Udtalelse til forslag vedrørende bankafvikling - KOM (2013)520

Kære Michel BarnierHermed fremsendes høringssvar fra Folketingets Europaudvalg om Kommis-sionens forslag til forordning om afvikling af banker, som Kommissionen frem-satte den 10. juli 2013.Folketinget har behandlet forslaget i Europaudvalget og har følgende be-mærkninger, som støttes af et flertal af partier bestående af Socialdemokrati-et, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Det KonservativeFolkeparti.Dette flertal vurderer, at det er i dansk interesse, at der etableres en fælleseuropæisk bankafviklingsmekanisme for de EU-lande, der deltager i det euro-pæiske banktilsyn. Uanset eventuel dansk deltagelse vil det være en væsent-lig dansk interesse at sikre en sund og velfungerende indretning af bankafvik-ling og de øvrige dele af det styrkede banksamarbejde i EU samt at bevarelige konkurrencevilkår i det indre marked. Yderligere integration mellem euro-landene må dog ikke underminere samarbejdet i EU28.Flertallet støtter, at der sikres konsistens mellem de materielle bestemmelser ikrisehåndteringsdirektivet og forslaget om bankafvikling. Under forhandlinger-ne om banktilsynet blev der fra flere ikke-eurolande, herunder Danmark, lagtstor vægt på, at ikke-eurolande, som vælger at tilslutte sig banktilsynet, kandeltage på balancerede vilkår i forhold til eurolande. Dette er særligt relevant iforhold til afstemningsreglerne i tilsynsrådet og relationen til ECB’s styrelses-råd.Flertallet støtter ligeledes, at der ikke skelnes mellem eurolande og ikke-eurolande i forslaget om etablering af en bankafviklingsmekanisme, idet derf.eks. er ensartede stemmeregler for Afviklingsinstansens plenarmøder, hvoralle nationale afviklingsmyndigheder har én stemme. Flertallet understreger,at det er centralt, at sådanne balancerede vilkår mellem eurolande og ikke-eurolande bevares.

Derudover finder flertallet det vigtigt, at der sikres den rette balance mellemKommissionens beføjelser og medlemsstaternes indflydelse i forbindelse medbankafviklingFlertallet opfordrer desuden til, at bail-in skal finde anvendelse i både forsla-get om bankafvikling og om krisehåndtering allerede fra 2015 og ikke først fra2018 som indeholdt i begge forslag. Samtidig opfordrer flertallet til, at reglernevedrørende bail-in både i forslaget om bankafvikling og om krisehåndteringbliver så lidt fleksible som muligt, især fordi en for stor adgang til fleksibilitet eren hindring for lige konkurrencevilkår.Flertallet finder det også afgørende, at der i tilstrækkeligt omfang tages hen-syn til dansk realkredit i forbindelse med en krisehåndtering i regi af bankaf-viklingsmekanismen.Dansk realkredits samfundsbetydning understreges særligt af den nylige poli-tiske aftale om udpegning af danske SIFI-institutter der vil betyde, at alle væ-sentlige danske realkreditinstitutter udpeges som systemisk vigtige.Flertallet opfordrer til, at der skabes klarhed over en eventuel fælles offentligbackstop, herunder hvilken status ikke-eurolande vil få i den forbindelse.Flertallet opfordrer til, at deltagende lande får mulighed for at krisehåndterebanker nationalt, hvis Kommissionen vælger ikke at krisehåndtere på europæ-isk plan. I forlængelse af dette bør det være sådan, at medlemslande nationaltkan krisehåndtere de pågældende institutter i tråd med reglerne i krisehåndte-ringsdirektivet frem for at konkursbehandle institutterne.Flertallet lægger afgørende vægt på, at medlemslandene ikke forpligtes til atindføre sanktioner i form af administrative bøder for overtrædelser af forord-ningen i forbindelse med den foreslåede sanktionsbestemmelse.Flertallet noterer sig derfor med tilfredshed, at der i den foreslåedesanktionsbestemmelse henvises til krisehåndteringsdirektivet, hvilket indebæ-rer, at medlemslandene har valgfrihed mellem administrative og strafferetligesanktioner. Flertallet lægger betydelig vægt på, at denne valgfrihed udtrykke-ligt kommer til at fremgå af forordningens sanktionsbestemmelse. Flertalletopfordrer til, at dette udtrykkeligt kommer til at fremgå, at strafferetlig sanktio-nering sker i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale procedurerfor behandling af straffesager.Endelig glæder flertallet sig over, at forslaget sikrer, at afviklingsmyndighedenskal informere EU-landenes nationale parlamenter om sine aktiviteter samtbesvare spørgsmål fra parlamenterne. Flertallet støtter i den forbindelse, at denationale parlamenter skal kunne invitere afviklingsmyndighedens administre-

