Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del Bilag 68
Offentligt
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TILFOLKETINGETS EUROPAUDVALG
15. maj 2013
Kommissionens grønbog om illoyal handelspraksis i virksomhed-til-
virksomhed-forsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer i Europa
1.
Resumé
Ifølge Kommissionen er der i stigende grad udfordringer omkring illoyalhandelspraksis i virksomhed-til-virksomhedsforsyningskæden, hvilket kanmedføre et behov for at sikre passende rammebetingelser og dermed sikrevelfungerende markeder. Kommissionen har derfor offentliggjort en grøn-bogomilloyalhandelspraksisivirksomhed-til-virksomhed-forsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer i Europa”(KOM(2013)37).Kommissionen ønsker med grønbogen svar på en række konkrete spørgs-mål om, hvordan illoyale handelspraksisser opleves, og hvordan disseadresseres i medlemslandene. Høringssvarene kan danne baggrund for eteller flere konkrete forslag fra Kommissionen om illoyal handelspraksis,som opfølgning på grønbogen.2.
Baggrund
Virksomhed-til-virksomheds-forsyningskæden (B2B) er en vigtig del af deneuropæiske økonomi. Handel og distribution tegner sig for 4,3 % af EuropasBNP, 8,3 % af EU´s arbejdstagere og 17 % af små- og mellemstore virk-somheder (SMV) i følge Kommissionen.En velfungerende B2B-forsyningskæde for fødevarer og nonfoodvarer ercentral for at kunne realisere det maksimale økonomiske potentiale i dissesektorer.B2B-forsyningskæden har i de sidste årtier gennemgået en betydelig foran-dring af både økonomiske, sociale og demografiske årsager. Større koncen-tration og vertikal integration i hele EU har ifølge Kommissionen medførtstrukturændringer i forsyningskæden.Indkøbsalliancer i detailsektoren er dukket op for at opnå stordriftsfordeleinden for indkøb gennem en øget indkøbsstyrke, og der er samtidig sket en
2/8
stigning i brugen af handelsmærker (private labels) som betyder, at flereforhandlere er i direkte konkurrence med deres leverandører.Der synes at være et relativt begrænset antal stærke aktører i forsyningskæ-den, som er i en gunstig forhandlingsposition.Ifølge Kommissionen kan disse forhold i visse tilfælde føre til anvendelse afilloyal handelspraksis i forsyningskæden. Illoyal handelspraksis er defineretsom praksis, der klart afviger fra god praksis på handelsområdet og er i stridmed god tro og redelig handlemåde.Illoyal handelspraksis anvendes typisk af stærkere parter over for svagereparter i en situation, hvor magtfordelingen mellem parterne er ulige. Uligemagtfordeling og følgende illoyal handelspraksis kan forekomme i beggeender af forsyningskæden og på et hvilket som helst stadium i denne.3.
Formål og indhold
Formålet med grønbogen er, at kortlægge omfanget af problemer omkringilloyal handelspraksis og hvordan illoyal handelspraksis på nuværende tids-punkt adresseres og i fremtiden kan adresseres på europæisk plan.Definition og eksemplerI grønbogen definerer Kommissionen at illoyal handelspraksis som et uligemagtforhold mellem de kontraherende parter.Dette forhold kan resultere i, at den stærkere af de kontraherende parter be-nytter illoyal handelspraksis til at sikre fordele for egen virksomhed på be-kostning af den anden part.Eksempler på illoyal handelspraksis kan eksempelvis være utilstrækkeligeoplysninger om aftalevilkår, krav om betaling for varer eller tjenesteydelserder reelt ikke er af værdi for den kontraherende part, eller kontraktvilkår derer ensidige eller med tilbagevirkende kraft og lignende.Anvendelsen af illoyal handelspraksis kan have negative indvirkninger påvirksomhederne i kæden og i forlængelse heraf negative indvirkninger påøkonomien som sådan. Kommissionen har for nyligt iværksat en nærmereundersøgelse af disse effekter.Der findes endvidere tidligere rapporter, som ifølge Kommissionen sand-synliggør de skadelige effekter – bl.a. et studie fra Frankrig om UHT-behandlet mælk og en større undersøgelse af prisafsmitningen i fødevare-kæden i EU generelt.De primære negative effekter viser sig ved manglende investeringsviljegrundet usikkerhed om de kontraktlige vilkår. Endvidere påpeger Kommis-sionen, at der vil være effekter, der vil påvirke den grænseoverskridendehandel inden for det indre marked. Denne negative effekt opstår, fordi der er
3/8
