direktiv for atsikre en øget harmonisering mellem systemerne.Forslagene behandles som en samlet pakke i Rådsarbejdsgruppen forImmaterialret (Varemærker).Der har indtil videre været afholdt 10 mø-der i rådsarbejdsgruppen. Forhandlingerne er fortsat på de indledendestadier. Således blev første læsning af direktivet færdiggjort på et mødeden 11. oktober, og p.t. er arbejdsgruppen i gang med første læsning afforslaget til ændring af forordningen. Der er fastsat yderligere 3 møderunder det nuværende formandskab.

Direktivforslaget er blevet gennemgået artikel for artikel. Under det li-tauiske formandskab er det imidlertid besluttet, at forslaget til ændringaf forordningen indledningsvist mest hensigtsmæssigt sker ved en gen-nemgang af de enkelte bestemmelser inddelt efter emne.I forbindelse med første læsning af direktivet stillede medlemsstaterneen lang række spørgsmål til kommissionen, herunder spørgsmål tilbaggrunden for visse af de foreslåede ændringer. Der er fortsat mangeudestående spørgsmål i forhold til direktivforslaget og p.t. afventes etrevideret forslag på baggrund af de mange spørgsmål og bemærkningerfra medlemsstaterne. Det er p.t. uafklaret, om det reviderede forslag tilændring af direktivet, skal behandles samtidig med første læsning afforordningen.3.Formål og indhold

Det fremgår af forslagene fra Kommissionen, at de vigtigste formål meden varemærkereform er at fremme innovation og økonomisk vækst ved atgøre ordningerne for varemærkeregistrering i hele EU mere effektive oglettere tilgængelige for virksomhederne i form af lavere omkostninger,øget hastighed, større forudsigelighed og retssikkerhed.3.1 Forslag til ændringer af forordningenKommissionen foreslår bl.a. en ajourføring af forordningen ud fra et øn-ske om at tilpasse terminologien til Lissabontraktaten, f.eks. således, at”EF-varemærker” ændres til ”europæiske varemærker”.En række af de af Kommissionen foreslåede ændringer vedrører procedu-rerne for ansøgning og registrering af EF-varemærker. Dette indebærerbl.a., at de nationale kontorer ikke længere skal være modtagende myn-dighed for ansøgninger om EF-varemærker, samt at ansøgningsgebyrerskal betales ved indleveringen af ansøgningen og ikke som nu senest enmåned efter. Desuden foreslås det, atOHIM ikke længere skal foretagesøgning for eksisterende forvekslelige varemærker, samt atder ikkelængeregives mulighed for atforetage søgninger for eksisterende kolli-derende rettighederfra de medlemsstater, der tilbyder dette. Baggrundenfor dette forslag er, at det vurderes, at de fremtidige søgeværktøjer, derstilles til rådighed for brugerne, vil kunne erstatte de nuværende søg-ninger foretaget af OHIM samt visse medlemslande.Forslaget indeholder også en række ændringer af materiel karakter somfor eksempel en specificering af beskyttelsen af geografiske samt traditi-onelle betegnelser.Herudover kan nævnesnye reglerforvarer, der ind-føres i toldområdet ved handel via Internettet,hvor kun afsenderen afvaren handler erhvervsmæssigt samt nye regler, hvorefter varer i transiti EU i sig selv udgør en krænkelse til forskel fra i dag, hvor der er kravom, at der foretages en kommerciel handling rettet mod EU.Kommissionen foreslår en præcisering af de grundlæggende regler forklassificering af varer og tjenesteydelser samt en kort overgangsordningfor allerede registrerede varemærker.

Endvidere foreslår Kommissionen en overordnet ændring af styreformenhos OHIM,således at der sker en tilpasning til Europa-Parlamentets,Rådets og Kommissionens fælleserklæring for EU agenturer. Der fore-tages bl.a. en ændring i udpegelsen af præsidenten samt indføres et eks-tra ledelsesniveau. Herudover foreslås en ændring af budgetbestemmel-serne, hvorefter et eventuelt overskud i OHIM vil kunne overføres tilEU´s budget.Kommissionen foreslår desuden,at der indføresbestemmelser omobli-gatorisk samarbejde mellem OHIM og de nationale varemærkekontorerfor at øge harmoniseringen af praksis og udvikling af fælles IT værktøjer.Endelig foreslås det, at Kommissionen gives beføjelse til at vedtagevisseregler ved en lang række delegerede retsakter bl.a. vedrørende sprogre-gimet, fastsættelse af gebyrer samt procedurerne i forbindelse ved sags-behandlingen ved OHIM. Disse regler er i øjeblikket fastsat i Kommis-sionens forordning (EF) nr. 2868/95 af 13. december 1995 om gennem-førelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker og Kommissionens forordning (EF) nr. 2869/95 af 13. de-cember 1995 om de gebyrer, der skal betales til OHIM. Forslaget omindførelse af delegerede retsakter begrundes med, at der sker en tilpas-ning til Lissabontraktatens artikel 290.3.2. Forslag til ændringer af direktivetKommissionens forslag introducerer nye materielle regler samt indførernye procedureregler i direktivet.Forslaget indeholder bl.a. regler, der vedrører en tilpasning af procedure-regler ved klassificering af varer og tjenesteydelser, ændring i gebyrstruk-turen, indsigelsesprocedurerogintroduktion af tredjepartsindlæg.Endvi-dere indeholder forslaget en bestemmelse om, atnationale kontorerikkemå afslåmærker fra registreringpå baggrund af forvekslelige mærkersamtnye regler for varer i transit inden for EU territoriet.Endelig indeholder forslaget bestemmelser om obligatorisk samarbejdemellem OHIM og de nationale varemærkekontorer for at fremme konver-gens i praksis og udvikle fælles IT værktøjer samt for at opnå sammen-hængende resultater i behandlingen og registreringen af varemærker.4.Europa-Parlamentets udtalelser