MindretalsudtalelserLiberal Alliance og Dansk FolkepartiEt mindretal bestående af Liberal Alliance og Dansk Folkeparti udtaler, at detikke vil være til fordel for Danmark at deltage i en EU-bankunion, herunder enfælles afviklingsmekanisme som delelement af en EU-bankunion. Liberal Alli-ance og Dansk Folkeparti ser med særlig stor bekymring på den sidste del afbankunionen, der handler om fælles hæftelse eller indskud. En sådan vil ipraksis betyde udligning af velstand mellem landene gennem mekanismer,der vil ligge helt uden for demokratisk kontrol fra borgerne. Liberal Alliance ogDansk Folkeparti henholder sig til, at Statsministeren ved adskillige møder iEuropaudvalget har slået fast, at Danmark vil tage stilling til bankunionen somen samlet pakke og ikke tilslutte sig enkeltdele som den fremlagte fælles af-viklingsmekanisme. Liberal Alliance og Dansk Folkeparti fastholder, at danskdeltagelse i bankunionens i praksis vil være ensbetydende med deltagelse ieurosamarbejdet. Derfor har regeringen pligt til at udskrive folkeafstemning,hvis den ønsker dansk deltagelse i bankunionen.EnhedslistenEt mindretal bestående af Enhedslisten udtaler, at man ikke ønsker, at Dan-mark skal tilslutte sig EU's bankafviklingsmekanisme. Enhedslisten mener, atEU's fælles bankafviklingsmekanisme går i den forkerte retning og frygter, atdanske skatteborgere vil risikere at skulle betale for europæiske banker, derikke har styr på økonomien. Dermed kan en dansk tilslutning til afviklingsme-kanismen komme til at koste danskerne dyrt. Enhedslisten kan ikke støtte, atden endelige regning for at redde usunde europæiske banker, kommer til atligge hos de europæiske befolkninger. I stedet for at fortsætte den forfejledepolitik med bankpakker, der har ødelagt mange europæiske landes økonomi,bør de store finansielle mastodonter deles op. Når krisen fik så stort omfangfor den globale økonomi skyldes det ikke mindst de store finansielle masto-donter. Deres spekulation og store tab spredte sig til den almindelige økono-mi. Derfor skal disse store finansielle virksomheder deles op. Almindeligbankdrift skal holdes i et særskilt selskab, sådan var det for få år siden. Spe-kulation skal være i et andet. Den del af den finansielle sektor kan bare gåned, hvis de kommer i krise. Det skader ikke økonomien, kun spekulanterne.Boliglånene bør også udskilles. Igen for få år siden var det sådan, at realkre-ditten kun leverede lån til boligejerne, uden at skulle tjene penge til en banksaktionærer og uden at risikere at ryge med, hvis banken krakkede. Og endeligskal pensionsdelen af bankerne skilles ud. Pensionsopsparingen skal ikke

administreres ud fra, hvad der tjener bankens ejere, men hvad der er bedstfor pensionisterne.Krisen har vist, at det er skadeligt for hele samfundsøkonomien at binde sigop på uansvarlige bankdirektører og spekulanter. Denne binding brydes ikkemed EU's bankafviklingsmekanisme, men gøres i stedet europæiske, så enkriseramt bank i et land kan rive langt flere lande med i faldet. Derfor er En-hedslisten imod den fælles afviklingsmekanisme, og mener at der burde af-holdes en folkeafstemning, om Danmark skal underlægges det styrkedebanksamarbejde, den såkaldte bankunion.