usikkerhed omkring gældende national lovgivning og håndhævelse, som ef-ter Kommissionens opfattelse varierer inden for EU.Kommissionen har konkret identificeret syv typer af illoyal handelspraksis:Uklare kontraktvilkårFravær af skriftlige kontrakterKontraktændringer med tilbagevirkende kraftUrimelig overførsel af kommercielle risiciIlloyal anvendelse af oplysningerUberettiget opsigelse af et forretningsforholdTerritoriale forsyningsbegrænsningerKonkurrencelovgivning og lovgivning om illoyal handelspraksisKommissionen redegør for forholdet mellem konkurrencelovgivning oglovgivning omkring illoyal handelspraksis. Den generelle forskel er, at kon-kurrencelovgivningen søger at adressere konkurrencemæssige problemer,mens lovgivning om illoyal handelspraksis søger at adressere kontraktligevilkår – typisk vilkår der er urimelige, uforholdsmæssige eller ydet uden ve-derlag.Kommissionen konkluderer, at visse former for handelspraksis, der af man-ge parter vil blive opfattet som illoyale, ikke er omfattet af konkurrencereg-lerne på EU-plan eller i de fleste af medlemsstaterne. Denne konklusionstøttes af Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN).De civil- og handelsretlige områder og illoyal handelspraksisDe grundlæggende principper på de civil- og handelsretlige områder kanyde nogen beskyttelse mod illoyal adfærd. I de fleste medlemsstater er op-fattelsen, at god forretningsskik, god tro, god moral, retfærdighed og loyali-tet er en del af aftaleindgåelse. Manglende overholdelse af disse princippervil typisk medføre, at kontrakter kan blive ugyldiggjort eller ikke kan hånd-hæves ved domstolene.Specifikke regler for illoyal handelspraksisDer findes både lande i EU, der har specifikke regler for illoyal handels-praksis, lande der har frivillige koder (codes of conduct), og lande der ikkehar regler eller andet for illoyal handelspraksis. I Portugal, Slovenien, Spa-nien, Belgien og Storbrittanien findes der frivillige adfærdskodekser deromhandler illoyal handelspraksis. Tjekkiet, Ungarn og Italien har specifiklovgivning om illoyal handelspraksis i agrofødevaresektoren. I Frankrig fin-des der generel lovgivning, der omhandler illoyal handelspraksis i alle B2B-forbindelser.De lande, der ikke har national lovgivning på dette område, fremfører gene-relt, at området i nødvendig grad dækkes af eksisterende konkurrencelov-givning.Beskyttelse mod illoyal handelspraksis på EU-plan
4/8
Der findes ikke på nuværende tidspunkt specifikke regler på EU-plan for il-loyal handelspraksis i B2B-forsyningskæden. Europæisk konkurrencelov-givning kan dække visse illoyale handelspraksisser, men ikke alle former.Direktivet om urimelige handelspraksis dækker endvidere en række forholdsom primært gælder forbrugere, men som dog også i nogle medlemsstater erudvidet til at omfatte virksomheders handel med hinanden.Kommissionen har den 11. oktober 2011 endvidere fremsat forslag til enforordning om en fælles europæisk købelov (KOM(2011) 635 endelig), sombl.a. indeholder regler, der er relevante i relation til illoyal handelspraksis.Efter forslaget kan den fælles europæiske købelov bl.a. anvendes på aftalermellem erhvervsdrivende, hvor mindst én af parterne er en SMV, idet for-slaget dog også indeholder mulighed for, at medlemsstaterne kan fastsætte,at den fælles europæiske købelov også skal finde anvendelse på aftaler, hvoralle parterne er erhvervsdrivende, men hvor ingen af parterne er en SMV.Anvendelsen af den fælles europæiske købelov skal dog under alle omstæn-digheder være frivillig og forudsætter, at kontraktparterne indgår aftale her-om. Forhandlingerne om forslaget er fortsat i den meget indledende fase.National håndhævelseKommissionen udtrykker i grønbogen bekymring for to særlige forhold iforbindelse med illoyal handelspraksis. For det første hvorvidt problemet ertilstrækkeligt adresseret i medlemsstaterne og for det andet, hvorvidt der eren skadelig grad af fragmentering af reglerne, der skaber barrierer for detindre marked.Håndhævelse på EU-planSom tidligere nævnt findes der ikke specifikke regler på EU-plan og derforer der som sådan heller ikke nogen håndhævelsesmuligheder udover de for-hold, der kan være omfattet af direktivet om urimelig handelspraksis ogEU´s konkurrencelovgivning.4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om grønbogen. Europa-Parlamentetoffentliggjorde den 5. juli 2011 en betænkning – ”Europaparlamentets be-tænkning om et mere effektivt og fair detailhandelsmarked”.(2010/2109(INI)). I betænkningen anmodes Kommissionen direkte om atadressere illoyal handelspraksis i forsyningskæderne i Europa. Europa-Parlamentets betænkning fremhæver særligt en konsistent og effektiv hånd-hævelse af gældende konkurrencelovgivning og frivillige kodeks mellemaktørerne som løsningsmodeller.5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.6.