Det fremgår af Kommissionens konsekvensanalyse (SWD (2013) 95 finalaf 2. april 2013), at det er nødvendigt at ændre dele af forordningen for atforbedre og strømline EF-varemærkesystemet, og at det alene er EU-lovgiver, der har kompetence til at foretage de nødvendige ændringer.Kommissionen anfører endvidere, at der for så vidt angår forslaget til æn-dring af direktivet indføres et omfattende system, hvor alle spørgsmål indenfor både materiel ret og procesret fastsættes, mens det nuværende niveau fortilnærmelse af lovgivningen, der er fastsat i direktivet, er begrænset til ud-valgte materielle retsregler. Kommissionen anfører endvidere, at det er nød-vendigt at skabe et harmonisk og overordnet system for varemærkebeskyt-telsen i EU med mere ensartede materielle regler, og hvor de centrale pro-ceduremæssige bestemmelser som minimum er kompatible.Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget om ændringerne i for-ordningen generelt er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.6.Gældende dansk ret

Lovgivningsmæssige konsekvenserEn vedtagelse af forslagene til ændring af forordningen vurderes som ud-gangspunkt ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet forordnin-gen er direkte anvendelig. Forslagets eventuelle konsekvenser for retsple-jelovens regler om Sø- og Handelsrettens kompetence som EF-varemærkedomstol i Danmark vil skulle overvejes nærmere.En vedtagelse af forslagene til ændring af direktivet vil kræve ændring afvaremærkeloven og den tilhørende bekendtgørelse.Statsfinansielle konsekvenserForslagene vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser.8.Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagene er den 3. april 2013 sendt i høring i specialudvalget for vækst ogkonkurrence med høringsfrist 16. april 2013.Resultaterne af høringen i specialudvalget kan sammenfattes således:Dansk Erhverv (DE)DE finder det positivt, at Kommissionen har gjort et stort stykke arbejde forat sikre yderligere samordning mellem fællesskabsordningen og de nationa-le ordninger. Dette vil bidrage til et reelt valg for virksomhederne mellem eteuropæisk varemærke eller et nationalt varemærke, der alene baserer sig påbehovet for den enkelte virksomhed.I relation til den institutionelle del mener DE, at det er vigtigt at vurdere pa-tentkontorets virke over de seneste år med henblik på at identificere områ-der, hvor forvaltningen vil kunne forbedres, dette ikke mindst i lyset af denfælles erklæring om agenturer. I den forbindelse nævnes det, at som detfremgår af fælleserklæringen, skal der udføres en grundig ”case-by-case”analyse for at sikre, at ændringer kun bliver foretaget, hvor der opnås for-bedringer, og hvor man ikke risikerer at skade et agenturs virke, som ellershar vist sig at være en succes for det Indre Marked. DE undrer sig derforover, at man med hensyn til en række ændringer fremsat af Kommissionen,går ud over, hvad der ligger i den fælles erklæring om agenturer, og i hvil-ket omfang dette kan bidrage til et mere velfungerende agentur.Dansk Industri (DI)DI tilslutter sig på det overordnede plan de fremsatte forslag men forbehol-der sig samtidig mulighed for på et senere tidspunkt at bidrage med konkre-te bemærkninger til enkeltdele af den omfattende reformpakke. Endvidereanmoder DI om løbende at blive holdt orienteret om udviklingen i forhand-lingerne, idet de foreslåede ændringer har vidtrækkende konsekvenser fordansk erhvervsliv.Lægemiddel Industri Foreningen (LIF)LIF støtter fuldt ud en modernisering af forordningen og direktivet og denoverordnede målsætning om øget samarbejde mellem Harmoniseringskon-toret (varemærker og designs) og de nationale varemærkemyndigheder med

Medlemslandene har ved første læsning af direktivet generelt givet udtrykfor reservationer i forhold til en række af de foreslåede ændringer. Bl.a.kan det nævnes, at landene generelt er imod forslaget om obligatorisksamarbejde mellem OHIM og medlemslandene, idet landene er af denholdning, at samarbejdet bør foregå på frivilligt basis. Endvidere er lan-dene generelt imod forslaget om, at et varemærke skal afslås hos den na-tionale myndighed, selvom hindringen alene består i ét af de andre med-lemslande.De fleste lande har desuden udtrykt bekymring i forhold til, at det i for-slaget til ændring af forordningen foreslås, at strukturen af OHIM skalændres for at tilpasse OHIM til fælleserklæringen vedrørende decentraleagenturer. Dette medfører blandt andet en ændring af reglerne om styre-formen i OHIM. Således kan det bl.a. nævnes, at reglerne for udpegningaf præsidenten for OHIM ændres, hvorefter denne udpeges på baggrundaf en kandidatliste udarbejdet af Kommissionen og ikke som tidligere påbaggrund af en liste udarbejdet af OHIM´s administrationsråd.Flere lande har desuden angivet, at OHIM er en særlig type institution,der bl.a. er selvfinansierende, og at ændringen ikke tager hensyn til desærlige karakteristika, der kendetegner OHIM. Således finder en langrække lande det uhensigtsmæssigt, at forslaget åbner mulighed for, at eteventuelt overskud i OHIM overføres til EU´s budget i stedet for, at over-skuddet anvendes til eksempelvis projekter til gavn for varemærkesystemetgenerelt og dermed brugerne af systemet, således som det sker i dag.Derudover har landene generelt udtrykt bekymring i forhold til antallet ogomfanget af delegerede retsakter især vedrørende sprogforhold og fast-sættelse af gebyrer i OHIM. På nuværende tidspunkt i forhandlingerne erde enkelte delegerede retsakter endnu ikke diskuteret i rådsarbejdsgrup-pen.12.Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter arbejdet med en varemærkereform og ergenereltpositivover for en øget harmonisering mellem varemærkesystemerne til gavn forbrugerne af systemerne.Det er regeringens holdning, at forslaget til direk-tiv og forordning skal ses som en samlet pakke, da de har indflydelse påhinanden og derfor skal behandles og vedtages samlet.Imidlertid har regeringen ligesom en lang række andre lande, reservatio-ner i forhold til visse af de konkrete forslag. Dette gælder således bl.a. be-stemmelsen i direktivet, der indebærer, at et nationalt varemærke skal af-slås, hvis der foreligger en hindring i en af de andre medlemslande.I forhold til anvendelsen af delegerede retsakter i forslaget til ændringenaf forordningen vil regeringen være særlig opmærksom på, at disse kun

