Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 69
Offentligt
GRUNDNOTAT TILFOLKETINGETS EUROPAUDVALG
8. november 2013
Kommissionens grønbog om naturkatastrofer og menneskeskabte
katastrofer, KOM(2013) 213
1.
Resumé
Kommissionen offentliggjorde den 16. april 2013 grønbog om naturkata-strofer og menneskeskabte katastrofer, hvormed Kommissionen ønsker atklarlægge, hvordan de forskellige medlemsstater forholder sig til forsik-ringer vedrørende naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer, her-under om forsikringerne i tiltrækkeligt omfang udbydes i EU. Kommissi-onen vil blandt andet bruge den offentlige høring til at vurdere, om der erbehov for tiltag på EU-niveau for at fremme markedet for forsikringerimod naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.Grønbogen blev sendt i offentlig høring med frist den 15. juli 2013.2.
Baggrund
Kommissionen offentliggjorde den 16. april 2013 grønbog om naturkata-strofer og menneskeskabte katastrofer. Baggrunden for grønbogen er deomfattende konsekvenser som naturkatastrofer og menneskeskabte kata-strofer kan have for de enkelte borgere, men også for økonomisk vækst iEU.Grønbogen supplerer Kommissionens meddelelse ”An EU strategy onadaptation to climate change”, hvor Kommissionen konkluderer, at dervil være en stigende risiko for katastrofer på baggrund af klimaforandrin-ger. Disse ændringer vil have en forsikringsmæssig effekt i EU, da be-folkningen ikke tidligere har haft samme behov for vejrlig forsikring.Usikkerheden og risikoens størrelse gør disse forsikringer meget dyre.Kommissionen ønsker med grønbogen at afdække en række spørgsmålom forsikringer vedrørende naturkatastrofer og menneskeskabte katastro-fer, herunder om forsikringernes tilgængelighed og tilstrækkelighed.Kommissionen stiller på den baggrund i alt 21 spørgsmål i grønbogen ogønsker input med henblik på fremtidige initiativer på området.3.
Formål og indhold
Det overordnede mål med grønbogen er at skabe større bevidsthed, samtvurdere nytten af og behovet for tiltag på EU-plan til at øge forsikringsdæk-2/6
ningen og forbedre markedet for katastrofeforsikring i EU. Overordnet seter der tale om eventuelt at skabe mere forbrugerbeskyttelse via harmonise-ring på området via fælleseuropæiske regler inden for EU.I 2010 opfordrede Rådet Kommissionen til at evaluere og rapportere om,hvilke muligheder EU har for at lette udbredelsen afkatastrofeforsikringer. Denne evaluering indeholdt en vurdering afmarkedsrisici og finansielle risici med forslag til regionalforsikringspooling og andet samarbejde. Siden har Kommissionen afholdten konference om forebyggelse og forsikring af naturkatastrofer oggennemført en undersøgelse om naturkatastrofer, risikorelevans ogforsikringsdækning i EU. Undersøgelsens overordnede mål var atudarbejde en EU-strategi for tilpasning til klimaforandringer.Grønbogen indeholder 21 spørgsmål. Foruden spørgsmål indeholder grøn-bogen forslag til løsninger på baggrund af allerede indsamlede data. Kom-missionen overvejer mulige løsninger som at tilbyde en pakke med forsik-ring imod flere typer af skader (f.eks. storm og brand), anderledes formerfor forsikringsdækning, flere reassuranceprogrammer fra staten m.v., menønsker at bruge grønbogen til at undersøge nærmere, hvilke tiltag der erhensigtsmæssige.4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentets formelle holdning foreligger endnu ikke. Det må for-ventes, at Europa-Parlamentet vil forholde sig positivt til flere tiltag vedrø-rende forsikring imod naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer.5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen finder, at eftersom naturkatastrofer og menneskeskabte ka-tastrofer kan have effekter på tværs af grænserne i EU, vil det også værenødvendigt at finde fælles løsninger på EU niveau. I de tilfælde, hvor kata-stroferne er mere lokale, vil katastroferne alligevel have en betydning forandre lande i EU, fordi der ofte vil være så store omkostninger for det land,der påvirkes af katastrofen, at det spiller ind på statsbudgettet i det pågæl-dende land. Grønbogen er således efter Kommissionens vurdering i over-ensstemmelse med nærhedsprincippet.Det er den danske regerings foreløbige vurdering, at grønbogen overordnetset er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da det vurderes, at ind-satsen for at skabe bedre forsikring på tværs af landene i EU fordrer fællesregler.Der tages forbehold for, at der skal foretages en vurdering af nærhedsprin-cippet for et eventuelt konkret direktivforslag, Kommissionen måtte frem-sætte som opfølgning på grønbogen.6.