Gældende dansk ret
5/8
Ikke relevant.7.
Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Grønbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser.8.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Grønbogen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.9.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Grønbogen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.10.
Høring
Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækstog Forbrugerspørgsmål med frist den 20. februar 2013. Dansk Erhverv har,som de eneste besvaret høringen efter fristen udløb.Dansk Erhverv har afgivet følgende generelle bemærkninger til meddelel-sen:Dansk Erhverv er overordnet tilfreds med, at Kommissionen har fokus på atsikre europæiske virksomheder ordentlige rammer og vilkår. Dansk Erhverver desuden tilfreds med, at Kommissionen anerkender detailhandelens væ-sentlige rolle i den europæiske økonomi.Dansk Erhverv mener, at Kommissionens meddelelse generelt hviler på denfejlagtige antagelse, at der er mistillid i forsyningskæderne. Ifølge DanskErhverv er virkeligheden, at detailhandelen foretrækker at opbygge godelangsigtede relationer til deres leverandører, da det sikrer tillid og stabile le-verancer, hvilket er helt essentielt for at kunne sikre tilfredse og trygge kun-der.Danske Erhverv finder det problematisk, hvis Kommissionen har til hensigtat foreslå tiltag, som de facto kan underminere aftalefriheden, som er etgrundlæggende princip på et frit marked – særligt da Dansk Erhverv mener,at der mangler dokumentation for, at der er behov for sådanne tiltag.Eksisterende love og regler.Dansk Erhverv mener, at det er afgørende, at der ikke vedtages unødvendigeuropæisk regulering, som kan skabe rigide markeder og forringe den alle-rede velfungerende konkurrence mellem virksomheder i forsyningskædensamt hæmme potentialerne for vækst og produktivitet.
6/8
I det omfang der foregår ulovligheder i forhold til dominerende stilling ellerandre konkurrencemæssige problemer, skal der ifølge Dansk Erhverv natur-ligvis sættes ind for at sikre optimale vilkår for konkurrencen.Det er dog en klar holdning fra Dansk Erhverv, at eventuelle skævheder ihandelspraksis skal behandles ud fra de gældende regler, herunder Konkur-renceloven, Markedsføringsloven og Aftalelovens § 36. Endvidere under-streger Dansk Erhverv, at domstolene i EU allerede tilsidesætter urimeligeansvarsbegrænsninger og bodsklausuler i kontrakter.Dansk Erhverv mener derfor, at et eventuelt tiltag fra Kommissionen bør ta-ge afsæt i eksisterende regler og ikke ny lovgivning.Aftalefrihed:Dansk Erhverv finder det problematisk, hvis Kommissionen har til hensigtat foreslå tiltag, der kan underminere aftalefriheden. Dansk Erhverv menerikke, at Kommissionen har dokumenteret, at der er behov for yderligere re-gulering på dette område.Endvidere påpeger Dansk Erhverv, at der allerede findes en række frivilligeog velafbalancerede standardkontrakter eksempelvis fra det InternationaleHandelskammer (ICC). Endvidere er Dansk Erhverv vidende om, at der eren række aktører i forsyningskæden, der arbejder for frivillige principper forgod handelspraksis.Dansk Erhverv advarer mod at indføre eksempelvis obligatoriske standard-betingelser, som i praksis vil udgøre en massiv udfordring, da der er tale ommange forskellige markeder, som fungerer meget forskelligt.Forhandlingsstyrke:Dansk Erhverv mener, at forskellige forhandlingspositioner er en naturligkonsekvens af konkurrencen på et marked. Ligeledes er det naturligt, at derkan være en vis grad af modstridende interesser. Kommissionens grønboghar tydeligt fokus på de