anvendes, hvor kriterierne for anvendelsen af delegerede retsakter i hen-hold til artikel 290 i Lissabontraktaten er opfyldt. Regeringen vil i denforbindelse lægge vægt på, at der skal ske en konkret vurdering af hverenkelt bemyndigelse således, at det sikres, at anvendelsen af delegeretretsakt konkret kan begrundes i hvert enkelt tilfælde. På nuværende tids-punkt i forhandlingerne er de enkelte bemyndigelser i forordningen ikkegennemgået.Det er regeringens opfattelse, at forslagene om ændringer vedrørendeOHIMs funktionsmåde, opgavevaretagelse og samarbejdsaktiviteter bør væ-re udtryk for en samlet afvejning af alle implicerede interesser,herunder atændringer i den eksisterende struktur m.v. i OHIM begrænses til tilfælde,hvor det er sandsynliggjort, at ændringen vil have en gavnlig effekt forOHIM samt brugerne af systemet.Regeringen vil generelt arbejde for at sikre de bedste rammer for danskerhvervsliv.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionen offentliggjorde den 13. november 2013 meddelelsen ”Årligvækstundersøgelse 2014”, KOM (2013) 800 og i tilknytning hertil rappor-ten ”Status for integrationen af det indre marked”, KOM (2013) 785, derudgør et bidrag til den årlige vækstundersøgelse.Meddelelsen ”Årlig vækstundersøgelse 2014” skitserer de overordnedeøkonomisk-politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter oggenerelle politikanbefalinger for medlemslandene for det kommende år iforhold til fremadrettet at sikre vækst og jobs i EU og i de enkelte medlems-lande. I rapporten ”Status for integrationen af det indre marked” analyse-res integrationen på nøgleområder med de største vækstpotentialer, og poli-tiske prioriter identificeres.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 2. de-cember 2013 til information fra formandskabet.2.Baggrund

Status for integrationen af det indre markedFormålet med rapporten er i forbindelse med den ”Årlige vækstundersøgel-se 2014” at identificere politiske prioriteter for medlemslandene, der vilkunne bidrage til at indfri det indre markeds fulde vækstpotentiale. I rappor-ten gennemgås integrationen af det indre marked vedrørende den frie bevæ-gelighed af varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft.Rapporten indeholder en analyse samt politiske prioriteter for sektorer, derer identificeret som nøgleområder for gennemførelsen af det indre marked:service markeder, finansielle tjenesteydelser, energimarkeder, transport ogdet digitale marked.I rapporten fremhæves endvidere vigtigheden af implementering og hånd-hævelse, herunder henvises til Kommissionens meddelelse fra juni 2012 ombedre forvaltning af det indre marked (KOM (2012) 259), hvori vigtighedenaf bedre implementering, anvendelse og håndhævelse af indre markedsregu-leringen fremhæves.4.Europa-Parlamentets udtalelser

Regeringen er enig i de fem overordnede prioriteter, der er fremlagt iKommissionens årlige vækstundersøgelse for 2014. Regeringens politikog reformdagsorden er generelt i overensstemmelse med Kommissionensoverordnede prioriteter og anbefalinger.Fra regeringens side støtter man generelt initiativer, som styrker det indremarked, og som har til hensigt at skabe vækst og styrke EU’s konkurren-ceevne. Landene i EU's indre marked udgør det største marked for danskevirksomheders internationale aktiviteter, og et velfungerende indre mar-ked er en forudsætning for vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Indsatsen vedrørende europæisk industripolitik er forankret i Europa2020 flagskibsinitiativet, "En integreret industripolitik for en globaliseretverden" (KOM(2010)614), der blev fremsat i 2010 som et led i Europa2020 strategien. Industripolitikken er senere ajourført ved Kommissio-nens meddelelse af den 10. oktober 2012 ”En stærkere europæisk industri-politik for vækst og økonomisk genopretning” (KOM(2012)582).Det Europæiske Råd understregede i konklusionerne fra marts 2013 vig-tigheden af at gøre Europa mere konkurrencedygtigt som produktions- oginvesteringssted og fastsatte i forlængelse heraf drøftelser om industrielkonkurrenceevne og industripolitik ved mødet i Det Europæiske Råd i ju-ni 2013 samt mødet i Det Europæiske Råd i februar 2014.Det litauiske formandskab ønsker på rådsmødet (konkurrenceevne) den 2.december 2013 at vedtage rådskonklusioner, der følger op på drøftelsernei Det Europæiske Råd i juni 2013, men primært fungerer som indspil tilDet Europæiske Råds drøftelse om europæisk industri i februar 2014.3.Formål og indhold

ambitiøs implementering af Kommissionens meddelelser om indu-stripolitik fra hhv. 2010 og 2012.Understreger industriens behov for stabile og forudsigelige ramme-betingelser, et effektivt og fuldt ud funktionelt indre marked, vækst-og innovationsvenlig lovgivning, omkostningseffektiv og bæredyg-tig energi- og ressourceforsyning samt forbedret adgang til finansie-ring og eksterne markeder.Hilser Kommissionens rapporter om EU’s og medlemsstaterneskonkurrenceevne velkommen og opfordrer til at udvide analysen tilat omfatte hvordan EU’s industripolitik er integreret i øvrige poli-tikområder, [samt hilser Europa-Kommissionens intention om atfremsætte en industripagt, der kan skabe vækst og arbejdspladser,velkommen.]Opfordrer til at hjælpe SMV’er til bedre at udnytte mulighederne idet indre marked, og understreger vigtigheden af et velfungerendeDigitalt Indre Marked i 2015. Det understreges, at uberettigede ogikke-proportionelle barrierer i forhold til serviceerhvervene på detindre marked skal fjernes.Opfordrer til yderligere strømlining og reduktion af administrativebyrder, men samtidig tager højde for en beskyttelse af forbrugere,sundhed, miljø og arbejdstagere. Kommissionens REFIT-meddelelse hilses velkommen, og der opfordres til en mere systema-tisk og grundig vurdering af fremsat lovgivnings betydning for en-kelte sektorer samt opfordring til Kommissionen til at anvende ret-ningslinjerne for konsekvensanalyser mere konsistent og til med-lemsstaterne til at anvende redskaber til bedre regulering i forbere-delsen af national lovgivning.Understreger behovet for at sikre stabil energiforsyning til konkur-rencedygtige priser, samt bekræfter behovet for et fuldt udbyggetindre marked for energi. Der opfordres til at implementere den tred-je energipakke og styrke forbrugere i detailmarkedet, samt til at fi-nansiere og udvikle national og grænseoverskridende energiinfra-struktur.Fremhæver, at energieffektivitet kan levere et markant bidrag til atvende udviklingen i energiomkostninger og opfordrer Kommissio-nen til at præsentere en analyse af, hvad der påvirker energiprisernei de enkelte medlemsstater inden udgangen af 2013. Hilser initiati-verne i Kommissionens Stålhandlingsplan velkommen, og opfordrertil en integreret tilgang til rammen for klima- og energipolitikkenfrem mod 2030, der tager højde for alle tre søjler i energipolitikken.