Gældende dansk ret
3/6
Der eksisterer allerede i dag en række dækninger på det danske forsik-ringsmarked for vejrfænomener. Stormskader, vandskader og konsekven-ser af tørke er de vejrfænomener, der dækkes af en almindelig forsik-ringsdækning i Danmark. Disse dækninger er ikke lovpligtige at tegne forforbrugeren i Danmark. Forsikringsselskaber, der ønsker at udbyde dennetype af forsikring skal udover deres tilladelse fra Finanstilsynet til at driveforsikringsvirksomhed ligeledes have en særlig tilladelse fra Finanstilsy-net til at måtte udbyde denne type af forsikringer. Dette fremgår af lovom finansiel virksomhed, hvor det er defineret, hvilke klasser af forsik-ringer, Finanstilsynet skal give særlig tilladelse til.I forbindelse med pantsætning af fast ejendom er det et krav efter be-kendtgørelse om minimumsbetingelser for forsikringsselskabers tegningaf bygningsbrandforsikring, at der skal foreligge en brandforsikring. Enbrandforsikring med pant er uopsigelig fra forsikringsselskabets side,selvom præmien ikke betales.Nedenfor beskrives detaljeret, hvilke typer af stormskade, vandskade ogtørke, der indgår, når Finanstilsynet har givet den omtalte tilladelse.VandskaderHvad angår vand i kældrene i forbindelse med nedbør vil den almindeligeindbo- og husforsikring dække, hvis nedbøren rent forsikringsmæssigt be-tegnes som "voldsomt skybrud", dvs. så kraftig nedbør, at utilstoppede,normalt konstruerede og vedligeholdte afløbssystemer ikke kan klarevandmængden.Tilsvarende vil en almindelig forsikring dække skader på tage forårsagetaf tung sne, såkaldte snetrykskader. Dog er vandskader på loftet som føl-ge af smeltet fygesne ikke dækket.Husforsikringen dækker vandskader ved voldsomt tøbrud. Forsikrings-mæssigt er der tale om voldsomt tøbrud, når temperaturen over et halvtdøgn stiger fra minusgrader til 8-10 plusgrader.
StormskaderSkader forårsaget af storm er dækket, hvis der er tale om en skade, der eropstået som en umiddelbar følge af en storm.TørkeHusforsikringen dækker brandskader i forbindelse med tørke, medmindreder er tale om grov uagtsomhed. Forsikringsselskabet vil som udgangs-punkt dække brandskader på huset. Tørkeperioder kan også føre til sænk-ning af grundvandspejlet og derved øge risikoen for, at huset vil sætte sigog få revner. Det vil typisk ikke blive betragtet som en pludselig skade,da skaden sker over en længere periode og ikke på et konkret tidspunkt.Der vil derfor ikke være dækning.
4/6
ForsikringsaftalelovenDet er Forsikringsaftaleloven, som regulerer forsikringstageres rettighe-der og pligter, hvis ikke andet kan anses for at være aftalt. Med henblikpå beskyttelse af forsikringstagerne er flere af bestemmelserne i Forsik-ringsaftaleloven præceptive, dvs. at de ikke kan fraviges ved aftale for atbeskytte den svage part i et retsforhold. Herudover reguleres visse regler iforbindelse med forsikring via lov om finansiel virksomhed og dertil hø-rende bekendtgørelser.Katastrofeordninger
Udover de dækninger en forbruger kan opnå ved at tegne forskellige for-sikringer i private forsikringsselskaber, er der i Danmark ligeledes opret-tet statslige ordninger, der indtræder i tilfælde af særlige katastrofer, her-under stormflodordningen og terrorforsikringsordningen.StormflodsordningenStormrådet administrerer den katastrofeordning, der er etableret i lov omstormflod og stormfald, samt træffe afgørelser om erstatning i tilfælde afskader efter oversvømmelser fra vandløb og søer og tilskud til oprydningog gentilplantning efter stormfald. Derudover fører Stormrådet tilsyn medforsikringsselskabernes sagsbehandling af sager vedr. stormflod. Erstat-ning for skader som følge af stormflod, stormfald eller oversvømmelsefra vandløb og søer dækkes efter de i lov om stormflod og stormfald fast-satte regler, som er en katastrofeordning. Der er således ikke tale om enforsikringsordning.Alle brandforsikrede bygninger er med til at betale en afgift på 30 kr. tilstormflodsordningen. Da alle pantsatte bygninger i Danmark er brandfor-sikrede, er alle disse forsikringstagere med i stormflodsordningen.Ved stormflod forstås oversvømmelse på grund af en ekstremt høj vand-stand i havet. Det er en betingelse, at den målte vandstand i det pågæl-dende område indtræder sjældnere end hvert 20 år. Stormflod opstår ty-pisk efter eller i forbindelse med storm eller voldsom blæst. Stormrådettræffer afgørelse om, der har været stormflod. Dette sker efter udtalelsefra Kystdirektoratet og Danmarks Metrologiske Institut (DMI).Oversvømmelse fra vandløb og søer er omfattet af lov om stormflod ogstormfald, når denne er sket på grund af ekstrem høj vandstand i disse.Ved vurdering af, om vandstanden har været ekstrem, lægges der ogsåher et 20-års kriterium til grund. Det er således en betingelse, at vandstan-den i det pågældende vandløb eller den pågældende sø vurderes at haveværet sjældnere, end den statistisk vil forekomme hvert 20’ende år.Stormrådet træffer i forbindelse med hver enkelt anmeldelse afgørelse,om der har været en erstatningsberettiget oversvømmelse fra et vandløbeller en sø. Dette sker efter udtalelse fra Naturstyrelsen.Ved stormfald forstås, at der i en eller flere landsdele som følge af kraftig