allerstørste dagligvarekæder og ignorerer derfor,ifølge Dansk Erhverv, de 6 millioner små dagligvarebutikker i EU.Ifølge Dansk Erhverv har danske virksomheder generelt og uanset størrelserelativt lille indflydelse og forhandlingsstyrke på såkaldte ”must carry”-produkter, som forbrugerne forventer at finde i enhver dagligvarehandel.Definition af B2B og øget forhandlingsstyrke:Dansk Erhverv mener, at definitionen af virksomhed-til-virksomhed (B2B)er uklar, og lægger op til at første led i forsyningskæden har kendskab tilden endelige aftager af produktet, hvilket ikke kan forventes.Dansk Erhverv mener, at grønbogen henviser til, at der igennem de sidste 20år er skabt øgede køberalliancer og dermed øget købermagt. Men grønbogen
7/8
berører ikke den tilsvarende koncentration på leverandørsiden, som er sketsideløbende.Frygt som faktor:Dansk Erhverv mener, at Kommissionen i stedet for at fokusere på frygt iforsyningskæden burde fokusere på tillid i forsyningskæden. Tillid er, ifølgeDansk Erhverv, et helt grundlæggende element i alle forsyningskæder, ogdet har vidtrækkende konsekvenser hvis denne tillid brydes.Territoriale begrænsninger:Dansk Erhverv mener, at problemstillingen om territoriale begrænsninger erindgående behandlet i EU´s gruppefritagelse for vertikale aftaler, som blevrevideret i 2010, og at der derfor ikke er behov for at foreslå yderligere tiltagpå dette område.11.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdning kendes ikke på nuværende tidspunkt.12.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen giver overordnet sin støtte til, at Kommissionen beskæftiger sigmed de problemstillinger, der tydeliggøres i grønbogen. Som generel betragt-ning er regeringen af den holdning, at handlen mellem aktørerne i forsynings-kæden i Danmark generelt er velfungerende og baseret på længerevarende, so-lide og tillidsfulde forretningsforhold, hvor rimelige kontrakter og betalingsaf-taler indgås og respekteres.Det er således også regeringens grundlæggende opfattelse, at der skal værnesom princippet om parternes aftalefrihed. Regeringen anerkender ikke destomindre, at der kan forekomme uhensigtsmæssige handelspraksisser i forsy-ningskæden og støtter Kommissionens fokus på at fremme effektive markeds-vilkår i denne.I Danmark findes der ikke specifikke regler for illoyal handelspraksis. Detteskyldes primært, at den almindelige konkurrencelovgivning adresserer deproblematikker, der kan opstå i forbindelse med illoyal handelspraksis.Endvidere er der i Danmark generelt tradition for tilbageholdenhed i forholdtil at regulere i aftalefriheden. Denne generelle linje fremføres i regeringenshøringssvar til Kommissionen.Samlet set afspejler regeringens høringssvar opbakning til Kommissionenom at se nærmere på, hvordan problemet med illoyal handelspraksis adres-seres. Regeringen mener dog ikke umiddelbart, at det er godtgjort, at der erbehov for ny regulering på området, og ej heller at regulering vil være et ef-fektivt værktøj til at løse de problemer, der omtales.Ikke desto mindre anerkender regeringen, at Kommissionen kan have en rol-le i at facilitere frivillige aftaler mellem aktører i forsyningskæden for føde-
8/8
varer og nonfoodvarer, der kan reducere hindringer for velfungerende mar-keder.Regeringen anerkender også det arbejde, som Kommissionen har sat i gangfor at skabe frivillige kodeks (codes of conduct) mellem aktører i forsy-ningskæden for fødevarer og nonfoodvarer, der kan reducerer hindringer forvelfungerende markeder.13.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grønbogen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