Hilser mobiliseringen af yderligere europæiske ressourcer i forbin-delse med det nye SMV-investeringsinstrument velkommen og gen-tager behovet for løsninger for kombineret brug af midler fraCOSME, Horizon 2020 og strukturfondene. Understreger potentia-let i øget strategisk og målrettet långivning til innovation og indu-strielle omstillingsprojekter fra Den Europæiske Investeringsbank.Understreger behovet for offentlig støtte til innovation og aktivite-ter, der kan mindske afstanden fra forskning til marked og opfordrerKommissionen til at sikre en passende balance mellem forskning ogmarkedsrettede aktiviteter i Horizon 2020. Hilser Kommissionensmeddelelse om design-drevet innovation velkommen og opfordrerKommissionen til at udstede praktiske retningslinjer for hvordan denye direktiver om offentlige indkøb kan facilitere indkøb af innova-tive løsninger, så offentligt forbrug kan hjælpe innovation ind påmarkedet.Opfordrer til at adressere misforhold mellem udbudte og efterspurg-te kvalifikationer og til at fremme lærlingepladser og iværksætter-uddannelse, herunder implementering af Handlingsplanen foriværksætteri 2020.Gentager behovet for at forbedre SMV’ers adgang til finansiering,og understreger vigtigheden af gode betingelser for venturekapital,business-angel netværk, crowd-funding og andre finansielle instru-menter.Anerkender globale forsyningskæders stigende betydning og under-streger betydningen af clusters og netværk som en platform for atfremme samarbejde og innovation mellem virksomheder og andreinteressenter. Opfordrer til at optrappe arbejdet med internationali-sering af SMV’er og udtrykker støtte til en ambitiøs tilgang til han-delsaftaler, der stræber efter frihandel. Det understreges, at brugenaf handelsdefensive instrumenter effektivt skal adressere ulige kon-kurrence, der underminerer europæiske virksomheders konkurren-cemuligheder.Opfordrer højniveaugruppen for konkurrenceevne og vækst til at as-sistere Rådet (konkurrenceevne) i årligt at vurdere medlemsstaternesfremskridt i implementeringen af relevante strukturelle reformer idet europæiske semester, og opfordrer netværket af SME Envoys tiljævnligt at rapportere om implementeringen af ”Small BusinessAct”.Europa-Parlamentets udtalelser

Rådskonklusionerne om europæisk industri har været sendt i høring i Speci-aludvalget for Konkurrenceevne, Vækst of Forbrugerspørgsmål med fristden 25. oktober. I den forbindelse er der indkommet følgende bemærknin-ger:DI kvitterer for, at industriens rammevilkår behandles på europæisk niveau.DI fremhæver energipolitikkens betydning for EU’s industripolitik, idet hø-je energipriser udfordrer europæiske virksomheders konkurrenceevne. DI erderfor tilfreds med afsnittet om energi, mens der også udtrykkes tilfredshedmed afsnittene om finansiering og behovet for en horisontal tilgang til indu-stripolitik.DI ønsker til at udsætte ny lovgivning for en konkurrenceevnetest, ligesomen stand still-procedure, hvor konsekvenserne af de ændringer, der er kom-met i løbet af beslutningsprocessen, vurderes, inden lovforslaget vedtages,bør indføres.DI ønsker ydermere, at Kommissionen anmodes om hurtigere at udarbejdevejledninger ved ny EU-lovgivning, samt opfordres til at sætte et nyt kvan-titativt mål for reduktionen af administrative byrder i EU.Danske Maritime ønsker, at fokus på kreditgivning til realøkonomien ikkeblot rettes mod investeringer, men også mod eksport.

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne.Regeringen er enig i, at europæisk industri har en central rolle at spille ift. atskabe vækst og jobs i Europa. Regeringen støtter, at der sikres gode ram-merfordeneuropæiskeindustri tilgavnforbl.a. produktionsarbejdspladser i Europa.Regeringen anerkender sammenhængen mellem virksomheders konkurren-ceevne og energipolitik og er samtidig opmærksom på, at øget fokus påenergi-omkostninger kan være en effektiv driver for innovation og konkur-renceevneforbedringer gennem øget energieffektivitet. Samtidig finder re-geringen, at energipriserne er ét af mange elementer, der påvirker virksom-heders konkurrenceevne, og at udviklingen i energipriserne kun i begrænsetomfang skyldes den ambitiøse klima- og energipolitik, hvorfor regeringenarbejder for en balanceret tekst om energipriser. Regeringen vil arbejde for,at betydningen af alle tre søjler i EU’s energipolitik – konkurrenceevne, for-syningssikkerhed og bæredygtighed – for virksomheders konkurrenceevneafspejles i rådskonklusionerne.Det er regeringens opfattelse, at EU’s industripolitik bør sikre bedre ram-mevilkår for europæisk industri via et velfungerende indre marked. Derud-over bør den europæiske konkurrenceevne og produktivitet generelt for-bedres, herunder vækstvilkårene for industrien.Regeringen vil lægge vægt på, at en reduktion af administrative byrder ikkesænker de grundlæggende beskyttelsesniveauer i reguleringen.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Formandskabets udkast til rådskonklusioner fokuserer på tre overordnedeindre markedsemner: Forvaltning af det indre marked, tjenesteydelser ogend-to-end e-udbud.Konklusionerne hilser for så vidt angårforvaltning af det indre markedKommissionens årlige vækstundersøgelse og årlige statusrapport om inte-grationen af det indre marked velkommen, men noterer sig samtidig, at detanalytiske grundlag kan styrkes med henblik på at få mere konkret doku-mentation i relation til funktionen af det indre marked.Konklusionerne hilser Kommissionens nye online resultattavle for det indremarked velkommen, opfordrer bl.a. til systematisk monitorering af imple-menteringen og håndhævelsen af indre markeds-reglerne, noterer sig de po-sitive resultater, der er opnået i 2013 i medlemsstaterne i forhold til rettidigimplementering af indre markeds-reguleringen samt understreger vigtighe-den af princippet om gensidig anerkendelse.Kommissionens handlingsplan for Your Europe-portalen hilses tillige vel-kommen, ligesom IMI (informationssystemet for det indre marked) aner-kendes for dets bidrag til at skabe et mere velfungerende indre marked. Ikonklusionerne anerkendes desuden SOLVITs unikke rolle som problem-løsningsværktøj, ligesom Kommissionens anbefaling fra september 2013om de principper, der gælder for SOLVIT, godkendes.