5/6
vindpåvirkning er væltet eller knækket træer på store skovarealer svaren-de til mindst ét års hugst i de ramte områder. Det er Stormrådet, der træf-fer afgørelse om der har været stormfald i et område på et givet tidspunktefter udtalelse fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og Miljømi-nisteriet.Der ydes tilskud til gentilplantning med robust skov på private fredskovs-arealer, som er ramt af stormfald og for hvilke, der er tegnet forsikringmod stormfald.TerrorforsikringsordningenFormålet med terrorforsikringsordningen er at oprette en ordning, somkan understøtte markedet for forsikring mod terror, således at virksomhe-der og borgere er beskyttet bedre mod økonomiske tab, der er opstået påbaggrund af terrorhandlinger, hvor der er anvendt nukleare, biologiske,kemiske eller radioaktive våben, dvs. såkaldte NBCR-våben.Baggrunden for loven er forsikringsselskabernes yderst begrænsede mu-lighederne for at købe genforsikring på markedsvilkår for terrorangreb,hvor der er anvendt NBCR-våben. Denne begrænsning kan i tilfælde afangreb medføre alvorlige solvensproblemer for forsikringsbranchen.Terrorforsikringsordningen består af to dele. Første del er et selvbehold(selvrisiko), som branchen selv skal betale. Størrelsen af dette selvbeholdfastlægges årligt af erhvervs- og vækstministeren efter indstilling fra Ter-rorforsikringsrådet, men skal altid mindst udgøre 2 mia. kr. Anden del afordningen er en statslig genforsikringsgaranti, som udløses, såfremt ska-den overstiger branchens selvbehold Den statslige genforsikringsgarantier på 15 mia. kr. og branchen betaler 16, 5 mio. kr. i præmie herfor.7.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
De lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af,hvilke konkrete initiativer, Kommissionen vælger at fremsætte efterfølgen-de.8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen finder, at klimaændringer medfører en stigende risiko forkatastrofer. Med grønbogen ønsker Kommissionen information, der kanmed eller modvirke til kommende EU initiativer. Ønsket er at modvirke desamfundsøkonomiske konsekvenser af katastrofer, og konsekvenserne forden enkelte borger, samt for den økonomiske vækst.
9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forsikringsselskaberne administrerer allerede ovenfor nævnte vejrlige risici.Skadesbehandling vedrørende stormflod behandles ligeledes i forsikrings-selskaberne.6/6
10.
Høring
Grønbogen er sendt til EU Specialudvalget for den finansielle sektor den30. april 2013 med opfordring om at sende kopi af eventuelle høringssvar tilKommissionen til Finanstilsynet. Finanstilsynet har ikke modtaget hørings-svar. Folketingets Europaudvalg vil modtage en orientering efter Kommis-sionens høringsfrist den 15. juli 2013, såfremt eventuelle modtagne hørings-svar giver anledning til det. Kommissionen har dog endnu ikke meldt tilba-ge her på.11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Skandinavien er godt dækket, hvad angår de vejrlige skader som frekventrammer det geografiske område. Hvad angår øvrige EU lande vil de for-mentlig have et bedre incitament til at acceptere de forskellige forslag igrønbogen. Dette kan skyldes en anderledes forsikringsstruktur.12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan generelt støtte forslaget om at se nærmere på området. Detvil kunne medvirke til at sikre en bedre forbrugerbeskyttelse.Regeringen lægger vægt på, at der på nuværende tidspunkt ikke inddragesrisici andre end de ovenfor nævnte i relation til dansk praksis. Dog vil enstatistisk analyse af omfanget være en nødvendighed, herunder hvor stortmarkedet er for vejrlige begivenheder samt hvor stor sandsynligheden erfor at sådanne skader indtræffer.Erfaringen i Danmark vedrørende vejrlige forsikringer er, at de danskeforbrugere er godt dækket forsikringsmæssigt ved indtegning af forsik-ringer.13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