For så vidt angårtjenesteydelserhilser konklusionerne bl.a. resultaterne afpeer review-analysen (foretaget i regi af servicedirektivet) velkommen samtopfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fokusere på at fremmeproportionalitetsvurderingerne af eksisterende og fremtidige krav til tjene-steydere. Konklusionerne opfordrer desuden medlemsstaterne til at imple-mentere direktivet om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-tioner rettidigt samt til at engagere sig i den kommende gensidige evalue-ringsundersøgelse.I konklusionerne hilses Kommissionens PSC Charter (charter for kvik-skranker) velkommen, ligesom medlemsstaterne opfordres til at forbedrederes kvikskranker (elektronisk platform nedsat i henhold til servicedirekti-vet) med henblik på at dække udenlandske tjenesteyderes behov. Derudoverbekræfter konklusionerne bl.a. vigtigheden af e-handel og onlinetjenestersamt anerkender de fremskridt, der er sket i relation til Kommissionens e-handlingsplan.Med hensyn tilend-to-end udbudhilser konklusionerne bl.a. aftalen om dereviderede udbudsdirektiver velkommen, samt at tiltagene til at fremmebrugen af e-fakturering er et vigtigt skridt mod fuldstændiggørelsen af detdigitale indre marked.4.Europa-Parlamentets udtalelser

Rådskonklusionerne har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kon-kurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 18. oktober 2013.Der er modtaget høringssvar fra Dansk Byggeri, DI og LO. Danmarks Re-deriforening og Dansk Aktionærforening har ingen bemærkninger til kon-klusionerne.Dansk Byggeri finder det positivt, at der sættes fokus på barriererne for devirksomheder, der tilbyder lejlighedsvise og midlertidige tjenesteydelser iandre medlemsstater. Dansk Byggeri henviser til, at en bedre og mere har-moniseret implementering i de enkelte lande samt udryddelse af unødven-dig dobbeltregulering vil føre til forenkling. Et vigtigt middel hertil er bl.a.andengenerations kontaktpunkter (PSC’er), hvor virksomhederne får énindgang til at få hjælp med reglerne i det pågældende land.Dansk Byggeri finder, at portalen Your Europe er et godt skridt på vejen,men at virksomhederne har brug for en langt mere modtagerorienteret in-formation end den, der gives. Dansk Byggeri støtter et bedre samarbejdemellem de enkelte landes myndigheder via IMI og en mere udbredt adgangtil at gennemføre anmeldelse og anerkendelsesprocedurer online, da sådan-ne tiltag kan mindske administrative byrder, så virksomhederne kan kon-centrere sig om deres kernekompetencer.DI hilser velkommen, at konklusionerne understreger betydningen af, at in-dre markeds-regler og principper forvaltes og håndhæves korrekt og ensar-tet i medlemsstaterne. DI finder det hensigtsmæssigt, hvis der i de enkeltelanderapporter indgår vurderinger af, om medlemsstaterne lever op til deoverordnede principper og procedurer omkring forvaltning. DI så gerne, atkonklusionerne lagde mere vægt på, at tekniske forskrifter indgik i vurde-ringerne, herunder at nationale tekniske forskrifter kun accepteres, hvis deer reelt berettigede. DI henviser til, at referencen i konklusionerne til gensi-dig anerkendelse er vigtig.DI peger desuden på, at den elektroniske resultattavle for det indre markedgiver et godt overblik over situationen, men at oversigten ikke viser, at derf.eks. skulle være særlige udfordringer på det tyske marked, hvilket flere afDI’s medlemmer oplever. DI opfordrer derfor til, at der foretages en analyseaf de nationale forskrifter på TRIS-databasen, idet antallet heraf er stadigstigende, uden at der reelt dokumenteres et behov.LO påpeger vigtigheden af, at Kommissionens rådgivende organer er re-præsentative. LO henviser desuden til, at konklusionerne i relation til denlovgivningsmæssige ramme ikke kun bør referere til hensynet til virksom-hederne og forbrugerne, men også til arbejdstagernes beskyttelse og rettig-heder.

Fra dansk side støtter man generelt initiativer, som styrker det indre mar-ked, og som har til hensigt at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceev-ne.Regeringen prioriterer i den forbindelse tiltag, som kan medvirke til at sikreen bedre og mere ensartet implementering, anvendelse og håndhævelse afreglerne for det indre marked. Det er vigtigt i forhold til at opnå fuld effektaf både eksisterende og kommende lovgivning med henblik på at sikre etmere velfungerende indre marked, hvor virksomheder og borgere kan ud-nytte deres rettigheder fuldt ud.Regeringen arbejder generelt på at forbedre implementeringen af service-direktivet og dets værktøjer i andre EU-lande, herunder at Kommissionenbruger resultaterne af de gennemførte analyser af servicedirektivet til enmere aktiv håndhævelse af direktivet. Regeringen støtter initiativer, derkan forbedre de elektroniske kvikskranker, og som dermed kan forbedrevilkårene og adgangen for virksomheder, der ønsker at udnytte den fribevægelighed på det indre marked.Regeringen prioriterer desuden en styrkelse af det digitale indre marked,herunder e-handel, og er positiv over for initiativer, der kan sikre bedrerammer for erhvervslivet, herunder e-udbud og e-fakturering.13.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det litauiske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner omden europæiske indsats for smart regulering, herunder to nyligt offentlig-gjorte meddelelser fra Kommissionen om kommende skridt til gennemførel-sen af målrettet og effektiv regulering (REFIT) og styrkelse af evalue-ringsindsatsen.I rådskonklusionerne opfordres Kommissionen til en række initiativer forat styrke smart regulerings-indsatsen, herunder indførelse af en resultat-tavle til at monitorere gennemførelsen af REFIT-initiativerne, bedre ind-dragelse af slutbrugere i det lovforberedende arbejde samt udarbejdelseaf et mere ensartet koncept for ”fitness checks” af reguleringen i udvalg-te sektorer. Ligeledes opfordres Kommissionen til at yde bedre vejledningog understøtte en koordineret praksis for korrekt implementering og gen-nemførelse af EU-lovgivning.Rådskonklusionerne er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne)den 2. december 2013 med henblik på vedtagelse.2.Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 2. oktober 2013 meddelelserne ”Målret-tet og effektiv regulering (REFIT): resultater og næste skridt”, KOM(2013)685, og ”Styrkelse af grundlaget for smart regulering – bedre evaluering”,KOM(2013) 686.Det litauiske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner omden europæiske indsats for smart regulering, herunder de to meddelelser, tilvedtagelse på rådsmødet (konkurrenceevne) den 2. december 2013.Meddelelserne er begge en del af Kommissionens overordnede program formålrettet og effektiv regulering (REFIT), der blev lanceret i december 2012og som danner rammen for den europæiske indsats for smart regulering ogimplementering af EU-regulering i medlemsstaterne. Blandt andre initiati-ver har Kommissionen fra oktober til december 2012 gennemført en høringaf små- og mellemstore virksomheder, hvor disse har kunnet identificere deti mest byrdefulde lovgivninger, de fandt mest byrdefulde. Der vil blive ta-get hensyn til resultaterne af høringen i REFIT-programmet.Meddelelsen ”Målrettet og effektiv regulering (REFIT): resultater og næsteskridt” præsenterer de seneste resultater af Kommissionens arbejde medsmart regulering og fremsætter en række nye initiativer på området. Medde-lelsen følger blandt andet op på Kommissionens screening af hele EU-lovgivningen.

Formålet med Kommissionens indsats for målrettet og effektiv regulering erat fjerne unødige administrative byrder for erhvervslivet, samtidig med atdet sikres, at EU-lovgivningen effektivt opfylder politiske målsætninger.3.1. Kommissionens meddelelser om målrettet og effektiv regulering(REFIT) og styrkelse af grundlaget for smart regulering – bedre eva-lueringMeddelelsen om ”Målrettet og effektiv regulering (REFIT): resultater ognæste skridt”, KOM(2013) 685, har til formål at informere medlemsstaterneom resultaterne af den gennemførte screening af EU-lovgivningen samt denæste skridt, der bliver taget for at reducere, forenkle og forbedre lovgiv-ning i EU.Meddelelsen indeholder en tematisk gennemgang af resultaterne af REFIT-screeningen samt nye sektorspecifikke og horisontale foranstaltninger.Screeningen af EU-lovgivningen viser, at der er gjort meget i de seneste årfor at forbedre lovgivningen i EU. Screeningen peger dog også på områder,hvor der er behov for yderligere revision af lovgivningen (konsolidering ogforenkling), og på områder, hvor yderligere analyse (evaluering og kvali-tetskontrol) er nødvendig for at forberede den reguleringsmæssige revision.Meddelelsen og det medfølgende bilag indeholder en lang række forslag,der følger af REFIT-programmet i form af nye initiativer til at reducere om-kostninger, at forenkle reguleringen, bedre at opfylde politikmålene og athøste fordelene ved EU-regulering. Der fremsættes endvidere initiativer tilat ophæve forældet lovgivning, trække ikke vedtagne lovgivningsforslagtilbage samt afstå fra at træffe foranstaltninger på områder, hvor dette ikkeer hensigtsmæssigt, eller hvor der ikke er tilstrækkeligt belæg for et lovgiv-ningsinitiativ. Udover beskrivelsen af de nævnte resultater foreslår Kom-missionen en række horisontale initiativer, herunder indførelse af en årligREFIT-resultattavle, som monitorerer gennemførelse af foreslåede REFIT-initiativer samt disses effekt. Kommissionen vil endvidere inkludere alleREFIT-lovgivningsinitiativer, herunder tilbagetrækninger, ophævelser ogkonsolideringer, i sit årlige arbejdsprogram.

Meddelelsen om ”Styrkelse af grundlaget for smart regulering – bedre eva-luering”, KOM(2013) 686, indkredser de hovedområder i Kommissionensevalueringssystem, hvor der kan ske forbedringer, og opstiller de ændringer,som Kommissionen overvejer for at styrke alle aspekter af evalueringen. Etaf hovedmålene med evalueringen er at sikre større kohærens og klarhed ievalueringssystemet ved bl.a. at introducere nye retningslinjer som define-rer, hvad der udgør en grundig evaluering, og hvad en god evalueringsrap-port kan indeholde.Kommissionen ønsker endvidere at skabe en evalueringskultur ved atfremme det generelle princip om at foretage en evaluering, inden der træffesforanstaltninger. Det er derfor nødvendigt, at evalueringen bliver en fuldtintegreret del af den politiske beslutningsproces. I forlængelse heraf skal al-le generaldirektorater udarbejde vejledende løbende evalueringsplaner, derdækker en femårig periode, og som ajourføres hvert år. Principielt skal allepolitiske og programansvarlige generaldirektorater foretage mindst én eva-luering eller én kvalitetskontrol om året.3.2. RådskonklusionerDet litauiske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner, derdækker både den generelle EU-indsats for smart regulering og Kommissio-nens to meddelelser.Udkastet til rådskonklusioner er struktureret i 6 afsnit, indledt af en generelpræambel, hvor vigtigheden af en balanceret tilgang til smart regulering un-derstreges, herunder behørig hensyntagen til grundlæggende beskyttelsesni-veauer og fornøden slutbrugerinddragelse.Indledningsvis imødeser Rådet Kommissionens udarbejdelse af en imple-menteringsplan samt en resultattavle til at monitorere gennemførelsen afREFIT-initiativerne. Dernæst opfordres Kommissionen til at udarbejde enmetodologi for gennemførelse af såkaldte ”fitness checks” af EU-regulering, ligesom Kommissionen opfordres til at sikre en koordineret til-gang til udførelse og evaluering af fitness checks.Endvidere efterspørger Rådet yderligere skridt fra Kommissionen til reduk-tion af byrder for SMV’er, herunder gennem aktiv inddragelse af slutbruge-re. Herudover opfordrer Rådet Kommissionen til at sikre den fornødne ind-dragelse af slutbrugere i udarbejdelse af reviderede retningslinjer for udar-bejdelse af konsekvensanalyser.Rådet anerkender endvidere interessenters bekymringer om overimplemen-tering af EU-ret og opfordrer Kommissionen til at skabe bedre vejledningog sikre en koordineret praksis for korrekt implementering og gennemførel-se af EU-lovgivning.

drive virksomhed i EU. AC pointerer dog, at flere af de direktiver, somvirksomhederne i Top-10 undersøgelsen er blevet bedt om at evaluere ef-fekten af, endnu ikke er vedtaget, og derfor heller ikke har vist sig byrde-fulde i praksis. Undersøgelsen giver således ikke et retvisende billede afde faktiske forhold.Endvidere understreger AC, at EU i henhold til traktaterne har kompeten-ce til at regulere arbejdsmiljøet i form af minimumsdirektiver, og dermedikke kan lægge loft over arbejdsmiljøbeskyttelsen. Desuden mener AC, atundtagelse af SMV’er, der udgør hovedparten af europæiske virksomhe-der, fra den eksisterende arbejdsmiljøregulering vil underminere det aktu-elle beskyttelsesniveau. AC refererer i den forbindelse til en undersøgelsefra 2011, som afspejler, at investeringer i arbejdsmiljø tjener til arbejds-giverens økonomiske fordel, ligesom det er dyrt for samfundet, når ansat-te kommer til skade eller bliver syge som følge af arbejdet. AC læggerderfor afgørende vægt på, at formålet med EU-reguleringen ikke må til-sidesættes eller beskyttelsesniveauerne sænkes ved smart regulerings-indsatsen.Dansk Aktionærforening (DAF) støtter bestræbelserne på at forenkle ogkvalitetsudvikle dansk og europæisk lovgivning og følger udviklingen afREFIT-programmet. DAF understreger dog, at det der af virksomhederanses for besværlige, overflødige og omkostningskrævende elementer ireguleringen, ofte er elementer, der er centrale i forbrugerbeskyttelsen.Dansk Erhverv (DE) ser sig overordnet enig i REFIT-programmets for-mål med at strømline EU-lovgivning således at den administrative byrdemindskes, hvilket er essentiel for skabelsen af vækst og jobs. Kommissi-onens lancering af REFIT-programmet, der gennem smart reguleringlægger fundamentet for klare og stabile rammevilkår for erhvervslivet,ser Dansk Erhverv som et positivt tiltag.DE anerkender, at Kommissionen overordnet har taget et vigtigt skridthen imod simplificering af lovgivning, som faciliterer lettelsen af admini-strative byrder. DE understreger dog, at såvel forslagene om forbruger-produktsikkerhed og regulering af markedsovervågning, Kommissionensinitiativ om tilbagetrækning af forslaget om regulering af europæiske pri-vate virksomheder og forslaget om et direktiv, der simplificerer forpligti-gelser med henblik på moms, ikke vil medføre færre administrative byr-der for virksomhederne, men derimod medføre flere administrative byr-der.DE påpeger flere positive skridt i den europæiske regelforenklings- ogtransparensindsats med særligt fokus på SMV’er, herunder ift. admini-strative bøder under REACH, videreudvikling af portalen Dit Europa ogindførelsen af høringssvar fra arbejdsgiverorganisationer og heraf repræ-sentation af SMV’er i direktiverne for arbejdsmiljø og sikkerhed.

DE finder det positivt, at Kommissionen i meddelelsen om fremtidige ini-tiativer udpeger konsekvensanalyser som et udviklingspunkt, herunder iforhold til de løsninger, som er resultatet af den almindelige lovgivnings-procedure. DE påpeger, at national implementering af EU-ret er centraltfor at gennemføre forenklinger, som vedtages på europæisk niveau. Ende-lig støtter DE, at der udarbejdes et scoreboard for opfølgning og monito-rering af regelforenklingsindsatsen, herunder at et sådan monitorering børinvolvere nationale myndigheders implementering.Forbrugerrådet (FBR) påpeger, at der generelt formodes ikke at være op-bakning til unødige administrative byrder. FBR vurderer dog, at det somKommissionen i meddelelserne omtaler som byrder, ofte har karakter aflegitime forbruger- og miljøbeskyttelsesregler, hvorfor det er nødvendigtat tage højde for dette i forenklingsindsatsen for at sikre forbrugernes til-lid til det indre marked.Ligeledes understreger FBR, at SMV’er, afhængig af opgørelsesmetode,kan udgøre 95 % af europæisk erhvervsliv, hvilket skal tages i betragt-ning, når man overvejer særregler for SMV’er. Ligeledes pointerer FBR,at særlige regler for mikrovirksomheder kan være uhensigtsmæssigt i for-hold til at sikre den fornødne forbrugerbeskyttelse, idet mikrovirksomhe-der er præget af en høj grad af direkte forbrugerkontakt.For så vidt angår konsekvensanalyser mener FBR, at Kommissionens ex-ante konsekvensanalyser ofte er utilstrækkelige og understreger væsent-ligheden af, at slutbrugerinddragelse sikrer inddragelse afalleinteressen-ter. Endelig finder FBR det væsentligt, at der fortsat er mulighed for athave højere beskyttelsesniveauer på nationalt niveau, såfremt der er poli-tisk enighed om dette.FTF konstaterer, at meddelelsen om nye REFIT-initiativer indeholder enbeskrivelse af en verserende evaluering af EU’s arbejdsmiljøregler, hvorresultaterne vil foreligge i 2015. FTF understreger, at dette ikke bør med-føre udelukkelse af en ny EU-arbejdsmiljøstrategi, idet man fra danskside har udarbejdet et udkast til centrale punkter i en sådan strategi i sam-arbejde mellem Arbejdstilsynet, FTF, LO og DA, herunder bl.a. psykoso-ciale arbejdsmiljø og nye risikofaktorer såsom nanoteknologi. FTF opfor-drer derfor regeringen til at stå fast på behovet for en ny strategi medhenblik på at sikre beskyttelsesniveauet.FTF pointerer, at det er bekymrende, at Kommissionen i top 10-høringenved identifikation af byrdefulde områder gav virksomhederne en direktepartsadgang, som øvrige af arbejdsmarkedets parter ikke har. Endvidereefterspørger FTF en nærmere definition fra Kommissionen af, hvad detvil medføre at slå tre direktiver vedr. information og konsultation af ar-bejdstagere sammen, som Kommissionen foreslår i meddelelsen om nyeREFIT-initiativer.

Endelig understreger FTF, at Kommissionen bør sikre bedre repræsenta-tivitet i sine rådgivende organer omkring smart regulering, og at regerin-gen forventes at understrege, at indsatsen for smart regulering ikke måske på bekostning af beskyttelse af arbejdsmiljø.Landbrug og Fødevarer (LF) hilser Kommissionens nye initiativer til for-enkling velkommen, og understreger, at gode rammebetingelser for euro-pæiske virksomheder er centralt for jobskabelse og vækst, hvorfor regule-ring af høj kvalitet er en afgørende forudsætning.LF støtter, at Kommissionen i deres meddelelser har fokus på udviklingog bedre brug af konsekvensanalyser for at sikre en fyldestgørende kort-lægning af regulerings virkning på erhvervslivet og konkurrenceevnengenerelt – også ud over AMVAB-metoden og administrative byrder.LF pointerer, at både ufleksible regler og tung administration kan udgørehindringer for erhvervslivets incitamenter og muligheder for vækst, i til-læg til de administrative byrder, som pålægges ved eksempelvis gebyrerog afgifter. LF pointerer, at en undersøgelse har vist, at ½ års forsinkelse isagsbehandlingstider i gennemsnit medfører tab på op mod 1300 arbejds-pladser alene i kødbranchen og en tabt eksport på op mod 0,6 mia. kr.Landsorganisationen i Danmark (LO) understreger grundlæggende, atunødigt bureaukrati skal reduceres og ser positivt på, at der skabes admi-nistrative lettelser for små og mellemstore virksomheder. LO er også enigi, at kvaliteten i reguleringen skal styrkes og kan støtte en smidiggørelseaf virksomhedernes administration af regelsættene, så længe det sker påen måde, der ikke svækker beskyttelsen af arbejdstagerne.LO udtrykker dog bekymring for Kommissionens retorik omkring admi-nistrative byrder og pointerer, at beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhedikke på nogen måde kan betragtes som en administrativ byrde.LO anfører desuden, at retsakterne angivet på REFIT-meddelelsens side5-7 og det tilhørende bilags side 5, 7, 8 og 11-12 som genstand for en for-enklingsindsats vil medføre en væsentlig svækkelse af beskyttelsen aflønmodtagere. Ifølge LO er der tale om væsentlige regelsæt af stor betyd-ning for arbejdstagernes beskyttelse, herunder sikring af sikkerhed ogsundhed, og LO efterspørger en redegørelse fra Kommissionen for, hvor-dan beskyttelsesniveauet opretholdes, herunder i forhold til sikring af ar-bejdstagernes rettigheder, jf. bl.a. TEUF art. 151, stk. 1, og art. 31 i DenEuropæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder.Endvidere kritiserer LO, at Kommissionen i REFIT-meddelelsens bilagsafsnit 4 vedr. igangværende eller forudsete initiativer til nærmere analyseaf forenklingspotentiale udpeger direktiverne om deltidsarbejde og tids-begrænset ansættelse (direktiv 97/81/EF og direktiv 99/70/EF) som gen-stand for analyse. LO anfører, at TEUF art. 154 og 155 udelukker Kom-missionens kompetence til at fremsætte direktivforslag på dette område.

Der er generelt enighed i Rådet om vigtigheden af at sikre fremdrift i deneuropæiske indsats for smart regulering, herunder gennemførelse af REFIT-programmet. Der synes generelt at være forståelse for, at forenklingsindsat-sen ikke må kompromittere de grundlæggende beskyttelsesniveauer i regu-leringen.Hvor visse lande ønsker en kvantitativ målsætning for reduktion af byrderpå EU-plan, har andre lande den holdning, at arbejdet snarere fremadrettetskal fokuseres omkring en mere kvalitativ forenklingsindsats med fokus påde for slutbrugerne mest byrdefulde forpligtelser.12.Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt arbejdet med forenkling af EU-regulering.Regeringen arbejder for, at der på EU-niveau sikres en sammenhængendeindsats for smart regulering, der resulterer i en forenkling af EU-reguleringen og reduktion af unødige administrative byrder.Regeringen lægger vægt på, at reguleringsmæssige byrder kun vil blivereduceret i de tilfælde, hvor det ikke medfører forringelser af de grund-læggende beskyttelsesniveauer i lovgivningen, herunder særligt på ar-bejdsmiljøområdet. Regeringen vil endvidere arbejde for, at der skabes enbedre struktur for, at nationale forslag fra eksempelvis regeringens Virk-somhedsforum, kan spilles ind i den europæiske forenklingsindsats.Regeringen støtter således, at smart regulering sker ud fra en balancerettilgang og handler om at øge kvaliteten i reguleringen. En øget kvalitet ireguleringen giver let og smidig administration i virksomhederne og øgerderes efterlevelse, som dermed fører til højere beskyttelse.Regeringen støtter endvidere, at indsatsen for at reducere regulerings-mæssige byrder i EU-regulering kommer til at indeholde et fokus på slut-brugerne og disses oplevede byrder, bl.a. gennem en forbedring af Kom-missionens høringsprocedurer.Regeringen kan også støtte Kommissionens årlige REFIT-resultattavle, derskal gøre det muligt at følge lovgivningsprocessen i forbindelse med alle deinitiativer, der er foreslået inden for rammerne af REFIT-programmet.Endelig hilser regeringen en revision af Kommissionens evalueringssy-stem velkommen og støtter indsatsen for at forbedre den samlede evalue-ringspraksis.